Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 42 Bilag 1
Offentligt
2914945_0001.png
Rosa Navarro Hammer
(
BER
Fra:
AJ
S
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
DocumentiD:
DocumentisArchived:
<angelajuhlinGegmail.com>
9.
juni
2024 16:44
DEP
-
AAR
JK;
Rosa
Navarro Hammer
om
Høringsvar- Lovforslag
esdh-buvm-pb360
24/12472-87
-1
folkeskolens
kvalitetsprogram
At
afskaffe
billedkunst i
1.klasse
Vi
trænger
til
flere
kreative
De
små
er
at
skyde
sig
selv
i
foden
som
samfund
hjerner.
Det
får
vi
ikke ved
at
afskaffe billedkunst.
i
deres
hjerner
en
har
brug
for
adspredelse
skoledag
-
billedkunst
er
en
tid væk fra
at
lære
at
læse og
skrive
og
tid
væk fra skærm.
kreativt.
En
tid til
at
fordybe
sig
Skærm
fylder
idag
er
I
børnehaverne
alt
for
meget
blandt
børn
og
unge.
skærmene ved
at
gøre
deres
indtog
og
de
kreative
idéer forsvinder.
Det
nytter
ikke
noget
så
OGSÅ
at
fjerne
billedkunst
fra 1.klasse.
Tværtimod
skulle der
indføres
dobbeltleksion af billedkunst.
Man
kunne
fx
droppe
I
eller 2 ud
af de
11
dansk timer
som
er.
Og
det
er
IKKE det
samme
flere)
billedkunst
time(r).
Folkeskolen skal
være
-
"at
sidde
og
tegne"
i
en
dansktime,
som
det
er
at
udfolde
sig
kreativt
i
en
(gerne
et
sted for alle
Gør
plads
til
det
Med
stop
ikke
også
de kreative.
udviklingen
af
kreativitet.
-
venlig
hilsen
Angela
Juhlin
2300 Kbh
S
Tif
60205665
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0002.png
Ankenævnet for
az
Statens
Uddannelsesstøtteordninger
Børne-
og
Undervisnings-
ministeriet
(BUVM)
Frederiksholms Kanal
21
1220
København
K
Høring: Lovforslag,
som
udmønter
dele af aftale
kvalitetsprogram
mv.
Ankenævnet for
Statens
om
folkeskolens
12.
juni
2024
J.nr. 24-54618
Uddannelsesstøtteordninger
har
ingen
Cpr.nr.
bemærkninger.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Venlig
hilsen
Tel
+45 3341
1200
Ankenævnet
for
Statens
Uddannelsesstøtteordninger
ast&ast.dk
sikkermail&øast.dk
EAN-nr.:
57
98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0003.png
EN
of: AUTISM
=
udkast
til
Autismeforeningens
høringssvar
til
kvalitetsprogram
lovforslag
om
folkeskolens
Vi
har
bemærket,
at
regeringens
udspil tilsyneladende
udelukkende omhandler almenskolen
være samme
-
og dermed synes
der altså
ikke
at
folkets skole.
ambitioner
om
kvalitet for alle
børnene
i
hele
Vi
vil
gerne
minde
om, at
folkeskolen ikke kun
også
specialklasser
og
specialskoler.
Det
kan
være en
fejl,
når
denne
begrebsforvirring
har
sneget
sig
ind
i
forslaget,
men
vi
kan
frygte,
det
er
et
udtryk
for,
at
forligskredsen
ikke har de
samme
ambitioner
om
trivsel og
læring
for elever med
særlige
behov,
som
for alle
andre
elever.
er
er
almenskolen.
Den
Vi
ser
desværre,
at
alt for mange autistiske
børn
ikke kan
gå
i
skole,
fordi
er
rammerne
i
folkeskolen fortsat ikke matcher deres behov.
Blandt
andet fordi der
om
akut
mangel på
viden
og
det
autisme
i
skolen.
Der
resulterer
for mange
mangler
ganske
enkelt forståelse
for
autistiske
børns
behov,
børn
i
en
oplevelse
af misforståelser
og
nederlag.
Vi
har alle lettere ved
at
tage
imod
læring,
når
der
er
fokus
på
forberedelse, struktur,
ro
og
overskuelighed.
I
Autismeforeningen
gentager
vi
derfor
igen
og
igen,
at
de
rammer
for
læring,
der matcher autistiske
børn
og unge,
kommer alle
børn
og unge
til
gode
og vil
øge
trivslen
hos
os
alle.
-
glæder
det
os, at
budskabet ”Ro og
rammer
nødvendigt
for
nogle, godt
for alle”
af
forslaget
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Derfor
er en
del
Fordybelse frem forforfladigelse
Autismeforeningen
er
vi
meget optaget af,
at
børn
og unges interesser
og
kompetencer
forfølges.
At
man
får
mulighed
for
at
bruge
den
stærke
motivation
og
energi
på
at
fordybe
sigi
noget,
man
har
en
særlig
interesse
for,
og
hvor
potentialet ligger.
Vi
opfordrer
til,
at
man
i
langt
højere grad
har blik for den enkelte elev frem for
at
stræbe
efter,
at
alle forlader folkeskolen
med
samme
viden og
kompetencer.
Der
skal skabes
mulighed
for
at
dygtiggøre
sig
inden
for
de
I
områder,
man
har
interesse og
dermed
motivation.
Trængte
kommunalbudgetter
Vi
mener,
det
et
fatalt,
at
man
kan
have
en
tro
på,
at
man
løser
folkeskolens
udfordringer
uden
reelt
økonomisk
løft,
når
vi i
over
et
årti har
kunnet
konstatere,
at
de kommunale
budgetter
er
har
udhulet skoleområdet.
Resultatet
ser
vi
hver
eneste
dag
i
deres
behov,
og
fordi
der
er en
form af
børn
og unge
i
mistrivsel,
fordi de ikke
mødes
udtalt
mangel på
viden og
kompetencer.
på
Banestrøget
19,
Tlf: 70
25 30
2630
Taastrup
Side 1 af
65,
Mail:
kontorgautismeforening.dk
4
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0004.png
Lovforslag
nr.
1:
mere
Frisættelse
affolkeskolen
og
Vi
har
indflydelse
til
skolebestyrelserne
nogle
bekymringer
om
frisættelsen af
folkeskolen.
Med frihed kommer
øget
ansvar
til den
enkelte
skolebestyrelse.
Det
kræver viden
om
behov
hos
en
mangfoldig elevgruppe,
og
forældre
til
børn
med
handicap
har
sjældent
overskud til
at
deltage
i
skolebestyrelsesarbejdet
og
vil
derfor
sjældent
være
repræsenteret.
Mere
frihed kan
på
mange
måder
være
en
fordel,
men
det skaber
også
en
større
usikkerhed.
For
hvad bliver resultatet af den
øgede
frihed?
Afskaffelse af
understøttende
undervisning
Vi
hilser afskaffelsen af den
understøttende
undervisning
velkommen,
men
finder
det
frigjorte
ressourcer,
der bindes
til
en
såkaldt
timebank,
kan
og
dermed
tænkes anvendt til
så
forskellige
ting
som
kvalitetsløft
i
undervisningen og/eller
fritidstilbud,
trivselsrettede
aktiviteter,
kompetenceudvikling
eller
indkøb
af materialer.
bekymrende,
Midler kan kun
at
de
Mange
skoler
er
i
underskud
på
samtlige
poster
og
vil
have
brug
for flere
ressourcer
end
dem,
der
frigøres
fra afskaffelsen af den
understøttende
undervisning.
Endnu
en
gang
er
der tale
om en
underfinansiering
af
folkeskolen,
der italesættes
som
lokale
muligheder.
Det
er
et stort
ansvar
for den enkelte skoleleder
at
prioritere
midlerne,
og vi
frygter,
man
underlægges
flertallets
pres.
Særlige
behov
er
ikke
i
flertal,
og
børns
særlige
behov
bruges
én gang.
i
mindretal risikerer
at
tabe til flertallets behov.
To-voksen-ordninger
er
gode muligheder,
hvis
begge
voksne kan
tilbyde
de
nødvendige
kompetencer.
Der
er
brug
for viden
om
autisme og
kompetencer
inden for
relationsarbejde
på
folkeskolerne. Uden den rette,
specialfaglige
viden
oplever
børn
sig
ikke
mødt
og
forstået,
og
så
står
man
med
samme
udfordring
som
hidtil.
holddelinger
ser
vi
hellere,
at
man
laver
klasser med
betydeligt
færre elever. På
nuværende
tidspunkt
matcher
klassestørrelserne
ikke
autistiske
børns
behov for
ro
og
overskuelighed.
En
klassestørrelse
på
maksimum
20
elever vil skabe
optimale
rammer
for alle
børn
og
unge.
En
klasse
med
færre elever
vil
på
bedre
vis
imødekomme
de
sansemæssige
udfordringer,
som
optræder
hos flertallet af
autister.
Frem
for
Juniormesterlære
i
udskolingen
Vi
er
positive
foreslåede
forskellige valgmuligheder.
I
ordning
med
juniormesterlære
har
vi
to
bekymringer.
over
for varierede
skoleforløb
med
forhold til den
1)
Det
må
aldrig
blive
et
påtvunget
valg
en
til de elever
rammer.
(og
deres
forældre),
som
af
mange
forskellige grunde
mistrivslen.
Det
er
ikke
trives i de
almene
Ufrivilligt
skolefravær
ses
blandt
mange
til
autistiske
børn
og unge
og
kræver
nysgerrig
tilgang
for
at
få
afdækket
årsagen
ofte
forhold
i
forbindelse med de
indholdet
i
undervisningen,
der
er
skolemæssige
rammer,
og
dermed ikke
nødvendigvis
årsagen.
Det
kan eks.
skyldes
sansemæssigt overload,
der leder til
udfordringer
i det
kommunikative
samspil,
gensidige
misforståelser
mellem elev-
Side 2 af 4
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0005.png
AUTISME
lærer-klassekammerater,
udmattelse
pga.
krav,
som
ikke
er
afstemt den
enkeltes
mv.
Et
miljøskifte
er
derfor
sjældent løsningen
på
ufrivilligt
skolefravær.
ressourcer
bekymring
vi
har,
handler
om
de
specialpædagogiske kompetencer
og
ansvaret
herfor ifm.
et
forløb
i
juniormesterlære,
som
foregår
på
en
arbejdsplads.
Autister
er
generelt
sent
mentalt
modnede,
hvorfor
et
tidligt
møde
med
voksenlivet
på
en
arbejdsplads
kan
få
alvorlige
konsekvenser
og
bevirke til
nederlag
og
følelsen
af
utilstrækkelighed,
idet
man
ikke
lykkedes
i
skolerammen
og
møder
endnu
et
nederlag
på
arbejdspladsen.
Det
kræver
håndholdte
forløb
for
den enkelte for
at
juniormesterlæren
bliver
en
succesoplevelse.
Den
anden
Derudover
er
det
vigtigt
at
der deles mellem skolen
opmærksom på,
at
autister
ikke
trives
med mange skift.
og
en
arbejdsplads
i
en
tidlig
alder,
vil for de fleste
være
et
være
En
uge,
uoverstigeligt
krav.
lytter
til
de
erfaringer,
erhvervsskolerne har ifm. elever med
særlige
behov.
Det
kræver
særlig
viden
og
en
særlig
indsats
at
få elever med
handicap
til
at
trives
også
på arbejdspladsen.
Vi
er
bekymrede
for,
at
de fem års
prøvetid
igen
bliver
dyrt
for
en
gruppe
elever.
Børn
skal ikke sendes ud af
folkeskolen,
fordi de
ikke
kan
tilpasse
sig
den
gængse
Vi
opfordrer
til,
at
man
-
ramme.
I
stedet skal folkeskolen
tilpasses,
så
den
passer
til
mangfoldigheden
af
børn
og unge.
Mere
bog,
mindre
skærm
Autismeforeningen
bakker op
om
flere midler til
undervisningsmaterialer
generelt.
Fremfor
mål
om
mindre
skærmbrug
opfordrer
vi
til
mere
opmærksomhed
og kvalitativ
brug
af skærme.
Vi
opfordrer
til
en
undersøgelse
af,
hvornår
og
hvordan
læring
gennem
skærme
er en
fordel.
Skærmbrug
skal
være
et
bevidst
valg
skærme
giver
samtidig mulighed
for
at
differentiere
og
tilpasse
undervisningen
til
den enkelte
og
anvende
opdateret
og
specifikt
undervisningsmateriale.
Afstemt efter
niveau
og interesse
hos den enkelte elev.
-
Ro
og
I
rammer
-
nødvendigt
for nogle, godt
for
alle
Autismeforeningen
har
vi
med tilfredshed
noteret os, at
forligskredsen
sondrer mellem den
styrkede
indsats til
fagligt
udfordrede elever
i
dansk
og
matematik
(de
10%
fagligt
mest
udfordrede
elever)
og
specialpædagogisk
støtte
og
dermed
ikke
forveksler
de
to
indsatser
i
forsøget
på
at
skabe
stærkere,
inkluderende
læringsmiljøer.
-
understreger
for
god
ordens
skyld,
at
læring
forudsættes af trivsel. Uden
trivsel,
ingen
læring.
Uagtet
potentialet
for
at mestre
det
faglige
stof.
Den
specialpædagogiske
indsats
er
undervurderet,
og alt for
mange
steder
mangelfuld
i
form af
utilstrækkelig
viden
og
manglende
praksisnære kompetencer. Specialisering
er
ikke
et
niveau,
der
opnås
på
et
kursus,
eller ved
at
hente
sparring
ved
en
ressourceperson
centralt
placeret.
Specialisering
kræver
særlig
viden,
dybdefokus
og
praksisnære erfaringer
over
tid.
Vi
Side
af 4
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0006.png
of.
PPR's
AUTISME
mulighed
for
at
samarbejde
med
psykiatrien
sig
til
en mere
Hvis
skolen henvender
mangfoldig
gruppe af
børn,
vil færre
børn mistrives,
og
presset
på psykiatrien
vil dermed lettes.
Pædagogisk indsatsplan
Vi
bekymrede
for,
at
en
pædagogisk indsatsplan
vil blive
endnu
en
barriere for
autister og
dermed
en
forlænget
vej
til
udredning
i
psykiatrien.
Hvis
man er
autist,
har
man
brug
for
afstemte
rammer,
der
tilbyder
struktur
og
forudsigelighed
samt et
fokus
på
sansemæssige
forhold.
Det
tager
i
forvejen
i
gennemsnit
mellem 5-7
år,
fra forældre
første
gang
henvender
sig
med
en
bekymring,
til
man
får
en
diagnose.
Den
vej
må ikke
forlænges.
er
Afskaffelse af
krav
om
intelligenstest
Vi
ser, at
autister
med
høj
begavelse
ofte maskerer
sig,
hvilket kan
udskyde
en
tidlig
indsats
tilrettet autistiske behov.
Det
er
vigtigt,
at
barnet
mødes
og
forstås
korrekt
og
ikke
overvurderes
på
baggrund
af
faglig intelligens,
der kan
ledsages
af nedsat sociale
kompetencer.
Autismeforeningen
byder
gerne
ind til efterårets
seminar
om
emnet.
Online
undervisning
som
forsøg ifm. ufrivilligt skolefravær
Vi
hilser
tiltaget
velkomment
og
anbefaler,
at
man
i
vid
udstrækning
indhenter allerede
høstede
erfaringer
fra
aktører
på
området.
Autismeforeningens
medlemmer har
gode erfaringer
med
onlineundervisning
som
et
alternativ og eller
supplement
til
ordinær
undervisning,
idet
undervisningsformen
adskiller de sociale og
faglige
krav.
Der
er
dermed
mulighed
for
at
fokusere
mere
ensidigt
og
øge
chancen for
succes.
Lovforslag
nr.
2:
Karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
kraftigt
imod
muligheden
for karakterer
på
6.
og
7.
skoletrin,
som er
i
direkte
modstrid
med fokus
på
at
lette
prøvetrykket.
Mange
børn
og unge
oplever
i
forvejen
et stort
forventningspres,
og
at
der hersker
en
præstationskultur
i
vores
samfund.
Vi
mener,
det
er
nødvendigt
at
søge
at
mindske det
pres
så
meget
som
muligt,
så folkeskolen
bliver
mere
rummelig.
Fokus
bør
være
på
det enkelte barns trivsel og
potentiale
og ikke
på
karakterer.
Vi
advarer
Venlig
hilsen
Karina
Bundgaard
Autismeforeningen
Formand for
Side 4
af
4
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0007.png
BB.
€
Billedkunstnernes
Forbund
Høringssvar
fra
Lov
om
Billedkunstnernes Forbund til:
andre
love.
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
(Folkeskolens kvalitetsprogram
m.v.)
Vedr.
Ny
timefordelingsplan
2.2.4.3
fjernelse
af billedkunst i
-
1.klasse.
Drop
ikke
undervisningen
i billedkunst
bredt flertal i
i 1.
klasse: Den nye
aftale for
Folkeskolen,
der blev
indgået
af
et
helt
Folketinget
før
påske,
vil
afskaffe
undervisning
i billedkunst i
1.
klasse.
Det
er
en
forkert
vej
at
gå.
åbenlyst
vigtigste
kommer i
fokus
—
Folkeskolen skal
sættes
fri,
så
det
nemlig
elevernes
faglige
udvikling,
dannelse
og
trivsel.
Således
hedder det
hensigt
at
holde eleverne væk fra skærmene.
Desværre har
rimer
meget
Vi
ser
i
den
nye
folkeskoleaftale,
der blandt
andet har til
forligspartierne samtidig valgt
med
at
ville
at
afskaffe
billedkunstundervisningen
i
1.
klasse.
Det
dårligt
styrke
børns dannelse
og
sænke deres
skærmforbrug,
billedkunst
som
et
helt centralt
dannelsesfag
med
mange
muligheder
men
for
fordybelse,
for
dybere
vi,
at
erfaring
med
at
koble
sanser
og
sind,
og
for
tværfaglige samarbejder,
og
derfor
mener
faget
skal
styrkes
både
kvalitativt
og
timemæssigt
ikke bare
i
folkeskolen,
For
os er
også
i læreruddannelsen.
prioritere
og
opretholde
billedkunstundervisning
som
en
integreret
del
af
børns
uddannelse;
billedkunst
giver
børn
mulighed
for
at
udforske deres kreativitet
og
udtrykke
sig
selv,
og
vigtigt
at
det
dertil
ved
vi
andre
også
fra
forskningen,
at
undervisning
fag: Fratager
man
1.
klasse-eleverne
et
positive indvirkninger
på
læringen
i
års
billedkunstundervisning
og
bryder
den
kontinuerlige
i
billedkunst har
man, at
det
vil
få
en
læring
i
faget
fra
børnehave,
børnehaveklassen
og
videre
i
skolen,
risikerer
negativ
indvirkning
på
både
børnenes
klasse,
Vi vil
men
kreative
udvikling
og
deres
generelle
engagement
i
skolen
—
ikke
bare i 1.
også
senere.
dog
samtidig
nu
rose
forliget
for,
en
at
elever
i
udskolingen
nu
får
mulighed
for
at
tage
billedkunst
kan foldes ud
som
valgfag:
Billedkunst har
elever
selv kan
vigtig
rolle
at
spille
i den danske
folkeskole,
og
vi
vælge
det
til,
og
at
kunstens
alsidige
udtryk
påskønner,
at
de
i
udskolingen.
ældste
Billedkunstnernes Forbund
række konkrete
andet:
deres
udgav
i 2019
man
"Handlingsplan
for
billedkunst”,
hvori der
blev
fremsat
en
forslag
til,
hvordan
styrker
børns
og unges
møde
en
med billedkunsten.
Blandt
1)
styrk
billedkunstskolerne,
2)
lad alle
børn møde
professionel
billedkunstner i
løbet
af
skolegang,
og
3)
styrk
billedkunstfaget
både
juni
2024
i
folkeskolen
og
på
læreruddannelsen.
Billedkunstnernes
Forbund,
27.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0008.png
Biologiforbundet
Munkehatten
ON
SAV
EL
&
kontakt&
5220
Odense
SØ
28
Tlf.
86
96
36
35
www.kaskelot.dk
biologiforbundet.dk
14,
Odense,
juni
2024
Høringssvar:
Folkeskoleaftale Frihed
og
fordybelse"
stor
interesse
læst
folkeskoleaftalen
"Frihed
og
fordybelse"
og
om
intentionerne
om
mere
frihed,
fordybelse
samt
en
lettelse
af
prøvepresset.
Vi
har
dog
nogle
bekymringer
om,
at
disse
intentioner
ikke
bliver
indfriet,
men
snarere
det
modsatte,
når det
kommer
til
”
I
Biologiforbundets bestyrelse
har
vi
med
bakker
op
biologi-
1:
og
natur/teknologifaget.
I
Biologiforbundet udtrykker
vi
bekymring
over,
at
en
lektion
flyttes
fra
8.
til 9.
klassetrin.
|
praksis
vil
det
betyde,
at
en
større del af
undervisningstiden
bruges på prøveforberedelse
samt
afgangsprøven
og
ikke
på
reel
undervisning.
Ved
naturfagsprøven
arbejder
eleverne
med
selve
prøven
allerede fra
1.
april.
Derudover
bliver
der
også
brugt
en
del uger, især i 9.
klassetrin,
på
at
gennemføre
de
forløb,
som
eleverne
skal
trække
imellem. At
flytte
en
de! af
undervisningen
over
i prøve
og
prøveforberedelse
vil ikke
være
i
overensstemmelse
med
intentionen
om
at
lette
prøvepresset
for
folkeskolen,
tværtimod.
Mange
lærere
bruger
netop
8.
klassetrin til
arbejdet
med
fysiologi,
herunder
krop,
sundhed,
køn,
seksualitet, generel
forståelse
af
elevernes egen
krop
og
forståelse
af
dem
selv
som
mennesker,
Alle
områder,
som
vi
ved,
at
mange af
vores
elever
er
presset
på,
og
som
har
stor
betydning
for
elevernes
selvforståelse
og trivsel.
Omkring
fjernelsen
af
onlineprøven
ser
Biologiforbundet
det
positivt,
at
man
letter
prøvepresset.
Dog
ser
vi
den
bekymrende
udfordring,
at
der
er en
betydelig
washback-effekt: den
måde,
man
tester
på,
vil
være
styrende
for
undervisningen.
fjerne
onlineprøven,
der
hovedsageligt
tester,
om
eleverne
har
et solidt
vidensgrundlag,
forstår
grundlæggende
processer og har
indsigt
i
sammenhænge,
kan
man
uforvarende
komme
til
at
fjerne
fundamentet
for,
at
eleverne
kan
udvikle
naturfaglige
kompetencer
at
de kan
agere
på
et
reflekteret
vidensgrundlag.
Samtidig
sikrer
onlineprøven,
at
hele
faget
kommer i
fokus
i
undervisningen
og
ikke kun
den
lille
del,
som
er
fællesfagligt
med
fysik/kemi
og
geografi.
—
Ved
at
Gennemføres
dette,
vil det
kræve,
at
der bliver
kigget
på
den
nuværende
kompetencebaserede
fællesfaglige
prøve,
hvor
man
sikrer,
at
den
fremadrettet
ikke kun tester
de
dele af de
tre
naturfag,
som er
fællesfaglige,
men
også
kommer ud i
de
monofaglige
områder
samt
de
områder,
der
er
med
andre af
grundskolens
fag.
fællesfaglige
Biologiforbundet,
at
den
fællesfaglige
prøve
ændres,
så
eleverne i
stedet
for at
trække
et
fokusområde
trækker et
af
de
tre
naturfag.
Vi
ønsker
stadig
de
samme
praktiske
rammer
som
den
nuværende prøve,
men
der skal
sikres
en
større
sammenhæng
mellem
viden,
færdigheder
En
del
af
denne
foreslåede
prøveform
vil
naturligvis
være
at
perspektivere
til
andre
og
kompetencer.
fag.
Mange
biologiske problemstillinger belyses
mere
retfærdigt
sammen
idræt,
matematik
og
samfundsfag
end
med
kun
fysik/kemi
og
geografi.
Faget
natur/teknologi
er
Derfor
anbefaler
med fx
madkundskab,
grundlaget
for at
skabe
interesse
og
kærlighed
for
naturfagene.
Det
er
her,
eleverne
skal
ud
at
stifte
de
første
erfaringer
med
naturen
sammen
med
en
fagprofessionel,
og det
de kan
eksperimentere
med
teknologier
og
få
ikke bare
erfaringer,
men
også
forståelse.
er
her,
Natur/teknologi
er
et
af
grundskolens
mest
praksisfaglige
fag.
Natur/teknofogi
er
eleverne aktive
i
forhold
til
spørgsmål
og
undersøger
både
ude
i
naturen,
I
deres omverden. De
handler,
sanser,
stiller
i de
nære
lokale
omgivelser
og
i
klasselokaler.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0009.png
Det kræver tid
at
tage
ud af huset
at
besøge
den
"virkelige
verden”,
og
give
eleverne
de
oplevelser,
der findes uden
for skolen og
skærmen.
Tid
der
på ingen
måde kan
skaffes,
når
der
kun
er
1 lektion
om
ugen.
-
Det kræver
tid at
stille
frem,
få
idéer,
bygge,
konstruere
og
eksperimentere
for
derefter
at
og
nå
sprogligt
at
samle
op
på
alt det nye
eleverne
opdager.
rydde
op
Både
i
indskolingen
er
men
glade
for
-
det kan
især
også
i
4.
klasse
oplever
vi at
natur/teknologi
er
et
fag,
mange elever
noget
andet
end de
mere
boglige
fag
og
blandingen
af
praktisk
arbejde
både
er
inde
og i det
fri,
er
noget,
der
tiltrækker
og
motiverer
en
bred
skare
af elever. De
er
naturligt
nysgerrige,
elsker
at
bevæge
sig
rundt
og
er
optaget
af den
verden,
der
omgiver
dem.
Samtidig
anderledes
oplevelser
i
naturen med
til
at
gøre
eleverne
mere
robuste.
Det undrer
os
derfor
om
intentionerne
meget,
at
man
foreslår
at
fjerne
mere
praksisfaglighed
i
skolen.
lektioner fra
faget.
Det vil
være
at
modarbejde
Fremtidens
Vi
ser
biologifag
dag
et
biologifag
i
rivende
udvikling,
og
et
fag,
som
fylder
mere
og
mere
i den
offentlige
debat,
i den
almindelige hverdag
samt
som
et
erhvervsfelt.
Noget
af
det
mest
debatterede
i
den
offentlige
debat de
seneste
år
har
været
forvaltningen
af
vores
natur,
produktion
af
fødevarer,
klima-
og
miljøproblemer,
folkesundhed
og
ikke mindst
dyreetikken.
For
at
styrke
den
demokratiske
dannelse,
jf.
folkeskolens
formålsparagraf,
er
det
vigtigt,
at vi klæder eleverne
på
til at
deltage
i debatten
på
et
reflekteret
vidensgrundlag.
Vi
hører,
at
der
kommer til at
mangle
mange
unge,
der
vælger
at
uddanne
sig
inden
for
sundhedsfagene,
Life
Science,
medicin
og
bioteknologiområdet,
som
man
har kunnet
læse
i
opråbet
"Vi
kan
leve
af sundhed"
fra
Dansk Erhverv. Det
er
vigtigt,
at unge kender disse
områder
allerede
for
folkeskolen,
så
områderne
er
med
i
deres
uddannelsesvalg.
Vi
ser
unge, der
mistrives,
bl.a.
fordi de
i
puberteten.
i
mangler
forståelse
og
accept
af,
hvad
der sker
med
og i deres
krop
Samtidig
er
biologien
den
grundfaglighed,
der
ligger bag
at
forstå
og
forholde
sig
kritisk
til,
hvordan
de
digitale teknologier
påvirker
vores
krop,
mentalitet og
valg.
For
slet ikke
at
tale
om
de store
klima-
og
miljøproblemer,
vi
som
menneskehed
står
overfor.
Forrige
århundrede
var
fysikken.
Vi lever
nu
i
biologiens århundrede,
og
de
biologiske
landvindinger
sker
så
hurtigt,
at
lærebøgerne
ofte
er
forældede,
inden
de
er
trykt.
Det
ser
vi
fx med
DNA-analyser,
CRISPR-
Cas9,
RNA-vacciner,
hologenomik
og
epigenetik.
Biologiforbundet
vil
vi
kraftigt
anbefale,
at
man
ser
på
timefordelingen
i
udskolingen
og
på nedjusteringen
af
timetallet
i
natur/teknologi,
så
vi
sikrer
biologifaget
de
nødvendige
rammer,
så
eleverne bliver
klædt
på
til
at
tage
vare
på
deres
eget
liv,
være
ansvarsfulde
borgere
i et
demokratisk samfund
samt
får
åbnet
øjnene
om
det
er
sygeplejerske, feltbiolog
eller vaccineforsker
bliver
et
op
for,
at et
arbejdsliv
med
biologi
fantastisk
spændende
og
meningsfuldt
liv.
I
—
—
På
vegne
af
Biologiforbundet
Jonam
KavnberØ
Formand
Brian
Ravnbor
7269 0855
formand&é biologiforbundet.dk
"Nothing
in
biology
makes
sense
except
in
the
light
of
evolution”
-Theodosius
Dobzhansky
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0010.png
Dato:
7/6-2024
Åbent
brev
til
Folketingets
Børne- og
Undervisningsudvalg
Dette
høringssvar
undervisningsfag
række
faglige
foreninger,
der
repræsenterer
grundskolens
og
øvrige
fagligheder.
En
liste
over
underskriverne forefindes
i
bunden.
er
formuleret af
en
Hensigten
med
høringssvaret
er
at
udtrykke forundring
over
og kritik
af,
at
projektopgaven
i
9.
klasse
afskaffes
som
obligatorisk
element
i
den danske
folkeskole.
Vi
opfordrer
til,
at
beslutningen
tages
op til
genovervejelse,
da
vi
mener,
den
modarbejder
centrale
hensigter
med
den
nye
folkeskoleaftale
herunder
øget
frihed
og
en
mere
praksisorienteret
undervisning.
Vi
bifalder
i
det
store
hele ideen med
mere
frihed
til den
enkelte
skole,
Det
er
ikke
vores
indtryk,
at
den
obligatoriske
projektopgave opleves
unødvendig
og
ubelejlig
binding
ude
i
folkeskolen.
Vi
er
indforståede
med,
at
den enkelte
skole
fortsat
gerne
må
afvikle
en
projektopgave,
men
vi
er
bekymrede
for,
projektarbejdet,
når
det
ikke
længere
er
obligatorisk,
vil blive
nedprioriteret
på
den enkelte
skole
både
på
mellemtrinnet
og i
udskolingen.
som
en
om
Når
vi
ærgrer
os
over
afskaffelsen
af
projektopgaven
I
en
i
vores
øjne
er
et
projektopgavens
status
som
obligatorisk
i 9.
klasse,
skyldes
det,
at
afgørende
element
i
at
skabe
et
varieret
og
praktisk
orienteret
skoleforløb.
udskoling,
hvor
prøvetrykket
er en
udfordring,
skaber
netop
projektopgaven tiltrængt
variation.
Her har
undervisningen
og
læreprocesserne
en
anden
form,
hvilket
giver
mulighed
for
differentiering
og
tværfagligt
arbejde.
Derfor
bør
projektopgaven prioriteres.
projektopgaven
prøver
eleverne
kræfter
med
selv
at
tilrettelægge
deres
arbejdsproces,
søge
og
kritisk
udvælge
information,
samarbejde
i
en
gruppe,
ikke
være
begrænset
af
et
bestemt
fag,
have
mulighed
for
at
kombinere
fag
og
valgfag,
som
er
passende
for
projektet,
og
til
slut
at
formidle deres
viden,
både
mundtligt
og
med
en
praktisk
vinkel.
Disse
kompetencer
er
afgørende
både
for videre uddannelse
og
det
generelle
arbejdsmarked, Projektopgaven
understøtter
folkeskolens
formål,
som
beskrevet
i
formålsparagraffen
82.
"Folkeskolen
skal
udvikle
arbejdsmetoder
og
skabe
rammer
for
oplevelse,
fordybelse
og
virkelyst
…”.
I
praksisfaglighed
desuden
en
høj prioritet.
Vi
mener,
at
praktisk
orienteret
undervisning
bør
finde sted
i
alle
fag.
Projektopgaven
er
måske
den
del af
udskolingen,
hvor
den
praktisk
orienterede
undervisning
står
stærkest
på
tværs
af
fagene
og
hvor
eleverne
kan kombinere deres
viden
og
færdigheder
fra
forskellige
fag
til
at
skabe kreative
og
relevante
produkter.
er
I
den nye
folkeskoleaftale
Vi
vil gerne
være
med til
at
gentænke
projektopgaven:
Vi
for
teoretisk
og
foreslår
derfor,
at
fokus
flyttes tilbage
til
projektopgaven nogle
steder
er
blevet
arbejdsprocessen,
fordybelsen
og
produktet.
Vi
anerkender,
at
ønsker
en
projektopgave,
hvor eleverne
formidler
deres
emner
kreativt og
nuanceret.
faglige
foreninger
er
underskrivere af
høringssvaret:
Biologiforbundet,
Børnehaveklasseforeningen,
Danmarks
bifledkunstlærer,
Danmarks
IT-
og
Medievejlederforening,
Danmarks
Matematiklærerforening,
Danmarks
Nataurfagslærerforening
Danmarks
Specialpædagogiske
Forening,
Dansklærerforeningen,
Dansk
Skoleidræts
idrætsfaglige udvalg
Den
Faglige
Forening
Håndværk
&
Design,
FALIHOS
Foreningen
af
lærere
i
historie
og
samfundsfagz,
Fransklærerforeningen, Landsforeningen
af
Læsepædagoger,
Logopædisk
Forum,
Læsekonsulenternes
Landsforening,
Musiklærerforeningen,
Pædagogisk
LæringsCenterForening,
Religionslærerforeningen,
Sproglærerforeningen,
Tysklærerforeningen
for
Grundskolen
Disse
20
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0011.png
BUPL
Børne- og
Att:
Undervisningsministeriet
Vores
ref.:
Dato:
27-06-2024
ORG-2024-00300
Karen Boldt
Sagsbehandler:
Aagaard
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar
—
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
BUPL
takker for
om
muligheden
for
at
afgive bemærkninger
til
forslaget
til
Lov
om
ændring
af lov
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvali-
om
tetsprogram
m.v.)
og
forslaget
til
Lov
ændring
af
lov
om
folkeskolen
klassetrin).
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
Generelle
opmærksomheder
BUPL
deler
folkeskoleforligskredsens
ambition
et
om,
at
folkeskolen skal
udvikles,
så deni
endnu
højere
grad
end
i
dag
bliver
rummeligt,
dannende,
udviklende
og
trivselsfremmende
fællesskab for
langt
de fleste
børn
og unge
uanset
deres
forudsætninger,
interesser og behov.
BUPL
anerkender,
at
en
del af
initiativerne
i
om mere
lovforslaget
er
rigtige
skridt til
en
at
indfri
mere
ambitionen.
Det
drejer
sig
bl.a.
frihed til
at
kunne skabe
skole med
varieret
undervisning
med afsæt i bl.a.
børnenes
og
de
unges
interesser
og
motivation,
slankere
et
skridt
læreplaner,
øget
valgfrihed
i
udskolingen
og
på
vejen
mod
færre
prøver.
BUPL
finder imidlertid
også
den
politiske
aftale
og
finansieringen
heraf
problematisk
på
en
række
punkter.
Det
vil blive
svært
at
indfri
de
mange
rammer.
politiske
ambitioner inden for de
for
rammerne
forudsatte
økonomiske
Det
gælder
især for ambitionerne inden
om
af
timebanken,
som
trods
sine
mange
formål,
heraf flere
nye
bl.a.
kompetenceudvikling
og
udfordringer
undervisningsmidler,
kun
i
begrænset omfang
tilføres
nye
midler.
ift. den konkrete
forhold til den
Det
vil
medføre
finansiering
af
de
samlede
initiativer
på
den
enkelte
skole,
herunder
i
SFO
og
også
i
nødvendige kompensation
for
længere
åbningstid
en
brugen
af
tovoksenordninger
med
lærer og
en
pædagog.
BUPL
Forbund
Du
kan
-
-
Sundkrogskaj
20 2100
København
Ø
buplæbupl.dk
bupl.dk
—
Tlf.
3546
5000
Mit
BUPL
også
kontakte
på
bupl.dk
os
fra
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0012.png
Aftalens
ambitioner
afsatte
økonomi.
I
binder
mange
om
en
inkluderende
folkeskole
underbygges
ikke
tilstrækkeligt
af
den
som
en
situation med
høj segregering
af
børn
og unge
til
specialtilbud,
ressourcer
og
derved
er
giver
svære
betingelser
for
at
prioritere
stærke
almentilbud
problematisk,
at
der endnu ikke
er
fundet flere
nye midler.
og
forebyggelse
i
almenrådet,
det
Der
er en
overgang
behov for
en
dobbeltinvestering,
at
der
kan
sikre
de
rette
betingelser
for
en
stærk
folkeskole med
højt
til loftet
og
overskud til
er
møde børnenes
og
de
unges
behov,
hvor
Kun
de
er,
samtidig
med
at
der
finansiering
til
specialområdet.
igennem
en
sådan
dobbeltinvestering
vil det reelt
være
muligt
at
udfordre
retningen
den
negative
spiral
og
skabe
i
det
nødvendige
overskud
på
aimenområdet,
der
på
sigt
kan
mindske behovet
for
specialtilbud.
I
det
-…
følgende
kommenteres
Skolens
timebank
særskilt
på
lovforslagets formuleringer
og
bemærkninger
ift.:
-…
Kommunalbestyrelsens
fastlæggelse
længde
Støtte
Afskaffelse
af krav
om
af
serviceniveauet/beslutning
ift.
skoledagens
lektiehjælp
Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
Juniormesterlære
Skolens timebank
BUPL
ser
positivt
på,
at
det
med
etableringen
af
skolens timebank
prioriteres,
at
de
formål
og
Det
opgaver,
der
hidtil har
der bl.a. den fortsatte
ligget
i
den
understøttende
undervisning,
for
at
en
fortsat
prioriteres.
gæl-
mulighed
styrke
kvaliteten
i
undervisningen
gennem
at
tovoksen-
ressour-
ordninger
med f.eks.
cer
en
lærer
og
pædagog
og
den fortsatte
mulighed
for
som
bruge
på
indsatser
og
aktiviteter
i
skolen,
ligger
ud
over
undervisningen
i
fagene,
f.eks. klas-
er
sens
tid
og
andre trivselsrettede
og
en
pædagogiske
er
aktiviteter.
Det
vigtige
fokusområder,
ikke
mindst
i
tid,
hvor trivslen
og
fællesskaberne
udfordret.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0013.png
I
samme
forbindelse
en
ser
BUPL
positivt
på,
at
pædagogerne
med
lovforslaget
fortsat vil
underbygges
kunne
varetage
række
afgrænsede
opgaver
i
undervisningen,
og
at
dette
af
opret-
holdelsen af de
økonomiske
forudsætninger
fra
understøttende
undervisning
om en
50/50-
fordeling
mellem lærere
og
pædagoger.
BUPL
finder,
at
der
—
inden
for
de
givne
økonomiske
rammer
-
er
rimelige
principper
i
at
lovforslagets
formuleringer
omkring
timebanken
(88
o…
16a
og
16b),
herunder
timebankens
ressourcer
(økonomien
i
timebanken)
over
ikke kan
reduceres til mindre
end
at
økonomien
i
fuld
årlig
undervisningstid
ud
minimumstimetallet,
økonomien
i timebanken kan anvendes til
øget
som
åbningstid
i
de
fritidsinstitutioner,
børnene
går
i,
hvis
skoledagen
afkortes
lokalt,
kan
mens
skoleleder
(og skolebestyrelse)
bruge
de
resterende
ressourcer
fleksibelt.
BUPL
er
tilfreds
med,
at
det med
lovforslaget
således
bliver
muligt
at
anvende
frigjorte
ressourcer
man
(herefter 'timebanksressourcer')
på
øget
åbningstid
i
fritidsinstitutionerne,
hvis
skoledagen
lokalt.
Det
er
forkorter
sund
fornuft,
at
den
lokalt
var
øgede åbningstid
til
at
skal finansieres.
BUPL
havde imidlertid
gerne
set,
at
man
forpligtet
kompensere
fritidsinstitutionerne
for
øget
været
åbningstid
ved
forkortelse af
skoledagen,
hvilket
også
havde
var
rimeligt
i
lyset
af
folkeskolereformen fra
2014,
hvor situationen
omvendt
—
og
ressourcer
fra fritidsinstitutionerne blev
flyttet
til
brug
for
den
længere
undervisningsdag.
BUPL
finder,
at
følgende
ang.
anvendelsen
af
timebanksressourcer
er
uklart formuleret i
bemærkningerne
til
lovforslaget:
0
Det
fremgår
ikke
tydeligt
af
bemærkningerne,
vælge
at
anvende
timebanksressourcer
at
skolelederen
(og
skolebestyrelsen)
i skolens
SFO i
kan
på
øget
aktivitet/kvalitet
at
henhold til folkeskolen
formål.
Det
at
anvende
fremgår
alene,
kommunalbestyrelsen
kan
vælge
fritidsordninger.
frigjorte
ressourcer
til
øget
åbningstid
eller
aktiviteter i
Der
er
derfor behov for
præcisering
af,
hvorvidt
kommunalbestyrelsen
skal
give
at,
skolelederen
kan
anvende timebanksressourcer
til
SFO.
særskilt
muligheden
for
styrkede pædagogiske
indsatser
i
Det
fremgår
af
lovforslaget,
men
at
klassens tid skal have
et
omfang
på
30
timer
årligt
pr.
Det
klasse,
disse timer
medregnes
ikke
i
det
lovmæssige
minimumstimetal.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0014.png
fremgår
samtidig,
lovmæssige
igen
med
at
en
skoleleder vil kunne
ansøge
om
at
reducere
skoledagen
til det
minimumstimetal.
Herefter
vil skolelederen
så
kunne udvide
skoledagen
timer
til klassens tid.
BUPL
finder,
at
denne
en
procedure
er
uhensigtsmæssig.
om en
Det
bør
i stedet fastsættes
i
loven,
at
skoleleder maksimalt kan
ansøge
forkortelse
af
undervisningstiden,
der
timebankstimer til klassens tid.
Det
ligger
i
tråd
med,
at
der
skal anvendes
30
fremgår
af
lovforslaget,
er
at
klassens tid skal
tages
af
undervisningstiden
efter
8
16a.
Det
imidlertid
uklart,
hvorvidt det
også
vil
være
muligt
for
kommunalbestyrelsen
nogle
af
fagtimerne
i henhold til
816,
stk
1,
(eller
den
enkelte
skoleleder)
at erstatte
inden for
rammen
af
minimumstimetallet
med
timer
til klassens tid.
Dette
bør
præciseres.
Kommunalbestyrelsens
fastlæggelse
BUPL
anerkender intentionen
i
den
af
serviceniveauet/beslutning
ift.
skoledagens
længde
politisk
stillingtagen
bruger
er
politiske
aftale
om, at
der skal sikres
til
skoledagens længde
og
bevillinger
til
skolen
og
de
fritidstilbud,
eleverne
efter
skoletid.
Det
har desværre
mange
steder
været
tilfældet,
at
økonomien
i
SFO
udhulet
uden
politisk stillingtagen.
Imidlertid
mener
BUPL,
af
at
der
er
store
administrative
udfordringer (bureaukrati)
og
uafklarede
Det
risikerer
at
stå
i
spørgsmål
som
følge
lovforslagets
er
konkrete
udformning.
vejen
for
aftalens
intention,
og
der
derfor
brug
for
præciseringer
i
lovforslagets bemærkninger.
at
Udfordringerne
vedrører
lovforslagets
bemærkninger
om,
o
aten
skoleleder har
mulighed
for
at
ansøge
om
forkortelse af
skoledagen
for
hele
skolen,
for enkelte klasser
eller
klassetrin,
at
kommunalbestyrelsen
aldrig
om,
kan forkorte
skoledagen
mere
end den enkelte skole
ansøger
at
kommunalbestyrelsen
kan
om
fastsætte
frister
for,
hvornår
skolerne skal
indmelde
at
det
kan
ønsker
at
forkortet
skoledag
med henblik
på,
indgå
i
budgetlægningen,
ressourcer
og
kommunalbestyrelsen
kan
beslutte
at
anvende
frigjorte
ved reduktion
af
undervisningstiden
på
bl.a.
øget
åbningstid
i
fritidsinstitutionerne.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0015.png
De
nævnte
formuleringer
tager
ikke
højde
for,
linje
for
balancen mellem
at
hvis
kommunalbestyrelsen
vil sikre
en
fælles
og
ensartet
undervisningstid
og
fritid for
børnene
i
kommunen,
kan
om
det
kun ske
ved
at
afvise
skolernes
ansøgninger
forkortelse
af
undervisningstiden.
af
Hvis
kan
kommunalbestyrelsen
ønsker
der
være
at
give
skolerne
mulighed
for forkortelse
skoledagen,
så
ansøgninger
fra
f.eks.
otte
skoler med
forskellige
ønsker
til
længde
på
—
undervisningstiden,
på forskellige
klassetrin og
i
forskellige
klasser
forskellige
ønsker
skal træffe
til
og
heraf
følgende
længde
på
fritidsinstitutionernes
åbningstid.
den
Hvis
kommunalbestyrelsen
budgetbeslutninger på
baggrund,
så
bliver
det
tungt
administrativt.
Hertil kommer det
forhold,
at
aftalen
forudsætter,
at
kommunalbestyrelsen
skal
kunne
finde
men
finansiering
til den
ekstra
åbningstid
i
SFO
ikke kun
gennem
timebanksressourcerne,
der blive
også
gennem
forældrebetaling.
Alternativt vil
til dette end forudsat
i aftalen.
I
brugt
flere
at
af
timebanksressourcerne
praksis
vil dette
dog
kræve,
kommunalbestyrelsen
vil
SFO.
bruge
administration
på
helt
uklart,
om
at
fastsætte
en
skoleafhængig
forældretakst
for
til
en
Samtidig
er
det
der
er
lovmæssig
hjemmel
princippet
vil
sådan
fastsættelse af
forældretakst for
SFO
på
forskelligt
niveau,
der
i
kunne
være
forskellig
helt ned
på
klasseniveau.
BUPL
vurderer
derfor,
at
der
er
behov
for
en
tydeliggørelse
af,
for
at
kommunalbestyrelsen
har
fra
skolerne
med
henblik
at
mulighed
at
for
at
fastsætte
politiske retningslinjer
uden
ansøgninger
på,
kommunalbestyrelsen
reelt
og
unødigt
bureaukrati har
mulighed
for
som
tage
politisk
stilling
til
øgede bevillinger
til fritidsinstitutionerne
samt
har
følge
på
af
behov
for
øget
åbningstid
som
mulighed
for
at
fastlægge
en ens
forældretakst
tværs
af
alle
SFO/skoler,
tager
højde
for
de
faktiske
udgifter
i
SFO/fritid.
En
sådan
tydeliggørelse
af
kommunalbestyrelsens
adgang
til
for den
enkelte
at sætte
retningslinjer
for
da
skoleleder
iht.
ansøgningerne
forhindrer ikke fleksibilitet
lovens
ekstra
skoleleder/skole,
bemærkninger
har
adgang
til
undervisningstimer.
at
anvende
timebanksressourcer,
herunder
også
til
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0016.png
Støtte
BUPL
deler
intentionen
bag
den
foreslåede
men
præcisering
af,
at
støtte
fremover ikke alene
kan
gives
rettet
til den enkelte
elev,
også
kan
gives
i
den
almindelige
klasse,
f.eks.
i
form af
Co-teaching
til hele klassen.
Imidlertid
tager
lovforslagets formuleringer
og
tilhørende
bemærkninger
(”eleven”).
Det
vil
være
fortsat
alene
afsæt
i
det enkelte
barns
støttebehov
formålstjenligt,
at
formuleringerne
udvides,
så
klasser
og
øvrige
undervisningsfællesskaber
ved behov
kan
modtage
kollektiv
støtte
på
en
måde,
hvor
en
enkelt elev ikke
er
udslagsgivende
for
i
en
støtten.
Det
kan f.eks.
være
relevant i forbindelse med
negative
sociale
dynamikker
klasse.
Herudover vil det
være
hensigtsmæssigt,
at
den
foreslåede
men
formulering
udvides
yderligere,
så
de
kollektiv
støtte
ikke
kun kan
bindes
op
på
”klassen”,
generelt
til
sammenhænge
og
hvor
der
fællesskaber,
som en
elev med
et
givent
støttebehov
befinder
sig
i,
eller
generelt
er
behov for kollektiv
støtte.
På
denne
måde
kan
der bl.a.
tages
holddannelse
højde
for bestemmelserne
om
(8
25
a),
der
muliggør,
at
undervisningen
kan
organiseres
i
hold inden
for den
enkelte klasse
og
”på
tværs
af klasser
og
klassetrin”.
Det
vil
i
samme
forbindelse
være
relevant,
at
støttebestemmelsen
udvides til
også
at
kunne
finde anvendelse
i
skolefritidsordninger (SFO)
og
øvrige
fritidsinstitutioner.
udfordring
for
at
kunne skabe
At
dette
ikke
gælder
i
dag,
er en
stor
gode
og
relevante
fritidstilbud
også
til
som
er
børn
og unge
med
støttebehov.
Således
vurderer 70
pct.
af
pædagogerne,
skole
arbejder
på
som
og/eller SFO/fritidshjem,
støtte
i
skolens
i BUPL's
vilkårsundersøgelse
men
fra
2022,
at
der
børn,
modtager
undervisning,
ikke i
SFO'en,
selvom
de har behov for det.
Afskaffelse
af krav
om
lektiehjælp
om
Afskaffelsen
af kravet
lektiehjælp
et
eksempel
på
et
uhensigtsmæssigt
skridt,
når
vi
gode
muligheder
for alle
børn
og
ønsker
en
inkluderende
folkeskole,
der
bidrager
til
at
skabe
unge
uanset
baggrund
m.v.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0017.png
Mulighed
for
at
give
karakterer
på
BUPL
finder
det
6.
og
7.
klassetrin
problematisk,
at
der med aftalen
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
indføres
give
børnene
ro
mulighed
for
udvikle
at
give
karakterer
på
at
6.
og
7.
klassetrin. Folkeskolen skal
til
at
sig
i
eget tempo,
til
sig
til
en
fordybe sig
og
lære
uden
konstant
at
skulle
præstere
eller
være
forholde
fremtid efter
skolen. Skolen skal
at
turde
at
et
trygt
rum
med
plads
til
der
eksperimenter
og
til
til
fejle.
Dette
udfordres
af
tidlig
karaktergivning,
en
lægger
op
sammenligning
og
konkurrence mellem
børnene
og
bidrager
til
som
uhensigtsmæssig
præstationskultur,
udfordrer
trivslen
og
de
positive
fællesskaber
i
skolen.
Juniormesterlære
BUPL
deler den
politiske
intention
bag lovforslagets
del
om
juniormesterlære:
Folkeskolen
skal udvikles
og
gøres
mere
rummelig,
så
den
giver
gode deltagelses-
og
fleste
børn
og unge
uanset
disses
interesser
og
udviklingsmuligheder
for
langt
de
forudsætninger.
Imidlertid
juniormesterlære
er
BUPL
bekymret
for,
at
der med
etableringen
af
der
vil
svække
i stedet skabes
et
parallelspor
til den
øvrige
undervisning,
fællesskaber.
Det
er
den enkelte
unge
i
juniorlæres
tilknytning
til skolens
derfor
afgørende,
at
nogle
af de
ressourcer,
der
følger
med
juniormesterlæreordningen,
går
til
at
støtte
elevernes
tilknytning
til bl.a. klassefællesskabet.
Med
venlig
hilsen
Karen
Boldt
Aagaard
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0018.png
BUPL
LEDERFORENINGEN
Børne- og
Att.
Undervisningsministeriet
Vor
ref.:
Dato:
26-06-2024
ORG-2021-00995
Sagsbehandler:
Aja Rosenquist
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar
—
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Lederforeningen
i
om
BUPL
takker
for
muligheden
for
at
afgive bemærkninger
til
forslaget
til
Lov
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
til
Lov
om
(Folkeskolens kvalitetsprogram
m.v.)
og
forslaget
ændring
af
lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin).
Lederforeningen
i
2024.
BUPL
tilslutter
sig
BUPLs
bemærkningerne
til loven indsendt d.
27.
juni
Lederforeningen
i
BUPL
vil derudover
gerne
rette
opmærksomheden
på,
at
den forventede
øgede
åbningstid
i
SFO
og
pædagogernes
opgaver
i
den samlede
skoledag
forstærker
behovet
for
pædagogfaglig
ledelse.
Med
venlig
hilsen
Aja
Rosenquist
Lederforeningen
i
-
BUPL
—
Du kan
3546
5000
Tlf.
Sundkrogskaj
20 2100
København
ø
lederforeningen&bupl.dk bupl.dk/leder
—
Mit
også
kontakte
os
BUPL
på
bupl.dk
fra
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0019.png
Høringssvar
fra
Børnehaveklasseforeningen
i
forbindelse med
lovforslag
Fagplanen:
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Fagplanen
for børnehaveklassen
er
afgørende,
da
den
Ikke kun
omhandler
de
specifikke
områder for
børnehaveklassen,
men
også
er
en
introduktion
til
skolekulturen
generelt.
Børnehaveklassens
opgaver og
ansvar.
fagplan
beskriver
ikke kun de
obligatoriske
områder,
men
også
børnehaveklasselederens
Vi
vil
fremhæve
følgende
punkter:
Skolestart: Hvordan skaber
vi
en
god
start
på
skolelivet
for
de nye skolestartere?
Her
spiller
børnehaveklasselederen
en
vigtig
rolle.
afgørende
at
etablere
et tæt
samarbejde
med
forældrene for
at
sikre
fra børnehave
til
skole
og et
solidt fundament
for børnenes
fremtidige skolegang
og
læring.
Det
er
Forældresamarbejde:
en
tryg
overgang
Overgange:
Vi
skal
være
opmærksomme
på
og støtte
børnenes
overgange fra
hjem
og
dagtilbud
til
skolen
og
SFO,
ikke
kun overgangen
fra
børnehave til
forårsSFO,
men
også
den ekstra overgang
fra
forårsSFO
til
sommerSFO,
hvor
arbejdsgangen selvfølgelig
er
meget
anderledes
end
hverdagen
da det
sjældent
er
de
kendte
voksne,
der
er
på
arbejdet.
-
samt
mellem børnehaveklassen
og
de
efterfølgende
klassetrin.
På
de
skoler,
der
har
forårs
SFO
skal
vi
være
ekstra
opmærksomme
på
Leg: Legen
skal
være
et centralt
element
i
undervisningen,
da
den ikke
kun har
egen
værdi,
men
også
er
en
vigtig
kilde
til
læring
og
udvikling
for
børnene. Derudover skal vi
være
opmærksomme
på
at
give plads
til den frie
leg,
hvor
børnene
får
øvet
sig
i
både det de
lærer,
men
selvfølgelig også
samarbejde,
kommunikation,
opbygning
og
vedligeholdelse
af
kammeratskab
og venskaber.
Engagement
og fællesskab
er
et
område,
som
også
fagprofessionelle
skal
samarbejde
omkring
det,”
Dialog
i
fagteamet:
bør
være
en
integreret
del af hele
indskolingen,
hvor
skolens
Først
og
fremmest skal
børnehaveklassen
tænkes ind i de
forskellige
fagteams
Da
børnehaveklasselederne
skal
undervise
i
faget
”børnehaveklassen”
med de
6
kompetenceområder,
er
det
vigtigt
at
være
bevidst
om
hvordan
vi
ønsker
fagene
skal
påbegyndes
i
børnehaveklassen
på
de
enkelte
skoler.
—
Fagplanen
skal
være
dynamisk
og
åben
for
justeringer
i takt
med,
at
vi
samler
erfaringer
og
observerer
børnenes
udvikling.
Vi
skal
lægge
vægt
på
legens
betydning
for
læring
samt
skabe
sammenhæng
mellem
børnehaveklassen
og
de
efterfølgende
klassetrin.
Skoleudvikling:
leg.
afgørende,
at
fagplanerne
er
i
tråd
med skolens
værdier og
visioner
samt
støtter
op
engagement
og
motivation
for at
deltage
i skolens
indhold
og
sociale
fællesskaber.
overgang og
er
'
De
nye
fagplaner
kan
bidrage
til
skoleudviklingen
ved at skabe
en
sammenhæng
mellem
børnenes
oplevelse
af
skolen
som
en
tryg
og
stabil
ramme
og deres videre
skolegang.
Igen
i
forhold
til
skolestart,
forældresamarbejde,
Det
om
elevernes
Udviklingsinitiativ
udviklingsinitiativ
for
børnehaveklassen
kan
være
at vi
fokusere
på
at
udvikle
og
implementere
differentierede
undervisningsmetoder,
der
støtter
børnenes
alsidige udvikling.
Derudover
bør
vi
sætte
fokus
på
at
integrere
legen
som
en
central
de!
af
læringen
samt
skabe
en
sammenhængende
overgang mellem
dagtilbuddet
og
skolen.
I
et
Vores
fæliesmål
for
børnehaveklassen,
synes
vi,
er
meget
brugbart
og
et
godt udgangspunkt
til at
snakke
fagfornyelse.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0020.png
Fælles
Mål
efter
klassetrin
Efter
børnehaveklassen
Kennet
one
se
Kutryelanons
faser
Færdigheds-
og
vidensområder
og
mål
.
Hever er arrære
sam
fonketge
på
Sørtde
zehet
Forterting
krebs
ar
Cum
tra
Song beretter"
ærkker:
merdkere
DE
msn
Læneg
i
EH
j
værne
fibre
tog
[bom
jr
tyk meder
embede
ber
s
Seer
dar
rens
skr
=
.
kd om
>
É
=
forord
og
serne
darrrhe
ms
[Fernie
er
seree
fesktekener
forterne
ERE
met
kærren
fr
-
feet sært
rss
ævinet
Myteebå
fortelte
—
|Dmen
han
nende
[Fritte nn]
frgures
værste
-
2
og
Beer
farm nement
ta
dene
me
paretmar
—
ng
ere
beer
mernørkr
Aaetiggr
tærer
iron
inud tre
færden
reen
lagt ægeree
enn
Hævnen
.
mr amvesede
LYNGE
(reg
ce
bmi
sg
SETE BERT
bers
E
DTÆFER
-
Fr
rtrwrr
Un
non
nen kør me
retibruden
ag
trånkber
ERE
Adm
satede
tede
SEE
ra
hevægrbe
styrker
— fvalg der
krøppen
re
vrikker
;
hi
>
begef mær.
er
us
Ere
be
erne
£.
fErentterontes
me
Ferstsker
Bera brsikn
me
er
É
båtere
fryssmrerst
mytens
|
frerermdr
Frk
frøinkginnetter
td,
|
|enrmintsne
Bee
5
ur
maker
far
15n
|
her:
fær
-
færre
agt
ES
”"
2.
-
i
FESTE
ferm
adter:
Sar
me
SE
SEES
Fake
Detev. del
f
Mlnbalgl
sen
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0021.png
Børne-
og
Kulturchefforeningen
27.
juni
2024
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Høringssvar
Kulturchefforeningen
(BKF)
takker for
muligheden
for
at
afgive høring
udkast
til
lovforslag,
der
udmønter
de dele af aftale
om
folkeskolens
kvalitetsprogram,
der handler
om
frihed
og
fordybelse.
Børne-
og
Kulturchefforeningen
har
følgende
kommentarer:
Børne
og
Element
Bemærkning
Frisættelse af
folkeskolen
og
”
Fornyelse
og
folkeskolens
slankning
af
mere
indflydelse
til
skolebestyrelserne
Ingen
bemærkninger.
Hvilke
læreplaner
skoledage
indsigelsesmuligheder
eller hvilket handlerum
er
der ifm.
beslutning
om
afkortning
af
skoledagens længde,
hvis der ikke
stilles
krav
om en
pædagogisk begrundelse?
Og
vil
skolebestyrelsens
udtalelse ikke
automatisk
omfatte
en
begrundelse?
høj grad
videreførelse
af
praksis
fra
bekendtgørelsen
om
udvidede
frihedsrettigheder.
er
Frihed til kortere
og afskaffelse
af
understøttende
undervisning
Bestemmelsen
i
Det
er
kan
bemærkelsesværdigt,
at
en
folkeskoleleder uden
inddragelse
ansøge
kommunalbestyrelsen
om
muligheden
for
at
allokere
til indsatser
i
et
andet
fritidstilbud ud
over
ressourcer
skolefritidsordningen.
Kan
ressourcer
er
i
denne henseende
også
forstås
som
personaler
fra
skolen? Eller
”
det
frigivne
økonomiske
ressourcer?
Afskaffelse
om
”
af
centralt
krav
Lovkravet
ophæves
og
erstattes
ikke.
Ingen
bemærkninger.
motion
og
bevægelse
Lovkravet
Afskaffelse
om
af
centralt
krav
og
ophæves
og
erstattes
ikke,
Ingen
bemærkninger.
lektiehjælp
fordybelse
i
faglig
Afskaffelse
af
om
centralt
krav
»
Lovkravet
ophæves
og
erstattes
ikke.
Ingen
bemærkninger.
kompetence-
dækning
i
indskolingen
fuld
Børne-
og
Kulturchefforeningen |
-
Ikast-Brande
Kommune
|
-
Bellisvej
2
|
8766 Nørre
Snede
-
CVR
12612575
EAN 5797200112149
TLF
41
75 06 60
-
MAIL
bkfæbkchefer.dk
Side
1
af
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0022.png
y
Børne-
og
Kulturchefforeningen
!
Afskaffelse af
krav
om
den
obligatoriske projektopgave
i
9.
klasse
ophæves
og
erstattes
ikke.
Ingen
bemærkninger.
Der
er
dog
en
bemærkelsesværdig sammenhæng
mellem
ønsket
om en
mere
praksisfaglig
udskoling
og afskaffelsen af
projektopgaven.
'
Lovkravet
|
Afskaffelse af
krav
om
læseplaner
i
folkeskolen
Ophæves
og
erstattes
Undervisningsministeriet
fortsat vil stille
vejledende læseplaner
til
rådighed,
som
skolerne kan
vælge
at
anvende
lokalt til
arbejdet
med
at
fastlægge
rammer
for
undervisningen.
at
Børne-
og
ikke. Det
dog glædeligt,
er
Principper
for
brug
af
digital
kommunikation
Hvordan harmonerer denne
obligatoriske
del med
frisættelseselementet
i
aftalen?
Positivt
at
Repræsentation
.
af det
mv.
ordningen
er
valgfri.
lokale erhvervsliv
i
skolebestyrelsen
Ret
til
at
skolebestyrelsen
deltager
i
skoleudviklingssamtalen
Mere
skolebestyrelsen
skoleudviklingssamtalen.
Positivt
at
nu
får
krav
på
deltagelse
i
praktisk
undervisning
og
valgfrihed
i
Der
til de ældste
et
elever
juniormesterlære
udskolingen
bemærkelsesværdigt
ansvar,
der
påtænkes
skolelederen,
herunder
ansvarlig
for
tilrettelæggelsen,
bl.a.
hvornår
på
skoleåret
elever
kan tilmeldes
ordningen
og
på
hvilke
dage,
praktikforløbet
skal
gennemføres
samt
godkende
og
sikre
opsyn
med
praktikforløbet.
pålægges
dog
svært at
genfinde
intentionerne
om
skolelederens
ordningen
i
de
foreslåede
formuleringer
i
loven.
Det
er
ansvar
i
Bestemmelserne
ligger
op
at
til
en
relativ
fri
optagelse
af elever efter
ønske
fra
eleven
selv
samt
forældre.
Det
skolens
er
svært at
læse
sig
til
om
afsøge
øvrige
muligheder
for
motivationsfremme eller andre
støttemuligheder,
inden
juniormesterlære
iværksættes.
Vi
er
bekymrede
for,
at
de
lempelige
optagelseskriterier
kan
betyde,
at
en
skoles
incitament
til
at
fremme
motivationen
hos ikke-motiverede
elever mindskes
og
desuden skaber
en
forpligtes
på
mulighed
for
juniormesterlære
som en
segregeringsmulighed
for
umotiverede elever.
vurdering
af
praktiksted
er
det
positivt,
at
skolens
ansvar er
betonet
tydeligere
i
forhold til aftaleteksten. Ellers
er
vi
bekymrede
for social
skævvridning,
hvis
ansvaret
for
praktikpladsen
I
forbindelse med
valg
og
påhviler
elev
Flere
og forældre.
praktiske
fag
og
større
"
Ingen
bemærkninger.
|
valgfrihed
i
udskolingen
Børne-
og
Kulturchefforeningen
|
Ikast-Brande
Kommune
|
Bellisvej
2
|
8766
Nørre
Snede
CVR 12612575
EAN 5797200112149
TLF
41
75
06 60
MAIL
bkfæbkchefer.dk
Side
2
af
-
-
-
-
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0023.png
,
Børne-
og
Kulturchefforeningen
Teknologiforståelse
som
faglighed
i
folkeskolen
Ny
timetalsfordeling
Justering
i
antallet
i
folkeskolen
ny
|
Det
er
ikke
så
tydeligt,
hvilken
praktisk betydning
teknologiforståelse
i
udvalgte
fag
har.
Ingen
bemærkninger.
af
prøver
Ingen
bemærkninger.
Erhvervspraktik
Ro
og
”
rammer
til alle
Ingen
bemærkninger.
for
-
nødvendigt
nogle, godt
for
alle
Styrket
indsats
for
de
mest
udfordrede elever
i
dansk
og matematik
Ingen
bemærkninger.
”Præcisering
af
regler
med
henblik
Ingen
bemærkninger.
på
at
støtte
kan
gives
til hele klassen
om
Afskaffelse af
krav
Ingen
bemærkninger.
intelligenstest
Mulighed
for karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
Mulighed
for karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
Skolens
leder
beslutter,
skolebestyrelsen godkender.
hvor mandatet til
Det
er
uklart
beslutningen ligger.
Med
venlig
hilsen
Rasmus
Byskov-Nielsen
Kulturchefforeningen
Vicekommunaldirektør,
Ikast-Brande
Kommune
Formand for
Børne-
og
Michael
Gravesen
Direktør,
Kalundborg
Kommune
Formand
for
Børne-
og
Kulturchefforeningens
Skolenetværk
Børne-
og
Kulturchefforeningen |
+
Ikast-Brande
Kommune
|
-
Bellisvej
2
|
8766
Nørre
Snede
-
CVR 12612575
EAN
5797200112149
TLF
41 75
06 60
-
MAIL
bkfæbkchefer.dk
Side
3
af
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0024.png
—
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
K
BØRNE
RÅDET
28.06.2024
J.nr.
3.2.3/ALN
Fremtidens skole
skal
imødekomme
børns
ret
til
en
god
skole
og
styrke inddragelsen
af eleverne
om
Børnerådets
bemærkninger
til udkast til
lovforslag
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
og
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
6.
og 7.
lovforslag
om
ændring af
lov
om
folkeskolen (Mulighed
for
at
give
karakterer
på
Børnerådet
med
ser
klassetrin).
at
lave
overordnet
positivt
på
ambitionen
om
at
give
skolerne
øget
frihed
til
om
god
skole
mulighed
for
at
tilgodese
lokale
forhold
og
elevgrupper
samt
ambitionen
praksisfagligheden
i
folkeskolen til
gavn
for elevernes trivsel
og
udvikling.
Der
er
at
styrke
dog også
en
række
elementer,
som
over
for.
Børnerådet
vil derfor
i
dette
børnerettighedsperspektiv
høringssvar understrege,
at:
—
vi
ud fra
et
elev-
og
er
skeptiske
alle
børn
har
ret
til
en
god
skole
større
frihed
må
ikke
føre
til
A-
og
B-skoler
bevægelse
og
støtte
til lektier
bør
fortsat
være en
del af
skoledagen
børn
skal
tilbydes
fritidstilbud af
høj
kvalitet,
når
skoledagen
afkortes
elevernes
inddragelse
i
eget
skoleliv
bør
styrkes
praksisfaglighed
skaber
motivation
og
bidrager
til
en
varieret
undervisning
børn
skal
understøttes
i
kritisk
og
kontrolleret
brug
af
teknologi
og
digitale
redskaber
alle elever har
ret
til den
nødvendige
støtte
og
til
at
være en
del af
et
fællesskab
6. og 7.
klassetrin
der
bør
anvendes andre feedback-
og
evalueringsværktøjer
end karakterer
på
Punkterne
uddybes
herunder.
Alle
børn
har
ret
til
en
god
skole
—
større
frihed må
ikke
føre
til
A- og
B-skoler
Forudsætningerne
for
at
holde skole
er
forskellige
fra skole til skole.
Øget
frihed
giver dem,
der
er
tættest
på
skolens
hverdag, mulighed
for
at
indrette
og
tilpasse
skolelivet,
så elevernes behov
tilgodeses
på
den
mest
meningsfulde
er
måde lokalt.
Det
er
positivt.
sagt,
kræver
færre centrale
krav
og
mål
for skolen
også,
at
der
både
er
kompetencer
og
ressourcer
til
at
udfylde
de
øgede frihedsgrader
på
en
måde,
der
imødekommer
elevernes behov
og
Når
det
ret
til
Børnerådet
3378 3300
brdæ&brd.dk
www.børnerådet.dk
-
-
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0025.png
god
skole. På
samme
vis,
som
skolerne har haft
forskellige
forudsætninger
for
at
implementere
elementerne
i
folkeskolereformen fra
2013,
vil skolerne
også
have
forskellige
forudsætninger
for
at
udfylde
de
nye
frihedsgrader.
|
Børnerådet
har
vi
derfor
en
særlig
opmærksomhed på,
at
de
øgede frihedsgrader
ikke resulterer
i
A-og
B-skoler med
store
forskelle
elevernes
trivsel
og
læring
til
følge.
en
BØRNE
RÅD
ET
i
Bevægelse
og støtte
til lektier
bør
fortsat
være en
del af
skoledagen
Vi
ved
meget
om,
hvad der
bidrager
til
en
god
'
skole.
Det
med
folkeskolereformen af
2013,
herunder bl.a. åben
også
i
det
lys,
at
en
række
tiltag
blev
indført
skole,
bevægelse
i
løbet
af
skoledagen
samt
støtte
var
til lektier
og
faglig fordybelse.
er
For
Børnerådet
det
væsentligt
at
holde fast
i,
at
fx
bevægelse
har
en en
positiv
effekt
på
elevernes
sundhed,
læring
og
trivsel.
Bevægelseskravet
bidrage
til
mere ro
har
i
også
været
højt
prioriteret
blandt eleverne
selv,
bl.a. fordi det
ifølge
eleverne kan
styrker
koncentration
og
indlæringsevne”,
Afskaffelse af kravet
om
45
minutters
bevægelse
i
løbet
af
en
skoledag
sammen
med
lovforslagets forslag
til nedsættelse af
timetallet for
idrætsfaget
i
udskolingen
vil samlet
betyde
at
eleverne risikerer
at
møde
ind
til
en
mindre
aktiv
skoledag.
Det
er
selvsagt
den forkerte
vej
at
gå,
når
vi
kender til alle de
positive
effekter af
klassen,
og
fordi det
bevægelse.
Det
er
derfor
Børnerådets
principper
for
motion
og
til,
hvordan
bevægelse
bliver
anbefaling,
at
det
i
stedet
gøres
obligatorisk
for
skolebestyrelsen
at
fastlægge
bevægelse,
så
eleverne
sikres,
at
man
i
regi
af
skolebestyrelsen
skal forholde
sig
en
del af skolelivet.
Derudover støtter vi ministeriets
med
professionshøjskolerne
og
lærens
værktøjskasse
og
dermed
en
integreret
del af elevernes skoleliv.
Det
bør
desuden
også
tænkes
med
i
udviklingen
af de
nye
fagplaner,
hvordan
bevægelse bidrager
positivt
til
opfyldelsen
af
folkeskolens
formål.
udarbejde
en
strategi
for
bevægelse
i
skolen
i
samarbejde
andre relevante
aktører,
så
bevægelsesdidaktik
bliver
en
fast del af
at
hensigt
til
Med
lovforslaget
vil
forskning,
tid til
lektiehjælp
og
faglig fordybelse ligeledes
blive afskaffet.
Vi
ved fra
at
lektier ikke
som
udgangspunkt
og
resulterer i bedre
læring,
og
at
lektier
er
ulighedsskabende,
fordi
der
er
store
forskelle
i,
hvor
meget
hjælp
eleverne kan
få
i
hjemmet”,
faglig fordybelse
i
skoletiden
var
derfor
som
udgangspunkt
god,
fordi
det
tydeliggjorde
skolernes
ansvar
for,
at
eleverne får den
nødvendige
hjælp
og
støtte til
at
kunne
færdiggøre skolearbejde
inden for skolens
rammer.
lektiehjælp
Når
vi
Intentionen
med
indførelsen
af
ved,
at
lektier ikke
anbefaling,
at
det
har
brug
for.
Det
indebærer bla.
lig
med
mere
læring
og
samtidig
har
en
socialslagside,
er
det
Børnerådets
fortsat
står
tydeligt
frem,
at
skolerne har
ansvaret
for
at
give
eleverne
den
støtte,
de
er
støtte
til eventuelle lektier.
1
2
længere
og
mere
varieret
skoledag Implementerings-
Lektier,
Søndergaard
Gregersen
(2023)
En
—
og
effektundersøgelse,
KORA
(2017)
Børnerådet
-
3378
3300
-
brdæ&æbrd.dk
www.børnerådet.dk
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0026.png
Børn
skal
tilbydes
fritidstilbud
af
høj
kvalitet,
når
skoledagen
afkortes
af
i
lovforslaget
afskaffes
den
understøttende
undervisning
med
en
central
afkortning
skoledagen
til
følge.
Det
vil bl.a.
betyde,
at
mange
børn
kommer til
at
tilbringe
mere
tid
skolefritidsordninger
og
klubtilbud.
Med
Vi
potentiale
ift.
at
styrke
inkluderende
fællesskaber
og
relationer.
Men
vi
ved
også,
at
de
fysiske
rammer,
åbningstider
og
ikke mindst
personale-
ressourcer er
helt
afgørende
for
at
kunne levere fritidstilbud af
god
kvalitet,
ved,
at
skolefritidsordninger
og
klubtilbud har
et
stort
skoledagen,
men
i
ligeså høj
grad
i
løbet
af
deres
fritid. Derfor
er
vi
i
Børnerådet
ærgerlige
over,
at
man
fra
politisk
hold ikke har
taget
et
politisk
og
lovgivningsmæssigt
ansvar
for
at
løfte
kvaliteten af
børnenes
fritidstilbud
generelt
men
derimod kun har
taget
højde
for ”et
øget
pasningsbehov”,
som
det
fremgår
af faktaark
om
økonomien
bag
aftalen”,
Børn
udvikler
sig
ikke kun
i
løbet
af
—
Elevernes
inddragelse
i
eget
mener, at
det
er
skoleliv
bør
styrkes
at
eleverne involveres
i
at
Børnerådet
helt
afgørende,
udfylde
de
nye og
friere
rammer,
når
centrale
krav
fjernes
og
veksles til større
lokal frihed
på
skolerne.
Skolebestyrelserne
vil fremadrettet
få
skolen
i
det
hele
taget,
som
større
indflydelse
på
indretningen
af
skoledagen
og
udviklingen
af
led
i
deltagelse
i
skoleudviklingssamtaler.
desværre
er
Som
det
dag,
har elevrådet
en
plads
i
skolebestyrelsen,
men
vi
ved
elevinddragelsen
i
skolebestyrelsesarbejdet
er
svingende”,
Børnerådet
er
i
også,
at
kvaliteten af
over
derfor kritisk
for,
at
elevrådsarbejdet,
betydning
herunder elevrådets
Rigtig
mange
af
de
beslutninger,
der
for elevernes
deltagelse
i
skolebestyrelsesarbejdet,
ikke
berøres
i
lovforslaget.
fremadrettet skal eller kan besluttes
i
skolebestyrelsen,
er
af
stor
hverdag.
Derfor
mener
Børnerådet,
at
der
bør
afsættes
ressourcer
til
et
kompetenceløft
af
elevrådsansvarlige
og
af
elevrådsrepræsentanter.
Hvis
elevernes
deltagelse
i
skolebestyrelsesarbejdet
skal
være
trygt
og
reelt,
kræver
det,
at
de
elevrådsansvarlige
bliver
dygtige
facilitere
inddragelsen,
og
at
eleverne bliver klædt
godt
på.
inddragelse
af
eleverne.
Skolen
er
grundlæggende
til
for
eleverne,
og
eleverne
bør
overalt
i
skolen
mødes
af
et
tidssvarende
børnesyn.
betyder
bl.a.,
at
eleverne skal
lyttes
til,
forstås
og
aktivt skal
inddrages
og
engageres i
deres
skoleliv.
er
til
at
Elevrådets
indflydelse
via
skolebestyrelsesarbejdet
én
vej
til
Det
kvalitetsprogram
for folkeskolen
havde
styrket
elevernes
inddragelse
i
undervisningen.
Desværre
lægger lovforslaget
i
stedet
op
til
at
afskaffe den
obligatoriske
projektopgave
i 9.
klasse,
som
ellers for
mange
elever
er
det
eneste
tidspunkt,
hvor de
vælger,
hvad de
vil
fordybe
sig
i.
I
Børnerådet
havde
vi
håbet,
at
man
med
aftalen
om
selv
grund
er
det
også
Børnerådets
anbefaling,
at
elevinddragelsen
prioriteres
og
styrkes generelt.
Dels
ved
at
prioritere
et
løft
af lærere
og
pædagogers kompetencer
inden for
elevinddragelse.
Dels
ved
at
vægte
elevinddragelsen højt
i
udviklingen
af de
nye
fagplaner,
som er
næste
skridt
i
udmøntningen
af
aftalen
om
kvalitetsprogram
for folkeskolen.
Fagplanerne
bør
inkludere
et
stærkt
fokus
på
Af
den
3
4
5
Indhold
og
kvalitet
i
Elevers rolle
og
klubtilbud,
EVA
(2023)
Faktaark:
Investeringer
i
folkeskolen,
BUVM
(2024)
indflydelse
i
skolebestyrelsen,
UNICEF
Danmark
&
Danske
Skoleelever
(2022)
Børnerådet
-
3378 3300
-
brdæ&æbrd.dk
www.børnerådet.dk
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0027.png
——
inddragelsesdidaktik,
får
tid
og
rammer
så eleverne
til
at
indflydelse
på
undervisning
i
fagene,
og
lærerne
g
følge
elevernes
iboende
nysgerrighed
og interesser og
dermed kan leve
opnår
større
BØRNE
op
til
folkeskolelovens
&
18,
stk.
4.
RÅDET
Praksisfaglighed
skaber
motivation
og
bidrager
til
en
varieret
undervisning
Børnerådet
støtter
ambitionen
om en
folkeskole
med
mere
større
fokus
på
praksisfaglighed
og
øget
valgfrihed
Det
til de
ældste elever.
er vores
klare
opfattelse,
som
at
folkeskolen
grundlæggende
bør
være
et
lige
så
naturligt springbræt
til
gymnasiale
uddannelser. Derfor
er
det
problematisk,
at
juniormesterlærerordningen
etableres
som
et
svar
på
”skoletræthed”,
som
det
fremgår
af
lovforslagets
bemærkninger.
Præmissen
bør
vendes
om,
og
ambitionen
bør
være
at
forebygge
”skoletræthed” med
mere
praksisfaglighed,
fordi
vi
ved,
at
det
er en
vigtig
del af
en
motiverende
og
varieret
undervisning.
til
de
erhvervsuddannelserne
juniormesterlærerordning,
bliver det
afgørende,
at
der
stilles
høje
krav til
procedurer
og
rammer
for
samarbejdet
mellem fx virksomhed
og
skoleleder.
Skolelederen skal
ikke alene
føre
tilsyn
med,
at
ordningen
bidrager
til
opfyldelse
af folkeskolens
formål,
men
også
at
virksomheden
er
i
stand til
at
sikre barnets
tarv.
Det
betyder
bl.a.,
at
de
fornødne
pædagogiske
kompetencer
er
tilstede,
og
at
elevens
ret
til
et
godt
undervisnings-
og
arbejdsmiljø
Såfremt
en
del af elevens
undervisning
varetages
i
en
efterleves.
juniormesterlærerordningen
lægger lovforslaget
også
op
at
indføre
obligatorisk erhvervspraktik
for alle
elever.
I
Børnerådet
anser
vi
det for
et
godt bidrag
til
at
eleverne
opnår
større
indsigt
i
bredden af
veje
at
gå
ift.
job
og
uddannelse.
Ud
over
lovforslaget
vil der
ligeledes
blive
indført
større
valgfrihed
i
udskolingen.
Det
er
grundlæggende
positivt.
Dels kan
mere
valgfrihed
øge
elevernes
motivation,
som
det
også
adresseres
i
lovforslaget.
Dels
ved
vi,
at
det
betyder
meget
for
unge,
at
de har
indflydelse
på
deres
eget skolelivé.
Med
dog
parakdoksalt,
at
man
samtidig
vil reducere
antallet
af
timer i
de
praktisk-musiske fag,
bl.a.
idræt,
billedkunst,
håndværk
og
design
samt natur
og
teknologi.
Det
er
fag,
som
eleverne
på
tværs
af
klassetrin finder
særligt
motiverende
og
som
bidrager
til
en
varieret
skoledag”.
Det
virker
Børn
skal
understøttes
i kritisk og kontrolleret
brug
af
teknologi
og
digitale
redskaber
lovforslaget
indføres
teknologiforståelse
som
et
nyt
valgfag,
og
det
beskrives,
hvordan
teknologiforståelse
som
faglighed
skal
integreres
i
udvalgte
eksisterende
fag
som
led
i
arbejdet
nye
fagplaner.
Det
er
godt.
I
I
med de
Børnerådet
mener
vi,
at
det
er
helt
er
afgørende,
at
børn
får redskaber
og
viden til
at
anvende
og
skabe
positivt,
at
teknologiforståelse
integreres
som en
ny
faglighed
i
skolen.
Børn
og unge
skal bl.a. klædes
på
til
at
forstå
digitalisering
og
dynamikker på
digitale
platforme,
og
børn
skal dannes til
at
kunne
navigere
og
tage
aktive
valg
ift.
teknologiens
indflydelse på
deres liv
og
hverdag.
For
at
understøtte
kritisk
og
kontrolleret
brug
af
teknologi
og
digitale
redskaber har
børn
brug
for
voksne,
der
er
digitalt kompetente.
Det
skal skolen
understøtte.
med
$
7
digitale
teknologier.
Derfor
det
Ungeanalyse,
Dansk
Ungdoms
Fællesråd
(2023)
Kortlægning
af folkeskolers
arbejde
med
praksisfaglighed,
EVA
(2023)
Børnerådet
3378 3300
brdæbrd.dk
www.børnerådet.dk
-
-
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0028.png
——
Alle elever har
ret
til
den
nødvendige
støtte
og til
at
være en
del af
et
fællesskab
BØRNE
RÅDET
Alle elever skal have
den
støtte,
de har
brug
for,
for
at
være en
del af
et
skolefællesskab.
I
Børnerådet
er
vi
derfor
positive
over
for
forslaget
om
mest
udfordrede elever.
Rådet
bifalder
desuden,
at
styrke
indsatsen
i
dansk
og
matematik
for
de
reglerne
for
støtte
(folkeskolelovens
&
3a)
præciseres,
at
så
støtten
kan
gives
som
aktiviteter
i
klassen.
Vi
hæfter
os
imidlertid
tolærerordninger
eller
undervisningsassistenter
ikke har
været
givet
i
klassen eller ikke har
været
tilstrækkeligt,
fortsæt
gør
sig
gældende.
betydet
at
anden
faglig
støtte
har
præcisering
af
reglerne.
