Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er allerede klar, nemlig hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Se, dengang jeg gik fast til bankospil hver mandag aften i Skamby Boldklubs klubhus, havde vi nok kaldt det her lovforslag for en genganger.

Det er nemlig blevet tid til den årlige genopfriskning af AUB- og veu-bidragene, og med al spøg til side er det faktisk et vigtigt lovforslag. AUB-ordningen er nemlig en central spiller for alle os, som ønsker flere faglærte i Danmark. Med det her lovforslag fastsætter vi AUB og veu-bidragene for 2025, og begge bidrag foreslås denne gang forhøjet.

Derudover laver vi en opdatering af lidt mere teknisk karakter. Vi ændrer reglerne for lønrefusion, da det i dag er muligt for en arbejdsgiver at få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet. Det vil ikke længere være muligt med det her lovforslag. Vi håndterer også et efterslæb i AUB-ordningen, som opstod ved sidste års beregning af AUB-bidraget. Dernæst opdaterer vi reglerne for refusion af pensionsbidrag, så man i fremtiden vil kunne få refunderet et pensionsbidrag på 10 pct. i stedet for de nuværende 8 pct. Det gør vi efter ønske fra arbejdsmarkedets parter.

Sluttelig fastsætter vi modelparametre i læreplads-AUB'en for 2025 og andre tekniske ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er lidt en teknisk omgang, men med det klare formål at sikre gode rammer for flere faglærte i Danmark. Det budskab kan vi Socialdemokrater godt lide, og derfor bakker vi op om lovforslaget, og jeg skulle hilse fra vores gode venner ovre i Dansk Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Som også den tidligere ordfører talte om, er det her lidt en genganger, eller det er, som jeg selv lige har noteret det her, næsten blevet en fast tradition. I hvert fald har jeg stået her på talerstolen en del gange og også holdt taler omkring AUB-loven.

Det er jo et lovforslag, som er af meget teknisk karakter, men det er faktisk et vigtigt lovforslag. For det er nemlig med til at understøtte, hvordan vi også kan få flere faglærte, og dem har vi hårdt brug for. Beregningerne peger faktisk på, at vi vil mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, og derfor er det også strengt nødvendigt, at vi løfter erhvervsuddannelserne, og mange af initiativerne er heldigvis også i gang.

Vi er i Venstre meget glade for, at der er fokus på det her område, og vi støtter det hele vejen rundt. Jeg skal lade være med at holde en lang tale, men blot sige, at vi selvfølgelig også støtter de ændringer, som ligger i lovforslaget her, og at vi jo dermed også kommer til at stemme ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det er dejligt at se Dem tilbage i formandsstolen.

Det mest overraskende ved de taler, der nu har været, er da, at hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet har været til bankospil.

Det her lovforslag har til formål at udmønte en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet, og som mine kolleger også har sagt, er det faktisk et vigtigt lovforslag, men flere af initiativerne er jo årligt tilbagevendende.

Konkret skal forslaget fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag for 2025 og bidrage til finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Det er jo også utrolig vigtigt. Forslaget skal også sikre en balance mellem indtægter og udgifter i ordningen. Herudover foreslås der bl.a. en forhøjelse af den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge.

Jeg kan ligesom mine andre kolleger her i Folketinget sige, at vi støtter det. Danmarksdemokraterne støtter også op om det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her, indeholder først og fremmest en række tekniske årlige justeringer af arbejdsgivernes bidrag til centrale ordninger på eud- og veu-områderne. Dertil kommer en masse justeringer på baggrund af en række trepartsaftaler. Jeg vil ikke gå ind i detaljerne med de konkrete lovændringer, da flere af ordførerne allerede har gennemgået det. I stedet vil jeg bruge lidt af min taletid på at fremhæve SF's visioner for voksen- og efteruddannelsesområdet, som vi ønsker prioriteres i langt højere grad, og som vi ønsker at få mulighed for at diskutere langt mere her i salen.

Lige nu står vi i Danmark over for gigantiske rekrutteringsudfordringer. Vi har brug for langt flere dygtige og engagerede medarbejdere til vores børn, ældre, syge og udsatte og til den grønne omstilling, og her spiller efteruddannelse og opkvalificering en afgørende rolle. Derfor ønsker vi i SF at investere massivt i bl.a. efteruddannelse. Vi ved, at økonomiske incitamenter har stor betydning, hvis vi skal gøre det attraktivt for flere voksne at blive opkvalificeret. Derfor foreslår vi at oprette en uddannelsesfond, der giver langt flere voksne, som vælger en uddannelse inden for velfærdssektoren eller den grønne omstilling, mulighed for at modtage en ydelse svarende til 110 pct. af dagpengesatsen. Det kan hjælpe de mennesker, som frygter at blive ledige, fordi de arbejder i et erhverv, der står over for markante ændringer som eksempelvis landbruget, til at videreuddanne sig. Eller det kan være nedslidningstruede, som ønsker at sadle om i arbejdslivet, før det er for sent, eller måske dem, der aldrig fik gennemført en uddannelse, og som synes, det virker uoverskueligt nu, hvor de sidder med realkreditlån, børn og udgifter.