Rammebetingelser,
der
måske
før
støtte
i
form af fx
undervisningsdifferentiering,
holddannelse,
supplerende
undervisning,
eller anvendelse af
ved,
at
det alene
er
en
altafgørende,
at
der
tilføres
ressourcer,
som
kan
bidrage
til
at
få
bremset
segregeringen
og
den
udvikling,
der
aktuelt
betyder,
at
ca.
25%
af folkeskolens
økonomi
går
til
seks
procent
af folkeskolens elever.
Det
er
vigtigt,
at
der
opbygges
og
investeres
mere
i
rummelige
skole-
og
klassemiljøer.
Fordi
eleverne
både
har
ret
til
støtte
og
ret
til
at
være en
del af
fællesskabet.
er
Efter
Børnerådets
opfattelse
det derfor
Der
bør
anvendes andre feedback-
og
evalueringsværktøjer
end
karakterer
på
6. og 7.
klassetrin
Prøver
og
karakterer
er
for
mange
elever
forbundet
med
et
pres.
Børnerådets
egen
undersøgelse
fra
2018
viser
en
stærk
sammenhæng
mellem
oplevelsen
af
pres og
mistrivsel blandt
de helt
unge.
De
pressede
unge
lider under
symptomer
på fysisk,
psykisk
og
social
mistrivsel
som
fx
hovedpine,
søvnmangel,
lav livstilfredshed
og
ensomhed.
Undersøgelsen
viser,
at
61%
af
unge i 8.
klasse
peger
på,
presset
kommer fra
skolen,
hvor
karakterer,
prøver
og
fremlæggelser fylder
meget.
Derfor
er
at
prøvetrykket,
og
at
der
lægges
op
til
et
videre
arbejde
med
at
konsolidere viden
om,
hvordan
prøverne
virker,
og
om
prøvetrykket
bør
justeres
yderligere.
|
Børnerådet
hæfter
vi
os
ved de
negative konsekvenser,
prøverne
kan have
og
den
omstændighed,
at
man
i 2016
indførte
en
decideret
afgangseksamen,
som
kan
påvirke
undervisning
og
aktiviteter
negativt
langt
ned i
klassetrinene,
og
som
lukker
døren
til både erhvervs-
og
over
vi
i
Børnerådet
positive
forslaget
om
at
lette
-
studieforberedende
uddannelser for
Rådet
tilmed stærkt
mere
end
hver
10.
ung?.
at
er
bekymret
for,
at
lovforslaget
vil
give
mulighed
for
give
karakterer
på
6. og 7.
klassetrin.
Vi
ved,
at
særligt
yngre
børn
som
kan have
svært
ved
at
skelne
mellem,
om
en
karakter
gives
som
vurdering
af
dem selv
person,
eller deres
præstation
i
øjeblikket?”,
Karaktergivning
kan
desuden fordre
usunde
direkte
præstationsstrategier”
og
lange
bane”,
have
en
negativ
effekt
på
elevernes selvtillid
og
selvopfattelse på
den
Børn
og unge
skal
føle,
at
de har
værdi,
fordi de
er
mennesker
og
ikke
i
kraft
af hvad de
præsterer
i
undervisningen.
Det
er
derforen
vigtig
del af underviserens
værktøjskasse
at
have feedback-
og
-
evalueringsredskaber,
der
opbygger
elevernes
motivation,
nysgerrighed
8
9
og
glæde
ved
at
lære.
Pres
på
ungdomslivet,
Børnerådet
(2018)
Flere får under
02
i
dansk
og
matematik
i
alle
10
11
12
landsdele,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
(2024)
Effects
of
student
characteristics
on
grades
in
compulsory
school, Cliffordsen,
C.
(2009)
Karakterbogen:
Om
karakterer,
læring
og
elevstrategier
i
en
præstationskultur,
Katznelsen,
N
m.fl.
(2018)
Asterisk
Nr.
76,
DPU AU
(December
2015)
Børnerådet
3378 3300
-
-
bråd&brd.dk
www.børnerådet.dk
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0029.png
—
I
Børnerådet
vil
vi
følge
den fortsatte
udmøntning
af aftalen
om
kvalitetsprogram
for
folkeskolen
en
BØRNE
og
ikke mindst
implementeringen
heraf
ude
på
skolerne. Fordi alle
børn
har
ret
til
god
skole.
RÅDET
Med
venlig
hilsen
Bede "bowmp
Bente
Boserup
Viaja
Olesen
Forperson
Sekretariatschef
Børnerådet
-
3378 3300
-
brdæ&brd.dk
www.børnerådet.dk
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0030.png
BØRNS
VILKÅR
Børne
—
og
Undervisningsministeriet
Børns
Vilkår
Att.
Chefkonsulent,
Rosa
Navarro Hammer
Trekronergade
26
2500
Valby
Danmark
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
aarjk&auvm.dk
M
+45 3555 5559
bv&Ææbornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
28.
juni
2024
Side 1
Høringssvar
fra
Børns
Vilkår
om
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Børns
Vilkår
takker for
muligheden
for
at
afgive høringssvar
vedr. de
to
lovudkast:
1.
Lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
(Folkeskolens
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
kvalitetsprogram
mv.).
Lovforslag
karakterer
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
og
7.
klassetrin).
på
6.
Indledning
Overordnet
støtter
Børns
Vilkår formålet
skolerne fremover
får
frihed til
at
indrette
til
netop
de
elever,
familier
og
om
at
frisætte
folkeskolen,
så
passer
sig
og
drive
skole,
så
den
der
er
omgivelser,
til
stede
i
nærområdet og
skoledistriktet.
Men det stiller
Krav
om
også
krav til
de enkelte skoler
og
kommuner.
at
drive
at
de
enkelte skoler aktivt
arbejder
med
god
skole
ud
fra,
hvad
vi
ved,
virker. Det
med
at
understøtte:
betyder,
at
skolerne
bl.a.
skal
arbejde
systematisk
Trygge
børnefællesskaber
og
en
tryg
hverdag
for den
enkelte elev
Tydelig
klasseledelse
Meningsfuld
og
varieret
undervisning,
der understøtter elevernes
faglige
udvikling
Inddragelse
af eleverne
i
skolens
udvikling
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0031.png
BØRNS
VILKÅR
Elevmedbestemmelse
i
undervisningen
En
høj grad
af
relationskompetence
hos det
pædagogiske
personale
Ettidssvarende
og
moderne
børnesyn
som
afsæt for den
pædagogiske
praksis
-…
Et
konstruktivt
skole/hjemsamarbejde
rammer
Børns
Vilkår
anerkender
forligskredsens
indsats
for
at
etablere
for
folkeskolen,
der
tager
højde
for de
mange
strukturelle
udfordringer,
folkeskolen
er
som
ramt
af.
Børns
Vilkår
støtter
mere
ligeledes
ønsket
om
et
at
styrke
skolens fællesskaber
og
brug
af
to-lærerordninger.
Vi
ønsker
nogle
om
bæredygtige
udvikle
og
Derfor
vil
rammer
og
indsatser,
så
vi ikke
årti
igen
må
konkludere,
er
at
folkeskolens
rammer
ikke
passede
til de børn
den
sat
i
verden
for
at
drage
omsorg
for.
at
vigerne opfordre
til,
lovændringernes
implementering
og
virkning
monitoreres
og
evalueres
løbende.
Børns
Vilkår
arbejder
overordnet for
Derfor
i skolen. Desværre
rammer
—
at
stoppe
svigt
af
børn,
herunder
også
at
alle
børn
trives
på
skoleområdet.
fagligt
og
socialt
arbejder
vi
for,
er
og
udvikler
sig
der alt for
mange
børn,
der
slår
sig
børnenes
løsning
på
folkeskolens
og
mange
i
en
sådan
grad,
at
på
et
ubærligt problem
bliver ikke
at
komme i
skole.
Børn
med
særlige
behov trives
dårligere
i
skolen
end deres
kammerater,
ligesom
vi
ved,
grad
afgangsprøve.
Derfor
er
at
børn
og unge
med
anbringelsesbaggrund
i
langt
mindre
end
børn
uden
anbringelsesbaggrund gennemfører
folkeskolens
det
vigtigt
for Børns
Vilkår,
at
der ved alle
lovændringer,
der
vedrører
folkeskolen,
indgår
indsatser,
der har
blik
for
udsatte
børn
og
unge.
Side 2 af
9
Børns
Vilkår
+
Trekronergade
26
+
2500
Valby
«
Danmark
+
M
+45 3555
5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0032.png
BØRNS
VILKÅR
Bemærkninger
til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
mv.):
Frisættelse af
folkeskolen
og
Afskaffelse af
centralt
krav
om
mere
indflydelse
til
skolebestyrelserne:
bevægelse
at
motion
og
Børns
Vilkår
er som
om
udgangspunkt
positivt
stemt
overfor
forslaget
om
bevægelse,
da
kan
dette vil kunne
afskaffe kravet
motion
og
bidrage
til
at
skabe
bedre
mulighed
for
at
skoledagen
tilrettelægges
lokalt
i
overensstemmelse
med
lokale
Motion
og
prioriteringer,
ønsker
og
behov.
bevægelse
er
efter Børns
Vilkårs
opfattelse
helt
afgørende
for
børn
og
unges
udvikling
og
trivsel.
Vived
både
fra
forskning
og
fra
børnene
selv
(bl.a.
Det
gode
skoleliv,
Mandag Morgen
og
Lego
Fonden
2024),
at
bevægelse,
Motion
og
en
varieret
skoledag
motiverer
og
fremme
læring
og
trivsel. Desuden
kan
bevægelse
som
didaktisk redskab
bruges
til
at
styrke
elevernes
bevægelse samtidig
med,
at
det
fremmer elevernes
muligheder
for
at
lære”.
bekymrede
for,
at
afskaffelse
af det centrale
krav
om
bevægelse
kan
betyde,
at
eleverne
får
mindre
bevægelse
i
løbet
af
skoledagen.
Denne
bekymring
bliver
særlig
forstærket
i
udskolingen,
hvor
der
også
er
lagt
op
at
reducere idræt med
90 timer.
er
Børns
Vilkår
vi
derfor
lovforslaget
foreslås,
at
der
indsættes
en
ny
bestemmelse,
hvorefter
”skolebestyrelsen
kan
fastsætte
principper
for motion
og
bevægelse
i
undervisningen. (vores
understregning)”.
Med
og
bevægelse
fortsat
er en
integreret
og
central
del af
alle
børn
og unges
skolegang,
anbefaler
Børns
Vilkår,
at
skolebestyrelsen
i
medfør
af den
forslåede
bestemmelse
skal
fastsætte
Med henblik
på
at
sikre,
at
motion
principper
motion
og
bevægelse
i
undervisningen.
for
1
Sundhedsstyrelsen (2005):
”Fakta Børn
og
bevægelse”.
Bevægelsesdidaktik
skolen. Liv i skolen
4
i
-
VIA UC
(2020):
Side 3 af
9
Børns
Vilkår
+
Trekronergade
26
+
2500
Valby
+
Danmark
+
M
+45 3555
5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0033.png
BØRNS
VILKÅR
Afskaffelse af
krav
Børns
Vilkår
om
er
om
lektiehjælp
og
faglig fordybelse
at
afskaffe kravet
også
positivt
stemt
overfor
forslaget
om
lektiehjælp
og
faglig fordybelsestid
i
undervisningstiden,
faglige arbejde tilrettelægges
på
en
da dette i
nogle
tilfælde har
været
en
hindring
for f.eks.
etablering
lektiefrie
skoler,
hvor det
udover
en
måde,
så
det ikke rækker
mere
fagtimerne,
og
det kan
være
skoledag.
mener
hindring
for
at
tilrettelægge
en
varieret
Børns
Vilkår
ikke,
at
lektiehjælpen
kan afskaffes
uden
at sætte
noget
andet i stedet. Hvis
det
sker,
vil det fx
få
negative
konsekvenser for
de
børn,
der af
være
forskellige
årsager
ikke kan
få
hjælp hjemme.
ressourcer
Det kan fx
børn
af
forældre,
der
ikke selv
har
og
faglig
viden til
at
støtte
deres
børns
faglige udvikling.
Vi
ved,
at
anbragte
børn
og unge
og
andre
børn
og unge
i
udsatte
positioner
ofte
mangler hjælp
til
netop
lektier.
sig
selv,
hvis der
ikke
længere
er
De
børn
og
unge
vil blive
overladt
til
lektiehjælp
i
skolen,
og
det vil
få
konsekvenser for
deres
oplevelse
af
at
kunne
mestre
de
trivsel
og
faglige
krav.
Det kan
få
fatale konsekvenser for
børnenes
faglige udvikling
og
vil
bidrage
til
øget
social
ulighed.
det
helt
en
Derfor
er
afgørende,
at
det
også
med
den nye
aftale
omkring
og
andre
skolen
bliver
garanti
for,
at
alle elever
får
mulighed
for
at
få
støtte
til
det
fra
os
faglige
arbejde,
der rækker
udover
fagtimerne. Erfaringen
har
været
organisationer
på
området
er,
elever
i udsatte
at
kravet
om,
at
skolerne
har skullet etablere
en
lektiehjælp
og
faglig fordybelsestid
stor
støtte
for
mange
positioner,
der ikke har haft
mulighed
for
at
få
hjælp
derhjemmefra
eller
gennem
frivillige lektiehjælpsorganisationer.
Det
er
på
den
baggrund
Børns
Vilkårs
bekymring,
at
afskaffelse af krav
at
om
lektiehjælp
og
faglig fordybelse
vil
kunne
medføre,
nogle
elever vil kunne
få
mindre
hjælp
og
støtte
end efter
de
gældende regler.
Side
4
af
9
Børns
Vilkår
»
Trekronergade
26
+
2500
Valby
+
Danmark
«
M +45 3555 5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0034.png
BØRNS
VILKÅR
Børns
Vilkår
anbefaler
skolens leder
i
på
den
baggrund,
at
det fastsættes
som
et
krav,
at
samarbejde
med
skolebestyrelsen
skal fastsætte
der
skal
tilbydes
en
principper
for
i
hvilket
omfang,
bedst
tilrettelægger
lektiehjælp
og
faglig
hvordan
man
fordybelse
i
undervisningstiden
ud fra
lokal
vurdering
af,
skoledagen,
så
alle elever
får
den
nødvendige
faglig
oplever
at
få
den
faglige
støtte,
skolen
som
hjælp
og
støtte.
de
har
elevernes
Ret til
at
For
at
sikre
at
elever
brug
for
at
lykkes
og
mestre
de
opgaver,
perspektiver
løbende
inddrages.
kræver,
skal
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtalen
er
Børns
Vilkår
en
positivt
stemt
overfor,
at
kommunalbestyrelsen
at
skal
tilbyde
i de
forældrevalgt
repræsentant
for
skolebestyrelsen
deltage
årlige
skoleudviklingssamtaler.
Børns
Vilkår
1
kan
er
imidlertid
at
en
bekymret
for,
den
foreslåede
tilføjelse
til
8
40,
stk.
i mindre
medføre,
elevrepræsentation
i
skolebestyrelsen
omfang
end
i
dag
vil
deltage skoleudviklingssamtalerne.
Børn
og unges
deres
skole,
er
inddragelse
i forhold der
vedrører
dem,
herunder
forhold
på
sikret
i
Børnekonventionens
artikel
12.
Børns
Vilkår foreslår
på
den
baggrund,
at
elevernes
at
elevrepræsentanter
på
lige
fod
med
forældre
skal
have
ret
til
at
give
deres
perspektiver
på
skolens
perspektiv
er
med
til
at sætte
retning
for
udvikling
for
at
sikre,
skolens
udvikling.
udskolingen
formålet
med
at
koble folkeskolens
undervisning
Juniormesterlære
i
Børns
Vilkår
tættere
anerkender
på
praksis,
herunder
også
at
give udskolingselever
større
valgfrihed.
Børns
Vilkår
ser
imidlertid
med
bekymring
på
forslaget
om
kan
at
indføre
juniormesterlære
i
udskolingen,
idet det
opdeling
af
børnene
i de
bidrage
til
en
yderligere
”boglige”
og
de
”mindre
boglige”,
og
derved
Side 5 af
9
Børns
Vilkår
«
Trekronergade
26
"
2500
Valby
»
Danmark
»
M +45 3555 5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0035.png
BØRNS
VILKÅR
modvirke
den
almene,
demokratiske
dannelse,
folkeskolens
som
fortsat skal
være
kerneopgave.
man
Børns
Vilkår
vurderer,
at
i
skolen skal
opspore
evt.
mistrivsel
Det skal
mere
systematisk
end det sker
i
dag.
brug
for
at
lære
på
praktikophold.
Derfor
anbefaler Børns
bortfalder.
naturligvis
også
ske
langt
tidligere.
om en
Man skal med andre ord ikke
først
i
7.
klasse
finde ud
af,
en
elev
har
anden
måde
eller for
at
have
en
ekstra eller
tidligere
Vilkår,
at
muligheden
for
juniormesterlære
Teknologiforståelse
som
| Børns
Vilkår
ser
ny
faglighed
i folkeskolen
hvor
stor
vi
dagligt,
betydning
den
digitale udvikling
har for
børn og
unges
liv
og
trivsel.
Børns
Vilkår
arbejder
for
bedre
beskyttelse
af
børn
og unges
digitale
trivsel
gennem
regulering
af
tech-industrien.
gennem
hele
Samtidig
er
det
helt
afgørende,
at
at
der
satses
massivt
uddannelsessystemet
på
de
mange
give
alle
børn
og
unge
de bedst
mulige
forudsætninger
for
selv
at
forstå
konsekvenser
og
træffe
valg
i
mødet med
digitale muligheder.
Børns
Vilkårs
nyeste
undersøgelse
Børns
liv med sociale medier
behovet
for,
at
børn
og unge
klædes
viser
fx
på
til kritisk
refleksion
og
handlemuligheder
i
relation
til
udviklingen
inden for sociale
medier,
videoindhold,
influencere
og
generativ kunstig intelligens.
Derfor
ser
Børns
Vilkår
overordnet
positivt
på
indførelse
af
teknologiforståelse
som
ny
faglighed
I
i
folkeskolen.
teknologiforståelse
som
lægger
Børns
Vilkår
særligt
vægt
på
følgende:
implementeringen
af
-…
ny
faglighed
i
folkeskolen
Atundervisningen
i
faglighed
inden for
teknologiforståelse
og
digital
dannelse
skal
være
obligatorisk
for
alle
børn
og unge,
da
vi
ikke
kan
Side
6
af
9
Børns
Vilkår
"
Trekronergade
26
+
2500
Valby
+
Danmark
+
M
+45 3555
5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0036.png
BØRNS
VILKÅR
risikere
en
stor
ulighed
i,
hvem
der kan
gennemskue
og agere
i det
digitale,
og
hvem
At
der ikke kan
for
teknologiforståelse
og
at
der
undervisningen
i
faglighed
inden
læring
i
dybden
digital
er
dannelse
får
et
tilstrækkeligt
til
omfang
og
prioritering
til,
tid
At der
sættes
tidligt
ind med
undervisning
i
teknologiforståelse
og
da vi kan
se,
at
børn
i
digital
dannelse
dvs. allerede
i
indskolingen,
debuterer
tidligt
på
sociale
medier
(næsten
halvdelen af
børnene
et
socialt
Børns
Vilkårs
seneste
analyse
Børns
liv
med sociale
medier,
har
ifølge
eget
udsagn
fået
en
profil
på
10
medie,
inden
de
fyldte
år).
at
Med
forslaget
om
integrere
teknologiforståelse
i
udvalgte
eksisterende
som
fag
på
udvalgte
klassetrin
samt
er
et
nyt
femte
toårigt
praktisk/musisk
bekymring,
at
der
bliver for
stor
forskel
på,
i hvilket
omfang
børn
modtager undervisning
i
teknologiforståelse,
og
at
fagligheden
ikke bliver
løftet
tilstrækkeligt
for
alle
valgfag
i
udskolingen,
børn.
det
Børns
Vilkårs
Det
er
vigtigt,
at
der i
den
løbende
fagudvikling
i
de eksisterende
fag
men
inddrages digital
dannelse
og
teknologiforståelse,
bekymrede
for,
at
Børns
Vilkår
er
teknologiforståelse
og
digital
dannelse
som
obligatorisk
faglighed
ikke
får
nok
selvstændig
vægt
alene
gennem
integration
i
eksisterende
fag.
Der kan
være
stor
forskel
på
lærernes motivation
og
kompetencer
til
at
undervise
i
fagligheden
i konkurrence med de
øvrige
vigtige
formål
i
fagene.
Derfor
mener
Børns
Vilkår,
et
at
forslaget
om
teknologiforståelse
integreret
i
med
udvalgte fag,
samt
som
valgfag
i
udskolingen
bør
suppleres
teknologiforståelse
som
selvstændigt
fag.
Endelig
vil
Børns
Vilkår gerne
understrege vigtigheden
af,
ressourcer
at
der
prioriteres
til
et
bredt
kompetenceløft
af det
pædagogiske personale
inden
for
teknologiforståelse
og
digital
dannelse
samt et
mere
omfattende
Side 7
af
9
Børns
Vilkår
«
Trekronergade
26
+
2500
Valby
»
Danmark
»
M +45
3555 5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0037.png
BØRNS
VILKÅR
kompetenceløft
af
inden for
ressourcepersoner
med
særligt
ansvar
for
fagligheden
skolerne.
I den
et
teknologiforståelse
og
digital
dannelse
på
hvor der
er
sammenhæng
er
det
vigtigt
at
prioritere
digital myndiggørelse
som
kompetenceområde,
Lettelse af
brug
for
kompetenceløft
af
lærerne.
prøvetrykket
i folkeskolen
børn
og unge,
at
de
skal
Børns
Vilkår
bifalder,
at
antallet af prøver skal
reduceres.
Det
lægger
et
stort
pres
på
aflægge
historisk
mange
prøver,
som
samtidig
har
stor
betydning
for
deres
muligheder
for
optagelse
på
ungdomsuddannelserne.
Vi
forstår,
at
der skal nedsættes
en
ekspertgruppe,
der skal
arbejde
videre med
at
fastsætte
prøvetrykket.
I den
forbindelse vil
vi
opfordre
til,
at
antallet
af prøver
reduceres
betydeligt,
og
at
der skeles
til
internationale
erfaringer
i
ligesindede
lande
og
selvfølgelig inddrages
viden fra
børn
og
unge.
Bemærkninger
til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
klassetrin):
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
Mulighed
for
karakterer
på
Med
6.
6.
og
7.
og 7.
klassetrin
6.
og
7.
klassetrin skulle
lovforslaget
vil
standpunktskarakterer
på
af
anden
feedback
enten
ledsages
fx
mundtlig
eller
skriftlig
feedback.
Det
kan
være
en
være
skriftlig
udtalelse,
hvor der
sættes
ord
på
karakteren,
eller
det
med
en
kan
mundtligt
i
forbindelse
skole-hjem-samtale.
Det kan
også
være
i
form
af
beskrivelse
af
fokuspunkter
i
meddelelsesbogen, jf.
folkeskolelovens
8 13b.
Børns
Vilkår
ser
som
det klare
udgangspunkt
ikke,
at
der skal
gives
mulighed
for
at
elever
på
6.
og
7.
klassetrin kan evalueres
ved karakterer.
er
Såfremt
denne
mulighed vedtages,
så
det
efter
Børns
Vilkårs
vurdering
afgørende,
at
skolerne
forpligtes
til
lokalt
at
forholde
sig
til
formålet
med
karaktergivning
på
6.
og
7.
klassetrin.
Side
8 af
9
Børns
Vilkår
+
Trekronergade
26
«
2500
Valby
+»
Danmark
+
M
+45
3555
5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0038.png
BØRNS
VILKÅR
Børns
Vilkår
vil derfor
gerne
opfordre
til,
at
man
på
skolerne
overvejer
om
systematisk,
grundig
feedback
og
formative
evalueringsformer
fremfor
karakter,
er
et
bedre
greb
i
forhold
til
at
støtte
den enkelte elevs
faglige
udvikling.
Derfor
forslår
Børns
Vilkår
ligeledes,
at
der i
tillæg
til
den
foreslåede
8
13,
stk.
3
indsættes
et
stk. i
8
13
med
En
flg.:
3
skal indeholde
en
beslutning
i
henhold til $
13,
stk.
beskrivelse af
formålet
med
at
indføre
karakterer. Skolens leder
og
skolebestyrelsen
skal
løbende
forholde
sig
til
virkningen
gennem
inddragelse
af elevernes
perspektiver
om
og
holdning
til
at
få
karakterer
ledsaget
af feedback
på
og
7.
klassetrin.
I
6.
lovforslaget
nævnes
endvidere,
at
feedback
kan ske
i
forbindelse
med
skole-hjem-samtalen.
Om end
Børns
Vilkår støtter,
at
feedback sker
er
mundtligt
snarere
end
skriftligt,
feedback ikke skal
afvente
Med
en
det
samtidig vigtigt,
at
karakterer
og
skole-hjem-samtale
og
derfor skilles
ad
i
om
tid.
udgangspunkt
i
Børns
Vilkårs
viden
man
børns
trivsel
og
udvikling
samt,
hvordan
arbejder
med
meningsfuld
feedback
børnehøjde,
anbefaler
i
Børns
Vilkår,
at
tekststykket
i
bemærkningerne
til
lovforslagets
enkelte
bestemmelse
ændres
således,
at,
at
feedback
i forbindelse med
karaktergivning
på
feedback
så
vidt
6.
og
7.
klassetrin,
herunder
ved
standpunktskarakterer,
bør
gives
i umiddelbar
forlængelse
af
karaktergivningen.
eleven
får
Derudover
bør
muligt
ske
mundtligt,
så
mulighed
for
at
forstå
en
baggrunden
og
stille
opklarende
spørgsmål.
Dette
med eleven fremfor ved
en
sker bedst i
dialog
skriftlig
udtalelse
i fx
meddelelsesbogen.
Med
venlig
hilsen
Rasmus
Kjeldahl,
direktør
Side 9 af
9
Børns
Vilkår
"
Trekronergade
26
«
2500
Valby
+
Danmark
+
M +45 3555
5559
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0039.png
Center
for
Digital Pædagogik
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Juridisk
Kontor
Sagsnr.:
24/12472
Høringssvar
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
(Teknologiforståelse
som
ny
faglighed)
-—
Center
for
Digital Pædagogik
takker for
muligheden
for
at
kunne komme
med
vores
synspunkter
til
høringen.
|
vores
høringssvar
forholder
Center
for
Digital Pædagogik
sig
udelukkende til den
pædagogiske faglighed
relateret til
teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i
folkeskolen.
Overordnede
| Center
for
bemærkninger
at
der
ligger
et stort
ansvar
hos
techindustrien for
at
Minimere
tilstedeværelsen
af
skadeligt
indhold;
vi
er
også
af
den
opfattelse,
at
der
sideløbende
bør
tilbydes
men
træningsbaner
til
og
refleksion
over
teknologiernes design
og
hensigter.
Vi
finder det
derfor
overordnet
Digital
Pædagogik
anerkender
vi,
teknologiforståelse
præsenteres
som
faglighed
i
den danske
grundskole.
Vi
er
i
den forbindelse
opmærksomme
på
den
komplekse
opgave,
som
fagpersoner
i
praksis
bliver
stillet
overfor,
når
der skal undervises i
en
ny
faglighed,
som
de ikke
nødvendigvis
føler
sig
klædt
på
til.
De
senere
års
udvikling
omkring
kunstig
intelligens
og
algoritmisk
design
alene kalder
på
en
betydelig
indsats hos
eleverne
samt et stort
behov for
opkvalificering
af underviserne.
Dette
i
en
udstrækning,
der ideelt
set
rækker ud
over
et
valgfags
rammer.
Vi
vurderer,
at
der
i
Danmark eksisterer
en
god
tradition for
at
producere
relevante
og
anvendelige undervisningsmaterialer
af
høj
kvalitet,
som
kan
bidrage
til
at
løfte
teknologiforståelsen
ud til flere elever i
grundskolen.
positivt,
at
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0040.png
Vi
ønsker
i
den forbindelse
at
påpege,
at
konsortiet
"On
-
sammen
om
digital
dannelse" har
en
igangværende
indsats,
der har til
formål
at
styrke
børn
og
unges
digitale
dannelse gennem
uddannelsessystemet'.
On
har
udarbejdet
syv
principper
for
digital
dannelse,
der med
et
fælles
sprog
sætter
en
fælles
retning
for,
hvad
børn
og unge
bør
lære
i
en
hverdag
med
medier.
Konsortiet
har
desuden
eksisterende
digitale
kortlagt
af
i
som
kvalitet,
undervisningsmateriale
høj
sfagpersoner
uddannelsessystemet
har
Mulighed
for
at
inddrage
i
den eksisterende
undervisning.
Herunder
materialer,
der kan
styrke
den
digitale
myndiggørelse.
høringssvar
ønsker
vi
at
gøre
opmærksom
på
en
risiko
for
digitale
A-
man
bør
B-hold,
højde
for i
implementeringen
af
tage
og
teknologiforståelse
som
faglighed.
I
vores
Digitale
A-
og
B-hold
Digital
Pædagogik
vurderer,
at
der
kan
være en
risiko
for,
at
mange
elever
går
glip
af
vigtig læring
og
relevante
kompetencer,
der
er
nødvendige
i
en
hverdag,
hvor
digitale
medier
på
godt
og
ondt
indgår,
når
teknologiforståelse
introduceres
som
et
valgfag
frem for
et
obligatorisk
selvstændigt fag
på
alle
årgange.
Center
for
Danske
børn
og unge
bruger
meget
tid
og
mens
på
deres
telefoner og
computere,
godt
og
spændende, byder
den
digitale
verden
også på
Mange
risici og
skyggesider. Ligesom
i andre
dele
af
livet har
børn
og
unge
brug
for
voksne til
at
lære
dem,
hvordan
de skal
er
meget
ifølge
børnene
selv
færdes
Vi
på
nettet.
at
der
teknologiforståelse
som
et
valgfag
vil
tiltrække de
børn
og unge,
der i
forvejen
har
en
interesse i
digitale
medier,
f.eks.
kodning,
eller
som
i
forvejen
er
bedst
klædt
på
til
at
kunne færdes
trygt
og
sikkert online.
Når
faget
skal
vælges
til,
risikerer
vi,
at
de
børn
og
unge,
der har
mest
brug
for
at
blive klædt
på
til den
digitale
verdens
muligheder
og
skyggesider,
vil
gå
glip
af
den
læring,
som
faget
faktisk
tilbyder.
vurderer,
er
en
risiko
for,
at
valgfag,
risikerer vi
på
den
måde
en
skævhed
i,
hvem der ender
som
digitalt
udsatte.
Vi
er
derfor
bekymrede
for,
at
teknologiforståelse
som
valgfag
kan forstærke eksisterende udsatheder
i
Gøres
teknologiforståelse
til
et
børnelivet.
Hvis
teknologiforståelse
udelukkende
tilbydes
risikerer vi
som
et
valgfag,
med andre
ord
at
ende
med
et
ung
digitalt
kan
få
A-
og
B-hold,
der
til
afhænger
af,
om man
som
barn eller
hjemmefra,
eller
om man
har
en
interesse
hjælp
teknologi
i det
digitale.
]
https:/on-undervisning.dk/dannelsesprincipper
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0041.png
Center
for
Digital Pædagogik håber,
at
nogle
af
ovenstående
perspektiver
kan
bidrage
til
det fremadrettede
arbejde
med
at
sikre,
at
børn
og unge
får
den
nødvendige
beskyttelse
online.
Vi
står
naturligvis
til
rådighed
for
uddybning
af
ovenstående.
Med
venligejhilsner
C
nter
for
nni
hu
(
Pa
Marquard
Adm.
Direktør
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0042.png
Danmarks
Billedkunstlæreres
Lov
om
høringssvar
til:
lov
om
DANMARKS
andre love.
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
erhvervsuddannelser
og
forskellige
BILLED
KUNST
LÆRERE
Danmarks
Billedkunstlærere
vil
tiskmusiske
som
det
første
gerne
kvittere
for,
at
man
har
prioriteret
et
øget
timetal til de
prak-
disse
fag
i
udskolingen,
samt
afsat
økonomiske
ressourcer
til
at
få
renoveret
og
udbygget
fags fagloka-
ler.
Derimod
er
vi
ikke
enige
i
følgende:
2.2.4.3
At
afskaffe
billedkunst
i
1.
klasse
Vi
mener
ikke,
at
billedkunst skal
er
fjernes
i
1.klasse,
fordi
de
fagligheder
som
billedkunst
repræsenterer
og
faget
gi-
progressionen.
Man
glemmer,
at
der
allerede
i
bh.kl. bliver
arbejdet
med
billedsproget.
Det
bevidste
arbejde
med
børnenes
billedsprog
i
børnehaven
og
i
bh.kl.
sættes
på
pause og
man
afbryder
elevernes aktive
billedsprog,
et
sprog
som
de allerede
har,
og
det
gør
ver
eleverne
kompetencer
i,
nødvendige
at
udvikle helt fra
bh.kl.
uden
huller
i
man,
før
de
har
udviklet
et
skriftsprog.
Man
fratager
dem
dermed
muligheden
for,
at
kunne kommunikere
og
vide-
reudvikle det
sprog
de
kender,
før
de
har
udviklet
deres
Vi
lever
i
en
skriftsprog.
er
billedkultur,
hvor
størstedelen
af
al
kommunikation
visuel.
Det
betyder
at
børn
både
røres
af bille-
der,
manipuleres
af billeder
og
væmmes
ved billeder.
At
se
på
billeder,
at
forstå
billeder og
selv
udtrykke
sig
i
bille-
der
er
derfor
af
afgørende
betydning
helt fra
1.klasse,
som
en
måde
at
deltage
i
og
begribe
verden
på.
Den
der kan
visualisere
sine
ideer
og
kan
kommunikere med
billeder,
kan
være
med til
at
tegne
fremtiden. Håndværkere
skal
kunne
tegne.
Skal
man
pitche
en
ide
som
iværksætter,
er
billedkommunikation
en
uundværlig
kompetence.
som
Derfor
skal
børn
helt
fra
1.klasse
lære
kan få
ideer,
tør
være
mere
end det talte
og
skrevne
sprog.
Vil
vi
have
robuste
børn,
de have
et
solidt
fundament og
en
tør
tænke
selv,
kreative
og
eksperimenterende,
skal
bred
palet
at
arbejde
med.
Billeder
skal
læres
Vi
mener,
det
på
linje
med alfabetet
og
talrækken.
lyder
hult,
når
man
taler
om
øget
praksisfaglighed
og
booster
de
praktiskmusiske fag
i
udskolingen,
hvis
man
samtidig fratager
eleverne
i
1.klasse,
et
af
de
få
praktiske
fag
de
har.
Den
billedfaglige
værktøjskasse
er
vigtig
og
nyttig
for
at
kunne
arbejde praksisfagligt
i
andre
fag.
At
argumentere
for,
at
”det kan dansklæreren bare
tage
sig af”,
er en
man
hån mod
om,
hvor lidt
billedkunstfaget
og
den
kompetente
billedkunstlærer.
Det
siger
desværre
kun
noget
værdsætter
børns
lyst
til
at
udtrykke
sig
visuelt
og
deres
lyst
til
at
udvikle
deres
billedsprog.
ikke,
at
man
kan
Ligeledes
kun
er
mener
vi
heller
argumentere
med
”at
det
ikke
kan
betale
sig
en
at
have
billedkunst,
når
det
én
time. Man
kan
jo
ikke nå
noget
at
det
blev
på
time.”
Desværre
er
det
et
argument,
som
blev
udslagsgivende
i
for-
praktisk fag,
lægger
billedkunst
ligskredsen
for,
og
vi
så
som
billedkunst,
som
skulle
fjernes.
Det
er
rigtigt,
at
én
lektion
ikke
er
nok til
et
at
man
faget
havde mindst
to
lektioner hele
vejen
op.
Men
enhver
skole
ved,
dobbeltlektion
i
et
halvt
år
på
de
årgange,
hvor
faget
desværre kun
har én
lektion.
helst,
at
Vi
vil
derfor
på
det
kraftigste
anbefale,
at
forligskredsen
genovervejer
afskaffelsen af
billedkunst
i
1.klasse.
Vi
vil
foreslå,
rede
at
I
kun
fjerner
én
lektion
en
i
1.
klasse
og
bibeholder
billedkunst.
Det
vil
betyde,
at
nu
hvor de fleste
skoler alle-
har fjernet
den
men
nu
understøttende
undervisning,
og
forligskredsen
selv
ønsker
i
1.
klasse
vil have
skoledag
fra
kl.
8.00
-
13.00
hver
fjerne
den
permanent,
at
elever
dag.
Forligskredsen
har
dermed
stadig
sørget
for
en
kortere
skoledag,
med én lektion
i
stedet
for
to.
Alle
vi
har talt
med
på
gader
og
stræder,
er
forundret
over, at
man
kan
finde
på
at
fjerne
billedkunst
i
1.klasse.
Bil-
ledkunst burde
være
et
fag
der
blev
fredet,
på
lige
fod med de
andre
fag folkeskoleforligskredsen
ikke
ville
røre
ved.
Billedkunstfaget
er
et
kultur
og
dannelsesfag,
som
har
en
historie
på
over
200
år.
Hvordan
kan det
være,
at
forligs-
kredsen
er
parate
til
at
fjerne
et
billedfag,
hvor billeder
anno
2024
er
det
vigtigste
kommunikationsmiddel
og
Al
allerede
er en
realitet
for
børn
i
2.klasse? Billedkunst
bidrager
til
fordybelsen, virkelysten,
trivslen
og
det
gode
sko-
leliv. Billedkunst
giver
børn
i
1.
klasse
og
i
hele
skoleforløbet
andre
muligheder
for
succesoplevelser.
Behold
billedkunst
i
1.
klasse.
Børn
har
brug
for
billedkunst.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0043.png
ase]N'T
u3/04S9OH
D
=
[sd]
Jag
413
Hey
SI
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0044.png
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0045.png
1.
klasse
Eleverne
har
Holbergskolen
arbejdet
med
Tema: Det
—
gik
helt
i FISK
også
vælge
at
udvikle
en
ny
fisk
med
inspiration
fra billeder af fisk.
Tegningerne
blev
forstørret
med
en
overheadprojektor.
Herefter
blev de malet
og
gennemarbejdet
med
oliekridt
ovenpå.
Billederne
er
70
x
100.
De
har
lært,
hvordan
man
kan
gå
fra
A4
tegning
til
A1.
Fantasi,
fordybelse, grundighed,
fremhævning
af
detaljer, farveblanding, overlapning, forgrund
og
baggrund.
Kommunikation
gennem
udstilling på
skolens
trappe
og
bagefter hjem
på
væggen
i
stuen.
iagttagelse
og
fantasitegning
af
fisk.
De
kunne
arbejde
i
så
stort
format
i
dansk
i
et
klasseværelse?
Har
man
redskaber
og
materialer til
det
i
et
klasseværelse?
Den
billedfaglige
værktøjskasse
kan kvalificere
praksisfagligheden
i
andre
fag
og i
tværfaglige
projekter.
Det
ska!
opøves helt
fra
1.
klasse
i
et
kontinuerligt
forløb
uden
huller
i
progressionen.
Kan og
vil
man
1.
klasse
Holbergskolen
Tema:
Mig
og
mit
hus
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0046.png
1.klasse
Holbergskolen
se
Tema:
om
Mig
og
mit
hus
mig
selv? Skitser
og
rentegning
af deres
ide,
sammenføjningstek-
nikker,
udskæringer
og
anvendelse
af redskaber
som
fx
hobbykniv,
limpistol,
saks. indtænke
vinduer,
døråbninger,
trappeløsninger,
altaner. Få viden
om
arkitektur. Kendskab
til
materialernes
muligheder.
Formgivning
af
menne-
sker
i
ostevoks
i
forhold
til
skala.
Vi
arbejder
med
ideudvikling
og
problemløsninger,
som
fx
hvordan kan
man
lave
en
trappe?
Hvordan
kan
et
skateboard
blive til
et
hus?
Det
eksperimenterende
og
undersøgende
er
i
fokus,
samt
Hvordan skal
mit
hus
ud,
så
det
viser
noget
anvendelse af
nye
redskaber.
Bevidst
der.
brug
af
materialer,
skaber
konkrete taktile
og
sanselige erfaringer
med
materialernes
udtryksmulighe-
Materialer kan
stimulere til
forskellige udtryk,
der
beriger
og
nuancerer
elevernes
skelneevne.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0047.png
1.klasse
Holbergskolen
Tema:
Opfindelser
til
gavn
for landet
Nod
på
Kkem
osv
SKR
o
ac
TØN
Selv
Bl:
Sapa
K
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0048.png
1.klasse
Her
Holbergskolen
med
Tema:
Opfindelser
til
gavn
for landet
ideudvikling.
Visualisering
af deres
opfindelse
til
gavn
for landet.
Først
som
små
skitser,
derefter
tegnes
de
i
stort
format
på
A2
karton.
De
lærer
at
udnytte
hele
papiret
og
grundig
farvelægning
af
deres
A2
tegning.
Herefter
fremstilles
maskinen
i 3D
med
genbrugsmaterialer.
De
lærer
at
anvende
limpistoler, forskellige
sammenføjningsteknikker,
de
lærer
at
eksperimentere
og
finde
på
løsninger,
så
deres
modelmaskine
kommer
så
tæt
på
det,
de har
tegnet.
De
lærer
at
visua-
lisere deres
ide
i
2D
og
derefter transformere
til
3D. De
arbejder
med
rumlig
forståelse,
øver
hånden
i
at
bruge
forskellige
red-
skaber.
De
får
viden
om
Storm
P's
”opfindelser”
og
virkelige opfindelser.
arbejder
1,klasse
Fordybelse,
flow
og
virkelyst
over
længere
tid.
De
elsker det.
Det
kræver
et
billedkunstværksted,
hvor
materialer
og
redska-
ber
er
til
rådighed,
en
uddannet lærer
i
billedkunst,
som
kan
undervise
eleverne i
billedkunstfagets
særlige
fagligheder.
Øvelse
i
at
billedeksperimentere
og
arbejde
visuelt
undersøgende
skaber
handlingsduelige
og
løsningsorienterede
elever.
Praktisk og
teoretisk
fordybelse,
som
er
nødvendigt
og
godt
for alle.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0049.png
1.
Klasse
I
Holbergskolen
Tema:
Hvad
er
jeg
god
til?
begyndelsen
af
1.klasse
har de
tegnet,
hvad de
var
gode
til.
De
lærer
at
tegne
stort
på
A3
papir
og
udnytte
hele
pa-
piret.
De
arbejder
med
at
mætte
farvelægning.
At
himlen
går
ned til
jorden. Blanding
af farver.
Lære
at
anvende
og
udnytte
Caran
D'arches
farvernes
muligheder
og
at
fremhæve
deres
motiv
med
konturstreger.
Skal eleverne
i
1.klasse
snydes
for
at
udvikle deres
visuelle
billedsprog? Billedfremstilling
er en
proces
hvor for-
skellige
erkendelser
opstår
undervejs,
når
man
fortæller
og
kommunikerer med det
sprog
man
magter
at
bruge.
Pigen
som
har
lagt
tegning
til
vores
plakat
”Behold
billedkunst
i
1.
klasse” hedder
Vår.
-
Je
Stå
er
"LE
tit
god
foler SKø Je
ego!
iulesl
ma
de
få
Kr
aba
Jen
vet
ioR'
er
år
d
He
Pa
EN
LE
er
er4
at
Seti
SIbE
SaroLjlte
Je
3
-EP
Jod-tiL-at
Nøds
stå På
Mål
TE
SE
PIO
TILAT
TEJNE
OLIVIA
lor
ar
UPP
tat
VARE
LS
Henrik
enri
Jeg
er
Stå
På
god
til
at
Anders
pander
Jeg
Så
mened
t
ø
eger
god
Ti
Be
M;
inn
I
ag
v
.
ie
ej
SPiie
er
på
ti
at
Ll
y
Gomøper
—
uivin
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0050.png
Danmarks Billedkunstlæreres
underskriftindsamling
rifter
via
-
Vi
har
i
skrivende
stund indsamlet
2263
under
vores
undersk
iftindsamling
”Behold
billedkunst
i
1.klasse”
Nedenfor
ses
Behold
billedkunst 1.klasse
i
Skrivunder.net
et
lille udsnit af de
mange
kommentarer fra
folk,
som
har
skrevet
under.
2015
Billeder
er
&2213
et
sprog
på
lige
fod
med
skrift
og
Billedkunst
var
mit
ynglingsfag,dengang
det hed
faglige,
tale.
Uden billeder
og
442232
+2030
er
arbejdet
med
streger,
farm,
farve mister
børn
betydningsfulde
formning. Og
bestemt
et
åndehul
fra
det
også
den
retning
mit liv
tog
i
mit
fremtidige
at
skabe
Jeg
skriver under fordi det
understøtte børns
utrolig vigtigt
da
det
eren
at
Vigtigt
emner.
at
børn
får
lov til
at
være
kreative og
m
får
udtryksmuligheder/paetiske kompetencer.
Æstetiske
læreprocesser
er
arbejdsvalg.…
Pia
noget.
kreativitet,
lov tit
at
arbejde
forskellige
materialer og
som
alfa
og
omega.
kompetence,
der
bidrager
og understøtter andre
kompetencer.
Derudover har kunst og
kreative værdi
det
Haaning
(Randbøldal,
2024-06-25)
Har
selv barnebarn
i
1 klasse
elsker
i
Mette Jensen
sig
selv.
(7950 Erslev,
2024-06-17)
112216
billedkunst og altid
hun
nu
glæder sig
til
at
vise
hvad
har
lært
at
lave
Sara
Paasch Knudsen
(København,
2024-06-
Lolita Nielsen
(Ry, 2024-06-17)
42019
Kunst
og
kreativitet
er
26)
Det
dannelse.
er
vigtigt
at
styrke
bruge
på
de kreative sider
i
børn,
som
de
kan
at
gå
igennem
livet
med
et
bredere
syn
42234
på
tilværelsen.
2048
Har
Trine Christensen
(Kolding,
2024-06-17)
Malthe
Mortensen
(Kbh
Ø,
2024-06-25)
2026
Æstetik
er
fulgt
alt det
Fantastiske
barnebarn
gode
oplevelse
ved billedkunst i
har
Esbjerg
vores
jeg
seet gennem
Det
er
så
vigtigt
at
børnene
i skoletiden har
tid
og
at
være
kreative.
og
kendskabet til
til
praksisnær undervisning
Motorikken
ska!
Anna
Højmark
også
styrkes
(Esbjerg,
2024-06-26)
former og farver,
også
en
kulturet dannelses
og
en
42222
udtryksform
Karin Freil
Jeg
er
pensioneret
billedkunstlærer
og
kan ikke
at et
(Århus,
2024-06-18)
Pia
Christensen
(Randers,
godkende,
2024-06-17)
så
vigtigt
og dannende
fag
42237
Ar
der
skal
være
noget
i
skolen hvor børn kan
nedprioriteres!
udfolde
sig
og
være
gode
til
fra
en
tidlig
alder.
sommer
42110
42072
og
Min datter skal
starte i
0
klasse
efter
hun skal da ha
et
er
Solvej
Mohr
(Ribe,
2024-06-25)
fag på
sigt
hvor hun ved
at
det
Billedkunst, musik,
er
teater
og andre
kunstformer
Børn har
brug
for
mange
måder
at
kunne
den kreative side hvor hun brillier gx
med til udvikle
hjernen
og
kognitiv tænkning.
man
udtrykke sig
på
og
lykkes!
Rikke Marie
Holst
(Risskov,
2024-06-18)
2096
Det kan
Renate
ikke
vente
med
at
udvikle!
Jeg
er
skolelærer,
og har billedkunst
på
linje.
Et
Dupont (Bramming, 2024-06-26)
Billedkunst
er
muligheden
for
bogstaver
kultur.
et
barn
at
fag jeg
elsker
at
undervise
i,
og
et
tænker
anderledes.
fag
alle børn
man
udtrykke
noget
1975
Fordi kunsten
er
selvom barnet
måske
ikke helt
og
ord
endnu.
2074
Det
er
elsker. Et
frirum for
mange
børn,
hvor
har
fanget
er
det med
Nogle
børn blomstre
netop
hjertet
som
pumper
sjæl
og
Det
Det
et
sprog.
her
fordi
her
som
ligger
deres
styrke.
skønhed ind
i
systemet.
er en
del
vores
vigtigt
med
nogle
fag,
et
ikke
er
boglige.
Vi har
Sidsel
Vadsholt Jønck
(Sakskøbing,
2024-06-
bruge
stigende
antal af
børn
med
Cecillie Carlsen
(Hundested,
2024-06-19)
Kasper
Zederkof
(København,
2024-06-16)
ADHD,
og
de har
kæmpe
gavn af
at
få
lov til
at
deres
hænder og fantasi
i skolen.
20)
441977
De
kreative
at
42097
Kat
ilfum
fag
se
er
med til
at
udvikle
hjernen,
til
42244
Fordi børn i
(Dyssegård,
2024-06-18)
Jeg
skriver
under,
fordi de
ikke skal
tage
det
fag,
hvor alle kan
være
med,
væk fra 1.kasserne
(byt
på
verden, problematikker
og
opgaver
mere
helhedsorienteret,
samtidig
med
at
det
giver
gfæde,
og
mulighed
for
at
udtrykke
sig
frit ag
på
sin
helt
egen
måde.
Joan
Jahn
(Ballerup, 2024-06-16)
forstå
og
indskolingen
mm.
er
vant
til
at
tegne,
42078
det ud med
kristendom).
male,
modellere
dem
Hvorfor
skal det
tages
fra
i
1.
klasse
-
helt
uforståeligt.
Dels
er
der
en
risiko for
at
den
praktisk
musiske del ikke
bliver
fag
er
helt
essentielle for børns
tæring,
forståelse
og
dannelse.
At
de æstetiske
At børn
får
et
billedskabende
sprog
Anja Kongsfelt (Brønshøj,
2024-06-19)
prioriteret,
og dels
giver
det
jø
heller ikke
mening
når
faget
413
er
blevet
et
eksamensfag.
muliggør,
som
at
42109
de kan
Lærer
børn da ikke
noget
skal
der
være
billedkunst
i 1.
klasse.
i
1.
klasse
i de andre
udtrykke
mere
komplekse
ting,
de
Selvfølgelig
skal de have
billedkunst
i
1.
klasse.
-
og
ikke har ord for.
Selvfølgelig
fordobles!
Kom
fag
-”.
hvorfor har billedkunst
så åbenbart
ingen
generelt
bare
kreative
fag
Det
burde
slet ikke
være
og
mødt
i
Billedkunst i 1. klasse skal
ikke
fjernes,
men
betydning
og
i
et
år.
Billedkunst
er
et
fag
i
sig
seiv,
en
overvejelse.
alle.
At
de kan
blive
spejlet
deres
faget
skal
ikke
bare
næ
være en
lille
tegning
i ny
billedsprog,
er
med til
at
de
føler
sig
anerkendt
godt
og
tidlig
i gang.
11.
klasse
er
og
i
et
arbejdshæfte.
Tak
for
at
tage
kampen
på
vegne
af
os
og øger deres trivsel.
Sanne
eleverne
umiddelbare
og
impulsive
og har let
ved
at
bringe
deres kreative
kompetencer
spil,
i
Pia
Hansen
(Farum, 2024-06-26)
Rebecca
Boye Bang
(Glostrup,
2024-06-19)
Nebbegaard
(Galten, 2024-06-20)
deres
tro
på
dem selv
er
stor
og den
ressource
giver
dem
virkelyst
og fantasi.
Billedkunst
virkelyst
og
fantasi
=
+2056
$1952
er
et
42260
2
Husk:
Folkeskolens
formålsparagraf,
stk.
Jeg
skriver
under fordi
billedkunst
Det
enormt
Det
er
helt
at
”Sik.
2.
Folkeskolen skal
udvikle
arbejdsmetoder
og skabe
rammer
siger sig selv;
vi
skal absolut
holde fast idet
et
afgørende,
at
børn møder
forskellige
vigtigt fag.
Jeg
det
er
30
år,
og
jeg
husker
stadig
og
måder
for
at
for
oplevelse,
fordybelse
og
kreative,
den
farverige formidling
og
stykke
udtrykke
sig på,
en
selv
får
muligheden
indtryk,
mener
billedkunst
gjorde på
mig dengang.
godt
som
være
virkelyst,
så
eleverne udvikler
erkendelse
og
fantasi og
får
tillid til egne
vigtig undervisning
i folkeskolerne!
medskabende,
kan
give udtryk
for
vild,
vild
verden,
der
vi ikke altid
setv
kan
vælge
børn
med
viden,
billeder og
Jeg
også,
er
at
billedkunst
er
muligheder
og
og handle”
inkluderende
for de
børn,
ikke
deres
indtryk
i
er
baggrund
Tidlig
for
at
tage
stilling
er en
Susi
Dyrehauge
(Kerteminde, 2024-06-27)
et
nødvendigvis
men
stærke i
andre
fag.
Generelt
bestormer
os
start
er
vigtig,
da
billedforståelse
og
kreativitet
godt
for
alle
børn!
Man
mister
intet,
41
ten
visuel kultur
er
det
vores
information,
"billedkunst
som
billedkommunikation
moderne
børneliv
i
At
integreret
del
af
får
en
masse
en
ud
af
det.
Et
frirum,
en
imellem.
Og
så
er
siger
mange
også
selv,
er
at
dag.
SÅ
vigtigt,
en
at
vi uddanner
stemme,
ny
side
af
dig.
Konklusion: GIV 1,
mit
åndehul.
Hvilket
nok
så
fjerne
billedkunst
1.
klasse
vil
være
at
i
begrænse
den kreative
vinkel
og
udvikling
for
vores
små
elever,
på
et
tidspunkt
i deres
opvækst
hvor
virkelyst,
kreativitet
styrker
dem og
deres
og
fantasi
-
børn
i
den og med
hvis
faglig
tyngde.
KLASSERNE
BILLEDKUNST
ØØ
vigtigt
for ethvert menneske
mindst
børn,
hvis
dage
og liv
at
have
og
ikke
er
Sahra Gille
(Charlottenlund, 2024-03-27)
Mathilde
Lundberg (København, 2024-06-18)
fyldt
med alt
1.
muligt
andet end
åndehuller.
Et barn i
dvs.
klasse,
personlighed,
på
deres
H4
Er
selv
underviser
i
22061
på
cirka
7
år,
er
så
klar til
at
indtage
vej
frem
i
livet.
billedkunstens verden. Lad
ikke det
ryge
med ud
er
et
billedkunst,
er
og
har
et
barni
Han
er
til
at
han
Billedkunst
vigtigt
udviklings/dannelsesfag!
med badevandet.
Hanne
Bindslev
Gregersen (Viby
S,
2024-03-
første
klasse,
der
ikke
særlig boglig.
27)
gengæld
mega
kreativ,
og
nyder faget,
og
Jette Banke
(Vanløse,
2024-06-18)
Liv
kan shine
i
noget
andet
i
skolen.
Vestbjerg
(Fredericia,
2024-06-15)
Morten
Fosgaard
(Viborg
2024-03-27)
,
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0051.png
kompetencedækning
i
indskolingen
Vi
mener
ikke,
at
man
skal
gå på
kompromis
med
kompetencekravene
for
at
kunne
praktisere
få-lærer-
princippet
i
indskolingen.
Børn
i
indskolingen
har
også
krav
på
kvalificeret
undervisning
af
lærere,
som
brænder
for deres
fag.
Det
er
et
spørgsmål
om
god
ledelse,
der
sørger
for
at
ansætte
og
sammensætte
teams,
som
har
deres
fagligheder
i
orden.
Vi
mener, at
elever
i
indskolingen
godt
kan
rumme
flere
voks-
ne.
Med det
mener
vi
fx
et team
på
fire lærere
om
en
årgang,
som
tilsammen har
kompetencer
til
at
dæk-
ke
samtlige
fag
på årgangen.
Det
er
sundt for
børn
i
indskolingen
at
møde
forskellige faglige kompetente
voksne,
som
har
forskellige
måder
at
tilgå
undervisning
på.
Men vi
medgiver,
at
syv
til
otte
forskellige
læ-
rere
i
en
klasse
er
for
meget,
hvis
det
er
praksis
ude
på
skolerne.
2.1.6 At
afskaffe
Vi
står
som
2.1.5 At
afskaffe
fuld
projektopgaven
medunderskriver
på
det
høringssvar
om
projektopgaven
den
faglige
forening
Falihos har ind-
sendt.
Justering
i
antallet
af
prøver
i
folkeskolen
Derudover har
vi
nedenstående
holdning
og
forslag
til
at
lette
prøvetrykket
i
udskolingen.
Danmarks
Bil-
ledkunstlærere
mener
ligesom
forligskredsen,
at
vi
skal
fastholde prøverne
i
de
praktiskmusiske valgfag
i
8.klasse.
Det
er
på
tide,
at
vi
får
et
særligt
fokus
på
kvaliteterne
i
de
praktiskmusiske
fag,
og
giver
eleverne
mulighed
for
at
shine til
en
prøve
inden for andre
fagområder
og
udtryksmåder
end de
sædvanlige
prøver
i 9.
klasse.
Dog
vil
der
være
brug
for
justeringer
og
præciseringer
prøvebekendtgørelserne
og
prøvevej-
i
ledningerne
i
de
praktiskmusiske
valgfag.
Prøverne
i
de
praktiskmusiske
valgfag
i
8.klasse
er
elevernes
før-
2.2.5
ste
møde
med
at
gå
til
prøve,
og i
den kontekst
er
prøverne
i
8.
klasse
en
blid
indflyvning
til
prøverne
i
9.klasse.
prøvetrykket
er
størst,
er
i
9.klasse.
I
9.klasse kunne
man
overveje
at
udtrække
tre
fag
hvert
år
blandt alle
fagene.
På
landsplan
skulle alle elever
op i
de
samme
tre
fag
det
pågældende
år.
Det
ene
fag
kunne
være
skriftlig,
et
andet
mundtligt,
det
tredje fag
skulle
være
et
projekt
med afsæt
i
et
eller flere
fag
a
la
projektopgaven.
Derudover vil
årskarakteren
i
de
andre
fag
indgå
i
folkeskolens
afgangsbevis.
Der
hvor
Med
venlig
hilsen
Danmarks Billedkunstlærere
Landsformand
Lykke
Østrup
Andersen
Stjerneborg
Alle
7,
2870
Dyssegård
Mobil:
2272
8946
GTOHig
LSNXG3TI
I
"T
LÆRERE
3S VIY
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0052.png
Rosa
Navarro Hammer
(
(I
Fra:
Lisbeth
29.
Fuglsang-Nielsen
<lisbethfuglsangnielsenØgmail.com>
2024 07:56
-
Sendt:
Til:
juni
Rosa Navarro
Hammer;
DEP
AAR JK
Emne:
Høringssvar
kategori
esdh-buvm-pb360
24/12472-182
-1
Kategorier:
AppServerName:
DocumentliD:
DocumentisArchived:
Blå
Hadsten den
28.
Danmark
juni
2024
Billedkunstlærerforeningens,
kreds 3
Østjylland
Høringssvar
ang.
lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen m.f1.
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
og
ændring
af
lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og 7.
klassetrin)
Nærmere bestemt
om
afskaffelsen af billedkunst
på
1.
årgang:
Stk.
7. Det
vejledende
timetal
for
billedkunst,
som
affattet ved
$
1,
nr.
65,
finder ikke anvendelse
for
elever,
der har afsluttet
undervisningen
på
1.
klassetrin
ved lovens
ikrafttræden,
jf.
$
10,
stk.
1. For
sådanne
elever finder de hidtil
gældende
regler
anvendelse.
Billedkunstlærerforeningen
takker
for
høringssvar
ang.
denne
lovændring.
Foreningen
har
fig.
kommentarer:
Foreningen
mener,
at
det
er
uhensigtsmæssigt,
at
man
afskaffer
faget
udfra
følgende begrundelser:
1.
Billedkunst
i
1.
klasse
tilbyder
alle
børn
et
billedsprog
fremfor
ensidigt
fokus
på
skriftsproget
i dansk. Det
er
ikke alle
børn,
som
kan læse og skrive i
1.
klasse,
hvorfor
billedsproget giver
alle
børn
mulighed
for
at
kunne
udtrykke
sig igennem
et
praktisk
billedskabende
arbejde.
2. Billedkunst har
fået
en
større
vægt
i den
praksisfaglighed,
som
vægtes
i
udskolingen
i den nye
lovgivning,
hvorfor det virker
uhensigtsmæssigt
at
fjerne praksisfagligheden
fra
børns
skolestart.
3. Billedkunst
bør
have
et
kontinuerligt
forløb
i
folkeskolen
på
linje
med de
øvrige
praktisk
musiske
fag,
som
idræt og
musik,
der
stadig
bevarer deres timetal
på
1.
årgang
4.
Billedkunst
betyder
meget
for
børns
motivation
for
at
lære,
hvilket
vi
som
erfarne billedkunstlærere
har
oplevet,
at
mange
børn
har for billedkunst i I.
klasse,
hvorfor
faget
har
en
stor
rolle i
børns
lyst
til
at
lære
og
dermed
for
generel
trivsel
i
skoledagen.
5. Billedkunst har
en
stor
betydning
for
børn
og unges
mulighed
for
at
kunne
aflæse
og
forstå
de sociale
mediers
brug
af
billedsprog
både
ved
at
billedskabende med
fagets
udtryksformer,
såvel
som
at
kunne
arbejde
med
billedanalyse
og
billedkommunikation
Med
venlig
hilsen
vegne
af
hele
Danmarks
billedkunstlærere,
Kreds
3
Østjylland
Skrevet af
bestyrelsesmedlem
Lisbeth Staack
Fuglsang-Nielsen
på
Sendt
fra min iPhone
bestyrelsen
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0053.png
Høringssvar
fra Danmarks Idrætsforbund
vedrørende
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
(DIF)
vil
gerne
takke for
muligheden
for
at
afgive
høringssvar
til udkastet
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Vi
har
gennemgået
forslaget grundigt
og
har flere
bekymringer
vedrørende
de
foreslåede
ændringer,
især
afskaffelsen
af det centrale krav
om
motion
og
bevægelse
i
skolen
samt
nedskæring
i
antallet
af idrætstimer
i
udskolingen.
Hos DIF
mener
vi,
at
idræt
og
bevægelse
bør
spille
en
stor
rolle for
alle
elever,
da
folkeskolen
derved
sikre
at
også
de
mest
udsatte
og
de,
der
er
uvant
for
bevægelse
og
motion,
får sikre
en
reel
berøring
med
motion og
bevægelse.
Danmarks
Idrætsforbund
1.
Afskaffelse af centralt krav
om
motion
og
bevægelse
dybt bekymrende,
at
det
nu
skal
være
op
til den enkelte
skolebestyrelse
at
beslutte,
om
og i
hvilket
omfang
motion og
bevægelse
skal
indgå
i
undervisningen.
At
fjerne
det centrale krav
øger
risikoen for
A-
og
B-skoler
afhængig
af
den lokale
bestyrelse. Ifølge lovforslaget
kan
skolebestyrelsen vælge
at
fastsætte
principper
for,
om
motion
og
bevægelse
skal
indgå
i
undervisningen,
men
dette
er
langt
fra
tilstrækkeligt
til
at
sikre,
at
alle elever
får
den
nødvendige
daglige
Motion.
bevægelse
i
skoledagen
fortsat
er
vigtigt
og
skal
understøttes
fra
centralt
hold,
men
på frivillig
basis.
Dette
er en
klar
modsætning,
da
noget,
der
er
frivilligt, sjældent
bliver
prioriteret
tilstrækkeligt.
Derudover
er
det
svært at
sikre,
at
alle skoler
implementerer
en
frivillig
strategi
for
bevægelse,
Lovforslaget
nævner,
at
DIF
finder det
når
der
ikke afsættes
timer
til det.
2.
Reduktion af idrætstimer
i
udskolingen
stærkt imod
reduktionen af idrætstimer
i
udskolingen.
Elever
i
denne
aldersgruppe
er
allerede blandt
dem,
der
dyrker
mindst idræt.
Ifølge
DIF
er
Sundhedsstyrelsen
lever kun
6
%
af
piger
i 9.
klasse
op
til
anbefalingerne
for
fysisk
aktivitet,
en
markant
nedgang
fra
20 % i 2018.
At
skære ned
på
idrætstimerne
i
udskolingen
vil
yderligere
forværre denne
situation.
3.
Betydning
af
bevægelse
for
læring
og
trivsel
Forskning
viser,
at
bevægelse
har
en
positiv
effekt
på
elevernes
kognitive
præstationer
og
akademiske
succes.
For
eksempel
viser
EDUFIT-studiet,
at
fysisk
BEVÆGER
DANMARK
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0054.png
aktivitet
med
høj
intensitet
forbedrer
unges
kognitive
præstationer
og
akademiske
resultater
(Ardoy
et
al.,
2013).
Derudover
viser
undersøgelser,
at
68,8
%
af
eleverne
mener, at
siger,
at
bevægelse
gør
dem
mere
klar til
undervisningen,
og
67,6
%
bevægelse
hjælper
dem
med
at
koncentrere
sig
bedre
(Østergaard,
2016).
4.
Idræt
som
eksamensfag
vi,
at
idræt skulle forblive
at
som
Hos DIF
mener
et
vigtigt
for eleverne
vide,
hvordan
og
hvorfor
muligt eksamensfag,
da det
er
idræt
og motion
er
vigtigt.
Både
for
frygter
også,
at
afskaffelsen af Idræt
som
eksamensfag betyder,
at
idrætsfaget
vil blive
nedprioriteret
i
såvel
engagement
hos eleverne
og
hos
prioriteten
af undervisere.
Niveauet
er
ellers
løftet
betragteligt
siden
indførsel
af idræt
som
eksamensfag.
Vi
er
dog glade
for,
at
det
fortsat
er
et
karakterfag
i
folkeskolen.
den enkelte
og
for
samfundet.
Vi
5.
Sundhedsmæssige
fordele
ved
idrætsundervisning
Børn,
der
deltager
i
ekstra
idrætsundervisning,
har nedsat risiko for
type
II
hjertekarsygdomme,
bedre
kondition
og
balance
samt
stærkere
fysik.
De
er
også
mere
fysisk
aktive
i
deres fritid
(Svendborgprojektet).
Dertil har
bevægelse
og Motion
både
betydning
for
indlæring,
trivsel
og
sundheden blandt
børnene.
Samtidig
er
idrætstimerne
og
de
45 minutters
bevægelse
om
dagen
den
eneste
tid
i
folkeskoleelevernes
hverdag,
hvor de med
sikkerhed ikke har
en
skærm
foran
øjnene.
Det
mener
vi
også
er
et
positivt
element,
der skal huskes.
diabetes med
50
%,
lavere
risiko for
Forslag
1.
til
ændringer
Bevar
kravet
om
45
minutters
får
tilstrækkelig
motion
bevægelse
bevares.
og
daglig bevægelse:
For
at
sikre
at
alle elever
bevægelse,
bør
kravet
om
45
minutters
daglig
Fasthold idrætstimerne
i
udskolingen
for
at
som er
afgørende
for
deres sundhed
og
trivsel.
Udvikling
af idrætsfaciliteter: Investér
i
moderne
idrætsfaciliteter,
der
fremmer
spontan
bevægelse
og
fysisk
aktivitet
i
skolernes
dagligdag.
Udvid
idrætsvalgfag: Tilbyd idrætsvalgfag,
der
appellerer
til
elever,
som
ikke
normalt
dyrker
idræt,
for
at
øge
deres
engagement
og
deltagelse
i
fysisk
aktivitet.
udskolingen:
Undgå
reduktion af idrætstimer
i
sikre,
at
eleverne
får
den
nødvendige fysiske
aktivitet,
BEVÆGER DANMARK
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0055.png
opfordrer
til,
at
disse
forslag
overvejes nøje
for
skolehverdag
for alle
elever.
DIF
at
sikre
en
sund
og
aktiv
Med
venlig
hilsen,
Danmarks Idrætsforbund
Litteratur:
Ardoy
&
2013:
D.
F. B.
N.,
Fernåndez-Rodriguex,
J.
M.,
Jiméndez-Pavdn,
D.,
Castillo,
R., Ruiz,
J.
R.,
Ortega,
(2013).
A
Physical
Education trial
improves
adolescents'
cognitive
performance
and academic
achievement: the
EDUFIT
study.
Scandinavian Journal of
Medicine &
Science in
Sports
2014: 24: e52-e61
Østergaard,
2016:
Børns
og unges Motionsvaner
og
kommuner Oktober
2016
—
skole-forenings-samarbejder
i
otte
(Søren
Østergaard
/
CUR
for
DIF,
DGI og
Nordea-fonden)
Skriv til
jrsædif.dk
hvis du
ønsker
at
modtage
vores
samlede videns overblik
over,
hvilke
effekter idræt
og
bevægelse
har for
børn
og
unge
indenfor
indlæring,
trivsel
og
sundhed.
BEVÆGER DANMARK
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0056.png
27.
juni
2024
Høringssvar
fra Danmarks
Lærerforening
folkeskolens
kvalitetsprogram
over
udkast
til
lovforslag
om
S2023-012599
D2024-231801
Lærerforening
vil
gerne
takke
for
muligheden
for
at
afgive
høringssvar
til
udkastet
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Danmarks
Med
forligskredsens
folkeskoleaftale
”Frihed
og
fordybelse”
er
det ambitionen
at
bane
vejen
for
en
endnu stærkere folkeskole.
En
folkeskole,
hvor
endnu flere
elever
trives,
lærer og
udvikler
sig.
Hvor
fagplaner
og
prøver
ikke
spænder
ben
for
fordybelse,
variation
og
kreativitet
i
undervisningen.
En
folkeskole,
hvor
tilliden
til
lærerne
styrkes
og
de
pædagogiske
og
didaktiske
beslutninger
i
langt
højere grad
træffes
lokalt,
på
den enkelte
skole,
tættere
på
eleverne.
som
Ambitioner
gøre til
Danmarks
Lærerforening
er
enig
i
Et
ansvar
og
ønsker
at
være
med
til
at
virkelighed.
ansvar.
Med frihed
kommer
det
være
vi
som
profession
er
klar til
at
tage.
Skal
muligt
at
løfte
ansvaret,
skal det
gå
hånd
i
hånd med
tiltag,
der
styrker
og
værner
om
lærerprofessionen
og
folkeskolen
som en
samfundsbærende
institution.
Hvis
intentionen
afgørende
ændres:
e
endnu
stærkere
folkeskole skal
realiseres,
er
det
for
Danmarks
Lærerforening,
at
følgende
elementer i
lovforslaget
om en
I
forbindelse med
en
styrket
indsats
i
dansk
og matematik
er
det
uacceptabelt,
at
der
ikke stilles krav
om,
at
undervisningen
målrettet de
fagligt
svageste
elever,
skal
varetages
af
personer med
en
læreruddannelse.
respekten
for
undervisningen,
at
forligskredsen
har
besluttet
at
fjerne begrebet
understøttende
undervisning.
Denne
respekt
bliver imidlertid undermineret af
at
det
i
lovudkastet
fremgår
at
understøttende
undervisning
blot omdøbes
til
”undetvisningsopgaver”,
Skal den
politiske
intention og
respekt
for
undervisning
efterleves,
så
skal
undervisning
være
undervisning
og
ikke
opdeles
i
tekniske
begreber,
der ikke
giver
didaktisk
mening.
Lærernes
fagprofessionelle
stemme
er
central for skolens
udvikling.
Hvis
tilliden til lærerne og
deres
autoritet skal
styrkes,
skal lærerne
være
repræsenteret skoleudviklingssamtalen
på lige
fod med
i
Det
fremmer
forældrerene.
Danmarks
Lærerforening
-
Vandkunsten 12
-
1467 København K
-
33 69 63 00
.
dlifealf.org
-
www.dlf.org
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0057.png
juniormesterlære
skal
lykkes
og
ikke blive
endnu
et
segregerende
tilbud
er
det
afgørende,
at
en
betydelig
del
af
de
tilførte
nye
ressourcer
bruges
til
at
sikre,
at
elever
i
juniormesterlære
bevarer
deres
tilknytning
til folkeskolens
almene
undervisning
og
Hvis
—
-
klassefællesskabet.
Skal folkeskolen
institution forudsætter
være
en
samfundsbærende
og vises tillid
til,
at
folkeskolen
kan løfte
opgaven.
Eleverne har
ret
til
undervisning
folkeskolen af
uddannede
lærere,
derfor
bør opgaven
ikke
flyttes
til
at
det,
der
gives
rammer
i
ungdoms-
og
erhvervsskoler.
Det
er
urimeligt,
at
der med
timebanken åbnes op
for
at
de
midler,
der
allerede
er
anvendt
til
konvertering
af den understøttende
undervisning
på
mange
skoler,
nu
kan
fjernes
og
anvendes
til
andre
formål.
Nedenfor
fremgår
bemærkninger
vedrørende
lovforslaget.
de
specifikke ændringer
i
Frisættelse af
folkeskolen og
mere
indflydelse
til
skolebestyrelserne
Fornyelse
og
slankning
af
folkeskolens
fagplaner
Lovforslaget lægger
op
til
at
gøre
færdigheds-og
vidensområderne
i
Fælles
vejledende,
men
i
praksis
vil de fortsat
være
bindende,
da
færdigheds-
/vidensområder
og -mål
er
udgangspunkt
for
prøverne.
Det
er
derfor
prøvekravene,
der
skal
lempes.
Foreningen
er
Mål
arbejdet
med
at
udvikle
nye
fagplaner
for
folkeskolen skal have
en
tæt
kobling
til
drøftelser
om
prøver.
Eventuelle
prøver
skal
være
i
overensstemmelse med
fagets
formål
og
indhold
og
vejledning
om
prøven
skal
integreres
i
fagplanen.
optaget
af,
at
afgørende,
at
de kommende
fagplaner
udvikles
i
tæt
dialog
med det
størst
mulige
antal lærere
og
skoler med henblik
på
at
fremme
opbakning
og
bredt
ejerskab.
Det
er
Udviklingsprogrammet
for
fagfornyelsen
skal derfor have
en
volumen,
så
alle
kommuner kan
deltage,
og
der skal
være en
gennemgående
opmærksomhed
på
koblinger
også
til
de
skoler,
som
ikke direkte
er en
del af
udviklingsprogrammet.
Udviklingsprogrammet
må
ikke få
karakter
af,
at
det
blot
er
en
afprøvning
af udkast til nye
fagplaner.
Der
er
behov for
et
program,
hvor
skolerne
også
kan
udfordre
faggrupperne
i
deres
arbejde.
Det
de nye
fagplaner
for folkeskolen skal
være
gældende
fra
skoleåret
2027/2028.
Det
giver
meget
begrænset
tid
til
udviklingsarbejdet,
og
er
hensigten,
at
det
er
stærkt
bekymrende.
skoledage
og afskaffelse
af
understøttende
Frihed til
kortere
undervisning
Danmarks
Lærerforening
ser
positivt
på,
at
kommunalbestyrelsen
nu
kan
beslutte
at
forkorte
skoledagen.
Det
er
ligeledes godt,
at
det
er
skolens
leder,
Side
2
af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0058.png
som
kan
beslutte,
hvordan de
frigivne
at
man
ressourcer
anvendes
på
den
enkelte
skole.
Det
er
vigtigt,
fra centralt hold
følger,
hvor
ressourcerne
bliver
brugt
på
den
enkelte skole.
Ressourcerne
skal
forblive
i
undervisningen.
Ressourcerne
i
timebanken
bør ikke
kunne
anvendes til
SFO,
undetrvisningsmaterialer
og
kompetenceudvikling,
da dette
vil
betyde
langt
færre
muligheder
for skolen ti
at
styrke
almenundervisningen
med
to-lærere,
co-teaching, tidlige
specialpædagogiske
indsatser
mv.
fremgår
videre,
at
i
$30
og
$30
b ændres
understøttende
undervisning
til
”undervisningsopgaver
efter
å
16 a”,
Loven
bør
formuleres,
så
den
understøttende
undervisning
de facto bliver
afskaffet
og
at
undervisning
ikke
defineres
som
andet end
undervisning.
Det
—
Afskaffelse
af krav
Foreningen
bortfalder.
motion
og
bevægelse
bakker
op
om,
at
lovkravet
om
45
minutters
om
bevægelse
og motion
Afskaffelse af krav
Ligeledes
tilslutter
fordybelse
bortfalder.
Afskaffelse
af
krav
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse
foreningens
sig,
at
lovkravet
om
lektiehjælp
om
og
faglig
kompetencedækning
i
de
yngre
klasser
Foreningen
er
enig
i
at
tilgodese få-lærerprincippet
i
de
yngste
klasser.
Det
bør
imidlertid
præciseres,
at
uddannelseskravet
til
at
forestå
undervisning
fastholdes
på
alle klassetrin.
om
fuld
Afskaffelse af krav
obligatoriske
projektopgave
i
9.
klasse
Principielt
set
finder
foreningen
det
rigtig
at
afskaffe det centrale krav
om en
projektopgave
i
9.
klasse,
da det
bør
være
et
lokalt
anliggende
at
beslutte,
hvordan og hvornår der skal
arbejdes
projektorienteret
i
undervisningen.
Foreningen
vil
dog
opfordre
til,
at
skolerne lokalt
beslutter,
hvordan
der
skal
arbejdes
projektorienteret
i
undervisningen.
om
den
Principper
fot
digital
kommunikation
Foreningen
ser
positivt
på,
at
skolebestyrelsen
skal
digitale
kommunikation mellem skole og
hjem.
Ret til
at
fastsætte
principper
for den
skolebestyrelsen
deltager
i
skoleudviklingssamtalen
Det
er
vigtigt
at
skabe
ejerskab
til skolens
udvikling.
Foreningen
støtter
derfor,
at
en
forældrerepræsentant
fra
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtalen.
Dette
krav skal imidlertid
også
omfatte
lærernes
repræsentant.
Det
styrker
ikke
tilliden
til
lererne,
hvis deres
fagprofessionelle
perspektiv
bliver
tilsidesat til fordel for
øget
forældreindflydelse.
Foreningen
tilslutter
sig,
at
forældre
ikke skal
deltage
i
drøftelser af
personale
og
elevsager.
Det
er
vigtigt
at
skelne mellem
hvad,
der
er
skoleledelsen
opgave
og
ansvar,
og
hvad
som
ligger
hos
skolebestyrelsen.
Side
3
af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0059.png
Mere
praktisk undervisning
og
valgfrihed
til
de
ældste elever
Juniormesterlære
Foreningen
er
bekymret
for,
at
juniormesterlære
vil
bidrage
til
yderligere
segregering
af eleverne og
modvirke den
almene
dannelse,
som
undervisningen
i
folkeskolen
sigter
imod.
juniormesterlære
er
det
vigtigt,
at
forslaget lægger
op
til,
at
den
samlede
undervisning
juniormesterlære
skal
stå mål
med,
hvad der
i
kræves
i
folkeskolen
og
at
praktikken
og
praktiske
forløb skal
almindeligvis
tilrettelægges
med henblik
på
at
understøtte
folkeskolens
formålsparagraf.
-
Indføres
Af
praktiske
og
logistiske grunde
vil
for elever
i
juniormesterlære,
Det
er
løsningen
nogle
steder blive
særlige
klasser
undergravende
for
enhedsskolen
og
klassefællesskabet,
hvis eleverne
bliver
opdelt
i
et
a-hold
i
klassefællesskabet
og
et
b-hold,
der
er
segregeret
i
en
juniormesterlære,
som
er mere
eller
mindre
-
afkoblet folkeskolen.
Lovforslaget bryder
desværre med
et
bærende
princip
i
folkeskolen
om,
ligger
en
vurdering
fra både
skole,
forældre
og elev til
grund
for
særlige
undetrvisningstilbud.
Det
er
at
der
vigtigt,
at
forslaget lægger
op
til,
at
eleverne
kan vende
tilbage
til fuld
fagrække.
Det vil
dog
i
praksis
give
store
logistiske udfordringer
forhold
til
i
skemalægning
og
planlægning
af
undervisning.
Ligesom
det
forudsætter,
at
der
afsættes
tilstrækkelige
ressourcer
i
skolen
til
supplerende undervisning
til disse
elever.
væsentlig
del
af
de
nye
ressourcer,
der
følger
med
juniormesterlære-
ordningen,
skal
derfor
gå
til
at
støtte
elevernes
tilknytning
til
klassefællesskabet.
Skolen har
en
central
opgave
i
at
få
helheden
i
et
juniormesterlæreforløb
til
at
hænge
sammen,
herunder
samarbejde,
vejledning
og
opfølgning omkring
elevens
praktikforløb
og
sammenhængen
til
undervisningen.
Denne
opgave
kræver
selvsagt
ressourcer.
En
Juniormesterlære
skal
være en
styrkelse
af den
fælles folkeskole og ikke
en
ramme
for
udlicitering
af
opgaver
til
ungdomsskolen
eller erhvervsskolen.
Det
risikerer
at
blive
endnu
et
tiltag,
der
svækker folkeskolen
som
samfundsbærende
institution.
Muligheden
for
at
tilrettelægge
praktikforløb
som
halve
skoledage
bør
tydeliggøres
med henblik
på
at
fremme fleksibilitet
i
ordningen
og elevens
tilknytning
til klassefællesskabet.
Juniormesterlære
må
ikke lukke
døre
i
forhold
til
ungdomsuddannelserne.
Med
den
foreslåede
ordning
med
en
særlig
prøve
målrettet elever
i
juniormesterlære
bliver det imidlertid
unødigt kompliceret
at
gå
videre
til
andet end
erhvervsuddannelserne.
Den
særlige
prøve omfatter
som
minimum
alene dansk
og
matematik,
hvilket ikke altid vil
være
tilstrækkeligt
for
optagelse
på
alle
erhvervsuddannelser,
Juniormesterlæren
kan
potentielt
stille elever
med
faglige,
Side
4
af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0060.png
sociale og
personlige udfordringer
sværere
valg
end andre
elever.
Skal
overfor
langt
større
uoverskuelighed
og
juniormesterlære lykkes
forudsætter
det,
at
der
er en
stærk 10. klasse
i
folkeskolen
til
at
samle
op
på
de
unge,
der
har
behov for
et
fagligt
løft for
at
komme videre
med
deres
uddannelsesønsker.
foreningens
opfattelse,
at
juniormesterlære
skal
bygge
på
praktikforløb
i
virksomheder
og
ikke
på
skoleforløb
på
en
erhvervsskole,
FGU-institution
eller
ungdomsskole,
Her
er
det
vigtigt
at
kommunen
etablerer
et
samarbejde
med
lokale
virksomheder,
fx gennem
en
praktikformidling
forankret
i
den
kommunale
ungeindsats.
Som
led
i
implementeringen
bør der etableres
en
udbredelse af
gode
erfaringer
på
tværs
af kommunerne.
er
Det
juniormesterlære
delvist
kan bestå af
forløb
på
erhvervsskoler,
bør
Børne-
og
Undervisningsministeren
bruge
lovforslagets bemyndigelser
aktivt til
at
sætte
rammer
for de
priser
som
erhvervsskoler,
må
kræve af kommunen
for
betaling
af
undervisningsforløb
og
undervisningsmidler.
Det
skal ske for
at
sikre
et ensartet
og
rimeligt prisniveau
for
juniormesterlære
og
for
at
undgå
yderligere
økonomisk
udhuling
af folkeskolens almenområde.
Hvis
Flere
valgfrihed
i
udskolingen
Ambitionen
om
flere
praktiske
fag
og
større
valgfrihed
i
skolen kan
kun
lykkes
med
et
samtidigt
fokus
på
forudsætningerne.
Kvalitet i
undervisningen
kræver,
at
det
er
uddannede
lærere,
som
står
for
tilrettelæggelsen
og
udførelsen
af
undervisningen.
De
involverede
lærere skal
tilbydes
den fornødne
kompetenceudvikling
og
efteruddannelse
i de
specifikke valgfag.
Samtidig
skal
der
være
økonomi til
at
indkøbe
undervisningsmidler.
Dette
bliver
en
udfordring
for
mange
skoler.
praktiske fag
og
større
Valgfag
skal
medvirke
til
at
styrke
folkeskolens samlede
undervisning
og
ske
i
sammenhæng
med
elevernes
øvrige undervisning. Valgfag
skal
derfor
udbydes
af folkeskolen og
ikke udliciteres
til
ungdomsskolen
eller
erhvervsskolen.
Det bør
lokal
opgave
at sammensætte
udbuddet
af
valgfag
udskolingen,
og
hvordan
valgfagstimerne
kan
indgå
i
den samlede
skoledag.
Det
vil
styrke
skolernes
mulighed
for
at
udnytte
de
lokale
muligheder
og
være en
i
imødekomme
elevernes interesser
Flere
uden,
at
skoledagen
bliver
den
for
lang.
af
de
praktisk
og
anvendelsesorienterede dimension
i
folkeskolen.
Der
bør ske
en
styrkelse
praktisk/musiske
elementer
i
alle
fagene,
på
alle
klassetrin,
jf.
kvalitetsprogrammets
initiativ
om
fagfornyelse.
Teknologiforståelse
Teknologiforståelse
bør
praktisk/musiske
valgfag
kan ikke alene
styrke
selvstændigt fag
for alle elever.
Det
er
et
centralt
element af den almene
dannelse
som
folkeskolen
bør
give
fremtidens
medborgere
i
en
verden,
hvor
digitale teknologier fylder
mere
og
mere.
et
blive
Side 5 af 9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0061.png
obligatorisk valgfag
vil
afstedkomme
et
stort
behov
for
kompetenceudvikling
og
kapacitetsopbygning
blandt
lærerne.
Foreningen
er
optaget
af,
at
udvikling
af
fagligheden
sker
i
og
med
praksis.
I
dag
skal
læreruddannelserne
ansøge
om
at
udbyde
undervisning
af kommende
lærere
i
teknologiforståelse,
dette
bør
selvsagt
blive
en
fast
del
af
som
Indførelsen
af
teknologiforståelse
læreruddannelsen.
Ministeriet
bør
ligeledes
følge udviklingen
af
kompetencedækningen
på
måde,
som man
monitorerer
kompetencedækningen
i
øvrige valgfag.
samme
Ny
timetalsfordeling
Det
er
godt
med
en
styrkelse
Det
er
af de
praktisk/musiske
fag
i
udskolingen.
foreningens
ønske,
at
kravene
til,
hvor
mange
timer
de enkelte
fag
skal
fylde,
erstattes
af
vejledende
timetal
for
henholdsvis den
humanistiske,
naturfaglige
og
praktisk/musiske
blok.
I
den
forbindelse
bør der
tilstræbes
en
balance
i
timetallet
til
henholdsvis den
humanistiske,
naturfaglige
og
praktisk-
musiske
fagblok
igennem
hele
skoleforløbet. Hermed
kan
det
undgås,
at
enkeltfag
fjernes
fra
klassetrin.
Den
centrale
styring
af,
hvor mange
forskellige
klassetrin,
spænder
ben
for
skoledagen
fleksibelt
med afsæt
i
overvejelser
og
lokale
forhold.
I
forbindelse
med
timer
de enkelte
fag
skal
fylde
på
de
skolernes
mulighed
for
at
tilrettelægge
elevernes
motivation,
pædagogiske
det
realiseringen
af
aftalen,
bør
skolerne,
at
kommunikationen
til
der
er
tale
om
tydeliggøres
i
vejledende
timetal
og
hvilke
muligheder
dette
giver
lokalt.
Antallet af
vejledende
timer
skal
afhænge
af,
ambitionerne
for,
hvad eleverne
skal
nå
igennem
i
løbet
af deres
skolegang.
Derfor
opfordres
der
til,
at
der sker
en
drøftelse
af
det samlede
timetal
igen
i
forbindelse med
fagfornyelsen.
Justering
i
antallet
af
prøver
Foreningen
bakker
til fulde
op
om,
at
prøvetrykket
skal reduceres.
Siden indførelsen af
obligatoriske
prøver
i
2006
er
kravene
til
både prøvernes
indhold
og
form blevet
stadig
mere
specifikke
og
omfattende.
I
samme
periode,
har prøverne
fået
afgørende betydning
for elevernes
optagelse
på
en
ungdomsuddannelse.
Det har
betydet,
at
prøverne
er
blevet
styrende
for
undervisningen,
det
har
påvirket undervisningsmiljøet
i
en
negativ
retning
og
ressourcetrækket
til
prøveafholdelse
er
blevet for
stort.
Når
prøvernes
indhold
og
form bliver
styrende
for
undervisningen,
risikerer
vi
at
miste
blikket
for
folkeskolens
dannelsesopgave
og
bredere
formål,
og
undervisningen
bliver
fattigere.
Folkeskolen skal
undervisningsmiljø,
som
giver
eleverne
ro
til
at
udvikle
sig
eget
tempo,
til
at
fordybe
sig
og
tilegne
sig
viden uden konstant
i
at
skulle
præstere
eller
forholde
sig
til
en
fremtid efter skolen.
Der
skal
være
rum
til
at
turde
fejle
og
lære
af
sine
fejl
i folkeskolen. Det
er
derfor
positivt,
at
der
nedsættes
en
ekspertgruppe,
som
skal
arbejde
videre med
at
justere
prøvetrykket.
være
båret af
et
Side
6 af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0062.png
Det
bærende
princip,
når
der
skal udvikles nationale
rammer
for
vurdering
og
bedømmelse
i
folkeskolen,
bør
undervisningen
og
undgå
at
folkeskolen. Folkeskolen
skal
ikke
altid
være,
at
det skal understøtte
kvalitet
i
fremme
en
uhensigtsmæssig præstationskultur
være en
i
eksamensskole.
I
forhold
til
den
midlertidige
justering
i
antallet af
prøver
er
det derfor
centralt
at
bemærke,
at
udtræksprøver
ikke
bidrager
til
at
reducere
prøvetrykket.
I
praksis
vil
undervisningen
i
samtlige
udtræksfag
være
prøveforberedende
i
tiden
helt frem til
offentliggørelse
af
udtræksprøven.
Foreningen
forslår
derfor,
at
tidspunkt
for
offentliggørelse
af
udtræksprøver
sker
tidligere.
Det vil
bidrage
til
længere
og
mere
meningsfulde
undervisningsforløb,
som
ikke
er
rettet
mod
en
evt.
prøve
i
de
fag,
hvor
der
ikke skal
være
udtræk.
Fjernelsen
af
idrætsprøven
illustrerer dlemmaet
omkring
prøverne.
Når kun
en
enkelt
prøve
udgår,
mister
dette
fag
status
blandt
elever,
forældre
og
ledere.
Det
er en
skam
at
sende dette
signal,
når
ønsket
er
en
mere
praksisfaglig
skole.
gælder
prøver
i
forskellige
dele
af
fagene.
Der
skal
være
balance mellem det
skriftlige,
det
mundtlige
og
de
praktisk/musiske
indholdsdele
i
faget.
Det
vil
med
stor
sandsynlighed rykke
ved
fagenes
balancer,
når
de
skriftlige
prøver
udgår
og
de
mundtlige
prøver
bevares.
De
samme
balancer
Erhvervspraktik
til alle
Foreningen
bakker op
om
obligatorisk erhvervspraktik
afhængig
af deres forældres kontakter,
Hvis
den
til alle
elever,
der
ikke
er
obligatoriske
erhvervspraktik
skal
blive
en
gevinst
for
eleverne og
folkeskolen,
er
det
vigtigt,
at
der
er
et
minimum
af ensartethed
i
kvalitet
og
organisering
på
tværs
af kommuner. Det
er
derfor
positivt
at
Den Kommunale
Ungeindsats
(KUI)
er
nævnt
som en
vigtig
samarbejdspartner
for skolen
omkring
erhvervspraktikken.
KUI
er en
vigtig
samarbejdspartner
for skolen
omkring
både
juniormesterlære,
Uddannelse
og
Job
og
erhvervspraktik.
lovforslaget
ikke
tydeligt
nok
afspejler
aftalens
intention
om
at
folkeskolerne skal
understøtte
erhvervspraktikken
før,
under
Job.
og efter
praktikken
igennem
det
obligatoriske
emne
Uddannelse
og
Uddannelse
og
Job
bør
styrkes
og
opnå
en mere
ensartet
kvalitet
på
tværs
af
Det
er
foreningens vurdering,
at
skoler
og
kommuner.
Når
anbefalingerne
fra
ekspertgruppen
for
fagfornyelsen
er
parat,
bør
sammenhængen
mellem
erhvervspraktikken,
juniormesterlæren
og
Uddannelse
og
Job genbesøges.
er
positivt,
at
eleven kan
tage
specialpædagogisk
støtte
med
ud
i
erhvervspraktik.
Det
bør
sikres,
at ansvaret
for
sammenhængen
mellem
undervisning,
erhvervspraktik
og
specialbædagogisk
støtte
stadig ligger
på
skolen og
i Den
Kommunale
Ungeindsats.
Det
foreningens vurdering
at
indførelsen af
obligatorisk
erhvervspraktik
uundgåeligt
vil
medføre
flere administrative opgaver
på
den enkelte
skole.
Det
Det
er
Side
7
af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0063.png
er
i
den forbindelse
centralt,
at
det
i
lovteksten
bemærkes,
at
de administrative
opgaver
ikke
pålægges
lærerne.
Ro
og
rammer
—
nødvendigt
ser
for
nogle, godt
for
alle
der bliver
taget
nogle
skridt
imod
tager
ikke
grundlæggende
livtag
med
at
et
Danmarks
Lærerforening
positivt
på,
styrket
aimenområde,
men
lovforslaget
inklusionsudfordringerne
i
folkeskolen.
Styrket
indsats for de
mest
udfordrede
elever
i
dansk
og matematik
Det
er
positivt,
at
der kommer midler til de
fagligt
mest
udfordrede
elever.
Skolerne
skal
have
mulighed
for
at
forvalte
midlerne
til
en
undervisning,
der
tilpasset
behovene
blandt deres udfordrede
elever.
Det
er
er
dog
helt
uacceptabelt,
om
at
der ved
undervisning
af de
fagligt
svageste
elever ikke stilles krav
dårligst.
Uanset,
fagligt
svageste
elever,
har
særligt
denne
elevgruppe
krav
på
Målgruppen
for indsatsen
er
læreruddannelse
og
derved
stilles
de
svageste
elever
hvordan
man
lokalt
vælger
at
organisere
undervisningen
af de
en
uddannet
lærer.
svagest
i
dansk-
og/eller
både børn med
og
uden
diagnoser,
der
er
fagligt
matematik.
For
de elever
fjerner
man,
hvis
lovudkastet
vedtages,
den
faktor,
som
forskningen
viser,
har
størst
betydning
for
udbytte
af
undervisningen. Nemlig
en
dygtig
veluddannet
lærer.
Lovudkastet
er
deres
således
på
dette
på
at
fremme
en
folkeskole
punkt
i
direkte
i
modstrid
med bestræbelserne
med
en
styrket
almenundervisning,
der
også
kan
kvalitet
i
rumme
de
svage
elever.
om
FNs
Verdensmål
4 handler
(4c).
Det
er
derfor
forkert,
når
det
undervisningen
og
uddannede lærere
af
høringsmaterialet fremgår,
at
man
med
lovudkastet
tekst fremmer delmål
4.6.1.
PISA Etnisk
rapport
viser,
at to
ud af fem elever
med
indvandrerbaggrund
præsterer
lavt
i
lesning.
Ministeren
pegede
i
den
Den
seneste
forbindelse
på
lovforslagets styrkede
løsning
på
at
det
problem.
som
indsats
i
dansk
og matematik
som en
I
den forbindelse vil Danmarks
Lærerforening
pege
på,
elever
med
dansk
som
lærere med
dansk
andetsprog lovgivningen
er
sikret
undervisning
af
i
Dette
må
også
gælde
for de
tiltag,
der
nu
andetsprog.
bliver afsat
midler til.
Præcisering
af
regler
med
henblik
på
at
støtte
kan
gives
til hele klassen
Danmarks
Lærerforening
finder
det
positivt,
at
der
med
lovforslaget
gives
mulighed
for
at
støtte
også,
kan
gives
til hele klassen fx
igennem
indsatser
som
co-teaching.
Det
styrker
elevernes
deltagelsesmuligheder
i
klassens
-
fællesskab.
Side
8
af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0064.png
Afskaffelse af
krav
intelligenstest
Danmarks
Lærerforening
finder det
positivt,
at
kravet
om
intelligenstest
bortfalder. Redskabet
til
screening
af
høj begavelse
kan risikere
at
øge
segregeringen
og
derved
ikke
understøtter
ønsket
om
et
styrket
almenområde.
om
Manglende finansiering
Danmarks
Lærerforening
har
kritiseret
finansieringen,
som
ligger
til
grund
aftalen
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Lovudkastets tekst
giver
ikke
anledning
til
at
dempe
denne
kritik.
er
for
omfang
finansieres
inden
for de
eksisterende
rammer.
Den
primære finansieringskilde
er
midler,
som
hidrører
fra afskaffelsen af
den understøttende
undervisning
og
der tilføres
kun
i
begrænset
omfang
nye
penge.
Midlerne fra
den understøttende
undervisning
er
i
en
presset
lokal
økonomi
gennem de
senere
år
allerede
disponeret
til
undervisning
med
hjemmel
i
aftaler
om
øgede
frihedsgrader
m.v.
Det
medfører,
at
den enkelte
skole
i
realiteten vil
mangle finansiering
til
at
at
-
Det
urimeligt,
de
nye
ambitioner
i
aftalen
i
vidt
realisere lovens
nye
krav.
Med timebanken åbnes der
for,
at
midler,
der
hidtil
er
anvendt
til
undervisning,
nu
også
kan anvendes
til
kompetenceudvikling,
konvertering
i
undervisningsmidler
og SFO-tid. Danmarks
Lærerforening
finder,
at
timebanken
er en
god
nyskabelse,
men
den
skal
bruges
til
at
prioritere
indsatser
i
undervisningen.
Der skal afsættes særskilte
midler
til
de
øvrige
områder.
Mange
skoler
vil
være
nødsaget
til
at
gennemføre
besparelser
på
undervisningen
for
at
indfri andre
mål
med
aftalen.
Det
vil ikke mindst
betyde,
at
eksisterende
forebyggende
indsatser,
der
er
sat
i
værk for
at
fastholde
udsatte
elever
i
almenundervingen,
kommer
under
pres.
Den
manglende
finansiering
af
aftalen vil
således
medføre,
at
nogle
elever
vil
opleve,
at
konsekvensen af
lovændringerne
er
en
forringelse
af deres
undervisning.
Som
bilag
er
vedlagt selvstændige
høringssvar
fra de
faglige foreninger.
Med
venlig
hilsen
Ånder
føde
hr—
Gordon
Ørskov Madsen
Side
9 af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0065.png
Høringssvar
fra Danmarks
Lærerforening
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6. og
28.
7.
juni
2024
klassetrin)
Danmarks
S2023-012599
D2024-232183
for
om
Lærerforening
vil gerne takke for
muligheden
høringssvar
vedr.
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af lov
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin).
Principielt
set
er
at
afgive
folkeskolen
foreningen
tilhænger
af,
skal evalueres
og
vurderes,
træffes
lokalt.
på
6. og
7.
klassetrin.
beslutninger
om,
hvordan
eleverne
Foreningen
vil
dog
fraråde karakterer
at
undervisningsmiljø,
som
giver
eleverne
ro
til
at
udvikle
sig
eget tempo,
til
at
fordybe
sig
og
tilegne
sig
viden
uden
konstant
i
at
skulle
præstere
eller forholde
sig
til
en
fremtid
efter skolen.
Der
skal
være
rum
til
at
turde
fejle
og lære
af
sine
fejl
i
folkeskolen.
være
Folkeskolen skal
båret
af
et
Når
elever
modtager
karakterer,
har det tendens til
samme
feedback,
hvorved eleverne ikke får
det
Karakterer
overskygge
den formative
udbytte
af
undervisningen.
at
lægger
op
til
sammenligning
og konkurrence mellem eleverne
og
dermed
til
en
uhensigtsmæssig
præstationskultur,
der
ikke
fordrer
tryghed,
eksperimenter
og
fejl
i
læringsprocessen.
Det
bærende
princip,
når
der
skal udvikles nationale
rammer
for
vurdering
og
bedømmelse
i
folkeskolen bør altid
være,
at
det
skal
understøtte
kvalitet
i
undervisningen
og
undgå
at
fremme
en
uhensigtsmæssig
præstationskultur
i
folkeskolen.
nogle skolebestyrelser vælger
at
indføre
karakterer,
skal
de gøres
opmærksom
på,
at
det
vil
kræve,
at
lærernes
vurderingskompetencer
styrkes på
mellemtrinnet.
Karaktergivning
kræver
tydelige
nationale kriterier for de
faglige
vurderinger
i
fagene
samt
gennemsigtighed
i
vurderingsgrundlaget,
hvis
de
skal
gives
retfærdigt
og
på
en
fælles forståelse lærerne imellem lokalt
og
på
tværs
af
Hvis
landet.
Danmarks
Lærerforening
mener,
at
der
er
behov for
et
mere
motiverende
karaktersystem,
og
at
karakterskalaen bør revideres
i
forlængelse
af
anbefalingerne
fra
karakterkommissionen.
venlig
hilsen
Med
Ånder hahør fr
Gordon
Ørskov Madsen
Danmarks
Lærerforening
-
Vandkunsten 12
-
1467 København K
-
33 69 63 00
+.
dlfealf.org
-
www.dlf.org
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0066.png
Danmarks
Matematiklærerforening
Formand:
Jens Peter
Christensen
-
—
TIF.
4081 4027
www.dkmat.dk
—
Elmevej
28
9500
Hobro
mail:
jenspeterædkmat.dk
—
Hobro,
den
Vedrørende
høring
Hermed
over
16.
juni
mv.
2024
udkast
til
lovforslag
fra Danmarks
om
kvalitetsprogram
til
folkeskolen
bemærkninger
Matematiklærerforening
Vi
Finder det
bekymrende,
at
fjerne
kompetencedækningen
i
indskolingen.
Vi
anerkender,
at
det
er
en
god
idé
at
have
færre
voksne
omkring
klasserne,
men
det må ikke
blive
på
bekostning
af det
faglige
niveau.
Selvom matematik
fagligt
set
er
nemt
på indskolingsniveau,
er
det
nødvendigvis
ikke
nemt at
undervise
i
og
vigtige
faglige
pointer
risikerer
at
gå
tabt.
Projektopgaven
giver
i
dag
eleverne
mulighed
for
at
prøve
at
arbejde
projektorienteret,
som
den
eneste
afgangsprøve.
Da
afgangsprøverne
i
folkeskolen
er
meget
styrende
for skolernes
praksis,
er
det
vigtigt
at
sikre
en
stor
variation
i
prøveformerne.
Hvis
den
obligatoriske
projektopgave
forsvinder,
vil variationerne i
arbejdsformer
også
blive reduceret.
Læseplanerne
er
et
af
folkeskolens
vigtigste
styredokumenter.
I
Ffaghæftet
for matematik står
der:
”Læseplanen
beskriver
grundlaget
for
undervisning
i
faget.”
Frihed
er
godt,
men
læseplanen
er
med
til
at
sikre
progressionen
og
at
undervisningen
er
relevant,
indholdet
er
opdateret
og
giver
os
et
fælles hele.
Uden dette risikerer
vi
at
Få
en
fragmenteret
folkeskole
og
ikke
folkets
skole.
Det
koster
at
indføre flere
fag
i
folkeskolen
om
bekymrede
Vi
over
økonomien
i
ønsket
at
praktiske fag.
Derfor
indføre flere
praktiske
fag.
—
især
hvis det
er
er
vi
beklager,
at
tankerne
om
teknologiforståelse
i
Folkeskolen kun har fokus
på
den
digitale
del.
Teknologiforståelsen
er
vigtig
for
at
forstå samfundet
omkring
os,
men
den
er
ikke kun
digital
den
er
også analog.
Selvom
forsøgene
med
faget
ikke
gav
en
entydig konklusion,
mener
vi,
at
undervisningen
i
teknologiforståelse
bedst klares ved
at
undervise
i
og
med
faget.
Altså
skal
teknologiforståelsen
integreres
i
alle
fag,
men
skal
også
indføres
som
et
særskilt
fag.
—
Vi
bekymrede
over
reduktionen
af timetallet
i
billedkunst
i
1.
klasse.
Billedkunst
er
med
at
give
eleverne
en
mulighed
for
at
udtrykke
sig
på
en
kreativ
og
engagerende
måde
i
en
ellers
akademiseret
folkeskole.
Derfor
er
det
vigtigt,
at
økonomien
følger
med
et
nyt
fag.
er
til
En
reduktion
i
antallet af
afgangsprøver
i
folkeskolen
ser
de
to
skriftlige
prøver i
matematik blev
erstattet
af
en
positivt
på.
Vi
ville
bare
ønske,
obligatorisk
mundtlig
prøve. De
vi
at
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0067.png
kompetencer,
der
testes
i
de
skriftlige
prøver,
testes
der
også
for
i
den
mundtlige
prøve. Den
mundtlige
dimension af
matematikken
er
vigtig.
Elevernes
engagement
højnes
og
det
er
med
til
at
sikre
Det
en mere
varieret
undervisning.
er
helt
Fint,
at
der skal fokus
men
regnekompetencer,
på
ro
og
rammer,
men
der
skal
ikke kun
være
fokus
på
også
på
talmæssige
og
algebraiske
kompetencer.
På
vegne
af Danmarks
16.
juni
2024
Matematiklærerforening
Med
venlig
hilsen
Jens Peter
Christensen
Formand
for
Danmarks
Matematiklærerforening
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0068.png
Høringssvar
Kære
1:
Høringssvar
fra
Danmarks
Naturfagslærerforening
til
Undervisningsministeriet
Undervisningsministerium
Naturfagslærerforening
vil gerne
fremføre
vores
bekymringer
over
de
foreslåede
ændringer
i
timetallet for
natur/teknologi
i
indskolingen
samt
andre
relevante
aspekter
af
naturfagsundervisningen.
Vi
en
række
problematiske
konsekvenser,
som
disse
ændringer
kan
medføre,
og
vi ønsker
at komme
med
forslag
til
forbedringer.
Nedprioritering
af
Natur/teknologi
Danmarks
ser
natur/teknologi
nedprioriteres,
risikerer
vi at miste
muligheden
for
at
dyrke
og
udvikle elevernes
naturlige
interesse og
undren
omkring
teknologi
og
naturen.
Børn
er
naturligt
har
en
medfødt
lyst
til
at
nysgerrige
og
udforske deres
omgivelser,
Natur/teknologi
skal understøtte
og
stimulere denne
nysgerrighed,
hvilket
kræver
tilstrækkelig
tid og
ressourcer.
Hvis
den
effektive
undervisningstid
reduceres,
går
det ud
over
elevernes
mulighed
for
faglig
fordybelse.
Dybere læring
sker,
når
eleverne
har tid
til
at
stille
spørgsmål,
gennemføre eksperimenter,
observere
Hvis
resultater,
og reflektere
over
elevernes
forståelse
af
de
Praktisk
erfaringer.
Uden
tilstrækkelig
tid
bliver
denne proces
fragmenteret,
og
komplekse naturfaglige
sammenhænge
bliver
overfladisk.
er
deres
supplement
til
teoretisk
læring,
men
en
essentiel
del
af at
udvikle
elevernes
evne
til
at
tænke kritisk
og
kreativt.
Det
hjælper
eleverne med
at
forbinde
teoretisk
viden
med
virkelige
situationer,
hvilket
gør
læringen
mere
meningsf
uld
og
engagerende.
Dette
kræver
dog
tid,
som
ikke
kan
komprimeres
uden
at
kompromittere
læringens
kvalitet.
Projektopgaven
i 9. klasse
arbejde
I
natur/teknologi
ikke blot
projektopgaven
i
9.
klasse skal
prioriteres
højt.
Denne opgave
er
den eneste
eksamen,
der
har
fokus
på
praksisfaglighed
og
tværfaglighed,
hvor eleverne
kan
arbejde
selvstændigt
med
et
projekt
af
eget
valg.
Det
er
en
unik
mulighed
for
eleverne
at
anvende
deres
viden
i
praksis
og
udvikle
deres
kompetencer
på
tværs af
fagene.
Vi
er
også
med
i det
større
skriv
fra de 21
foreninge
r
omkring
dette
emne.
Afvikling
Vi
er
Vi
mener, at
af
Skriftlige
Prøver
i
Naturfagene
for
afskaffelsen
af de
skriftlige prøver
i
naturfagene,
da de
kun
banede
vej
for et
curriculum-baseret
undervisning
frem
for
en
kompetenceorienteret
og
tværfaglig
tilgang.
Den
nuværende
fælles
faglige
naturfagsprøve,
som
går
på
tværs af
fagene,
er
et
stort
skridt
i den
rigtige
retning.
Vi
håber,
denne
prøve
ikke ændres
til at
være
meget
glade
at
curriculum-båret
i
fremtiden,
da
den
nuværende
form
styrker
elevernes
forståelse
og
anvendelse
af
naturvidenskabelige
kompetencer.
Prøven
i
10.
klasse
i
Vi
ønsker
at
Fysik/Kemi
opfordre
til,
at
prøven i
fysik/kemi
i 10.
klasse
fjernes
for
at
mindske
prøvepresset.
Dette
vil gøre
fysik/kemi
til
et
fag,
som
eleverne
tilvælger
af
nysgerrighed
og interesse. Alle elever i Danmark har allerede
været
oppe
til den
fællesfaglige
prøve
i
naturfagene
og har
generelt
en
rigtig
god
oplevelse
med
sig
fra
den.
Som det
er
i
dag,
er
prøven
i
10.
klasse ikke
obligatorisk,
hvorfor
eleverne
i
teorien
godt
kan
have
faget
uden
at
skulle
til
prøve.
Nogle
skoler
forventer
dog,
at
eleverne
går
til
prøve
i de
fag,
de har og der
ligger også
et
forholdsvist
stort
forældre pres
på
nogle
elever
om
at
gå
op, selvom
de
egentlig
ikke
behøver.
-
Naturfagslærerforening
håber
vi,
at
vores
bekymringer
og
forslag
vil
blive
taget
i
betragtning,
og
at der vil
blive
arbejdet
for
at
sikre
en
stærk og
engagerende
undervisning
i
natur/teknologi
for alle
elever i
indskolingen.
Med
På
vegne af
Danmarks
venlig
hilsen,
Danmarks
Naturfagslærerforening
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0069.png
Høringssvar
vedrørende
karaktergivning
7.
klasse
Kære
Børne-
og
Danmarks
i
6.-
Undervisningsministeriet
Naturfagslærerforening
skriver for
at
udtrykke
vores
bekymring
over
beslutningen
om
at
indføre
karaktergivning
for elever
i
6.-7. klasse.
Forskningen
peger
på
en
lang
række af
negative
konsekvenser
for
elevernes
motivation,
læring
og
trivsel.
Her
er
nogle
af de
vigtigste
argument
er
mod
karaktergivning
i
disse
aldersgrupper:
ikke-karaktergivende fag
Når elever
i 6.-7.
klasse
begynder
at
modtage
karakterer,
er
der
en
risiko
for,
at deres
motivation for
fag,
der
ikke
er
karaktergivende,
vil
falde.
Eleverne
vil
naturligt
fokusere
deres indsats
på
de
fag,
hvor
de
bliver
bedømt
med
karakterer,
og
dermed
nedprioritere
andre
vigtige
fag.
Dette kan føre
til
en
ubalance i
deres
uddannelse og
en
reduktion
i
deres
generelle
interesse for
læring.
2.
Præstationsfokus
frem for
1. Tab af
motivation
i
mestring
tidlig
alder
kan
føre
til,
at
eleverne bliver
mere
målstyrede
og
fokuserede
på
at
præstere
frem
for
at mestre
de
færdigheder
og
kompetencer,
de
undervises
i. Dette
præstationsfokus
kan
hæmme
en
dybere
forståelse
af
fagene
og
begrænse
elevernes
evne
til
at
anvende deres viden i
nye
og
komplekse
sammenhænge.
| stedet
for
at
se
læring
som
en
proces,
ser
eleverne det
som
et
middel til
at
opnå høje
en
Karaktergivning
i
karakterer.
3.
Mistrivsel
blandt
elever
der
ikke
klarer
For
elever,
der har
svært
ved
at
karaktergivning
føre til
øget
stress og
mistrivsel.
Disse
elever
kan
miste selvtillid
og
motivation,
hvilket kan
påvirke
deres
læring negativt.
Den
konstante
bedømmelse og
sammenligning
med deres
jævnaldrende
kan
være
demotiverende
og
føre
til
en
følelse
af
utilstrækkelighed.
Øget
konkurrence og
dårligere
gruppedynamik
I de
pågældende
aldersgrupper
er
eleverne
særligt modtagelige
over
for
social
sammenligning.
Indførelse
af
karakterer
kan
øge
konkurrencefølelsen
blandt
eleverne,
hvilket kan skade
gruppedynamikken
og reducere
trivslen
i klassen. Eleverne
begynder
at
måle
sig
op mod
hinanden
i
stedet for
at
samarbejde
og
støtte
hinandens
læring.
Dette
kan
føre
til
klikedannelser
og
dårligere
sociale
relationer klassen.
i
4.
sig
godt
opnå
høje
karakterer,
kan
Øget
pres
på
lærernes
arbejdstid
Mange
undervisningssituationer
er
også
bedømmelsessituationer,
men
hvis
vi
virkelig
vil
øge
elevernes
lyst
til
og
motivation
for
naturfagene,
så
skal vi have
et
helt
andet
fokus
i
undervisningen.
Lærerne
skal
bruge
deres tid
i
undervisningen
på
at
undres og
undersøge
sammen
med
eleverne,
og
de skal
bruge
deres
forberedelse
på
at
finde
muligheder
til
at
udfordre
hver
enkelt
elev
på passende
vis.
Lærere skal ikke
bruge
deres tid
på
at
sætte et
tal
på
hver elev
og
ej
heller
på
at
indsamle
dokumentation for
det
valgte
tal,
således
at
de til enhver
tid
kan
give
forældrene
(og
eleven)
en
længere
redegørelse
for,
hvorfor
en
elev har
fået
en
given
karakter.
Lige
så
snart
der
sættes
et tal
på
en
elev,
så
er
der risiko
for,
at
fokus
flyttes
fra,
hvad
eleven
kan
lære,
til hvad
eleven
(ikke)
har
lært,
hvilket
i
bedste
fald
er
spild
af
lærerens
dyrebare
tid
og i
værste
fald
kan
ødelægge
både
elevens selvbillede
og elevens
lyst
til
at lære.
5,
Af
ovenstående
Naturfagslærerforening,
at
det
er
uhensigtsmæssigt
at
indføre
karaktergivning
i
6.-7.
klasse. Det
er
vigtigt,
at vi
understøtter
en
læringskultur,
hvor
eleverne
er
motiverede
af
nysgerrighed
og
lyst
til
at
lære,
frem for
frygt
for
at
få
dårlige
karakterer. Vi
håber,
at
der vil blive
taget
hensyn
til
disse
bekymringer
i
de videre
overvejelser
om
karaktergivning
i
Folkeskolen.
mener
grunde
vi i
Danmarks
Med
venlig
hilsen,
Danmarks
Naturfagslærerforening
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0070.png
København
d.
27.
juni
2024
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
K
Fremsendt
som
e-mail til
aarik&uvm.dk
og
Rosa.Navarro.Hammer(duvm.dk
for
de frie
med
følgende
angivelse
i
emnefeltet:
"Høringssvar
—
Lovforslag
om
folke-
skolens
kvalitetsprogram. Skoleforeningerne
grundskoler”.
Vedr.
høringssvar
om
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Indledning
Undervisningsministeriet
om
eventuelle
bemærkninger
ved-
rørende
ovenstående.
Skoleforeningerne
for de frie
grundskoler;
Friskolerne,
Lilleskolernes
Sammenslutning,
Foreningen
af
Kristne
Friskoler,
DSSV
Deutscher
Schul-
und
Sprachverein Nordschleswig
og
Danmarks Private
Skoler
grundskoler
og
gymnasier
takker
for
muligheden
til
at
give
vores
synspunkter
til
kende.
Høringssva-
ret
adresserer
og
fremhæver
de
potentielle
udfordringer
og
bekymringer,
som
vi
ser
i
forbindelse
med den
politiske
aftale
og
lovforslaget.
og
-
—
I
høringsbrev
af
31.
maj
2024
anmoder Børne-
optimistiske
på
folkeskolens
vegne,
da den
politiske
aftale
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
og
det
konkrete
lovforslag
har til
hensigt
at
reformere folkeskolen
med
fokus
på
"frihed'.
Mere frihed til de frie
grundskoler
har desværre ikke
i
samme
ombæring
været
på
den
politiske dagsorden.
Vi
anmoder derfor
politikere
og
embedsværk
om,
i
forbindelse med dette
lovforslag
og
fremadrettet,
at
være
opmærksomme
på
de
mange
punkter
og
hensigter
i
den
politiske
aftale
om
folkeskolens
kvalitetspro-
gram,
der har
betydning
for de frie
grundskoler.
Der
er
lige
nu
udsigt
til,
at
der
tilfalder
folkeskolerne
nogle
håndgribelige
frihedsgrader,
som
ikke automatisk får afsmittende effekt
på
de frie
grundskoler,
hvilket
natur-
ligvis
er
vacceptabelt.
Vi
er
overordnet
vigtigere,
at
forventninger
til
og
undtagelser
for
de
frie
grundskoler
eksplicit
kan
do-
kumenteres.
De
frie
grundskoler
oplever
en
udvikling
med
øget
regulering
og
en
fortolkningspraksis,
der
trækker
de frie
grundskoler
mere
i
retningen
af
den
offentlige
skole
og
redefinerer
de
rammer,
der traditio-
nelt har
understøttet
de
frie
grundskolers
handlefrihed
og
pædagogiske
og
ideologiske
frihed.
For
at
modstå
denne
tendens
og
beskytte
de frie
grundskolers
særpræg,
er
det essentielt for
de
frie
grundskoler
at
kunne
Det
er
generelt
blevet
underbygge
Der
er
og
bevise
deres
frihedsrettigheder.
at
grundskoler
får
mindst de
samme
frihedsgrader
som
folkeskolerne
gør
med
dette
lovforslag.
Der
er
behov
for
at
sikre,
at
man
med
lovændringerne
for folkeskolerne
ikke risike-
rer
at
mindske de
frie
grundskolers
evne
og
mulighed
til
at
operere
som
”frie” frie
grundskoler.
De
frie
grund-
skoler har
brug
for
at
sikre
samme
frihedsrettigheder,
men
også
for
at
kunne henvise
tydeligt
til,
at
konkrete
initiativer
ikke
gælder
de
frie
grundskoler,
så
senere
fortolkning
af
lovgrundiaget
ikke
utilsigtet
svækker
fun-
damentale
principper;
i
den konkrete kontekst forståelsen af ”stå mål med-kravet”
samt
de frie
grundskolers
pædagogiske
frihed,
friheden
til
at
tilbyde
et
pædagogisk
unikt eller
anderledes
undervisningstilbud.
sikre,
Vores
altså
behov for
at
de
frie
høringssvar
indledes med
en
kort beskrivelse af
og
vores
overordnede
pointer,
hvorefter
der
gives
uddy-
bende kommentarer
til
lovforslaget
næste
argumentation
for
vores
position.
(Se
indholdsfortegnelsen
på
side)
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0071.png
Indhold
Indledning
1.
2.
M….…...sssusesesesereesserssessseneneeeseseseesnsss henvereeveserereversneseneerenesee
sensese tesen sees skeserene seeEesse DSEESED DEDEDSE Es es E KGLDSA ERA M ESS se R ennen esse nen
og
1
Opsummering
af
høringssvarets
vigtigste
budskaber
(punktform)
Kommentarer til
lovforslaget | Fornyelse
slankning
af folkeskolens
læreplaner
samt
afskaffelse af
krav
om
læseplaner
i
folkeskolen
2.1.
Frie
VARE
2.1.2.
grundskolers
nuværende
binding
til Fælles mål
Stå mål med-kravet
Strukturelle
M.V.......sersreresenereeereneesesseeesseneen
5
essenstendensensens aneNESS LED rese D see
forpligtelser
grundskolers
slutmål
grundskolers
delmål.
grundskolers
undervisningsplaner
og
2.1.3.
2.1.4.
Relationen mellem Fælles mål
og
frie
Relationen mellem
Fælles mål
og
frie
Relationen mellem
Fælles mål
og
frie
2.1.5.
2.1.6.
Mange
måder
at
fastlægge undervisningsmål
planer.
vejledende
.…
Kommentarer til
VÆRE
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
lovforslaget |
Færdigheds-
4
har
og
vidensområder
gøres
Formuleringen
af
$
la,
stk.
$1a,
stk.
Fra
4
-
betydning
for
samtlige
frie
grundskoler
—
”tilbagefaldsreglen”
rummer
to
situationer
'færdigheds-
om
og
vidensmål' til
'færdigheds-
og
vidensområde
Enhver
tvivl
koblingen
til
færdigheds-
og
vidensområderne må
om
fjernes
Kommentarer til
VÆR
ER
lovforslaget
|
Afskaffelse
af krav
læseplaner
i folkeskolerne
er
Folkeskolens
”læseplaner”
og
frie
grundskolers ”undervisningsplaner”
det
samme
VÆR
Samme
argumenter
må
gælde
med
nye
"Folkeskolens
Kommentarer til
2.4.1.
2.4.2.
De
lovforslaget
| Erstatning
af "Fælles mål"
-
fagplaner”
politiske pejlemærker
om
bekymringspunkter
Ønske
regelforenkling
og
større
Kommentarer til
3.1.
3.2.
lovforslaget
|
Flere
praktiske
fag
i
valgfrihed
i
udskolingen
Nyt obligatorisk valgfag
Det
2.
7./8.
klasse
praktiske/musiske
valgfag
lovforslaget |
Justering
om
Kommentarer til
41.
af antallet af
prøver
i folkeskolen
Ønske
Fokus
større
fleksibilitet
4.2.
på
de frie
grundskoler
i
prøvebekendtgørelsen
i
alle
4.3.
4.4.
Standpunktskarakterer
De
frie
fag
bidrage
med
erfaringer
til alle
…........ssssscseseseseeessesseeessensenenseneresennenessen
grundskoler
vil
gerne
Kommentarer til
Kommentarer til
lovforslaget | Erhvervspraktik
sener senere
ms
lovforslaget
|
Juniormesterlære
i
udskolingen
om
6.1.
6.2.
Overvejelser
De
frie
ordningen
i
relation til
grundskoler
ordningen
støtte
kan
Kommentarer til
lovforslaget
|
Præcisering
af
regler
med henblik
på
gives
til
hele
klassen
…..........
seveevernes
…16
Afslutning
og
opsummering
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0072.png
1.
Opsummering
af
høringssvarets vigtigste
budskaber
(punktform)
vejledende:
Færdigheds-
Det
er
og
vidensområder
gøres
at
vigtigt,
lovbemærkningerne
angiver,
at
ændringen
af
&
1
a,
stk.
4,
i
Lov
om
friskoler
og
pri-
vate
grundskoler
gælder
for
alle
frie
grundskoler,
også
dem,
der
udnytter
retten
til selv
at
beskrive
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner
og
ikke kun
dem,
der
følger
Fælles mål
fuldt
ud.
klart
Lempelsen
af
færdigheds-
og
vidensområderne
og
den
medfølgende
frihed
grundskoler
for
bl.a.
at
sikre klarhed
i
relation til
"stå
mål
med-kravet”".
(For
uddybning
læs
høringssvarets punkt 2.2.)
skal
tydeligt gælde
alle frie
Afskaffelse
af krav
læseplaner
i
folkeskolerne:
Lovforslaget
fjerner
kravet
om
læseplaner
for
folkeskolerne,
om
som
men
adresserer
ikke
konsekvenserne
for
de frie
om
grundskoler,
Hvis de
frie
fortsat
vil
være
bundet
af
de nuværende lovkrav
de tilsvarende
”undervisningsplaner”.
grundskoler
ikke
fritages
for kravet
om
undervisningsplaner,
vil
de
fortsat
være
nødt
til
at
bruge
tid
og
ressourcer
på
en
opgave,
som,
jf. lovbemærkningerne,
anses
for mindre
væsentlig
og
begrænsende
for
folkeskolerne.
Dette vil hindre de
frie
grundskoler
i
at
kunne
træffe
lokale
beslutninger
og
prioritere
ud
fra
deres konkrete
behov,
hvilket
folkeskolerne får
mulighed
for.
Det vil
også
skabe
en
ulighed
i
friheden mellem
de
to
skolesystemer,
hvor de
frie
grundskoler
fortsat
vil
opleve
en
unødvendig
administrativ
byrde
og
mindre
lokalt
råderum, sammenlignet
med
folkeskolerne,
der
får
større
fleksibilitet
til
at
fokusere
på det,
de
anser
som
væsentligt.
(For uddybning
læs
høringssvarets punkt 2.3.)
Erstatning
af
”Fælles mål” med
nye
”Folkeskolens
fagplaner”:
Lovforslaget følger
beslutningen
om
at erstatte
"Fælles Mål"
med
"Folkeskolens
Fagplaner".
Historisk
set
har
frie
grundskoler aldrig
været
så bundet til folkeskolens mål
som
nu,
hvilket
begrænser
skolernes
pædagogi-
ske frihed. Fokus
bør
være
på
elevernes
udbytte
af
undervisningen,
ikke
på
at
gøre
de
frie
grundskolers
un-
dervisning
identisk med
folkeskolens.
De
nye
fagplaner
bør
ikke binde de
frie
grundskoler
til
folkeskolens
formålsparagraf, undervisningsprogres-
sion
eller
evaluering,
hvilket der
er
risiko for
på baggrund
af
de
politiske pejlemærker
for de
nye
fagplaner.
I
forbindelse med
overgangen
fra ”Fælles” mål til ”Folkeskolens
fagplaner”
ønskes
en
opblødning
af de strukturelle
forpligtelser,
som
de
frie
grundskoler
pt.
er
underlagt.
regelforenkling
—
en
(For
uddybning
læs
høringssvarets
punkt
2.4.)
Flere
praktiske
fag
og
større
valgfrihed
Lovforslaget
introducerer
flere
valgfag
i
friheden
til
at
vare
beslutte,
om
udskolingen:
folkeskolens
udskoling.
Det
er
vigtigt
undervisningen
skal
udbydes
som
valgfag.
—
i
for de
frie
grundskoler
at
be-
obligatorisk
valgfag
(teknologiforståelse)
i
7./8.
klasse
i
folkeskolen.
Der
foreslås,
at
der
suppleres
med
et
påkrævet
”2.
praktisk/musisk
valgfag”
i
8./9.
klasse
i
folkeskolen.
De
frie
grundsko-
ler
forventer fortsat
kun
at
skulle
tilbyde undervisning,
der står mål
med
ét
af de
praktiske/musiske
valgfag.
Der
foreslås
et
femte
—
(For
uddybning
læs
høringssvarets
punkt
3)
Justering
af
antallet
af
prøver
i
folkeskolen:
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0073.png
Forligskredsen
om
er
friskoler
og
enig
om
at
reducere
prøvetrykket
private
grundskolers 8$8.a.
større
frihed
til
at
i
folkeskolen,
hvilket
medfører
konsekvensændringer
i
Lov
De
frie
grundskoler
ønsker
sikres,
at
beslutte,
hvilke
fag
de vil
føre
til
prøve
i.
Det
bør
de frie
grundskoler
ikke mister
deres
gangsprøver
sen.
som
evaluveringsform
i
kraft
af
pædagogiske
frihed,
når
de
vælger
folkeskolens af-
manglende hensyntagen
i
formuleringen
af
prøvebekendtgørel-
Frie
grundskoler
skal
ikke
pålægges
at
give
standpunktskarakterer,
ej
heller
i
fag,
der ikke
føres
til
prøve
i.
(For
uddybning
læs
høringssvarets punkt
4)
Erhvervspraktik
til alle:
Forligskredsen
vil
gøre
erhvervspraktik obligatorisk
anføres,
at
for
alle
elever
i
folkeskolen.
Det
er
vigtigt,
at
det
tydeligt
er-
hvervs-
og
gælder
grundskoler,
vejledningsaktiviteter, respekteres.
dette
ikke
de
frie
så deres
pædagogiske
frihed,
herunder
i
relation
til
(For
uddybning
læs
høringssvarets punkt
5)
Juniormesterlære i
udskolingen
For de
frie
grundskoler
er
det
vigtigt,
at
ordningen
indtænker
scenariet,
hvor
elever,
der frafalder
folkesko-
lens
juniormesterlæreordning,
kan fortsætte
undervisningen på
en
fri
grundskole.
Ligeledes
at
ordningen
ind-
tænker
scenariet,
hvor eleven
efterfølgende
vil
tage
10.
klasse
på
en
fri
grundskole.
Dette indebærer
mulige
undtagelser,
såsom
fritagelse
for
visse
fag
eller
særlige
støtteordninger.
Der skal
tages
stilling
til de frie
grundskolers
position,
når der
etableres
ormesterlære.
Der
skal
være
særlig opmærksomhed
på
formuleringen
i
afgangseksamen
for
prøvebekendtgørelsen.
en
elever
i
juni-
(For
uddybning
læs
høringssvarets punkt
6)
Støtte
til
hele klassen
ændring
af
reglerne,
der
muliggør,
at
støtte
også
kan
gives
gennem
tiltag
rettet
mod
hele klassen.
Dette kan
være
faglige
tiltag
eller
støtte
til
udvikling
af sociale
færdigheder.
De
frie
grundskoler
tager
denne
ændring
til
efterretning,
da
det kan
bidrage
til
en mere
helhedsorienteret
tilgang
til
undervisning
og
elevstøtte.
Lovforslaget
indebærer
en
(For uddybning
læs
høringssvarets
punkt
7)
2.
Kommentarer til
samt
lovforslaget | Fornyelse
afskaffelse
af
krav
om
læseplaner
i
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
folkeskolen
Lovforslaget afspejler forligskredsens
enighed
om,
at
folkeskolens
nuværende Fælles Mål ska!
erstattes
af
slankere
og
mere
enkle
læreplaner
for folkeskolens
fag.
De
nye
læreplaner
(Folkeskolens
Fagplaner)
skal
understøtte,
at
folkeskolens formål
og
fagenes
indhold
er
omdrejningspunktet
for folkeskolens
undervisning.
Lovforslaget afspejler tillige forligskredsens
enighed
der gøres
vejledende.
om,
at
fagenes
bindende
færdigheds-
og
vidensområ-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0074.png
Lovforslaget
afspejler
skolerne,
Der
er
om
desuden
er
der
fremover
forligskredsens
enighed
om,
at
det
behov
for
at
udarbejde
læseplaner.
skal
være
op
til lokal
vurdering på
folke-
lige
nu
udsigt
til,
at
der
tilfalder folkeskolerne
nogle
håndgribelige
frihedsgrader.
Der
er
ikke fuldt
ud
taget
stilling
til
konsekvenserne af
dette for de frie
grundskoler.
Frie
grundskoler
fastholdes
hermed
i
”de
tid-
ligere
krav
til
folkeskolen” bl.a.
pga.
af
en
række strukturelle
forpligtelser
designet
til
at
sikre sammenhæn-
gen
til
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer.
planer
og
den
frie
grundskoles
under-
visningsmål
og
planer
er
teknisk
og
kompleks
hvilket
i
sig
selv taler
for,
at
der
bør løsnes
op.
For
at
sikre,
at
alle,
der har
interesse i
dette
høringssvar,
har
indsigt
i
den krævede
relation, vælger
vi
her
at
uddybe
sam-
menhængen
og
den
krævede relation mellem
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer
og
den
frie
grundsko-
les
undervisningsmål
og
planer.
undervisningsmål
—
Den
krævede relationen mellem folkeskolens
og
Det
er
centralt
for de
frie
res,
at
grundskoler,
at
der
er
opmærksomhed på
denne
forbundethed,
så det
frie
grundskoler
opnår
samme
niveau
af frihed
og
lokal fleksibilitet
som
folkeskolerne.
minimum
sik-
2.1.
Frie
grundskolers
nuværende
binding
til Fælles mål
m.v.
2.1.1.
Stå
mål
med-kravet
er
Stå mål med-kravet
grundskoler
og
kan findes
i
det
betydende lovgrundlag
for
frie
grund-
om
skoler;
Grundlovens
876
private
grundskoler.
Der
er
ikke
én,
men
mange
forskellige
for
at
organisere,
planlægge, gennemføre
og
evalvere
undervisningen
på
en
fri
grundskole
og
muligheder
samtidig
leve
op
til
stå mål med-kravet.
Stå
mål
med-kravet
forstås
således,
at
elever,
der
går
på
en
fri
grundskole,
skal
have
mulighed
for
at
nå til det
samme
niveau
af
viden,
færdigheder
og
kompetencer
efter
endt
skolegang,
som
hvis
de havde
gået
i
en
folkeskole.
og
Lov
centralt for frie
friskoler
og
2.1.2.
Strukturelle
forpligtelser
har,
historisk,
været
meget
lidt
konkretiseret,
men
med
en
ændring
i
Lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
i
2005
(L
2005-05-18
nr.
336)
blev der
fastsat
en
række
strukturelle
for-
pligtelser (Lov
om
friskoler
og
private
grundskolers $1a,
&1b
og
&1c)
designet
til
at
sikre
sammenhængen
til
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer.
Disse strukturelle
forpligtelser
er
tæt
forbundne med enkeltelementer
Betydningen
af
stå
mål
med kravet
i
Fælles
mål
for
folkeskolen.
Siden 2005
Udover
er
der
i
Lov
om
lovbemærkninger
ringssvar
til
"Vejledning
om
udarbejdelse
af del-
og
slutmål
samt
undervisningsplaner
for friskoler
og
private
grundskoler"
(VEJ
nr.
9732
af
21/11/2005).
Det skal her
noteres,
at
vejledningen
i
2022
er
gjort
historisk,
da
en
række
begreber
og
benævnelser
i
vejledningen
relaterer
sig
til
Fælles
mål,
som
de
lød
i
2005.
Vejled-
ningen
er
fortsat
relevant,
når
man
skal forklare
den
krævede relation mellem
Fælles mål
og
den
frie
grund-
skoles
undervisningsmål
og
undervisningsplaner.
Der
findes
ingen
andre,
nyere
vejledninger.
friskoler
og
private
grundskolers &$1a, $1b
og
&1c
kun sket
konsekvensrettelser.
m.v.
i
forbindelse
med
$1a,81b
og
&1c
henvises der
i
forbindelse
med
dette
hø-
2.1.3.
Den
frie
Relationen
mellem
Fælles mål
og
frie
grundskolers
slutmål
grundskole
skal
beskrive,
hvilke
mål
undervisningen
i
sidste ende skal
lede hen imod.
Hvis
den frie
grundskole
fastlægger
egne
undervisningsmål
for
al
dens
undervisning,
er
minimumskravet,
at
skolen skal formulere
slutmål
for
de
tre
fagkredse/fagområder,
som
folkeskolens
fag
inddeles
i,
altså
mini-
mum
tre
slutmål
for henholdsvis:
De
humanistiske
fag
Naturfagene
De
praktisk/musiske
fag.
-
-
obligatorisk fag,
skal
tenceområderne
(Fælles
mål),
kunne
genkendes.
Hvis
et
slutmål indeholder
et
de
helt
grundlæggende
faglige
områder
i
faget, kompe-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0075.png
| Kompetenceområder
Kompetenceområderne
er
de
helt
grundlæggende
faglige
områder
faget
dansk:
Læsning
Fremstilling
Fortolkning
Kommunikation
—
—
-
Fælles mål
i
det enkelte
fag
og
emner.
F.eks.
er
kompetenceområderne
i
Et
slutmål,
der
indeholder
et
er
faget
i
Fælles
mål. Der
obligatorisk
fag,
skal kunne
sammenlignes
med de
afsluttende
kompetencemål
en
forventning
om,
at
slutmålet indebærer det
samme
faglige
niveau.
—
i
Fælles mål
De
| Kompetencemål
afsluttende
kompetencemål
(afsluttende)
er
de
mål,
der
er
fastsat efter det
klassetrin,
hvor
undervisningen
i
faget
afsluttes
i
folkeskolen.
2.1.4.
Relationen
mellem
Fælles mål
og
frie
grundskolers
delmål
sid-
Hvis
den frie
ste
grundskole
fastlægger
egne
undervisningsmål,
skal den
beskrive hvilke
mål,
undervisningen
i
ende skal
lede hen
imod
(slutmål).
For
nogle
fag
skal den
også
beskrive
delmål.
grundskole
skal
udarbejde
delmål for
undervisningen
i:
En
fri
Dansk, Matematik,
Engelsk,
Geografi, Biologi
og
Fysik/kemi.
Delmålene skal
lede
frem
til
skolens
beskrevne slutmål
som
de
Ligesom
målet
områder
i
man
slutmålene,
faget;
kompetenceområderne
(fra
Fælles
mål).
Delmålene skal
som
minimum
beskrive,
hvornår
del-
skal
være
opfyldt,
og
hvilke
kompetencer
eleven
skal have
tilegnet
sig
for
at
have
opfyldt
delmålet.
i
skal
i
beskrivelserne af delmålene kunne
endelige pejlemærker
for
undervisningen.
genkende
de helt
grundlæggende faglige
| Kompetenceområder
Kompetenceområderne
er
de
helt
grundlæggende
faglige
områder
faget
dansk:
Læsning Fremstilling Fortolkning
Kommunikation
Fælles mål
—
—
-
i
det enkelte
fag
og
emner.
F.eks.
er
kompetenceområderne
i
sammenlignelige
med
kompetencemålene
på
trinniveau.
Da der ikke stilles krav til
frie
grundskoler
om
en
bestemt
klassetrinsopdeling (organisering
af
undervisningen),
kan
den enkelte
frie
grundskole
selv
beslutte,
hvor
mange
delmål,
der skal
være
for
fagene,
og
på
hvilket
trinniveau
(tidspunkt
i
undervisningsforløbet)
delmålene ska!
placeres.
delmål,
er
Den
frie
grundskole
skal
IKKE
fastsætte
der
| Kompetencemål
på
trinniveau
Kompetencemålene
er
mål
for,
hvilke
kompetencer
eleverne skal have
tilegnet
sig
ved
afslutningen
af
eller
emne.
Hvert
fag
eller
emne
i
folkeskolens
Fælles Mål
er
opdelt
i
kompetencemål på
trinniveau.
Fælles mål
bestemte klassetrin
i
hvert
fag
2.1.5.
Den
frie
Relationen
mellem
Fælles mål
og
frie
grundskolers
undervisningsplaner
sandsynliggøre,
at
den når de
mål,
undervisningen
i
sidste
ende skal
lede hen imod.
Hvor
skolens
undervisningsmål (slutmål
og
delmål)
beskriver,
”hvor” skolen vil hen med
sin
un-
dervisning,
beskriver
undervisningsplanerne,
”hvordan” skolen vil
nå
derhen.
grundskole
Minimumskravet
er,
at
skolen skal formulere
undervisningsplaner
for
de
tre
fagkredse/fagområder,
keskolens
fag
inddeles
i,
altså
minimum
tre
undervisningsplaner
for
henholdsvis: De
humanistiske
fag
-
skal
via
beskrivelser
som
-
fol-
Natur-
fagene
De
praktisk/musiske
fag.
Kravene til
beskrivelserne af
undervisningsplaner
gør
det
i
praksis
ekstremt
komplekst
at
lave dem
og
især
at
nøjes
med
at
beskrive få
undervisningsplaner.
De
fleste frie
grundskoler
må
beskrive
mange
undervisningspianer,
og
nogle
skoler
må
lave
undervisningsplaner
til alle
obligatoriske
fag
og
emner.
-
grundskolers undervisningsplaner
skal beskrive
udviklingen
i
undervisningen,
der
tilrettelægges
med
hen-
blik
på
at
nå
fagenes
og
emnernes
slutmål
og
for
nogle fag
delmål.
Undervisningsplanerne
skal beskrive
på
hvilke klasse- eller
alderstrin,
der
arbejdes
med de
forskellige
fær-
digheds-
og
vidensområder. Man skal
kunne
genkende
fagene/emnernes
færdigheds-
og
vidensområder
(Fæl-
les
mål)
i
den
frie
grundskoles
undervisningsplaner.
Frie
Fælles
mål
|
Færdigheds-
og
vidensområder
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0076.png
—
grundlæggende
faglige
kompetenceområder
i
de enkelte
fag
og
emner er
(yderligere)
brudt ned
i
færdigheds-
og
vidensområ-
Færdigheds-
og
vidensområderne
repræsenterer
det
grundlæggende
faglige
indhold
i
de enkelte
fag
og
emner.
F.eks.
er
et
af
de
grundlæggende
kompetenceområder
i
dansk
”læsning”
brudt
ned
i
seks
færdigheds-
og
vidensområder:
Finde tekst
Forberedelse
Afkodning Sprogforståelse
Tekstforståelse
Sammenhæng.
De
der.
—
—
-
—
Den
frie
grundskoles undervisningsplaner
skal
også
beskrive,
mulighed
for elevernes
alsidige personlige
udvikling.
2.1.6.
Det vil
hvordan
det samlede
undervisningstilbud
giver
Mange
være en
måder
at
fastlægge undervisningsmål
og
planer
forsimpling
af
hævde,
at
der kun
er
to
muligheder,
når
en
fri
grundskole
skal
fastlægge
dens
undervisningsmål
og
undervisningsplaner.
Der
er
mange
forskellige kombinationsmuligheder.
Der
er
to
mar-
kante
yderpoler
og
en
lang
række
muligheder
imellem disse.
Den
ene
markante
yderpol
at
er
så
at
sige
der,
hvor skolen
vælger
grundskole følger
læseplaner
yderpol,
hvor den frie
grundskole
lægger
sig
helt
op
ad
folke-
skolens Fælles
mål
m.v.,
er
samtidig
den
lovgivningsmæssige
”tilbagefaldsregel” (Lov
om
friskoler
og
private
grundskolers $1a,
stk.
4).
Det
betyder,
at
hvis skolen
ikke
fastlægger
og
offentliggør
dens
afvigelser (via
be-
skrivelser af
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner)
fra folkeskolens Fælles mål
samt
ministeriets
vejledende
læseplaner,
så vil det
være
disse,
som
skolen
bliver vurderet
på
og
holdt
op
på
i
bl.a.
tilsynssammenhæng.
Tilbagefaldsreglen
($1a,
stk.
4)
gælder også,
hvis skolens beskrivelse
af
dens
egne
slutmål,
delmål
og
under-
visningsplaner
ikke lever
op
til kravene
til
disse
beskrivelser
(dette
uddybes
i
afsnit
2.2.2.)
visning.
dende
Det
vil
sige,
den frie
helt
op
ad folkeskolens under-
folkeskolens Fælles mål
fuldt
ud
samt
ministeriets
vejle-
at
lægge
sig
fuldt
ud. Denne
markante
Den
anden markante
yderpol
er
der,
hvor skolen
vælger
om
—
ningsplaner.
Der
er en
række krav
formulere
helt
egne
slutmål,
delmål
og
undervis-
relation
til
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer
(Fælles
mål)
i
sko-
at
lens beskrivelser af disse
Frie
(som
beskrevet
i
afsnit
2.1.3.
2.1.5.).
visse
grundskoler
kan
også vælge
”mellemveje”,
f.eks.
når de
for
Fælles
mål
og
vejledende
læseplaner,
men
samtidig fastlægger
visningsplaner
for
andre
fag
eller
emner.
Eventuelle
res
fag
eller
emner
følger
folkeskolens
og
under-
og
beskriver
egne
slutmål,
delmål
afvigelser
fra
"Fælles mål"
og
de
vejledende
læseplaner
skal
på
skolens
hjemmeside
for
at
opfylde
lovkrav
og
facilitere
tilsyn.
klart dokumenteres
og
offentliggø-
2.2...
Det
a,
er
Kommentarer til
lovforslaget
| Færdigheds-
og
vidensområder
gøres
vejledende
afgørende
for de
frie
stk.
4,
i
lov
om
friskoler
og
følger
folkeskoles
fælles
målt
grundskoler,
at
der
i
bemærkningerne
til loven
præciseres,
at
ændringen
af
$
1
private
grundskoler
mv.
har
betydning
for alle frie
grundskoler,
uanset
om
de
eller
selv,
helt eller
delvist,
fastsætter
og
beskriver
egne
slutmål,
delmål
og
un-
dervisningsplaner.
tydeligt
fremgå,
at
lempelsen
af
færdigheds-
og
vidensområderne,
og
den
frihed,
der
medfølger,
både
gælder
folkeskolerne
samt
alle
frie
grundskoler.
Det
er
muligt,
at
dette
ønske
kan
fremstå
som
unødven-
digt,
idet
tænkningen
i
lovforslaget
måske
ér,
at
det
gælder
alle
frie
grundskoler,
men
der
bør
ikke
være
grobund
for
tvivlsspørgsmål,
da
det
er
afgørende
i
relation til stå mål med-kravet:
Det
bør
2.2.1.
Formuleringen
af
&
la,
stk.
4
har
betydning
for
samtlige
frie
grundskoler
Lovforslaget
imødekommer
forligskredsens vedtagelse
om
at
lempe
de bindende
færdigheds-
og
vidensom-
råder,
så de
kun
skal
være
vejledende
i
folkeskolerne.
| det
udarbejdede lovforslag
er
der
også
lagt
op
til,
at
færdigheds-
og
vidensområderne
gøres
vejledende
for
de
frie
grundskoler,
men
umiddelbart
formuleret
med den
forståelse,
at
det kun
gælder
de
frie
grundskoler,
der
har
fastlagt,
at
deres
undervisning
er
i
over-
ensstemmelse
med folkeskolens Fælles mål
m.m.
Det
fremgår
konkret
af
lovforslagets
bemærkninger;
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0077.png
forslaget
om
at
ændre
$
1
a,
sik.
4,
i
lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
mv.
vil
betyde,
at
henvisningen
til
fagenes færdigheds-
og
vidensområder
udgår
af
bestemmelsen.
For
de
skoler,
der
vælger
ikke
at
fastsætte
egne
slutmål
og
delmål,
jf.
$
1
a,
sik.
1
og
3,
gælder
de
kompeten-
cemål
(Fælles
Mål),
der
er
fastsat for
undervisning
i
folkeskolen,
mens
fagenes
færdigheds-
og
vidensområder
alene vil
være
vejledende
for
undervisningen.”
”at
8$1a,
stk.
4
rummer
både
skoler,
der ikke
fastsætter
egne
slutmål,
delmål
m.v.
og
skoler,
der
fastsætter
egne
slutmål,
delmål
m.v.,
men
ovenstående
formulering
i
lovforslagets bemærkninger
må
forstås
sådan,
at
”lem-
pelsen”
ift.
færdigheds-og
vidensområderne kun
gælder
for
de
frie
grundskoler,
der ikke
vælger
at
fast-
sætte
egne
slutmål,
delmål
m.v.
der
fastsætter
egne
delmål,
slutmål
m.v. er
også
bundet
til
færdigheds-
og
vidensområ-
derne
i
kraft
af
kravene til
beskrivelserne
af
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner.
$1a,
stk.
4
adresserer
nemlig
både
den frie
grundskoles
”fastlæggelse”
af
undervisningsmål
og
planer
og
”kvaliteten” af den frie
Frie
grundskoler,
grundskoles
beskrivelser
af
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner
i
relation
til strå mål med-kravet. Dette ud-
dybes
her:
2.2.2.
&$1a,
stk.
4
-
”tilbagefaldsreglen”
og
—
rummer
to
situationer
$1a,
stk.
4 beskriver
”tilbagefaldsreglen”
rummer
pt.
to
situationer:
1) Tilbagefaldsreglen,
hvis
den
frie
grundskole
ikke
har
fastlagt
og
offentliggjort
egne
slutmål
delmål
og
un-
dervisningsplaner,
og
2)
Tilbagefaldsreglen,
hvis den frie
grundskoles
egne
slutmål,
delmål
og
undervisnings-
planer
ikke lever
op
til den
krævede
relation
til
folkeskolens Fælles mål
(i paragraffen
formuleret;
”der
(ikke)
står
mål
med,
hvad der
almindeligvis
kræves
i
folkeskolen, …).
Af
grundskoles
egne
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner
skal
have
en
bestemt
”kvalitet” for
at
kunne
sandsynliggøre,
at
undervisningen
”står mål
med”.
Dette
forstås
i
praksis sådan,
at
beskrivelserne
af
mål
og
planer
skal
leve
op
til
nogle
bestemte
krav,
herunder
en
bestemt
relation
til
folkeskolens
Fælles
mål.
I
2005 blev disse krav
uddybet
i
Vejledning
om
udarbejdelse
af del-
og
slutmål
samt
undervisningsplaner
for
friskoler
og
private
grundskoler'
(VEJ
nr.
9732 af
21/11/2005).
(Læs
mere om
vejledningen
i
nærværende
høringssvars
afsnit
2.1.2.).
Færdigheds-
og
vidensområderne
er
knyttet
til kravene
til
den frie
grundskolers
beskrivelser
af
undervisnings-
planer.
Her
følger baggrunden
for
dette:
at
&1a,
stk. 4
fremgår
det altså
implicit,
den
frie
2.2.3.
Fra
"færdigheds-
og
vidensmål' til
”færdigheds-
og
vidensområder"'
Færdigheds-
og
vidensområderne
er
knyttet
til kravene
til
den frie
grundskolers
beskrivelser af
undervisnings-
planer.
Før
2017
henviste
&1a,
stk.
4 i
Lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
ikke til
”færdigheds-
og vi-
densområderne”,
men
til
”færdigheds-
og
vidensmålene”. Ved
”L
2017
1445” blev
henvisningen
til
'færdig-
heds-
og
vidensmål”
i
$1a,
stk.
4
erstattet
af
henvisningen
til
"færdigheds-
og
vidensområderne”
som en
konse-
kvens
af
ændringer
i
Folkeskoleloven
(færdigheds-
og
vidensmålene
blev
gjort
vejledende).
ændring
skabtes der
en
tydelig
relation
mellem
færdigheds-
og
vidensområderne
og
den frie
grundskoles
egne
formulerede
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner. Færdigheds-
og
vidensområderne
måtte
herefter kunne
genkendes,
for
at
den frie
grundskole
kunne
dokumentere,
at
”den står mål
med”.
Med
denne
færdigheds-
og
vidensområderne
netop
ikke
er
mål for
undervisningen,
men
derimod
repræsenterer
det
grundlæggende faglige
indhold
de enkelte
fag
og
emner,
blev konsekvensen af
lovændringen
omsat
til
den
i
at
færdigheds-
og
vidensområderne måtte kunne
genkendes
i
den frie
grundskoles
formulerede
forståelse,
undervisningsplaner
(svarende
til kravene til
folkeskolernes
læseplaner),
der
netop
beskriver
indholdet,
der
skal
arbejdes
med
og
progressionen
i
forhold
til indholdet.
Da
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0078.png
2.2.4.
Det
er
Enhver tvivl
om
koblingen
til
færdigheds-
og
vidensområderne må
fjernes
grundskoler,
at
bemærkningerne
til loven
klart
angiver,
at
ændringen
af
8
1
a,
stk.
4,
i
lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
mv.,
påvirker
alle frie
grundskoler,
uanset
om
de
følger
folke-
skolens Fælles mål
eller
fastsætter
deres
egne
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner.
essentielt for de frie
belyst
i
afsnit
2.1.5.
er
færdigheds-
og
vidensområderne
specifikt
bundet til kravene til
beskrivelsen
af
de
frie
grundskolers undervisningsplaner. Betydningen
af
at
få
præciseret,
at
færdigheds-
og
vidensområ-
derne
gøres
vejledende
for alle
frie
grundskoler,
uanset
om
de
følger
folkeskoles Fælles mål eller
selv
helt
eller delvist fastsætter
og
beskriver
egne
slutmål,
delmål
og
undervisningsplaner,
bliver
uoverstigelig
vigtig
for de
frie
grundskoler,
hvis
der ikke
tages
beslutning
om
at
ændre
lovforslaget,
så
frie
grundskoler
også
fri-
tages
for
at
udarbejde undervisningsplaner, ligesom
folkeskolerne
vil
blive
fritaget
for
at
udarbejde
læse-
planer.
Denne
problemstilling uddybes
i
næste
afsnit
(2.3).
Som
-
-
2.3...
Kommentarer til
lovforslaget |
Afskaffelse
af krav
om
læseplaner
i
folkeskolerne
Lovforslaget
imødekommer
forligskredsens
beslutning
om,
at
læseplaner
afskaffes for folkeskolerne. Der
er
ikke
taget
stilling
til konsekvensen af
dette
for de
frie
grundskoler
i
lovforslaget.
De
frie
grundskoler vil,
som
det
ser
ud
nu,
stadigt
være
bundet af
nuværende
lovkrav relateret til disse.
lovforslaget,
at
frie
grundskoler
på
samme
vis
som
folkeskolerne får
mulighed
for
at
gøre det
til
en
lokal
beslutning,
hvorvidt
der skal
udarbejdes
tilsvarende
undervisningsplaner,
så
får
folkeskolerne
de
facto
mere
frihed
end de
frie
grundskoler.
Hvis
det
ikke
indarbejdes
i
-
-
2.3.1.
Folkeskolens
”læseplaner”
og
frie
grundskolers
”undervisningsplaner”
emner.
er
det
samme
9
Folkeskolernes
at
folkeskolernes
læseplaner uddyber
fag
og
skal
godkendes
af
kommunalbestyrelserne.
læseplaner
Fælles Mål
for
folkeskolens
Det
fremgår
af
Ministeriet udstikker
Folkeskoleloven,
vejledende
læ-
seplaner.
læseplaner
skal beskrive
udviklingen
i
undervisningen,
der
tilrettelægges
med henblik
på
at
nå
fagenes
og
emnernes
kompetencemål. Læseplanerne
skal
beskrive
trinforløb,
der
understøtter
tilrettelæggei-
sen
af
undervisningen
ud
fra
færdigheds-
og
vidensområderne.
Læseplanerne
skal
beskrive,
hvad der
skal
ar-
bejdes
med
i
fagene
og
progressionen
i
forhold
til
indholdet.
Undervisningens
fremme
af elevernes
alsidige udvikling
skal
tilgodeses
gennem
beskrivelser
i
læseplanerne.
Folkeskolernes
Tilsvarende
er
kravene
til
den frie
ningen,
der
tilrettelægges
med
grundskoles
undervisningsplaner,
at
de skal
beskrive
udviklingen
i
undervis-
henblik
på
at
nå
fagenes
og
emnernes
slutmål
og
for
nogle
fag
delmål.
Undervisningsplanerne
skal beskrive
på
hvilke klasse- eller
alderstrin,
der
arbejdes
med de
forskellige
fær-
digheds-
og
vidensområder,
altså hvad
(indholdet),
der skal
arbejdes
med
og
progressionen
i
forhold
til
ind-
holdet. Man skal
kunne
genkende
fagene/emnernes
færdigheds-
og
vidensområder
(Fælles mål)
i
den frie
grundskoles
undervisningsplaner.
grundskoles
undervisningsplaner
skal
også beskrive,
mulighed
for
elevernes
alsidige personlige
udvikling.
Den
frie
hvordan det
samlede
undervisningstilbud
giver
2.3.2.
I
Samme
argumenter
må
gælde
lovforslaget
kan
man
læse Børne-
og
Undervisningsministeriets overvejelser
om
den
foreslåede
ordning
samt
en
uddybning
af
forligskredsens
ønsker.
Med
henvisning
til
ovenstående
sammenligning
mellem
folkeskolens
læseplaner
og
de frie
grundskolers undervisningsplaner
er
det
vanskeligt
at
forstå,
at
ministerie og
politikere
ikke
kan
se,
at
de
samme
argumenter
må
gælde
i
forhold
til de
frie
grundskoler.
Det
er
næppe
hensigten
at
skabe
benspænd
for
disse?
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0079.png
Børne-
og
Undervisningsministeriets vurdering,
at
langt
størstedelen af
folkeskolerne
og
kommunerne
anvender
ministeriets
vejledende læseplaner,
idet det vurderes
”at
være
en
forholdsmæssig
stor
opgave
at
udarbejde
egne
læseplaner
i
alle
fag”.
Det
er
tilsvarende
en
stor
opgave
for
man
I
lovforslaget
kan
læse,
at
det
er
frie
grundskoler
jf.
afsnit 2.1.5.
Forligskredsen finder,
at
de
mange
krav
til
folkeskolens
undervisning
reducerer det lokale
råderum
og
risike-
rer
at
fjerne
fokus
fra
”det
væsentlige”.
Afskaffelsen
af kravet
om
læseplaner
vurderes
at
understøtte
folke-
skolernes
oplevelse
af
at
træffe lokale
beslutninger
tæt
på
eleverne
og
med
udgangspunkt
i
et
konkret
vur-
deret behov.
Afskaffelsen
af kravet til
læseplanerne
skal
give
folkeskolerne
mulighed
for
selv
at
vurdere
og
prioritere
tiden
på
det,
der lokalt vurderes
væsentligt.
Hvis
man
har
respekt
for
den frie
skolesektor,
byder
man
ikke de
frie
grundskoler
forsat
at
skulle
bruge
tid
og
kræfter
på
noget,
som man
for
folkeskolerne
finder "mindre
væsentligt"
og
som
”et
udtryk
for
ufrihed
og
manglende
lokalt råderum'.
respektfuldt
over
for
den
frie skolesektor
og
den
frie
skoletradition,
hvis kravet
om
læseplaner
afskaffes
for
folkeskolerne,
mens
de
frie
grundskoler
stadig
er
bundet af nuværende lovkrav
om
udarbejdel-
sen
af tilsvarende
undervisningsplaner.
Det
afgørende
at
sikre,
at
de
frie
grundskoler
opnår
mindst
samme
frihedsgrader
som
folkeskolerne.
Det
er
ikke
2.4.
Kommentarer til
lovforslaget |
Erstatning
af ”Fælles
mål”? med
nye
"Folkeskolens
fagplaner”
Lovforslaget følger forligskredsens beslutning
om
at erstatte
de nuværende "Fælles Mål”
i
folkeskolen
med
"Folkeskolens
Fagplaner,”
som
skal
være mere
fokuserede
og
enklere.
De
nye
fagplaner
skal
centrere
under-
visningen
om
folkeskolens formål
og
fagenes
indhold.
Det
er
10
med
sammenhængen
mellem de
nye
fagplaner
og
kravene til de frie
grundskoler
i
tide,
særlig opmærksomhed på
de
frie
grundskolers
frihed til
at
organisere
undervisningen på
alternative
vigtigt
at
diskutere
måder.
januar 2024,
skal lede
udviklingen
af
Folkeskolens
Fagplaner,
der
forventes
at
træde
i
kraft
i
skoleåret
2027/28.
De
frie
grundskolers
foreninger
burde
være
involveret
i
dette
arbejde.
Alternativt bør der nedsættes
en
arbejdsgruppe,
der inkluderer
de
frie
grundskolers
foreninger,
der har fokus
på
betydningen
af
Folkeskolens
Fagplaner
for
de
frie
grundskoler.
En
ekspertgruppe,
nedsat
i
Skrækscenariet
for
de
frie
grundskoler
er,
at
man
etablerer
nye
fagplaner
for folkeskolen
og
herefter,
som
en
slags
eftertanke,
forsøger
at
stoppe
de
frie
grundskoler
ned
i
samme
model
(som
at
stoppe
en
brik,
der
ikke passer ned
i
et
puslespil).
Skrækscenariet
er,
at
man
ikke
rettidigt
og
med omtanke
og
respekt
vurderer
betydningen
for de frie
grundskoler
i
relation
til
stå mål med-kravet. ”Stå
mål med” handler
om
frihedens
mu-
ligheder,
ikke
give
de frie
Frie
afgrænsning.
grundskoler
fri.
om
dens
|
næsten
20
år har
man
fokuseret
på
det modsatte. Det
er
også
tid
til
at
tidspunkt,
historisk
været
mere
bundet til de konkrete mål for
folkeskolens
under-
visning,
end de
er
nu.
Det
har de
frie
grundskoler
været,
siden
man
i
2005
følte
sig
foranlediget
til
at
”sikre
kvaliteten” af
de frie
grundskolers
undervisning
ved
at
fastsatte
en
række
forpligtelser
for
at
sikre
sammen-
hængen
til
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer (jf.
afsnit 2.1.2.
2.1.6.).
grundskoler
har
på
intet
—
dagsordenen
i
aftalen
om
folkeskolen.
Det må
i
forlængelse
af den
dagsorden
være
naturligt,
at
frie
grundskoler
igen
skal have
mere
autonomi og
frihed.
Hvis
man
har
veneration
for
de
grundlæggende (og
grundlovssikrede)
principper
bag
de
frie
grundskoler, nemlig
friheden
til
at
drive
skole,
herunder
muligheden
for
at
tilbyde
et
pædagogisk
unikt
eller anderledes
undervisningstilbud,
så
sætter
man
også
friheden
på
dagsordenen
for de frie
grundskoler.
”Frihed”
ér
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0080.png
Skoleforeningerne
for de
frie
grundskolers
h«
Vi
ønsker
tilbagevenden
til
den
oprindelige hensigt
med stå mål
med-kravet. Stå mål
med-begrebet
har
fra
det
tidligste
lovmateriale
handlet
om
selve målene for
undervisningen
og
elevernes
udbytte
af
undervis-
ningen.
Historisk tales
der
om
den enkelte elevs kundskaber
og
færdigheder,
og
senere om
elevernes stand-
punkt
som
et
gennemsnit
af
det,
som
folkeskolens elever
opnår.
I
1915,
hvor skolefriheden
blev
grundlovsfæ-
stet,
blev
det bl.a.
udtalt,
at:
en
skoletvang,
vi
har
undervisningspligt,
pligt
for enhver
fader eller
værge
til
at
sørge
for
sine
børns
forsvarlige
undervisning,
men
ved
hvem
det
sker,
og
hvor
det
sker,
samt
på
hvad
måde det
sker,
er
det de
en-
kelte forældres
eller
værges
sag
at
tage
beslutning
om.”
(Rigsdagstidende,
1914-1915,
spg.
3942)
Med andre
ord:
”Vi
har ikke
Udbyttet
af
undervisningen
er
kernen.
Elever,
der
modtager
fri
og
privat
undervisning
skal
have
mulighed
for
at
nå
slutmål,
der
er
sammenlignelige
med
dem,
som
elever skal have
mulighed
for
i
folke-
skolen.
Vejen
ad hvilken
(hvorved
disse
mål
opnås)
er
op
til den enkelte
frie
grundskole.
At
gøre
”Stå
mål
med-kravet” til
et
indholdskrav
til
undervisningen,
der
rækker videre end til
sammenhængen
mellem selve må-
lene
for
folkeskolens
undervisning
gør reelt bestemmelsen
i
grundlovens
876,
2.
pkt.
formålsløs
som
frihedsret-
tighed.
Der kan ikke
stilles krav
om,
at
den frie
og
private
undervisning
i
indhold,
metode,
form
og
rammer
skal
være
identisk med folkeskolens.
2.4.1.
De
politiske
pejlemærker
-
bekymringspunkter
Ekspertgruppen
for
Fagfornyelsen
skal med
afsæt
i
de
politiske pejlemærker,
besluttet
af
forligskredsen,
ud-
arbejde
et
beslutningsgrundlag
med
anbefalinger
til
den konkrete
tilrettelæggelse
af
Fagfornyelsen
og
et
enkelt format for folkeskolens
fagplaner.
Der
er en
række
af
disse
pejlemærker,
der
særligt
vækker
bekym-
ring
hos de frie
grundskoler,
hvis der ikke
tages
særligt hensyn:
Tilknytning
De
nye
til folkeskolens
formål
skal
ifølge
pejlemærkerne
understøtte folkeskolens formål
og
fagenes
indhold
som
kerne
i
undervisningen.
Folkeskolens
formålsparagraf
gælder
ikke
for
de
frie
grundskoler,
og
fagene (undervisnin-
gen) på
en
fri
grundskole
skal
derfor
ikke
bidrage
til
opfyldelse
af folkeskolens
formålsparagraf.
Den
frie
grundskole
har
ret
til
at
bygge
sin
undervisning
og sit
virke
på
egne
idéer,
holdninger
etc.,
jf. 81,
stk.
1
i
Lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
m.v.,
og
er
ikke bundet
op
på
folkeskolens
formålsparagraf.
fagplaner
De
frie
grundskoler
bør
ikke
bindes
op
på
folkeskolens formål
via
et
krav
om en
relation til de
nye
fagplaner.
Undervisningens
progression
Det
fremgår
bl.a. af
de
politiske pejlemærker,
at
folkeskolens
fagplaner
understøttes
af
få,
præcise
mål,
som
skal sikre
progression.
De
nye
fagplaner
skal
tillige
sikre,
at
eleverne stilles
lige
ved skoleskift
og overgang
til
videre uddannelse
eller
arbejde.
De frie
grundskoler
har
ret
til
at
sammensætte
undervisningstilbuddet
på
anderledes
måder end
i
folkeskolen,
herunder
at
have
en
anden
progression
i
undervisningen.
Undervisningen
på
frie
grundskoler
skal
ikke
være
identisk med
folkeskolens
i
indhold, metode,
form
og
rammer.
Der
er
ikke
noget
krav
om,
at
folkeskolens
fag
eller
emner
direkte
kan identificeres
på
den frie
grundskoles
skema med
navns
nævnelse.
De
enkelte
fag
og
emner
kan derfor
indgå
i
tværfaglige undervisningsforløb,
projektorienteret undervisning
mv.
Skolen
kan selv
beslutte,
hvordan
undervisningen
skal
tilrettelægges,
samt
hvilke
undervisningsmetoder
og
hvilke undervis-
ningsmidler,
der
skal
anvendes.
I
den
som
op
til,
at
der
skal
være
nyt
opstartstidspunkt
for
visse
fag
i
folkeskolen,
der
tilføres
eller reduceres
i
timetal
i visse
fag
i
folkeskolen.
Frie
grundskoler beslutter,
som
ovenfor
politiske
aftale
er
der
lagt
lige-
nævnt,
hvordan
og
hvornår
i
forløbet
der undervises
i
et
fag
eller
mumstimetal eller
timetal. Der
er
krav
om,
at
eleverne
skal nå det
fagområder.
samme
Der
niveau
ingen
krav
om
mini-
af
viden,
færdigheder
og
er
kompetencer
De
frie
ved
afslutningen
af
skoleforløbet
(slutmål),
som
eleverne
i
folkeskolens
skal.
via
et
krav
grundskoler
bør
ikke bindes
op
på
en
bestemt
progression
om en
relation til
de
nye
fag-
planer.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0081.png
Løbende
Det
evaluering
fremgår
bl.a. af
ering
af elevernes
Frie
politiske pejlemærker,
at
Folkeskolens
fagplaner
skal
understøtte
viden
og
færdigheder
samt
den
endelige
afslutning
af
faget.
de
den
løbende
evalu-
grundskoler
skal
evalvere elevernes
udbytte
af
undervisningen,
men
kan
naturligvis tilpasse
denne
evalu-
ering,
så den
svarer
til
skolens
sammensætning
af
undervisningen,
herunder
hvornår
den frie
grundskole
un-
derviser
i
hvad
og
sætter
mål
for
undervisningen.
De
frie
grundskoler
bør
ikke
bindes
relation til de
nye
fagplaner.
2.4.2.
op
på
en
bestemt
sammensætning
af
undervisningen
via
et
krav
om en
Ønske
om
regelforenkling
—
I
forbindelse
med
overgangen
fra ”Fælles” mål til ”Folkeskolens
fagplaner”
ønsker
vi
ikke
at
bevare
status
en
opblødning
af de
strukturelle
forpligtelser,
som
de
frie
grundskoler
quo,
men
derimod
en
regelforenkling
underlagt, designet
til
at
sikre
sammenhængen
til
folkeskolens
undervisningsmål
og
planer.