I dag gælder ordningen på 110 pct. af dagpenge alene for ledige og ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, ligesom ordningen kun gælder til udvalgte erhvervsuddannelser. Det bør laves om, så langt flere får mulighed for at uddanne sig senere i livet.

Vi har altså store ambitioner på det her område, og jeg håber, at ministeren er villig til at tage fat, så vi kan få skabt de nødvendige forandringer.

Når det er sagt, er der en enkelt ting, jeg alligevel gerne vil fremhæve ved det her lovforslag, nemlig at vi næste år hæver veu-bidraget, bl.a. fordi vi med aftalen om sosu-uddannelserne gav personer med en videregående uddannelse, der deltager i amu-kurser på social- og sundhedsområdet, mulighed for at få veu-godtgørelse. Det er et positivt lille skridt i den rigtige retning, som vi skal have meget mere af.

I SF støtter vi lovforslaget, og vi skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke troet, der ville komme spørgsmål, men jeg tænkte, nu SF's ordfører alligevel står og præsenterer SF's forslag på voksen- og efteruddannelsesområdet, at det kunne være lidt spændende at høre, om SF har regnet på, hvad forslaget vil koste.

Det har vi i hvert fald. SF var ude med det her udspil i foråret, og det er et fuldt finansieret udspil, hvor vi i første omgang sætter 1 mia. kr. af og arbejder med det som fond. På den måde giver det selvfølgelig en begrænset mængde mennesker adgang til det, og så justerer vi økonomien, alt efter hvor mange der måtte ønske det, og hvor stor efterspørgslen på opkvalificering er blandt nogle af dem, der måske er bekymrede for at miste deres arbejde eller lignende.

Fru Anni Matthiesen.

Hvor tænker SF fondsmidlerne skal komme fra? Altså, er der en statslig medfinansiering ind i fonden, og eventuelt hvor meget?

Ordføreren.

Tak. Ja, det er der. Fonden er i høj grad finansieret af de uforbrugte midler på især Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som hvert år beløber sig til over ½ mia. kr. Det suppleres derfra af råderummet, men er primært finansieret af uforbrugte midler.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance mener vi, at det er afgørende, at flere unge får øjnene op for vores fantastiske erhvervsuddannelser. Vi har brug for flere faglærte nu og i fremtiden, og derfor er vi også positive over for regeringens nye forslag om en reform af epx'en. Men i forhold til det her forslag er vi også meget positive. Vi mener, at det er særlig klogt, at refusion for udbetalt løn under skoleophold ikke må udgøre mere end 100 pct. af lønnen under skoleopholdet, da vi er enige i, at lønrefusion, der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn, udgør statsstøtte. Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag spiller en central rolle i vores uddannelsessystem og er en vigtig motor til at sikre flere faglærte i Danmark, og vi står nu over for vores årlige opdatering af reglerne, så vi sikrer, at systemet fortsat fungerer effektivt og understøtter erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Som i tidligere år foreslår vi at fastsætte AUB-bidraget og VEU-bidraget for 2025. Bidragene foreslås hævet, hvilket reflekterer de aktuelle omkostningsniveauer og behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til systemet. Med forslaget foreslår vi også at fjerne muligheden for, at virksomheder kan få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet, da det vurderes i strid med EU's regler om statsstøtte. Derudover foreslår vi at hæve den maksimale pensionsrefusionssats fra 8 til 10 pct. Det er et ønske fra arbejdsmarkedets parter, der er blevet enige om tilsvarende stigninger ved overenskomstforhandlingerne. Så alt i alt kan Moderaterne godt støtte dette forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Forslaget her har til hensigt at styrke erhvervsuddannelserne og sikre, at vores arbejdsmarked fortsat har adgang til kvalificeret faglært arbejdskraft. Lovforslaget omhandler ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og indeholder en række tekniske justeringer, som vil være til gavn for både virksomheder og elever. Tidligere ordførere har været inde på alle teknikaliteterne, så det vil jeg ikke trætte nogen med, men jeg vil springe til konklusionen, som netop er, at man med det her forslag viser, at vi tager ansvar for, at erhvervsuddannelsessystemet får de ressourcer, der er brug for, samtidig med at vi støtter arbejdsgiverne i deres vigtige rolle i uddannelsen af Danmarks fremtidige faglærte arbejdskraft. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Selv om det måske er sort snak for de fleste, der ikke sidder i den her sal, taler vi faktisk om noget meget vigtigt i dag, nemlig Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB-ordningen, som jo reelt set er en slags hjørnesten i den danske uddannelsesmodel. Den understøtter, at alle virksomheder i vores land skal tage en del af ansvaret for at uddanne nye faglærte. De virksomheder, der tager faglærte, får refusion, og dem, der ikke gør, bidrager til gengæld til denne model. Det er fair, det er solidarisk, og det er en rigtig, rigtig god ordning. Derfor støtter vi i Enhedslisten selvfølgelig også op om det her lovforslag, som er en fornuftig ændring af modellen og en opjustering.