Vi
ønsker
en
opblødning,
så de frie
grundskoler
reelt
har
mulighed
for
at
tilrettelægge undervisningen
på
deres
egen
måde,
med deres
egen
progression
og
evalvering
og
hvor
pejlemærkerne
er
fagenes
slutmål de afslut-
tende
kompetencemål,
der
afspejler
det
niveau,
som man
forventer,
at
eleverne
i
folkeskolen
skal
opnå,
og
som
den frie
grundskole
derfor
skal ”stå
mål med”.
er
-
—
grundskoler”
er
på
den
politiske dagsorden,
må
man som
minimum
håbe
på,
at
politikere
og
embedsværk
er
opmærksomme på
de
mange
punkter
og
hensigter
i
den
politiske
aftale
om
folkeskolen,
der har
betydning
for
de
frie
grundskoler,
især
de
punkter
i
aftalen,
der relaterer
sig
til de frie
grundskolers
pædagogiske
frihed
samt
det centrale ”stå mål med-krav”
og
forståelsen af
dette.
Hvis
ikke ”mere frihed
til de
frie
3.
Kommentarer
til
adresserer
lovforslaget
|
Flere
praktiske
fag
og
større
valgfrihed
valgfag
i
i
udskolingen
i
folke-
Lovforslaget
skolen.
Den
frie
det
forligskredsens enighed
om,
at
der
skal
indføres
flere
udskolingen
grundskole
skal 'stå mål med' de
obligatoriske
fag
og
emner
i
folkeskolen.
For de
frie
grundskoler
er
afgørende,
at
den
pædagogiske
frihed til selv
at
beslutte
om
undervisningen
skal
udbydes
som
valgfag
bevares.
3.1.
Nyt obligatorisk
valgfag
i
7./8.
klasse
Med
EUD-aftalen
i
2018
”Fra
folkeskole
til
gjorde
man
det obli-
gatorisk
med
et
praktisk/musisk
valgfag
i
7.
8. klasse
i
folkeskolen.
Det blev
desuden
besluttet,
at
der skulle
laves
en
prøve
i
8. klasse
i
elevens
praktisk/musiske
valgfag.
Dette
fik
konsekvenser for
de
frie
grundskoler.
—
—
faglært
Erhvervsuddannelser til fremtiden”
fortolkningen
af
betydningen
for
de
frie
grundskoler
fastholdt
man,
at
frie
grundskoler
ikke
er
forpligtet
til
at
udbyde valgfag. Alligevel fangede
bordet.
De
frie
grundskoler
blev
forpligtet
til
at
tilbyde
eleverne
i
ud-
skolingen
undervisning,
der 'står mål med”
ét
af folkeskolens
obligatoriske
praktisk/musiske
valgfag:
Hånd-
værk
og
design,
billedkunst,
musik eller madkundskab.
I
på
den måde
yderligere
tvang
de
frie
grundskoler
tættere
på
folkeskolens
undervisning
og,
efter
mange
frie
grundskolers opfattelse,
ned
i
en
meget
snæver
ramme.
Der
fandtes
allerede
mange initiativer
på
de
frie
grundskoler,
hvor
man
arbejdede
med
praktiskfag-
lige
kompetencer.
Flere
af
disse
initiativer
blev
afviklet for
at
skabe
plads
til
at
udbyde undervisning
sva-
rende til ét
af
de
obligatoriske valgfag
i
folkeskolen.
Den
frie
grundskoles
mulighed
for
en
innovativ,
anderle-
des
praksisfaglig
undervisning
blev
begrænset,
fordi
den
skulle
adoptere
folkeskolens
undervisning.
skolesektor,
at
man
Det
affødte
stor
frustration
i
den
frie
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0082.png
Det
var
et
det
ikke
plaster på
såret,
at
man
fastholdt
respekten
for
at
de frie
grundskolers
pædagogiske
frihed,
blev
besluttet,
at
undervisningen
skulle
udbydes
som
deciderede
valgfag.
nærværende
så
Med
den
ske
politiske
aftale
og
valgfag
i
7.
og
8. klasse
i
folkeskolen
af
lovforslag suppleres
de
"teknologiforståelse'.
eksisterende
obligatoriske praktiske
/musi-
forventer,
at
det fortsat
vil blive
fortolket
sådan,
at
de frie
grundskoler
skal
stå mål med
mindst
ét
af
de
obligatoriske valgfag,
altså
enten
håndværk
og
design,
musik,
billedkunst,
madkundskab
eller
(fremadrettet)
teknologiforståelse.
3.2.
Det 2.
Vi
praktiske/musiske
valgfag
lovforslag
foreslås
på
8.
og
9.
klassetrin skal
tilbydes
mindst
et
af
valgfagene
billedkunst, musik,
teknologiforståelse,
håndværk
og
design
eller
madkundskab,
som
de
ikke
allerede
har
haft
på
7.
/
8. klassetrin.
Man
betegner
det
som
”2.
praktisk/musiske
valgfag”.
Det
2.
prakti-
ske/musiske
valgfag
vil ikke
blive
omfattet
af
et
krav
om
obligatorisk
prøveaflæggelse.
at
I
det nærværende
det,
eleverne
i
folkeskolen
Vi
forudsætter,
at
eleverne
på
frie
grundskoler
forsat udelukkende
skal
tilbydes
undervisning,
der
med
ét
af de
praktisk
/
musiske
valgfag
og
ikke vil
blive
tvunget
til
at
skulle
tilbyde
undervisning,
mål med
endnu
et
praktisk
/
musisk
valgfag.
står mål
der
står
Vi
forudsætter,
at
man
forsat
respekterer
de frie
grundskolers
frihed
og
ikke de facto
tvinger
de
frie
grund-
skoler
til
at
udbyde
undervisning
som
valgfag,
og
i
øvrigt
under
andre vilkår
end
folkeskolerne,
der f.eks. har
mulighed
for
at
udbyde
valgfag
i
et
samarbejde
mellem flere skoler eller den
kommunale
ungdomsskole.
4.
Kommentarer til
lovforslaget | Justering
af
antallet
af
prøver
i folkeskolen
Med den
politiske
aftale
er
forligskredsen
enig
om,
at
prøvetrykket
i
folkeskolen
skal lettes.
Det
sker
på
kort
sigt
ved,
at
der
foretages følgende
ændringer:
Mundtlig
engelsk
ændres
fra
at
være en
bunden
prøve til
en
udtræksprøve,
antallet af
udtræksprøver
reduceres
fra
to
til
én,
de
skriftlige
udtræksprøver
fjernes,
og
de
to
udtræksblokke
sammenlægges
til én
udtræksblok.
Samtidig fjernes
prøven
i
idræt fra
udtræksblokken,
hvor-
med idræt bliver
et
prøveløst fag.
Konkret
betyder
det,
at
den
nye,
sammenlagte
udtræksblok alene består af
mundtlige
prøver
i
engelsk,
tysk/fransk,
historie,
samfundsfag,
kristendomskundskab
og
matematik.
Ovenstående medfører
konsekvensrettelser
i
Lov
om
friskoler
og
private
grundskolers 88.a.
4.1.
Ønske
om
større
fleksibilitet
Folkeskolens
prøver
på
8.
klassetrin
og
9.-klasseprøver
er en
evalveringsform.
Der
er
i
princippet
ikke
krav
om,
at
den
frie
grundskoles
undervisning
skal
føre
frem
til
Folkeskolens
afgangseksamen,
prøve
på
8.
klasse-
9.-klasseprøver,
men
det
forudsættes,
at
den frie
grundskole
fører
til disse iht. Lov
om
friskoler
og
pri-
vate
grundskoler
og
den
gældende prøvebekendtgørelse.
Således
skal
den
frie
grundskole
meddele
ministe-
riet,
hvis den
ikke fører
til
folkeskolens
prøver,
og
den skat
offentliggøre
det
på
skolens
hjemmeside.
trin og
Vi
har
ikke
overordnet
-
indvendinger
imod
lige
og
lægger
vægt
på
forskellige
ting
ler,
der
begræder,
at
visse
prøver
udgår.
de
frie
reduceret
antal
prøver. Da
de frie
grundskoler
er
vidt
forskel-
i
deres
undervisningstilbud
vil der helt
givet
være
frie
grundsko-
et
-
grundskoler
større
frihed
i
forhold
til,
om
de
tilbyder
folkeskolens
afgangs-
prøver
som
skolens afsluttende
evalveringsform. Ligesom
frie
grundskoler
har
mulighed
for
at sammensætte
undervisningstilbuddet
på
anderledes
måder,
bør frie
grundskoler også
mere
fleksibelt kunne
beslutte,
hvilke
Grundlæggende
ønsker
13
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0083.png
afgangsprøve
i.
Det kan
være
meningsfyldt
for
en
fri
grundskole,
at
den
afslut-
tende
evalvering
af
nogle fag
eller
fagområder
sker
på
en
anderledes
måde,
mens
det
i
forhold
til
andre
fag
eller
fagområder
kan
give mening
af føre
til
afgangsprøven.
|
dag
er
der
kun
mulighed
for
begrænsede
afvigelser
(se
skema
nedenfor).
Mange
skoler
fag,
den
fører
til
folkeskolens
måder
at
frie
grundskoler
har
stor
evalvere elevernes
udbytte
af
undervisningen
på.
—
her
især
de
prøvefri
—
erfaring
med
anderledes
og
meningsfulde
Der
Helt
er
i
udgangspunktet
m
fire
uligheder
for
Prøvefri
Den
frie
at
afvige
prøvefri
i
kristendomskundskab
kravene til
folkeskolens
prøver:
Prøvefri
i
historie
Prøvefri
historie
i
kristendomskundskab
og
grundskole
meddeler
mi-
offentliggør på
dens
hjemmeside,
at
den
er
helt prøve-
nisteriet og
Den
frie
fri
i
henhold
til
folkeskolens
prø-
ver,
grundskole
meddeler
mi-
offentliggør
på
dens
hjemmeside,
at
den
tilbyder
alle
folkeskolens
prøver
undtagen
kri-
nisteriet og
grundskole
meddeler
mi-
offentliggør på
dens
hjemmeside,
at
den
tilbyder
alle
folkeskolens
prøver
undtagen
hi-
nisteriet
og
storie.
Den
frie
grundskole
meddeler
mi-
offentliggør på
dens
hjemmeside,
at
den
tilbyder
alle
folkeskolens prøver
undtagen
kri-
nisteriet
og
Den
frie
stendomskundskab.
anden måde
at
stendomskundskab
og
historie.
Skolen har
en
Eleverne
un-
evaluere elevernes
udbytte
af
i
et
andet
dervisningen
på.
inden
blok.
aflægger
stedet prøve
i
fag,
der
pt.
udtrækkes
for
den humanistiske
fag-
Eleverne
i
et
andet
inden
blok.
aflægger
i
stedet prøve
fag,
der
pt.
udtrækkes
for den humanistiske
fag-
Eleverne
i
andre
den
affægger
i stedet
prøve
fag,
der
pt.
udtrækkes
in-
for den humanistiske
fagbtok.
4.2.
Fokus
på
de frie
grundskoler
i
prøvebekendtgørelsen
at
Ændringerne
i
prøverne
giver
særskilt
anledning
til
at
gøre
opmærksom på,
hvor
vigtigt
det
er
konkret
føje
frie
grundskolers
frihedsgrader
og
undtagelsesmuligheder
i
selve
prøvebekendtgørelsen.
til-
Prøvebekendtgørelsen
gælder
for alle
skoler,
der
fører
til prøve.
Når
beslutninger
om
folkeskolen
udlægges
prøvebekendtgørelsen,
bliver
dette
uigenkaldeligt
og
bindende
for
de
frie
grundskoler.
Det
er
ikke
rimeligt,
at
den
frie
grundskoles pædagogiske
frihed
skal
ophøre,
fordi
den
vælger
folkeskolens
afgangsprøver
som
afsluttende
evalveringsform.
Standpunktskarakterer
i
alle
fag
i
4.3.
lovsforlags
hensigt,
om
at
der fortsat
skal
gives
standpunktskarakter
i
skriftlig
engelsk,
skriftlig
tysk/fransk,
idræt,
biologi, geografi
og
fysik/kemi
(selvom
der
ikke
længere
er
udtræksprøver
i
disse
fag),
bliver
udfoldet
via
prøvebekendtgørelsen,
er
det
væsentligt
at
gøre
opmærksom
på,
at
frie
grundskoler
ikke
er
forpligtede
på
at
give
standpunktskarakterer.
Hvis
nærværende
grundskoler
har
pædagogisk
frihed
og
beslutter
selv,
hvordan de vil underrette
forældre
og
elever
om
elevernes
udbytte
af
undervisningen.
Elevernes
standpunkt
set
i
forhold
til de
fastsatte
mål
for
undervisningen
kan
beskrives
på
andre
måder
end
ved
en
talkarakter.
Frie
øjeblikket fanger
bordet for de frie
grundskoler,
der
vælger
at
føre
til folkeskolens
prøver
i
kraft af
prøve-
bekendtgørelsen
og
kravene til
prøvebeviset,
der ud
over
prøvekarakteren
skal beskrive
en
standpunktska-
I
rakter.
grundskoler
er
ikke
underlagt
samme
krav
om
afgivelse
af
standpunktskarakterer
som
folkeskolerne
er.
Frie
grundskoler
skal ikke
underlægges
krav
om
at
benytte standpunktskarakterer
til
at
beskrive elevernes
udbytte
af
undervisningen.
Frie
grundskoler
skal ikke fremadrettet
underlægges
krav
om
at
give
standpunkts-
karakterer
i
fag,
der ikke
føres
til prøve
i,
som
det foreslås
for
folkeskolerne.
Frie
4.4.
En
De
frie
grundskoler
vil
gerne
bidrage
med
erfaringer
for folkeskolens
prøver skal
bidrage
til
mere
konsolideret viden
om
prøverne
og
anbefale,
hvordan
prøverne
kan
videreudvikles,
og
hvordan
prøvetrykket
justeres
yderligere på lang
sigt.
Der
er
åben-
lyst
erfaringer
fra
de
frie
grundskoler,
der kan
inddrages.
Frie
grundskoler
er
dog
ikke
inviteret
med
i
hver-
ekspertgruppe
ken
ekspertgruppe
eller
i
drøftelserne af
anbefalinger.
Det
skal ske
i
”Sammen
om
skolen”,
et
samarbejde
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0084.png
som
de
frie
grundskoler
ikke
er
inviteret ind
i.
Frie
men
grundskoler
har
masser
af
erfaringer
at
byde
ind
med,
af elever-
både
i
forhold
til
folkeskolens
prøver,
nes
udbytte
af
undervisningen.
også
i
forhold
til
alternative måder
at
tænke
evaluering
5.
Kommentarer
til
lovforslaget
|
Erhvervspraktik
til alle
Forligskredsen
vil gøre
erhvervspraktik obligatorisk
for alle elever
i
folkeskolen.
Det
foreslås derfor
at
sup-
plere
de
gældende
regler
i
folkeskoleloven,
så det
fremgår,
at
eleverne
på
7.,
8. eller 9.
klassetrin
skal ud-
sendes
i
praktik
i
fem
dage.
væsentligt
for de frie
grundskoler,
at
de
tydeligt
anføres
i
lovbemærkningerne,
de frie
grundskoler
under
hensyn
til
de
frie
grundskolers
pædagogiske
frihed.
er
Det
at
dette
ikke
gælder
Frie
ter
grundskoler
relateret
til
pædagogisk
frihed
på
en
lang
uddannelses-
og
erhvervsvejledning.
har
række områder. Dette
gælder også
i
relation til
aktivite-
grundskoler
skal
stå
mål
med det
obligatoriske
emne
"Uddannelse
og
job”,
men er
derudover
ikke
for-
pligtet
til
bestemte
vejledningsaktiviteter,
heller ikke selv
om
skolen
anmoder
kommunen
om
at
give
vejledning
if.
83,
stk.
5
i
Lov
om
friskoler
og
private
grundskoler.
Der
er
f.eks.
ikke krav
om,
at
frie
grundskoler
skal til-
byde
introduktionskurser
og
brobygning
til eleverne
i
udskolingen.
Skolen kan
vælge
at
tilbyde
disse
aktivite-
ter
under
samme
Frie
vilkår
som
folkeskolerne.
6.
Kommentarer
til
lovforslaget |
Juniormesterlære i
udskolingen
Forligskredsen
har fundet
det
er
afgørende
at
sikre
mere
varierede
undervisningsforløb,
hvor elever
har
mu-
lighed
for
at
vælge
en
alternativ
afslutning på
folkeskolen
med
et
mere
praktisk
sigte.
Via
lovforslaget
for-
pligtes
kommunerne derfor
til
at
oprette
juniormesterlære
i
8.
og
9.
klasse,
hvor
elever
tilknyttes
en
virksom-
hed
eller
praktiske undervisningsforløb på
en
institution
for erhvervsrettet uddannelse
i
1-2
dage
om
ugen.
Alle elever
i
folkeskolen
kan
tilvælge ordningen
med
samtykke
fra forældre.
6.1.
Det
er
Overvejelser
tydeligt,
at
om
ordningen
at
man
ønsker
elever
og
for kommunernes
og
give
ordningen
fuld
styrke,
hvilket må
forudsiges
folkeskolernes
ressourcer
i
øvrigt.
en
at
have
effekt
for
øvrige
deltage
i
juniormesterlæreordning.
Der
vil således
ikke
kunne
stilles krav
om,
at
eleven
skal have
et
særligt
behov
for
at
blive undervist
i
juniormesterlæreordning.
Der vil
heller
ikke kunne
stilles krav
om,
at
eleven f.eks. ikke
må
være
henvist
til
specialundervisning
og
anden
specialpædagogisk
bistand eller
have
behov for
personlig
assistance.
Juniormesterlæreordning
kan
stilles
som
et
krav
fra forældre
og
elev.
Drøftelsen
af
om
det
er
en
god
idé
kommer
ikke
nødvendigvis
til
at
ske
i
en
dialog
med
repræsentanter
fra
folkeskolen
eller
andre
professionelle
fagpersoner.
juniormesterlæreordning,
skal eleven
tilbydes
undervisning
efter de
al-
mindelige regler,
inkluderende
den
nødvendige
støtteundervisning,
der
skal
til,
med henblik
på,
at
eleven kan
nå
undervisningens
mål,
så eleven
kan
bestå folkeskolens
afgangseksamen.
Forslaget
vil
også
betyde,
at
hvis
kommunalbestyrelsen
ikke beslutter
at
samle
eleverne
i
juniormesterlære
på
en
af
kommunens
skoler,
så vil
skemaet for hele elevens klasse skulle
tage
højde
for
eleven
i
juniormesterlære,
hvilket
i
praksis
vil
betyde,
at
hele klassen skal
have
ugens
samlede
matematik-
og
dansktimer,
og
evt.
andre
fag,
som
eleven
i
juniormesterlæreforløb
undervises
i,
de
tre-fire
dage
om
ugen,
hvor
eleven
er
i
skole.
Hvis
eleven ikke
ønsker
at
fortsætte
i
Folkeskolerne vil ikke
kunne
afvise
at
lade
elev
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0085.png
Hensigten
ordningen
ikke
forslaget
om
juniormesterlæreordning
er
sympatisk,
vil
medføre,
at
der
tillægges
skoleledere
i
folkeskolerne
svarer
til
udbyttet.
med
men
vi
er
overordnet
og
kommuner
bekymrede
for,
regler
og
kompleksitet,
at
der
Som
et
mindre
ambitiøst
alternativ
til den
omsiggribende juniormesterlæreordning,
kunne
man
i
stedet
vælge
at
fremme
brugen
af
de eksisterende
muligheder for,
at
skolelederen
kan
give
en
elev
i
8.
og
9. klasse
et
an-
derledes
udskolingsforløb
(jf.
folkeskolelovens
8
9,
stk.
4,
og
&
33,
stk.
4).
6.2.
Vi
De
frie
grundskoler
at
i
relation
til
ordningen
være
forpligtet
til
at
tilbyde
juniormesterlæreordning.
Det
over-
ordnede
argument
findes
i
de frie
grundskolers
pædagogiske
frihed.
De
specifikke
argumenter
i
nogle
af
de
krav,
der stilles til
kommunalbestyrelserne,
som
vil
være
særdeles
vanskelige
at
efterkomme for
en
enkelt
selvejende,
fri
skoleinstitution.
Her
kan
nævnes
indgåelse
af overenskomster med
praktiksteder,
der
bl.a.
dækker
afregningen
for
undervisningsforløb
og
eventuel
refusion
af
udgifter
til
eleverne
i
forbindelse
med
praktik
på uddannelsesinstitutioner,
befordringsordninger
og
forpligtelsen
til
at
føre
tilsyn
med
praktik
i
virk-
somheder
og
praktiske
undervisningsforløb
på
uddannelsesinstitutioner.
Frie
grundskoler
har
heller ikke
de
samme
lovgivningsmæssige muligheder
som
folkeskoler
til f.eks.
at
samarbejde
om
undervisningen
med
andre
grundskoler
ikke vil
institutioner.
forudsætter,
frie
grundskoler
er
det
vigtigt,
at
der
i
ordningen
indtænkes det
scenarie,
at
elever,
der
frafalder
juni-
ørmesterlæreordningen
i
8.-9.
klasse kan
ønske
at
fortsætte
undervisningen på
en
fri
grundskole
eller efter-
følgende
ønske
at
tage
en
10. klasse
på
en
fri
grundskole.
De
hensyn,
der
i
ordningen
vil blive
taget
til
folke-
skoler
ifm.
elever,
der
frafalder
ordningen
eller
ønsker
at
tage
10.
klasse
bør
også
indtænkes
i
forhold
til de
frie
grundskoler.
Dette
drejer
sig
især
om
mulige undtagelsesordninger,
f.eks.
fritagelse
for
fag
eller
mulighe-
der
for
særlige støtteordninger.
-
For de
frie
også
tages
stilling
til de frie
grundskolers
position,
når
der
etableres
en
afgangs-
eksamen for elever
i
juniormesterlære.
Som
bemærket
i
nærværende
høringssvars
afsnit
4.2.
gælder
prøve-
bekendtgørelsen
alle
skoler,
der
fører
til prøve,
hvorfor
bordet
fanger
for
de
frie
grundskoler,
når
beslutnin-
ger
om
folkeskolen
udlægges
i
prøvebekendtgørelsen,
hvis der
ikke heri
indføres
særlige
bemærkninger
om
de
frie
grundskoler.
I
tråd med dette bedes der
7.
Kommentarer til
til hele klassen
lovforslaget
| Præcisering
af
regler
med
henblik
på
støtte
kan
gives
Forligskredsen
ønsker,
at
almenområdet skal
styrkes.
Forligskredsen
mener,
at
reglerne
ikke
i
tilstrækkelig
grad afspejler
ambitionen
om,
at
elever
som
hovedregel
skal
være
en
del af den
almene
undervisning
og
fællesskabet.
Lovforslaget
indebærer
derfor
et
forslag
til
ændring
af
reglerne,
der
medfører,
at
støtte
også
kan
gives
gennem
klassen,
dvs.
tiltag
rettet
mod hele
klassen,
f.eks. af
faglig
karakter
eller
som
støtte
til udvik-
ling
af sociale
færdigheder.
Ændringen
af
reglerne,
der tillader
støtte
gennem
klassen,
muliggør
en
helhedsorienteret
tilgang
til undervis-
ning.
Dette
betyder,
at
ikke kun enkelte
elever,
men
hele klassen kan
drage
fordel af
faglige tiltag
og
støtte
til
udvikling
af sociale
færdigheder.
Regelændringen
giver
større
fleksibilitet
til
at
tilpasse undervisningsmeto-
der
og
støtteforanstaltninger.
At
rette
støtte
mod
hele
klassen
kan
være en mere
effektiv måde
at
anvende
ressourcer
på.
|
stedet
for
at
allokere tid
og
personale
til
individuel
støtte,
kan
man
med
klassebaserede
til-
tag
nå
flere
elever
på
én
gang og
dermed
opnå
større
effekt
med de
samme ressourcer.
Med
lovforslaget
præciseres
altså
reglerne
for
elever
med
et
støttebehov
under
9
timer
ugentligt
(altså
de
elever,
der
falder
uden
for
kategorien ”specialundervisningselever”).
Præciseringen
medfører
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0086.png
friskoler
og
private
grundskoler
grundskoler.
Vi
tager
denne
ændring
til
efterretning.
om
konsekvensrettelser
i
Lov
83,
punkt
2
og
er
dermed
gældende
for de
frie
8.
Afslutning
og
opsummering
Foreningerne
for
de
frie
grundskoler
er
blevet bedt
om
at
give
bemærkninger
til
den
politiske
aftale
og
lov-
forslaget.
Vi
er
taknemmelige
for
muligheden
for
at
fremføre
vores
synspunkter
og
adressere
potentielle
ud-
fordringer
og
bekymringer.
Der
er
behov for
at
forslag.
Vi
er
gogiske
frihed.
Vores
sikre,
at
de
frie
grundskoler
får
samme
frihedsgrader
som
folkeskolerne med dette
lov-
bekymrede for,
at
lovændringerne
for folkeskolerne
kan
reducere de
frie
grundskolers
pæda-
høringssvar understreger vigtigheden
kan
af
at
bevare
de
frie
grundskolers
frihedsrettigheder.
Opsummerende
opmærksomheden
henledes
på følgende:
Færdigheds-
dringen
af
&
ler.
og
vidensområder
gøres
vejledende
Det
er
vigtigt,
at
lovbemærkningerne
klart
angiver,
at
æn-
1
a,
stk.
4,
i
lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
retfærdigvis
gælder
for
alle frie
grundsko-
og
vidensområderne for
alle
frie
|
Lempelsen
af
færdigheds-
grundskoler
skal
tydeligt
fremgå
for
at
sikre
klarhed
i
relation til
"stå
mål med-kravet”,
læseplaner
i
folkeskolerne
|
Lovforslaget fjerner
kravet
om
læseplaner
for
folkesko-
lerne,
men
tager
ikke
stilling
til
konsekvenserne
for
de frie
grundskoler,
som
fortsat
vil
være
bundet
af
de
nu-
værende lovkrav. Hvis de
frie
grundskoler
ikke
også
får friheden
til
at
beslutte,
om
de vil
udarbejde
under-
visningsplaner,
vil
folkeskolerne
reelt
få
mere
frihed end de
frie
grundskoler.
Afskaffelse
af
krav
om
Erstatning
af ”Fælles
mål” med
skolens
ket
nye
”Folkeskolens
fagplaner”|
Lovforslaget
været
erstatter
"Fælles
Mål"
med
"Folke-
som
Fagplaner".
Historisk
set
har
frie
grundskoler aldrig
så bundet
til
folkeskolens mål
nu,
hvil-
begrænser
deres
pædagogiske
frihed. Fokus
bør
være
på
elevernes
udbytte
af
undervisningen,
ikke
på
at
gøre
de frie
grundskolers
undervisning
identisk med
folkeskolens.
Der
ønskes
en
regelforenkling
en
op-
blødning
af de strukturelle
forpligtelser,
som
de
frie
grundskoler
pt.
er
underlagt.
De
frie
grundskoler
skal
kunne
sammensætte
undervisningen på
deres
egen
måde,
med deres
egen
progression
og
evaluering.
-
Flere
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen|
Lovforslaget
indfører
flere
valgfag
i
folkeskolens
ud-
skoling.
De
frie
grundskoler
skal bevare
friheden
til
at
beslutte,
om
undervisningen
skal
udbydes
som
valgfag.
Det
forventes,
at
frie
grundskoler
kun
skal
stå
mål med
ét
af
de
praktiske/musiske
valgfag,
ikke
flere.
Justering
af antallet af
prøver i
folkeskolen
Forligskredsen
vil
lette
prøvetrykket
i
folkeskolen,
hvilket
også
|
medfører
ændringer
for frie
grundskoler.
De
frie
grundskoler
ønsker
større
frihed
til
at
beslutte,
hvilke
fag
der
skal
føres
til prøve
i.
Ændringerne
bør
ikke
pålægge
frie
grundskoler
at
give
standpunktskarakterer
i
fag
uden prøve.
alle| Forligskredsen
vil
gøre
erhvervspraktik
obligatorisk
for
alle
folkeskolens
elever.
Det
er
vigtigt,
at
det
i
lovbemærkningerne
præciseres,
at
dette ikke
gælder
de
frie
grundskoler,
så deres
pædago-
giske
frihed
respekteres.
Erhvervspraktik
til
skal
tage
højde
for
scenarier,
hvor
elever,
der
frafalder
juniorme-
sterlæreordningen
i
8.-9.
klasse,
ønsker
at
fortsætte
på
en
fri
grundskole
eller
tage
en
10. klasse der.
Dette
kan indebære
undtagelser
som
fritagelse
for
fag
eller
særlige støtteordninger.
Der
skal
også
tages
stilling
til
Juniormesterlære
i
udskolingen|
Ordningen
de
frie
grundskolers
rolle,
når
der
etableres
en
afgangseksamen
for
juniormesterlære.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0087.png
Præcisering
grundskoler.
Vi
er
af
regler
for
støtte
til hele klassen
støtte
til
hele
klassen,
enten
fagligt
eller til
| Lovforslaget
foreslår
ændringer,
der gør det
muligt
at
give
udvikling
af
sociale
færdigheder.
Dette
accepteres
af
de
frie
optimistiske
over
for folkeskolens
reform
med
fokus
på frihed,
men
beklager,
at
samme
frihed
ikke
er
blevet
prioriteret
for
de
frie
Vi
grundskoler.
at
opfordrer
politikere
og
embedsværk til
at
være
opmærksomme
på,
keskolerne,
også
bør
gælde
for de frie
grundskoler.
De frie
de
frihedsgrader,
som
tilfalder fol-
grundskoler oplever
øget
regulering,
som
begrænser
friheden
og
forskelligheden
fra
det
offentlige
skolesystem.
Det
er
nødvendigt
at
sikre,
at
lovændringer
for
folkeskolerne ikke
yderligere
reducerer de frie
grundskolers
evne
til
at
operere
frit
og
bevare deres
pædagogiske
unikke
tilbud,
hvilket
høringssvaret
har
fremhævet.
Vi står
til
rådighed
for
uddybning
af
høringssvaret
A
FRISKOLERNE
Pedersen,
formand
Peter Bendix
peterØfriskolerne.dk
nttånthaM
Lilleskolernes
Sammenslutning
Andresen,
næst-forperson
pete0819WDboernenesfriskole.dk
Peter Leth
FORENINGEN AF
?
KRISTNE
FRISKOLER
wii
BASE
Mirjam
Fibiger,
mf
ØDhkf.dk
formand
Hr
Deutscher Schul.
und
Sprachveren
fur
Nordschleswig
Anke
Tåstensen,
Dienststellenleiterin
und
Schulråtin
anke
(Ddssv.dk
Danmarks
Private
grundskoler
&
gymnasier
Skoler»
Karsten
ks
Suhr,
formand
rivateskoler.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0088.png
Danmarks
Vejlederforening
gg
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Departementet
København
den
26.
juni
2024
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Vejlederforening
takker
for
muligheden
folkeskolens
kvalitetsprogram.
I
forbindelse med Juniormesterlære har
vi
Danmarks
for
at
afgive høringssvar på lovforslag
om
følgende
kommentarer:
at
Vi
ser
Juniormesterlære
som
et
erhvervsuddannelse,
uden
Vi
ser
en
godt
tilbud
og
finder
det relevant
fuld
afgangseksamen.
den
kan
give
adgang
til
en
hensigtsmæssigt
at
der
er
en
grundig
information
til
elever
og
forældre,
omkring
uddannelsesmuligheder
efter endt
Juniormesterlære,
Der
vil
være
erhvervsuddannelser,
der vil
det
som
være
svære
for
elever
at
gennemføre,
hvis
de alene
har haft
dansk
og
matematik.
Der
skrives
at
fysik/kemi,
men
som
vi
læser
det,
bliver det
ikke
et
krav
at
det
udbydes.
Vi
mener
derfor
at
der skal
en
grundig
information
til,
inden
samtykket
gives,
om
lokale forhold
i
forhold
til
fag
og
videre
muligheder.
Denne
information
kunne
med
fordel
gives
i
forbindelse med
inddragelse
af
en
lokal
KUl-vejleder
i
beslutningsfasen.
være
det vil
hensigtsmæssigt
at
der undervises
i
engelsk
og
obligatorisk
erhvervspraktik
for
alle,
er
vi
også
meget
positive,
da
erhvervspraktik
er
en
god
måde
at
få
indsigt
i
arbejdsmarkedet
og
sig
selv.
Vi
mener
dog
det
er
vigtigt
at
have
i
mente,
at
det
er
begrænset
hvad
elever
i 7.
klasse må lave
i
erhvervspraktik
efter
gældende lovgivning, på grund
af deres alder.
Det
vil derfor
være
relevant
at
eleverne
først
kommer
i
erhvervspraktik
i
8.
eller
9.
klasse,
hvis de kun skal
i
erhvervspraktik
en
gang.
Ønsker
man
I
forbindelse med
at
eleverne skal
ud
i
erhvervspraktik
flere
gange,
er
det
relevant
at
inddrage
7.
klasse.
venlig
hilsen
på Bestyrelsens
vegne
Karina
Meinecke
Med
Formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0089.png
D
AÅ
DANSK
ÅRBEJDSGIVERFORENING
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Att.:
Att.
Rosa
Navarro Hammer
Juridisk
Kontor
Frederiksholms
Kanal 25
Høringssvar
vedr.
lovforslag,
lens
som
om
udmønter
folkesko-
27.
juni
2024
dele af
aftale af
19.
marts
2024
125068
kvalitetsprogram
—
frihed og
fordybelse
Arbejdsgiverforening
har den
31.
maj
2024
modtaget høring
vedr.
udkast til
lovforslag,
der udmønter dele
af aftale af 19.
marts
2024
om
fol-
keskolens
kvalitetsprogram.
DA
kvitterer
for
svar.
Dansk
høringen
og
takker for
muligheden
for
at
afgive hørings-
lovforslaget
blandt andet har til
hen-
sigt
at
fremme
en mere
motiverende
skoledag
gennem
praksisfaglighed
i
folkeskolen.
DA
deler til fulde
den
betragtning,
som
fremgår
af
aftalen,
at
Aktiviteter,
der kobler
praktisk
og teoretisk
fordybelse,
er
nødvendige
for
nogen og
gode
for alle”.
positivt,
at
”
DA
finder det overordnet
indgåede
aftales
fokus
på praksisfaglig læring
kan
være
med til
at
øge elevernes
motivation
for
læring,
fremme deres
færdigheder
og forberede dem bedre til fremtidens
arbejdsmarked.
Derfor havde
DA
også
gerne set,
at
praksisfaglighed
blev udbredt
mere
som
grundlæg-
gende
element
i
folkeskolen
i
stedet for
primært
at
være
henvist
til udsko-
lingens
valgfag.
I
forlængelse
heraf finder
DA
det
problematisk,
at
30
ti-
mer
fra
faget
"håndværk
og
design" flyttes
til
et
senere
valgfag.
Risikoen
er,
at
valget
ikke falder
på
noget
praktisk,
hvilket ikke
underbygger
inten-
tionerne
om
mere
praksisfaglighed
i
folkeskolen
DA
mener,
at
den
dog
positivt,
at
der
er
fokus
på
at
sikre bedre
faglokaler
til
praktiske
valgfag,
og hvordan
valgfagene
kan
udvikles
i
samarbejde
med erhvervs-
skoler. Dertil
kommer,
at
det
er
centralt,
at
arbejdet
med
fagfornyelsen
sker med
et
reelt blik for
øget
praksisfaglighed
i
de enkelte
fag.
Det
er
Vester
Voldgade
113
1552
København
V
Tlf.:
33 38
90
00
DA
har
følgende bemærkninger
i
lovforslaget.
til
udmøntningen
af
konkrete
initiativer
CVR 16834017
daéda.dk
da.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0090.png
Juniormesterlære
Side
2/4
Lovforslaget
gen,
som
rummer
en
kan
vælges
ny
ordning
kaldet
juniormesterlære
i
udskolin-
af
alle elever.
Det
er
for
DA
vigtigt,
at
rammerne
for
ordningen
ikke
bevirker,
at
der
kommer
uheldige
incitamenter
til,
at
nogle
elever
vil blive
ekskluderet af klassefællesskabet for
i
stedet
at
være
i
ju-
niormesterlære.
Det
kan
have
den
konsekvens,
at
udskolingen
kommer til
at
bestå af ordinære klasser
og
juniormesterlæreklasser,
som
kan blive
op-
levet
som
”specialklasser”.
DA
mener, at
praksisfaglighed
er
til
gavn
for
alle
elever,
og derfor vil det
være
den
forkerte
vej
at
gå.
Det
bør desuden
præciseres
i
implementeringen,
hvordan
en
elev,
der
fortryder
valget
af
juniormesterlære,
vil
kunne
vende
tilbage
til ordinær
skolegang
mhp.
at
tage
en
fuld
afgangseksamen.
påpasselig
med
anvendelse af
erfaringerne
fra
”eud
8/9”,
da det
er en
visitationsordning,
og
elevgrundlaget
er
meget
lille
(over
en
treårig
periode
har 101
elever
deltaget
i
ordningen ifølge
eva-
luering foretaget
i 2023
af
EVA).
man
DA
mener, at
skal
være
afgørende
for
udbredelse
af
juniormesterlære,
at
der sikres
tydelighed
i
arbejdsmiljøreglerne
om,
hvad
eleverne må lave.
Det
skal
også
ses
i
lyset
af
regeringens
nuværende
overvejelser
om
at
re-
videre
reglerne
for unges
arbejde,
herunder
bilag
1,
7
og
8 i
bekendtgørel-
sen om
unges
arbejde.
Hvis
ikke eleverne
må
gå
til
hånde,
men
kun
pas-
sivt
iagttage
ansatte
på
virksomheden,
så vil det
være
ikke
noget,
som
bi-
drager
til elevens
(eller virksomhedens)
motivation. DA
vil
derfor
opfor-
dre
til,
at
man
i
bekendtgørelsen
om
unges
arbejde
tydeliggør,
at
8
30
også
gælder
for elever
i
juniormesterlære,
og indtænker
juniormesterlære
i
ju-
steringen
af de relevante
bilag.
Det
er
positivt,
at
det
i
bemærkningerne
til
lovforslaget
er
beskrevet,
at
elever
i
juniormesterlære
vil
være
dækket af
statens
erstatningsordning.
Det
bør
i
forlængelse
heraf
tydeliggøres,
hvor-
dan
elever,
der
deltager
i
juniormesterlære på
en
uddannelsesinstitution,
For
virksomhederne
er
det
er
dækket.
Vedr.
juniormesterlæreforløb (lovforslagets
8
1
stk.
15)
mener
DA
ikke,
at
det
er
tilstrækkeligt,
at
der
står,
at
repræsentanter
fra
elevens
praktiksted
kan
deltage.
Det
skal
gøres
eksplicit
ifm.
implemente-
ringen,
at
skolen skal
invitere
virksomheden
til
at
deltage.
I
forlængelse
heraf vil
DA
gerne
bemærke,
at
det bliver
afgørende
for
vellykkede
juni-
ormesterlæreforløb,
at
der
sikres
rammer
for
en
god
og
kontinuerlig
dia-
log
mellem skole
og
virksomhed
om,
hvordan
det
går
med eleven og
eventuelle
udfordringer.
Det
er
i
dag på
erhvervsuddannelserne
en
dia-
log,
der udfordres af f.eks.
GDPR-regler.
DA
mener, at
det
en
afslutningen
af
et
meget
uhensigtsmæssig
italesættelse
af
erhvervsud-
som
dannelserne,
ved
at
se
som
ministeriet
formulerer
et
tilbud til
ordningen
tilgang
til
juniormesterlære
elever,
som
”overvejer
at
påbegynde
sin
i
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0091.png
en
en
erhvervsuddannelse,
og
som
skoletræt
elev skal ikke
oplever
at
være
skoletrætte”.
Sigtet
for
nødvendigvis
være en
ungdomsuddannelse
oveni
—
Side
3/4
umiddelbart
efter
folkeskolen
og
EUD
er en
krævende
uddannelse,
der
ikke alene bør kobles med skoletrætte elever.
DA
er
derfor
også
stærkt kritisk
overfor,
at
man
slækker
vene
til
erhvervsuddannelserne for
er
elever,
der kommer
på adgangskra-
fra
juniormester-
afgørende
for
erhvervsuddannelsernes
attraktivitet,
at
der
holdes
et
fagligt højt
niveau. Det
ønsker
DA
ikke
at
gå
på
kompromis
med.
Derfor
er
det
heller ikke
hensigtsmæssigt,
hvis elever kan
optages
på
en
erhvervsuddannelse uden
at
have
grundlaget
for
senere
at
bestå
over-
gangskravene,
herunder fx ift.
engelsk
og
fysik/kemi.
lære.
Det
DA kvitterer
for den
arbejdsgiverorga-
nisationerne ift.
samarbejde
om
initiativet
og
ser
frem til
at
bliveinddraget
i
implementeringen.
som
rolle,
i
lovforslaget
tilskrives
Obligatorisk erhvervspraktik
Ift.
forslaget
om
at
alle
elever
i
løbet af
7.-9.
klasse skal
i
erhvervspraktik,
er
det for
DA
afgørende
at
pege
på,
at
dette
er en
betydelig
opgave
at
løfte
fra
virksomhedsside.
Der
må
forventes
en
markant
stigning
i
antallet af
erhvervspraktikanter
ift.
i
dag.
DA
understreger
derfor
vigtigheden
af,
at
der etableres
gode samarbejdsrammer
ude
i
de enkelte kommuner og
at
virksomhederne
selvfølgelig
medvirker
på frivillig
basis.
—
positivt
ift. både
juniormesterlære
og
erhvervspraktik,
at
det frem-
går
af
aftalen,
at
koncepterne
skal udvikles
sammen
med
arbejdsgiveror-
ganisationerne.
Det
er
afgørende
for,
at
der
udvikles
løsninger,
der
rent
faktisk kan
fungere
i
virkeligheden
både for virksomhederne og
ele-
verne.
DA
noterer
sig,
at
dette
også
fremgår
i
bemærkningerne
til lov-
forslaget
ift.
arbejdet
med
juniormesterlære,
men
dette
er
udeladt
i
be-
mærkningerne
ift.
erhvervspraktik.
DA
vil
gerne
henlede
opmærksomhe-
den
på,
at
det
er
vigtigt,
at
arbejdsgiverorganisationerne
også inddrages
ift.
erhvervspraktik.
Det
er
—
forlængelse
af ovenstående vil
DA
gerne
knytte
en
kommentar til
vur-
deringen
af de økonomiske og administrative konsekvenser ved lovforsla-
get,
hvor
det
fremgår,
at
det vurderes ikke
at
have
økonomiske
eller
ad-
I
ministrative
konsekvenser for
erhvervslivet. Det
kommer til
at
kræve
sourcer
res-
erhvervspraktikpladser
og dels
etablere
lærerige
og udviklende
juniormesterlæreforløb.
DA
undrer
sig
derfor
over,
at
”Afregningen
for undervisningsforløb
og eventuel
refusion af
udgifter
til eleverne i
forbindelse
med
praktik på
uddannelsesinstitutioner vil
så-
ledes skulle
indgå
i
overenskomsten mellem
praktikstedet
og
kommunalbestyrel-
sen”,
mens
der ikke
lægges
op
til
at
kunne ske
en
afregning
mellem
virk-
somhed
og skole.
I
stedet
lægges
der
op
til,
at
eleven eller virksomheden
af virksomhederne dels
at
levere
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0092.png
udgifter.
DA
mener, at
praktik på
uddannelsesinstitutio-
ner
og
praktik på
virksomheder skal sidestilles ift.
afregning.
DA
selv skal
dække
Side
4/4
bemærker,
at
det
er
uklart,
om
eleverne
i
juniormesterlære
er
fritaget
fra
obligatorisk erhvervspraktik.
Dette
bør
præciseres.
Teknologiforståelse
Ift.
faget
”Teknologiforståelse”
havde
DA
fundet det
mere
hensigtsmæs-
sigt,
at
Teknologiforståelse
havde fået
status
som
et
obligatorisk
selvstæn-
digt
fag
i
folkeskolen.
faget
alene
indarbejdes
i
eksisterende
fag
samt
udbydes
som
et
nyt
femte
toårigt valgfag
i
udskolingen,
er
det
alligevel
vigtigt
at
sikre
op-
kvalificering
af
lærerne,
så de
er
i
stand
til
at
undervise eleverne
i
faget på
et
højt
niveau.
Forståelse
og
anvendelse af moderne
teknologi
skal ikke
risikere
at
blive
nedprioriteret
i
undervisningen,
da det
vil
være en
grund-
læggende
del af elevernes
fremtidige arbejdsliv.
Selvom
inddraget
i
et
fremtidigt
arbejde
med
evaluering
af de
beskrevne
nye
ordninger
i
samarbejde
med alle involverede
mhp.
løbende
justeringer
og
forbedringer.
DA
ser
frem til
at
blive
DA
gerne med
yderligere
inputs
og
samarbejde
for
at
sikre,
at
danske folkeskoleelever får
en
skoledag,
der
både
motiverer
dem og
ru-
bidrager
ster
dem
til fremtidens
udfordringer.
Med
venlig
hilsen
ARBEJDSGIVERFORENING
DANSK
Elisabeth
Lund
Nyborg
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0093.png
oo:
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
Børne-
og
Undervisningsministeriet
aarkjæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer(Øuvm.dk
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
28.06.2024
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
(DFS)
ændring
af
lov
om
takker for
om
muligheden
for
at
afgive
høringssvar
til
lovforslag
til
lov
om
folkeskolen,
lov
Som
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre lov
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.).
foreninger
paraplyorganisation
for
landsdækkende
folkeoplysende
er
og
skoleformer
henviser
DFS
til
medlemsorganisationernes høringssvar;
Fagskoler,
Efterskoleforeningen
de frie
og
Ungdomsskoleforeningen,
Foreningen
af
medafsender af
et
Frie
Friskolerne,
der
høringssvar
indsendt af
skoleforeningerne
for
grundskoler.
Generelle
bemærkninger
gode
takter
i
DFS
ser
mange
lovudkastet,
herunder
og
mere
frihed til
folkeskolerne,
færre
læreplaner,
motivation
og
mere
praktisk undervisning
at
lære.
valgfrihed
i
udskolingen,
der skal
understøtte
elevers
lyst
til
De
frihedsgrader,
der tilfalder
folkeskolen,
bør
også
gælde
for de frie
og
folkeoplysende
Her
skoleformer.
Det
gælder
bl.a. i
forhold til
samme
forslaget
om
afskaffelse
af
læseplaner
i
folkeskolen.
om
bør
frie
grundskoler
opnå
frihed
i
forhold
til friskolelovens krav
undervisningsplaner.
har
interesse i
en
mere
er
I
arbejdet
at
med
at
skabe
Motivation
for
læring
hos den
gruppe
af
unge,
som
praktisk
for,
orienteret
undervisning,
er
der
gode perspektiver
i
juniormesterlæreordningen.
da
DFS
glad
ungdomsskolerne indgår
i
muligheden,
brug
for andre
at
ungdomsskolerne
har
stor
erfaring
med
den
gruppe
af
unge,
der har
og
mere
målrettede
tilbud.
DFS
vil
Frie
dog opfordre
til,
har
i
og
også
og
Frie
Fagskoler
indgår
med
at
som
udbyder
af
juniormesterlæreordningen.
og
Fagskoler
dag
god
erfaring
styrke
skoletrætte
praktisk
orienterede
unge
både
og
undervisere
til
fagligt,
socialt
at
personligt,
samtidig
har
skolerne
de
nødvendige
værksteder
varetage
opgaven.
Som
Ungdomsskoleforeningen
fremhæver
i
deres
at
høringssvar,
må
juniormesterlæreordningen dog
8.
ikke
erstatte
eller
udskyde muligheden
for
deltage
i
heltidsundervisning
i
ungdomsskolen
på
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0094.png
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
eller
9.
klassetrin.
Fordi de
unge
er
forskellige,
er
det
vigtigt,
at
forskellige
tilbud
er
tilgængelige.
DFS
finder
det
positivt,
at
lovforslaget lægger
med
en
op
til,
at
unge,
der har
som
gennemført
juniormesterlære,
ikke kræver
at
får
adgang
til
erhvervsuddannelserne
adgangseksamen,
vil
DFS
aflæggelse
nr.
af
kan
prøver
i
alle
fag.
Ligesom
Ungdomsskoleforeningen
3.
opfordre
til,
denne
mulighed også
komme
til
at
gælde
for
ungdomsskolernes
heltidsundervisning, jvf. lovbekendtgørelse
90
af
29.
januar
2024,
&
33,
stk.
Som
påpeget
af både
Efterskoleforeningen
at
og
de frie
er
grundskoler,
der
overtager
elever,
er
der har
gennemført juniormesterlæreordningen
fleksible
eller
sprunget
fra,
det
centralt,
at
de
får
samme
muligheder
som
folkeskolen til
tilrettelægge undervisning
og
prøver
i
relation
til,
at
eleven har
været
omfattet af mindre
undervisning.
Konkrete
bemærkninger
om
Til
$9
i
lov
folkeskolen:
Med
tilføjelsen
på
af
8
9
a,
stk.
4,
jf. lovbekendtgørelse
på
en
nr.
90
af
29.
januar
2024,
bliver det
muligt
for
i
indtil
to
femtedele af
elever
8. og 9.
klassetrin
at
en
deltage
i
juniormesterlæreordningen
undervisningstiden
på
FGU-institution
eller
virksomhed eller
institution
for erhvervsrettet
uddannelse,
på
en
på
en
ungdomsskole.
Foreningen
af
en
DFS
foreslår,
som
også
fremhævet af
Frie
Fagskoler,
frie
at
det
i
lovforslaget
tilføjes,
at
juniormesterlæreordningen også
bliver
mulighed
på
8.-9.
som
fagskoler.
afklaring
Frie
fagskoler tilbyder
i
dag
at
praktiske
elever
og
erhvervsrettede
at
camp-forløb
til
klasser,
og
har
derfor allerede
erfaring
med
et
led
i
give
mulighed
for
arbejde
med
praktiske
fag
af deres
uddannelsesvalg.
Med
venlig
hilsen
Ulrik
Kampmann
Sekretariatschef
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0095.png
Fr)
e
e
28.
juni
2024
MHO
Dansk Industri
DI-2024-03369
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
K
Att.: Rosa
Navarro
Hammer
Høringssvar
fra
Dansk
Industri
gram
Dansk
Industri
dele af aftalen
-
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetspro-
(DI)
har
om
modtaget høring
vedr.
udkast til
lovforslag,
der
udmønter
folkeskolens
kvalitetsprogram,
der
blev
indgået
19.
marts
2024. DI
takker for
31.
maj
2024
muligheden
for
Overordnet
set
at
give
bemærkninger
til
forslaget.
Dl,
at
hensigter,
der
lægger
op
til
en
mere
motiverende,
varieret og
anvendelsesorienteret
undervisning
i
folkeskolen,
samt
en
tættere
kobling
mellem folkeskoler
og
erhvervsliv.
DI
er
desuden
positive
over
anerkendelsen
af,
mener
lovforslaget
har
mange
positive
initiativer
og
at
særligt praksisfaglighed
og variation i
undervisningen
er
positivt
for de
fleste elevers
læringsud-
bytte,
og
ikke blot
de
elever,
der har
udfordringer
med den
traditionelle
klasseundervisning.
Dog
praksisfagligheden
blev udbredt
yderligere
og
indskrevet
som
formål
i
alle
fag,
såle-
det ikke blot
foregår
primært
i
udskolingens valgfag,
som
forslaget lægger
op
til.
så
DI
gerne,
at
des
at
teknologiforståelsesfagligheden
med
lovforslaget
lægges
op
til
at
spille
en
større
rolle
i
grundskolen.
Dog
bemærker
DI,
at
det med
forslaget fastlægges,
at
tekno-
logiforståelse
bliver etableret
som
et
valgfag,
som
eleven kan
tilvælge,
såfremt dette
udbydes
på
elevens
skole.
DI
vil
gerne
udtrykke bekymring
over,
at
udviklingen
af
faglige kompetencer
inden-
for
teknologiforståelse går
for
langsomt,
og
at
valgfagsmodellen,
som
forslaget lægger
op
til,
reelt
vil
risikere
at
betyde,
at
vi i
højere
grad
får
et
teknologisk
A og B
hold
i
den
unge
generation.
Samti-
dig
er
der
en
risiko
for,
at
valgfaget
ikke
udbydes
mange
steder
og
særligt
på
de mindre
skoler,
hvorfor der
her ikke vil blive
foretaget
et
egentligt
løft
af
disse
vigtige
kompetencer.
Dette
kan få
alvorlige
konsekvenser
for
Danmarks
fremtidige
konkurrenceevne
i
det
teknologiske kapløb
samt
vores
muligheder
for
at
finde
de stærkeste
og
mest
bæredygtige løsninger
på
samfundets
i
sti-
gende
grad
komplekse udfordringer.
er
Teknologiforståelse
DI
bemærker,
at
det
positivt,
at
Di
ser
derfor
et
behov
for,
at
der
iden kommende
tid
else
hurtigst
muligt
indføres
som
et
bemærker
DI,
at
det
er
afgørende,
at
kompetenceløft
ved
uddannelse
Det
er
arbejdes
videre
henimod,
at
teknologiforstå-
selvstændigt, obligatorisk fag
i
folkeskolen.
I
forlængelse
heraf
der allerede
nu
afsættes
tilstrækkelige
midler
til
et
reelt
og
efteruddannelse
af lærere
i
denne
nye
helt
afgørende
at
sikre
et
reelt
løft
af elevers
faglighed
i
folkeskolen.
kompetencer
i
teknologiforståelse
gennem
kompetente
og
motiverede
undervisere.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0096.png
Erhvervspraktik
Det
er
positivt,
at
erhvervspraktik
bliver
obligatorisk
for alle elever
i
7.,
8.
eller
9.
klasse. Erhvervs-
praktik
er
et
stærkt
værktøj
til
at
give
eleverne
mulighed
for
at
afprøve hverdagen
i
en
virksomhed
og
giver
erfaringer
med
jobfunktioner,
arbejdsopgaver
og
miljøet
på
en
arbejdsplads,
der
kan
være
med
til
at
skabe
afklaring omkring
interesser og
videre uddannelses-
og
en
karriereveje.
DI
mener
endvidere,
at
dette
initiativ
er
et
vigtigt
skridt
mod
etableringen
af
tættere
kobling
mellem
sko-
ler
og
erhvervsliv.
veltilrettelagt
og
struktureret
koordinering
mellem skoler
og
virksomheder.
Der
er
behov
for,
at
kommunerne
forpligtes
til
at
arbejde
med
at
skabe denne
koordinering,
således
at
samarbejdet
forankres
i
kommunerne.
Dette
kunne
eksempelvis
ske
gen-
nem
udpegelse
af mindst én
erhvervsplaymaker
i
hver
kommune,
der
har
ansvaret
for
at
formidle
dog,
en
DI
bemærker
at
der
er
behov
for
kontakt
mellem
og
som
virksomheder,
skoler
og
elever,
skaber overblik
kan
sikre,
at
erfaringer bringes
videre fra
år
til år.
over
praktikpladser
i
kommunen
DI
kan
være
bekymrede
for,
at
en
manglende
koordinering
kan
skabe
en
uhensigtsmæssig
stor
be-
understrege,
at
det
er
afgørende,
at
virksomhe-
derne
deltager
på
frivillig
basis,
da
det hverken
er
muligt
eller relevant for
alle
virksomheder
at
stille
praktikpladser
til
rådighed.
Dl
er
positive overfor,
at
erhvervspraktikken
bliver
indrettet
flek-
byrdelse
sibelt
stå til
over
af lokale
virksomheder.
Di
vil
endvidere
7.,
8.
eller
9.klasse.
Dette
muliggør,
og
åbne
at
virksomhederne
i
højere grad
har
mulighed
en
for
at
rådighed
dørene
for
skoleelever,
end hvis
erhvervspraktikken
fastlåses
til
be-
stemt
uge.
Erhvervspraktiktikken
skal
ifølge forslaget
være
af
fem
dages varighed
og
kan deles
op i
f.eks.
to
dage
et
sted
og
tre
dage
et
andet
sted.
DI
finder
den fleksibilitet
vigtig
og
ønsker
yderligere,
at
det
fremgår,
at
der skal
være
mulighed
for
at
sprede
erhvervspraktikken
over en
længere
periode,
hvor
det
er
relevant.
Dette
blandt andet
for
at
imødekomme
ambitionen
i
forslaget
om
at
sikre
sammenhæng
med
elevernes
skoleundervisning,
hvor
erfaringerne
fra
praktikken
løbende
inddra-
ges i
undervisningen.
Det
bør
fremgå
klart,
om
dette
er
muligt.
Juniormesterlære
juniormesterlære.
Indlednings-
vis
bemærker
DI
dog,
at
folkeskoleloven allerede
indeholder
ordninger,
der
ligner
juniormester-
lære,
hvorfor
man
med fordel kunne
revidere
de
eksisterende,
så
de
stemmer
overens
med
den
DI
støtter op
om
muligheden
for,
at
elever
fremover
kan komme
i
politiske
aftale frem
for
at
tilføje
nye
ordninger
til
en
allerede omfattende
lovgivning.
Dette
bør
også
ses
i
lyset
af
regeringens
ønske
om
generel
afbureaukratisering
og
forsimpling
af folkeskolelo-
ven.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0097.png
DI
mener
dog
overordnet
set,
de
at
juniormesterlæreordningen
der findes.
og
her
er
er
et
oplagt værktøj
til
at
gøre
nogle
unge
opmærksomme
på
faglærte
muligheder,
dag
til
og
Nogle
elever
har behov
for
et
alterna-
tiv
til
folkeskolens
primært
boglige undervisning,
Flere
virksomheder
træder allerede
i
ved
med.
juniormesterlæren
en
god mulighed.
byder
disse elever
velkomne,
og
det skal
vi
blive
DI
bakker
op
om,
at
juniormesterlæren
kan
være
elever,
men
vil
gerne
benytte anledningen
til
at
yderst brugbart
tilbud
til den
rette
gruppe
af
understrege
vigtigheden
af,
at
der
fastholdes
et
et
overordnet
mål
om, at
flest
muligt
elever
gennemfører
folkeskolen med den fulde
fagpakke.
at
Di
har derfor
en
en
bekymring
for,
der
med
er
lovforslaget lægges
op
til,
at
beslutningen
om,
hvorvidt
elev
skal
i
juniormesterlære
eller
ej,
elevens
og
forældrenes
beslutning
alene.
DI mener,
at
fagprofessionel vurdering
indover
beslutningen,
hvor
en
lærer med kendskab til
elevens
faglighed
er
med
til
at
træffe
beslutning
om,
hvorvidt dette
vil
være
den
mest
gunstige
vej
der
bør
være en
for
eleven.
Den
manglende
visitation
kan
føre
til,
at
den forkerte
gruppe
elever
sterlæren
og
som
utilsigtet fravælger
folkeskolens
er
fulde
fagpakke,
nævnt,
som
jo
er
den
tilvælger
juniorme-
basiskompetence,
vi
at
Dl
i
samfund
enig
om,
er
vigtig
for
alle
børns
muligheder. Samtidig
skal det
understreges,
forlængelse
heraf
mener, at
praksisfaglighed,
formål
i
alle
som
generelt
bør
udbredes
i
folkeskolen
ved
konkret
at
blive indskrevet
som
fag.
som
DI
mener,
at
det
er en
meget
uhensigtsmæssig
italesættelse
af
erhvervsuddannelserne,
mini-
steriet
formulerer
i
sin
som
tilgang
til
juniormesterlære
ved
at
se
ordningen
som
et
tilbud til
elever,
”overvejer
at
påbegynde
en
erhvervsuddannelse,
og
som
oveni
oplever
at
være
skoletrætte”,
—
jf.
s.
46 i
bemærkninger
til
lovforslaget.
Sigtet
for
en
skoletræt elev skal ikke
nødvendigvis
være en
ungdomsuddannelse
umiddelbart
efter folkeskolen
og
en
erhvervsuddannelse
er en
krævende
uddannelse,
der ikke alene
bør
kobles med skoletrætte elever.
Di
er
derfor
også
stærkt
kritisk
overfor,
serne
for
elever,
der kommer
fra
på
adgangskravene
til erhvervsuddannel-
juniormesterlæreordningen.
Det
er
afgørende
for
erhvervsud-
at
man
slækker
dannelsernes
attraktivitet,
at
der
holdes
et
mis
med.
Derfor
er
det heller
ikke
fagligt højt
niveau.
Det
ønsker
DI
ikke
at
gå på kompro-
hensigtsmæssigt,
hvis
elever kan
optages
på
en
erhvervsuddan-
senere
nelse
uden
at
have
og
grundlaget
for
at
bestå
overgangskravene,
herunder
f.eks. ift.
engelsk
fysik/kemi.
fagskoler tilføjes
til
juniormesterlæreordningen
på
lige
uddannelse,
FGU-institutioner
og
ungdomsskoler.
i
forbindelse
med den
Derudover
foreslår
Dl,
at
frie
tutioner
for
erhvervsrettet
fod med
insti-
Rollen
som
erhvervsplaymaker,
der
bør
etableres
obligatoriske
erhvervs-
at
en
stor
del
praktik,
kan
endvidere anvendes
til
at
finde
egnede
virksomheder til
den
elev,
der
måtte
have be-
Det
er en
hov
for
at
finde
et
sted
at
komme
i
juniormesterlære.
kendsgerning,
af de
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0098.png
elever,
der
har
udfordringer
med den
klassiske
skolegang,
har
forældre,
der
stærke. Derfor
en
er
mindre
ressource-
også særligt
vigtigt,
at
kommunerne
understøtter
virksomhed til
eleven,
der
skal
i
juniormesterlære.
er
der
skoler
og
elever
i
at
finde
DI
mener
endvidere,
at
mulighederne
for
at
indfri
intentionerne
med
juniormesterlæren
end
de
er
betin-
get
af,
rende
at
der
åbnes
op
for,
at
de
unge
kan
udføre
andre
og nye
arbejdsopgaver,
nuvæ-
en
arbejdsmiljøregler
giver
mulighed
for.
Reglerne
betyder
reelt
set,
at
de
unge
fastholdes
i
tilskuerrolle
på
de
virksomheder,
som
kunne
være
interesserede
i
at
åbne
dørene
for
de
unge.
Hvis
eleverne
i
være
juniormesterlære
kun
passivt
kan
iagttage
noget,
som
bidrager
til
elevens
på
virksomheden,
vil det ikke
(eller virksomhedens)
motivation og
dermed
også læringsud-
ansatte
bytte.
udfordringer,
som
industrivirksomheder
med
relevans
for
junior-
mesterlæreordningen
står
overfor,
og
DI
skal
på
den
baggrund
opfordre
regeringen
til
at
frem-
lægge forslag
om
at
ændre
arbejdsmiljølovens regler
om
unges
arbejde
i
industrien,
så det bliver
muligt
for
Di,
en
Dansk Metal
og DI
har
drøftet
de
at
der
håndværksmæssige
opgaver.
Overordnet
er
det
væsentligt
for
arbejdes
for ensartede
og
dermed
overskuelige
regler
for alle
grupper
af
elever,
der
som
de
unge
at
udføre
flere
være
del af deres uddannelse skal
på
en
arbejdsplads.
Dansk Metal
og DI
foreslår,
at
reglerne
ændres,
så
der
i
princippet
kun
skelnes
mellem
to
grupper
af
unge,
som
omfatter
de
13
til
17-årige:
Det
vil
e
Unge,
som er
undervisningspligtige,
og
som
kun
udfører
arbejde
i
meget
lille
grad.
sige
fritidsjobbere
og
erhvervspraktikanter.
Andre
.&
arbejde
på
en
virksomhed
udgør
en
betydelig
del af
deres
uddannelse.
De
omfatter
unge
på trainee-ordninger,
lærlinge,
unge i
juniormester-
lære
samt
unge,
der
af
en
eller anden
grund
ikke
opfylder
den
fulde
undervisningspligt.
undervisningspligtige
er
unge,
hvor
Derudover bemærker
DI,
at
vi
deres
enige
i
Dansk
Metals
uddybende
betragtninger
om
arbejdsmiljø
i
høringssvar.
rådighed
og
DI
står
til
bidrager
gerne
med
sparring
og
samarbejde
i
arbejdet
med
at
få
skabt
dansk
en
er-
motiverende
folkeskole af
høj
kvalitet
og
med
et tæt
og
konstruktivt
samarbejde
med
hvervsliv.
PI
med
—
veflji
hilsen
MiKKeT fraarder
Dansk
Industri
|
10)
[I
Underdirektør,
Forskning,
Uddannelse
og
Mangfoldighed
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0099.png
DANSK
LÆRER
foreningen
ik
mmm
FOLKESKOLESEKTIONEN
Vedr:
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
Kvalitetsprogram
—
frihed
og
fordybelse.
Initiativer
Generelle
til
Lovforslag
nr.
1
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
overvejelser
overbevisning,
at
Vi
er
af den
skolebestyrelsen
skal
være
repræsenteret
af de
mennesker,
som
har direkte kontakt til
skolen.
Der
kan
sagtens
etableres
lokale
Det
er
samarbejder
til
virksomheder,
til
uden
at
der
sidder
repræsentanter
i
at
skolebestyrelsen.
at
gengæld
meget
positivt,
Det
vil
skolebestyrelsen
får
ret
til
en
deltage
i
skoleudviklingssamtalen.
forhåbentlig
betyde
input
også
større
indflydelse
for
den
enkelte
skole,
hvis
deres
er
imødekommes
af
kan
fastsætte
kommunen.
Det
også
en
reel
frisættelse,
at
skolebestyrelsen
principper
for
organisering
af skolens
hverdag,
herunder
digital
kommunikation
JE
8 44,
.
stk.
2.
Det
giver
elever, lærere,
skoleledere
og
skolebestyrelser
mulighed
på kommuneplan.
for
at
forme
skolen
i
langt
højere
grad
lokalt
og
ikke
Det
er
vigtigt
med
en
styrket
indsats
for
de
mest
udfordrede elever
i dansk
og
at
der
matematik,
hvis altså der
følger
ressourcer
med,
Det
giver
god
mening,
kan
gives
støtte
til
til de
elever,
det
hele
klassen,
så
har
længe
det
ikke
betyder,
der kan blive
mindre
støtte
om
som
særlige
behov. Mht.
afskaffelse
af
krav
et
intelligenstest
er
være
godt,
fordi
det
vil
tørlægge
allerede
drænet
PPR
for
ressourcer.
Det
vil
hensigtsmæssigt,
at
det
beskrives i
om
lovteksten,
at
det
en
er
skoleleder
i
samarbejde
af
faglige
med
lærer,
der
vurderer,
barnet skal
tilbydes
test
efter
screening
årsager.
Når
man
vælger
at
afskaffe
den understøttende
og
kravet
om
undervisning,
kravet
om
bevægelse
det
ikke
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse,
kan
er
undgås,
at
man
får den
tanke,
at
der
tale
om en
spareøvelse
pakket
ind
i frisættelse.
Det
kan
være
en
måde
at
skaffe
ressourcer
til andre
initiativer
i
forliget,
sådan
at
de
mange
tiltag
H
DANSKLÆRERFORENINGEN
GVR 13612528
RATHSACKSVEJ
7
1862 FREDERIKSBERG C
DANSKLFÆØDANSKLF.DK
DANSKLF.DK
TLF.:
33
79 00
10
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0100.png
bliver selvfinansierende,
Det
skal
være
er
vigtigt
at
understrege,
at
de
frigjorte
ressourcer
Side
2/8
sikret til
en
forbedring
af
elevernes
undervisning,
fx
to-lærertimer.
Der
er
ingen
tvivl
om, at
folkeskolen
trænger
til
at
få luft under
lokal
vingerne
og have
et
fint første
trin
mindre central
styring
mere
styring.
Folkeskoleforliget
er
på
vej
mod
det.
Fornyelse
og
slankning
Vi
er
af
folkeskolens
læreplaner
at
der
skal
er
i
Dansklærerforeningen begejstrede
for,
At
vi
laves
nye
Fagplaner
for
skal.
At
vi
alle
kan
fag.
igen
skal til
at
tale
om,
hvad det
undervisning
kan
og
og
sige
farvel
til
18 siders
matrix
med 3000
og
læringsmål
sætningen
”Eleven
kan”
og
de
nye
goddag
til
undervisningsformål
”Undervisningen
skal..”,
Der
skal
med
for
fagplaner
være
et
mulighedsrum
ro
undervisning
i
folkeskolen,
som
fordrer
et
langsommere
tempo,
som er
og
fordybelse.
Så
der
bliver
plads
til
undervisning,
kreativ
og
dannende,
fællesskabende, vedkommende,
uforudsigelig,
improviserende,
I den
forbindelse
er
det
vigtigt
at
tænke
stort,
både
for
fag
og
prøver.
Uden
omsvøb,
så
er
den reelle
magt
for
undervisning
i
fagene
i
udskolingen
lige
nu
styret
af
afgangsprøverne.
Det
farver
fagene,
om
vi
vil
det
eller
ej.
Derfor skal
arbejdet
for
en
med
fagplaner
af
og
prøver
ske
i
sammenhæng.
Vi kan ikke
skabe
samme
grundlag
nytænkning
plads
til
at
fagene,
hvis
vi
stadig
skal
til de
prøver,
Hvis
der kun
er
er
fjerne nogle
om?
mål
og
rette
kommaer,
hvor
stor
en
fagfornyelse
der så
egentlig
tale
Eleverne
i
folkeskolen bliver ikke
dygtigere
til
dansk,
og
det fremmer ikke
børnenes
mest
glæde
ved
at
gå
i
skole,
når
de bliver undervist
med
prøven
som
mål,
Det
er
brugte
argument
for,
hvorfor det
”prøvet
at
gå
til
prøve”.
vigtigt
med
prøver i
9.
klasse,
er, at
så
har eleverne
Vi
vil
gerne
understrege,
at
det
er
en
forfejlet
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0101.png
opfattelse,
Prøvegenren
ændrer
sig,
når
de
kommer
på ungdomsuddannelserne,
Og
det
Side
3/8
giver
bestemt ikke elever
en
lyst
til videre
uddannelse
at
være
blevet
halet
og
igennem
læseprøve, retskrivningsprøve,
skriftlig
fremstilling
mundtlig
prøve
i
dansk. Vi skal
have færre
prøver! Og
de
prøver,
vi skal
have,
skal
afspejle
om
undervisningen
og
ikke
styre
den. Når vi taler
færdigheder
i
dansk
er
det
ikke
interessant,
hvordan
det
ser
ud til
allersidst,
hvor
eleverne
bliver
prøvet
ved
prøver,
hvor
man
skal læse noveller
Det
er
på
tid
og
gætte
på,
hvilke
ord,
der
mangler på
den
tomme
linje.
derimod interessant
at
bruge
diagnostiske
læsetest
og
staveprøver
undervejs
i
skoleforløbet,
så læreren
kan
planlægge
sin
undervisning
efter det.
Det
en
er
ligeledes
interessant
at
se,
hvordan
de kan
er
bruge
de
færdigheder
i
kontekst
til sidst
i
skoleforløbet.
De prøver,
der
i
dansk i
er
dag,
kan
sagtens
tænkes
anderledes,
både de
skriftlige
og
de
mundtlige.
Der
i
gang
med
allerede
spændende
at
vi
forsøg
mundtlig
dansk,
men
det
er
mindst
lige
så
vigtigt,
kigger
på
de
skriftlige
prøver.
At
man
i
mellemtiden
vælger
det
at
fagenes
bindende
færdigheds-
alene
vil
være
og
vidensområder
gøres
vejledende,
der
så
er
fremover
fagenes
formål
og
kompetencemål,
bindende,
giver
god mening
som en
man
løsning,
på
de
indtil de
nye
fagplaner
er
klar.
Det
vil
også give
mulighed
for
at
ude
enkelte
skoler
kan
få gang i den
er
pædagogiske
og
didaktiske samtale
om,
hvad det
egentlig
er
der
vigtigt
i
undervisningen
i de
enkelte
fag.
Det
er
også positivt,
at
man
afskaffer
centralt krav
om
læseplaner.
Dog
skal
det
nævnes, at
der her
ville have
været
en
reel
mulighed
for faktisk
at
have
en
didaktisk
havde
i
med
og
pædagogisk
samtale
ude
på
skolerne,
som
som man
tidligere
tider,
hvor
man
lokalt.
havde lokale
læreplansudvalg,
arbejdede
læreplanerne
helt
Det
er
vigtigt,
at
man
får
kigget
på
de
obligatoriske
eller
bliver
emner
i
forbindelse
med
når
man
fagfornyelse,
og
at
de
enten
får
et
hjemsted
droppet,
har
haft
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0102.png
en
grundig
dialog
om,
hvad
der
egentlig
er
skolens
opgave
i
dag.
Men
beslutningen
Det
er
Side
4/8
om,
at
”Job
og
uddannelse” skal
integreres
i
danskfaget
er
hovedrystende.
godt
pga.
de mange timer
at
åbenlyst,
sammen
at
dansklæreren kender sine elever
man er
med
dem,
men
at
det
skulle
er
være
begrundelsen
for,
Det
er
dansklæreren
nu
skal
lave
uddannelsesvejledning,
Danskfaget
kan
skriver
en
ikke
sagligt.
en
ikke
dansklærerens
eller
fagets
opgave.
fx
tilbyde
forståelse
af eleverne
selv,
relationer
det
er
og
hvordan
man
ansøgning,
men
ikke
danskfagets
opgave,
at
uddannelsesrette eleverne,
Det
giver mening,
hvis
job
og
uddannelse fx
også
bliver
en
del
af
historie
og
samfundsfag,
da
der
er
nogle
klare
overlap
i
fagligheden
der
er
tænkt
med
emnet
og
emner
der
allerede
diskuteres
i
kulturfagene.
Afskaffelse
af
centralt krav
om
fuld
kompetencedækning
princip
om
i
indskolingen
Indskolingen
burde
være
omfattet
af
et
af
fuld
”to-lærer”
og
”få-lærer”-
dækning.
Hvis
afskaffelsen
møder færre
kompetencedækning
er
medfører,
at
indskolingseleverne
det
forskellige
voksne,
det
en
god
idé.
Men
hvis
betyder,
at
der
bliver
undervist i
være
dansk
uden
ses
kompetencedækning
på
læseresultaterne
i
indskolingen,
få år.
vil det
katastrofalt.
Det
vil
kunne
om
Afskaffelse
af
krav
om
den
obligatoriske projektopgave
mere
i
9.
klasse
er
Vi
bifalder i
det
store
hele ideen med
vores
frihed
til
den
enkelte
skole,
Det
som
en
ikke
og
indtryk,
at
den
obligatoriske
projektopgave
opleves
er
unødvendig
ubelejlig
binding
ude
i
folkeskolen.
Vi
en
indforståede
med,
at
den
enkelte
skole
men
fortsat
gerne
må
afvikle
projektopgave,
vi
er
bekymrede
for,
om
projektarbejdet,
når
det ikke
længere
er
obligatorisk,
vil
blive
nedprioriteret på
den
enkelte
skole
både
Når vi
ærgrer
på
mellemtrinnet
og
i
udskolingen.
afskaffelsen
af
projektopgavens
status
som
os
over
obligatorisk
i
9.
klasse,
skyldes
det,
at
projektopgaven
praktisk
i
vores
øjne
er
et
afgørende
element
I
en
i
at
skabe
et
varieret
og
orienteret skoleforløb.
udskoling,
hvor
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0103.png
prøvetrykket
Her
har
er
en
udfordring,
skaber
netop
projektopgaven tiltrængt
variation.
Side
5/8
undervisningen
og
læreprocesserne
en
anden
form,
hvilket
giver
mulighed
bør
projektopgaven
for
differentiering
og
tværfagligt
arbejde.
Derfor
er
prioriteres.
I
den
nye
folkeskoleaftale
praksisfaglighed
desuden
en
høj
prioritet.
i alle
Vi
mener,
at
praktisk
orienteret
undervisning
bør finde sted
den
del
af
fag.
Projektopgaven
er
måske
står
stærkest
udskolingen,
hvor
den
praktisk
orienterede
undervisning
på
tværs
af
fagene
og
hvor eleverne
kan
kombinere
deres viden
og
færdigheder
fra
forskellige
fag
til
at
skabe
kreative
og
relevante
produkter,
Juniormesterlære
i
Det
er
udskolingen
er
en
dejligt,
at
der
ambition
om
flere
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen,
men
det
er
kedeligt,
at
det sker
på bekostning
af
brug
for
er
billedkunst
og
engelsk
i
indskolingen,
og
mere
Dét
de
ældste
elever
har
færre
afgangsprøver
reel
indflydelse på
den
daglige
undervisning.
Det
løser
juniormesterlære,
alle
og
et
ekstra
erhveryspraktik
til
valgfag
ikke.
Der
som
er
i
den
grad
elever,
et
som
efter
8-9
års
skolegang
er
gået
kold i
oplevelsen
er
en
og
har
brug
for
andet
og
bedre
tilbud.
Juniormesterlære
af
disse elever
nu
er
en
rigtig god
måde
at
imødekomme
nogle
på,
og
det findes
allerede i
dag
i mindre
at
en
praktikforløb,
som
også
mulighed.
ikke
er
Det
er
imidlertid
problematisk,
afgangsprøve
med
juniormesterlære
er
adgangsgivende
til
det
er
STX og
EUX. Det
at
mindske
elevernes
fremtidsmuligheder.
Og
ikke,
fordi
vi
i
Dansklærerforeningen
der
er
mener,
at
alle børn
skal
på
gymnasiet
en
eller
lignende,
men
flere
elever,
som
gerne
vil
og
sagtens
kan
tage
gymnasial
uddannelse,
grundskoleforløb.
en
som er
blevet
umanerligt
skoletrætte i
som
slutningen
ser
af deres
En
anden konsekvens ved
idéen,
mellem de
den
ud
nu
er,
at
der
vil
blive
skabt
som
kløft
elever,
A
og
som
tager
juniormesterlære
og de
B-hold.
Det
er
ikke gør,
Der
vil
blive
skabt
et
et
ikke
meningen
med
folkeskolen.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0104.png
Side
6/8
Ny timetalsfordeling
Det
og
er
en
uambitiøs
timetalsfordeling,
et
da
man
rykker
rundt
på
de små
fags
timer
tager
fra
ét
valgfag
for
at
give
til
store
andet
valgfag.
Det
er
på
tide,
at
man
kigger
ikke
i sin
iver
efter
at
komme flere
på
de
fag,
dansk
og
matematik,
så
man
fagligheder
eller
obligatoriske
emner
ind i
de
to
fag
ender
med
at
udvande
dem.
Det
er
glædeligt,
at
der
skal
være
mulighed
for
flere
valgfag
i
udskolingen,
i
men
at
der
tages
timer fra
idrætsundervisningen
udskolingen,
er
underligt
i
denne
dagsorden
med
mere
praktisk
undervisning
for
de ældste.
Teknologiforståelse
som
Det
er
ny
faglighed
i
folkeskolen
vurderet,
at
ærgerligt,
at
man
har
Teknologiforståelse
da
man
ikke
skal
være
et
selvstændigt
fag.
var
Det
havde
givet rigtig
god
mening,
sikre,
at
i
samme
åndedrag
og
blevet
nødt
til
at
der
ville
følge
efteruddannelse
kompetenceudvikling
med.
Nu
skal
faget integreres
i
andre
fag
på
bestemte
er
klassetrin
og
det bliver
timer,
højst
sandsynlig
dansk
mfl.,
fordi det
faget
med
flest
Der
er
ingen
tvivl
om
der
er
brug
for
en
teknologiforståelse
udfordring,
og
at
det
i forhold
til
den verden
skal
eleverne
lever
i.
Det
er
imidlertid
nu
integreres
er
i andre
at
fag,
fordi
faget
på
den
måde
bliver
ujævnt
personbåret,
Det
vigtigt,
der
følger
kompetenceudvikling
med
og
at
det ikke bliver
en
konceptløsning
uden
sans
for
danskundervisning,
elever
og
muligt
at
lærerliv.
Og
hvor ville
det have
været
skønt,
hvis
et
det
havde
været
bliver
udfolde
teknologiforståelse
som
tværfagligt
fag.
Det
er
vanskeligt,
når
det skal
integreres
i
eksisterende
fag,
der allerede
belastede
af
stoftrængsel.
Billedkunst
i 1.
klasse skal
bevares
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0105.png
Det
er
helt
uforståeligt
og
utænkeligt,
at
børn ikke
skal have
mulighed
fra
for
at
Side
7/8
udtrykke sig
praktisk,
kreativt,
eksperimenterende
og
innovativt
helt
samt
lære
at
reflektere
over
den
1.klasse,
billedkultur,
de
selv står
midt
i.
man
er
Evnen
til
at
kunne
øves
begå
sig
igennem
i
en
billedverden
er
ikke
noget
født
med,
det
skal
og
læres
hele
skoleforløbet.
I
billedkunst
kvalificeres
og udvikles elevernes
både
billedsprog
analogt
og
digitalt,
en
som er
færdigheder
der
rækker
langt
ud
over
faget
selv, Med
skoledagsorden
om mere
praksisfaglighed,
netop
vælger
at
mindre
skærm og
bedre
trivsel,
har
vi
svært
ved
at
forstå,
at
man
fjerne
et
praktisk
på
fag
som
billedkunst
i
1.klasse,
hvor
deres
at
blive
sat
i
virkelyst,
kreativitet
og
fantasi står
spring
til
Det
er
spil
og
udfordret
af
en
kvalificeret
en
billedkunstundervisning.
tegning
til
en
ikke
billedkunstundervisning,
når der
tegnes
et
umiddelbar
tekst,
klippes
gækkebrev
eller
laves
en
foldebog
i
dansk.
Det
er
praktisk
dansk.
forskellige
er
I
billedkunst
lærer eleverne
at
tænke med
hænderne
inden for
flere
udtryksformer
og
materialer
i
et
billedkunstværksted,
modsat
hvad der
har
mulighed
for i
et
almindeligt
klasseværelse, Børn
er
brug
for
mere
end det talte
og
skrevne sprog. Der
ingen
tvivl
om
at
bevaringen
af
billedkunst
styrker
fagligheden
i
dansk
og
de
andre
boglige fag.
På vegne af
Dansklærerforeningens
bestyrelse,
Med
venlig
hilsen
Jens
Raahauge, bestyrelsesmedlem
Katja
Gottlieb,
næstformand
Ida
Geertz-Jensen,
formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0106.png
DANSK
Je
foreningen
LÆRER
mmm
kt
FOLKESKOLESEKTIONEN
Vedr:
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
Kvalitetsprogram
—
frihed
og
fordybelse.
Lovforslag
Det
er
nr.
2
om
mulighed
for
karaktergivning
på
6.
og
7. klassetrin.
vigtigere
at
arbejde
med
karakterdannelsen
end
at
give
elever i 6. og
7.
klasse
karakterer
i
at
gøre
dette
til
en
forskellige
fag.
mulighed
på
Det
er
sympatisk,
skole,
at
man
vil
frisætte
skolen
ved
den
enkelte
samt
at
man
understreger,
at
enighed
der
skal
medfølge
feedback
mundtlig
eller
skriftlig
og
være
mellem
skoleledelse
og
skolebestyrelsen
om
at
gøre dette
til
virkelighed.
Vi
vil
på
det
kraftigste
anbefale,
over
at
man
ikke
benytter
sig
af denne
mulighed.
flytter
vi
er
Karakterræs
går
ud
undervisningsmiljøet
er
og elevernes trivsel. Det
elevernes
fokus
fra
dét,
der
vigtigt, nemlig
vigtigheden
1
selve
undervisningen,
være
som
fælles,
om
til det lille
at
være
tal,
og
fra
af
at
lære
og
nysgerrig
på
nyt
bliver
stof,
til
det
banehalvdel,
og
didaktiske
strategisk
forhold
til
karakterer;
man
på
den
man
spiller
sikkert
på.
Der
findes
mange
andre
og
bedre
pædagogiske
værktøjer
end
karaktergivning,
hvis
man
skal
guide
eleverne
i
deres
faglige
niveau.
På
vegne
af
Dansklærerforeningens
bestyrelse,
Med
venlig
hilsen
Jens
Raahauge,
bestyrelsesmedlem
næstformand
Katja
Gottlieb,
Ida
Geertz-Jensen,
formand
fk
DANSKLÆRERFORENINGEN
CVR
13412528
RATHSACKSVEJ
7
1852
FREDERIKSBERG
C
DANISKLFÆDAMSKLF.DK
DANSKLF.DK
TLF...
33
79 00
10
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0107.png
DANSK
METAL
Børne- og
Undervisningsministeriet
Uddannelses- og
IKT-sekretariatet
Molestien
7
2450
København
Sv
Telefon
33 63
20 00
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
K
metalædanskmetal.dk
danskmetal.dk
Deres ref: MELY
27-06-2024
HØRINGSSVAR
VEDR. HØRING OVER
LOVFORSLAG,
SOM UDMØNTER
DELE
KESKOLENS
KVALITETSPROGRAM MV.
AF
AFTALE OM FOL-
Dansk Metal takker for
muligheden
for
at
indgive
høringssvar
ifm.
ovenstående hø-
ring.
Indledningsvist
grammet,
som
vil
Dansk Metal
prioriterer
en
tilkendegive
sin
generelle opbakning
til
kvalitetspro-
mere
praksisfaglig
folkeskole,
hvor eleverne gennem
er-
hvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde
og
praksisnær undervisning
i
bla.
natur-
fag,
håndværk og
design, teknologiforståelse
i moderne værksteder
gerne skulle
blive
begejstrede
for
fagenes praktiske
anvendelse.
følgende
bemærkninger
vedr. de enkelte
initiativer,
som
fremgår
af "Lov
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
M.v.)”.
Juniormesterlære
Dansk
Metal
være
ser
Herudover
har Dansk Metal
positivt på
den
foreslåede
juniormesterlæreordning
og
mere
at
den
skal
et
tiltag
for
at
sikre
varierede
mere
for
at
afslutte folkeskolen med
et
Det
imidlertid Dansk Metals
undervisningsforløb,
praktisk
sigte.
at
hvor elever
får
mulighed
er
der åbnes op
for,
at
de
unge
kan
udføre
an-
juniormesterlæren
er
dre
og nye
arbejdsopgaver
end de
nuværende
arbejdsmiljøregler giver
mulighed
for.
Reglerne betyder
reelt
set,
at
de unge fastholdes
i
en
tilskuerrolle
på
de
virksomheder,
med
som
vurdering,
betinget
af,
at
mulighederne
for
at
indfri
intentionerne
kunne
være
interesserede
i
at
åbne
dørene
for de unge.
Dansk Metal
repræsenterer,
vil
For
industrien,
som
juniormesterlæren
være
relevant
forsvarlige
arbejdsmiljøforhold.
Den
teknologiske
udvikling
indenfor maskiner og
håndværktøjer
har udviklet
sig
markant,
siden
de
oprindelige arbejdsmiljøregler
blev
fastlagt.
På
en
lang
række områder
er
sikkerheden
blevet
en
integreret
del af maskiner
og
værktøj.
Det
ændrer
dog
ikke
ved,
at
det
stadig
er
yderst
vigtigt,
at
anvendelsen af
maskiner og
værktøj
foregår
under
betryggende
forhold. Sikkerhed
og
arbejdsmiljø på
de enkelte
virksomheder handler både
om
sikre
maskiner og
værktøj
men
også
om
introduktion,
i den
rækkefølge.
instruktion,
oplæring,
opsyn
og
tilsyn
og
—
meningsfuld,
hvis
eleverne får
lov til
at
udføre flere opgaver
under
fuldt
d7TAC
DK
3054
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0108.png
udfordringer,
som
industrivirksomheder
med relevans for
juniormesterlæreordningen
står
overfor,
og Dansk
Metal skal
på
den
Dansk Metal og Dansk Industri har drøftet de
baggrund opfordre regeringen
til
at
fremlægge
forslag
om
at
ændre
arbejdsmiljølo-
vens
regler
om
unges
arbejde
i
industrien,
så
det
bliver
muligt
for
de
unge
at
udføre
flere
håndværksmæssige
opgaver.
Overordnet
med
er
det
væsentligt
for
Dansk
Metal,
at
der
arbejdes
som en
for
ensartede
og
der-
del af
deres uddan-
overskuelige
regler
for
alle
grupper af
elever,
nelse
skal
være
på
en
arbejdsplads.
Dansk
Metal og Dansk Industri
der
foreslår,
som
at
skelnes mellem 2 grupper af unge
«+
reglerne
ændres,
så
der
i
princippet
omfatter
de 13
til
17-årige:
kun
Unge
som er
undervisningspligtige
og
som
kun
udfører
arbejde
i
meget
grad.
Det
vil
sige
fritidsjobbere
og
erhvervspraktikanter.
Andre
lille
undervisningspligtige
unge,
hvor
arbejde
på
en
virksomhed
udgør
en
betydelig
del af deres uddannelse.
De
omfatter unge
der
af
lærlinge,
unge i
juniormesterlære
samt
unge,
opfylder
den
fulde
undervisningspligt.
Dansk Metal
og
Dansk
Industri
foreslår,
at
de
på trainee-ordninger,
en
eller anden
grund
ikke
regler
efter
arbejdsmiljøloven
som
gæl-
der for unge i
erhvervspraktik, også
kommer til
at
gælde
for
fritidsjobbere.
Der
er
i
dag
flere restriktioner for
fritidsjobbere
end for unge i
samme
alder,
som
er
i
erhvervsprak-
tik.
Derudover
foreslås
det,
at
de
regler,
der
i
dag gælder
gælde
unge
for
den
som
for
lærlinge
på
erhvervsuddan-
unge
i
nelser,
skal udvides til
også
at
kommende juniormesterlære,
eller anden
trainee-ordning
og alle
andre
fulde
undervisningspligt.
af
en
grund
ikke
opfylder
den
Lovforslaget
er
i
Dansk Metals
optik
ikke
tilstrækkelig
tydelig
om,
hvordan
en
virksom-
hed
godkendes
til
at
være
oplæringssted.
Her
forestår
Dansk
Metal,
at
muligheden
for
at
være
oplæringssted
for
juniormesterlærlinge
skal
være
forbeholdt
virksomheder,
der
er
godkendte
til
at
have
lærlinge
eller elever
på
erhvervsuddannelserne. Hermed
har der allerede
været
rer
en
formel
vurdering
og
godkendelse
af,
at
virksomheden leve-
forsvarlige oplæringsforhold.
Virksomheder,
der
beskæftiger
unge i
aldersgruppen
skal allerede efter de
gældende
regler
udarbejde
en
særlig arbejdspladsvurdering
(APV)
af
de
unges
arbejde.
Det skal
være
opfylder
de
krav,
der
gælder
om
unges
arbejdsmiljø.
Virksomheder,
som
ønsker
hjælp
til
dette,
kan få
hjælp
af
en
autoriseret
arbejdsmiljørådgiver
(eller
af
parternes
fælles
konsulenttjene-
ste).
For
at
sikre
at
virksomhedens
interne dokumentation
for,
at
virksomheden
arbejdsmiljøet på
virksomheder
er
forsvarligt,
skal der fastsættes krav
til,
hvilke
forhold unge APV'en skal
redegøre
for. Det omfatter bl.a.
introduktion,
instruk-
ansvaret
for
at
tion,
opsyn og
tilsyn
med de unge
under
arbejdet
og
hvem,
der har
give
de
unge
instruktion
til de enkelte opgaver, holde opsyn med dem og føre
tilsyn
med
dem,
herunder hvordan virksomheden har sikret
sig,
at
de
pågældende
har
de
Side 2 af 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0109.png
nødvendige
kompetencer.
Men
også
at
virksomhedens
maskiner
og
udstyr
er
sikret
mindst
efter
arbejdsmiljølovens
og Maskindirektivets bestemmelser.
Der
kan bl.a.
henvises til
en
lang
række
vejledninger
fra
8£A
/ndustri,
som
gennemdår
krav og
prak-
tiske
løsninger.
lovforslaget
er
på
de
15 til
17
årige
kan
der
være
behov for
at
under-
søge
behovet
for
også
at
lade unge
på
13 og
14
år udføre
andre
og flere opgaver end
reglerne
i
øjeblikket
giver mulighed
for.
Endeligt
bemærker
Dansk
Metal,
at
det
fremføres
(side
47),
at
"det
er
centralt,
at
initia-
Selvom fokus
i
tivet løftes
i
samarbejde
med
arbejdsgiverorganisationerne
for
at
understøtte
imple-
menteringen
af
initiativet”,
og
at
”Arbejdsgiverorganisationerne
vil
derfor blive inddra-
get
i
arbejdet
med
at
sikre,
at
de
aftaler,
der
indgås
mellem elever og
virksomheder,
så
vidt
muligt
lever
op
til
lovens krav".
Her
bør
relevante
arbejdstagerorganisationer
ifølge
Dansk Metal
inddrages på lige
fod.
Erhvervspraktik
Dansk
Metal bakker op
om
indførslen af
den
obligatoriske erhvervspraktik,
herunder
undervis-
også
at
det
i
bemærkningerne
(side 62)
gøres
klart,
at
folkeskolen
gennem
ningen
skal
understøtte
erhvervspraktikken
før,
under
og efter
praktikken.
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
foreslås,
i
folkeskolen
at
teknologiforståelse
integreres
i
andre
fag
således
at
eleverne lærer
at
forholde
sig
kritisk og demokratisk
til
teknologiens
indfly-
delse
på
diverse
fag.
Dansk Metal
mener
imidlertid
også,
at
(digital)
teknologiforstå-
—
Dansk
Metal vil
at
rose,
at
det
obligatorisk fag
i folkeskolen.
Dette skal
både
sikre
en
god
overgang
fra
grundskole tilungdomsuddannelse,
give
elever
et
grundlag
for
at
forstå
teknologi-
ens
indflydelse,
samt
ikke mindst understøtte den nationale STEM-
strategi/naturvi-
else bør
være
et
denskabsstrategi.
teknologiforståelse
som
integreret
faglighed
i alle
fag
vil
Dansk Metal
påpege,
der skal ske den
nødvendige
opkvalificering
af
lærerne,
så
der kan
undervises
på
et
højt
niveau og sikres
prioritering
af
fagligheden
på
området.
Fsva.
at
På vegne af Dansk Metal
Mette
Mail:
Lyshøj,
souschef
melyadanskmetal.dk
Tlf: 20367553
Side3af 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0110.png
e
FR
27.
juni
2024
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
Psykolog
Forenings
høringssvar
til
høring
over
udkast
til
lov-
forslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Dansk
Fokus
i
Dansk
høringssvar
vedrører
PPR
Psykolog
Forening
takker
for
muligheden
forslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram”.
Dansk
for
at
give
høringssvar
til
”Høring
over
udkast
til
lov-
Psykolog
Forening
har
valgt
at
kommentere
på
rådet,
hvor
psykologer
er
den
største
faggruppe.
Ændring
af
støtteregler
den
del af
lovforslaget,
som
vedrører
PPR-om-
angår
forslaget
om
”Præcisering
af
regler
med henblik
på
at
støtte
kan
gives
til
hele
klas-
sen”,
så bakker Dansk
Psykolog Forening
fuldtonet
op
om
denne
præcisering.
Dansk
Psykolog
For-
ening
har
længe
gjort opmærksom
på,
at
hvis
støttesystemet
udelukkende kan
pege
på
individuelle
foranstaltninger,
så
mangler
PPR
et
mandat til
at
arbejde
med
forebyggende
indsatser
på
klasseni-
veau.
Derfor
er
denne
lovændring
et
skridt
i
den
rigtige
retning,
og Dansk
Psykolog
Forening
håber
at
langt
flere skoler vil bede
PPR
om
at
forholde
sig
til
mistrivsel,
uro
og
uopmærksomhed o.lign.
på
klasseniveau,
frem for
som
nu
primært
at
efterspørge
individrettede
vurderinger.
-
-
For
så
vidt
Afskaffelse af krav
Dansk
om
intelligenstest
Psykolog
Forening
bakker
op
om,
at
der ikke skal
være
et
retskrav
på intelligenstest
af
elever,
der
ved
screening,
viser
tegn
på
høj
intelligens.
PPR-ressourcer
er
knappe
pga. det
stigende
antal
henvendelser
fra
lærere,
der
har
brug
for
hjælp
pga.
børn
i
mistrivsel,
samtidig
med
at
PPR
skal
vare-
tage
flere
forebyggende
indsatser.
Dertil
kommer,
at
en
intelligenstest
ikke
er
nødvendig
for
at
iværksætte
initiativer,
som
kan under-
støtte
børn
med
høj intelligens.
Derfor bakker
Dansk
Psykolog
Forening
op
om
at
intelligenstest
skal
tilbydes,
hvis
skoleleder/lærer
efter
inddragelse
af
PPR
vurderer,
at
det
er
relevant.
Undersøgelse
af
langvarigt bekymrende
Dansk
fravær
Psykolog Forening
hilser
undersøgelsen
af
langvarigt
bekymrende
fravær
velkommen,
og
ser
frem
til
at
blive
inddraget
i
det kommende
arbejde
qua
PPR
psykologernes
rolle og
ekspertviden
om
denne
målgruppe.
Det
samme
gælder forsøg
med
online-undervisning
for denne
målgruppe.
Det
er
i
den
forbindelse
vigtigt
at
være
opmærksom
på,
at
online-undervisning
altid skal
være
et
mid-
lertidigt
tilbud.
Der
kan
være
en
bekymring
for,
at
børn
der har
brug
for
et
specialtilbud
eller
støtte
i
folkeskolen,
ender
med
at
blive
parkeret bag
skærmen
med
online-undervisning.
Dansk
Psykolog
Forening
ser
ligeledes
frem til
at
blive
inddraget
i
dette
forsøg.
Flere
pædagogiske kompetencer
tæt
på
eleverne
Psykolog
Forening
forholder
sig positivt
overfor
initiativet
med
at
tilføre
flere midler
til
efter-
uddannelse eller
praksisnær kompetenceudvikling. Særligt
ønsker
Dansk
Psykolog
Forening
at
frem-
hæve,
at
midlerne
kan
gå
til
at
styrke
den lokale
praksisnære
kompetenceudvikling,
ved
at
PPR-med-
arbejderne
sparrer direkte
med
lærere og
pædagoger
om
undervisningen
og
tilbyder
på-jobbet-
Dansk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0111.png
e
Æ
27.
juni
2024
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
træning
mv.
for
at
understøtte
skolernes
arbejde
med
inkluderende
lærings-
miljøer.
Det
er
en
opgave,
som
PPR
allerede
arbejder
med,
men som
mange
steder
er
vanskelig
at
prioritere
tilstrækkeligt
pga.
den
stigende
mistrivsel,
som
har
skabt
et
pres
på
PPR,
uden
at
der
tilsvarende
er
fulgt
flere
ressourcer
med.
Den
udvikling
har skabt
en
ond
spiral,
hvor
PPRs
ressourcer
i
vidt
omfang
bruges
til
individuelle
vurderinger
af
børn
i
svær
mistrivsel,
mens
det
forebyggende
og
konsultative
arbejde
må
nedprioriteres.
Det
er
også
positivt,
at
midlerne kan
anvendes til
opbygningen
af
specialpædagogisk
kompetenceud-
vikling
på
skolerne,
da
analyseinstituttet
EVA's
rapport
om
PPR
netop
viste,
at
disse
kompetencer
mangler
på
skolerne.
Dansk
Psykolog Forening
ønsker
vedrørende
den kommende
psykologfaglige
overbygningsuddan-
nelse
at
bemærke,
at
EVAs
analyse
konkluderede,
at
der ikke
mangler kompetencer
i
PPR.
Dansk
Psy-
kolog
Forening
ønsker
også
at
anføre,
at
psykolog
er en
beskyttet
titel,
og
at
den
nye
uddannelse såle-
des ikke kan
føre
til
en
titel
som
inkluderer
”psykolog”;
f.eks.
skolepsykolog.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0112.png
Nyborg,
juni
2024
Jour.nr:
24-040U/BFN/fk
Høringssvar
fra Dansk
Skoleidræt
Dansk
Skoleidræt
takker for
Vi
har
med interesse
om
ny
skoleaftale
muligheden
for
at
indgive
høringssvar.
om
om
fulgt
den
politiske
kommentarer før
proces
kvalitetsprogrammet
af
aftalen.
Vi vil
vores
for
folkeskolen
og
ligeledes
forholdt
os
til udkastet for
aftaleteksten
den nye
folkeskoleaftale.
Vi vil i
følgende
høringssvar
give
vores
udmøntning
af
dele
det
er
særligt
fokusere
på
bevægelse
i
skoledagen
og
idrætsfaget,
da
Dansk Skoleidræts
høringssvar
orienterer
1.
der,
at
vi
har
om
virke.
sig
således
del
1
af
høringsmaterialet:
forskellige
Lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
andre
love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
M.v.)
sammenhæng:
Dansk
Skoleidræt bemærker i
den
Ny
timetalsfordeling
Det
fremgår,
at
timetallet
i
samme som
idrætsfaget
skæres
fra
tre
til
to
ugentlige
timer
på
7.-9.
klassetrin,
så
bekymrer
grundlæggende
det bliver
det
på
skolens
øvrige
klassetrin.
Det
ærgrer
og
set
Dansk
Skoleidræt
som
idrætsfagets
interesseorganisation.
fag,
der
styrker
de
personlige,
sociale
og
kropslige
kompetencer.
har vi
sammen
Vi
ser
idrætsfaget
en
som
et
Gennem
lang
årrække
læringsfag.
med
idrætsfagets
parter
arbejdet
hårdt
og
målrettet
være
for,
at
idrætsundervisningen
i
den danske skole
både
skal
dannelses-
og
-
et
aktivitetsfag
såvel
som
et
Derfor
er
vi
også
glade
for,
som
at
faget
i
dag
har
tydelige kompetencemål
men
ikke bare for elevernes
idrætsfag-faglige færdigheder,
også
for deres
er
kompetencer
i
der
at
er
indgå
i fælles
læringsprocesser
såvel
personlige kompetencer.
Dette
færdigheder,
vigtige
i
dagens
samfund.
Vi
frygter,
at
en
reduktion
af
undervisningstimer
vil
få
konsekvenser
for
idrætsfagets
tabt.
status
og
prioritering
i
skoledagen
og
Dette
kan
desuden
få
at
disse
dannelsesdimensioner
dermed vil
gå
samfundsmæssige
konsekvenser for
børn
og
unges
sundhed
og
trivsel,
dårligere
vigtigt
for
tidligere.
Vi
vi
er
er
-
motorik
samt
at
vanskeligheder
med
at
indgå
i
fællesskaber,
fordi
idrætsfaget
er
ekstremt
er
forebygge
disse
udfordringer.
Sidstnævnte
hænge
sammen
kun blevet endnu
vigtigere,
efter
at
vi
kan
konstatere,
at
de
børn,
der
starter
i
skolen,
starter
med
større
motoriske
Det
kan
udfordringer
end
med
det
til
stigende skærmforbrug.
af
et
som
vi
også
vil vende
tilbage
om
-
glade
for
indførelsen
nyt,
idrætspræget
valgfag,
tale
men
virkelig
bekymrede
for,
de
det
er
tilstrækkeligt
som
erstatning
for
de færre
idrætstimer
er
om
på
7.-9.
klassetrin, Det
tror
vi
ikke,
at
det kommer til
at
være.
Når
der
et
valgfag,
så får
end
nogle
elever
-
formentlig
allermest
idrætsinteresserede
-
måske
mere
bevægelse
dansk
+?
Skoleidræt
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0113.png
Nyborg,
juni
2024
Jour.nr:
24-040u/BFN/fk
tidligere,
mens
er
andre
elever
ikke
vælger valgfaget.
Det
er
et
opmærksomhedspunkt,
som
at
det
på
den
måde
de
elever,
man
som
ville have allermest
gavn
af
ekstra
idræt,
ikke
får
det.
Vi
håber
derfor,
at
at
man
i det
videre
arbejde
med folkeskolen vil
tage
man
denne
konsekvens
op,
og
får
overvejet,
hvordan
kan
tage
flere
initiativer,
der
kan
forebygge
de
samfundsmæssige
udfordringer
for
timetallet
kan
skabe.
børn
og unge
på
en
måde,
som
vi
ser,
at
reduktionen
af
Lettelse af
prøvetrykket
i
folkeskolen
Dansk Skoleidræt
har
konstateret,
at
prøven i
idræt
har
været
med
til
at
har skabt
en
højne
fagets
status
og
klar
læringsretning
for
idrætsfaget
bare
er
er
de
senere
år.
Populært
sagt
men
har
det
været
med
til
at
sikre,
at
faget
ikke
kan
et
”vikarfag
med
rundbold”,
et
fag,
som
inkluderer alle
elever,
og
hvor
det
ikke kun
de elever
med
stærke
færdigheder
i de
idrætsspecifikke
discipliner,
som
opleve
succes.
Det
må
ikke
orienteret
gå
tabt,
når
der ikke
det
er
længere
er en
afgangsprøve. Selvfølgelig
med
er
idræt
et
praktisk
aktivitetsfag,
men
også
et
dannelsesfag
tydelige
mål
inden for de
kropslige
og
sociale
dimensioner.
Det har
både
den
øgede mængde
undervisning
prøven
været
med
til
at
sikre.
på
7.-9.
klassetrin
samt
at
afskaffelsen
af
Mange
idrætslærere
er
bekymrede
for,
udtryk
for
afgangsprøven
verden
om
vil
true
idrætsfagets
en
status
og
anerkendelse
i
skolen.
Det handler ikke for alt
i
at
beholde
afgangsprøve,
at
blive
det
er mere
et
en
dyb
bekymring
for,
som
en
at
idrætsundervisningen
risikerer
nedprioriteret
eller
miste
sin
legitimitet
værdifuld
del af elevernes
dannelse
og
uddannelse.
Dansk Skoleidræt erkender
dog
også,
at
prøven
i
idræt
har
været
for
kompleks
og
teoritung.
Afskaffelsen af
sætte
fokus
afgangsprøven
kan
derfor
også
åbne
døren for
nye
tilgange
til
undervisningen
og
på
elevernes individuelle
udvikling
og
trivsel.
Men vi
må
også
tage højde
om
for
de
udfordringer,
validitet
og
der
følger
med.
Uden
en
standardiseret
prøve kan
bekymringer
at
man
evalueringens
objektivitet
opstå.
De færre
som en
er
timer
og
afskaffelsen
af
prøven
gør,
at
Dansk
Skoleidræt
frygter,
at
det
ender
svækkelse af
et
idrætsfaget.
Vi
håber,
politisk
vil
gøre
noget
for
at
sikre,
at
idræt
fortsat
fag
med
høj
status
både
blandt
elever,
idrætslærere,
skoleledere
og
alle andre
aktører
i
og
omkring
skolen.
Afskaffelse af
centralt krav
Dansk
Skoleidræt
noterer
om
Motion
og
bevægelse
være
sig,
at
der
ikke
længere
skal
et
reguleret
at
det
minutkrav
vedrørende
er
gennemsnitligt
45
minutters
er
en
daglig
motion
og
bevægelse,
men
stadig
aftaleparternes
os,
da vi har
ønske,
at
bevægelse
central
del af
fremtidens
en
skolevirkelighed.
Det
ærgrer
set,
at
lovkravet
har
været
med til
at
skabe
at
forpligtelse
ved
skolebestyrelser
og
ledelser
for
bringe
emnet
på
dagsordenen
og
skabe
strukturelle
understøttende
indsatser. Vi
anerkender
har
virket
efter
dog,
det
at
de
45 minutters
bevægelse
ikke
hensigten
på
alle skoler
-
men
det
har
at
de
dog
mange
steder. Over halvdelen
af
landets skoler har
arbejdet
målrettet
og
vurderer,
dansk
+
Skoleidræt
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0114.png
Nyborg,
juni
2024
Jour.nr:
24-040U/BFN/fk
er
i
mål.
Det
er
flot,
da vi
fra
implementeringsforskningen
ved,
at
en
sådan
kulturændring
tager
mellem 10-15
år
at
implementere.
Loven har
med
andre ord skabt
et
grundlag
for
strukturer,
kulturer,
nye
didaktiker
og
nye indsatser indenfor
bevægelse
i
skolen.
Derfor
er
det
også
vigtigt
for Dansk
Skoleidræt,
at
er
regeringen
lægger
op til
nye
initiativer,
som
skal
sikre,
at
bevægelse
i skolen
fortsat
konstaterer
i udkastet til
på
både
skolernes
og
den
politiske
dagsorden.
Vi
lovforslaget,
at
det i
fremtiden skal
være en
lokal
beslutning
på
den
i
enkelte
skole
at
bestemme,
hvordan
og
i
hvilket
omfang
motion
og
bevægelse
skal
indgå
undervisningen.
et
Dansk
Skoleidræt bakker op
herom,
og
vi vurderer
i
den
af
lovkravet
er
sammenhæng,
at
er
bevægelse
bl.a.
på
grund
kommet
så
meget
ind
i skolernes
bevidsthed,
at
der
har
skabt
kimen
til
en
udgangspunkt
at
arbejde
videre
fra.
Loven
bevægelseskultur,
skolerne
skal
holde
fast
i.
Derudover
er
det
vigtigt,
at
der
er
nationale
ambitioner
og
strukturelle
tiltag.
Vi
ser
i
den
sammenhæng
positive
elementer:
.
Som
led i
Fagfornyelsen
igangsættes
som
et
udviklingsprogram,
der
skal understøtte
er
en
fornyelse
skal
af
folkeskolens
fag
og
undervisning. Forligskredsen
enig
om,
at
bevægelse
for
integreres
et
særskilt
tema
i
udviklingsprogrammet.
principper
for
motion
og
bevægelse
inden
Skolebestyrelsen
skal
kan
vælge
er
at
fastsætte
de
mål og
rammer,
der
Der
fastlagt
af
kommunalbestyrelserne.
for
udarbejdes
en
strategi
bevægelse
i
skolen
i
samarbejde
med
professionshøjskolerne
og
andre
relevante
aktører
på
området.
er
Dansk
Skoleidræt bifalder
alle
tre
ovenstående
elementer,
da de
med
til
at
skabe
en
struktur
omkring
praksis
ude
på
skolerne.
som
en
Dansk Skoleidræt vil
central aktør
på
området
tillade
en
os
til
at
tilbyde
vores
viden,
erfaringer
og
praksis
på
med
alle
tre
ovenstående elementer.
Vi har
vores
stor
og
over
velafprøvet
praksis
på
900
øvelser
er
alle niveauer
og
understøtter
fx
med
”Aktivitetsdatabase”,
hvor
arenaer
samlet
læringsaktiviteter
som
til alle
skolens
fag,
og
klassetrin.
Ligeledes
byder
vi
gerne
ind
til
strategiarbejdet,
fremme
skal sikre
understøttelse
af
bevægelse
i
undervisning
og
har
allerede
som
pauser
samt
bevægelsesglæde
gennem
hele elevens
skoleforløb.
Vi
i
gennemført
adskillige
strategiprocesser
har
udviklet
en
samarbejde
med flere
kommuner,
netop
sigter på
lokale
strategier
for
bevægelse.
Slutteligt
kan
man
bl.a. finde
en
skabelon til
vil
vi
nævne,
at
visammen
med Skole
og
Forældre
allerede
værktøjskasse
til
skolebestyrelsens
arbejde
omkring
idræt
og
bevægelse.
Her
inspirationsprincip
for skolens
arbejde
med
bevægelse.
Flere
praktiske
fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen
valgfag
i
7.-9. klasse
bl.a.
i
Dansk
Skoleidræt
glæder
sig
at
over,
at
indførelsen
af
et
lokalt
giver
alt
skolen
mulighed
for
er
tilbyde
valgfag,
der
understøtter motion
og
bevægelse
udskolingen,
efter hvad
der
særlige
lokale
forudsætninger
for. Vi
kommer til
at
byde
ind med
vores
dansk
Skoleidræt
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0115.png
Nyborg,
juni
2024
Jour.nr:
24-040u/BFN/fk
junioridrætslederuddannelse
i
den
sammenhæng,
og
som
vi
noterer
med
tilfredshed,
at
denne
os
er
fremhævet
i
udkastet
til
aftaleteksten,
ligger
forud
for selve
er
lovforslaget.
Vi
byder
dog
15
også
gerne
ind i
til med
andre
valgfag,
hvor
bevægelse
det centrale
element.
Vi har
via
vores
kredse
fordelt
på
hele
landet
mulighed
for
at
byde
ind
med
idrætsaktiviteter
mm.,
der
kan passes
idrætsundervisningen
og
i
valgfagsstrukturerne
er
Junioridrætslederuddannelsen
har
kørt
det,
og
vi har
lære
noget,
de
et
valgfag,
har
vi
har
oplevet
stor
tilslutning
til de
steder,
hvor
vi
oplevet
elever,
der
kan
gået
til
undervisningen
med
stor
entusiasme for
at
senere
bruge
i deres virke
som
træner,
leder
eller instruktør
i
foreningslivet
efter
skole. Vi
har
eksempler
på,
at
halvdelen af
eleverne
allerede
i løbet
af den
tid,
hvor de
har
valgfaget,
får
flere skoler
et
ansvar
os
som
træner,
leder
eller instruktør
i den lokale
forening.
Det
glæder
os,
at
der
fremadrettet
er
og
det
glæder
derfor
også,
mulighed
for,
i
at
faget
kan
blive
tilbudt
til
som
konsekvens af
lovforslagets
større
valgfrihed
udskolingen.
Afsluttende
bemærkning
ser
Dansk
Skoleidræt
overordnet frem
mod
at
understøtte
over,
at
der
allerede
er
implementeringen
inputs
vores
af den
nye
skoleaftale.
Vi
glæder
os
lyttet
til
vores
i den
forberedende
fase,
og
vi
ser
frem
til fortsat
at
kunne
bidrage
i
mange
sammenhænge
med
store
viden
og
erfaring
på
området
Der skal
ikke
være
nogen
tvivl
om,
at
vi
kommuner
mm.
-
sammen
med
de
forskellige
parter
en
-
politikere,
vi
i
Dansk
skolebestyrelser,
skoler,
Skoleidræt
vil
vil
gøre
alt for
at
få
lavet
god
skole,
og
at
arbejde
intenst
for
varieret
at
fremme
alle elevers
læring
og
trivsel
gennem
idræt
og
bevægelse
i
en
skoledag.
dansk
Skoleidræt
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0116.png
4
g
av
|
ERHVERVSSKOLER
'g
OG
!
-GYMNASTER
LEDERNE
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
K
Den
28.
juni
2024
24/12472
Vedrørende sagsnr.:
Høringssvar
vedr.
høring
over
lovforslag,
kvalitetsprogram
mv.
Danske Erhvervsskoler og
som
udmønter dele af aftale
om
folkeskolens
-Gymnasier
-
Lederne
(DEG-L)
takker
for
muligheden
for
at
indgive høringssvar
ifm.
ovenstående
DEG-L
vil
høring.
indledningsvist
udtrykke
sin
generelle opbakning
til
kvalitetsprogrammet
og
aftalen,
som
bidrager
til
en
mere
fri
og
praksisorienteret
folkeskole.
I
den forbindelse
håber
DEG-L
også,
at
fornyelsen
lærerplanerne
giver
den,
de
almindelige bemærkninger
afsnit
2.1.1.2,
ønskede
plads
jf.
til
at
understøtte
fordybelse
både
i
fagenes
teoretiske
grundlag
og
deres
praktiske
anvendelse.
og
slankningen
af
-—
foreningen
følgende
bemærkninger
vedr. de enkelte
initiativer,
som
fremgår
af
”Lov
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)”.
Den
Herudover
har
foreslåede
juniormesterlærerordning
DEG-L
vil
indledningsvist
gøre
opmærksom
på,
at
man over
tid skal
passe
adgangskravene
til
erhvervsuddannelserne,
kræves
af fremtidens
faglærte.
DEG-L
vil desuden
da disse
er
med
på
med
at
slække
på
til
at
sikre det
fagligt
høje
niveau,
som
problematisere,
DEG-L
at
det bl.a.
i
ministeriets
er
overvejelser
om
juniormesterlærerordningen
som
(side 46)
fremstår
som
om,
at
det kun
skoletrætte
elever,
at
det
er
måtte
ønske
sig
en mere
praktisk
afslutning
på
grundskolen.
gældende
for alle elever
i
folkeskolen,
at
det
praksisfaglige
kan
bidrage
med
en
anden vinkel
og
skabe
meningsfuldhed
ift.
det,
der undervises
i.
Derudover
er
det
en
ekstra
styrke,
at
undervisningsformen
også
kan
bruges
til
at
genfinde skoleglæden
mener
hos ellers
skoletrætte
unge.
Det
mener
DEG-L
også,
at
aftaleteksten
og
loven
generelt
anerkender,
i
samtykke
vil kunne
deltage
i
ordningen,
men
og
med
at
alle elever
i
folkeskolen med forældrenes
det
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0117.png
et,
:
ERHVERYSSKOLER
eg
=
OG
-GYMNASTER
betyder
også,
at
LEDERNE
bemærkningen på
side
46
giver
et
uheldigt indtryk
af
ordningen
og
praksisfaglighed
generelt.
godt
være
bekymret
for
implementeringshorisonten
af
forslaget
om
juniormesterlære. Foreningens
forståelse
er,
at
den skal træde
i
kraft fra
næste
skoleår,
men
da
høringen
vedrørende
de
nærmere
Derudover kan
DEG-L
lovprocessen
først
er
rammer,
er
igang
nu
og der
dernæst skal laves
en
bekendtgørelse,
som
kraft.
beskriver
der
ikke
lang
tid
for
folkeskoler,
kommuner, erhvervsskoler,
virksomheder
m.fl.
til
at
sætte
Ad.
$1
sig
ind
i
den
konkrete
udmøntning
af
ordningen,
før den
træder
i
ændring
15
en
DEG-L
vil
desuden løfte
bekymring
om
den reducerede
fagrække,
som
eleverne
i
ordningen
skal
undervises
i
jf.
ændring
15
i
lov
om
folkeskolen,
89
a,
stk.
3,
og
som
også
hænger
sammen
med
bemærkningerne
på
side
98.
Der
står
i
lovforslaget,
at
denne
fagrække
kun
som
minimum
skal
omfatte
matematik,
selvom
der
i
forsøgsordningen
med
EUD
dansk og
8/9
også
var
undervisning
i
engelsk
og
sammen
fysik/kemi.
Fagrækken
i
forsøgsordningen
hang
således
faglige
niveau
i
en
række
fag,
som
eleverne
senere
ville
møde
på
de fleste erhvervsuddannelser.
Trods
opfordringen
til
kommunerne
i
bemærkningerne
til
lovforslagets
enkelte bestemmelser
(side 98)
om,
at
de
i
videst
muligt
omfang
skal
undervise
i
er
bedre
med det
engelsk
og
fysik/kemi
i
juniormesterlæreordningen,
skaber det
bekymring
hos
DEG-L,
at
det
valgfrit. Valgfriheden
nogen
kommuner
vil
kunne
juniormesterlærerordningen
i
opleve
et
uhensigtsmæssigt
spring
i
det
faglige
niveau
ift.
fagene
engelsk
og
ønskede uddannelse.
Dette
kan
nemlig betyde,
at
elever
fra
fysik/kemi,
når
de
starter
på
deres
ift.
er
en
vil,
foruden
udfordringer
for den enkelte
at
løfte eleverne
i
øget
frafaldsrisiko,
også
give
erhvervsskolerne
nye
opgaver
ift.
fag,
mere
end det
dag.
Derfor
vil
DEG-L
opfordrer
til,
at
den
evaluering
af
juniormesterlærerordningen,
der
lægges
op
til!,
også
indeholder
et
afsnit
om
juniormesterlærerelevernes
videre
færd
i
tilfældet
i
på,
hvordan
de klarer
sig
i
grundforløbet
med
hensyn
tit
frafald
og
faglig
trivsel.
På
den
baggrund
kan
forligskredsen
i
deres
drøftelse af
evt.
justeringer
af
ordningen
også
tage
stilling
til,
om
der bør ske
en
justering
af
fagrækken.
uddannelsessystemet.
Herunder
at
der
ses
Af
ændringen
(side 95)
fremgår
det
desuden,
at
elever,
som
har
været
henvist til
specialundervisning
og anden
specialpædagogisk
bistand,
eller
som
har behov
for
personlig
assistance,
også
kan
tilbydes ordningen.
Her
opfordrer
DEG-L
til,
at
man
får
klarlagt
rammer,
ift. hvem
der sikrer
støtte
til
bemærkninger
til
lovforslagets
enkelte bestemmelser
vedr.
eleven,
når
vedkommende
enten
er
på
erhvervsskolen eller
virksomheden/arbejdspladspladsen.
Ad.
$1
ændring
43
DEG-L
forstår
klasse,
ikke
ændringen
sådan,
at
eleverne fra
juniormesterlærerordningen,
hvis de
vælger
at
tage
her
får
krav
på
muligheden
for
at
genoptage
faget engelsk.
Dette
finder
DEG-L
10.
uhensigtsmæssigt
af flere
årsager.
Den
første
er
beskrevet ovenfor
og handler
om,
at
engelsk
er
et
fag
på
mange
erhvervsuddannelser,
hvorfor
det
er en
stor
fordel,
hvis
eleverne
har
haft det
i
de ældste
klasser,
så
det
faglige spring
i
overgangen til
ungdomsuddannelse
mindskes.
Den
anden
handler
om,
at
hvis
EUX
jf.
$2
juniormesterlæreordningen
ikke skal kunne
give
adgang
til
ændring
2,
kunne
10.
klasse
være
1
Jf.
aftaletekstens
side
7
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0118.png
SJERHVERVSSKOLER
%
510G
-GYMNASTER
e
LEDERNE
muligheden
for
eleven
til
at
tage
de
fag,
som
kunne
forberede
dem
på
optagelsesprøve
og -samtale
samt
deres
generelle
videre
færd
i
uddannelsessystemet.
Ad.
$2
DEG-L
ændring
2
forstår,
at
det bl.a.
er
den reducerede
fagrække
som
gør
at
elever,
som
har
færdiggjort
folkeskolen
kan
være
i
ordningen,
ikke kan
optages
på
EUX. Det
kan virke
fornuftigt,
også
med
ovenstående
faglige
betragtninger
in
mente,
men
det
betyder
også,
at
eleverne
i
ordningen hurtigt
lukker
døre,
som
at
svære
åbne
igen.
Her
opfordrer
DEG-L
til,
at
om
man
kigger
på
rammen
for
fag
og
målgruppe
for
adgangskurser
til
erhvervsuddannelser,
ift.
at
løfte elever
fra
denne kan
udvides,
så
det
meget
specifikt
kan
bruges
til
denne
juniormesterlæreordningen,
så
de har
mulighed
for
at starte
på
eux.
DEG-L
foreslår
løsning,
da
det
er
DEG-L's
forståelse,
at
aktiviteten
på
adgangskurserne,
som
blev
indført
med
er
EUD-aftalen
af
2018,
kurserne.
Ad.
$3
Der
relativt
lav,
hvorfor der
må
tænkes
at
være
plads
på
den
ramme,
der
er
afsat til
ændring
1
lægges
forhold
til
L
forestår
lovforslaget
op
til,
at
kommuner
og
erhvervsskoler
skal
indgå
driftsoverenskomst
i
de
juniormesterlærerforløb
der
gennemføres
på
eller
i
samarbejde
med
en
erhvervsskole.
at
der
med
DEG-
her,
igangsættes
et
arbejde
mellem
DEG-L
og
KL
med
Børne-
og
undervisningsministeriet
for bordenden med henblik
på,
at
der
udarbejdes
en
skabelon for
en
standardaftale
mellem
kommuner
og
erhvervsskoler.
Mange
erhvervsskoler
samarbejder
i
dag
med flere
forskellige
kommuner
og
en
skabelon
for
en
standartaftale vil lette
arbejdet
for
både
kommuner
og
erhvervsskoler.
Erhvervspraktik
DEG-L
bakker
op
om
indførslen
af den
obligatoriske erhvervspraktik,
gennem
herunder
også,
at
det
i
skal understøtte
bemærkningerne
(side 62)
gøres
klart,
at
folkeskolen
erhvervspraktikken
før,
under og
efter
praktikken.
undervisningen
Teknologiforståelse
som
DEG-L
vil
ny
faglighed
i
folkeskolen
at
-
teknologiforståelse
integreres
i
andre
fag
således
at
eleverne
lærer
at
forholde
sig
kritisk og demokratisk til
teknologiens
indflydelse
på
diverse
fag.
DEG-L
mener
imidlertid
også,
at
(digital)
teknologiforståelse
bør
være
et
obligatorisk fag
i
folkeskolen.
Dette
skal
både
sikre
en
god
overgang
fra
grundskole
til
ungdomsuddannelse, give
elever
et
grundlag
for
at
forstå
teknologiens
indflydelse,
samt
ikke mindst understøtte
den nationale
STEM
strategi/naturvidenskabsstrategi.
indledningsvis
at
rose, at
det
foreslås,
"Teknologiforståelse"
være
problematisk,
hvis det kun
dækker
digital
og ikke den
analog
teknologiforståelse.
På
HTX
har
man
nemlig faget
"Teknologi,"
som
omfatter
analog,
men
ikke
digital
teknologiforståelse.
Hvis
faget
i
folkeskolen
skal hedde
Teknologiforståelse,
er
det DEG-L's
holdning,
at
læreplanen
bør
inkludere
begge aspekter.
Alternativt kan
man
overveje
et
andet
navn,
hvis
fokus
kun
er
på
digital
teknologiforståelse.
Derudover
kan
navnet
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0119.png
SV
SE
RYSKOLER
9
ha
LEDERNE
På
vegne af
Danske Erhvervsskoler
og
-Gymnasier
-
Lederne
Mie
Hovmark
Teamkoordinator
og
chefkonsulent
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0120.png
Departementet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
K
danske
gymnasieelevers
sammenslutning
København,
28.
juni
2024
Høringssvar
fra
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning,
vedrørende
høring
over
udkast til
2.
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning
(DGS)
kvitterer
for høringen,
og
har
følgende
bemærkninger:
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning
mener,
at
fokuset i folkeskolen bør
ligge
på
almen
dannelse frem for
er
gymnasieforberedelse.
Vi
oplever
i
høj grad
til
at
klasseværelserne
ser
gået
fra
at
være
læringsrum
er
præstationsrum,
hvilket
at
man
er en
tendens vi
testet
i
hele
og
uddannelsessystemet.
Dette
ladet de
symptom
for
i
højere grad
har
elever,
præstationer
vægte
mere
i
de
unges
uddannelsesforløb.
Derfor
støtter
Danske
af lov
om
Gymnasieelevers
Sammenslutning
ikke
at
2.
lovforslag
om
ændring
folkeskolen,
der vil
give
skolerne
mulighed
for
give
eleverne karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin.
Med
venlig
hilsen
døger
Kjær
Sørensen,
Asger
Kjær
Sørensen
Forperson,
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning
31, 3.
Vibevej
Tlf.
+
45
50
Mail:
kontaktædgsnet.dk
sal,
2400
København
NV
77
48
03
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0121.png
Danske
Gymnasier
Ny
Vestergade
13,
st.
1471
København
K
mailedanskegymnasier.dk
+45
33 18 82 60
danskegymnasier.dk
DANSKE
GYMNASIER
28.
juni
2024
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Att. Rosa
Navarro
Hammer
Høring
vedr.
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Gymnasier
har den 31.
maj
modtaget høring
over
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
frihed
og
fordybelse,
der
består
af
to
lovforslag
og udmønter
en
lang
række
initiativer,
der blandt andet
har
til
formål
at
frisætte folkeskolen
og
skabe
mere
praktisk
undervisning
og
valgfrihed
til de
ældste
elever.
-
Danske
Gymnasier
har
følgende bemærkninger
til
udvalgte
initiativer med relation til
de
gymnasiale
uddannelser:
Danske
måde,
mennesker
tænker,
forstår
og
organiserer
verden
på.
Den
åbner
op
for nye
måder
at
lære
og
arbejde
på
og
skaber
nye
potentialer
forhold
til
at
løse
samfundsmæssige
problemer. Samtidig
rummer
den
i
en
række
udfordringer
som
misinformation
og desinformation
i
form af
både
tekst,
videoer og
er en
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
Udviklingen
inden for
digital
teknologi
grundlæggende forandring
af den
billeder.
Gymnasier
mener,
at
udviklingen
har accelereret behovet
for,
at
børn
og unge klædes
på
til
at
navigere
i
teknologiens
muligheder
og
udfordringer,
og
at
uddannelsessystemet
har
en
helt
særlig
rolle i
at
sikre,
at
børn og unge og samfundet
som
helhed kan forholde
sig
kritisk og
reflekteret til
teknologien.
Derfor
vurderer
foreningen,
at
det ikke
er
tilstrækkeligt
at
lade
teknologiforståelse
være
et
valgfag
i
folkeskolen.
Da
det
er
kompetencer,
alle har
brug
for,
bør
det
være
et
obligatorisk fag,
så
ansvaret
for
at
opnå
disse
kompetencer
ikke bliver
lagt
hos
den
enkelte
elev
eller
bliver
begrænset
af,
om
valgfaget udbydes
lokalt
på
skolen.
Danske
Gymnasier
mener,
at
der
er
behov for
et
tilsvarende,
obligatorisk fag
i
gymnasiet.
Foreningen
har derfor
sammen
med
20
stx-skoler
netop ansøgt
børne- og
undervisningsministeren
om
at
godkende
et
forsøg
med
digital
teknologiforståelse
som
nyt
fag
på
stx
fra
skoleåret
2025/26. Videnscenter
for
Digital
Teknologiforståelse
har til
formålet
udarbejdet
en
læreplan
for
digital
teknologiforståelse
på
c-niveau
på
stx,
som
tager
afsæt
i
Danske
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0122.png
ungdomsuddannelserne
og
internationale
anbefalinger,
Selv
om
Danske
Gymnasier
gerne
ser
digital
teknologiforståelse
som
et
nyt,
obligatorisk
fag
på
stx,
er
det
vigtigt,
at
Børne- og
Undervisningsministeriet
i
mellemtiden
øje
for
at
sikre
sammenhæng
og
faglig
progression
mellem
det
nye
fag
i
folkeskolen og
informatik
C,
der
er
beslægtet,
men
dog udtryk
for
en mere snæver
faglighed.
informatik i
Fremtidens
prøver
teknologiforståelse
i
grundskolen,
har
kvalitetsprogram
er
det aftalt
at
nedsætte
en
ekspertgruppe
for
folkeskolens
prøver,
som
skal
bidrage
til
mere
konsolideret
viden
om,
hvordan prøverne virker
dag
og
i
komme
med deres
anbefalinger
til,
hvordan prøverne kan
videreudvikles,
og
prøvetrykket
justeres
yderligere
på
lang
sigt.
sig
til
anbefalingerne
fra
ekspertgruppen
om
ChatGPT.
Da
hele det danske
uddannelsessystem
på
nuværende
tidspunkt
er
påvirket
af
udviklingen
inden
for
kunstig intelligens,
er
udviklingen
af fremtidens
prøver
også
en
aktuel
problemstilling
på
de
gymnasiale
uddannelser.
Derfor
appellerer
Danske
Gymnasier
til,
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
understøtter
en
samlet indsats
på
dette
område,
der sikrer
et
helhedsblik
på
og
en
sammenhæng
i
prøverne
på
tværs
af
grundskole-
og
noterer
Med folkeskolens
Danske
Gymnasier
sig,
at
ekspertgruppen
skal forholde
ungdomsuddannelsesområdet.
Juniormesterlære
juniormesterlære
indebærer,
at
der etableres
en
afgangseksamen
for
elever
i
juniormesterlære,
hvor eleven alene
aflægger
de
obligatoriske
9.-klasseprøver
i
dansk
og
matematik. Det
betyder,
at
elever
i
juniormesterlære
skal
gå
til
optagelsesprøve
og
-samtale,
hvis de ønsker
at
fortsætte
på
en
gymnasial
uddannelse,
fordi de ikke
længere
vil
opfylde
adgangskravene
til disse
ungdomsuddannelser
med den
tilpassede afgangseksamen.
om
Det
foreslåede
initiativ
Gymnasier
at
understrege
behovet for
grundig,
uvildig
vejledning
til
elever,
der
måtte
vælge
denne
vej,
forud for
at
de skal træffe
et
valg
herom,
så
eleverne
på
forhånd
kender
til deres
efterfølgende muligheder
for
valg
af
ungdomsuddannelse.
Endvidere
er
det
vigtigt,
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har denne
gruppe
for
øje
i
en
eventuel,
kommende
skærpelse
af
adgangskravene
til de
gymnasiale
uddannelser,
således
at
der
ikke skabes
uhensigtsmæssige uddannelses-blindgyder
for
nogle
unge
allerede
efter
folkeskolen.
I
den forbindelse ønsker Danske
Med
venlig
hilsen
Gfjabydkherfte
nsenl
Maja
Bødtcher-Hansen
Formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0123.png
Den 27.
juni
2024
DGP's
høringssvar
til Lov
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvali-
tetsprogram m.v.)
DGI
i
tæt
er
Danmarks
breddeidrætsorganisation
med 6.700 lokale
tæt
idrætsforeninger
med
en
som
medlemmer og 13 landsdele
om
samarbejde
med
landets kommuner. DGI
arbejder
vægelse,
motion
og
trivsel i
landets folkeskoler.
DGI
sammen
række kommuner
at
styrke
be-
arbejder
for
at
styrke
de
frivillige
lokale
foreninger
og
arbejder
for
at
engagere flest
mulige
i
idræt og motion.
Her
er
samspillet
med den danske
folkeskole
en
vigtig daglig
arena
for
børn og unge for
at
bygge
bro mellem
foreningsliv
og
en
dagligdag
i skolen
samt
for
at
børn og unge
med
bevægelse
i
skolen
oplever
en
bedre under-
visning
og
større trivsel.
politiske
aftale fra
den 19. marts 2024
om
”Folkeskolens
kvalitetsprogram
frihed og
fordybelse”.
DGI! bakker
grundlæggende
op
om
aftalen,
og dermed
også
lovudkastets,
formål
om en
større
fri-
sættelse af
folkeskolen,
mere
valgfrihed
til de ældste
elever,
et
reduceret prøvepres og
en mere
lokale skole tæt
på
det
omkringliggende
samfund.
-
Lovudkastet
udmønter
den
DGI
hilser overordnet
den
politiske
aftale
samt
lovudkastets
understregning
af
vigtigheden
af
bevægelse
i
daglig-
dagen
velkommen.
dog også
på
behovet for
en
række
præciseringer
lovudkastet inden fremsættelsen
i
Folketinget.
Det
i
gælder særligt
behovet
for at
præcisere muligheden,
at
en
permanentgørelse
af
muligheden
for
undervisning
i
valgfag
uden for
almindelig undervisningstid
også
kan
omfatte
valgfag
i
samarbejde
med det lokale
foreningsliv.
Det
mener
DGI
er
afgørende
for
at
styrke særligt læringstiibud,
i
lighed
med det lokale
valgfag
i
undervisningsti-
den,
til
børn,
der
typisk
i
dag
står
uden
for
foreningsfællesskaberne.
Dette
uddybes
i dette
høringssvars
gene-
relle og
særlige bemærkninger.
DGI peger
På
den
baggrund
har DGI
følgende generelle bemærkninger
Generelle
bemærkninger
beslutninger
om
bevægelse
i
skolen
DGI
er
indledningsvist enig
i,
at
omfanget
og
tilretteræggelsen
af motion og
bevægelse
i
undervisningen
ikke skal
reguleres på
gennem minuttal fra centralt hold. Det nuværende lovkrav
om
45 minutters
daglig
motion har
langt
fra vist
sig
alle steder
at
have
opbakning
i
skolen eller alle
steder virke
efter
hensigten.
Det
gælder særligt
udsko-
lingen
(VIVE
samt
SDU,2020),
hvor den
praksisfaglige undervisning
også
generelt
er
lav
(EVA, 2023).
Der
er
ligeledes
heller
ikke
belæg
for
at
antage
at
kvaliteten
af
bevægelse
i skolen
som
et
vigtigt
element
i
kropslig
dan-
nelse,
leg
og understøttelse af
trivsel
og
læring
alene
bliver bedre af
et
centralfastsat
lovkrav
opgjort
i
minutter.
Frihed til
lokale
og
lovudkastet,
lægges
op
til
at
motion
og
be-
vægelse
forsat
er
vigtigt
og forsat skal understøttes. Det kan ske
i
mange
sammenhænge
gennem
en mere
åben
og lokal
skole,
herunder
bevægelse særligt integreret
i
undervisningen (bl.a.
i
uderum og
naturen),
gennem
te-
DGI hilser
det
derfor
velkommen,
at
der med den
politiske
aftale,
mauger
og aktiviteter i frikvarterer. En
selvstændig
pointe
fritidsaktiviteter gennem
skole/forenings
samarbejder.
Konkret
hilser
DGI derfor de
er
også vigtigheden
af
at
introducere elever til aktive
forskellige
initiativer for
bevægelse
og
motion
velkommen,
herunder
at
der
udarbej-
des
en
strategi
for
bevægelse
i skolen
og
at
strategien
i
samspil
med centrale
aktører og
foreninger også
skal
understøtte
lokale
samarbejder
mellem skoler
og
idrætsforeninger
i
skoledagen,
fx i
de lokale
valgfag (jf.
Børne-
og
undervisningsministeriets
overvejelser
med
forslaget
afsnit
2.1.3.2).
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0124.png
også
tilsvarende
varmt
op
om, at
der
indføres
et
lokalt
valgfag
og
at
det
understreges,
at
det
kan
være
i et lokalt
samarbejde
med
idrætsforeningerne.
Det kan fx
være,
gennem DGI's
trænerspirer,
som
un-
derstøtter ikke
alene motion
og
bevægelse
for elever
i de ældste
klasser,
men
også
fremmer nye
veje
til
unges
deltagelse,
demokratisk dannelse og medbestemmelse
i
foreningslivet.
Tilsvarende
DGI bakker derfor
lægger
op
til at
inddrage frivillige foreninger
i skolen
som
et
po-
tentiale
til at
understøtte
motion
og
bevægelse.
DGI
ser
dog
gerne,
at
dette skrives
tydeligere
ind
i
lovteksten.
Dette
synspunkt uddybes
i
høringssvarets specifikke bemærkninger
til lovudkastets
enkelte dele.
er
det
også
positivt,
at
aftaleteksten
Slutteligt
er
DGI tilfredse
med,
at der
aftalen
rummer
et
markant
løft
på
2.6 mia. kroner af
også
faglokaler,
der
også
kan anspore til
leg
og
bevægelse
(jf.
den
politiske
aftale,
side
7
samt
økonomiske
konsekvensberegninger
det sammenfattende skema i
lovudkastet,
tabel 11 side
77).
Eksterne
i
pladser
skolebestyrelserne
i
Med lovudkastet
(Lovudkastets punkt
59
jf.
&
42,
stk.
2)
sikres
der,
at
indtil
to
pladser
kan
tildeles eksterne
repræ-
senter
for ”det lokale
erhvervsliv,
de lokale
ungdomsuddannelser
eller lokale
foreninger”.
I
forlængelse
af
oven-
nævnte
forslag
pm nye
veje
til
bevægelse
og motion
i
skolen,
ser
DGI
dette
forslag,
der
sikrer ekstern repræsen-
tation i
skolebestyrelserne,
som
meget positivt.
Det understøtter
ambitionen
om en mere
lokal
skole,
herunder
muligheden
for
også
her
at
inddrage
det lokale
foreningsliv.
DGI
ønsker,
at
alle de foreslåede grupper af
eksterne
repræsentanter,
som er
fremhævet
i den
politiske
aftale,
kvalitetsprogrammet,
tilsvarende fremhæves i lovudkastets overskrifter og
endelige vedtagelse
(Ilovudkastets
ind-
ledning
og
afsnit
2.1.9.1).
DGI
opfordrer udvalgets
børne-
og
undervisningsordførere
til
at
bemærke
dette i udval-
gets
endelige betænkning.
DGI foreslår
derudover,
at
Børne- og
Undervisningsministeriet
sammen
med
skolens
organisationer,
erhvervsor-
ganisationer
og bl.a. DGI
som
repræsentanter
for
det lokale
foreningsliv udarbejder inspirationsmateriale
med
viden
om
handlerummet for
en
mere
en
bidraget
til
varieret
og
med de
evt.
ske i
samarbejde
forældrebestyrelse
og
gode eksempler på,
hvordan
en
ekstern
repræsentation
har
praksisnær undervisning,
herunder
samspil
med det lokale
foreningsliv.
Dette kan
afsatte
midler
for
kompetenceudvikling
af
skolebestyrelserne.
valgfrihed
og
praktisk
undervisning
tilde
ældste elever
Med
lovudkastet forslås det
at
give
de ældste elever
langt
mere
selvbestemmelse
i
undervisningen.
DGI bakker
varmt
op
om
lovudkastets
forslag
om
et
lokalt
valgfag.
DGI har
stærke
erfaringer
i
inddragelse
af børn
og
unge
i
samspil
med skolen. Et
valgfag
kan f.eks.
være
forløbet
Træner-,
leder-
og
eventspirer,
som
DGI i
dag samarbej-
der med
en
række skoler
om
[data indsættes].
Det
giver
eleverne
en
mulighed
for,
også
i
skoletiden,
at
opnå
læ-
ring,
medbestemmelse og
indsigt
i
det lokale
foreningsdemokrati.
Mere
netop
lokale
og
kan derfor
have mange
forskellige udtryk
alt
efter det
nærmiljø valgfagene
skal
udleves
i. Det
er
dog afgørende,
at
der
erfaringsopsamles på
tværs
af kommuner og
at
udviklingen
af
lokalevalg-
fag følges
tæt,
herunder
nye former for
samarbejde
med
bl.a.
foreningslivet.
Valgfagene
er
Ny
timetalsfordeling
På
baggrund
af flere af
de
ovenstående
tiltag, særligt
indførslen af de lokale
valgfag,
kan
DGI bakke op
om,
at
idrætsfaget
beskæres med 30 timer
i
udskolingen.
Dette
da de timer ofte
bruges
til teori
og eksamensforbere-
delse
i et
praktisk fag
med
en
omfattende eksamen. Tilsvarende kan DGI
også
bakke
op
om, at
idrætsfaget
ikke
fremadrettet udtrækkes
som
prøvefag.
Idræt-
og
motion handler
primært
om
at
bevæge sig
sammen
og
opleve
en
glæde
ved
at
bevæge sig. Begge
dele
elementer,
som
understøtter
kropslig
dannelse og
trivsel.
Valgfag
uden
for
almindelig undervisningstid
Forligskredsen
er
enig
om
at
permanentgøre
hidtidige forsøg
med
mulighed
fag
uden for
almindelig
undervisningstid.
Det
er
rigtigt positivt.
Jf.
DGI's indledende
for
undervisning
i
kommunale
valg-
bejde
med skolen
bemærkninger
er
det
dog
helt
afgørende,
at
muligheden
for
at
også
foreninger
tydeliggøres
i det
endelige lovforslag,
der fremsættes
i
folketinget.
i
samar-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0125.png
Specifikke bemærkninger
til
lovudkastets enkelte dele
Vedrørende
ekstern
repræsentation
i
skolebestyrelserne
og
til
Børne-
og
Undervisningsministeriets
overvejelser
Jf.
afsnit 2.1.9.1
(side 154)
i
på,
at det
gerne må
tydeliggøres
endnu
mere, at
der
både
i den
politiske
aftale fra
marts
2024
samt
lovudkastet
lægges
op
til,
at
en
lang
række
forskeliige
aktører
kan have sæde i
en
skolebestyrelse,
herunder
også idrætsforeninger.
DGI peger
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0126.png
DANSKE
HANDICAPORGANISATIONER
Børne-
og
Undervisningsministeriet
aarjk&
uvm.dk;
Rosa.Navarro.Hammer&
Line;
Blekinge
Boulevard
2
2630
Taastrup,
Danmark
.
Høringssvar
—
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
”
Tlf.:
+45 3675 1777
dhe
handicap.dk
www.
handicap.dk
27.
juni
2024
/
kwk
dh
Sag
20-2024-00202
Dok.
653918
Høringssvar
over
lovforslag,
der udmønter dele
af
aftale
om
folkesko-
lens
kvalitetsprogram
Danske
Handicaporganisationer (DH)
ændringer,
som
har
følgende bemærkninger:
for folkeskolen
lægger
op
til,
vil komme
til
at
om-
fatte og
påvirke
hele
folkeskolen og
alle skolens børn
og unge, herunder
også
elever
med
særlige
behov
som
følge
af
handicap.
Det
er
børn og unge, der
enten
er
inkluderet i skolens
almindelige
undervisning
eller
som
modtager specialundervisning
i
en
specialklasse
eller
specialskole.
Vi
savner
dog
i
høj grad
at
se
initia-
tiver,
der har til
formål
at
løfte kvaliteten
på specialundervisningsområdet.
om
De
store
aftalen
kvalitetsprogrammet
Vi
ser
flere initiativer
i
aftalen,
der
af
følge
handicap,
men
vil
gavne
gruppen af
elever med
særlige
behov
som
overordnet
set
havde vi ønsket
et
kvalitetsprogram
med
initiativer,
der
i
højere
grad
forhåbentlig også
udfordringer
adresserer
folkeskolens
meget
store
med
at
inkludere elever
med
særlige
behov i
skolen.
indsats for de
mest
udfordrede elever i dansk og matematik
Alt for
mange unge
går
ud
af
skolen uden
tilstrækkelige færdigheder
i
dansk
og matematik. Det
gør det
van-
skeligt
at
fortsætte i
en
ungdomsuddannelse.
Derfor
er
der
gode grund
til
at
styrke
indsatsen for
de
mest
ud-
Styrket
fordrede elever.
Det
bemærkningerne
til
lovforslaget
fremgår,
at
der
ikke stilles
krav
om,
at
det
er
lærere,
der skal
forestå
undervisningen
for de
fagligt
mest
udfordrede
elever. Vi
mener,
det bør
være
lærere med
specialpædagogiske
kompetencer,
der skal
bidrage
til den
styrkede
indsats.
bekymrer
os
dog,
at
det af
at
regler
med henblik
på
at støtte
kan
gives
til
hele
klassen
I
DH bakker
vi
op
om
præcisering
af
reglerne
med henblik
på
at
gøre
det
muligt
at
tildele
støtte
til
hele klas-
sen.
Det
håber
vi
kan
bidrage
til
at
skabe
en mere
inkluderende
undervisning.
Vi vil
dog
gøre
opmærksom
Præcisering
af
på,
at støtte
i klassen
ikke
kan
erstatte
den individuelle
støtte,
men
at
de
to
støtteformer
skal
understøtte
in-
klusion i
undervisningen.
Afskaffelse
af
understøttende
og
centralt
krav
om
motion og
bevægelse
Der
var
mange
gode
intentioner
bag
folkeskolereformen,
der
indførte understøttende
undervisning
og kravet
om
bevægelse
i løbet
af
skoledagen,
og vi
ved,
at
mange
elever med
særlige
behov har haft
nytte
af
en
sko-
undervisning
og mentale
pauser.
Fremover
får
skolerne
frihed
til
at
tilrettelægge
denne del
af
ledag
med
vil
mere
bevægelse
skoledagen.
Vi
ønsker,
at
skolerne
blandt andet
mere
bruge
denne frihed til
i skolen.
at
iværksætte
initiativer,
der kan
være
med
til
at
skabe
et
inkluderende læ-
ringsmiljø
DH
er
fælles talerør
for
de danske
handicaporganisationer.
Vi
repræsenterer
mennesker med alle
typer
handicap
fra
hjerneskade
og
gigt
til
udviklingshandicap
og
sindslidelse.
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0127.png
Juniormesterlære
i
I DH
finder
vi,
at
det
udskolingen
er
et
udmærket initiativ. Vi
forudser,
at
det
blandt
andet vil kunne
gavne
elever,
der
af
forskellige
årsager
med
inkluderende
ikke
trives i skolen. Juniormesterlæren
må
dog
ikke
træde i stedet
for skolens
arbejde
undervisning
og
de enkelte elevers
trivsel.
| DH
er
vi
tilfredse
med,
at
alle
elever,
herunder
også
elever,
der
modtager specialundervisning,
vil
kunne
vælge ordningen
med
samtykke
fra
forældrene,
og
at
der ikke
er
tale
om en
visitionsordning.
Det
er
godt,
at
skolen skal
tilbyde undervisning
efter de
gældende
regler
i
folkeskoleloven
med
henblik
på,
at
eleven kan
bestå
folkeskolens
afgangseksamen,
hvis
eleven
ikke
ønsker
at
fortsætte
i
juniormesterordningen.
juniormesterlæren
bliver
en
god oplevelse
for
den
unge
(såvel
som
for
virksomheden,
hvor
eleven
er
i
lære)
er
det
vigtigt
at
relevant viden
om
elevens eventuelle
særlige
behov formidles
til virksomheden.
Uanset
om
det
er
skolen eller
fx
den kommunale
ungeindsats,
der
forestår
praktikformidlingen
skal
dette ske i
tæt
dialog
og
overensstemmelse
med
eleven
(og
dennes
forældre).
Det skal
afklares,
hvem der
er
ansvarlig
for
at
stille
hjælpemidler
såsom
fx
ordblindepakker,
skærmlæsere eller
mentorstøtte
til
rådighed,
hvis eleven har
behov for
dette i
forbindelse
med
juniormesterlæren.
Er det
skolen,
den kommunale
ungeindsats
eller
job-
centret,
der
har
ansvar
For
at
for
at
sikre dette?
Afslutningsvist
vil
jeg understrege,
at
vi
meget
gerne vil
inddrages
i
og
bidrage
til
arbejde,
der handler
om
elever med
særlige
behov
som
følge
af
handicap
i
skolen,
uanset
om
det handler
om
den
almindelige
under-
visning,
eller
om
det
er
specialundervisningsområdet.
Det vil
eksempelvis
være
helt
oplagt,
at
vi
inddrages
i
arbejdet
med
den
lovforberedende
ekspertgruppe,
der skal
udarbejde
forslag
til
justeringer
af
de
lovgivnings-
mæssige
rammer
for folkeskolens
specialundervisning
og anden
specialpædagogisk
bistand
med
formålet
om
at
styrke
inklusionen,
så
flere
elever kan blive i
aimenundervisningen.
kvalitetsprogrammet
er
ikke
specifikt
er
målrettet
elever med
særlige
behov,
men
denne gruppe
elever vil
alligevel
blive
omfattet
af initiativerne.
Jeg
vil
derfor
ønske,
at
handicaporganisatio-
nerne
generelt
tænkes ind
i
den videre proces med
at
udmønte og
følge
op
på
initiativerne.
De fleste af initiativerne
i
Skulle
ovenstående
give anledning
til
spørgsmål,
kan disse
rettes
til chefkonsulent Karen
II
Wol
Knudsen
på
kwk&
handicap.dk
eller
tlf.
51 32 86 88.
Med
venlig
hilsen
Thorkild
Olesen
Formand
Side
2
af
2
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0128.png
Høringssvar
Fx
PROFESSIONSHØJSKOLER
|
|
É
'
DANSKE
25.
juni
2024
Ref.: MT
J.NR.: 2015-0073/249278
Børne- og
i
ag
4
2
Undervisningsministeriet
Danske
Departementet
Kanal 25
Frederiksholms
1220
København
K
Att.
Professionshøjskoler
Vester
Voldgade
107
1552
København
K
Tel. 9292 3575
infogædkprof.dk
aarjkæuvm.dk
og
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar:
Danske
Udkast
til
lovforslag
folkeskolens
om
folkeskolens
—
kvalitetsprogram
lovforslag,
der udmønter de
fordybelse,
som
kræver lovæn-
forskellige
6. og
7.
Professionshøjskoler
takker
for indkaldelsen
til
om
dele
af
aftale
af
19.
marts
2024
høring
over
kvalitetsprogram
om
udkast til
frihed og
dringer.
1...
Lovudkastet
vedrører
to
lovforslag:
om
Lovforslag
om
ændring
af lov
folkeskolen,
lov
erhvervsuddannelser og
andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
2.
Lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
klassetrin).
Danske
lov
om
Professionshøjskoler
har
følgende
bemærkninger
til
'Lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
erhvervsuddannelser og
forskellige
andre lov
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.Y':
Lovforslagets
hovedpunkt
Danske
2.1.1.
Fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
og
Professionshøjskoler
finder det
positivt,
mere
enkle
læreplaner
for folkeskolens
fag.
at
folkeskolens nuværende fælles
mål
erstattes
af slankere
Professionshøjskoler
gør
opmærksom på,
at
en
reduktion
af
læringsmål
vil
betyde,
at
læreruddan-
nelsen
ser
et
øget
behov for
at
styrke
de lærerstuderendes
kompetencer
til
at
lede
på
den
professionelle
dømmekraft,
idet de nye
fagbeskrivelser
må forventes
at
blive
væsentligt
mindre stilladserede.
Danske
Lovforslagets
hovedpunkt
lingen
Danske
2.1.5. Afskaffelse af centralt krav
om
fuld
kompetencedækning
i
indsko-
Professionshøjskoler udtrykker bekymring
for
forslag
om
afskaffelse af
centralt krav
om
fuld
kompe-
tencedækning
i
indskolingen.
Danske
Professionshøjskoler forventer,
at
afskaffelsen vil gøre
det
vanskeligt
at
oprette
fag på
læreruddannelsen
rettet
mod
indskolingen,
idet
der
forudses
en
dalende
interesse for
disse
fag.
Afskaffelse
af
kompetencedækning
i
indskolingen
vil
betyde,
at
nyuddannede
lærere skal kunne under-
vise
bredere,
og der
ses
i den
sammenhæng
en
modsætning
mellem frisættelse for
kompetencedækning
og
krav
om
fagfaglig
kvalitet.
Lovforslagets
hovedpunkt
2.2.3
Teknologiforståelse
Danske
som
ny
faglighed
i
folkeskolen
Professionshøjskoler
ser
len,
når
lærere
kan
Danske
særlig
udfordring
ved
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i
folkesko-
undervise
i
både
fag
og ind
i
udvalgte fag
uden
at
have
kompetencer
hertil.
en
være
Professionshøjskoler
hed
i
folkeskolen
vil
vurderer
derfor,
at
der
med
indførelsen
af
Teknologiforståelse
som
ny
faglig-
et stort
behov for
at
udvikle
faget på
læreruddannelsen for
at
opbygge kapacitet
hvilket
bør
varetage
undervisning
i
teknologiforståelse,
kompetence-
og
fagudvikling på
skolerne.
blandt nye lærere til
at
foregå
i
tæt
samarbejde
med
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0129.png
Lovforslagets
hovedpunkt
Danske
2.2.4.
Ny
timetalsfordeling
sam-
Professionshøjskoler
finder det
bekymrende,
at
der
reduceres i timer i
naturfag
i
indskolingen,
tidigt
med
ønsket
om
stærk
naturfagssatsning
og fokus
på styrkelse
af
naturfag
i
indskolingen.
Med
venlig
hilsen
Fl
Inge
Friis
Svendsen
Direktør
Danske
Professionshøjskoler
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0130.png
Danske
Skoleelever
Indholdsfortegnelse
Høringssvar
1.
fra Danske
Skoleelever
til
høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
(Folkeskolens
Lovforslag
om
ændring af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
kvalitetsprogram
M.V.)
scene
eurereennerrreer
indflydelse
til
Frisættelse
af
folkeskolen
og
Mere
mere
skolebestyrelserne….
praktisk undervisning
og
valgfrihed
2
til
de
ældste
elever
Lovforslag
nr.
Bemærkninger
til
lov
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og 7.
klassetrin)
.5
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0131.png
Danske
Skoleelever
Høringssvar
til
fra Danske
Skoleelever
til
om
høring
over
udkast
lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram
om
1.
Lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
Frisættelse
af
folkeskolen
og
Danske Skoleelever
anser
mere
indflydelse
til
skolebestyrelserne
lovforslaget,
men
tiltagende,
som
beskrevet i
der
har til
henblik
at
styrke
ret
til
at
skolebestyrelsernes
indflydelse,
sidde
i
meget
positive,
gør
opmærksomme på
elevers
at
skolebestyrelserne,
og
mener
således,
at
det
bør
fremgå tydeligere,
eleverne
også
bør
tage
aktiv del
i
skolebestyrelsesarbejdet.
Bemærkninger
lovforslag
1.
til
udmøntningen
af
initiativer
af
folkeskolens
kvalitetsprogram
beskrevet i
Danske
skoleelever
betragter
det
fornye
som
nødvendigt,
at
eleverne
indgår
i
drøftelserne,
der har til
i
formål
at
slanke
og
ser
folkeskolens
den
så
læreplaner,
for
at
sikre den
bedst
mulige
implementering
foretages
praksis.
Vi
således
positivt på
fremlagte
model.
en
Vi
mener,
at
der
løbende
bør
en
evalueringer
blandt skolerne
lokalt,
slankning
af
læreplaner
ikke bevirker
mindsket
faglighed
blandt
elever
og
større
demografiske
forskelle blandt
skolerne.
Afskaffelse af
understøttende
undervisning
Understøttende
undervisning
er
centralt
for,
at
alle
elever møder
en
varieret
og
en
anvendelsesorienteret
understøttende
undervisning.
er
Derfor
mener
Danske
Skoleelever,
at
afskaffelse
af
undervisning
et
problematisk,
idet
mange
elever
oplever
understøttende
undervisning
som
pusterum,
der
giver mulighed
for fokus
på
den individuelle
elevs trivsel
og
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0132.png
2
Danske
Skoleelever
motivation
gennem variation
i
bør
skoledagen.
Vi
mener
derfor,
at
de
øgede frihedsgrader
til
skolerne,
livsdueligheds kompetencer.
at
benyttes
lokalt til
at
inddrage
civilsamfundet
samt
styrke
elevers
Derudover
ikke
mener
vi,
at
der
er en
generel afgørende opmærksomhed
i,
de
øgede
frihedsgrader
højde
for.
bidrager
til
sociale
og
geografiske
skel
blandt
elever,
der kommunalt
bør
tages
Afskaffelse
af centralt
krav
om
motion
og
er en
bevægelse
fagligheden
og
trivslen
er
Integreret
bevægelse
i folkeskolen
central faktor for
folkesundheden,
og
vores
blandt
skoleelever. Dét fastslår både
hvordan
man
forskning
erfaringer.
Derfor
vi
også
bekymrede
for,
vil sikre
en
stærk
bevægelseskultur
ude
på
skolerne,
hvis
man
afskaffer lovkravet
uden
at
erstatte
det
med andre
rammer.
Derfor bør
afskaffelsen
erstattes
af
tiltag,
der
bidrager
til
fordi
det
en
generel bevægelseskultur,
tidskrævende eller
og
sikrer,
at
bevægelse
ikke
kan
fravælges
i
undervisningen,
er
upraktisk.
Afskaffelse
af centralt
krav
om
lektiehjælp
værktøjer,
og
faglig fordybelse
bygge
en
Lektiehjælp
er
et
af de stærkeste
vi har i
kassen,
når vi
skal
at
lighedsskabende
skole,
der
sikrer alle elever
forudsætninger
for
alle elever
have
lykkes.
Når det kommer
til
faglig udvikling,
bør
de
har
lige gode forudsætninger.
Alle elever skal have
mulighed
for
at
få
den
hjælp
man
brug
krav
har
for
og
at
kunne række hånden
op i
timen
om
dagen
efter. Derfor
bør
som
ikke afskaffe
det
centrale
lektiehjælp
uden
at erstatte
det med
et
alternativ,
kan
understøtte
de
er en
elever,
der ikke
i
mulighed
for
at
få
hjælp
til
lektier. Vi
mener
ydermere,
at
dette
vigtig opmærksomhed
regi
af
de
seneste
PISA-målinger.
Afskaffelse
af
centralt
krav
om
fuld
kompetencedækning
i
indskolingen
er
Danske Skoleelever
anerkender,
at
der
et
behov
at
for,
at
skolerne får
mere
fleksible
være
rammer
til
at
prioritere
ressourcer
lokalt.
Alligevel
mener
vi,
i
lokalområderne,
fremfor
at
fokusset
i
højere
grad
bør
at
sikre
nok,
lærer
gå på kompromis
med lærers
undervisningskompetence
i
indskolingen.
på
det
faglige
i
resten
af
Indskolingen
er
dér,
de fleste elever
oplever
reel
faglig
succes,
og
får mod
deres skoletid.
Afskaffelse
af
krav
om
den
obligatoriske projektopgave
i
Det
er
9.
klasse
Danmark
har
et stort
prøvetryk.
styrende
for
vores
skolegang på
en
ukonstruktiv
måde.
Skoleelever det
som
Derfor
er
tanken
om
færre
prøver
positiv.
Alligevel
opfatter
Danske
meget
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0133.png
2
Danske
Skoleelever
problematisk,
at
den
mest
praksisfaglige
prøve
at
være
den
første,
som
skal
afskaffes.
Vi elever vil
langt
hellere
slippe
variation,
som
for
en
af
de fire
prøver,
vi har
i
dansk,
og
holde
fast
i dén kreativitet
og
et
projektopgaven
tilbyder.
Projektopgaven
er
nemlig
innovation
og
åben skole kan
pragteksempel
på,
hvordan
praksisfaglighed,
integreres
i
prøveformer.
Mere
praktisk undervisning
og
valgfrihed
til
de ældste elever
Juniormesterlære
i
udskolingen
Juniormesterlærerens intention
men
om
at
skabe
en
hverdag fyldt
med
motivation
og
gåpå-mod
være
er
vigtig,
tiltaget
er
aktuelt forbeholdt
et
mindretal af
elever,
der risikerer
at
er
fraværende
i
klassefællesskabet
flere
vi
elever
mødes,
og
dage
om
ugen.
Danske Skoleelever
ikke klar til
at
opgive
en
skole,
hvor
et
er sammen
på
tværs,
og
derfor
opfatter
vi
ikke
juniormesterlæren
som
positivt
tiltag
for
eleverne.
Teknologiforståelse
Teknologiforståelse
som
ny
ny
faglighed
faglighed
at
i
folkeskolen
er
som
vigtigt,
hvis
elevers
som
generelle
livskompetencer
skal
idet vi
er
styrkes.
Dog
problematiserer
vi,
digitalt
A-
sig
selv
og
faget
kun
indføres
valgfag,
bekymrede
for
et
B-hold,
hvor
nogle
elever får
værktøjer
til
hvor både
konstruktive
at
begå
sig
digitalt
fællesskaber
og
se
og
andre overlades til
på
platforme,
meningsfulde
digitale
krænkelser kan
der har
været
er
opleves
med
af
elever.
Vores
særlige
bekymring
at
det
består
i,
at
vi kan
er
i
de
forsøgsordninger,
synes,
at
teknologiforståelse
i
skolerne,
primært
drenge,
der
i
forvejen
teknologi
for alle
fedt,
der
vælger faget
til. Dermed
hvis den
er
der
et
behov for
obligatorisk teknologiforståelse
tøjles
i
tide.
Her
er
elever,
digitale udviklings
fra
konsekvenser
for
børn
og unge
skal
ikke
er
elevernes
erfaring
praksis,
at et
valgfag
nok.
Lettelse
af
prøvetrykket
i
folkeskolen
Danske Skoleever
det
det
er
ser
positivt
på
den
fremlagte
model i
lovforslaget,
for
elever,
hvilke
prøver
der
men
gør
opmærksomme på,
—
at
af
stor
betydning
fjernes.
Prøvetrykket
skal altså
sænkes
men
er
de
mest
demotiverende
og
uhensigtsmæssige
prøver,
der
bør
afskaffes
først.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0134.png
ske
eelever
Lovforslag
nr.
2
af
lov
Bemærkninger
til
lov
om
ændring
karakterer
på
6.
og 7.
klassetrin)
Danske Skoleelever
gør
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
opmærksom på
de
alvorlige trivselsmæssige
konsekvenser,
er
som
karaktergivning
stigende,
og
i 6.
og
7
klasse
vil have for
elever.
Aktuelt
er en
mistrivslen blandt
børn
og unge
særligt
pres
i
uddannelsessystemet
af
vores
medlemmer
et
afgørende
faktor.
I
Danske Skoleelever
hvor
oplever
mange
fremdriftspræget uddannelsessystem,
tidligt
i
vores
fordybelse
og
udvikling
træder
i
baggrunde,
effekter
beskrevet i
allerede
skolegang.
negative
Vi kan
ikke
se,
hvordan
de
positive
lovforslaget
vil
kunne
opveje
de
effekter
for eleverne.
Derfor
bør
det
i
ikrafttrædelsen
og
udmøntningen
af
tiltaget også tydeliggøres,
er
at
omfattende
feedback
og
trods
kompetenceudvikling stadig
for
lige
så
afgørende,
at
og
bør
prioriteres ressourcemæssigt
fagligt dygtigere,
trives
mulighed
karaktergivning.
Vi
tror
ikke
fordi deres
på,
elever
på
13
år bliver
bedre
eller udvikler
sig
i
højere
grad,
evner
kvantificeres
tidligere
i
skoleforløbet.
Med
venlig
hilsen,
Laura
Drachmann Poulsen
Formand for Danske Skoleelever
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0135.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Departementet
Att.:
—
Juridisk
Kontor
AARIKÆuvm.dk
Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
K
København
den
28.
juni
2024
Høring
om
over
udkast til
lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram
-
Danske SOSU-skoler
og
Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne
kvitterer hermed for
muligheden
for
om
at
afgive
høringssvar
i
høring
over
udkast til
lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram.
og
hilser
derfor dette
Foreningerne
anerkender fuldt
ud behovet for
initiativ
velkomment. Herunder
en
markant
styrkelse
af folkeskolen
især,
at
der med
lovforslaget
skabes
grundlag
for
øget
lokal frihed
til
at
faglig
udvikling,
dannelse
og
trivsel.
Vi
er
positive
overfor
ønskerne
om
slankere
læreplaner,
øget
valgfrihed
og
styrket praksisfaglighed
i
udskolingen.
Mulighederne
for
udvidet
lokal frihed til
tilrettelæg-
gelse
af skoletiden finder
vi
også
hensigtsmæssig.
fremme
Vi
har
derudover
følgende
bemærkninger
til
mere
de
enkelte dele af
lovforslaget:
Frisættelse af folkeskolen
og
indflydelse
til
skolebestyrelserne
Foreningerne
lens
fag
—
forslaget
om
lade Fælles Mål
erstatte
af
mere
enkle
læreplaner
for folkesko-
indeholdende
få
præcise
mål,
der kan
understøtte
fokus
på
kernestof
og
facilitere
en
tydelig
pro-
at
de eksisterende viden-
og
støtter
fuldt ud
gression
i
læringen.
Herunder
over
færdighedsmål
gøres
vejledende,
så
det
frem-
kompetencemål,
der
er
bindende.
Vi
noterer
os
i
forlængelse
heraf
med
tilfredshed,
at
forslaget
søger
at
styrke mulighederne
for lokal
tilrettelæggelse
af tilbud
om
både
lektie-
hjælp
og
faglig
fordybelse.
Det
kan
bidrage
til
at
frisætte både
elever,
lærere
og
ledelser.
er
alene
fagenes
formål
og
Foreningerne
for
øget
ser
positivt
på
afskaffelsen det centrale krav
om
45 minutters motion og
bevægelse
til
fordel
frivillighed
og
større lokal
selvbestemmelse.
Det
er vores
anbefaling
at
følge
en
tilsvarende
tilgang
på
erhvervsuddannelsesområdet,
så det
i
langt
højere
grad
bliver
op
til
den enkelte skole
at
tilrettelægge,
hvordan behovet
for
motion og
bevægelse
imødekommes.
Vi
har
ingen
yderligere
bemærkninger
til denne del af
lovforslaget.
Danske
SOSU-skoler
Bestyrelserne
.
Danske SOSU-skoler
En uddannelse livskvalitet
i
Ny
Vestergade
17,
2.
sal
42 41 35 01
-
.
1471
København
K
sosuæØsosu.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0136.png
Mere
praktisk
undervisning
større
og
valgfrihed
og
til de ældste elever
Mulighederne
for
bevågenhed.