Vi vil også gerne kort sætte fokus på veu-bidraget og veu-godtgørelsen, som jo også er en del af det her lovforslag, som bidrager til, at ufaglærte bl.a. kan deltage på amu-kurser og opkvalificere sig løbende. Det er rigtig fornuftigt, men veu-bidraget ligger fortsat utrolig lavt for de danske virksomheder med ca. 40 kr. om måneden pr. fuldtidsmedarbejder. Det er altså ret lavt, og derfor er jeg glad for, at ordføreren for SF tidligere udtalte sig om ambitioner og mål på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det synes vi også i Enhedslisten er enormt vigtigt, og derfor er budskabet til regeringen herfra: Det er et rigtig fint lovforslag, men der er også muligheder for, og der er behov for at styrke vores voksen- og efteruddannelsesområde, så flere får muligheder for videreuddannelse, særlig dem med kortest uddannelse. Der er behov for politiske drøftelser på sigt, mener vi. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Alternativet. Dermed er det børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet. Jeg vil godt starte med at takke alle partier for den brede opbakning til lovforslaget. AUB-ordningen er jo en central motor, der understøtter vores erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, så vi får flere faglærte og får løftet flere ufaglærte. Formålet med AUB er at understøtte elevers erhvervsuddannelse, og at virksomheder opretter lærepladser. Derudover understøtter AUB arbejdsmarkedsuddannelserne ved at bidrage til finansieringen af veu-godtgørelsen, befordringstilskuddet og flere andre ting.

I lighed med tidligere år foreslås det at fastsætte satsen for både AUB-bidrag og veu-bidrag for 2025. Begge bidrag foreslås forhøjet. Som noget særskilt ved det her års lovforslag skal der håndteres et efterslæb, der af tekniske grunde opstod sidste år ved beregningen af AUB-bidraget. Efterslæbet foreslås håndteret i det her lovforslag ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ordningen ultimo 2023 på 65 mio. kr., så der er orden i sagerne.

Hertil kommer et forslag om at justere i reglerne for lønrefusion. I dag er der mulighed for, at en arbejdsgiver kan få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet. Det vurderes imidlertid af juristerne til at være statsstøtte, som er i strid med EU-reglerne. Muligheden foreslås derfor afskaffet. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er lønrefusion som sådan, der foreslås afskaffet. Det er heller ikke muligheden for, at lønrefusionen forhøjes med 2,75 pct. som aftalt ved trepartsaftalen i november 2020. Det er kun muligheden for at få mere i lønrefusion, end der er udbetalt i løn.

Ud over lønrefusion kan arbejdsgiverne få refusion for pensionsbidraget. Det foreslås, at den maksimale refusionsprocent forhøjes fra 8 til 10 pct. Forhøjelsen er ønsket fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL. Begrundelsen er, at der ved overenskomstforhandlingerne på det private område i 2023 blev aftalt en tilsvarende forhøjelse.

Endelig foreslås det med lovforslaget at fastsætte det, der bliver kaldt modelparametre, i Læreplads-AUB for 2025 og andre ligeledes temmelig tekniske ændringer af loven. Det er gode formål, men det er nogle gange noget, der skal realiseres på et teknisk grundlag. Det her lovforslag gør netop dét ved at samle en buket af justeringer, der alle trækker i retning af at understøtte det uddannelsessystem, der uddanner faglærte og bedriver arbejdsmarkedsuddannelser.

Normalt ville jeg slutte med at sige, at jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men ved lige netop det her lovforslag kan jeg faktisk godt komme lidt i tvivl. Men ministeriet skal nok svare så pædagogisk som muligt på jeres spørgsmål til teknikken bag lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.