Vi
anser
praktisk undervisning
i
udskolingen
har
foreningernes
særlige
disse
tiltag
for helt
afgørende,
hvis
rekrutteringen
til
erhvervsuddannelserne
skal
valgfrihed
mere
øges
med
afsæt
i,
at
eleverne
i
erhvervsrettede uddannelser.
udskolingen
har
et
bedre
og
bredere kendskab til indhold
og
muligheder
i
de
Vi
har
især
fokus
på,
at
mulighederne
for
at
erhvervsuddannelserne allerede
i
udskoling
kan
bidrage
med
tilbud
fag
og
faglighed
i
udskolingen
og
naturligvis,
at
dette foldes ud
så
også
de sociale
og
relationelle
kompetencer,
der
er
bærende
for
velfærdsuddannelserne,
får
en
tydelig profil.
—
Indførelse
af
juniormesterlære
med
en
en
reduceret
fagrække,
som en
mulighed
for
elever,
der har
behov for
tilrettelæggelse
af
udskolingen,
finder
vi
er
et
positivt
tiltag.
Vi
noterer
os
i
forlængelse
heraf med
tilfredshed
at
juniormesterlære
efter
forslaget også
kan afvikles
som
særligt tilrettelagte
forløb
på
en er-
hvervsuddannelse eller
i
FGU-regi.
anden
opnår
muligheden
for
at
opnå
niveau
i
fagene
og
matematik
mhp.
fortsat uddannelse.
Og
gerne
ved,
at
den
øgede
frihed til lokal
tilrettelæggelse
af
tilbud
om
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse
aktivt
bringes
i
spil
for
netop
denne
målgruppe.
Det
er
—
—
dog
for
os
helt
afgørende,
at
disse
elever
fortsat
dansk
Forslaget
om
indførelse
af
yderligere
praktisk/musiske
valgfag
herunder
et
lokalt
valgfag
har
vores
fulde
opbakning.
Det
samme
gælder permanentgørelsen
af
mulighederne
for
undervisning
i
kommunale
valgfag
udenfor
almindelig
undervisning.
praktisk/musiske
valgfag
skal række ud
over
de
specifikt
håndværksret-
tede
fag.
Det
skal
sikres,
at
fagrækken
også
omfatter
fag
og
fagligheder,
der
retter
sig
mod
udvikling
af de
kompetencer,
der
efterspørges på
velfærdsområdet
og
i
dele af serviceerhvervene.
Det
kalder
på
et
udbud
Vi
understreger
dog,
at
udbuddet af
af
fag,
hvor
relationsdannelse
og
sociale
kompetencer bringes
i
fokus.
bidrage
med flere
praksisrettede
fag,
der
I
den forbindelse
bør
det
udnyttes,
at
erhvervsuddannelserne
kan
—
kan
indgå
i
den lokale udbud af
valgfag
at
både
i
folkeskolen
og i
regi
af
ungdomsskole.
i
en
fag
fra
1.
til
9.
klasse. Med
en
stadigt
tidligere eksponering
til
digitale teknologier
og
medier
er
det
helt
afgørende,
at
eleverne
også
får
mulighed
for
at
tilegne
sig,
evner
til kritisk
at
vurdere,
vælge
og
anvende
teknologierne.
Vi
ser
gerne,
at
be-
grebet digital
dannelse
også
introduceres
som
et
obligatorisk
element
i
denne
faglighed,
så
fagligheden
ikke
alene
er
bliver
færdighedspræget.
Foreningerne
støtter
forslaget
om
teknologiforståelse
integreres
række
Ro
og
rammer
en
Foreningerne
støtter
helhjertet forslagene
til
Vi
mener,
at
en
styrket
indsats for de
mest
udfordrede elever herunder
især
at
støtte
kan adresseres
til
hele klassen
og
ikke alene til individuelle elever.
sådan
bredere
tilgang
til
støtte
med
stor
fordel
også
vil kunne finde anvendelse
i
erhvervs-
mange
tilfælde
bedre vil
uddannelserne,
hvor
vi
ofte konstaterer stærkt differentierede
støttebehov,
der
i
Danske
SOSU-skoler
Bestyrelserne
Danske
SOSU-skoler
En
uddannelse
livskvalitet
i
Ny
Vestergade
17,
2.
sal
42 41 35 01
-
.
1471
København
K
sosuæsosu.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0137.png
kunne
løses
ved
kelte elev.
en
samlet indsats målrettet klassen
—
fremfor
en snæver
indsats alene målrettet den
en-
Lovforslag
2
om
muligheden
for karakterer
på
om
6. og 7.
klassetrin
Foreningen
bakker
op
med
indførelsen
af
muligheden
for
karaktergivning også på
6.
og
7.
klassetrin,
idet vi
glæde
noterer
os, at
det
er
op
til
en
lokal
afgørelse
om
denne
mulighed udnyttes.
Herudover
har
vi
ingen bemærkninger
det
fremsendte
udkast til
lovforslag.
Med
venlig
hilsen
vegne
På
foreningernes
e.b.
Michael Kummel
chefkonsulent
|
|
Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne
Danske
SOSU-skoler
En uddannelse
i
livskvalitet
Ny
Vestergade
17,
42 41 35 01
»
2.
sal
.
1471
København
K
sosuØsosu.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0138.png
Rosa
Navarro Hammer
UJ
Ll
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Birgit
Kleis
4.
juni
2024
DEP
-
11:50
AAR JK
Vedr.
Sagsnr.:
24/12472
Brev
til
samtlige
Ministerier
om
forpligtelsen
til
at
høre
Datatilsynet
(003).PDF
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har
Datatilsynet
modtaget
Ministeriets
høring
ses
over
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Fremsendelsesmailen
eller
høringsbrevet
være
ikke
at
omtale
databeskyttelsesretlige
forhold.
og
Høringen
ses
endvidere
at
fremsendt
til
en
række
forskellige
modtagere,
høringen
ses
således
ikke
at
være
stilet direkte
og
udelukkende
til
Datatilsynet.
høringsmateriale.
Datatilsynet
har derfor
Det
ikke læst det
fremsendte
følger
af
databeskyttelseslovens
&
28,
at
der
skal indhentes
en
udtalelse
fra
Datatilsynet
ved
udarbejdelse
af
lovforslag, bekendtgørelser,
cirkulærer eller
lignende generelle
forskrifter,
der
har
betydning
for
beskyttelsen
af
privatlivet
i
forbindelse
med
behandling
af
personoplysninger.
Det
er
således
alene
i
de
tilfælde,
hvor
der
er
forhold,
der
kan
være
af
betydning
for
beskyttelsen
af
privatlivet
i
forbindelse med
behandling
af
personoplysninger,
at
Datatilsynet
skal
høres.
Datatilsynet
modtager
imidlertid
løbende
et
meget
stort
antal
høringer
over
lovforslag,
bekendtgørelser
ikke har
betydning
for
beskyttelsen
af
privatlivet
i
forbindelse
med
behandling
af
personoplysninger.
Datatilsynet
har
m.v.,
som
tidligere
udsendt breve
om
haft den
fornødne
effekt.
Det
seneste
brev
problemstilling
til
samtlige
Ministerier,
fra
juni
2021
vedlægges
til
orientering.
denne
uden
at
dette
ses
at
have
Erfaringsmæssigt
er
op mod
66
pct.
af
høringerne
således
irrelevante for
Datatilsynet,
tilsynet
bruger
mange
ressourcer
på
at
læse
og
forholde
sig
til disse
høringer.
Hvis ministeriet
derfor
ny
henvendelse
til
hvilket
skal
ses
i
forhold
til,
at
Datatilsynet
skal forholde
sig
til den
fremsendte
høring,
bedes ministeriet i
en
Datatilsynet angive,
hvilke
dele af
forslaget
m.v.
det
er
relevant
for
Datatilsynet
at
forholde
sig
ønsker,
at
til.
Hvis
at
Datatilsynet
ikke
hører
fra
ministeriet i
rimelig
tid inden
høringsfristens
udløb,
modtage
et
høringssvar
fra
tilsynet.
kan ministeriet ikke
forvente
Med
venlig
hilsen
Birgit
Kleis
Kommitteret
bkædatatilsynet.dk
sår
DATATILSYNET
Carl
Jacobsens
Vej
35
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0139.png
De
Anbragtes
Vilkår
27.
juni
2024
NA
DA
De
Anbragtes
Vilkår
Børne- og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
K
Høringssvar
fra
De
om
De
om
Anbragtes
Vilkår
maj
2024
om
Anbragtes
Vilkår
(DAV)
har den 31.
modtaget
om
et
høringsbrev
vedrørende
og
om
udkast til
Lov
ændring
af
lov
folkeskolen,
lov
erhvervsuddannelser
forskellige
folkeskolen
andre
love
for
(Folkeskolens kvalitetsprogram)
samt et
udkast
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin).
De
til
lov
ændring
af lov
(mulighed
Anbragtes
Vilkår
med
vil
indledningsvis
generelt
gerne takke for
et
muligheden
for
at
afgive høringssvar
til
lovændringerne.
baggrund,
DAV
ønsker
skolesystem
som
møder
alle
børn
og unge, uanset deres
positive forventninger,
som
kan
sætte
elevernes
eventuelle
og
som
udfordringer
relation
i
en
til
den kontekst
og
livssituation
de
befinder
skolefællesskabet.
De
sig
i,
hjælper
alle elever
med
at
blive
del af
Anbragtes
Vilkår
.
finder det
bl.a.
positivt
at
lovændringerne
lægger
op til at:
.
styrke
fællesskabet i
klasserne
styrke
inkluderende
tiltag
som
fx
tolærerordninger
og
øget
holddannelse
til
De
Anbragtes
Vilkår
har
dog nogle
bemærkninger
DAV
forholder
udvalgte
dele af
nr.
lovforslag
nr.
1
(Folkeskolens
ingen
kvalitetsprogram).
sig
således
ikke
til hele
lovforslag
1.
DAV
har derudover
et par
DAV
har
generelle
pemærkninger
til
det
politiske udspil,
som
ikke
er
kommet med
i
lovforslaget.
bemærkninger
til
lovforslag
nr.
2. DAVS
bemærkninger
uddybes
i det
følgende.
Afskaffelse af
understøttende
| De
undervisning
positivt,
at der bl.a.
Anbragtes
Vilkår
finder
frigøres
bruges
vi
det
lægges
op
til
at skolerne
skal binde
de
til
en
ressourcer
som
ved
afskaffelsen
af den
understøttende
undervisning
timebank,
som
bl.a.
kan
der
til at
etablere
styrker
kvaliteten
i
de
frigjorte
ressourcer
tolærerordninger,
holddannelse,
co-teaching
mv.
samt til
indsatser,
fritidstilbud.
Vi
finder det
dog bekymrende,
at
der
lægges
op
til,
at
en
del af
også
vil
kunne
bruges
til
indkøb
af materialer,
De
ressourcer
der
frigøres
ved
undervisningen
afskaffelsen
af
den
understøttende
undervisning
skal
bruges
til at
styrke
kvaliteten i
samt til trivselsrettede
og
understøttende
sammen.
pædagogiske
aktiviteter.
Det
er
bekymrende,
hvis
ressourcerne
fra
den
undervisning
ender med
at
blive
brugt
til at
få
skolernes
budget
til at
hænge
Afskaffelse af centralt
krav
I De
om
lektiehjælp
bekymring
på
afskaffelsen af
vi
har
til at
sikre elever
et centralt krav
om
Anbragtes
Vilkår
er
ser
vi
med
stor
Lektiehjælp
i
skolen.
et af de
vigtigste værktøjer,
om
lige
muligheder
for
som
at
lektiehjælp.
kunne
lykkes
Mange
anbragte
børn
og unge
mangler
voksne
i
deres
nærhed,
kan
hjælpe
med
lektier.
Hvis det centrale krav
lektiehjælp
afskaffes risikerer
man,
at
mens
nogle
elever kan
få
Side
1
af
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0140.png
De
Anbragtes
Vilkår
27.
juni
2024
NA
DA
det
centrale krav
om
som
De
Anbragtes
Vilkår
hjælp
af
mor
og
far,
er
andre elever
i udsatte
positioner
overladt
til
sig
selv. Alle elever
skal have
mulighed
mulighed
for
at
få
den
hjælp
de har
brug
for. Derfor bør
til
lektier
lektiehjælp
ikke
afskaffes
uden
at
erstatte det med et
alternativ,
for at
få
kan understøtte
de
elever,
der
ikke
har
hjælp
derhjemme.
Juniormesterlæreforløb
i
udskolingen
være en
Juniormesterlære
kan
måske
desværre
en
løsning
for
nogle
elever,
som
ikke
trives i
skolen,
men
vi
ser
risiko for
at
der med
lovforslaget
op
til,
at
elever
i et
Elever i
juniormesterlæreordningen
kan
skabes
et
B-hold.
Der
lægges
med
juniormesterlæreforløb
skal
få
en
anden
afgangseksamen
end de
vil
således
Denne
kun
øvrige
elever.
klasseprøver
i
juniormesterlære
og
matematik.
en
aflægge
de
obligatoriske
bundne
vil
kun
9.-
til
dansk
afgangseksamen
studentereksamen
give
adgang
eux
erhvervsuddannelserne,
og ikke
til
erhvervsfaglig
som
(eux)
eller til de
gymnasiale
eller
uddannelser. Elever
i
juniormesterlæreordningen
finder
ud
af,
at
de
gerne vil
fortsætte
i
på
en
af
de
samtale.
Det
Vi
gymnasiale
uddannelser efter
9.
klasse,
vil
derfor
skulle
gå
til
optagelsesprøve
og
giver
ikke
denne
gruppe
af
elever de
samme
muligheder
som
deres
klassekammerater.
at
man
er
bekymrede
for,
med
forslaget
om
juniormesterlære
medvirker
til,
være
at
nogle elevgrupper
ugen.
Folkeskolen
skubbes ud
af
deres klassefællesskab
idet de
vil
fraværende
flere
dage
om
arbejde
for
at kunne
rumme
flere
elever
i
fællesskabet.
I DAV
mener
vi,
at
fællesskabet
styrkes,
når
elever
på
tværs
af
baggrunde
og
kompetencer
mødes og
har
en
skolehverdag
sammen.
Vi skal
arbejde
med at
styrke
folkeskolens
evne
til at
øge
den sociale mobilitet.
Mange
børn og
unge
har et
liv,
hvor deres
at
det
i
er
bør
i stedet
hjem
og
hverdag
uden for skolen kræver
I DAV
er
ekstra
energi
og kan
fylde
så
meget,
læring
perioder
udfordrer deres
mulighed
for
at
følge
undervisningen.
svære.
Deres
vilkår
for trivsel og
dermed
ofte ekstra
som
vi
bekymrede
for,
at disse elever i
stedet for
at
få
den
ekstra
støtte i klassen
de har
brug
for til at
trives,
udvikle
sig fagligt
og
få
deres
eksamen vurderes
egnede
til at komme i
juniormesterlære.
tage
folkeskolens
obligatoriske afgangsprøver.
Hvis
og
lave
Der
skal
gøres
en
indsats
for,
at alle elever kan
om
udfordringer
skolen handler
i
ikke af et
manglende opbakning
positive
forventninger,
så
løses det
i udsatte
juniormesterlæreforløb.
Mange
anbragte
børn og unge
samt
børn
og unge
positioner
kæmper
med,
at voksne har lave
forventninger
til dem.
Valget
om
at
være
komme
i
og
juniormesterlære
skal
et reelt
eget valg
og
ikke
en
konsekvens af
lave
forventninger
dårlig
vejledning,
Vi
er
som
anbragte
børn
og
unge ofte
kommer
oplever
og
udsættes for.
fortalere
for,
at der
at
generelt
en
mere
praksislæring
for
alle
elever
folkeskolen. Det
i
alle.
En
giver
stærk
mulighed
for
skabe
mere
varieret og
virkelighedsnær
undervisning
for
praksisfaglighed
må
I
folkeskolelovens
ikke ende
med kun at
blive
et tilbud for
skoletrætte elever.
8
9 stk.
4
findes der allerede
mulighed
for
at
kunne
en
tilbyde undervisningsforløb
i
8.
der kan
finde sted uden
og 9.
klasse,
hvor
praktisk
og
teoretisk indhold kombineres
i
er
for
skolen. Vi
mener
derfor
ikke,
at der
behov
for
at udvide
undervisning,
ordningen.
Styrket
indsats for de mest
udfordrede
I
elever
i dansk
og
matematik
lovforslaget lægges
der
op
til,
at
skoler kan etablere intensive
udfordrede
elever. Vi vil
i
denne
forbindelse
kunne lave
intensive
opfordre
til aft
undervisningsforløb
for de
mest
fagligt
ordningen
udvides, så
skolerne
også
vil
meget
skolefravær hvilket gør,
at de
undervisningsforløb
for elever
som
har
haft
Side
2
af
3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0141.png
De
Anbragtes
Vilkår
27.
juni
2024
LA
DA
og
derfor
har
et
De
Anbragtes
Vilkår
er
gået
glip
er
af
meget undervisning
til
fagligt
efterslæb.
hurtigt
Det
vil
bl.a.
komme
flere elever
der
anbragt
gode,
fordi
de
på
denne
måde
relativt
vil
komme
på
et
fagligt
niveau
svarende til deres
klassetrin
og derved vil kunne blive i almenskolen.
Præcisering
for
at
af
regler
med henblik
på
at
støtte kan
har
gives
til
hele klassen
er en
som
En
del børn
og unge med
anbringelsesbaggrund
har
mange
skoleskift
brug
for at der
voksen,
som
tager
ansvar
give
dem
en
hånd
ind
i
skolefællesskabet.
Det kan
man
svære
svært
elev at føle
sig
som en
del
af
fællesskabet,
hvis
bag sig
eller ofte
har
fravær pga. møder
med
kommunen,
psykologsamtaler
etc. Vi
finder
det derfor
positivt,
at
reglerne
for
støtte
præciseres,
så
der
kommer
fokus
Det
er
på
hele klassen og
fællesskabsrettede
indsatser fremfor fokus
at
støtten
både
kan have
en
på
enkelte
elever.
derfor
også
positivt,
faglig
og social karakter.
Generelle
bemærkninger
forbindelse med
lovændringerne
i
en
12.
skoleår
gøres til
I
ret
for
elever med stort
skolefravær
stk.
2
at
Der
kan
dag
står
der
i
folkeskoleloven
8
4,
en
tilbydes
elever,
hvis
udvikling
opfordrer
til,
at
kræver
en
særlig
et
12.
vidtgående
hensyntagen
skoleår
gøres
til
eller
støtte,
undervisning
i
12
år.
Vi
muligneden
for
fx
ret for
elever
med et stort skolefravær
eller
stort
fagligt
efterskæb
på
grund
af
mange
skoleskift,
hvis
PPR
vurderer,
at eleven
derved
på
denne
måde
vil
kunne indhente forsømte
timer og
og
styrke
muligheden
for
at
gennemføre
folkeskolens
afgangseksamen
supplere
8
5
stk.
en
lykkedes
i
uddannelsessystemet.
Retten
til et
12
skoleår
skal
således
5 i
folkeskoleloven.
Mange
børn
og unge med
anbringelsesbaggrund
kæmper
med
deres
til at
manglende sammenhæng
er
i
skolegang.
er
En
stor del har mange
skoleskift
bag
sig,
og mange har
i
en
perioder
ikke
haft
adgang
gå
i
skole
pga.
deres
det et
særlige
livsomstændigheder.
Hvis
elev
fx
gået
glip
af
mange timer
i
—
3.
klasse, så
højt
krav
at
stille,
at eleven skal indhente
alle de forsømte timer
i 4. klasse
også
selvom de vil kunne
få
supplerende undervisning
oveni den
øvrige
undervisning.
Elevernes rolle i
| De
skolebestyrelser
og
indflydelse
på
egen
skolegang
vi det
Anbragtes
Vilkår
finder
positivt,
at
skolebestyrelsen
får
mere
indflydelse.
Men
vi
er
bekymrede
for,
at
elevernes
stemme i denne
for
elevdemokratiet
sammenhæng
risikerer
at
blive
overset. Dette vil
være
meget problematisk
på
skolerne. Børn og unge har
jf.
børnekonventionen
ret til
at
have
medbestemmelse
og
få
indflydelse
på
ting
god
trivsel.
der omhandler dem. Elevernes
stemme
i
er
skolebestyrelserne
bør derfor
prioriteres
og
understøttes aktivt.
Skolen
til for
eleverne,
og
indflydelse
på
eget
skoleliv
er
tæt
forbundet
med
Med
venlig
hilsen
Camilla
M.
Kronborg
Sekretariatsleder
i
De
Anbragtes
Vilkår
Side
3
af 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0142.png
Høringssvar
til
indsendt af Den
Udkast til
lovforslag
om
kvalitetsprogram
for
folkeskolen
faglige
forening
Håndværk
og
Design
Høringssvar
til
Udkast
tillovforslag
em
om
kvalitetsprogram
for
folkesko-
ÅN
HAN
DVÆRK
&
DESIGN
E
DEM
(høringssvar
med
kursiv)
Åd 2.1.1.
Fornyelse
og
slankning
af
folkeskolens
læreplaner
Det
bifaldes,
at
folkeskolens
sikres
en
læreplaner
ide enkelte
fag
gøres
præcise
og
overskuelige,
så
der
både
øget
frihed til
undervisningens
organisering
og
gennemførelse
samt
faglig progression.
Ad
2.1.2.
Frihed
til
kortere
De
skoledage
og
afskaffelse
af
understøttende
undervisning
frigivne
midler
ved
afkortning
af
skoledagen.
Her
må
det
ikke
være
muligt
”…
at
anvende
en
det
af
ressourcerne
tilkompetenceudvikling
eller
indkøb
af
materialer
m.v.
(side
28).
Midlerne
skal
blive
helt
tæt
på
eleverne
i
form af
personale
(lærere/pædagoger).
”
Ad
2.1.5.
Afskaffelse af
centralt
krav
om
fuld
kompetencedækning
i
indskolingen
udfor-
Undervisning
et
fag
af
en
ikke-linjefagsuddannet
lærer,
kan,
på
såvel
kort
som
på
lang
sigt,
give
i
dringer
på
senere
klassetrin,
da
underviseren
måske
ikke
har
fagets
progression
for
øje.
Ad
2.1.6.
Afskaffelse
af krav
Der
bør fortsat
være
et
krav
om
den
at
obligatoriske projektopgave
i
9.
klasse
om
arbejde
projektorienteret
og
tværfagtigt
i skolen. Ved
at
bibeholde
projektopgaven
på
9.
kl,
er
der
en
afsmittende effekt
på
de
yngre
klassetrin,
således
at
den
tværfaglige
arbejdsform
trænes
også
på
disse
klassetrin.
Projektopgaven
er en
arbejdsform,
der
bidrager
tit
elever-
nes
dannelse.
Ad 2.1.7. Afskaffelse af krav
En
om
læseplaner
i folkeskolen
læreplan,
til
et
brugbart
og
anvendeligt hjælpemiddel,
vil
fortsat
være
en
god
støtte
til
såvel
lærer
som
skoleleder. Det
vil
samtidig
understøtte
en
ensartethed
i
fagets
forstå-
else. Dette
bl.
a.
set
lyset
af,
at
kompetencedækningen
fortsat
er en
udfordring
i
mange
af
skolens
fag.
i
Det
er
positivt,
at
BUVM
fortsat
vil
stille
vejledende
læseplaner
til
rådighed.
Vivil
foretrække,
at
kravet
om
læseplaner
fastholdes.
læseplan,
der udfolder
en
Ad 2.2,1.
Juniormesterlære
i
udskolingen
Ingen bemærkninger,
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0143.png
Høringssvar
til
Indsendt af Den
Udkast til
lovforslag
om
kvalitetsprogram
for folkeskolen
faglige forening
Håndværk og
Design
Ad
2.2.2,
Flere
praktiske
fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen
Forslaget
bifaldes.
Ad
2.2.3
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i folkeskolen
valgfag
støttes,
Forslaget
om
teknologiforståelse
som
Ad
2.2.4.
Ny
timetalsfordeling
Deter
klart,
at
en
reduktion
af
skoledagens
længde
nødvendigvis
på
medføre
ændringer
af
timeforde-
lingen
for
nogle
fag.
Da der
fjernes
en
lektion i billedkunst
på
1.
klassetrin
og
en
lektion
i
håndværk og
design
på
4.
klasse-
trin,
bliver
mængden
af
praktisk/musiske
fag
i
indskoling
og
mellemtrin mindre
og
det
strider mod
in-
tentionerne i
”Kvalitetsprogram
for
folkeskolen”,
Det
er
på
indskolings-
og
mellemtrinnet,
at
elevernes
legende
tilgang
til
læring
er
størst.
Der
bør skæres
ligeligt
ide
tre
fagblokke:
Humanistiske
fag, naturfag
og
praktisk/musiske
fag.
Ad
2.2.5.
Justering
i
antallet af
prøver
i folkeskolen
Positivt,
at
prøven efter
8.
kl.
ide
praktisk/musiske
valgfag
bibeholdes,
da det medvirker
tilen
balance-
ring
af
de
tre
fagblokke.
Ad 2.2.6.
Erhvervspraktik
til alle
Forslaget
bifaldes.
(Undringsspørgsmål:
fremtidige
timetal,
På
side
160
er
et
skema
med
timetal
for
de
fag,
der
foreslås
ændrede
i forhold
til
ud
til,
at
tallene
i skemaet
er
de
nugældende
timefordelingslan.
Det
ser
nugældende
timetal og
ikke
de
der
bliver
konsekvensen af
forslagets
vedtagelse?)
Irene
Egeskov
Andersen
Formand
Den
faglige
forening
Håndværk
og
Design
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0144.png
Høringssvar
til
Forslag
til
Lov
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen
(Mulighed
klassetrin)
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
Å
DEN
FAGLIGE
FORENING
Høringssvar:
Standpunktskarakterer
til
elever
på
6. og
7.
klassetrin:
Det
vil
motivere
få
elever
og
demotivere flere elever.
Det
vil
give
eleverne
direkte
sammenligninger
med
hinanden,
hvilket
er
uheldigt
for den enkelte elevs
til
at
være
trivsel
og
faglige
motivation.
Dette
også
der
selvom der
følger
en
yderligere
feedback med karaktertallet.
Karaktergivning
på
disse klassetrin vil
er
modarbejde
elevernes
lyst
risiko
for,
at
vil blive
undersøgende
i
undervisningssituationen.
Desuden
karaktergivning
kan
ikke
skævvride
elevernes
fokus
og
hvor
elevens
på
undervisningsudbytte,
hvor
vægten
lagt
på
let
målbare
færdigheder
øvrige kompetencer
og
engagement
i
undervisningen
indgår
i
vurderingen.
evaluering
i
undervisningen,
hvor eleven
opmuntres
og
Istedet
bør
den
løbende
sit
vejledes
til
at
yde
bedste,
prioriteres
højt.
På
vegne af
Den
Irene
faglige forening
håndværk
og
design
Egeskov
Andersen
Formand
Formand:
Irene
Mail:
Egeskov
Andersen,
Puggårdsvej
10,
Sejstrup,
6740
Bramming
ireneeaGoutlook.dk
Tlf:
61 50
44
26
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0145.png
&
(CD)
Digitaliserings-
styrelsen
Chefkonsulent
Rosa Navarro
Hammer
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Juridisk kontor
Frederiksholms
Kanal
25
1220 København
K
26.
juni
2024
KAS/stnkha
-
J.nr.
2024
1809
Kære
Rosa
Navarro Hammer
Sekretariatet for
slag
til lov
om
digitaliseringsklar lovgivning
har
modtaget
udkast til
for-
Folkeskolens
kvalitetsprogram
i
høring.
Sekretariatet
har til
opgave
at
vurdere,
om
ministeriet
på
tilstrækkelig
vis
har beskrevet
lovforslagets
implementeringskonsekvenser,
og
om
lovforsla-
get
efterlever
principperne
for
digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen
af
lovforslaget
giver
på
det
foreliggende
grundlag anledning
til
følgende
be-
mærkninger:
Sekretariatet
skal
indledningsvist
kvittere for den
tidlige dialog
om
lov-
forslaget
til
brug
for
belysning
af forhold vedrørende
forventninger
til
tilpas-
ningen
af
it-systemer,
bl.a.
i
forbindelse
med lettelse af
prøvetryk
og
indfø-
relse
af
en
ny
juniormesterlæreordning.
integrere
teknologiforståelse
i
udvalgte
eksisterende
fag
samt
at
udbyde
faget
som
et
toårigt
valgfag
i
folkeskolen
gør
sekretaria-
tet
opmærksom
på,
at
Ministeriet
kan lade
sig inspirere
af eksisterende
værktøjer
og
undervisningsmateriale
til
faget,
herunder
digitalstart.dk.
Fsva. initiativet
om
at
Vurdering
af
offentlige implementeringskonsekvenser
Et
lovforslags implementeringskonsekvenser
skal
være
velbelyste
med hen-
blik
på
at
understøtte,
at
lovgivningen
efter
vedtagelse
kan
administreres
hensigtsmæssigt
og
understøttes
digitalt.
Sekretariatet
bemærker,
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
ikke
har
an-
givet
en
vurdering
af,
om
forslaget
har
implementeringskonsekvenser
for
det
offentlige.
Dele af
initiativerne indebærer
positive
implementeringskonsekvenser
for
borgerne.
Sekretariatet finder
det
positivt,
at
initiativet
om en
ny
juniorme-
sterlæreordning
og
ordningens
registrering
af kvalifikationer
lægger sig
in-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0146.png
Side
2
af 3
den for
rammerne
af
den
eksisterende infrastruktur for kvalifikationer
at
er-
folkeskolen,
bl.a. ved
modtages
en
ny
bevistype.
hvervet
i
I
tilpasse
karakterdatabasen,
så
der kan
forlængelse
heraf anbefaler
sekretariatet,
at
ministeriet
beskriver
lov-
forslagets implementeringskonsekvenser
i
relation til
it-styring
og
risiko.
Herunder kan
ministeriet
overveje
at
beskrive det
tidsmæssige
og
økonomi-
ske
omfang
af
tilpasningen
i
de
berørte
systemer,
herunder ifm.
tilpasning
af
karakterdatabasen
og
på
optagelse.dk.
undersøge,
om
eksisterende
samarbejder
og
standarder
for
udveksling
af
oplysninger
om
kvalifikationer
(ECTS/Erasmus)
allerede
giver mulighed
for
udveksling
af
oplysninger
om
merit
for
gennemført juniormesterlære,
eller
om
der vil
være
behov for
tiltag
til
at
sikre,
at
disse
oplysninger
også
kan
modtages
og
oversættes i
udlandet.
Det kan f.eks.
gøres
ved
at
foretage
en
interoperabi-
litetsvurdering
i overensstemmelse
med
artikel 3
i
rådets og
parlamentets
forordning
om
et
interoperabelt Europa,
som
træder
i
kraft
den
9.
juli
2024.
Sekretariatet
finder
desuden,
at
Ministeriet
bør
beskrive,
hvordan
en
række
af
initiativerne
forventes
at
have
implementeringskonsekvenser
i
relation til
Hertil
bemærker
sekretariatet,
at
ministeriet med
fordel
kan
organisatoriske
forhold,
navnlig
mht. ændrede
arbejdsgange
på
skolerne
og
evt.
brug
for
kompetenceudvikling
hos skoleledere
og
undervisende
per-
sonale.
Det
drejer
sig
bl.a.
om
initiativerne,
som
relaterer
sig
til
at
udbyde
flere
praktiske fag
på
skolerne,
at
skulle
udbyde
teknologiforståelse
som
ny
faglighed,
juniormesterlæreordningen
og
at
sikre
erhvervspraktik
til alle.
Principper
for
digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets
efterlevelse
af
de syv
principper
for
digitaliseringsklar lovgiv-
ning
skal
beskrives i
bemærkningerne
til
et
lovforslag,
og
en
eventuel
fravi-
gelse
af
principperne
skal
begrundes.
Sekretariatet
bemærker,
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
ikke har
an-
givet
en
vurdering
af
lovforslagets
udformning
i
overensstemmelse med de
syv
principper
for
digitaliseringsklar lovgivning.
rummer
Sekretariatet
vurderer,
at
flere
af
initiativerne
mange
elementer
af
regelforenklinger
i
overensstemmelse med
princip
£1
om
enkle
og
klare
regler,
f.eks. frihed
til kortere
skoledage
og
afskaffelse af understøttende
undervisning,
afskaffelse af
centralt krav
om
motion
og
bevægelse
og
af-
om
skaffelse
af
centralt
krav
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse.
Sekretariatet
finder
det
positivt,
at
der med initiativet
om
ny
timetalsforde-
ling
i
overensstemmelse med
princip
3
om
at
muliggøre
automatisk
-
sagsbehandling
timetalsmodel.
-
anvendes
objektive
kriterier
i
udarbejdelsen
af
den nye
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0147.png
Side
3 af 3
Ministeriet kan
hertil
overveje
at
beskrive,
hvordan
udvekslingen
af
oplys-
ningerne
vedrørende
overholdelsen
af
minimumstimetal mellem skoler
og
myndighed
påtænkes
understøttet
digitalt,
jf.
princip
£4
om
sammenhæng
på
tværs.
Der henvises
i
øvrigt
til
digst.dk/dk!
samt
Vejledning
om
digitaliseringsklar
lovgivning, ligesom
I
naturligvis
er
velkomne til
at
kontakte
sekretariatet
for
råd
og
vejledning.
Med
venlig
hilsen
Stine
Nygaard
Kjerulf
Hansen
Fuldmægtig
T
E
+45 29 62 19
24
stnkhaGdigst.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0148.png
v
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
aarjkæuvm.dk
Efterskolerne
Farvergade
27H,
+45
33 12
86 80
2.
sal
Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk
1463
København
K
www.efterskolerne.dk
København
d.
28.06.2024
Høringssvar
om
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Efterskoleforeningen
takker for
muligheden
for
lovforslaget
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Efterskoleforeningen
grammet,
hvis
formål
bakker overordnet op
er
at
kommentere
på
høringsudkastet
til
om
mange
af elementerne
i
at sætte
folkeskolen
fri.
Efterskolerne
er en
ser
kvalitetspro-
naturlig
og inte-
greret
del af
grundskolen
og vi
frem
til,
at
de
frihedsgrader,
der tilfalder folkesko-
len,
også
smitter
af
på
den frie sektor.
Vi
oplever
indimellem
en
stram
styring
af
de
frie
skoler,
bl.a.
i
forbindelse med
tilsyn,
hvor
STUK
går
meget
tæt
på
skolernes
pæ-
dagogiske
praksis, planer
og
evalueringer
i
deres
tilsyn.
Der
er
også
elementer
i
lov-
forslaget,
hvor
det
er
uklart,
hvorvidt den
øgede
frihed
overføres
til de frie skoler.
Vi
ser
frem
til
fortsat
deres
dialog
om,
hvordan skolernes
frihed
til
at
drive
skole inden for
eget
selvvalgte værdigrundlag styrkes,
samtidig
med,
at
vi
er
med
til
at
danne
og
uddanne
unge
mennesker.
skoleforeninger
inddrages
i
det
vi-
dere
arbejde
med
frisættelsen,
herunder ikke mindst
arbejdet
omkring
erstatningen
af fælles mål med
fagplaner.
”Stå-mål-med-kravet,
som
efterskoler
er
underlagt
for
de
undervisningspligtige
elever
gør,
at
det
arbejde
er
helt
centralt for den
måde
vi
kan
og skal
drive
undervisning
på.
Derfor
bidrager
vi
meget
gerne
med
viden
og
erfa-
ring
og
tænker det
helt
naturligt
at
vi
sammen
med de
øvrige
frie
foreninger
indgår
i
arbejdet,
eventuelt
i
en
ministerielt
forankret
arbejdsgruppe
alene
for de frie skoler.
er
—
I
den forbindelse
det
også
afgørende,
at
de
frie
Vi
har
desuden
følgende
konkrete
bemærkninger
til
lovforslaget:
Fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
Efterskoleforeningen
bakker
op
om,
at
færdigheds-
og
vidensområder
gøres
vejle-
dende i
folkeskolen
og
dermed
også
for
de
efterskoler,
der
underviser elever
i
den
undervisningspligtige
alder.
Efterskoler har
stille
klart
mulighed
for
som
alternativ
til
at
følge
folkeskolens
fælles mål
at
op-
egne
slut-
og
delmål
jf.
efterskolelovens
&
3. Det
bør
i den
forbindelse
fremgå
af
lovbemærkningerne,
at
de
frihedsgrader,
der
naturligt
gives
til
efterskoler,
efterskolerne
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0149.png
der
følger
folkeskolens fælles
mål,
også
kommer til
at
gælde
for
efterskoler,
der
op-
stiller
egne
slut—
og
delmål.
Afskaffelse
af
læseplaner
Efterskoler
er
i
modsætning
til frie
grundskoler
undtaget
fra
at
udarbejde
undervis-
ningsplaner
friskolelovens
8 1a,
stk.
2.
Derfor
vedrører
denne
bemærkning
ikke di-
jf.
rekte
os.
Men vi
vil gerne
bakke
de
øvrige
frie
skoleforeninger
op
i,
at
man som en
naturligvis
konsekvens
af,
at
læseplanerne
afskaffes
i
folkeskolen,
også
afskaffer de
frie
grundskolers
undervisningsplaner.
lovbemærkningerne
til denne
ændring,
at
”Forligskredsen
har
et
øn-
ske
om
at sætte
folkeskolen
fri,
så
skolerne kan
rette
fokus
på
det
væsentlige. Forligs-
kredsen
finder,
at
de
mange
krav til skolens
undervisning
reducerer det lokale
råde-
rum
og
risikerer
at
fjerne
fokus fra
det
væsentlige”.
Samme
argumentation
må
gælde
for de frie
grundskoler,
og
derfor vil det
være
helt
naturligt,
at
man
i
forbindelse
med
det fremsatte
lovforslag fjerner
friskolelovens krav
om
undervisningsplaner.
Det
fremgår
af
Juniormesterlære
udskolingen
i
Efterskoleforeningen
bakker
op
om
intentionen med
juniormesterlærerordningen,
hvorefter folkeskolen
får
mulighed
for
at
tilbyde
forløb
med
praktik
m.v.
i
kombina-
tion
med
mindre
boglig
undervisning,
evt.
kun
undervisning
i
dansk
og
matematik.
Lovforslaget
forpligter
ikke efterskoler
til
at
tilbyde
juniormesterlærerordning,
hvilket
heller
ikke
giver
mening,
da
ordningen
er
tænkt
ind
i
en
større kommunal
kontekst.
Men
de
frihedsgrader,
der
ligger
i
ordningen
med bl.a.
reduceret
fagrække,
er
vi
me-
get
interesseret i
at
få
indarbejdet
i
vores
lovgivning.
gældende
regler mulighed
for,
at
brobygning,
studie-
og
er-
hvervspraktik
kan
udgøre
op
til
1/7
af
kursustiden,
men
der
er
ingen
undtagelsesbe-
stemmelser
omkring
reduceret
skema/færre
prøver
bortset fra
de alm.
bestemmel-
ser
Efterskoler
har
efter
i
folkeskoleloven/specialundervisningsbekendtgørelse
Det
udfordrer efterskolernes
m.v.,
som er
forholdsvis
snævre.
f.eks.
elever,
der har
været
ver
mulighed
for
at
udviklerelevante
forløb
for
skolevægrede
i
folkeskolen,
som
en
del
efterskoler
ople-
at
modtage
flere
og flere
af.
Specifikt
i
forhold
til,
at
ordningen
nu
indføres
i
folkeskolen,
er
det under alle
om-
stændigheder
vigtigt,
at
efterskoler,
der
i
enten
9.
klasse
eller
10.
klasse
overtager
elever,
der har
gennemført (eller
evt.
sprunget
fra)
et
juniormesterlæreforløb
får
de
samme
fleksible
muligheder
som
folkeskolen for
at
tilrette
undervisning
og
prøver
i
relation
til,
at
eleven
har
været
omfattet af
et
forløb
med
mindre
undervisning,
så
de
ikke skal indhente huller fra
tidligere skolegang.
valgfrihed
i
udskolingen
Vi
bakker op
om
intentionen med
flere
praktiske
fag
og større
valgfrihed
i
folkesko-
lens
udskoling,
som
i
høj
grad
allerede
er
noget
af
det,
der karakteriserer eftersko-
lerne.
Der
lægges
ikke
op
til
yderligere bindinger omkring
valgfag
på
efterskolerne,
hvilket
fortsat
giver
efterskolerne
mulighed
for
at tone
deres
valgfag
i
respekt
for
både
det
almendannende
og
skolernes
specifikke profiler.
Det
er
positivt.
Flere
praktiske
fag og
større
efterskolerne
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0150.png
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i
udskolingen
Foreningen
bakker
op
om
det
øgede
fokus
på teknologiforståelse
og
bidrager
gerne
med
erfaringer
i
det
videre
arbejde.
Her og
nu
indføres
der
et
5.
praktisk/musisk
valg-
fag
i 7.-8.
klasse
i
form af
teknologiforståelse.
Der
bør
præciseres,
at
efterskolerne
fortsat
alene
skal
stå mål
med
(og
eventuelt
føre
til
prøve)
i
ét af de
(fremover)
5
obli-
gatoriske
valgfag.
prøvetrykket
i
folkeskolen
Efterskoleforeningen
bakker
op
om
at
lette
prøvetrykket
i
udskolingen.
Mange
efter-
skoler
oplever,
at
prøverne
i
9.
klasse
fylder
meget,
og
med
forslaget
her,
bliver
prø-
vetrykket
lettet
en
smule.
Forligskredsen
har
dog
desværre ikke
samtidig
ønsket
at
lempe
på
de
mange
karakte-
rer,
der
gives
i
folkeskolen,
idet
man
fastholder
standpunktskaraktererne
i
de
fag,
der
ikke
længere
vil
være
udtræksprøver
i.
Efterskoler
har
traditionelt
set været
rakter bortset
fra
i
de
res
Lettelse af
undtaget
fra krav
om
at
afgive standpunktska-
fag,
hvor
om
der kan
føres
til
prøve.
Med bestemmelsen
her
indfø-
give
standpunktskarakter
i
fag,
som
der
ikke
føres
til
prøve
i. Det
er en
væsentlig ændring
i
skolernes
frihed,
som
ikke
bør
”lempes igennem”
via
en
ændring
i
folkeskoleloven.
Vi
opfordrer
til,
at
det
der indirekte
et
krav,
at
efterskoler fremover
skal
tydeligt
fremgår,
at
de frie
skoler
er
undtaget
herfor.
se
Vi
indgår
i
øvrigt
meget
gerne i
arbejdet
med
at
mange
erfaringer
med alternative
prøver
m.v.
på
fremtidens
prøver,
hvor
vi
har
Erhvervspraktik
til alle
Med
lovforslaget
gøres
erhvervspraktikken
obligatorisk
for
alle elever i
folkeskolen
(7.,
8.
eller
9.
klasse).
Vi
forventer,
at
den nye
obligatoriske praktik
i
folkeskolen
ikke
gælder
for efterskoler
og
har derfor
ikke
yderligere bemærkninger
hertil.
Præcisering
af
regler
med henblik
på
at
støtte kan
gives
til hele klassen
Med
lovforslaget præciseres
det,
at
støtte under
9
timer kan
gives
til den
enkelte
elev
som
i
dag,
men
også
gennem
aktiviteter
i
klassen,
herunder
tiltag
rettet
mod
hele
klassen
(både
fagligt
og
socialt).
Det
er en
fin
præcisering,
som
vi
bakker
op
om.
specifik
for ef-
terskolerne,
og
som
bør løses.
Efterskoler kan
til elever med behov
for
supplerende
undervisning
eller anden
faglig
støtte
modtage
et
inklusionstilskud
jf.
efterskolelo-
vens
&
24a.
Tilskuddet
anvendes
i
dag
til støtte
både
i
og
uden
for
undervisningen,
men
ikke
til
de helt
generelle inklusionstiltag
og
heller
ikke
til
støtte
af sociale
færdig-
heder.
De
generelle inklusionstiltag,
som
efterskoler
også
laver,
dækkes
via
alminde-
lige
driftstakster.
Inklusionstilskuds-paragraffen (& 24a)
refererer
tilbage
til
lovens
3a,
der
igen
refere-
rer
tilbage
til folkeskolelovens
8
3a. Det
betyder,
at
når
man
udvider
definitionen
på
”inkluderende
tiltag”
i
lovens
3a,
kommer
man
automatisk til
at
udvide
målgruppen
Der
er
dog
en
tilskudsteknisk
implikation
ved
den
præcisering,
som
er
af
elever,
der kan
søges
inklusionstilskud
til,
hvilket
med
sikkerhed ikke har
været
hensigten.
Det
vil
potentielt
udvande
inklusionstaksten,
og
dermed
muligheden
for
efterskolerne
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0151.png
at
hjælpe
de elever
med
størst
behov for
støtte,
som
ikke
er
specialundervisningsele-
ver.
på
en
måde,
så
det
fremgår
tydeligt,
at
inklusions-
midlerne
er
tiltænkt
samme
målgruppe
som
tidligere
og ikke
en
større
målgruppe.
På
den
måde
kan
man
fastholde
præciseringen af,
hvad inklusion handler
om,
samtidig
med
gruppen
af
inklusionselever,
der kan
søges
tilskud til
ikke udvides.
Vi
indgår
me-
get
gerne
i
dialog
med ministeriet
om
bud
på
en
konkret
løsning.
Derfor
bør
&$
24a/8
3a
formuleres
Med
venlig
hilsen
Helene
Valgreen
Vicedirektør
+45 33
17
97 64
hvæefterskolerne.dk
efterskolerne
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0152.png
FAGBEVÆGELSENS
Islands
Brygge
32D
HOVEDORGANISATION
2300
København
S
Tif,
3524 6000
Mail:
FHOfho.dk
Til
Undervisningsministeriet
Att.:
aarjk&uvm.dk,
Rosa.Navarro.HammerGuvm.dk
Sagsnr.
24-1456
Vores
ref.
RLA/Ibs
Den
28.
juni
2024
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.),
samt
ændring
af
lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6. og
7.
klassetrin)
om
FH
takker for
Høring
vedrørende
lov
muligheden
kvalitetsprogram.
FH
bakker op
om
for
at
afgive høringssvar
til
lovforslaget
om
folkeskolens
politiske
aftale,
som
indeholder
mange
gode
intentioner
blandt
andet
hjælp
til
de
svageste
elever,
juniormesterlære
og
obligatorisk erhvervspraktik.
Dog
bemærker
FH,
at
det
er
helt
afgørende,
at
den samlede
økonomi
i
aftalen
passer,
ellers
vil
kommunerne
og
folkeskolerne ikke kunne
løfte
opgaven og indfri aftalens
ambitioner.
Det
gælder
både
i
forhold til den opgave, folkeskolerne
skal
løfte,
men
det
gælder
også
i
forhold
til
fritidsordning
og
SFO,
som
skal
løfte
en
større
opgave
i
det
omfang,
skoledagen
bliver
kortere
og
behovet
den
—
for fritidstilbud
større.
Juniormesterlære
juniormesterlære-ordningen,
men er
samtidig bekymret
for,
at
ordningen
kan have den
konsekvens,
at
udskolingen
af
logistiske grunde
bliver
opdelt
og kommer til
at
bestå
af
ordinære klasser og
juniormesterlæreklasser,
hvor dem
der
vælger
juniormesterlæreordningen,
risikerer
at
blive ekskluderet fra
deres
klassefællesskab. Derfor
er
det
vigtigt,
at
skolerne ved den konkrete
tilrettelæggelse
af
juniormesterlæreordningen,
også
har fokus
på
at
støtte elevernes
tilknytning
til
klassefællesskabet, eksempelvis
ved
at
tilrettelægge
praktikforløb
som
halve
skoledage.
om
FH
bakker op
ambitionerne med
bemærker,
at
kun
”arbejdsgiverorganisationer”
og
”virksomheder”
er
nævnt i
forhold til
ordningen.
FH
opfordrer
til,
at
disse
udtryk
erstattes
af
hhv.
”arbejdsmarkedets parter”
og
”arbejdspladser”,
dels for
at
sikre
arbejdsmarkedsmæssig ligestilling,
dels for ikke
at
udelukke
juniormesterlære
på
offentlige arbejdspladser.
Foruden denne
ligestilling
er
det
uklart,
hvordan
det
sikres
og
hvem der sikrer
elevernes
vilkår
og
rettigheder,
når
de
er
i
juniormesterlære
på
en
arbejdsplads.
Der
bør
fx
sikres
tydelighed
i
arbejdsmiljøreglerne
ift.,
hvad eleverne
i
juniormesterlære
må
arbejde
med.
Det
kan f.eks.
gøres
ved
at
indskrive
juniormesterlære
i
bekendtgørelsen
om
unges
arbejde
på
en
måde,
der
understøtter
elevens
mulighed
for
at
prøve
kræfter
med
arbejdet
på
virksomheden
på
en
forsvarlig
måde.
Der
kan
også
skeles til
vilkårene
for
'trainee-ordninger”,
fx
på
industriens
område,
eller de
gældende
regler
for
fritidsjob/spire-jobordninger,
da
aldersgruppen
er
tilsvarende.
FH
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0153.png
juniormesterlære
som
udgangspunkt
bør
bygge
på
praktikforløb
på
arbejdspladser.
I
den forbindelse
er
det
vigtigt,
at
kommunen etablerer
et
samarbejde
med
lokale
virksomheder
og
offentlige arbejdspladser,
fx gennem
en
praktikformidling
forankret
i
den kommunale
ungeindsats.
Herudover
mener
FH
at
ordning
lægges
der op til
at
de unge, der
benytter
sig
af
juniormesterlæreordningen,
skal til eksamen
i
færre
fag
og
som
minimum dansk og
matematik,
hvilket ikke
altid
vil
være
tilstrækkeligt
fagligt
niveau
til
at
gennemføre
alle
erhvervsuddannelser eller
til
at
blive
optaget
på
en
gymnasial
uddannelse,
og
det kan
være
problematisk
eksempelvis
for den unge, der efter
et
par
år
på
arbejdsmarkedet
ombestemmer
sig
og gerne vil
starte
på
en
ungdomsuddannelse.
Derfor
mener
FH,
at
det
er
vigtigt,
at
der
er
en
vej
tilbage
til
uddannelsessystemet
for
de
unge,
der
vælger juniormesterlærerordningen.
Ordningen
må
ikke
ende med
at
begrænse
de
unges
muligheder.
Obligatorisk
erhvervspraktik
Som FH
forstår
den
foreslåede
ordning,
vil
skolelederen fremadrettet skulle
spille
en
større
rolle
i
forhold til
at
hjælpe
de
elever,
der ikke selv
har fundet
en
erhvervspraktikplads,
med
at
finde
en
plads.
Det
er en
god
idé,
fordi der
i
dag
er
mange
elever,
der ikke kommer
i
erhvervspraktik,
netop
fordi
de
ikke
kan
finde
en
plads
selv. Det
er
samtidig
FH's
opfattelse,
at
der ikke
lægges
op til
at
ændre den
nuværende
ordning
om
retten
til
erhvervspraktik
i
8. og
9.
klasse,
og
derfor
vil
det
være
hensigtsmæssigt,
hvis skolelederen
også
vil kunne
hjælpe
de
elever,
der gerne vil
benytte
deres
ret
til
erhvervspraktik,
men som
ikke kan finde
en
plads
selv.
Med
den
foreslåede
Mulighed
for karakterer
på
6. og
7.
klassetrin
FH
mener,
at
det kan
være
problematisk
at
indføre
karakterer
allerede
på
6.
og 7.
klassetrin,
fordi
karakterer
kan udfordre det
trygge
læringsrum
og
fordi
karakterer
vil
give
anledning
til
sammenligning
og
konkurrence,
og
i
sidste ende
en
uhensigtsmæssig præstationskultur.
For
FH
er
det
vigtigt,
at
folkeskolen
giver
børnene
ro
til
at
udvikle
sig
i
eget
tempo,
til
at
fordybe
sig
og
til
at
tilegne
sig
viden.
Der
skal
være
rum
til
at
turde
fejle
og lære af
sine
fejl
i
folkeskolen.
Med
venlig
hilsen
nd
Nanna
Højlund
Side
2
af
2
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0154.png
Rosa Navarro Hammer
mm
Fra:
Dorte
Salomon
2.
Fredborg, Fagpolitisk
Center
<dorte.fredborgE3f.dk>
Sendt:
Til:
Cc:
juli
-
2024 09:20
AAR
JK;
Rosa Navarro Hammer
DEP
Dalsgaard,
Center
for
Organisation;
Benedikte Maul
Andersen,
Industrigruppen;
Bettina
Vejen Vig, Fagpolitisk
Center;
Casper
Abildstrøm
Vildbech,
Industrigruppen;
Claus
Eskesen,
Fagpolitisk
Center;
Dorte
Salomon
Fredborg,
Fagpolitisk
Center;
Elise
Andsager, Industrigruppen;
Eva
Jahnsen,
Fagpolitisk
Center;
Gry
Brinchmann
Holm,
Fagpolitisk
Center;
Henriette
Ganderup,
Fagpolitisk
Center;
Jens
Kirkegaard, Fagpolitisk
Center;
Jon Lausten
Vilsen,
Fagpolitisk
Center;
Kaj
Andersen,
Fagpolitisk
Center;
Karin
Olsen,
Fagpolitisk
Center;
Kim
Them
Serup,
Formandssekretariatet;
Leif Michael
Larsen,
Transportgruppen;
Mette
Jensen,
Privat
Service,
Hotel og
Restauration;
Michael
Jørgensen,
Privat
Service,
Hotel
og
Restauration;
Morten
Lehmann,
Byggegruppen;
Nadia
Trier,
Fagpolitisk
Center;
Anne
Katrine
Pernille
Mørch
Christensen,
Formandssekretariatet;
Pia Maul
Andersen,
Industrigruppen;
Sune
Schou
Holm,
Center
for
organisation;
Susanne
Ovesen,
Fagpolitisk
Center;
Thomas
Klimek,
Fagpolitisk
Center
Emne:
Vedhæftede filer:
VS:
Høringssvar
—
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram,
STAR
Id
nr.:
4037717
Høringsliste.pdf;
Udkast
til
lovforslag
om
kvalitetsprogram
for folkeskolen
ekstern
høring.pdf;
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
karakterer
6
og
7
til
ekstern
høring.pdf; Høringsbrev.pdf
kategori
esdh-buvm-pb360
24/12472-185
-1
mv.
til
Kategorier:
AppServerName:
DocumentiD:
DocumentisArchived:
Blå
3F
har
ingen
bemærkninger
til
høring
til
ovennævnte
høring
(STAR
Id
nr.:
4037717).
Venlig
hilsen
Dorte
Salomon
Sekretær
Fredborg
Sø
3F
Engligt
Fælles
borbund
Fagligt
Fælles
Forbund
Fagpolitisk
Center
Arbejdsmarked
og Uddannelse
Kampmannsgade
4
1790 København
V
Telefon:
88 92 10 97
dorte.fredborg
& 3f.dk
www.
Jf.dk
E-mail:
Fra:
Theis
Moltke
Jensen
<TMJæstar.dk>
Sendt:
25.
Til:
AC
juni
2024 15:06
<acØac.dk>;
Allan
S,
Andersen
<asa.ofætaarnby.dk>;
Anders
Daugberg
Stryhn
<andsØstar.dk>;
Anne
Gatzwiller
Wendelboe-Jensen
<komsekætaarnby.dk>;
Anne
Sofie
Fogtmann
<asf&ac.dk>;
Bent
Nielsen
<bent&bm.dk>;
Berit
Toft
Fihl
<btfælho.dk>;
Betina
Højreby
Johnsen
<bho&fho.dk>;
Bodil
Egelund
Christensen
Christina Borries
<becæøregioner.dk>;
<chboEfho.dk>;
Christine
Schmitz
<ACSØÆstar.dk>;
christoffer
Lilleholt
<lilleholt&odense.dk>;
David
Hedegaard
Andersen
<dahaÆdanskmetal.dk>;
Dea
Donkin
<Dea.Donkin&hk.dk>;
Dorte
Salomon
Fredborg, Fagpolitisk
Center
<dorte.fredborg&3f.dk>;
Emma
Barslund
Fosse
<embfædi.dk>;
Erik
1
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0155.png
Danish
Agency
for
Labour Market and Recruitment
Vermundsgade
38
T +45
72 21
74
00
Copenhagen
|
staræstar.dk
|
www.star.dk
|
2100
Følg
os
på
LinkedIn
Læs
på
star.dk
om
styrelsens
håndtering
af
dine
personoplysninger
Go
to
star.dk
to
learn how
we
process your
personal
information
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0156.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
Att:
aarjkæuvm.dk
og
rosa.navarro.hammerØuvm.dk
FGU
DANMARK
FGU
Danmark
Vedrørende
høring
over
udkast til
lovforslag
om
26-06-2024
folkeskolens
kvalitetsprogram
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har
ved mail af
31.
maj
2024
anmodet FGU Danmark
udkast
til
om
Ny
Vestergade
17,
2.
sal
1471
at
afgive bemærkninger
til
høring
over
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
positivt,
til
at
at
der
er
fokus
København
K.
FGU
Danmark finder
det
sammen
på
at
skabe
en
bedre
at
der
mellem teori
og
praksis
i
undervisningen
i
folkeskolen,
tilrettelægge undervisningen
for
tættere
Tlf.
3044 4033
gives
større
frihedsgrader
efter lokale
forhold,
og
at
der med
lovforslaget
gives mulighed
Mail: fguEfgu.dk
www.fgu.dk
samarbejde
mellem folkeskolen
og
Forberedende Grunduddannelse
(FGU).
Der
er
mange
vigtige
og
som
oplagte
samarbejdsmuligheder
mellem
som
folkeskolen
og
FGU,
med fordel kan udfoldes
og
udvides,
og
flere
af elementerne
i
tæt
lovforslaget
taler ind i. Det
er
afgørende
livet.
med
et
CVR:
40842357
samarbejde
for
at
sikre kædeansvaret
om
børn
og unge, så
de
får
forudsætninger
for
at
klare
sig godt
i
er
de
bedste
Herunder
FGU Danmarks
bemærkninger
til
de
enkelte elementer i
lovforslaget.
Folkeskolens
kvalitetsprogram
Vedr.
m.v.
fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
positivt,
at
der
er
fokus
FGU
Danmark
finder det
på
at
skabe
enklere
læreplaner
i folkeskolens
fag,
og
som
at
der
er
nedsat
en
ekspertgruppe,
skal
udarbejde
et
beslutningsgrundlag
af
med
anbefalinger
til den
konkrete
tilrettelæggelse
fagfornyelsen
og
et
enkelt
format for
folkeskolens
fagplaner.
Parallelt
med
nedsættelsen af
ekspertgruppen
til
fagfornyelse
som
er
i
folkeskolen
er
der
nedsat
en
arbejdsgruppe,
kommet
med
anbefalinger
til
en
revision
af
læreplaner
og
fagbilag
i
FGU.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0157.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
Att:
aarjkæuvm.dk
og
rosa.navarro.hammerGØuvm.dk
Arbejdsgruppen
sine
har
haft
tre
måneder
frem til
maj
2024
til
at
udarbejde
anbefalinger
til
børne-
og
undervisningsministeren.
opfordrer
kraftigt
til,
fra
at
en
FGU Danmark
FGU's
beslutning
om
af de
revision af
læreplaner
og
fagbilag
og
formuleringen
anbefalingerne
faglige
mål
læringssyn
muligt
afventer
ekspertgruppen
på
folkeskoleområdet
for
at
til
mål og
sikre den
helt
afgørende sammenhæng
i
tilgangen
at
på
tværs
af
uddannelsesområderne,
så områderne
gøre
de
unge så
taler bedst
sammen
i
arbejdet
om
dygtige
som
muligt.
Vedr.
juniormesterlæreordning
til elever
på
8.
og
9.
klassetrin
FGU
Danmark
finder det
generelt
positivt,
8.
og
9.
at
der indføres
at
der
juniormesterlære
i
folkeskolens
klasse,
og
en
gives
mulighed
for,
at
juniormesterlæren
kan ske
på
FGU-institutionerne
er,
om
FGU-institution.
Erfaringerne
fra
rammeforsøget
ligesom erfaringerne
fra
læring
for
mange
elever.
eud
8/9,
at
en mere
virksomhedsorienteret
undervisningstilgang
kan
give
ny Motivation for
FGU Danmark
bemærker,
at
der via folkeskolelovens 8
33,
stk.
4,
allerede
i
kan
dag
er
mulighed
for,
at
en
elev efter
at
afslutning
af
7.
klasse,
opfylde
undervisningspligten
ved
opmærksomhed
på,
deltage
i
særligt tilrettelagte
juniormesterlæreordningen
muligheder
og
i
højere
at
der
forløb
eller
i
erhvervsmæssig
uddannelse eller
beskæftigelse.
FGU
Danmark har
en
at
skal kunne
noget
andet
end de eksisterende
grad
bliver
brugt,
så
der ikke
indføres
flere
regler
og
administrative
kommunikationsindsats
for
at
udbrede kendskabet
til
at
procedurer
for det
samme.
FGU Danmark
opfordrer
til,
igangsættes
henblik
en
juniormesterlæreordningen,
og
ordningen følges
og
evalueres med
på
at
samle
op
på
erfaringerne.
FGU Danmark har
generelt
en
opmærksomhed
på
organiseringen
og
samarbejdsprocesserne
omkring
juniormesterlæreordningen
mellem
som
folkeskole,
kommune
og
aftagerinstitution. Erfaringerne
fra
FGU's
erhvervsgrunduddannelsesspor,
hvor 2/3 af
forløbet
gennemføres
virksomhedspraktik
koordinering.
ressourcer
ressourcer
er,
at
det
er
meget
ressourcekrævende
både
hvad
administration
og
har de
angår
medarbejderressourcer, vejledningsopgaven,
Det
er
vigtigt,
at
aftagerinstitutionerne
nødvendige
til
at
håndtere
juniormesterordningen,
så
det ikke
tager
fra skolens andre
elever.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0158.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
Att:
aarijkæuvm.dk
og
rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Herunder
nærmere:
er
FGU Danmark
opmærksomhedspunkter
beskrevet
e
Det
fremgår,
at
alle elever i folkeskolens
8.
og
9.
klasse har
mulighed
for
at
tilvælge juniormesterlære
med
samtykke
fra
potentielt
at
forældrene. Det
fremgår
ikke,
hvordan det
sikres,
at
alle
8.
og
9.
klasseelever
kan komme
i
juniormesterlære,
herunder
om
de
mulige aftagerinstitutioner
er
forpligtet
til
ansvarlig
for
at
tage
folkeskoleelever
i
juniormesterlære.
Det
fremgår,
at
folkeskolelederen
vil
være
tilrettelæggelsen
af
juniormesterlæreordningen,
undervisningen
bemyndiges
Det
at
er
aftagerinstitutionen
påtager
sig
at
planlægge
og
gennemføre
efter folkeskoleloven
på
vegne
af
kommunalbestyrelsen
og
at
børne-
og
undervisningsministeren
til
at
fastsætte
at
de
regler
om
indhold
mv.
af
ordningen.
for
afgørende,
aftagende
institutioner
får
mulighed
tilrettelægge juniormesterlæren
efter lokale forhold
og får
medbestemmelse
på
indholdet af
ordningen,
så
det
både
bliver
meningsfuldt
for
eleverne
i
juniormesterlære,
skolens
egne
elever. Deter i den
skabes
et tæt
men
også
for
at
der
forlængelse
afgørende,
at
samarbejde
mellem
folkeskolen,
kommunen
og
om
aftagerinstitutionen
juniormesterlæren,
elevens behov
og
Det
forløbet,
bl.a. for
sikre,
at
eleven
bliver
støttet
i
overgangene
mellem
skoleforløb
og
at
aftagerinstitutionerne
får
viden
om
mv.
generelt
klædes
på
til
at
håndtere
opgaven
fremgår,
omgås
at
kommunen skal
påse,
at
de
medarbejdere,
at
der
er
som
skal
eleven
på
praktikstedet,
har de
fornødne
faglige
og
forestå
pædagogiske kompetencer.
Det
fremgår
dog
ikke,
særlige
kompetencekrav
til
medarbejdere,
juniormesterlæren.
Det
som
skal
fremgår,
at
kommunalbestyrelsen
skal
indgå
som
overenskomster med hver af de
uddannelsesinstitutioner,
med
gennemfører
de
praktiske
undervisningsforløb.
FGU Danmark
er
bekymret
for ressourcetrækket
i
forbindelse
overenskomster
og
indgåelse
at
der
af
tilsyn
hermed
og
opfordrer
til,
arbejdes
for
så
smidige
og
nemme
arbejdsgange
forbundet
hermed
som
muligt.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0159.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
Att:
aarjkæ&uvm.dk
Det
og
rosa.navarro.hammerØuvm.dk
finansieringen
er
fremgår,
at
af de
praktiske
mellem
undervisningsforløb
et
anliggende
kommunalbestyrelsen
og
den
pågældende
uddannelsesinstitution.
I
forbindelse med FGU's
egu-spor
kan
den
kommunale
ungeindsats (KUI) uddelegere
den
praktikpladsopsøgende
indsats til
en
FGU-institution
på
baggrund
af
en
lokal
samarbejdsaftale.
Erfaringerne
fra
at
der
FGU
er,
indgås
meget
forskellige
samarbejdsaftaler,
herunder
omkring
økonomi,
hvilket kan
skabe
forskellige
incitamenter
og
muligheder
for
at
etablere
praktikpladser
og
praktiske
være
på
at
understøtte
overenskomster
på juniormesterlæreområdet,
og
der
bør
laves
undervisningsforløb.
Der bør
fokus
en
rettesnor
for
økonomisk
kompensation
for
at
tage
elever
i
juniormesterlære
landsplan.
Det
for
at
understøtte
ensretning
af tilbuddet
på
udgangspunkt
selv
skal
af
skolelederen.
En
fremgår,
en
at
elever
og
forældre
som
som
finde
praktikvirksomhed,
godkendes
undersøgelse
2021
viste,
at
af anvendelse af
erhvervspraktik
i folkeskolen fra
en
nogle
unge
oplever
det
som
udfordring
selv
at
og
en
skulle
finde
praktikplads
pga.
manglende
ressourcer
netværk. FGU Danmark har
i
den forbindelse
opmærksomhed
på,
unges
at
bestemmelsen
ikke
må
skævvride de
muligheder,
så
som
som
det kun
er
ressourcestærke elever
(og
de
forældre),
elever,
kan komme
i
en
praktik
i
virksomheder,
mens
ikke
finder
praktikplads
en
kun kan
komme
i
et
praktisk undervisningsforløb,
fx
på
kommunen.
Det
er
FGU-institution
via
vigtigt,
at
der
ikke skabes
en
stigmatisering
af
de
unge.
Det
fremgår,
at
der
skal
indgås
en
praktikaftale
mellem
elev,
opfordrer
til,
af
at
der
som
forældre
og
praktiksted.
en
FGU
Danmark
udarbejdes
standardskabelon for
praktikaftalen,
stilles
tilrådighed
Det
fastsætte
i
forbindelse
med
at
børne-
indgåelse
praktikaftaler.
fremgår,
og
undervisningsministeren
kan
om
nærmere
regler
tilmeldingsfrister, framelding
FGU Danmark
henviser til
mv.
tiljuniormesterlæreordningen.
indeholder
en
opmærksomhed
på
overenskomstreglerne
regler
om
varsling
om
for
ansatte
i
FGU,
der
de
ansattes
opgaver.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0160.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
Att:
aarjkæuvm.dk
e
og
rosa.navarro.hammerGduvm.dk
tilbyde
elever,
en
som
Det
fremgår,
at
folkeskolelederen kan
har
været
i
juniormesterlære brobygning
til bl.a.
januar
2025
mulighed
ungdomsuddannelse
klasse
får
pr. 1.
i
10.
klasse. Elever
i
folkeskolens
10.
for
at
komme
i
en
brobygning
for
på
FGU
i
op
til
10
dage.
Dette
bør
som
også
være
mulighed
elever,
har
været
i
juniormesterlære.
at
FGU Danmark finder det
positivt,
arbejdsgiverorganisationerne
implementeringen
af initiativet.
fx i
forhold
til
at
udbrede
og
inddrages
i
arbejdet
for
FGU Danmark stiller
at
understøtte
sig
også
til
rådighed,
dele FGU-institutionernes
erfaringer
med
at
skabe individuelt
tilrettelagte
forløb,
der veksler mellem
skoleforløb
og
praktik
samt
prøveafholdelse.
Endelig opfordrer
FGU
Danmark
med
til,
at
der
igangsættes
som
forsøgsvirksomhed
inspiration.
Vedr. flere
ordningen
inden
ikrafttrædelse,
kan
udbredes
til
folkeskoler,
virksomheder
og
aftagerinstitutioner
som
praktiske valgfag
og
større
valgfrihed udskolingen
i
rammer
Nye
og
flere
valgfag
stiller krav til de
fysiske
da
mange
på
folkeskolerne,
praktiske
fag
udbyder
kræver
værkstedsfaciliteter. FGU-
12
institutionerne
som
forskellige værkstedstyper
på
landsplan,
Der
kan med fordel
afspejler forskellige
erhvervsuddannelsesspor.
på
FGU,
erhvervsskoler
mv.
gives
mulighed
for
at
etablere lokale
samarbejder omkring brug
af
værkstedsfaciliteter
i forbindelse
med
valgfagsundervisningen
i
folkeskolen,
så
i
autentiske
eleverne
oplever undervisning
værkstedsmiljøer.
af
det lokale erhvervsliv
mv.
i
Vedr.
repræsentation
skolebestyrelsen
FGU Danmark finder
det
positivt,
at
der med
lovforslaget
sikres
med til
at
forbedre
repræsentation
samarbejdet
på
af det lokale
erhvervsliv,
ungdomsuddannelser
eller
være
foreningsliv
i
skolebestyrelserne.
Det kan
tværs
af
uddannelses-
og
beskæftigelsesområdet
lokalt
og
dermed de
unges overgang.
FGU
Danmark
opfordrer
til,
at
FGU indskrives
som
mulig
repræsentant
en
på
linje
med
erhvervsliv,
ungdomsuddannelser
og
foreningsliv
i
loven,
så
kommunalbestyrelsen
også
har
mulighed
for
at
udpege
FGU-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0161.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
25
1220
København
Att:
.
aarikæuvm.dk
og
rosa.navarro.hammer&uvm.dk
repræsentant
til
skolebestyrelserne.
Det kan
være
med
til
at
understøtte
samarbejde
mellem
folkeskolen
og
FGU,
fx
i
forhold
til,
at
FGU kan dele
erfaringer
med det inkluderende
og
praksisrettede
samt
undervisningsmiljø
understøtte,
forældre
og
elever.
Generelt
om
elevgruppen
med
særlige
behov
samt
og
blandt
at
kendskabet
til FGU
udbredes
i
folkeskolen
faglig, personlig
og
social
støtte
til eleverne
frihedsgrader
til
at
støtte
til den
FGU Danmark bakker op
om,
at
skolerne
får
større
tilrettelægge
undervisningen
enkelte
og
klasse
mv.
efter lokale
forhold,
herunder i
forhold til
bevægelse,
lektiehjælp,
understøttende
undervisning,
Det
er
dog
elementer,
som
kan
være
med til
at
understøtte elevens
helt
Med
personlige
og
sociale
kompetencer,
som
også
er
afgørende
for elevens
overgang
til uddannelse
og
job.
fjernelsen
de
af
uddannelsesparathedsvurderingen
har
man
fjernet
vurderingen
af elevens sociale
og
personlige
forudsætninger,
så
det
alene
er
gældende
karakterkrav,
der
indgår
i
vurderingen.
er,
at
mange
af eleverne
Erfaringerne
fra FGU-sektoren
for
at
en
netop
har behov
at
blive klar til
arbejde
med
personlige
og
sociale
udfordringer
for
er
ungdomsuddannelse
eller
job,
og
der
derfor fortsat behov
for,
at
folkeskolen
har
et
stærkt
fokus
på
styrke
elevernes
sociale
og
personlige kompetencer.
FGU Danmark bemærker
endvidere,
at
der skal nedsættes
lovforberedende
en
ekspertgruppe
rammer
om
justeringer
af de
specialundervisning
og
at
lovgivningsmæssige
for
folkeskolens
om
specialpædagogisk
bistand med
formålet
flere
elever
kan blive
i
sine
styrke
inklusionen,
så
skal komme med
aimenundervisningen,
hele
som
anbefalinger
i
første kvartal
2025.
FGU Danmark
opfordrer
til,
at
støttemulighederne
gennem
uddannelsessystemet
samtænkes,
så
eleverne ikke
oplever
brudt
støtte
undervejs.
Tekniske
bemærkninger
er
FGU Danmark
bemærker,
at
FGU-loven
ikke
indskrevet
i
de
særlige
bemærkninger
i
forhold
til,
Grønland
(s. 178).
at
lovforslaget
ikke
gælder
Færøerne
og
for
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0162.png
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
Att:
aarjkæuvm.dk
og
rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
FGU-institutionerne
oplever
et
stigende
antal
elever med
skolevægring,
psykiske udfordringer
og
mistrivsel uden
er
for
skoletiden.
FGU Danmark
bekymrede
for,
at
karaktergivning
på
6.
og
7.
klassetrin kan
påvirke
elevernes
trivsel
negativt.
Flere forskere
peger
på,
at
den
øgede
mistrivsel
blandt
børn
og unge
blandt
andet
skyldes oplevelse
af pres,
stress
og
angst
på
grund
af
et
øget
præsentationspres
i
ungdomslivet.
Derudover har FGU
Danmark
ikke
nogen
bemærkninger.
Tak
for
muligheden
for
at
afgive høringssvar.
Med
venlig
hilsen
Lisa Goth
Sekretariatschef
i FGU
Danmark
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0163.png
Rosa
Navarro
Hammer
(
I
0.Æ,;,.€0
(0
Fra:
Lars
Sendt:
Til:
Cc:
26.
Djernæs <ldjæfida.dk>
juni
2024
14:59
-
DEP
AAR
JK;
rosa.navorro.hammer&uvm.dk
Emne:
Vedhæftede filer:
Kabongo
Høringssvar
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;
Udkast til
lovforslag
om
kvalitetsprogram
for
folkeskolen
mv.
ekstern
høring.pdf;
Udkast til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
til
folkeskolen
karakterer
6
og
7
til
ekstern
høring.pdf
-
Martin
Steen
Til BUVM
Finans
Danmark takker
for
Finans
Danmark
modtagelsen
af
nedenstående
høring.
har
Arbejdsgiver
ingen bemærkninger
til
udkastet.
Venlig
Lars
hilsen
Djernæs
nr:
Chefkonsulent
Direkte
+45
2339
9240
Idjefida.dk
Fra: Rosa Navarro Hammer
<Rosa.Navarro.HammerGuvm.dk>
Sendt:
31.
maj
2024 14:45
Til:
infoæadhd.dk;
Advoksamfundet
<samfund&advokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen
<astØast.dk>;
Ankestyrelsen
<astØast.dk>;
aeQae.dk;
ATP
<poteEatp.dk>;
astra&astra.dk;
kontorædautismeforening.dk; Styrelsen
for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
<starÆstar.dk>;
buplæbupl.dk;
lederforeningen&Ebupl.dk;
ptmæboernenesbureau.dk;
bkfæbkchefer.dk;
Børnerådet <brdæbrd.dk>;
bfæboernesagen.dk;
bvæbornsvilkar.dk;
infoæcepos.dk;
ceveaØcevea.dk;
Danmarks
Fiskeriforening (mail)
<mailædkfisk.dk>; difÆdif.dk;
dilfædif.org;
info&privateskoler.dk;
dstædst.dk;
formandæ&danmarksvejlederforening.dk;
daæda.dk; info&æblind.dk;
dcumÆdcum.dk;
Dansk Erhverv
(høring)
<hoeringssager&danskerhverv.dk>; drcÆdrc.ngo;
dfsædfs.dk; dhfædhf-
net.dk;
Emballageindustrien
<hoeringEdi.dk>;
metalædanskmetal.dk;
dpEÆdp.dk; postæskoleforeningen.org;
skoleidraetæskoleidraet.dk;
adæskoleidraet.dk;
malene vsæhotmail.com;
ds&socialrdg.dk;
dsæsocialraadgiverne.dk;
dufæduf.dk;
Danske
Advokater
<mailæædanskeadvokater.dk>; kontorædadanet.dk;
ddlæddl.dk;
Danske
Erhvervsakademier
<info&danskeerhvervsakademier.dk>;
bestyrelserneEdeg.dk;
lederne&Ødeg.dk;
infoædanskeforlag.dk;
kontaktædgsnet.dk;
mailødanskegymnasier.dk; infoædgi.dk;
dhæhandicap.dk;
vucÆvuc.dk;
bestyrelsesforeningenAvuc.dk;
cscØlf.dk; infoædmkskoler.dk;
Danske
Professionshøjskoler
<Uc-dkæuc-dk.dk>;
Danske
Regioner
<regionerØregioner.dk>;
fdræfdr.dk;
info
danske-
seniorer.dk;
dseØskoleelever.dk;
lederforeningenØsosu.dk;
bestyrelserne&sosu.dk;
Datatilsynet
<dtÆdatatilsynet.dk>; formand&deanbragtesvilkar.dk;
dea&dea.nu; mailædukh.dk; dcehædch.dk;
Anna Karina
Nickelsen
|
Det
Kriminalpræventive
Råd
<aknÆdkr.dk>;
dnirøsiri.dk; dssvædssv.dk;
infoGefterskoleforeningen.dk;
info&engineerthefuture.dk;
kontaktæeeo.dk; Ibhæsde.dk;
Danmarks
Evalueringsinstitut
<evaGeva.dk>;
fhæfho.dk;
Faglig
Fælles Forbund
3F
<3fÆ3f.dk>;
fguEfgu.dk;
Central
Postkasse
<føfida.dk>;
postæfinansforbundet.dk;
finanstilsynetæftnet.dk;
kontaktæfirmaidraet.dk; kontorAffd.dk;
ngEffd.dk;
info&æfora.dk; foaEfoa.dk;
info&æfadd.dk;
djæsctib.dk;
fkfækristne-friskoler.dk;
jakob.thykier&arriva.dk; infoefffp.dk;
hejofriefagskoler.dk;
info&æfobu.dk;
ligevaerdæ&ligevaerd.dk; postæforhandlingsfaellesskabet.dk;
fslæfsl.dk; kontaktæfriskolerne.dk;
fsræfsr.dk;
gymbfægymbf.dk;
glægl.org;
HK
Service
<hkæhk.dk>; hkstatæhk.dk;
postæiffd.dk;
infoQindustriensfond.dk;
infoæ&humanrights.dk;
infoQjustitia-int.org;
KL
<klækl.dk>;
Ankestyrelsen
<astØast.dk>;
info6ævelfaerdschefer.dk;
Henrik Mulvad
|
Kraka
<kontaktækraka.org>;
info&landboungdom.dk;
Landbrug
&
Førevarer
<hoering&lf.dk>;
mailælanddistrikterne.dk; Formand&l1a10.dk;
herasæslagelse.dk;
lu&ungdomsskoleledere.dk;
IfsElfs.dk;
losælos.dk; Ih&handelselever.dk;
chrvæsyddjurs.dk;
jegpe Evejle.dk;
postØlilleskolerne.dk;
lofeælof.dk; Ic&Æskaf-net.dk; kontaktælaerforlivet.dk;
hansa&æsyddjurs.dk;
maabOtradium.dk;
1
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0164.png
Rosa
Navarro
Hammer
oo
(
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Finanstilsynet Ministerbetjening
<ministerbetjeningGftnet.dk>
3.
juni
2024 13:24
-
DEP
-
AAR JK
Emne:
Vedhæftede filer:
ministerbetjening&ftnet.dk;
Rosa
Navarro Hammer
VS:
Høring: Lovforslag,
som
udmønter dele
af aftale
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
mv.
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;
Udkast til
lovforslag
om
kvalitetsprogram
for
folkeskolen
mv.
ekstern
høring. pdf;
Udkast til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
til
folkeskolen
karakterer
6
og
7
til
ekstern
høring.pdf
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
AppServerName:
DocumentiD:
DocumentlisArchived:
esdh-buvm-pb360
24/12472-101
-1
Kære
Rosa Navarro Hammer
Finanstilsynet
har
ingen bemærkninger
til
denne
høring.
Mvh
Bente
I.
Johansen
Med
venlig
hilsen
Bente
Irene
Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for
IT-sikkerhed,
cyberrisici
og DCIS
ddr
FINANSTILSYNET
1401
København
K
Strandgade
29,
Tlf.:
+45 33 55 82
82
/
Fax:
+45 33 55 82 00
Direkte tif.:
+45
33
55
84
27
mailto:bijØftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Finanstilsynet
er
ansvarlig
for
behandlingen
af de
personoplysninger,
vi
modtager
om
dig.
Du kan
personoplysninger
på
vores
hjemmeside https://www.finanstilsvnet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
læse
mere
om,
hvordan vi behandler dine
Finanstilsynet
gør
opmærksom
på,
at
denne e-mail
og
eventuelle vedhæftede
filer
er
fortrolige.
Hvis du har
modtaget
denne mail
du straks
oplyse
Finanstilsynet
herom
ved
at
besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen.
Vi
gør
opmærksom
på,
at
hvis du
denne e-mail ved
en
fejl,
kan enhver
form for
kopiering, offentliggørelse
eller distribution af denne e-mail
være
ulovlig.
fejl,
bedes
har
modtaget
en
ved
Fra: Rosa
Navarro
Hammer
<Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk>
maj
2024 14:45
Til:
infoæ&adhd.dk;
Advoksamfundet
<samfund&æadvokatsamfundet.dk>;
Ankestyrelsen
<astÆast.dk>;
Ankestyrelsen
<astØast.dk>; ae&ae.dk;
ATP
<poteGatp.dk>;
astraQastra.dk;
kontoræautismeforening.dk; Styrelsen
for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
<starØstar.dk>;
buplæbupl.dk; lederforeningen&bupl.dk;
ptmæboernenesbureau.dk;
bkfæbkchefer.dk;
Børnerådet
<brdæbrd.dk>;
bfæboernesagen.dk;
bv&Æbornsvilkar.dk;
info&æcepos.dk;
ceveaØcevea.dk;
Danmarks
Fiskeriforening (mail)
<mailædkfisk.dk>; difædif.dk;
difædlf.org;
info&privateskoler.dk;
dstædst.dk;
formand&ædanmarksvejlederforening.dk;
da&æda.dk; infoÆblind.dk;
1
Sendt:
31.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0165.png
FON
SAMMEN
GØR
VI FORSKELLEN
høringssvar
om
Lovforslag
om
kvalitetsprogram
FOA takker
for
FOAs
folkeskolens
muligheden
for
at
afgive høringssvar
vedr.
lovforslag
lens
kvalitetsprogram.
FOAs
høringssvar
tager
afsæt
i,
at:
1):
FOA
om
folkesko-
Dato:
arbejder
for
børns
chancelighed
og
en
folkeskole,
der
giver
alle
hvor
mindst én forælder har
26.
juni
2024
børn
lige muligheder.
Børn
af
ufaglærte
eller
faglærte
forældre
får
i
gen-
nemsnit lavere karakterer end
børn,
en
Politisk
ansvarlig:
lang
Helena Mikkelsen
Kim
Henriksen
Sekretariat:
videregående
uddannelse,
og
akademiker-forældre
af
er
og
karaktergabet
mellem
børn
med
ufaglærte
vokset
de sidste 20
år.
Der
er
også
flere
børn
ufaglærte,
er
der forlader
folkeskolen uden
at
bestå
dansk
og
matema-
bl.a.
FOAs medlemmers børn.
Cæcilie
Saul
Cecilie Fruhstuck
tik'.
Dette
FOA
Kasper
Manniche
er
part
i
folkeskolen,
da
halvdelen af det
pædagogiske
personale
er
i
folkeskolen
ansat
på
FOAs
overenskomster.
Herudover
organiserer
an-
FOA
sat
i
pædagogisk personale
på
specialskoler, pædagogisk personale
SFO,
fritidstilbud
og
ungdomsskoler
samt
teknisk
personale
og
køk-
ken-
og
rengøringspersonale
ansat
på
skoler.
FOA
som
arbejdstagerorganisation bidrager
til
udviklingen
af det
at
danske
arbejdsmarked,
herunder
rekruttering
til
FOAs uddannelser
og
arbejdsomområder
samt at
sikre,
mes
juniormesterlæreordningen
udfor-
på
måder,
så
den
både
sikrer
er
vilkårene
for eleverne
og
medarbej-
dere
på
arbejdspladser
med
juniormesterlære.
er
Staunings
Plads
1-3
1790
København
V
Lovforslagene,
der
gende
dele:
DD
Frihed
sendt
i
høring,
omfattende,
FOA
kommenterer
på
føl-
Tlf.:
+45 46 97 26 26
til
at
afkorte
skoledagen
—
øget
åbningstid
i
SFO
Fax:
+45 46
97
23 00
wWNØMSBRÆ
.
Afskaffelse af understøttende
Afskaffelse
af
centralt krav
Afskaffelse
af centralt krav
Afskaffelse af centralt krav
om
om
undervisning
lektiehjælp
motion
og
fuld
Kontonr.:
5301-0476807
bevægelse
om
kompetencedækning
i
indskolingen
at støtte
kan
Mail:
Styrket
indsats for de
mest
udfordrede
elever i
dansk
og
matematik
af
Præcisering
Flere
regler
med henblik
på
om
gives
hele klassen
støtte
foag&foa.dk
a-kassenØfoa.dk
Ekspertgruppe
specialundervisning
og
specialpædagogisk
mere
praktiske fag
og
valgfrihed
i
udskolingen
www.foa.dk
Erhvervspraktik
alle
for
Oprettelse
af
juniormesterlæreordning
i
udskolingen
.
.
Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.-7. klassetrin
OBS! OBS! OBS!
x
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0166.png
Fron
SAMMEN
GØR
VI FORSKELLEN
Frihed til kortere
FOA bakker
op
skoledage
øget
åbningstid
i SFO
-
om
forslaget
der
om
at
gøre
de
udvidede
frihedsgrader
til af-
nu
kortning
af
skoledagens
længde
permanente.
Og
men,
at
res
ressourcer
FOA
hilser det velkom-
frigives
ved kortere
skoledag
at
det i
også
kan alloke-
til
øget
åbningstid
og
aktiviteter i SFO via skolens
timebank.
FOA
kan
dog
være
bekymret
for,
for skolen til
at
mm.
praksis
vil
betyde
langt
færre
muligheder
med
styrke
alimenundervisningen
to-lærere,
co-teaching
Skolens timebank
har
mange formål
i
folkeskolen,
og
FOA kan derfor
være
bekymret
for,
følge
hvor
mange
skoler,
der
vil allokere
midler
til
SFO.
Mange
som
kommuner
og
skoler har desuden allerede
afkortet
af de
udvidede
skoleugen
er
frihedsgrader
siden
skoleåret
2020/21. FOA
bekymret
for,
formål.
hvorvidt der
med
lovændringen
reelt
set
er
frigives
økonomi
til
skolens
timebank,
eller
om ressourcerne
allerede
allokeret
til
andre
For FOA
er
det
centralt,
at
der sikres
tilstrækkelig
finansiering
af
øget
åb-
ikke fi-
ningstid
i
SFO,
når
skoledagen
afkortes,
så
den
øgede
åbningstid
nansieres af
en
stigning
i
forældrebetalingen
eller
kvalitetsforringelser.
bekymret
for,
at
FOA
er
derfor stærkt
forslaget
ikke
fastholder,
følge
er
at
udgif-
ikke
terne
tilden
øgede
åbningstid
i
SFO
som
af
kortere
skoledag
må
pålægges
forældrene
til
med
en
de
børn,
der
indskrevet
i
fritidstilbuddene.
øgede
at
de hidti-
Kommunalbestyrelsen
vil
således
fremover kunne finansiere
den
åbningstid
stigning
i
forældrebetalingen.
FOA
foreslår,
dige
bestemmelser
fastholdes,
så
afkortning
af
skoledagen
ikke fører
til
stigning
i
forældrebetaling
i
fritidstilbud,
der i
mange
kommuner
jen
er
i forve-
høj.
Afskaffelse af
understøttende
undervisning
har skabt
nye
Indførsel
af
understøttende
undervisning
muligheder
for
tværfagligt
samarbejde
mellem lærere
og
pædagogisk personate
i
sko-
len.
ler i
Pædagoger, pædagogiske
assistenter
og
pædagogmedhjælpere
spil-
dag
en
langt
større
rolle i folkeskolen
end for
10
år
siden. Evaluerin-
ger
fra bl.a. EVA har
vist,
at
det
tværfaglige samarbejde
mellem
lærere
og
pædagogisk
personale
og
læringsmiljøet
i
For FOA
har
positive
effekter
på
elevernes trivsel
og
læring
undervisningen".
centralt,
at
intentionerne i
understøttende
un-
er
det
derfor helt
I
dervisning
videreføres.
ske
om
en
tid
med
stigende
mistrivsel
og
et
politisk
øn-
inklusion,
er
der
et stort
behov for det
pædagogiske personales
kompetencer
som
supplement
ind
i
skolen.
Side
2
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0167.png
FONA
SAMMEN
GØR
Vi
FORSKELLEN
FOA
kan
oritere
dog
være
bekymret
for,
i hvilket
omfang
skolerne
vil
vælge
fra
skolens timebank
til
at
pri-
ressourcer
tværfagligt samarbejde
i
un-
dervisningen
og
til
pædagogiske
indsatser
og
aktiviteter,
der
ligger
uden
for
fagene,
set
i
lyset
af de
mange
andre
formål,
timebankens
ressourcer
kan anvendes til.
FOA
er
i tvivl
om,
hvilken
betydning
afskaffelsen
til alle
af
understøttende
un-
dervisning
vil
få
på
lovhjemlen
skolen.
Praksis i
pædagogiske faggruppers
arbejde
i
dag
er,
at
både
pædagoger,
pædagogiske
hjemmel
til
assistenter
og
pædagogmedhjælpere
varetager
understøttende
undervisningsopgaver.
For
FOA
er
det helt
afgørende,
at
der forsat
er
at
alle
tre
pæ-
dagogiske
faggrupper
skolen
understøttende
at
ny
kan
varetager
trivsels-
og
pædagogiske
opgaver
i
selvstændigt
og
i
samarbejde
med
lærere efter
omlægningen
af
sikres,
undervisning
til skolens
timebank.
Således
at
det
lovgivning
er
i overensstemmelse med
gældende praksis
på
områ-
det.
FOA
kan bakke op
om
forslaget
om,
at
understøttende
undervisning
om-
lægges
og
bliver
en
tinget
af,
alene
at
del af skolens
timebank. FOAs
opbakning
er
dog
at
det
be-
forslaget
ikke
sigter
mod
at
afskaffe de
mange
relevante
ind-
satser
og
metoder den
understøttende
er
fra
undervisning,
men
et
spørgsmål
om
at
omlægge
timer
og
ressourcer
fra den
under-
støttende
undervisning
til
skolens timebank.
Opbakningen
betinges
også
pædagogiske fag-
af,
at
der fremover fortsat
er
lovhjemmel
til
at
alle
tre
grupper
kan
varetager
trivsels-
og
pædagogiske
opgaver
i
skolen selv-
stændigt
og
i
samarbejde
For
FOA
er
med lærere.
det
afgørende,
at
timerne i skolens
timebank
både
kan
anven-
des til
indsatser,
der
satser
og
aktiviteter
i
styrker
kvaliteten i
undervisningen
i
fagene
og
til ind-
skolen,
som
ligger
ud
over
undervisningen
i
fagene,
herunder
andre trivselsrettede eller
pædagogiske
aktiviteter.
Også
til
aktiviteter
i
skolen
der
selvom
ud
en
over
brug
af timebankens
ressourcer
ligger
undervisningen
i
fagene,
vil
betyde,
at
de omfattede
elever
vil
få
længere skoledag.
om
Afskaffelse af
centralt
krav
At alle folkeskoler
modvirke social
bakke
op
om
lektiehjælp
er
tilbyder
eleverne
lektiehjælp,
medvirkende
til
at
ulighed
og øger
børns
chancelighed.
FOA kan derfor ikke
om
forslaget
afskaffelse
af
centralt krav
om
lektiehjælp.
adgang
til
om
FOA
mener,
at
alle
børn
i den
danske folkeskole skal have
lek-
tiehjælp,
og
at
dette
skal
være en
lovbestemt
rettighed.
Tilbud
lektie-
hjælp
i
folkeskolen
må
ikke
være
op
til
den
enkelte
kommune eller
skoles
prioritering
eller
økonomi.
Side3af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0168.png
FONA
SAMMEN
GØR
VI FORSKELLEN
Familier har
med
forskellige forudsætningen
for
at
kunne
hjælpe
deres børn
er
lektier,
og
det
ikke alle
familier,
der har
råd
til
at
tilkøbe
lektie-
hjælp
på
det
private
tralt
krav
om
marked.
FOA
frygter,
at
der
med afskaffelsen af
cen-
lektiehjælp
vil
blive
skabt
et
A
og
B-hold
mellem
børn
af fa-
milier,
der selv kan
stå
for
lektiehjælp
eller tilkøbe
det,
og
børn
af fami-
lier,
der ikke
kan,
hvis ikke alle
skoler
er
forpligtet
til
at
tilbyde
lektie-
hjælp.
FOA
ser
også
en
risiko
for,
at
afskaffelsen
af
centralt krav
om
lek-
tiehjælp
ler med
kan
betyde,
at
det
vil
være
skoler i bestemte
områder
eller sko-
særlige
elevsammensætninger,
der
hhv.
tilbyder
og
ikke
tilbyder
lektiehjælp.
Afskaffelse
af centralt
krav
om
motion
og
bevægelse
om, at
er
FOA
deler
Danske Skoleelevers
skolen
har flere
formål
og
skolen
i
trives.
en
synspunkter
bevægelse
i
folke-
i folke-
gevinster:
Bevægelse
vigtigt
element
tid,
hvor
mange
elever keder
sig
i
skolen,
og
flere elever mis-
at
Brugen
af motion
og
bevægelse
i
undervisningen
medvirker til
om en
folkeskolen kan
tage
hånd
bredere
elevgruppe.
Og
bevægelse
at
kan
medvirke til
at
skabe
trivsel,
da
bevægelsesaktiviteter bidrager
til
styrke
fællesskaber
og
elevernes relationer
til
hinanden,
Og ifølge
artik-
len ”Idræt
og
sikkerhed fra
være
bevægelse
i skolen”
på
fra
EMU,
siger forskningen
med
stor
at
tværsnitsstudier,
at
der
er en
sammenhæng
mellem det
i
god
form
og
læring”.
mere
FOA deler ambitionen
om,
at
skolerne
får
frihed til
at
indrette
og
til-
er
rettetægge
skoledagen
forslaget
om
fra
at
ver
efter de lokale behov. Men
FOA
betænkelig
ved
bevægelse
går
at
alle ele-
at
til-
at
afskaffe
krav
om
bevægelse
i skolen.
Når
være en
skal-opgave
til
en
kan
opgave,
kan vi
ikke
sikre,
tilbydes bevægelse
i skolen. Eleverne
på
skoler,
der
vælger
ikke
byde bevægelse
i
skolen,
effekter af
vil dermed ikke
få
mulighed
for
at
få
de
positive
bevægelse
for
elevernes
sundhed, trivsel,
læring
og
fælles-
skaber.
det
er
Forslaget
indeholder
potentielt ulighedsskabende
effekter,
hvis
til
skoler i bestemte
områder
eller med bestemte
elevsammensæt-
at
ninger,
der
vælger
prioritere
tid
og
om
ressourcer
bevægelse
i
skolen.
Afskaffelse af
centralt krav
fuld
kompetencedækning
i
indskolin-
gen
FOA
ser
et stort
potentiale
i
at
øge
den lokale frihed
og
fleksibilitet i
tilret-
det fx
er
telæggelsen
af
personaleressourcerne,
så
ste
voksenteams i
muligt
at
etablere fa-
som
indskolingen
med
gennemgående
personale,
det
anbefales
i
formandskabet af
Rådet
for
Børns
FOA bakker derfor
op
om
Læring beretning
2023".
kompetencedæk-
forslaget
om
at
afskaffe fuld
ning indskolingen.
Det
må
dog
ikke
betyde
i
nede
lærere.
et
fald i andelen
af uddan-
Side
4
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0169.png
FON
SAMMEN
GØR
VI
FORSKELLEN
Styrket
indsats
for de
FOA bakker op
tematik til de
om
mest
udfordrede
elever
i dansk
og
matematik
ma-
forslaget
om
at
give
en
styrket
indsats i dansk
og
fagligt
i den
at
mest
udfordrede
elever i 1.-9.
klasse,
der
modtager
undervisning
FOA
mener
almindelige
klasse.
at
indsatsen
som
dog,
forslaget
bør
betinges
af,
udgangs-
stør-
punkt
varetages
ste
af uddannede lærere
med
mulighed
for
tværfagligt
sam-
at
de
arbejde
med
pædagogisk
personale.
Således
børn,
der har de
faglige
udfordringer
i dansk
og
matematik
modtager
en
styrket faglig
indsats
af
uddannede lærere
med
med
FOA
mulighed
for
tværfagligt
samarbejde
pædagogisk
personale.
opfordrer
desuden
til
at
genbesøge principperne
styrkede
for
udmøntning
af
2024
ti
pct.
de
økonomiske
midler den
til
indsats
for de
mest
udfordrede
elever i
dansk
og
matematik.
AE-Rådet
offentliggjorde
i
maj
ca.
en ana-
lyse,
der
viste,
kunne
at
hvis
man
målretter
ressourcerne
til de
fagligt
man
svageste
elever
på
landsplan
i stedet for
på
hver
folkeskole,
så
ville
hjælpe
flere
elever,
der
er
i risiko
for ikke
at
bestå
dansk
og
mate-
matik',
at
støtte
kan
Præcisering
af
regler
med
sen
henblik
på
gives
til hele
klas-
FOA bakker
op
om, at
kun
reglerne præciseres
med henblik
der
på,
at
støtte
ikke
gives
individuett til den enkelte
elev,
en
men
at
også
kan
gives
kol-
lektiv
støtte
til
sat
gruppe
af elever.
Den
foreslåede
at
støtte
tildeles til det
enkelte
ordning
tager
dog
fort-
barn,
og
det
er
udgangspunkt
i,
dette
barns
støtte,
der kan
at
der
gives
via
tiltag
rette
mod hele klassen. FOA
mener,
en
også
bør
gives mulighed
for
at
tildele kollektiv
støtte
til
gruppe
af
elever.
Den
kollektive
støtte
må
ikke
begrænses
til
at
kun
at
kunne
tildeles klas-
sefællesskaber,
den skal
også
kunne
gives
i forbindelse med andre
orga-
niseringer,
fx
alternative
holddannelse,
mellemformer
mv.
Når
der tildeles
støtte
i
skolen til
et
eller flere
børn,
så
bør
støtten
også
også
følge
med
over
i
fritidstilbud,
så
det
sikres,
at
børnenes støttebehov
bliver
imødekommet
i
fritidstilbuddet.
Ekspertgruppe specialundervisning
og
specialpædagogisk
støtte
Af
høringsmaterialet
fremgår,
ekspertgruppe,
at
der forventes nedsat
en
lovforbere-
dende
der
skal
udarbejde forslag
til
justeringer
af de lov-
specialundervisning
og
om
an-
givningsmæssige
den
rammer
for folkeskolens
specialpædagogisk
bistand
med
formålet
at
styrke
inklusionen,
så
flere
elever kan
blive i
almenundervisningen. Ekspertgruppen
skal
Side5 af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0170.png
FON
SAMMEN
GØR
VI
FORSKELLEN
komme
med sine
kredsen vil
tage
anbefalinger
i
første kvartal
2025,
hvorefter
forligs-
stilling
til dette.
styrkes.
FOA deler
ambitionen
om, at
kvaliteten af
almenområdet
skal
Det vil
være
til
gavn
for
alle
børn
—
og
særligt
børn
i udsatte
positioner
og
det
børn
med
særlige
behov.
Og
FOA
skolen
et
ser
pædagogisk
personale
i
folke-
at
børn
og unge
spille
en
central rolle i
at
forebygge,
får
behov for
specialskoletilbud
uden
for folkeskolen. Det
pædagogiske
personale
særlige
behov,
almen-
og
kan lave
forebyggende
indsatser
i
klassen for elever med
ligesom
de kan
indgå
i
organiseringer
af
mellemformer,
hvor
specialundervisning
flettes
FOA
sammen
på
nye
måder
i
folkeskolen.
organiserer
både
pædagogisk
personale
i
specialklasser
og
special-
skoler
og
det
pædagogiske
personale
på
almenskoleområdet.
inddraget
i
og
bidrage
til
er en
FOA
øn-
sker derfor
at
blive
arbejdet
i forbindelse
med
ekspertgruppen,
selvom FOA
for
nuværende ikke
om
del
af
Sammen
Skolen.
I
arbejdet
med
en
folkeskole,
der kan
mere
for
flere,
lægger
FOA
vægt
på,
at
der skal
findes
en
balance,
så
almenskolen
time timere
til
en
ikke
omdannes til
special-
skoler
(fx
med
piktogrammer,
mv.).
FOA
mener,
at
eleverne
er
også
har
brug
for
at
blive klædt
på
verden,
der ikke altid
forudsi-
gelig.
Et andet
opmærksomhedspunkt
går på,
pædagogik,
og
hvordan
hvilket
denne
adskiller
hvad
de definerer
special-
i
sig
fra
almenpædagogik.
Og
omfang
de
problemstillinger, specialpædagogikken
skal
løse,
også
Det
at
ville kunne løses
med
almenpædagogik.
styrkelse
af
aimenområdet
ikke
må
er
FOAs
holdning,
at
en
betyde,
specialskoleområdet
visom
lukkes
eller
nedprioriteres.
Der
er
brug
for
en
to-
delt
indsats,
hvor
det
samfund
både
sikrer
udviklingen
af
alimenområ-
og løbende
udvik-
samtidig
med
at
vi
sikrer,
at
der fortsat
er
et
udbud
ling
af
gode specialtilbud
Erhvervspraktik
til
alle
FOA bakker op
om
til de
børn,
der
har
brug
for
det.
forslaget,
og
ser
positivt
på,
at
forslaget
ikke
erstatter
de eksisterende
FOA
ikke
der
fx
ser
rettigheder
for
erhvervspraktik.
at
meget
positivt
på,
er
at
primære
formål
med
erhvervspraktikken
et
nødvendigvis
afprøve
specifikt
erhverv/fag,
social-
og
men
at
en
elever
un-
erhvervspraktik
kan prøve
forskellige
funktioner
på
et
ældrecenter
arbejdsplads,
på
både
kan
følge
en
sundsassistent,
teknisk
servicepersonale,
være
i
køkkenet
10.
Flere
m.v...
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen
Side
6
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0171.png
FON
SAMMEN
GØR
VI FORSKELLEN
FOA
bakker op
om
forslaget,
der
sigter
mod
at
sikre
en
bedre
sammen-
hæng
mellem det
boglige, praktiske
og
kreative indhold i skolen
og
større
valgfrihed
FOA
ske
ser
til eleven.
det
pædagogiske personale spille
til
at
en
central rolle i flere
prakti-
fag
i folkeskolen.
Pædagogiske
assistenter har
fra
uddannelsen
fået
kompetencerne
udvikle,
tilrettelægge
og
gennemføre
differentie-
fx
rede,
fagligt velbegrundede
aktiviteter med
individet
og
fællesskabet i
centrum.
Og
flere
pædagogmedhjælpere
har andre
uddannelser,
byggeri
og
håndværk,
som
er-
hvervsuddannelser
inden for
tilat
undervise i
kvalificerer
dem
praktiske fag
i
folkeskolen.
praksis integreres
ikke
som
et
For
FOA
er
det
centralt,
at
aspekt
i
fagenes
modsætning
til
en
kerne.
Praksisfaglighed
må
udgrænses
til kun
at
at
være
et
elementi
valgfag. Og praksisfaglighed
boglige færdigheder.
som
et
skat
ikke komme til
at
stå
i
Det skal
også
betones,
”glasur
på
til
at
praksis
har
værdi i
sig
selv.
Praksis
må
ikke reduceres
til
middel til
at
få
det
den
boglige pille”,
forstået
at sætte
boglige
glide
lettere ned eller
til
sig
fast.
FOA
som
ser
formålet
med
praktiske
fag
og
praksisfaglighed
i folkeskolen
værende
bredere end
at
få
flere
unge
til
at
søge
ind
på
en
erhvervs-
uddannelse.
Praksisfaglighed knytter sig
også
være
til
alle elevers almene
dannelse,
og
det kan
medvirkende
til
at
sikre,
at
skolens undervis-
ning
11.
passer
til flere elever.
Oprettelse
af
juniormesterlæreordning
om
FOA
bakker op
det sker
oprettelse
af
juniormesterlæreordning
i
muligheder
for,
8.
og
9.
klasse,
og
at
samtidig
med,
at
de eksisterende
at
skolelederen kan
give
en
elev
8.
og
9.
klasse
et
anderledes
i
udskolingsforløb,
jf.
folkeskolelovens
89,
stk.
4,
og
8
33,
stk.
4,
opretholdes
uændret.
Så
det fortsat vilvære
muligt
f.eks.
at
lave
forløb,
hvor den enkelte elev kun
modtager undervisning
i
udvalgte
praktiske
opgaver
på
eller
fag,
og/eller
at
undervisningen gennemføres
uden
for
skolen.
FOA
har
som
dog
en
række
bemærkninger
tiljuniormesterlæreordningen.
undervisningsministeren
bemyndiges
i
de
til
at
fastsætte
Det
foreslås,
at
børne-
og
nærmere
regler
om
juniormesterlæreordningen.
FOA
mener,
at
de
nedenstå-
ende elementer bør
indgå
nærmere
en
regler
om
juniormesterlæreordningen.
mens
Nogle bemærkninger sigter
på
rettet
mod
ændring
af
forslag
til
lovtekst,
andre
er
bekendtgørelsen,
der skal
udarbejdes
på
baggrund
af
lovændringen.
hvilke
Der
er
en
afvejning
af,
elementer,
der
bør
fastsættes
i
lovteksten
og
hvilke
dele der bedst
fastsættes i
bekendtgørelsen
til loven.
Side
7
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0172.png
FON
SAMMEN
GØR
VI
FORSKELLEN
FOAs
bemærkninger
og
forslag
til
udformning
af
juniormesterlæreordningen:
profil
skal
følges
tæt:
Det
ikke har
en
1)
Den sociale
skal
sikres,
at
de elever der
kommer i
juniormesterlæreordning,
forældrenes
særlig
social
profil
på
fx
køn,
etnicitet,
uro-
uddannelsesniveau,
fagligt
niveau eller adfærd
i
skolen
(fx
ikke blive
folkeskolens
at
rumme
i
klassen socialt eller
være
lige elever). Juniormesterlæreordningen
må
løsning
eller
ar-
på
elever,
som er
der kan
være
sværere
fagligt,
skoletrætte.
Folkeskolen
skal
for alle
børn
og
kontinuerligt
bejde
på,
mer en
at
alle
børn
trives
og
lærer i
folkeskolen. FOA
forestår,
at
der
kom-
løbende
monitorering
af
hvilke
elever,
der
vælger
juniormesterlære-
tæt.
ordning,
så
den sociale
profil
kan
følges
Elever
i
juniormesterlære
skal
sikres
en
reel
mulighed
Det
for
at
afbryde
juni-
ormesterlæren
og
vende
tilbage
til
folkeskolen:
efter de
fremgår
af
Denne
lovforsla-
get,
at
hvis eleven ikke ønsker
at
fortsætte
i
juniormesterlæreordningen,
skal
rettighed
eri
træde
ud
eleven
tilbydes undervisning
For
FOA
almindelige regler.
forslaget
ikke
begrænset
af hvor
længe
ordningen.
er
eleven har
været
i
juniormesterlære-
det
centralt,
at
eleverne har
mulighed
for
at
af
juniormesterlæreordningen
og
vende
tilbage
til
folkeskolens
efter
de al-
mindelige regler,
og
det skal
sikres,
hed for eleven. Det handler
både
fællesskab. FOA
holder
er
at
det
reelt
er
og
opleves
som en
mulig-
faglige
de
om
tilbagevenden
sikres
til det
sociale
og
bekymret
for,
at
forslaget
i sin nuværende form
ikke inde-
præciseringer
af,
hvordan der
som
en
tilstrækkelig opsamling
på
fag/timer,
sikres,
eleven har
været
fritaget
fra
under
juniormesterlæren,
så
det
at
eleven kan vende
tilbage
og
tage
aktiv del af
undervisningen
og
be-
stå
afgangsprøver.
Juniormesterlære
på
offentlige
arbejdspladser: Forslaget
beskriver,
bl.a.
kan
at
foregå
i ”en
virksomhed”. FOA finder
det
særdeles
relevant,
at
eleverne
også
kan
være
i
juniormesterlære
på
of-
fentlige arbejdspladser,
herunder
på
velfærdsområderne.
FOA
foreslår
der-
for,
at
”virksomhed” ændres
til
være
praktikken
i
juniormesterlære
”offentlig
eller
privat
arbejdsplads”.
Der
skal
også
på
adgang
til,
at
kommunerne kan
oprette
juniormesterlærepladser
kommunale
arbejdspladser.
endt
Uddannelsesveje
efter
at
elever
i
ter
endt
juniormesterlære:
at
det
For
FOA
er
det
afgørende,
juniormesterlære
sikres flere
muligheder
for
uddannelsesveje
ef-
sikres,
at
juniormesterlære.
Herunder
juniormesterlæreord-
ny
ningen
er
adgangsgivende
til
erhvervsuddannelser
og
den
ungdomsud-
dannelse eller
ling.
(såfremt
denne
vedtages).
Juniormesterlæreordningen
at
8. klasse
er
for
ung
en
alder
at
må
ikke
i
væsentlig grad
begrænse
eleverne
i
deres
uddannelsesmuligheder.
Det
er
FOAs
holdning,
afgrænse sig
uddan-
klasse,
nelsesmuligheder
senere
i
livet.
Og
at
det ikke
vil
være
alle elever
i
8.
Side8af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0173.png
FON
SAMMEN
GØR
VI
FORSKELLEN
der
i
tilstrækkeliggrad
vil
kunne
forstå
konsekvenserne for
et
fremtidigt
ud-
dannelsesvalg.
Elever i
juniormesterlære
bør
undervises i
engelsk
og
evt.
fysik/kemi,
li-
gesom
de
skal
sikres
ordentlige
vilkår
for
optagelses-
og
overgangsfag
i
forbindelse
med
optag
på
erhvervsuddannelse:
ny
Det
er
er
helt
afgørende
for
FOA,
at
eleverne
i
juniormesterlære
får
de
fag,
der
en
adgangsgivende
til
er-
engelsk
og
at
hvervsuddannelser
og
ungdomsuddannelse
(såfremt
denne
vedtages).
juniormesterlære
undervises
i
at
sikre
FOA anbefaler
derfor,
at
elever i
evt.
fysik/kemi.
Herudover
er
der behov
for
ordentlige
vilkår
for,
optagelses-
og
—
elever fra
juniormesterlæreordningen
kan
tage
evt.
over-
gangsfag
i forbindelse
samme
med
deres
optag
på
erhvervsuddannelse
med
vilkår og
forsørgelsesgrundlag.
Krav
om en
fast
juniormesterlære-mentor
på
arbejdspladsen:
elever,
der
er
FOA
me-
ner,
der skal
være
krav
om,
at
i
praktik
på
arbejdspladser,
til-
ansvar
knyttes
en
fast
medarbejder
på
arbejdspladsen
med
for elevens
op-
gaver,
instruktion
og
vejledning,
trivsel
og
læring.
Mentormodellen
mesterlære kan
ledere
og
for
junior-
bygges
op med
inspiration
Samt
fra
modellerne
med
en
oplæringsvej-
at
men-
praktikvejledere.
Der bør
udarbejdes
juniormesterlære.
være en
beskrivelse af mentorrol-
len for
elever i
opmærksomhed
på,
toropgaven
ikke
automatisk kun
pålægges
eksisterende
oplærings-
og
prak-
tikvejledere,
da disse
i
forvejen
mentoren
vil
er
presset
på
tid
og vilkår
til
opgaven.
Der kan
med fordel udvikles
AMU-kurser til
sådanne
mentorroller.
Juniormesterlære-
også
kunne
fungere
som
bindeled mellem
skolen
og
arbejds-
pladsen.
Kontrakt med
virksomheder:
| udkast til
sen
lovforslag
skal
kommunalbestyrel-
indgå
overenskomst med
hver
af de
uddannelsesinstitutioner
udenfor
den
kommunale
forvaltning,
som
er
praktiksteder
for etever
i
juniormester-
at
ved
lære. Af
der
lovforslagets
bemærkningen
fremgår
det,
praktik
i
virksomhe-
indgås
der aftale
med eleven
og
dennes forældre
på
den
ene
side
og
virk-
somheden
på
den
anden. Aftalen danner
baggrund
for skolelederens vurde-
ring
af,
om
praktikforløbet
lever
op til kravene i
loven,
herunder
også
krav
til
elevens
arbejdsmiljø.
Skolelederen
vil
kunne afvise
som
praktikaftaler,
der ikke
give
eleven
in-
deholder
de
det
krævede
den
nødvendige oplysninger
eller
ikke
antages
at
udbytte.
Arbejdsmarkedsparter
eller de
faglige udvalg
bør
desu-
inddrages
i
udarbejdelsen
af
vilkår og
kontrakter.
Klar
afgrænsning
af,
hvilke
opgaver
elever i
juniormesterlære
For
FOA
er
kan
udføre
på
arbejdspladsen:
verne
det helt
centralt
at
sikre
vilkårene
for ele-
er
i
juniormesterlære,
når
de
i
praktik,
herunder bl.a.
arbejdsmiljøreg-
mv.
ler
for
alenearbejde,
betjening
af
maskiner,
brug
af kemikalier
Reglerne
for hvilke
opgaver
elever i
juniormesterlære
kan
varetage
kan med fordel
Side9 af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0174.png
FON
SAMMEN
GØR
VI
FORSKELLEN
følge reglerne
for
fritidsjob/spire-ordninger,
Der
bør
være
stort
da
aldersgruppen
er
tilsvarende.
fokus
på,
at
juniormesterlæreordningen
ikke udvikler
sig
til
at
blive
ulønnede
fritidsjob/spireordninger.
klasse
bør
Evalueringssamtalen
efter
9.
suppleres
med krav
om
løbende
opfølgning
mellem
skole,
elev
og
praktiksted
10)
Arbejdstagerorganisationer
skal
inddrages
på
linje
med
arbejdsgiveror-
ganisationer:
er
Af
høringsmaterialet
s.
47
står:
”Det
fremgår
af
aftalen,
at
det
centralt,
at
initiativet løftes
isamarbejde
med
arbejdsgiverorganisatio-
af initiativet.
nerne
for
at
understøtte
implementeringen
Arbejdsgiverorgani-
at
de
sationerne
vil derfor blive
inddraget
i
arbejdet
med
at
sikre,
aftaler,
der
indgås
mellem
elever
og
virksomheder,
så
vidt
muligt
lever op
til
lovens krav.”
FOA
mener,
at
arbejdstagerorganisationerne
Det
bør
skal
inddrages
på
linje
om
med
ar-
bejdsgiverorganisationer.
inddrages.
12.
også
overvejes,
de
faglige udvalg
bør
Mulighed
for
at
give
standpunktskarakterer
til elever
på
6.
og
7.
klassetrin
Il
tid
med
en
stigende
mistrivsel,
er
mener
FOA
ikke,
at
standpunktskarakte-
at
det vil
rer
i
6.
og
7.
klasse
vejen
at
gå.
FOA
er
bekymret
for,
en
bidrage
til
børnenes
oplevelse
af
et
præstationspres
og
til
give
børn
usund konkurrence
mellem
elever. Karaktererne
vil
endnu
et
domæne,
hvordei
er som
en
ung
alder kan
opleve,
at
de
ikke
lykkes
eller
at
de
ikke
Dette selvom karakterer
de
andre.
lov-
på
disse
klassetrin,
i
et
følge bemærkninger
til
forslaget,
vil skulle
lelse.
ses som
pædagogisk
redskab
og
derfor
skal
ledsa-
en
ges
af anden feedback
enten
mundtligt
eller
skriftligt
fx i form
af
udta-
Karaktergivningen
i 6. 7.
klasse
kan
påvirke
elevens
til,
resultater
på
sigt.
En
dårlig
karakter
i
res
6,
eller
7.
klasse
kan
føre
at
elever allerede
tidligt
i
de-
udvikling
mister modet
og
troen
på,
at
de
kan
lære
og
udvikle
deres
færdigheder. Og forskning
på
til
børn
har
danske data har
vist,
at
læreres
karakterer. Eleverne klarer
forventning
betydning
for deres
7.
klasse kan
sig
bedre
fag-
ligt,
hvis deres lærer har
høje forventninger
tildemY',
Standpunktskarak-
tererne
fra
6.
—
potentielt
påvirke
elevens
dem.
nuværende
og
kommende læreres
forventning
til
om
FOA kan derfor ikke bakke
op
forslaget
om
at
give mulighed
vil det
for
at
give
karakterer
i 6.
og
7.
klasse. Hvis
tralt
for
FOA,
at
forslaget gennemføres,
følges
være
cen-
standpunktskaraktererne bruges
i
udviklingsøjemed.
Ka-
op
af
både
en
rakterer
i 6.
og
7.
klasse bør derfor altid
for
selve
karakteren
samt
elevens
ven
en
begrundelse
om
dialog
med
eleven
og
dennes
forældre
udviklingsmuligligheder,
herunder
hvilke indsatser
af
karakteren.
skolen,
ele-
og
familien skal iværksætte
på
baggrund
Side
10
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0175.png
FOA
SAMMEN
GØR
VI FORSKELLEN
Kilder:
DA,
2022:
https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/
muligheder-i-folkeskolen/
&
UVM,
2024:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktu-
elt/pdf24/april/240416-statusredegoerelse-for-folkeskolens-udvik
https://eva.dk/Media/638366726296503708/Laerere%200g8%20paedago-
gers%20samarbejde%200m%20undervisningen.pdf
&
Trygfondens Børneforskningscenter
og
Rambøll
2014:
https://childresearch.au.dk/filead-
min/childresearch/dokumenter/Publikationer/Rapport
om, forsoeg med tolaererordnin-
ger
it
i
Kilder:
EVA 2017:
3
.pdf
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/danske-skoleelever-ud
daglig-bevaegelse-risikerer-vi-at-producere-en-epidemi-af-elever
v
Kilde:
Kilde:
https://emu.dk/grundskole/varieret-undervisning/bevaegelse/idrae
skolen
V
Rådet
for Børns
Læring,
2023:
https://www.xn--brns-iring-i6a4s.dk/-/media/filer/uvm/aktu-
elt/pdf23/dec/231204-aarsberetning-2023-for-rbl.
pdf
vi
AE-rådet,
maj
2024:
https://www.ae.dk/analyse/2024-05-folkeskoleaftale-lige-forde-
ling-af-intensiv-undervisning-rammer-skaevt
Kilde:
vii
Lærerbidrag
i
folkeskolen:
https://dors.dk/vismandsrap-
porter/dansk-oekonomi-efteraar-2022/kapitel-iv-taererbidrag-folk
Kilde: Det
Økonomiske Råd
2022:
Side
11
af
11
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0176.png
Friefagskoler
Faglighed
i
praksis
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms
Kanal
21
1220
København
K
25.
juni
2024
Høringssvar
vedrørende
forslag
til
lov
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
at
Foreningen
af Frie
Fagskoler
(FaFF)
takker for
muligheden
for
til
lov
om
indgive
høringssvar
til udkast til
forslag
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram m.v.).
Generelle
bemærkninger
ser
FaFF
hilser overordnet folkeskoleaftalen velkommen
og
mange
af
de
foreslåede
tiltag
som
vigtige
skridt i den
rigtige
retning.
FaFF finder det især
glædeligt
med det
øgede
fokus
på
praktiske fag
og
essentielle
for
at
de
styrkelsen
skabe
af
faglokaler,
flere
frihedsgrader
for
skolerne,
slankning
af
læreplaner,
indførelsen
af
nye
juniormesterlæreordningen
og
det
en
mere
fag
teknologiforståelse.
Disse
elementer
er
mangfoldig
og
stærkere
folkeskole,
der balancerer
teori
og
praksis
og
anerkender
unges
praktiske
potentialer.
Aftalen introducerer
således
teknologiforståelse
som
et
nyt
valgfag.
FaFF
finder det
glædeligt,
at
teknologiforståelse
kan
blevet
et
komme
på
skoleskemaet,
og
vi
havde
gerne
set,
at
teknologiforståelse
var
obligatorisk
fag
for
alle elever.
I
forhold
til
indførelsen
af
juniormesterlæreordningen
undrer det imidlertid
foreningen,
at
Frie
Fagskoler
ikke
er
blevet
ligestillet
med
andre institutioner
såsom
FGU
og
den
kommunale
ungdomsskole.
FaFF har
tidligere gjort
opmærksom
på,
at
de frie
fagskoler
gerne
stiller
sig
til
rådighed
som
skoler/institutioner,
der
kan
tilbyde juniormesterlære.
Frie
Fagskoler
har
i
forvejen gode erfaringer
med
den
tiltænkte
målgruppe
af skoletrætte
og
praktisk
interesserede
unge,
og
skolerne
har de
nødvendige
værksteder
og
dygtige
faglærere.
er
For
mange unge
det
netop
Frie
Fagskolers
kombination
af
et
kostskolemiljø
og
erhvervsrettet
praktisk
undervisning,
der
gør
forskellen. Som erhvervsrettede
”kostskoler”
kan Frie
Fagskoler
tilbyde
elever
på
8.
og
9.
klassetrin
(som dagelever) praktiske undervisningsforløb
med
en
helhedsorienteret
pædagogisk
tilgang
og
sociale
og
et
ungemiljø,
der udover
at
styrke
de
faglige aspekter
også
har
fokus
på
unges
personlige udfordringer.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0177.png
Friefagskoler
Faglighed
i
praksis
Frie
Fagskoler
tilbyder
allerede
i
at
dag praktiske
og
erhvervsrettede
camp-forløb
en
til 8.
og
9.
klasser,
hvor
eleverne
får
mulighed
for
afprøve forskellige
håndværksfag
som
del
af deres
uddannelsesafklaring.
Frie
Fagskoler
har
således
gode erfaringer
med
at
åbne
elevernes
øjne
for
de
praktiske
fag
og
af de traditionelle
karrieremuligheder
på
arbejdsmarkedet.
Det sker bl.a. via
praktiske
undervisningsforløb
på
erhvervsrettede
branchelinjer
med afsluttende
linjefagsprøver,
der
er
inspireret
svendeprøver,
der kendes fra erhvervsuddannelserne.
Bemærkninger
til
de
respektive
Til 89 i lov
om
love
mv.
folkeskolen:
Indførelse
af
juniormesterlæreordning
Med
tilføjelsen
af 89
a,
stk.
4,
jf.
lovbekendtgørelse
nr.
90
af
29.
januar
2024,
bliver det
muligt
for elever
på
på
en
8.
og
9.
klassetrin
at
en
deltage
i
juniormesterlæreordningen
i
indtil
to
femtedele af
undervisningstiden
virksomhed eller
på
en
institution for erhvervsrettet
uddannelse,
på
en
FGU-institution eller
på
ungdomsskole.
foreslår,
at
det
i
FaFF
Frie
lovforslaget
tilføjes,
inddrage
af
en
at
juniormesterlæreordningen
også
kan
være en
mulighed
på
Fagskoler.
Ved
at
de frie
fagskoler
i
juniormesterlæreordningen
en
kan elever
og
forældre
og
kommuner
drage
nytte
bredere vifte af tilbud med
praktiske
undervisningsforløb,
hvilket bl.a. kan
læreplads.
understøtte eleverne
og
deres
valg
af
erhvervsuddannelse
og overgang
til
FaFF
bemærker,
at
denne udvidelse
yderligere
vil
styrke
samarbejdet
læringsmiljøer,
en
mellem
folkeskoler
og
de frie
fagskoler
samt
skabe
mere
varierede
samt
hvilket
i
sidste
ende kan
understøtte
elevernes
orienteret
læring,
motivation
og
trivsel,
valg
af
praktisk
uddannelsesretning.
Med
venlig
hilsen
Jesper
Bienkowski
Formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0178.png
Risskov den
28.
juni
2024
Høringssvar
fra
Frie
Skolers
Lærerforening
Høring
over
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Vedr.
Frie
Skolers
Lærerforening
takker for
muligheden
for
at
kommentere
på
lovforslaget.
Øgede frihedsgrader
til
folkeskolen bør medføre
en
tilsvarende
frisættelse
af de
frie
skoler,
både
i
forhold
til
lovgivning
og
tilsynspraksis.
Ændringer
i
folkeskolens
læreplaner
har
direkte
betydning
for de frie
skoler,
der
vælger
at
følge
disse.
Her
betyder lempelsen,
hvor
færdigheds-
og
vidensområderne gøres
vejledende
i
stedet for
bindende,
at
lærerne får
et
øget
fagligt
råderum.
Og
det
er
positivt.
For
de frie
skoler,
der
bruger
deres
grundlovssikrede
ret
til
at
være
-"
et
reelt alternativ til
folkeskolen,
og
beklageligvis
ikke
udsigt
til
øgede
udarbejdning
af
læseplaner
erstattes
på
at
formulerer egne
mål,
frihedsgrader.
Hvor
kravet
som
er
der
om
af
en
ministeriel
vejledning
på
folkeskoleområdet,
skal
de
frie skoler
fortsat
bruge
enorme ressourcer
udarbejde undervisningsplaner.
Med
lempelsen
favoriserer
lovgivningen
de frie
skoler,
som
vælger
at
følge
folkeskolens mål
og
læreplaner,
og det bliver
mere
besværligt
for
de
frie
skoler,
der ønsker
at
gøre
brug
af friheden
til
at
vælge
alternative
fag
og
planer.
Frisættelsen
af folkeskolen
og
de frie
skoler,
som
følger
folkeskolens
Fælles
Mål,
bør
følges
af
en
tilsvarende
lempelse
for
de
frie
skolers
arbejde
med egne mål og
læreplaner.
RAVNSØVEJ
6
8240
RISSKOV
FSLØFSL.DK
+45 87 46
9110
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0179.png
Lovændringer
må
ikke
begrænse
de
frie
skolers
frihed
Lovforslagets
ændringer
vedrørende lettelse af
prøvetrykket
og
præciseringen
af,
at støtte
kan
gives
til hele
klassen,
vedrører
også
de
frie
skoler,
og
der vil
være
konsekvensændringer
i
lovbekendtgørelserne
vedrørende såvel efterskoler
som
friskole og
private
grundskoler
mv.
I
Frie
Skolers
Lærerforening
er
vi
imidlertid usikre
på,
i
hvilket
omfang
de
ændringer,
der alene
angår
Folkeskoleloven,
alligevel
vil
få afledt
betydning
for de frie
skoler
som en
konsekvens
af
stå
mål
med-kravet
og
STUK's
tilsynspraksis.
Det
er
afgørende,
at
de frie skolers frihed
respekteres,
så
krav og
obligatoriske
elementer
i
og
omkring undervisningen
holdes
på
et
absolut
minimum.
Samtidig
er
det
Frie
Skolers
Lærerforenings
ønske,
at
de
frie skoler ikke afskæres fra de
muligheder,
som
lovforslaget
giver
folkeskolen.
Et
konkret
eksempel herpå,
er
muligheden
for
at
tilbyde juniormesterlære
og
erhvervspraktik
i
udskolingen.
Afslutningsvis
ønsker
vi
at
bifalde,
at
flere
elementer,
herunder
projektopgaven,
med
aftalen
går
fra
at
være
obligatorisk
til
frivillig.
Frie
Skolers
Lærerforening
står
gerne
til
rådighed
kommentarer eller for
evt.
spørgsmål.
N.
med
yderligere
Formand
for
Frie
Skolers
Lærerforening
M:
2758 1384
E:
mljæfsl.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0180.png
Folkeskoleudspillet
2.1.1.
—
høringssvar
juni
2024 fra
Geografforbundet
Fornyelse
og
slankning
af
folkeskolens
læreplaner
se vores
Det
hilser
vivelkommen,
udspil
”Om
geografi
i
folkeskoleudspillet”,
om
2.1.5.
Afskaffelse
af
centralt krav
Det
er
fuld
kompetence-dækning
i
indskolingen
betænkeligt
at
lærerkræfterne
i
de
år
der
fremover ikke
behøver
at
være
skal
lægger
grunden
til elevernes
fremtidige
uddannelse,
undervisningskompetente
i
de
fag
de underviser
i.
En
metafor: når
et
hus
—
opføres,
er
det
afgørende
vigtigt
at
fundamentet
er
solidt
jo
flere
etager,
der
skal
ovenpå,
des
vigtigere.
Derfor
er
det
nødvendigt
at
lærerne
er
uddannet
i
at
undervise
indskolingselever.
Få-lærer-princippet,
som er
en
del
af
forligskredsens
argumentation
for
at
lempe vilkårene,
på
kan
opfyldes
ved
efteruddannelse
i
de
fag,
lærerne
sættes
til
at
undervise
i,
så
de
kvalificeret vis
kan
varetage
undervisningen
i
flere
fag.
Særligt
i
naturfag,
der
er
todelt
i
n/t
1,-6.klasse
efterfulgt
af
udskolingsfagene
biologi,
fysik/kemi
og
geografi,
og
her
kæmper
med
en
mangelfuld
overgang
fra mellemtrin
til
udskoling, tillige
med
en
i
forvejen
lav
kompetencedækning
i
n/t,
er
det
af
stor
betydning
at
ikke
hvem
som
helst
varetager
undervisningen
i
indskolingen.
2.1.6.
Afskaffelse
af krav
Det
om
den
obligatoriske projektopgave
i
9.
klasse
ligger
efter
vores
opfattelse
dybt
i
folkeskolens dna
at
eleverne
arbejder
med
tværgående
emner
og
problemstillinger,
jf.
85.1
i
folkeskoleloven.
Det
behøver
dog
ikke
at
ske
i
form
af
et
formaliseret
projektarbejde,
der
i
9.kl. afsluttes
som en
selvstændig
prøve.
Vi
ser
positivt
på
at
det fortsat
er
muligt
for
den
enkelte
skole,
at
eleverne kan
gennemføre
en
projektopgave.
Samtidig
vil
vigerne
understrege
vigtigheden
af
at
det fortsat
skal
være
et
krav,
at
undervisningen
tilrettelægges
så
eleverne
har
muligheder
for
at
anvende
og
udbygge
deres erhvervede kundskaber
og
færdigheder
gennem
arbejdet
med
tværgående
emner
og
problemstillinger.
2.1.7.
Afskaffelse
af
krav
Vier
om
læseplaner
i folkeskolen
enige
i
at
afskaffe kravet
om
læseplaner
og
noterer
os
med tilfredshed
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
fortsat
vil
stille
vejledende
læseplaner
til
rådighed,
som
skolerne kan
vælge
anvende lokalt
til
arbejdet
med
at
fastlægge
rammer
for
undervisningen.
at
2.2.3.
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i
folkeskolen
treårige
afprøvning
af
teknologiforståelse
peger
bl.a.
på
at
det
pædagogiske personale
finder det
uhensigtsmæssigt
at
(...)
synergieffekterne
mellem
teknologiforståelse
og
de
eksisterende
fag
i
mindre
grad
kommer
i
spil,
når
teknologiforståelse afprøves
som
selvstændigtfag.
Ligesom
det
fremhæves
at
teknologiforståelse
integreret
i
fag
fremmer udviklingen
af
eksisterende
fag (...)
og
at
Der
opstår
et
bredt
ejerskab
på
skolen
(...)
ved
denne
måde
at
indføre
den ny
faglighed
på
(BUVM
2021,
s.8).
for
fagligheden
Resultaterne
af den
Vi
er
klar
over, at
modellen med
at
integrere
fag
og
derfor stiller
vi
os
gerne til
teknologiforståelse
med henblik
på
at
kvalificere lærerne
til
at
kunne
understøtte
forstå
og
kritisk vurdere den
teknologi,
de
møder
og
bruger
i
faget.
enkelte
teknologiforståelse
giver
nogle
udfordringer
for
lærerne
rådighed
med
ideer
til hvordan
geografi
kan
integrere
eleverne
i
at
i
de
anvende,
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0181.png
Teknologiforståelse
som
valgfag
finder
vi
uheldigt
i
den
foreslåede
form,
idet denne model
for
ikke
har
været
afprøvet
i
det
treårige
forsøg
og
for
det andet
harmonerer
det ikke med
ønsket
prøver
at
afslutte det
med
Indholdet
i
en
det
første
om
færre
sådan.
er
valgfaget teknologiforståelse
retter
navn
i
forhold
til
forsøgsfaget
reduceret til
to
kompetenceområder,
s.4
design
og
programmering,
og det
sig
mod
arbejdet
med
digitale
produkter (BUVM
2018,
ff.).
Derfor
foreslår
vi
at
faget
ændrer
til
Digital
forståelse
el.lign.,
da det
i
højere grad signalerer
hvad
faget
drejer
sig
2.2.4.
om.
Ny
timetalsfordeling
Vi
foreslår
at
naturfagene
i
udskolingen,
biologi, fysik/kemi
vores
med
60
vores
timer/årgang
eller
mere,
hvilket
relaterer til
udspil
”Om
geografi
i
folkeskoleudspillet”,
at
skære
i
geografi
sidestilles
i
det
vejledende
timetal
forslag
om
ny
prøveform
for
naturfagene,
se
og
Vi
vilgerne
advare
imod
«
n/t-timetallet
på
2.
og 4.
klassetrin,
da det
…
for det
første
er
der
grundlaget
for forståelse
kravet
om
af bl.a.
årstider, vejr
(2.kl.
og
4.
kl.)
og
klima
(4. kl.)
lægges,
og
…
det
i
medfør
af
lempelse
af
kompetencedækning
i
indskolingen,
yderligere
kan svække de
forudsætninger
2.2.5.
eleverne
starter
med
i
geografi.
Justering
i
antallet
af
prøver
i
folkeskolen
Jf.
udspil
”Om
geografi
i
folkeskoleudspillet”
foreslår
vi,
bl.a. i
medfør
af
at
de
skriftlige
monofaglige
prøver
afskaffes,
at
den
fællesfaglige
naturfagsprøve
erstattes
af
monofaglige
mundtlige/praktiske
prøver
vores
i
udskolingens
tre
naturfag biologi,
fysik/kemi
og
geografi. Samtidigt
foreslår
vi
at
prøverne gøres
til
udtræksprøver
således
Vi
foreslår
at
der for
den enkelte
elev fortsat kun
er en
prøve
i
naturfag.
med
tillige,
at
der
indføres
krav
om
at
der
i
undervisningen
i
naturfagene gennemføres
et
antal
forløb
tværgående
emner
og
problemstillinger
og
at
der ved
prøven
er
krav
om
at
inddrage
og/eller
til
andre
og
fag.
Arbejdet
med
de
tværgående
emner
og
problemstillinger
kan
i
princippet
omfatte
alle
folkeskolens
obligatoriske
fag.
Vi
foreslår,
at
det
i
medfør
af
ønsket
om
mere
frihed
til
skolen
lærerne,
at
det
overlades
til
dem hvilke
fag
der
indgår
i
det
tværgående
samarbejde,
som
kan
indgå
i
naturfagenes
prøver.
Referencer
BUVM
perspektivere
(2021):
Forsøg
med
teknologiforståelse
i
folkeskolens
obligatoriske
undervisning,
https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/gsk
teknologiforst%C3%A5else
evalueringsrapport.pdf
(2018): Læseplan
for
valgfaget teknologiforståelse (forsøg),
BUVM
https://www.emu.dk/sites/default/files/2020-
09/GSK
L%C3%A6seplan
Teknologiforst%C3%A5else
Valgfag.pdf
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0182.png
Om
I
geografi
i
Folkeskoleudspillet
vi
siden
2019
Det
2024
med
at
gøre
beskrivelsen
af
geografi
en
som
Geografforbundet
har
arbejdet
undervisningsfag
som
i
grundskolen
tydeligere.
mundede,
bl.a.
ud
i
2021
og
med
række artikler
i
Geografisk Orientering
har
vi
—
optakt
til
jubilæumskonferencen
i
november
arbejdet
videre med
formuleringerne.
Da
den
politiske
aftale
om
”Folkeskolens
kvalitetsprogram
frihed
og
fordybelse”
blev
offentliggjort
og
vi
med
oplægget
og
efterfølgende
dialog
på
de
faglige foreningers
møde
hos
DLF
12/4
2024
blev
yderligere
orienteret
om
hensigter
og
forløb
af formanden for
ekspertgruppen,
Lise
Tingleff
Nielsen,
har
vi
med dette
udgangspunkt udarbejdet forslag
til
en
beskrivelse af
geografifaget
i
folkeskolen.
Forslaget
indeholder
overvejelser
om
fornyelser
af…
.
erfaringerne
herfra
Fagets
formål
Fagets
identitet,
herunder
Seks
En
en
e
skematisk
fremstilling
af
fagets
indre
sammenhænge
som
&
geografiske
kompetenceområder
af
udfoldning
begreberne
naturlige
kredsløb
indholdsområder
og
humane
systemer
udgangspunkt
for
beskrivelse
af
faglige
Prøveformer
Geografforbundet,
juni
Lars
Bo
2024
Kinnerup,
formand.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0183.png
fh
Geografi
-
==
Fagets
formål, forslag
maj
2024
enslydende
kompetenceområder
med de
tre
andre
naturfag
i
folkeskolen. Siden
2016
har der
været
et
formaliseret
samarbejde
mellem
naturfagene
i
udskolingen,
som
har
givet
udfordringer
for
geografi,
dels fordi det
fællesfaglige
har
taget
tid
og
kræfter fra det
monofaglige,
dels fordi
lærerne har
haft
svært
ved
at
se
geografien
i
de
fællesfaglige
temaer.
I
løbet
af
de
seneste
6-8
år
har
geopolitik
i
stigende grad
været
en
del af den
politiske
agenda
og
i
medierne.
Særligt pandemien
og
ikke
mindst
begivenhederne
i
Europa
de
seneste to
år
har
givet
anledning
til
nye
samarbejder
og
man
aner
konturerne
af
Derfor
mener
I
løbet
af de
seneste
10
år
har
geografi
haft
ændringer
i
verdensordenen.
vi i
Dette
sker
oven
i
globale klimaforandringer
for
og
grøn
omstilling.
at
—
faget
tydeliggøres
i
sig
selv
og
således
at
det
ændrede verdensbillede
natur-,
kultur- og
samfundsmæssigt
kan
tages
under
behandling
i
geografiundervisningen
så
eleverne
får
mulighed
for
at
forstå
baggrunde
og
mulige
scenarier.
Fagets
spændvidde,
dets
metoder,
indre
sammenhænge
og
dynamik
egner
sig
til
analyse
og
forståelse
af
komplicerede sammenhænge.
Nedenstående
skema
er
et
bud
på
et
ændret
formål
for
geografi
det
nugældende
fra det reviderede
faghæfte
fra
2019
til
venstre
og
vores
forslag
til
højre.
er
-
-
Geografforbundet
at
der
brug
for
et
revideret
fagformål
geografi
således,
|
Eleverne skal i
—
gældende
faget geografi
udvikle
naturfaglige
Nu
—
kompetencer
og
dermed
opnå
indblik
i,
hvordan
geografi
og
geografisk
forskning
i
samspil
med
de
øvrige
naturfag
bidrager
til
vores
forståelse
af
verden.
Eleverne skal
i
geografi
tilegne
sig
færdigheder
og viden
om
grundlæggende
naturgivne
og
kulturskabte
forudsætninger
for
levevilkår
i
Danmark
og
den
øvrige
verden med
vægt
på
forståelse
af
grundlæggende
geografiske
Forslag
2024
Eleverne
skal
tilegne
sig
geografiske
erkendelses-
og
udtryksformer
samt
arbejdsmåder
og
tankegange
så
de
opnår
indblik
i
hvordan
geografi
bidrager
til
forståelse
af
vores
verden.
Eleverne
skal
i
geografi
tilegne
sig
viden
om
grundlæggende
naturgivne
og
menneskeskabte
forudsætninger
for
levevilkår
i
Danmark
og
den
øvrige
verden
og
kunne anvende denne
med
vægt
på
forståelse af
begreber, sammenhænge
og
samfundenes
udnyttelse
af
naturgrundlag
og
ressourcer.
læring
skal baseres
på
varierede
arbejdsformer,
som
i
vidt
omfang
bygger
på
deres
egne
iagttagelser
og
undersøgelser
blandt andet
Stk.
2.
Elevernes
ved
og
brug
af
geografiske
kilder.
Elevernes
interesse og
nysgerrighed
over
for
natur-
grundlæggende
geografiske
begreber,
mønstre,
sammenhænge
og
samfundenes
udnyttelse
af
naturgrundlag
og
ressourcer.
Stk.
2.
Elevernes
læring
skal
baseres
på
HERE
brug
af
geografiske
kilder
og
varierede
arbejdsformer,
som
i
vidt
omfang bygger
på
deres
egne
iagttagelser
og
undersøgelser
blandt
andet ved
feltarbejde
feltarbejde.
og
kulturgeografi,
naturvidenskab og
teknologi
skal
Elevernes
interesse og
nysgerrighed
over
for
natur-
og
kulturgeografi
samt
brug
af
teknologi
skal
udvikles,
så
de
får
lyst
til
Stk.
3.
Eleverne skal
'
at
lære
mere.
udvikles,
så
de
får
lyst
til
Stk.
3.
Eleverne skal
at
lære
mere,
tilegne sig
forståelse
af
fremmede kulturer
og
opnå
erkendelse af
natur-
og
kulturgeografiens bidrag
til
vores
verdensbillede.
Elevernes
ansvarlighed
over
for
naturen
og
brugen
af
naturressourcer
og
teknologi
skal
videreudvikles,
så
de
får
tillid til
egne
muligheder
for
stillingtagen
og
handlen i
forhold til
en
bæredygtig udvikling
og
menneskets
samspil
med
naturen
lokalt
og
globalt.
—
tilegne sig
forståelse
af
egen
og
fremmede
kulturer,
opnå
erkendelse
af
geografifagets bidrag
til
vores
verdensbillede,
samt
videreudvikle
brugen
for
naturen
og
af
naturressourcer
og
teknologi,
så
de
får
ansvarlighed
over
!
tillid til
egne
muligheder
for
stillingtagen
og
handlen
i
forhold til
menneskenes
samspil
med
,
Naturen
og
hinanden
—
lokalt
og
globalt
i
et
bæredygtighedsperspektiv.
som er
I
forlængelse
af
formålet
følger
herunder
et
forslag
til
faget
identitet,
af
meget
lidt
ændret
i
forhold til
natur-
og
det
nugældende.
Det
drejer
sig
om
tilføjelsen
samfundsgeografiske
og
ændring
af
udtrykket (...)
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0184.png
samfundsfaglige
måder
(...)
til
natur.,
kultur-
og
samfundsvidenskabelige
måder
(...).
Desuden
er
formuleringerne
i
forhold
til det
fællesfaglige
ændret
i
medfør
af
vores
forslag
om
at
ophæve
det
formaliserede
fællesfaglige
samarbejde
mellem
naturfagene
og
erstatte
det med
et
generelt
krav
arbejde
med
tværgående
emner
og
problemstillinger, jf. forslaget
til
prøveformer.
Geografi
Fagets
identitet,
forslag
juni
-
om
at
2024
faget
geografi
lærer eleverne
om
natur-
og
kulturgeografiske
fænomener,
processer og
mønstre
samt
deres
rumlige
lokalisering
og
udbredelse.
I
folkeskolens
fagrække
er
geografi
forankret blandt
naturfagene
og
bidrager
med
både natur-,
kultur-
og
samfundsvidenskabelige
måder
at
arbejde
og tænke
på.
Dette
samspil
er
centralt for
undervisningen,
idet
det
giver
afsæt
til
at
forstå,
hvordan
naturlige
kredsløb
og humane
systemer
gensidigt påvirker
hinanden
og
dermed
også
levevilkårene
i
Jordens
forskellige
egne.
I
Geografi
tegner
et
billede af Jorden
og
dens
mangfoldighed.
Faget beskæftiger
sig
med
naturgrundlaget
og
menneskenes
forskellige muligheder
og
vilkår,
hvor de
lever.
Geografi bidrager
til
elevernes
forståelse
af
sammenhænge
fra
det
globale
til
det lokale
og
fra
det
lokale
til
det
globale,
samt
hvordan Jorden
og
dens
samfund har
udviklet
og
stadig
udvikler
sig.
Dermed
bidrager
geografi
til
elevernes
verdensbillede
i
rum-
og
tidsperspektiv.
undervisningens
indhold
må
nødvendigvis
tage
afsæt
og
foregå
i
lokalområdet.
Elevernes
oplevelser
og
erfaringer
herfra
bidrager
til
deres
rumlige
forståelse
og
evne
til
at
orientere
sig.
Ligeledes
En
del
af
giver
det
mulighed
for
erkendelsesformer
og
fagets praktiske
og
konkrete
omverdensorienterede
undersøgelsesmetoder.
Eleverne stifter bekendtskab med
geografiske
kilder
at
afprøve
nogle
af
og
fagets
forskellige
former for
bearbejdning,
modellering.
I
herunder
arbejde
med
forandring
over
tid,
afdække mønstre
og
geografi
stimuleres
og
udvikles elevernes
selvvirksomhed
og
personlige
engagement
samt
faglige
refleksioner
og
ræsonnementer
gennem
viden
problembaserede
forløb.
at
kunne forstå deres
Eleverne
får
indblik
i,
hvordan
geografisk
udvikles,
hvilken
betydning
det har for
omverden,
og
hvordan
man
kan
argumentere
for
og
formidle
bæredygtige løsninger
på
natur-,
kulturgeografiske
problemstillinger.
tværgående
emner
og
problemstillinger,
herunder
i
samarbejde
med
andre
fag,
understøttes
elevernes
fordybelse
og
oplevelse
af
sammenhænge.
Derved udvides
deres
muligheder
for
tage
stilling
og
handle
på
lokalt,
nationalt
og
globalt
plan.
Gennem
arbejdet
med
at
Undervisningen
i
geografi bidrager
således
til
folkeskolens
formål:
demokratisk
kulturer.
Den
indre
let
at
udfolde
centrale
og
over
fagoverskridende
dimensioner
i
dannelse,
ansvarlighed
for
naturen samt
forståelse
af
egen
og
andre
sammenhæng
i
faget
geografi
at
tydeliggøre
geografifagets
vidensdomæner,
arbejdsmåder
og
tankegange
samt
fagets
overordnede
mål
har
vi
udarbejdet
en
skematisk
fremstilling
af
indre
sammenhænge
mellem
disse
elementer.
Den
tager
af
de
fem
forsøg
på
udgangspunkt
i
det
udviklingsarbejde
Geografforbundet
har
været
i
gang
med
i
form
dimensioner
i
faget: Rumlighed,
At
afdække mønstre,
Arbejde
med
forandring
over
tid,
Forstå
og
Levevilkår.
Den
første
dimension
er
sammenhænge
hvad
man
kan kalde klassisk
geografisk
viden
om
fænomener
og processer og
deres
rumlige
lokalisering
og
udbredelse.
Det
tre næste
udfolder
fagets
arbejdsmåder
viden
om
og
tankegange,
mens
den sidste
dimension,
levevilkår,
og
forståelse
af de faktorer
der
skaber
menneskenes
fagets
overordnede
mål, nemlig
levevilkår
i
jordens forskellige
egne.
Dette
er
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0185.png
he
med
henblik
et
sli
på
stillingtagen
til
og
vurdering
af
handlemuligheder
for
udvikling
af
menneskenes levevilkår
bæredygtighedsperspektiv.
Det
er
sat
ind
i
rammerne
af
undervisningens
hvad,
hvordan
og
hvorfor:
Jorden
som
i
Hvad
bosted
og
Lokalisering (hvor)
Metoder til
virkeplads
for mennesker
Hvordan
Rumlighed
SEEREN
Hvilket
område
kobling
af
grundviden
lokalisering
og
brug
af
skala
samt
kilder til"
om
naturlige
kredsløb
og
Hvordan
er
der dér
"humane
systemer
Afdække
mønstre
Arbejdsmåder
i
tankegange
|
Anvendelse af
Empiriske
undersøgelser
Statistiske
og
geografiske
metoder til
dataproduktion
og
info-
søgning
samt
til
repræsentation
af
disse
Geografisk analyse
undersøgelser
Repræsentation
med
tabeller,
Kørt- og
modelbaserede
undersøgelser
Alm.
informationssøgning
grafer,
kort,
modeller
og
tekst
Forstå
og
forklare
NNE
hvordan
Fortolkning,
forståelse
og
forklaring
(modellering)
med
brug
af
repræsentationer
af data
og
info
samt
kobling
af
grundviden.
Stillingtagen
og
handlemuligheder
for
udvikling
af
levevilkår
i
jordens forskellige
egne
i
Levevilkår
NES
Beskrivelse
af
levevilkår
og
forklaring
af de
faktorer,
der
påvirker
naturforhold,
herunder
naturlige
kredsløb,
og
humane
systemer
menneskenes
et
dem
bæredygtighedsperspektiv
interagerer
og
gensidigt
påvirker
hinanden
—.
L
Seks
Med
geografiske
kompetenceområder
fagets
identitet
samt
skemaet
med de indre
sammenhænge
har vi
formuleret seks
geografiske kompetencer
vi
mener
er
centrale
i
faget.
Tilsammen udfolder
de
fagets
fem
formidling
med
brug
af
fagsprog
og
fagets
udtryksformer
i
øvrigt
samles
under
”Kommunikation”.
Det
første
tre
er
naturligvis
stærkt
prægede
af
geografi
i
bred
forstand
om
en
rumlig
videnskab,
hvilket
giver
”Rumlig orientering”
og
”Faglig
viden”.
Det
tredje
område
er
”Arbejdsmåder
og
tankegange”,
der
omfatter
fagets
undersøgelses-
og
bearbejdningsmetoder.
De
tre
sidste
at
udgangspunkt
i beskrivelsen
af
dimensioner
med den
tilføjelse
kompetenceområder
”Vurdering”,
”Handling”
(begge
”Kommunikation”,
der
er mere
formuleret med
et
bæredygtighedsperspektiv)
emner
og
almene deres
karakter,
selvom de
i
også
er
præget
af
de
og
problemstiller
arbejdes
med
samt
fagets
udtryksformer.
kompetenceområder
—
Rumlig
orientering.
—
|
|
m
Faglig viden.
Em
;
Arbejdsmåder
tankegange
og
|
|
Vurdering
;
.
”
i
Handling
Kommunikation
ret bæredygtighedsperspektiv.
|
Beredskab
til
at
kunne
i
fysiske
opfattelse).
rumlig
På
forskellige skalaer,
at
forstå
fysiske
rum
som
naturlige
kredsløb
og
humane
i
At
kunne
erhverve
sig
og
vurdere
geografisk
relevant
information
ved
brug
af
geografiske
kilder,
herunder
feltarbejde
og
med
denne
information
at
kunne afdække
mønstre,
arbejde
med
forandring
over
tid og
at
analysere
faktorer
i
og
samspillet
mellem
naturlige
kredsløb
og
humane
systemer
samt
at
forklare
hvordan
geografisk
viden bliver
til,
Vurdere
rumligt
relaterede
forhold
og
udfordringer,
information
medier
og
geografisk
viden
i
og
indsigt øvrigt
samt at
tage
stilling
til
muligheder
for
udvikling
af
menneskenes levevilkår
i
i
rum
At kunne orientere
sig
samt
bevidsthed
om
Beskrivelse
i
geografiske
ri
(kortkompetence, orientering
—
omgivelser
|
|
kre
"systemer,
,
Me
|
problemløsning
og
handlemuligheder
i
forhold
til
udviklingafmenneskenes levevilkår
i
et
bæredygtighedsperspektiv.
bidrage
med
i
Forstå,
udtrykke
sig
.
om
og
præsentere
|
geografiske
forhold
samt at
kunne
kommunikere
og
t
om
i
dette
i
et
passende
fagsprog
og
med
fagets
udtryksformer,
herunder
med
kort
Naturlige
kredsløb
Den
modelle
og
humane
systemer
rumlige
dimension
faget
indeholder kan
betegnes
som
klassisk
geografisk
viden.
Det
er
udtrykt
gennem
begreberne naturlige
kredsløb
og
humane
systemer,
som er
meget
overordnede
kategorier.
Derfor
har
vi
udarbejdet
et
forslag
til
hvad disse
to
begreber
konkret
kan indeholde
og
det
ses
på
næste
side.
Denne
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0186.png
GO
Naturlige
kredsløb
Astronomiske
kredsløb
Manipulerede
Transformerede
-
Dag
og
nat
samt
årstider
Energisubsidierede
transformerede
Atmosfæriske
kredsløb
-……
Digitaliserede/denaturerede
Monsun
Globale
vindsystem,
og
vejr
Råstofindvinding
-—
-…
Klimazoner
og
plantebælter
-
Åbne-
og
dybe
og
miner
Hydrologiske
kredsløb
-…
Boringer
havbundsindvinding
Havstrømme
og
tidevand
Den
termohaline cirkulation
Arealanvendelse
-…
-…
-……
Vandets
kredsløb
-
Land/by, produktion/rekreation
natur
og
natur/ikke
Geomorfologi
-……
Fysisk planlægning
Glacia!-,
kyst-,
klit-
og
vandløbsmorfologi
Urbane
systemer
-……
Karboniske
kredsløb
-……
Urbanisering, metropoler
og
megabyer
-…
Organisk,
atmosfærisk,
hydrologisk
og
geologisk
samt
indbyrdes
udveksling
-
Bymodeller, opland
og
byudvikling
Byens
rum
-
planlagte
og
levede
og
Erhvervs-,
forsynings-
Geologisk
kredsløb
produktionssystemer
Primære,
sekundære
og tertiære
erhverv
Bjergarter
Opløft/indsynkning
(isostasi)
Foldekæder
Vulkaner
-forsyning
Lokaliseringsfaktorer
for
finans,
energi
produktion
Energikilder
og
og
Transportsystemer
og
infrastruktur
og
erosion
Forvitring
Forsynings-
og værdikæder
Globale
nord
og
-syd
Pladetektoniske
kredsløb
opbygning
Subduktion,
rifting
og
hotspots
Magma
og lava
Jordskælv
og
seismologi
Humane
systemer
Jordens
deltagelse
i
den
globale
økonomi
samt
udveksling
af
varer
og
tjenesteydelser
Ernæring,
sundhed
og
uddannelse
samt
Fordeling
af
og
adgang
til andre
velfærdsydelser
Kultur
og
levemåder
Befolkning
-……
Rettigheder
kolonisering
af
Jorden
—
køn,
etnicitet og
religion
og
teorier herom
Udviklingsmuligheder
Menneskets
-—
-…
Befolkningssammensætning
og
-udvikling
Migration,
push-pull
faktorer
Geopolitik
og
nternationale
organisationer
i
Alliancer,
interesser og
konflikter
Udnyttelsessystemer
Fødevareproduktion
-…
Politiske-, økonomiske-,
forsvars-
og
sikkerhedsorganisationer
FN-systemet
og
verdensmålene
Naturlige
oplistning
er
ganske
omfattende
og
giver
et
godt
indtryk
af
fagets
spændvidde.
Centralt
i
mellem
det
naturgivne,
de
måder
menneskene
udnytter
dette
på
og hvordan
de
samspillet
indretter deres
samfund,
er
faget
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0187.png
forskellige
egne.
Når
læreren
træffer
valg
om
indholdet
i
undervisningen
er
det
altid med dette
samspil bagvedliggende
og med
bæredygtighed
som
perspektiv.
Dette
giver
læreren
mulighed
for
at
udvælge
og
kombinere
så
det
giver
mening
i
forhold
til
undervisningens
temaer.
Faglig
viden
er
kun
en
del af
de
kompetencer
eleverne udvikler
gennem
samt
hvilken
betydning
det har
eller kan
have
for
levevilkårene
i
Jordens
undervisningen
i
geografi.
Metoder til
indsamling
af data
og
information
ved
brug
af
geografiske
kilder,
herunder
kort,
modeller,
statistik
og
feltgeografiske
metoder
(fx
kartering
i
byen, undersøgelse
af
kystprocesser, jordprøvetagning
og
landmåling mm.)
og
laboratoriearbejde
(fx jordbundsanalyse,
nedsivnings-
og
sedimentationsundersøgelser mm.)
samt
måder
at
bearbejde
data
og
information
til
meningsfulde
sammenhænge
mellem
fænomener,
processer
og
mønstre
(fx
ved
regionalgeografiske
og
komparative
tilgange, kortanalyser
og
brug
af
GIS-tilgange
samt
modellering)
er en
uundværlig
del
af
elevernes
faglige udvikling.
Perspektivet på
dette
er
at
forstå
og
forklare de
faktorer,
der
betyder
noget
for
menneskenes
levevilkår
i
et
bæredygtighedsperspektiv
samt
at
kunne kommunikere
om
det
i
et
passende
fagsprog
og
med
brug
af
fagets udtryksformer.
Det
er
det
samlede
grundlag,
som
elevernes
udbytte
af
undervisningen
skal
bedømmes
på.
Udkast til
ny
prøve
for
geografi
i
grundskolen
(FAP)
samarbejde
mellem
naturfagene
i
folkeskolen.
Dette
samarbejde
fællesfaglig
praktisk-/mundtlig
prøve
med
virkning
fra
og
med
—
-
Siden 2016
har der
været et
formaliseret
har
ledt frem til afholdelse
af
eksamensterminen
sommer
en
2017
med
krav
om,
at
alle
tre
fag
skal
være
repræsenteret,
mens
det
er
op
til
eleven
hvor
meget
de
enkelte
I
det
aktuelle
været
fag
skal
vægtes.
folkeskoleudspil
(marts
2024)
lægges
der
op
til
at
de
digitale monofaglige
prøver,
som
har
udtræksprøver,
nu
afskaffes,
og
der
planlægges igangsat
et
arbejde
med
at
foreslå
nye
prøveformer.
Ånden
i
følkeskoleudspillet
(Geografforbundets) opfattelse,
at
naturfagslærerne
i
folkeskolen
oplever,
at
det
fællesfaglige
kræver
meget
tid,
reducerer
fagligheden
i
fagene
og
at
især
geografisk
indhold
kan
være
svært at
se
i
de
fællesfaglige
forløb.
Geografi
står
med sine ben
i
natur-,
kultur-
og
samfundsvidenskabelige
traditioner
og
har
derfor
Det
er vores
Boks
1.
&
5.
Indholdet
i
og
undervisningen vælges
…
tilrettelægges,
så
det
giver
eleverne
mulighed
for
faglig
fordybelse,
overblik
og
oplevelse
af
sammenhænge.
Undervisningen
skal
|
give
eleverne
mulighed
for
at
tilegne
sig
de
samarbejdsflader
til
flere
andre
mener
fag
naturfaglige.
Derfor
skolerne,
vil
vi,
at
det
i
tråd med
om
mere
end
de
”
folkeskoleudspillets
anbefaling
være en
autonomi
til
.
god
ide
at
afskaffe
det
"
fællesfaglige
samarbejde
mellem de
tre
naturfag
i
udskolingen
og
erstatte
det
med
et
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/90
generelt,
og
mindre
omfattende,
krav
om
tværgående
forløb,
så
lovens
85
stk.1
kan
udfoldes
på
meningsfuld
vis
på
den enkelte skole
og
for det
enkelte
lærerteam.
Formålet
med
tværgående
forløb
er
stadigt
at
eleverne får
muligheder
for
at
fordybe
formaliserede
fags
erkendelses-
og
arbejdsformer.
I
vekselvirkning
hermed skal
eleverne
have
mulighed
for
at
anvende
og
udbygge
de
tilegnede
kundskaber
og
færdigheder
gennem
undervisningen
i
tværgående
emner
og
problemstillinger.
enkelte
sig,
opleve
sammenhænge
og
udvikler
En
evnen
til
at
identificere
og
behandle
problemstillinger.
passende
prøve
eksplicit
været
normgivende
for
undervisningen.
Det
mener
vi
så
prøven
i
højere
grad
kommer
til
at
afspejle
hvad eleverne har
arbejdet
med
Siden
skolereformen
i 2013
har
prøverne
med fordel kan
blødes
op
og
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0188.png
flbesz=…
==
hvordan,
samtidigt
med
at
eleverne kan
bedømmes
ud
fra
nationalt fastsatte
kriterier;
de seks
geografiske
kompetencer.
Dette
vil
give
både
elever
og
lærer
mere
ro
til
fordybelse,
hvilket
fremmer
mestringsorientering,
giver
en
mindre
stresset
skolegang
og
dermed
bedre
trivsel
og
derfor
Geografforbundet
foreslår
på baggrund
af
ovenstående
samt
som
konsekvens
skriftlige monofaglige
prøver
i
naturfag, følgende
som
fremtidig
prøveform:
Summativ
bedømmelse
med formativ
til
en
mere
læring.
af
ønsket
om
at
afskaffe
de
tilføjelse.
monofaglig
praktisk/mundtlig
prøve
med
fag,
som
eleverne
i
prøveperioden
(fra
1.
april)
udtræksprøve
på
Forudsætningerne
for denne
prøveform
er,
at
-…
praktisk/mundtlige
prøve
i
naturfagene
gøres
krav
om
at
skulle
inddrage/perspektivere
til andre
Den
og
evt.
gennem
klassebasis.
tidligere
forløb
har
samarbejdet
med.
Prøven
foreslås
at
blive
De
tre
naturfag
i
udskolingen
tre
sidestilles
i
det
vejledende
timetal,
fx
60
timer
om
året,
eller
derover,
i
hvert af
de
-
Der
i
løbet
af de
tre
naturfag
biologi,
fysik/kemi
og
geografi
udskolingsår arbejdes
med
et
antal
tværgående
forløb
er
med
andre
fag
Bedømmelse
af
eleven
foretages
af
eksaminator,
der
De
er
klassens
lærer
og
vejleder,
samt
af
censor.
begge
kvalificerede undervisere
i
udtræksfaget.
Andre
fag
repræsenteres
og
det vil
være
gennem
inddragelse
og
perspektivering
eksaminators
ansvar
at
få
eleverne
til
at
inddrage
disse.
Bedømmelser
af
tidligere
gennemførte
tværgående
forløb
i
8.-
og
9.klasse
føres
med
på
afgangsbeviset
som
en
samlet
bedømmelse. Bedømmelseskriterierne
ved
de
tværgående
forløb
og
den
praktisk/mundtlige
prøve
tager
naturligvis
udgangspunkt
kompetenceområder.
i
de seks
geografiske
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0189.png
Geografforbundet
Folkeskoleudspillet
høringssvar
karakterer
-
udkast
Ibk
Generelt
om
karakterer
for
Folkeskolen
er
læring,
og
der
er
ikke
noget
der særskilt
taler for
at
karakterer
understøtter
dette.
Et
tydeligt
fokus
på
vurdering
på baggrund
af formativ
evaluering
er
at
foretrække
da
forskning
viser,
at
formativ
evaluering
af
elevernes
faglige
udvikling
er
befordrende
for deres
læring (Lauvås
&
Bruun
2021,
Dolin
&
Nielsen
Karakterer
der
som
2017).
eneste
udtryk
for elevernes
standpunkt
lægges
vægt
på
at
udvikle
andre
former
for
udbytte
af
undervisningen
er
fattigt.
Derfor skal
feedback,
der
udtrykker
et
bredere billede af hvad eleverne
og
ved
og
kan.
Overgangen
i
naturfag
Karaktergivning
i
naturfagsundervisningen
har indtil
nu
begrænset
sig
til
udskolingens
8.
og
9.
klasse.
Derved har
naturfagslærerne
haft
et
helt
år
til
at
lære
eleverne
at
kende
og
til
at
opbygge
et
grundlag
at
bedømme
deres
standpunkt
ud fra.
Overgangen
fra
n/t
til
udskolingsfagene
har
siden
n/t's
indførelse
i 1994
(/93-loven)
været
problematisk,
og
fungerer
stadig
ikke
tilfredsstillende.
Kompetencedækningen
hos
n/t
lærerne
er
den laveste af de fire
naturfag
(BUVM
2023)
og
derfor
forudser
vi,
at
det kan
give
eleverne
nogle
uheldige
oplevelser,
hvis
der
karaktergives
i
6.
klasse
i
n/t
og 7.
klasse
i
fx
geografi.
Det
vil
kræve
et
meget
tæt
samarbejde
mellem
n/t
lærerne
og
udskolingslærerne
at
skabe
et
rimeligt grundlag
for
en
glidende
overgang
mellem
6.
og
7.
klasse
i
naturfagsundervisningen.
Tid,
kræfter
og
vilje
der ikke alle
steder
er
der.
Anbefaling
Med
andre ord
vil vi i
Referencer
BUVM
2023:
Geografforbundet
fraråde
indførelse
af karakterer
i
6.
og
7.
klasse.
https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/20.aspx?dashboard=1
J. A.
DOf:
Dolin,
J.
og
Nielsen,
(2017):
Evaluering
af
naturfaglige
kompetencer,
i;
http://dx.doi.org/10.5617/adno.4702
Acta
Didactica
Norge,
Lauvås,
P.
&
Bruun,
J.
(2021):
Ren
formativ evaluering
i
skolen,
1.
udgave,
Klim,
Århus
2021
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0190.png
GL
SYS
MASIESKOLERNES
LÆRERFORENINC
18.
juni
2024
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
-
Høringssvar
fra
Gymnasieskolernes
Lærerforening
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
og
ledere
i
de
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
organiserer
lærere
medlemmer har
således
ikke
deres
GL
vil således takke for
mentere
den del af
gymnasiale
uddannelser
(og eux).
GL's
primære
virke
i
folkeskolen.
for
at
muligheden
afgive høringssvar
til
lovforslagene
muligt
at
men
også begrænse
sig
til
at
kom-
forslagene,
der
gør
det
give
karakterer fra
6. og 7.
klassetrin.
i
folkeskolen vil have direkte
at
Det
er
GL's
vurdering,
at
introduktionen af karakterer
på
et
tidligere tidspunkt
ne-
gative
konsekvenser
i
forhold til
fokus fra
En
del
mange
gymnasiers
fornuftige igangværende
bestræbelser
på
og
dannelse.
at
flytte
noget
er
præstation
til
læring,
mestring
at
karaktererne
som
gymnasier
arbejder
i
øjeblikket
med
give
så få karakterer så
sent
i
forløbene
som
muligt,
fordi det
erfaringen,
Det
sjældent bidrager
meget
til
læreprocesserne
oplever
i
uhensigtsmæssig
grad.
at
men
derimod
medvirker til det
præ-
stationspres,
mange unge
arbejde
på
bliver
et
vanskeligere
udføre,
hvis de kommende
gymnasieelever
i
højere grad
i
deres
er
vænnet
til
karak-
tergivningen
fra
GL
vil
tidligere
tidspunkt
skolegang.
gøre
det
muligt
at
give
karakterer
tidligere.
den
baggrund opfordre
til,
at
man
undlader
at
Med
venlig
hilsen
Gymnasieskolernes Lærerforening
Vesterbrogade
16 -DK-1620 København
V
-
Tel.
+45
3329 0900
-
E-Mail:
glægl.org
www.gl.org
-
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0191.png
Lektor Henrik
Bjørnemose
Andersen
Tidligere
lærer
og
billedkunstlærer
Forperson
for
den
faglige forening
Læreruddannere
i
billedkunst
Medlem
affaggruppen
i
billedkunst
BUVM
LUB
Forperson
for
netværket
af
billedkunstundervisere
på
læreruddannelsen
Medforfatter
til
bogen:
Praksisfaglighed
i
skolen. Anvendelsesorienteret
undervisning.
Reitzels
forlag
Hans
Høringssvar
!
det
her
fremlagte forslag
til
fornyelse
af Folkeskolen findes
mange
gode
takter,
som
jeg
ikke vil komme
udover
dem,
der
er
i
direkte forbindelse
med
mine
indsigelser
og
i
modstrid med andre
ind
på
ændringsforslag.
Fjernelse
af billedkunst
i
1.
kl.
en
Når
et
barn bliver til elev ved
starten
af
1.
klasse,
så ankommer de med
værktøjskasse.
Der
er
arbejdet
målrettet
med den
billedsproglige udvikling
fra
første
færd
i
daginstitutioner
og op
i
0.kl.
Børnene
har
dermed
et
kvalitativt afsæt til
at
behandle den
kommunikationsform
verden,
de
er en
del af.
Det
Nemlig
er
gennem
billeder.
Denne
arbejder
vi
målrettet
pause
indtil
2.
kl.
med
i
billedkunstfaget.
derfor
ubegribeligt,
hvorfor så
vigtigt
Der
er
et
fag
sættes
på
røster,
der
vil
hævde,
at
det
ikke kan
betale
sig
at
gå
er
i
billedkunstlokalet for
1 time. Kan
det
betale
sig
at
lade være? Ved
at
fratage
skolerne den dannelse det
er
at
forlade
et
klasselokale for
at
er en
gå
i
et
værksted,
eller
et
andet
læringsrum
uundværlig.
en mere
Dette
skift af
læringsrum
hvor
del
af fundamentet for
at
udvides
til
at
være
gå
et
i
skole,
hvis
man
gerne
vil
have
praktisk
skole,
læringsrummet
skal
praksisfagligt
læringsrum.
Billedkunstlokalet
rummer
et
indblik
i
hvordan materialer skal behandles
sikkerhedsmæssig forsvarligt
og
giver
plads
til udfoldelser der ikke lader
sig
gøre
i
et
klasselokale eller andre
steder
overhovedet.
Det
er
et
læringsrum
hvor
bæredygtigheden
er
prioriteret
netop
gennem
valg
og
fravalg,
så eleverne
styrkes
i
at
træffe
beslutninger
og
overskue konsekvensen af
disse.
Samtidig
er
det den
spæde
start
på
at
lære,
hvordan
man er som
klasse
og
elev
i
et
hvilket
som
helst
andet
læringsrum.
Det
er
et
sikkert
øvelsesrum
i
at
være
lærende
i
verden.
Samtidig
er
det
også
et
fag,
der
lægger
op
til
udeskoleundervisning
har
en
og
den
åbne
skole.
I
parentes
kan det
et
bemærkes,
Det
er
at
de fleste
skoler, jeg
kender
til,
man
model,
hvor der undervises efter
enten
skema,
hvor eleverne har
to
sammenhængende
timer i
billedkunst,
ikke kan
Der
er
halvårligt
eller
—
på
skift med andre
fagligheder.
derfor ikke
et
argument,
at
bruge
1
time
til
noget
det kan
løses
skemateknisk.
også
findes
i
andre
fag.
I
dansk
beskæftiger
eleverne
sig
også
med billeder.
Det
er
rigtigt,
at
elever
klipper
med
saks
og
bruger
farver
og
blyanter,
men
når
det
er
sagt,
så
er
det
på
et
andet
fags grundlag.
Dette
kan
jeg
kun bifalde
og
ser som en
uundgåelig
måde
at
bedrive
moderne
praksisfaglig
undervisning
på
i
alle
fag.
Det
kan
dog kategoriseres
som
praktisk
matematik,
praktisk
dansk
eller
praktisk
historie
mm.
|
billedkunstfaget arbejder
vi
med
materialer
og
udtryk
på
røster
der vil
hævde,
at
billedkunst
grundlaget
af det visuelle
og
det
at
eleven
gennem
visualiteter
forholder
sig
til verden.
Det
er
netop
denne
at
måde
at
kommunikere
på,
som
børnene
har med fra
deres
tid
før
skolen.
Det
at
lære
og
arbejde
med
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0192.png
producere
billeder
selv,
øger forståelsen
for hvordan verdens billeder
der
er
blevet
skabt,
hvis dette
er
sættes
i
forhold til
hinanden
gennem
billedsamtaler.
Det
gør
vi i
billedkunst,
hvor billedsamtalen
den
samtale,
med de
gerne
foregår
i
processen
med
at
skabe
et
visuelt
udtryk.
Her
er rum
for
at
eleven
støttes
i
arbejdet
helt
formelle
udtryksmuligheder,
sanse
men
samtidig
også
støttes i
og
øver
sig
på
Det
er
at
udtrykke
det,
som man
vil fortælle.
Det
at
verden,
opleve
verden
og
analysere
verden.
den
skabende
proces
og
billedkunstfaget
båret
af.
normer
Børn
overlæsses med billeder fra
især
skærme,
der
signalerer
kan
vi
ikke ændre
en
for udseende
og ageren i
verden.
Det
på,
men
det vi
kan
gøre
er, at
lade eleverne
om
helt
jordnær
måde.
Det
handler ikke
at
beskæftige
sig
med disse
præsentationer
på
de skal
analysere
omverden
som
det
eneste.
Det
handler
om
et
at
kunne
udtrykke
sig
om
hvordan
man ser
man
sig
selv.
Fx gennem
er
forløb
med
skildringer
af
sig
selv
i
form af
—
portrætter
eller de
findes
en
nære
omgivelser
færdes
i.
Hvad
den normale familie
den findes
ikke,
men
der
mangfoldighed
af
familieformer,
der
kan
skildres
gennem
det selv
at
skabe visuelle
udtryk
og
dermed
gøre
eleven interkulturelt
Vi
vil
gerne
have
en
kompetent
i
samspillet
gennem
at
er
med andre
og
sig
selv.
At
kunne
skole,
hvor
børn
dannes
eksperimentere.
vejen
til
øvelse
og
et
udviklende
mindset,
hvor
fejl
ikke
fejl,
men er
at
blive
eksperimentere
klogere.
Det
gør
vi i
kræver
også
i
billedkunst
i 1.
klasse. Hvad kan lade
sig
gøre
med de materialer
og
redskaber,
som man
har til
rådighed.
Hvem
udvælger
disse materialer
og
redskaber?
Det
skal
en
faguddannet
billedkunstlærer,
der ved
at
papir
ikke bare
er
papir,
men
har
forskellige
egenskaber.
Det
kan
styrke
elevernes
egne
eksperimenter
og
bidrage
til
en
øget
forståelse
af,
hvordan verden
hænger
sammen.
At
eksperimentere
er
altså
en
progression,
der ikke skal
sættes
på
pause i
et
år.
Den
umiddelbare
tilgang
til
eksperimenter
bliver
ødelagt
ved
at
stoppe
dem.
I
stedet skal
vi
sørge
for
rammer
og
timer,
der
understøtter
den
progression,
der
er
nødvendig
for,
at
eleverne
i
udskolingen
kan stå
og
blive
prøvet
i
netop
at
eksperimentere.
Det
gør
vi
ved
at
bevare billedkunst
som en
ubrudt
progression
i
skoleforløbet.
Folkeskolen
er
billedkunst
og
det
gør
vi
på
vej
mod
en mere
praktisk
skole
-
lad
os
sikre
grundlaget
for
at
dette kan
lykkes
—
bevar
billedkunst i
1.
klasse
og
i
et
ubrudt
forløb
fremadrettet.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0193.png
Høringssvar
vedr.
Lovforslag
om
ændring
af lov
skolen m.fl.
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
KL
har den
31.
KL's
om
folke-
lov
om
maj
2024
modtaget høring
vedr.
Lovforslag
om
ændring
folkeskolen
m.fl.
(Folkeskolens
kvalitetsprogram M.v.).
at
i
KL takker
for
muligheden
for
mærkninger
til
lovforslaget:
Generelle
afgive
høringssvar
og
har
følgende
be-
bemærkninger
Dato:
28.
juni
2024
KL vil
gerne
kvittere
for
den
gode dialog
og
det konstruktive
samarbejde,
der har
været
undervejs
i
Sammen
om
skolen
og
i
forbindelse
med
drøf-
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
telserne af
initiativerne i
KL
lovforslaget.
E-mail:
CRSJØKkl.dk
Direkte: 3370 3075
godt
samarbejde
om
at
realisere
elementerne
i
fol-
keskolens
kvalitetsprogram
og
styrke
folkeskolen,
så endnu
flere
børn
tri-
ves,
lærer og
udvikler
sig.
ser
frem
til fortsat
Weidekampsgade
10
Postboks 3370
2300 København S
Aftalen
kvalitetsprogram
og
lovforslaget afspejler,
at
kommuner
og
skoler
får
større
frihed
til
at
tilretterægge
den lokale
folke-
skole,
som
det
giver
bedst
mening
lokalt,
og så flere børn og unge
trives
og
lærer i
folkeskolen.
Den
opgave
tager
KL
og
kommunerne
alvorligt
og
ser
frem til lokale
dialoger
om,
hvordan
vi
styrker
folkeskolen fremover.
om
folkeskolens
www.kl.dk
Side 1 af 9
opfordrer
til,
at
der
generelt
sikres fleksible
rammer
for de enkelte ele-
menter i
kvalitetsprogrammet,
så
kommuner
og
skoler har
mulighed
for
at
tilrettelægge
indsatser bedst
muligt
efter
lokale behov
og forhold.
Det
gælder
bl.a.
juniormesterlæreordningen,
som
bør
kunne
tilrettelægges
med afsæt i lokale
forhold
som
geografi,
demografi,
erhvervsstruktur
mm.
KL
KL
tager
forbehold for
politisk behandling
af
høringssvaret.
grundlæggende,
skal KL
bemærke,
at
det
på
side
3
under afsnit 19
i
lovforslaget
fremgår,
at
det
er
”Børne-
og
undervisnings-
ministeren,
der
fastsætter
regler
om
formålet
med
undervisningen
i folke-
skolen.
KL
bemærker,
at
det
ifølge &
10
i folkeskoleloven altid har
været
sådan,
at
børne- og
undervisningsministeren
kan fastsætte
regler
om
for-
målet
i folkeskolens
fag,
men
ikke formålet
med
undervisningen
i
folke-
skolen. KL
forudsætter,
at
der
er
tale
om
en
teknisk
fejl
i
lovforslaget.
Mere
specifikt,
men
bemærkninger
til
lovforslagets
enkelte
afsnit
2.1.1.
Fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
KL vil
gerne
kvittere
for,
at
børne-
og
undervisningsministeren
og
forligs-
kredsen har
lyttet
til skolens
parter
om
behovet for
udvikling
af
nye
lære-
planer.
Det
er
positivt,
at
der
nu er
sat
gang
i
en
proces,
hvor der skal ud-
vikles
nye
fagplaner,
der skal
bidrage
til
en mere
formåls- og
indholdsori-
enteret
undervisning
i
et
samarbejde
med skolens
parter,
eksperter
og
fagpersoner.
Konkrete
KL
mener,
det
er
helt
afgørende,
at
der
arbejdet
med
at
få
udviklet
nye
læreplaner
afsættes
god
tid til
en
åben,
inddragende
og
grundig
proces,
i
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0194.png
bl.a. i form af
et
cere
udviklingsprogram,
hvor skoler
får
mulighed
fagplanerne
i
en
undersøgende
og
eksplorativ
proces.
af
for at
kvalifi-
Dato: 28.
juni
2024
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
lovforslaget,
at
de
nye
fagplaner
skal
være
klar
fra
skole-
året
2027/2028.
KL
opfordrer
til,
at
rammerne
for ikrafttrædelse
i
skole-
året
2027/2028
blødes op
så,
det
er en
foreløbig
ramme,
der træder i
kraft
i
skoleåret
2027/2028,
og der
herefter
bliver
en
længere
indfas-
ningsperiode,
hvor skolerne
får
mulighed
for
at
afprøve
rammen
for
fag-
planerne,
som
så
efterfølgende
evt.
kan
tilpasses
og
justeres.
fremgår
KL
mener,
at det
er
afgørende,
at
det
som en
del
af
fagfornyelsen,
både får
Det
E-mail:
CRSJÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade
10
Postboks 3370
2300
København S
www.kl.dk
udviklingsprogram,
som
er
planlagt
en
bredde
og
en
dybde,
så
alle
kommuner
og
flest
mulige
skoler
får
mulighed
for
at
deltage,
så
der
på
den måde kan skabes et bredt kendskab
og
ejerskab.
2.1.2. Frihed til kortere
Side
2
af
9
skoledag
og afskaffelse
af
understøttende
under-
visning
KL bakker
op
om,
at
den
understøttende
timebanken
indføres.
undervisning
afskaffes,
og
at
KL
mener,
at
timebanken vil
give
skoler
og
kommuner frihed til
at
tilrette-
lægge skoledagen
bedst
muligt
ud
fra
lokale
forhold og
hensyn.
Det
giver
mulighed
for
at
prioritere,
om
frigivne
ressourcer
ved eventuel!
reducering
af
undervisningstiden
skal
bruges
til
at
styrke undervisningen
de enkelte
fag,
fx ved
to-voksenordninger,
holddannelse
og
co-teaching
eller andre trivselsrettede eller
pædagogiske
aktiviteter,
herunder
klas-
skolerne
sens
i
tid.
KL,
det
er
vigtigt,
at
der ikke
indføres
krav til do-
kumentation/indberetning
af,
hvad timebanken
bruges
til. Det vil
påføre
skolerne
unødig
administration,
som er
i strid med intentionerne
om
fri-
sættelse
og
mindre bureaukrati
i
den
politiske
aftale
om
folkeskolens
kva-
litetsprogram.
I stedet kan
dialogen
om
timebanken
fx
indgå
i skoleudvik-
mener
I den forbindelse
lingssamtalen
KL
er
lokalt.
enig
i,
at
lederen ud fra
prioriteringen
af
skolens timebank skal
foretages
af skole-
en
pædagogisk vurdering
af,
hvad der vil
bidrage
til
at
un-
derstøtte folkeskolens
formål.
KL
bakker
op
om,
at
ressourcerne
fra
timebanken
også
skal kunne bru-
ges
til
kompetenceudvikling
og indkøb af
materialer.
KL
mener
desuden,
at
det
er
positivt,
at
ressourcer
fra timebanken kan
bruges
den
at
til at
styrke
fleksibilitet,
kvaliteten i fritidstilbuddene
og
bakker
generelt
op
om
der
lægges
op
til i forhold
til,
hvordan
man
lokalt
ønsker
prioritere
fritidsområdet.
er
KL bakker
op
om,
at
undervisningstiden
i timebanken ikke
reglerne
for holddannelse
og
kompetencedækning.
omfattet af
enig
i,
at
det fortsat skal
søgning
fra skolens
leder,
kan
KL
er
og
at
skolens
leder skal
kommunalbestyrelsen,
der,
efter
an-
beslutte
at
reducere
undervisningstiden,
indhente
udtalelse fra
skolebestyrelsen
forud for
være
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0195.png
ansøgningen.
KL
støtter
desuden,
at
skolebestyrelsens
principper
for
Dato:
28.
juni
2024
skolens virksomhed fremover
omfatter
undervisningstiden
i
timebanken
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok.
ID:
3465846
KL
vil
gerne
kvittere
for,
at
der
lægges
op
til,
at
kommunalbestyrelsen
ikke
skal forholde
sig
til
spørgsmålet årligt,
men
kan
opretholde
sin be-
E-mail:
Direkte:
CRSJØÆkl.dk
3370 3075
slutning på baggrund
af
KL
noterer
den
oprindelige ansøgning.
Weidekampsgade
10
kommunalbestyrelsen
ikke kan
forlænge
en
beslutning
om
reduktion i
undervisningstiden,
hvis skolelederen trækker sin
ansøg-
ning tilbage
inden for den
frist,
som
kommunalbestyrelsen
har fastsat.
sig,
at
Postboks
3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 9
KL bakker
op
om,
at
midlerne til
en
styrket
indsats
for
de
mest
udfordrede
elever
i dansk
og
matematik bliver
en
del af
skolens timebank.
KL
er
enig
i,
at det skal
være
skolens
leder,
der
vurderer
hvilke
elever,
der har størst
behov for
indsatsen,
og
at
undervisningen tilrettelægges
ud
fra skolelede-
rens
vurdering
af
lokale behov. KL
forstår
det
sådan,
at
uddannelseskra-
vet i
medfør
af
anvendes til
paragraf
28 fortsat
regulær undervisning
er
gældende
i det
omfang
timebanken
i
folkeskolens
fag.
KL
vil
gerne
kvittere
for,
at
Styrelsen
for
Undervisning
og Kvalitet vil til-
byde
at
understøtte
arbejdet
med den
styrkede
indsats i
indfasningsperi-
oden,
og
Det
er
KL
indgår
gerne
i
samarbejde
om
denne
understøttelse.
vigtigt
at
forventning
om,
opmærksom
på,
at
der i
offentligheden
kan
være en
at
folkeskolens
kvalitetsprogram
herunder
særligt
time-
banken og midlerne til
styrket
indsats
i
dansk
og
matematik til de
mest
udfordrede elever
vil
betyde
markant flere
lærere
og
pædagoger
i
un-
dervisningen,
end det
er
tilfældet i
dag.
Det
mener
KL
ikke
er
tilfældet,
da
mange
skoler allerede har afkortet
skoledagen,
og mange
af
medarbej-
derressourcerne derfor er
brug
i
undervisningen
i
dag.
Desuden
vil
en
i
del af
ressourcerne
fra timebanken
formentlig
blive
brugt
til
at
finansiere
kompetenceudvikling,
materialer
og
fritidstilbud. Derfor
mener
KL,
at
det
er
vigtigt
at
kommunikere
den
forventningsafstemning
bredt ud
fra både
staten
og folkeskolens
parters
side.
være
—
—
bevægelse
KL
bakker op
om,
at
lovkravet
om,
at
undervisningstiden
skal
tilrettelæg-
ges, så eleverne får
motion
og
bevægelse
i
gennemsnitligt
45
minutter
om
dagen ophæves,
så
det fremover
er
op
til lokal
beslutning,
hvordan
motion og
bevægelse
skal
indgå
i
undervisningen.
om
2.1.3. Afskaffelse
af centralt krav til
motion og
KL
bakker
sætte
KL
også
op
om,
at
det
tilføjes
844,
at
skolebestyrelsen
principper
for motion
og
bevægelse
i
undervisningen.
at
kan fast-
parterne
omkring
folkeskolen
involveres i
arbejdet
med
at
formulere og
realisere
bevægelsesstrategien
sammen
med
professi-
onshøjskolerne,
så
skoler og
kommuner
får
inspiration
og
støtte til det
vi-
dere
arbejde
med
at
inddrage bevægelse
i
undervisningen,
der
under-
støtter
varieret og
motiverende
undervisning.
opfordrer
til,
lektiehjælp
og
faglig fordybelse
KL bakker
op
om,
at
lovkravet
om,
at
der skal etableres
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse
inden
for
undervisningstiden ophæves,
så
det
fremover
om
2.1.4. Afskaffelse
af centralt krav
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0196.png
op
til
lokal
beslutning,
om
der
skal etableres
fordybelse
i
undervisningstiden på
den enkelte skole.
være
vil
lektiehjælp
og
faglig
Dato: 28.
juni
2024
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok.
ID: 3465846
2.1.5. Afskaffelse
af centralt krav
om
fuld
kompetencedækning
i indsko-
E-mail:
ling
KL
støtter,
at
målsætningen
om
fuld
kompetencedækning
ophæves
ind-
skolingen,
idet det
øger
skolernes
mulighed
for
at
prioritere kompetencer
CRSJÆKkl.dk
Direkte: 3370 3075
i
Weidekampsgade
10
Postboks 3370
2300
København
S
og
ressourcer
lokalt.
KL
mener,
at
der
også
er
behov
for
at
opbløde
kravene til
kompetence-
dækning på
mellemtrinnet
og
udskolingen.
Det har KL
tidligere gjort
op-
alene
og
sammen
med de
øvrige
parter
på
folkeskole-
området.
Mere
fleksible
rammer
vil
give
skoleledelsen
mulighed
for
at
pri-
oritere
mærksom
www.kl.dk
Side4 af
9
på
både
kompetencer
og
mulige undervisning.
ressourcer
lokalt med
målet
om
at
lave den
bedst
2.1.6.
Afskaffelse af krav
obligatorisk projektopgave
i
9.
kl.
KL deler
opfattelsen
af,
at
det
er
vigtigt
at
reducere i den samlede
mængde
af
krav til
folkeskolen,
herunder krav der
begrænser
de lokale
muligheder
for
at
tilrettelægge
undervisningen
efter
elevernes behov.
om
opmærksom på,
at det ved
en
afskaffelse af
krav
om
projektopga-
ven er
vigtigt,
at
intentionerne
i
folkeskolelovens
8&
5,
stk. 1
om,
at
ele-
verne
skal have
mulighed
for
at
anvende
og
udbygge tilegnede
kundska-
ber
og
færdigheder
gennem
undervisningen
i
tværgående
emner
og
pro-
blemstillinger
samt
fokus
på
elevernes
projektfaglige
kompetencer,
som
fastsat
i
bekendtgørelse
om
projektopgaven
afspejles
i de nye kom-
mende
fagplaner.
—
—
KL
gør
læseplaner
i
folkeskolen
KL
bakker
op
om
lempelserne
af
kravet til
læseplanerne
og
deler
antagelsen
om,
at
langt
størstedelen
af skolerne og kommunerne
anven-
der
Børne- og
Undervisningsministeriets vejledende læseplaner.
Derfor
er
KL
også
positiv
over
for,
at
ministeriet
stadig
vil
udsende
vejledende
læseplaner,
som
skolerne kan
vælge
at
benytte.
om
2.1.7.
Afskaffelse af
krav
sig
desuden,
at
ekspertgruppen
for
fagfornyelsen
skal
drøfte
forholdet
mellem
læreplaner
og
læseplaner
som en
del
af
deres
opgave.
2.1.8.
Principper
for
brug
af
digital
kommunikation
KL
ser
tilføjelsen
af ”den
digitale
kommunikation”
som
KL
noterer
naturlig
moder-
nisering
af
gældende
rammer
for
skolebestyrelsens arbejde
med skole-
hjemsamarbejdet.
KL
bemærker,
at
skolebestyrelserne
inden for
gæl-
dende
lov allerede har
mulighed
for
at
formulere
principper
om
kommuni-
kationen
mellem skolen
og
hjemmet
og
anvendelsen af
forskellige
digi-
tale
kommunikationsplatforme.
en
Repræsentation
af
det lokale erhvervsliv
mv.
i
skolebestyrelsen
KL bakker
op
om,
at
kommunalbestyrelsen
fremover skal
sikre,
at
indtil
to
pladser
i
skolebestyrelsen
kan
tildeles
repræsentanter
for
det lokale
er-
hvervsliv,
lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller
lokale
foreninger.
2.1.9.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0197.png
mellem den lokale
folkeskole og
erhvervsliv
og
ud-
dannelsesinstitutioner
kan
være
med til
at
understøtte
bl.a.
åben
skole
og
Et
godt
samarbejde
Dato:
28.
juni
2024
juniormesterlæreordningen.
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtale
KL
anser
deltagelse
af
forældre
i
skoleudviklingssamtalerne
som
et
godt
sted
at
få
skolebestyrelserne
konstruktivt i
spil
i
dialogen
om
skolernes
udvikling.
Derfor
bakker KL op
om,
at
en
forældrerepræsentant
for skole-
bestyrelsen
fremover
har
ret
til
at
blive
inviteret til
at
deltage
i skoleudvik-
lingssamtalen på
vegne
af hele
skolebestyrelsen.
Det
forudsættes,
at
skolelederen fortsat
har initiativretten til
at
beskrive de
udviklings-
og
ind-
satsområder,
samtalen skal
fokusere
på
jf.
aftalen
om
evaluerings-
og
bedømmelsessystemet.
2.2.1:
Juniormesterlære
i
KL
er
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok.
ID:
3465846
2.1.10:
Ret til
at
E-mail:
CRSJÆkl.dk
Direkte:
3370 3075
Weidekampsgade
Postboks
3370
10
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 9
udskoling
til-
enig
i intentionen
om
at
imødekomme
flere elevers behov for
en
mere
praksisrettet
skole og i
at
øge
mulighederne
for
at
tilbyde særligt
rettelagte
forløb
for elever med behov
herfor.
Det
er
opfattelse,
at der allerede i
dag
er
gode muligheder
i
eksiste-
rende lov for
at
tilrettelægge
fleksible
forløb
for elever med helt
eller
del-
vist behov for anden
skolegang
end
folkeskolens
almene tilbud.
KL's
uhensigtsmæssigt,
at
elever
får
retskrav
på
junior-
mesterlæreordningen.
| stedet
bør
juniormesterlæreordningen
tilbydes
på
samme
vilkår
som
i bestemmelserne i
&
9,
stk.
4
og
&
33, 4-7,
hvor det
er
skolelederen i
dialog
med eleven
og
elevens
forældre,
som
træffer
afgø-
relsen.
KL
er
af
den
opfattelse,
at
tilbud uden for
folkeskolens
almindelige
rammer
bør
tildeles
på grundlag
af
en
pædagogisk
vurdering
af,
hvad der
er
elevens
tarv. KL
anerkender,
at
den
vurdering
skal
ske
i
samarbejde
er
KL
vurderer,
at
det
med eleven
og
dens
forældre.
I forhold til
placering
af
almenundervisningen opfordrer
KL
til,
at
ram-
merne
bliver
så fleksible for
kommunerne
og skolerne
som
muligt.
Det vil
være
hensigtsmæssigt
for
kommunerne
at
kunne
udbyde juniormesterlæ-
almenundervisning
i
regi
af
ungdomsskolen
i
lighed
med
det,
der
er
muligt
i
dag
med
&
33.
Det
vil
lette kommunerne
væsentligt
i
oprettelsen
af tilbud
og
have
betydning
for
ordningens
attraktivitet,
at
elever,
som
modtager
den
praktiske
del
af
juniormesterlære på
en
ungdomsskole,
også
kan
modtage
almenundervisningen på
ungdomsskolen.
res
muligheden
for at
placere undervisningen
i de
praktiske
forløb
på
erhvervsskoler,
ungdomsskoler
og FGU
velkommen. Desuden
mener
KL,
at
det
er
afgørende,
at skolen
får
oplysninger
og
tilbagemeldinger
om
elever,
hvor
den
praktiske
del
er
på
en
virksomhed,
erhvervsuddannelse
mv.,
så skolen
har
mulighed
for
at
følge
med
i elevernes
udvikling.
KL hilser
Endelig
mener
KL,
at
elevers eventuelle
frafald fra
juniormesterlære
og
tilbagevenden
til
almenskolen
bør
tilrettelægges
ud fra lokale forhold
og
en
konkret
pædagogisk
vurdering
af
den enkelte elev
og
i
dialog
med
ele-
ven
og
elevens
forældre.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0198.png
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskoling
I
forlængelse
af de
øgede frihedsgrader
til kommuner
og
skoler havde KL
gerne
set,
at
bindingerne på
praktisk/musiske
valgfag
var
blevet afskaffet
og
erstattet af
bedre
muligheder
for den
enkelte
skole til
at
tilpasse
og
tone
undervisningen
i
udskolingen
med
udgangspunkt
i lokale behov
og
muligheder.
Bindingerne
begrænser
skolernes
mulighed
for
at
skabe den
skole,
der bedst møder
de lokale
behov,
muligheder
og
ønsker,
herunder
også
mulighederne
for
at
skabe
mere
sammenhængende udskolinger
i
form
af
profillinjer
og
lignende.
KL
er
2.2.2. Flere
Dato:
28.
juni
2024
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok. ID:
3465846
E-mail:
CRSJÆKkl.dk
Direkte:
3370 3075
Weidekampsgade
Postboks
3370
10
2300 København S
www.kl.dk
optaget
af
at
fremme
en
skole
med
en
øget
praktisk
og
varieret
un-
Side
6
af 9
dervisning.
Den
praktisk/musiske
dimension
og
den varierede
undervis-
ning
er
væsentlig
i alle
fag.
KL
vurderer,
at
de
foreslåede
ændringer
i de
praktisk/musiske
fags
placering
ikke
understøtter
kontinuiteten i
fagene
og
fagenes
mulighed
for
at
indgå
i
tværfaglige
forløb.
ligger
desuden
en
opgave
i
at
sikre
undervisere
til de
praktisk-musi-
ske
fag,
som
har
de relevante
kompetencer,
hvilket
allerede
i
dag
er en
udfordring
mange
steder.
KL
ser
det blandt andet derfor
som
positivt,
at
erfaringer
med
forsøgsordningen
med
undervisning
i kommunale
valgfag
uden
for
almindelig undervisningstid
er en
del
af
lovforslaget.
Der
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i folkeskolen
KL
er
positiv
over,
at
teknologiforståelse
indføres
som
valgfag
og
integre-
res
i
udvalgte fag.
KL
mener
fortsat,
at
der
bør
være
et
selvstændig
obli-
gatorisk
fag,
så alle børn og unge
uanset
baggrund
og
interesser får
grundlæggende
kompetencer
inden
for
teknologiforståelse.
—
—
2.2.3.
KL
gør
derudover
opmærksom på nødvendigheden
af
kapacitetsopbyg-
ning
i forhold til
kompetenceudvikling
af
lærerne,
så
der ikke kommer
store forskelle
på
tværs
af landet. Det
forudsætter
investeringer
i
forsk-
lærere
og
undervisere skal uddannes og
efteruddannes.
Der
er
ikke
afsat
midler
til denne
kapacitetsopbygning
og
udvikling
af
en
tekno-
ning
og
logiforståelsesfaglighed
2.2.4:
i
aftalen.
Ny timetalsfordeling
KL
noterer,
at
der
med
lovforslaget
sker
en
reducering
af
skoledagens
længde
i
indskolingen
og
på
mellemtrinnet
ved
at
reducere antallet af
fagtimer
og dermed
også
antallet af de
skift,
de
yngste
elever
møder
i
lø-
bet
af deres
skoledag.
styrkelse
af
den
praktisk/mu-
siske
dimension,
men
konstaterer,
at
der i
indskolingen
og
på
mellemtrin-
net
sker
en
reduktion i timetallet i de
praktisk/musiske
fag.
KL
er
positive
over, at
der
generelt
sker
en
lovforslaget
og
som
led
i
frisættelses-
dagsordenen
havde
lempet
de nuværende
timetalsbindinger
for
de
en-
kelte
fag
og
erstattet
dem
med
vejledende
timetal for
hver
af
de
tre
fag-
blokke
og
i
stedet
indført
bindende
årlige
minimumstimetal
samlet
set
for
fagblokken.
KL
havde
ligeledes
ønsket,
at
der med
lovforslaget
var
sket
en
lempelse
af
reglerne
for
indberetning
af timetal.
man
KL kunne have
ønsket,
at
med
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0199.png
Justering
af
antallet af
prøver
i
folkeskolen:
KL
er
positiv
over
for
at
reducere
prøvetrykket, samtidig
tet
for
KL,
at
der
også
i
fremtiden
er
afgangsprøver.
KL
er
2.2.5.
Dato: 28.
juni
2024
er
udgangspunk-
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Dok.
ID: 3465846
optaget
af
prøvernes
normerende
effekt
på
undervisningen.
I den
sammenhæng
er
det
vigtigt
at
fremhæve,
at
KL
opfordrer
til
sammen-
hæng
mellem
arbejdet
i
ekspertgruppen
for
fagfornyelsen
og
ekspert-
gruppen
for
prøver. Folkeskolens afsluttende prøver
lægger
i
dag
et stort
prøvetryk
på
eleverne,
men
også
lærere
og
skoleledere. De
prøveforbe-
redende
aktiviteter,
kompetenceudvikling,
og
materialer
forskyder
skoler-
nes
fokus,
og
trækker
på
kommunernes økonomi.
KL
anerkender,
at
med
E-mail:
CRSJÆKkI.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade
Postboks 3370
10
2300 København S
www.kl.dk
Side
7
af
9
udfordringer
gerne
har ville
håndtere
prøvetrykket samtidig
med
tilsynet
ved de
skriftlige
prøver
forårsaget
af
risiko
man
for elevers anvendelse
af
chatbot
og
lignende.
Det
er
samtidig
KL's
per-
spektiv,
at
kunstig intelligens
bør
medtænkes i den samlede
udvikling
af
prøverne.
2.2.6.
Erhvervspraktik
til alle
KL
er
optaget
af
at
styrke undervisningens
og
skolens samlede indsats
for
at
fremme
praktisk
og
varieret
undervisning
og den
varierede skole-
dag.
Derfor
støtte dette
er
det
også
vigtigt
perspektiv
dog
hellere,
at
adgang
til
praktik
og
øget
brug
heraf
rammesættes
lokale
muligheder
frem for
som
krav
om
obligatorisk praktik.
at
øge
skolernes
mulighed
for
at
under-
gennem
øget
adgang
til
erhvervspraktik.
KL
ser
som
KL bakker op
om,
at
det
er
eleverne
selv,
der
står for
at
finde
en
praktik-
plads,
hvis det
er
muligt.
Derudover
er
det
positivt,
at
de
fem
dages
er-
hvervspraktik
kan
placeres,
hvor det
giver mening på
den enkelte skole
og kommune lokalt.
Styrket
indsats for de
mest
udfordrede elever
i
dansk
og
matematik
KL bakker
op
om
formuleringerne
om en
styrket
indsats i dansk
og
mate-
matik til de
fagligt
mest
udfordrede
elever i
1.-9.
klasse. Se i
øvrigt
be-
mærkningerne
under
afsnit
2.1.2.
2.3.2.
2.3.1.
Præcisering
af
regler
med
henblik
på
at
støtte
kan
gives
til hele
klassen
KL
støtter,
at
reglerne
med
henblik
på
at
støtte kan
præciseres.
Det
er
vigtigt,
at
det bliver
tydeliggjort
i
mener,
at
intentionerne i
gives
til hele
klassen
lovgivningen,
og
KL
lovbemærkningerne går
den
rigtige
vej.
Derudover
elever.
ser
på
yderligere
KL frem
til,
at
den lovforberedende
ekspertgruppe
vil pege
initiativer,
som
kan
understøtte,
at
skolen kan
mere
for flere
2.3.3.
Afskaffelse
af
krav
KL
ser
om
intelligenstest
en
intelligenstest
gen-
på baggrund
faglig
vurdering
på
den
enkelte skole. KL
mener,
det
er
vigtigt
at
præcisere,
hvem
der kan
an-
mode
om en
intelligenstest
gennem
PPR.
Formuleringen
kan
præciseres,
nem
med
tilfredshed
på,
at
retskravet for
at
få
PPR ændres
til
at
være
af
en
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0200.png
så den
enkelte kommune kan
udarbejde
en
proces
for
at
bruge
ressour-
cerne
i
PPR
på
den
mest
hensigtsmæssige
måde.
KL
opfordrer
til,
at
ind-
stillingen
til
intelligenstest følger
den gængse
praksis
i
kommunerne.
ungdomsuddannelserne
KL
bemærker,
at
der etableres
en
afgangseksamen
for
elever,
der
er
i
ju-
niormesterlære.
Det
er
hensigten,
at
denne
afgangseksamen
skal
give
adgang
til erhvervsuddannelserne
(ikke eux)
ved
at
ændre
adgangskra-
vene
til
erhvervsuddannelserne for
elever i
juniormesterlære.
KL
opfor-
drer
til,
at
erhvervsuddannelserne
forpligtes
til
at
tage
et
ansvar
for at
fastholde
de
elever,
som
påbegynder
en
erhvervsuddannelse efter endt
juniormesterlære.
2.5.1.
Adm. fastsættelse af
prøveterminer
Prøvedatoerne
fastsættes i
dag
i
en
bekendtgørelse
med
tilhørende
krav
2.4.1
Dato:
28.
juni
2024
Sags
ID: SAG-2024-02375
Dok. iD: 3465846
Adgang
til
E-mail:
CRSJØÆkl.dk
Direkte:
3370
3075
Weidekampsgade
10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side
8
af
9
høring
mv.
Det
er
KL's
vurdering,
at
lovændringen
vil
fremme,
at
da-
toerne
hurtigere
kan
offentliggøres,
og
at
behov for
dialog
med sektoren
om
prøveplan
(datoer
for
prøverne)
kan ske
på
anden
vis,
herunder
via
inddragelse
af
KL.
om
Befordring
til
særlige dag-
og klubtilbud
KL
er
enig
i,
at
de
foreslåede
formuleringer
i
826,
forhold
til
ordvalg
og
henvisning
til barnets lov.
KL
mener
2.5.2.
stk. 4
er
dækkende
i
desuden,
at
der med
fordel
kan
ses
på
en mere
fleksibel til-
gang
til
befordring
til
særlige dag-
og
klubtilbud,
fx
hvor der
ses
på
det
enkeltes barns
behov,
forældrenes egne
muligheder
for kørsel
m.v.
vur-
deres,
eller
der kan
ses
på
en
fleksibel
kompensation
afhængig
af af-
stand
til
specialtilbuddet.
Naturligvis
under
hensyn
til,
at
reglerne
ikke
er
i
strid
med
kompensationsprincippet,
hvor
forældre
til
børn
med
handicap
eller
særlige
behov ikke skal betale for
udgifter,
som
skyldes
barnets
handicap,
som
forældre til
børn
uden
handicap
ikke har.
Ikrafttrædelse
Pligten
til at
gennemføre
intelligenstest
fjernes
først
1.
januar
2025. KL
gør
opmærksom
på,
at
vejledningsmaterialet
vedr.
screening
af elever for
særlig
intelligens
opfordrer
til,
at
skolen laver
screeningen
i
løbet/slutnin-
gen af skoleåret. Derfor
vil
det
forventeligt
være
ret
få
der vil
foretage
screeningen
og
efterfølgende
intelligenstest
i
efteråret 2024.
Endelig
bemærker
KE,
at
ikrafttrædelsen af nye
fagplaner
per 1.
august
2027 ikke
giver lang
tid til
udviklingsarbejdet
i
forbindelse
med
udarbej-
delse
af
de nye
fagplaner,
herunder skolernes
mulighed
for
at realisere
dem
og
inddrage
dem i
planlægningen
af
skoleåret 2027/28.
Overgang
indfasningen
af nye timetal for
fag
og
valgfag
er
pleks
og
opfordrer
til
god vejledning
til skolerne
om
ikrafttrædelse.
KL
konstaterer,
at
kom-
Med
venlig
hilsen
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0201.png
Peter Pannula
Toft
Dato: 28.
juni
2024
Børn
og
skolechef
KL's
kontor for
Børn,
Unge
&
Sags
ID:
SAG-2024-02375
Folkeskole
Dok.
ID:
3465846
E-mail:
Direkte:
CRSJÆkl.dk
3370 3075
Weidekampsgade
Postboks
3370
10
2300 København S
www.kl.dk
Side
9 af
9
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0202.png
Til
Børne-
og
Undervisningsministeriet
24.
juni
2024
Høringssvar
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Vi
skriver
dette
høringssvar
for
nr.
at
udtrykke
2,
litra
vores
c.
dybe bekymring
over
det
foreslåede
lovforslag,
på
som
der
vil
ændre
&
5,
stk.
2,
1,
litra b
og
nr.
Dette
forslag
indebærer
at
fjerne
billedkunst
1.
klassetrin
i
folkeskolen.
Vi
anerkender
mere
dog
de
mange
positive
tiltag
i det
foreslåede
kvalitetsprogram,
indebærer
billedkunst
i
udskolingen.
billedkunst
fra
skolestart:
1.
Betydningen
af
Billedkunst
spiller
en
uerstattelig
tilbyder
en
platform
rolle
i
udviklingen
af
børns
kreative
?
og
kritiske tænkeevner fra
en
tidlig
alder.
Faget
samlede
for visuel
og
emotionel
udtryksform,
hvilket
er
afgørende
for
børns
Som
et
udvikling.
Ifølge
Statens
Kunstfond
som er
og
andre
autoritative
kilder fremmer kunstnerisk udfoldelse
sociale
og
emotionelle
færdigheder,
billedkunst til
over
essentielle for
børns
overordnede
og
kobler
og
sanser
udvikling.
dannelsesfag
bidrager
at
fordybelse
med
sind,
hvilket
styrker
elevernes
evne
til
integrere
og
reflektere
deres
oplevelser
læring.
Denne
kompetence understreger betydningen
af
at
bevare billedkunst
i
evne
undervisningen
fra
1.
klasse ved
at
fokusere
på,
hvordan det
bidrager
til elevernes
til
refleksion
og
integration
af
læring.
2.
Langsigtede
fordele for samfundet:
er en
Den
kreative sektor
væsentlig
og
voksende del af
vores
økonomi,
der
bidrager
til
en
innovation og
velfærd.
Tidlig eksponering
for billedkunst sikrer
kan
fremtid
med
kreative tænkere
og
problemløsere,
der
inden
for kreativ
at
bidrage
positivt
til samfundet.
og
Dette
er
fundamentalt for
at
udvikle
kompetencer
problemløsning
i
balanceret af
innovation,
som er
essentielle
i
det
21.
århundrede.
Forskning
viser,
billedkunstundervisning
har
positive indvirkninger
på læring
i
andre
fag,
hvilket
understreger
dens
vigtighed
ens
uddannelsesliv.
3.
Konsekvenser
af
at
fjerne
billedkunst fra
1.
klasse:
Fjernelse
begynder
og
af billedkunst fra
1.
klasse skaber
et
betydeligt
og
før
hul
i
børnenes
skoleforløb,
der
strider
imod det
grundlæggende
arbejde
udført
i
børnehaven
at
udvikles
skolestart,
hvor
billedsproglige
færdigheder
allerede
man
før
det
skriftlige
sprog.
Fratager
risikerer
1.
klasse-eleverne
et
års
billedkunstundervisning
bryder
den
kontinuerlige læring
i
faget,
udvikling
og
deres
man
at
få
en
negativ
indvirkning
på
både
børnenes
kreative
generelle
engagement
i
skolen.
som
4.
Nødvendigheden
af billedkunst
et
selvstændigt fag
i
1.klasse:
Billedkunstundervisningen
går
ud
involverer kreativ
over
simpelt
håndværk
som
tegning
Mens
en
og
papirklip
og
og
kræver
forståelse
samt
anvendelse
af
kunstneriske
teknikker
og
tankeprocesser.
fag
som
dansk
og
matematik
også
tænkning
og
refleksion,
tilbyder
billedkunst
særlig dyb
praktisk tilgang.
Kreativ
1.
Kortlægning
kunst
PISA 2022
—
af
forskning
i
effekten
af
børns
møde med
kunst
Kortlægning
af
forskning
i
effekten af
børns
møde
med
2.
Kreativ tænkning (uvm.dk)
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0203.png
tænkning
i
billedkunst
opmuntrer
tillader
eleverne til
at
udforske
og
eksperimentere
og
med visuelle
og
fysiske
medier,
hvilket
giver
mulighed
for ikke-verbalt
udtryk
af
komplekse
følelser
og
tanker.
Denne
tilgang
udforskning
af
forskellige
udtryksformer
gennem
æstetiske
og
meningsfulde
skabelser,
der adskiller
sig
fra traditionel tekst-
Refleksion
i
billedkunst
dataanalyse
i
dansk
og
matematik.
indebærer,
at
eleverne vurderer deres
egne
værker
og
kunstneriske
Som
valg,
hvilket
bidrager
til
eleverne
en
dybere
forståelse
af kunstens
virkning
at
udvikle
og
betydning.
selvstændigt
fag
i 1.
klasse
giver
i
et
er
mulighed
for
personlig
og
emotione!
intelligens
social
og
gennem
kunstnerisk skabelse.
Undervisningen
fremmer
kognitiv,
afgørende.
Billedkunst skaber
et
rum
personlig
vækst
gennem
eksperimenter
og
risikotagning
trygt
miljø.
Billedkunstens unikke
bidrag
til
elevernes
udvikling
af kreative
tænkemåder
og
selvudfoldelse
for
eksperimenter
ved
at
og
risikotagning,
som er
essentielt for
at
udvikle kreative
tænkere.
Dette
kan ikke
bevares
som
opnås
integrere
billedkunst
i
dansk
1.
klasse.
og
matematik. Derfor
bør
billedkunst
et
selvstændigt fag
i
folkeskolens
5.
PISA-undersøgelse
fremhæver behovet for
er
mere
billedkunst
Det
afgørende
7?
at
bevare billedkunst
som
en
fast del af
undervisningen
i
under
1.
klasse.
Den
seneste
PISA-
undersøgelse
om
kreativ
tænkning
viser,
som
at
Danmark
ligger
gennemsnittet,
når
det
gælder
undervisning
i
kreative
fag
billedkunst.
Rapporten angiver,
at
kun
9%
af danske elever har
seneste
uge,
modtaget
undervisning
i
billedkunst
inden for
den
Selvom
der
senest
har
været
fokus
fortsat
at
sammenlignet
med
OECD-gennemsnittet
på
27%.
på
en
at
øge
kreativiteten
i
udskolingen, understreger
dette behovet for
i
kreative
prioritere
kreative
fag
fra
tidlig
alder.
Undervisning
for
at
fag
er
ikke kun
vigtig
for
er
elevernes
kreative
udvikling,
men
også
styrke
deres
evne
til
at
tænke
innovativt og
nyt.
Derfor
det
nødvendigt
Forslag:
Vi
at
opretholde undervisning
i
billedkunst
og
andre kreative
fag
fra
1.
klasse.
foreslår,
at
lovforslagets formulering
ændres,
således
om
at
billedkunst bevares
i
skemaet fra
1.
til
9.
en
klasse,
og
at
faget
fortsat har mindst én lektion
ugen
i
1.
klasse.
Dette
vil sikre
kontinuerlig udvikling
af
elevernes kreative
og
æstetiske
kompetencer
fra
starten
af deres
skoleforløb.
Med
venlig
hilsen
Københavns
Tegnelærerforening
Søren
Lau Rasmussen
Maria Kruse
Knud
Andersen
Lykke
Andersen
Jane
Pejtersen
.
Trille
Sylvest
Ulla Fricke
Ulla
Fog
Gitte
Winther
.
Annette
Preisler
Kortlægning
af
forskning
i
effekten
af
børns
møde
med kunst
Kortlægning
af
forskning
i
effekten af
børns
møde
med
kunst
PISA 2022
—
Kreativ
tænkning (uvm.dk)
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0204.png
KUNST
;
i
NR
>
=
JR
===
P:
Høringssvar
fra
landsforeningen
Børn,
og
Kunst
og
Billeder
Se
HM
i
m
8
Æ
Kompetencecenter
for
børn,
om
unge
og billedkunst til:
om
Lov
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
2.2.4.3
og
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre
love.
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
Vedr.
Ny
timefordelingsplan
fjernelse
af billedkunst
i
1.klasse.
I
landsforeningen
Børn,
Kunst og
Billeder
og
Kompetencecenter
for
børn,
unge og
billedkunst
ønsker
vi
om
at
begrunde,
hvorfor
vi
bør
forkastes.
mener,
at
lovforslaget
at
afskaffe
faget
billedkunst
på
1.
årgang
i
Folkeskolen
Faget
billedkunst
har
sin egen
ret.
|
en
verden fuld af
men
billeder,
som
vi
alle
dagligt
må
forholde
i
1.
klasse
os
er
til,
er
det
vigtigt
at
kunne forstå
det visuelle
sprog,
også
selv
at
kunne
udtrykke
sig.
Børn
mange
meget
kan
åbne
for
at
lære
billedsproget,
i
de
få
og
og
de
er
tilegner
sig
allerede
i
den alder
er
færdigheder,
niveauer i
som man
bygge
videre
en
på
år, faget
—
obligatorisk.
billedkunst
Vi
lever
i
visuel verden
alligevel
underprioriteret på
alle
undervisnings-
og
kulturlivet.
At
man
foreslår
at
slette
os.
faget
netop
over
nu,
hvor
børn
og unges
trivsel
og
mistrivsel
er
er
i
fokus,
er en
stor
overraskelse for
har
et
tro
For
ud
at
børnene
i
dette
fag
lærer
færdigheder,
så
egne
ideer
og
det
Det
også
er
i
disse
timer,
de
at
åndehul,
en
stund,
hvor de kan udfolde
sig
med
så
vigtige
for
god
trivsel.
løsninger.
men
her,
de kan lære
som
på,
at
de selv kan.
Faget
lægger
op
til
både
individuel
fordybelse,
er
også
til
samarbejde,
styrker
de
relationer,
der
Man
kunne
indvende,
at
det
at
vigtigste
er,
at
børnene
får
lært
man
at
læse
og regne,
men
det
er
hele
mennesker,
vi
har med
musiske
gøre.
Gennem
årtier
har
og
talt
om
betydningen
af
at
styrke
fag
har
stor
de
praktisk-
hvordan
fag
i
folkeskolen,
forskning
har
underbygget,
at
disse
indflydelse på,
—
børn
og unge
udvikler
sig,
og
hvordan de
trives.
Hvert
menneske skal finde
sin egen
vej
barnsben
for
at
derfor
skal
vi
fra
kontinuerligt
møde
forskellige
muligheder
og
forskellige
og
for
at
kunstarter.
Børn
skal have
som
muligheder
eksperimentere
at
udvikle
udtrykke
sig
—
ikke blot
verbalt.
Både
individ
og
som
samfund har
vi
brug
for
Vi
har
kreativitet,
fantasi
og
iderigdom.
hænder
og
brug
for
både
kloge
Derfor
er
mere
kloge
hoveder.
Børn
lærer
—
nok bedre end voksne
i
-
gennem
alle
sanser.
kontinuerlig
praksisfaglighed
vigtigt,
at
at
mange
i
skoler
såvel
som
daginstitutioner
en
nødvendig
kendskab til
over
tilgang
til
læring.
skærmen har fx
materialitet
og
de
gængse
at
Det
er
børn
lærer
elementære
praktiske færdigheder.
Børns
mange timer
på
medført,
børn
ikke kan
bruge
en
saks.
I
faget
billedkunst
får
eleverne
mere
bæredygtighed
i
bred forstand.
De
møder
andet
og
end
A4-papir
og
skærm. Ud
billedkunstfaglige
materialer
lægger faget også
op
til
at
anvende
naturens
egne
materialer
og
til
give
genbrugsting
nyt
liv.
Landsforeningen
Børn,
Kunst
og
Billeder, Kompetencecenter
før
børn,
8000
Aarhus
C,
Tlf.
61 99 90 82
unge og
billedkunst
Valdemarsgade
1F,
e-mail:
infoæ&bornkunstogbilleder.døk..
www.KBUB.dk
www.bornkunstogbilleder.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0205.png
==
2
KUNST
&
Ø=
Mm
Ø
Set i
forhold
til,
at
børn
kan
koncentrere
sig
i
ret
kort tid ad
gangen,
når
det
er
drejer
sig
om
læring,
er
det
vigtigt,
at
skoledagen tilrettelægges,
så
fagene
med til
at
styrke glæden
ved
at
gå
i
skole
og
glæden
ved
at
lære.
En
folkeskole,
hvor
der ikke
ser
er
plads
til
faget
som
billedkunst hos de
yngste,
—
er
efter
vores
mening
en
fattig
institution.
Vi
være
dette
lovforslag
det
én
stor
misforståelse
og
derfor
håber
vi,
at
vores
høringssvar
kan
med
til
at
uddybe
grundlag, forslaget
bliver behandlet
ud
fra.
Med
venlig
hilsen
Demuth,
sekretariatsleder for
Kompetencecenter
for
børn,
unge og
billedkunst
Karen Marie
www.KBUB.dk
Tlf.:
61999082
og Eva
info&bornkunstogbilleder.dk
Kunst
og
Billeder
Lillegaard
Hansen,
forperson
for
landsforeningen
Børn,
Tlf.:
21628303
www.bornkunstogbilleder.dk
bestyrelse&bornkunstogbilleder.dk
HVORFOR ER BILLEDKUNST FOR
Billedkunst
har
først
og
fremmest
-
BØRN
OG
UNGE
VIGTIG?
derudover
er
en
egenværdi,
men
der
en
række
positive
virkninger.
Udsagn fra
billedkunstundervisere
og
formidlere
Il
en
visuel verden skal
børn
og unge
tilegne
sig
visuelle
kompetencer:
—
.
Børn
og unge
lærer den visuelle kulturarv
Børn
og unge
vores
fælles
fortælling
—
at
kende
+
oplever
billedkunst
som
opleve
verden
et
sprog
på
tværs
af
grænser
sanser
.
Børn
og unge
lærer
at
gennem
alle deres
Børn
og unge
får åbnet deres
sanser
og
skærpet
deres
opmærksomhed
måde
og
er
dermed åbne for
tilegnelse
af
ny
viden
.
—
over
for
omverdenen
på
en
refleksiv
.
Børn
og unge
lærer
at
Børn
og unge
lærer
at
se
—
og
at
aflæse billeder
e
være
skabende, medskabende,
kreative
og innovative
e
Børn
og unge
lærer
at
tænke
Børn
lærer
at
se
hypotetisk
og
reflektere
gennem
kunsten
en
+
tingene
fra
et
andet
sted,
anden tid
og
en
anden social kontekst
kendskab til materialer
og
håndværk
.
Børn
og unge
får taktile
Børn
og unge
får
oplevelser,
får
brugt
deres hænder
og
får
og
.
mulighed
for
fordybelse
dygtiggørelse
e
Børn
og unge
møder
billedkunsten
og
kunstnere,
der brænder for
og
kan
formidle
deres felt
Børn
og
unges
Børn
og unges
+
arbejde
arbejde
med
billedkunst
styrker
den
enkeltes
personlige udvikling, selvopfattelse
styrke
trivsel,
overskud
og
og
identitet
.
med billedkunst kan
samarbejde
Landsforeningen
Børn,
Kunst og
Billeder, Kompetencecenter
for
børn,
8000
Aarhus
C,
Tlf.
61 99 90 82
unge
og
billedkunst
Valdemarsgade
1F,
e-mail:
info&bornkunstogbilleder.dk
www.KBUB.dk
www.bornkunstogbilleder.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0206.png
KUNST
å&
Har
man
blot
én
gang
man
ikke
i
tvivl
om,
deltaget
i
et
projekt
i
billedkunst,
arkitektur eller andre
at
deltagelse
i
disse
fag flytter
børn
og unge
ud af
vanlige
musiske
fagområder,
er
og
fastlåste
roller.
Børn
og
unge
udfordres til
at
gå på
opdagelse
i
omgivelserne
og
i
sig
selv,
de får
mulighed
for
og
redskaber
til
at
finde
deres
egen
udtryksform,
og
de
oplever glæde
ved
at
skabe,
udtrykke
sig
og
dygtiggøre
sig.
Børn
og unge
kan
gennem
billedkunsten
få
ny
indsigt
i,
perspektiver
på
og
fortolkninger
af
verden, ligesom
billedkunsten kan
give
underviserne
anledning
til
at
se
på
børn,
unge og
omgivelser
på
nye
måder.
Børn
og unge
at
er
fremtidens kulturelle
aktører,
innovatører
og
—
forbrugere.
De
skal have
adgang
til
og
mulighed
for
gå
i
dialog
med billedkunsten
og
dens koder
på lige
fod
med andre kunstarter
og
på lige
fod med
andre
medborgere.
At
bruge
sine
sanser,
arbejde
med
sine
hænder
og
opdage
nye
materialer
og
arbejdsmetoder
åbner
børns
og
unges
øjne
for
at
bruge
deres
kompetencer
på
nye
måder.
Praksiselementet
er
vigtigt
i
arbejdet
med
børn,
unge og
billedkunst,
fordi
der
processen
kan
føre
til
erkendelse,
og
indsigt
og
kritisk
tænkning.
Her
opøves metoder
og
færdigheder,
undersøgende, nysgerrigheden, forundringen
og
sanseligheden.
styrker
det
eksperimenterende
Landsforeningen
Børn,
e-mail:
Kunst og
Billeder,
Kompetencecenter
for
børn,
8000
Aarhus
C,
Tlf.
61
99 90 82
unge og
billedkunst
Valdemarsgade
1F,
infoæ&bornkunstogbilleder.dk.
www.KBUB.dk
www.bornkunstogbilleder.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0207.png
Landsforeningen
af
Ungdomsskoleledere
Borgergade
36,
Tif.
3393
2119
st
1300
København
K.
ludungdomsskoleledere.dk
Børne-
og
Undervisningsministeriet
København,
den
28.
juni
2024
Høringssvar
-
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
LU sender
hermed sit
høringssvar
til
ovenstående
lovforslag.
til
såvel
mere
LU
bakker
fuldt
ud op
de ældste elever
De kommunale
omkring
lovforslagets
intentioner i
forhold
som
praktiske
perspektiver
på
de
boglige
fag.
har
praktisk undervisning
for
ungdomsskoler
en
meget
stor
erfaring
med
unge,
der
af den
det
derfor
ene
eller anden
årsag
måske
ikke
lige
passer ind
i
kommunerne
kommunale
traditionel
skoledag.
Vi finder
arbejde
positivt,
at
forslaget
giver
mulighed
for
at
lade
folkeskolerne
sammen
med
andre
aktører,
herunder de
ungdomsskoler.
Kommunens
folkeskoler
og
den kommunale
ungdomsskole arbejder
i
forvejen
tæt
sammen
i
mange
kommuner
inden
for
rammerne
af
ungdomsskolelovens
og
folkeskolelovens bestemmelser.
Vi
tillader
opmærksomheden
på
ungdomsskolernes lange
tradition
for
praktisk/
boglige
forløb
for
unge,
der
falder
fint
i
tråd
med
lovforslagets gode
tanker
bag juniormesterlæren,
jf.
ungdomsskolelovens
8
3,
stk.
2,
nr.
2)
og
3).
os
i
øvrigt
at
henlede
Endvidere finder
LU det
positivt,
at
forslaget
tilgodeser
samspillet
mellem skole
og
fritid.
Efter
foreningens
opfattelse
er
kvalitetsbårne
fritidstilbud
vigtige
for
kommunens
unge,
herunder
mindst
både
de
praktiske
og
boglige
tilbud i
ungdomsskolernes
almene
fritidsundervisning.
ikke
Med
venlig
hilsen
!
W
Pr
Øg
NV
ÅR
NY
N
KEN
Nielsen
Formand
LU
—
Landsforeningen
af
Ungdomsskoleledere
er
aftale-
og
forhandlingsberettiget
organisation
for ledere
i
den
kommunale
ungdomsskole
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0208.png
O
Landsorganisationen
for sociale tilbud
Den
26.
juni
2024
Høringssvar
vedrørende
udkast
til
lovforslag
LOS
—
om
folkeskolens
at
kvalitetsprogram
udkast til
love
Landsorganisationen
for sociale tilbud takker for
muligheden
for
om
afgive
høringssvar
til
forskellige
andre
om
lovforslag
skolens
ændring
af lov
6. og
7.
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
om
(Folke-
for
at
kvalitetsprogram
m.v.)
og
udkast til
lovforslag
ændring
af lov
folkeskolen
(Mulighed
give
karakterer
på
klassetrin).
1.
Vedr. udkast til
lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervs-
uddannelser
og
1.1.
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
Generelle
bemærkninger
i sit
indhold ikke
og
nævner
LOS
bemærker,
at
lovforslaget
behandlings-
og
specialundervisningstilbud
og
eller
special-
undervisningstilbud
på
børne-
ningerne
og
ungehjem,
og
heller ikke forholder
sig
til de
to
og
undervisningstilbud
i
bemærk-
overvejelserne
i
udkastet.
Behandlings-
specialundervisningstilbud
specialundervisningstilbud
regler.
på
børne-
LOS
finder
og
ungehjem
er
begge
undervisningstilbud,
at
der
er
som er
omfattet af
folkeskolelovens
ikke,
at
det
er
hensigtsmæssigt,
at
konsekvent
i
lovforslaget
henvises til den almene
folkeskole,
da
er
det dermed ikke
stet
tydeliggøres,
reglerne
også
og
gældende
for de
førnævnte
typer
af
skoler.
Flere steder
i
udka-
misvisende
og
problematisk,
når
og
unge-
henvender tekstens
ret
er,
at
ordlyd
sig
alene
til
”almene
folkeskoler”,
hvilket
specialundervisningstilbud
og
gældende
hjem
er
behandlings-
den
specialundervisningstilbud på
børne-
ene
omfattet af folkeskoleloven.
LOS
kan
undre
sig
over
manglende
omtale
af
tilbuddene
i
lovforslaget,
da der
på
den
side
er
et
ønske
om, at
sikre kvaliteten
på
at
er
behandlings-
og
specialundervisningstilbud
og
specialundervisningstilbud
på
børne-
undervisningen.
På
de
to
førnævnte
er
og
ungehjem,
hvorfor
der
indført
ny
lovgivning
på
området,
hvad
om
som
flere steder henviser til
folkeskoleloven,
her-
blandt
andet indhold
i
under
til
at
tilbuddene skal
følge
folkeskolelovens
regler
ændring
af
anbefaler,
og
lov
er
angår
den
anden side forholder udkastet
til
folkeskolen
sig
ikke til
at
retstillingen
for
tydelig
ramme
skoletyper.
bud
og
For
at
sikre kvaliteten
det
hensigtsmæssigt
at
der
sikre,
at
der
er en
for,
hvad der
gældende
for
tilbuddene,
hvorfor
LOS
tages
stilling
til
behandlings-
og
specialundervisningstil-
specialundervisningstilbud
på
børne-
udfordring
ved
og
ungehjem
generelt
i
lovforslaget.
behandlings-
er,
at
det
Et
eksempel
på
en
ikke
at
forhold
sig
til
og
specialundervisningstilbud
og
specialun-
at
der
dervisningstilbud
på
børne-
skal
undervises
i
fuld
ungehjem
i
dette
lovforslag
mens
fremgår
af skolernes
kvalitetsaftaler,
følger
folkeskoleloven.
samt
fagrække,
det andre steder
fremgår,
at
kvalitetsaftalen
Dette
kan,
sammenholdt
med
lovforslaget,
medføre,
den forbindelse vil
LOS
der
er
at
der
skabes tvivl
om,
hvad der
er
gældende
ret
for
tilbuddene.
I
opfordre
til,
at
man
tydeliggør
i
henholdsvis
folkeskoleloven
og
er
kvalitetsaftalen,
hvad
og
gældende
og
ret
for
behandlings-
og
specialundervisningstilbud
og
specialundervisningstilbud
på
børne-
som
ungehjem,
herunder
handlings-
ændre
folkeskoleloven,
såfremt
der
bestemmelser,
ikke
skal
og
være
gældende
for
be-
specialundervisningstilbud
specialundervisningstilbud
på
børne-
ungehjem.
LOS
-
Nørre
Voldgade
88,
4.
sa!
|
1358 København
K
|
T: +45 70 23 34 00
|
E:
losådlos.dk
|
Cvr:
15890
6987
|
www.los.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0209.png
O
1.1.1.
Landsorganisationen
for sociale
tilbud
Vedr.
den
kommende lovforberedende
ekspertgruppe
en
I
udkastets
indledning
står
anført,
at
der forventes nedsat
lovforberedende
for folkeskolens
ekspertgruppe,
der skal
udar-
og
anden
spe-
bejde forslag
til
justeringer
af de
lovgivningsmæssige
cialpædagogiske
bistand med formålet
Derudover står
der
anført,
at
om
rammer
specialundervisning
at
styrke
inklusionen,
så flere
sine
elever kan blive
i
a:menundervisningen.
ekspertgruppen
skal komme med
meget
gerne
vil
være en
anbefalinger
i
første
kvartal
2025,
hvorefter
forligskredsen
delen
af
vil
tage
stilling
dette.
LOS
bemærker
hertil,
at
LOS
del af denne
ekspertgruppe,
da
LOS,
der
dækker
godt
halv-
og
området,
kan
bidrage
med relevant
faglig
viden,
kompetencer
og
indsigt
i
behandlings-
til
at
kvalificere
specialunder-
visningstilbud,
der kan
bidrage
konstruktivt
1.2.
LOS
at
er
ekspertgruppens
arbejde.
Vedr.
juniormesterlærerordningen,
jf.
$
9
a
positive
over
for
lovforslagets hensigt
om
samt
at
at
styrke
borgernes
rettigheder
ved
og
større
at
give
elever
mulighed
for
og
dermed
vælge
retning
i
deres
skolegang
mulighed
for
vælge
flere
praktiske fag
valgfrihed
i
udskolingen
større
påvirke
deres
eget
skoleskema.
elever
i
8.-9.
klasse,
herunder
elever der
fra
Lovforslaget anfører,
at
alle
modtager specialundervisning,
vil
kunne
9
a,
stk.
vælge ordningen
med
samtykke
være
forældre,
jf.
den
foreslåede
bestemmelse
i
&
om
2,
hvorefter det
vil
eleven
i
samråd med
forældrene,
der træffer
beslutning
skal
være
deltagelse.
Det
foreslåede
vil
således
en
betyde,
at
juniormesterlæreordningen
et
tilbud
til alle elever
i 8. og
9.
klasse
og
dermed ikke
visitationsord-
ning.
LOS
bemærker
hertil,
at
folkeskoleloven
ligeledes
er
gældende
for
behandlings-
man
og
specialundervisningstilbud
og
specialundervisningstilbud på
børne-
ormesterlærerordningen
skal
gået
kvalitetsaftaler
med
der
LOS
se
og
ungehjem,
hvorfor
i
lovforslaget
bør
forholde
sig til,
hvordan
juni-
ud
for
denne
type
skoletilbud. Derudover har de
to
førnævnte
skoletilbud ind-
hvori
det
deres
beliggenhedskommune,
som
fremgår,
at
ved
elevers
fritagelse
fra
fag,
skal
indgås
aftale med
at
en
lokalskoleleder,
kan
godkende
dette.
hvad
der
ønsker,
det
i
lovgivningen tydeliggøres,
hvorvidt
og
juniormesterlærerordningen
trumfer,
er
gæl-
dende
ret
for
behandlings-
specialundervisningstilbud
mht.
fritagelse
fra
fag,
eller hvordan
juniormesterlæ-
rerordningen
skal
organiseres
på
disse
typer
af skoletilbud.
Det
står
anført
i
regeringens
materiale vedr. "Frihed
og
fordybelse
en mere
—
et
kvalitetsprogram
for
folkeskolen”,
kørt
trætte
i
folkeskolen,
og
har
at
hen-
sigten
med
ordningen
en
er, at
den skal
være
relevant for
de
elever
”der
er
brug for
ny
start”
og
dem
”der
allerede
LOS
tidligt
ved,
at
at
de
vil
gå
erhvervsfaglig
vej
efter folkeskolen”,
som
I
forlængelse
heraf
er
eleven,
bekymrede
for,
oplyst
om
elever
i
folkeskolens
8.-9.
klasse,
har
svært
ved
at
være
i
ram-
som
men
af
folkeskolen,
bliver
og
som
juniormesterlærerordningen
det
rette
for eleven.
Elever,
at
fremfor
at
blive henvist til
et
skoletilbud,
måske
ønsker
sig
en
rummer
samen
kunne
være
som
9.
klasses
afgangsek-
potentielt
rum-
med
mulighed
for blandt andet
mulighed,
hvis
tage
en
gymnasial
uddannelse
efterfølgende,
skoletilbud,
kan
hermed
blive
frarøvet
denne
eleverne ikke
bliver tilbudt det
rette
til
at
men
i
stedet
for
bliver
met
i
folkeskolen
ved
at
blive
opfordret
vælge juniormesterlærerordningen.
vurdering
og
en
At
elevens
er
adgang
til
rette
en
gym-
nasialuddannelse
er
begrænset
til
at
blive
en
konkret
er
optagelsesprøve
uhensigtsmæssigt
be-
skoletilbud.
LOS
ønsker
derfor
ty-
grænsende
LOS
har
for
eleven,
hvis eleven alene
i
denne
situation pga.
manglende
visitation til det
høje
forventninger
til
alle elever
hvordan
man
og
børn,
hvilket
lovgivningen ligeledes
bør
have.
deliggjort,
sikrer
sig,
at
juniormesterlærerordningen
ikke
frarøver
elever
muligheden
for
at
blive
visiteret
til det
rette
skoletilbud.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0210.png
O
Landsorganisationen
for
sociale
tilbud
Derudover
som
er
det
væsentligt
at
nævne,
at
det
er
tidligt
for
en
elev
i 8.-9.
klasse,
at
skulle træffe
beslutninger,
LOS
kan
være
potentielt
kan have konsekvenser for deres
uddannelsesmæssige muligheder
i
fremtiden.
at
eleverne
og
forældrene
i
be-
kymrede
for,
en
praksis
ikke bliver
oplyst tilstrækkeligt
en
om,
hvad
valget
af
juniormester-
ønsker
at
lærerordningen
medfører
og
mesterlærerordningen.
kan have
af
potentielle
negative
konsekvenser,
hvis eleven
senere
tage
gymnasial
uddannelse,
da eleven ikke har retskrav
på
gymnasialuddannelse,
såfremt
eleven
vælger junior-
Udgangspunktet
samt
har
er,
at
studievejledning
i
folkeskolen
at
starter
i
8.
klasse,
hvor elever bliver
gjort
bekendt
med,
mulighed
for
besøge
forskellige
veje
at
gå
efter
folkeskolen,
hvorfor eleverne
først
her bliver
be-
samt
kendt med
samt
klogere
på,
hvilke
valgmuligheder
de
har,
at
man
forhåbentligt
bliver
klogere
på,
hvilket
valg
de
den
eventuelt
bliver
klædt
en
selv
ønsker
at
træffe.
LOS
anbefaler
derfor,
med
juniormesterlærerordningen
nytænker
studievejledningen,
så
at
elever
og
forældrene
starter
allerede
i
mellemtrinnet
eller
i
7.
klasse,
hvilket
vil
sikre,
at
rettidigt
på
til
at
træffe
beslutningen.
over
Det
fremgår
af
forslaget,
7.
”den
kommunale
ungeindsats
vil
dermed
få
særlig
vej-
8.
ledningsforpligtelse
sats
for
elever
i
klasse,
som
overvejer
at
påbegynde
juniormesterlæreordningen
i
for
klasse.”
LOS
anbefaler derfor
endvidere,
at
rammerne
vejledningsforpligtelsen
for den
kommunale
ungeind-
tydeliggøres
for
at
sikre
elevernes
rettigheder.
LOS
anbefaler
i
forlængelse
heraf,
som
man
at
man
i
lovgivningen
indsætter
formuleringer,
om
som
sikrer,
at
der stilles krav til
det
oplysningsgrundlag,
eleven
og
forældrene skal træffe
beslutning
juniormesterlæreordning
på
bag-
som
grund
af,
således
ikke
risikerer,
at
elever for
tidligt
træffer
beslutninger,
kan
begrænse
deres uddannel-
sesvalg
fremadrettet.
LOS
vil
afslutningsvis
vedrørende
juniormesterlærerordningen
bemærke,
som
at
der vil
være
skoleledere,
lærere
og
kommunalbestyrelser,
ver
skal sikre kvaliteten
af
samt
organisere
samme
juniormesterlærerordningsforløb
for
ressourcer
100
ele-
på
én
gang,
mens
andre vil
skulle gøre
det
for
én
elev.
Det
kan derfor
medføre
store
administrative
hertil
for
at
opgaver,
samt
en
stor
arbejdsbyrde
ud
over
for
lærere
m.fl.
LOS
anbefaler
derfor,
at
der sikres
sikre,
at
dette
ikke
går
kvaliteten
og
dermed
børnene.
1.3...
Vedr.
styrket
indsats
for
de
mest
udfordrede
elever
et
Lovforslaget
indeholder
ket
LOS
forslag
om
over
en
indsats,
som
skal
hjælpe
med
at
styrke
de
mest
udfordrede
elever,
hvil-
generelt
er
positiv
for.
Lovforslaget
indeholder
et
afsnit vedr.
styrket
indsats for
de
mest
udfordrede elever
i
dansk
og
matematik,
hvor
om, at
almene
det
står
anført
under
børne-
og
undervisningsministeriets
overvejelser,
ca.
at
”forligskredsen
pct.
fagligt
er
enig
folkeskoler
skal
have
bedre
mulighederfor
at
løfte
at
elever med
udfordringer
med
at
læse,
skrive
og/eller
regne.”
/
10
mest
forlængelse
heraf
står
der
anført,
”Målgruppen
for forslaget
er
de
udfordrede
elever
i
den
enkelte
folkeskoles
almenklasser
i
1.-9.
klasse,
når
forslaget forventes fuldt
LOS
under
indfaset
i
skoleåret
2028/29.”
sig dog
over
målgruppen
for denne
indsats,
samt at
man
direkte
vælger,
at
denne
indsats
ikke skal
og
kunne
gøre
sig
steriet
gældende
i
specialundervisning
eller
specialpædagogisk
bistand,
da
børne-
at et
undervisningsmini-
uddyber,
eksempel
på
de
mest
udfordrede elever
her kan
være
ordblinde
elever,
hvorfor
indsatsen
også
er
relevant for
andre elever
end elever
i
almene
folkeskoler.
på
de
en
LOS
er
uforstående
og
undrende
overfor,
at
der her
sondres
mellem
eleven
skoletilbud,
fremfor
at
man ser
enkelte
elevers
behov,
uagtet
hvilket skoletilbud
går
i.
LOS
mener, at
alle
elever har
ret
til
at
modtage
styrket
indsats,
hvis
eleven
vurderes
at
have
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0211.png
O
Landsorganisationen
for
sociale tilbud
behov for dette.
Der
bud
er
også
elever
på behandtfings-
som
og
specialundervisningstilbud
samt
specialundervisningstil-
bør
have
lige mulighe-
på
børne-
en
og
ungehjem,
har
er
udfordringer
med ordblindhed
behov for dette.
mv.,
og
disse elever
der for
Som
styrket
indsats,
hvis
der
tidligere
er
nævnt
er
folkeskoleloven
gældende
for
behandlings-
og LOS
anbefaler
og
specialundervisningstilbud
tydeliggøres,
at
elever
samt
specialun-
dervisningstilbud på
børne-
ligeledes
og
ungehjem,
derfor,
at
det
på
disse tilbud
omfattet af indsatsen.
2.
Vedr.
udkast
til
lovforslag
6.
og
7.
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
2.1.
klassetrin)
Generelle
bemærkninger
at
LOS
bemærker
igen,
behandlings-
at
og
specialundervisningstilbud
på
og
specialundervisningstilbud
på
børne-
med
og
ungehjem
pkt.,
som
er
omfattet
af
folkeskoleloven,
hvorfor
LOS
antager
at
hensigten
6. og
7.
forslaget
og
om
nyt
&
13,
stk.
3,
2.
er
indebærer
og
mulighed
for,
eleverne
kan
få
karakterer
og
klassetrin,
ligeledes
gældende
for
behandlings-
specialundervisningstilbud
betone,
specialundervisningstilbud
på
børne-
gives
karakterer
i
6.
og
7.
ungehjem.
i
LOS
ønsker
i
denne
forbindelse
at
at
såfremt
der
klasse,
skal
karakteren
gives
kombination med anden feedback
til
eleverne,
således karakteren
ikke
står
alene.
2.2.
Det
Skolebestyrelser
stk.
5,
3.
følger
af
folkeskolelovens
&
20,
pkt.,
og
at
bestemmelserne
i
kapitel
6
bortset fra
& 40,
stk.
og
1,3
og
7
ikke finder anvendelse
tilbud
og
på
de
tilbud,
der
er
nævnt
i
1. og 2.
pkt.,
herunder
behandflings-
en
specialundervisnings-
1.
specialundervisningstilbud
på
børne-
og
ungehjem.
Folkeskolelovens
kapitel
6
88
42-44
vedrører
skole-
bestyrelsen
angiver
blandt
andet,
er
at
der
på
hver
skole
oprettes
og
skolebestyrelse, jf.
&
42,
stk.
og
Ingen
af
bestemmelserne
gældende
for
behandlings-
specialundervisningstilbud
og
specialundervisningstilbud på
og
børne-
og
ungehjem,
jf.
8
folkeskolelovens
&
20,
stk.
5,
3.
pkt.,
hvorfor disse
typer
af
skoler
ikke
nødvendigvis
har
en
skolebestyrelse,
da
behandlings-
funktioner
som
og
specialundervisningstilbud
Derudover
er
specialundervisningstilbud på
børne-
en
ungehjem,
samme
hvis
deres
virksomhedsform
stiller krav til
dette,
i
stedet har
bestyrelse,
som
skal
varetage
de
skolebestyrelserne.
der
indgået
kvalitetsaftaler med disse
tilbud,
hvori
den
kvalitetssikring,
der
varetages
af
skolebestyrelserne på
de
almene
folkeskoler,
jf.
folkeskoleloven,
ligger.
LOS
bemærker
i
forlængelse
heraf,
samt
at
der
i
lovgivningen
skal
tages
stilling
til
organiseringen
på
og
behandlings-
og
specialundervisningstilbud
serne
specialundervisningstilbud
på
børne-
og
ungehjem,
og LOS
anbefaler,
bestyrel-
og
på
behandlings-
og
specialundervisningstilbud
specialundervisningstilbud
på
børne-
gives
karakterer
i 6. og
ungehjem
gives
henstilling
fra
mandat til
at
træffe
beslutning
om,
hvorvidt der skal
kunne
7.
klasse efter
skolelederen
og
eventuelt
elevråd.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0212.png
O
2.3.
Landsorganisationen
for sociale
tilbud
Elevinddragelse
tidligere udtrykt
ønske
om, at
der
etableres
et
elevrådsformat
LOS
har
tilbud
og
LOS
på
specialundervisningstilbud på
børne-
at
der
og
ungehjem,
samt
på
behandlings-
og
specialundervisnings-
at
disse
i
høj grad
skal
inddrages.
og
finder fortsat,
bør
etableres
et
elevrådsformat
på behandlings-
specialundervisningstilbud
samt
specialundervisningstilbud
på
børne-
indføres
et
krav
om,
at
elevrådet
skal
er en
og
ungehjem
og
bemærker
i
forlængelse
heraf,
at
der
i
bestemmelsen
bør
7.
inddrages
i
beslutningen
om,
hvorvidt
der skal
gives
karakterer
i
6. og
klasse.
Det
beslutning,
er
som
i
høj grad
vedrører
eleverne,
hvorfor elevernes
perspektiv
og
medbestemmelse
idenne
sammenhæng
væsentlig.
Jeg
håber,
at
bemærkningerne
giver
anledning
til
ændringer
til
lovforslag
om
ændring
af lov
om
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetspro-
gram og
udkast
til
folkeskolen. Politisk
chef
Trine
Schaldemose,
tscØlos.dk
eller
tlf.
3118 4215
står til
rådighed
ved eventuelle
spørgsmål.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0213.png
Line
Frøslev
www.linefroeslev.dk
TLF:2860-4767
mMail&linefroeslev.dk
Hinnerup
d.
28/6
Line
Frøslevs
2024
høringssvar
til:
lov
om
Lov
ændring af
lov
om
folkeskolen,
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love.
Vedr.
Ny
timefordelingsplan
2.2.4.3 og
fjernelse
af
billedkunst
i 1.klasse.
er
Desværre
virke
som
der
mange
børn
og unge,
som
mistrives og
er
usikre
på
sig
selv.
Gennem
mit
lange
kunstformidler
og
billedkunstunderviser for tusinder
af
børn,
har
jeg
gang
på
gang
set
hvordan både
de usikre
og
udsatte
børn
og
de
børn,
der
er
tyngede
af
høje
krav til
sig selv,
gennem
billedkunsten lader
sig
invitere
ind
i
et
rum,
et
fællesskab,
hvor der
også
er
plads
til dem.
Plads til deres
usikkerhed,
til deres
også
At
til deres
fiaskoer.
Her
er
forsigtige
nysgerrighed,
til deres famlende
eksperimenter
og
plads
til
at
prøve
igen
og
blive
ved for til sidst
at
lykkes.
er
lykkes
i
billedkunstsammenhæng
at
det
er
lig
med
at
turde.
Gennem
billedkunsten kan
vi
være
styrke
børnenes
tillid til
helt
i
orden
ikke
at
perfekt.
Fx
ved
at
give
plads
til
fiaskoer
og
fejl,
til
latter
og
undren
og
til det skæve
og
krøllede,
gennem
forløb
som
udelukkende fokuserer
processen. Her
kan
vi
være
med
til
at
skabe
en
tryg,
modig
og
”perfektionsfri”
kultur
blandt
på
børnene,
som
kan
gavne
dem
i
alle de andre
sammenhænge
-
både socialt
og
fagligt.
kompetencer
som
børnene
tilegner
sig
gennem
billedkunstundervisningen,
er
grundlæggende
for hele deres
tilgang
til
læring
og
til
egen og
andres
trivsel,
handler det
selvfølgelig
om
fortsat
at starte
billedkunstundervisningen
så
tidligt
som
muligt.
I
mine
øjne
er
der derfor
ingen
tvivl
om
at
det skal
være
i
første
klasse.
billedkunstfaget
kan
styrke
elevernes
mod
og
tillid til
sig
selv
og
andre,
er
endnu
et
vigtigt
argument
for
at
bevare den
tidlige
billedkunstundervisning
hele
aspektet omkring
fantasi
kreativitet.
Som
alle
ved,
lever fantasien
i
bedste
velgående
hos de helt
små
børn.
Ud
over
Fordi den
brede vifte af
at
og
Jeg
hører
ofte fra
billedkunstlærere
under
mine
kurser
og
besøg
i
folkeskolen,
at
skolebørnene
og
særligt
de
ældste har
svært
ved
at
bruge
deres
fantasi.
De
tyer
hurtigt
til de sociale
medier
i
stedet
for selv
at
finde
på.
Derfor
er
det
ekstra
vigtigt
ikke
at
slippe arbejdet
med fantasien
i
skolestarten.
Fantasien
skal
vi
derimod
værne
om,
for den
er en
drivkraft,
som
både
børn
og
voksne har
brug
for.
forudsætningen
for
at
finde
på
og
tænke
nyt.
For
at
kunne
forestille
sig
forandringer
og
nye
måder
at
gøre
tingene
på.
Det
kræver fantasi
at
forme fremtiden
både
i
det lille
og i
det
store
perspektiv.
Kreativiteten
fødes
af fantasien.
Fantasi
og
kreativitet
er
vigtige
ressourcer som
vi
har
vi
stærkt
brug
for
på
individ såvel
som
på
samfundsplan.
Fantasien
er
-
-
Når
det
handler
om
fantasi,
er
der
intet,
der
er
givet
på
forhånd
og
hverken
noget,
som er som er
rigtigt
eller
forkert,
Her
har
børnene
den
aldrig
før
er
set.
De
hver
især
en
helt
personlig
stemme,
og
indenfor de
rette
rammer,
kan den udvikle
sig
til
et
sprog.
Det
er
både
en
stor
frihed
og
en
vigtig
læringsproces.
Ved,
kontinuerligt,
og
fra
børnene
er
helt
suveræne
ret
til
at
udvikle
noget
som
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0214.png
Line
Frøslev
www.linefroeslev.dk
TLF:2860-4767
mailælinefroeslev.dk
små,
kan
procesorienterede,
eksperimenterende
forløb
og
forløb,
der
tager
udgangspunkt
i
børnenes
fantasi
og
forestillingsevne,
skabe
et
rum
for
refleksion,
udvikling
kulturel
og
menneskelig
dannelse.
Et
rum,
hvor
der
er
plads
til
ALLE
børn.
vi
gennem
samt
Ved forsat
at
styrke
den
udvikling
fra
første
klasse,
viser vi
både
børnene
og
resten
af verden
at
denne
menneskelige
og
ikke
nødvendigvis
direkte målbare
læring
er
både
vigtig
og
værdifuld.
Med
venlig
hilsen
Line
Frøslev
Billedkunstner
og
kunstformidler
Vestervej
5
8382
Hinnerup
TLF: 28604767
mailælinefroeslev.dk
www.linefroeslev.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0215.png
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
København,
den
28.
juni
2024
Til: Børne-
og
undervisningsministeriet
Høringssvar
fra Lærerstuderendes
Landskreds
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Lærerstuderendes Landskreds
mener,
at
der skal
være en
tæt
kobling
mellem
læreruddannelsen
og folkeskolen.
Vi ønsker
at
flere lærerstuderende
folkeskolen
som
tilvælger
os
nyuddannede.
Det kræver
at
læreruddannelsen
ruster
til
det
job
vi
skal ud og
varetage.
Derfor
mener
vi,
at
det
er
vigtigt
altid
at
overveje,
hvordan
ændringer
i
folkeskolen
påvirker
-
eller
skal
påvirke
læreruddannelsen.
|
den
politiske
aftale ”En
ambitiøs
læreruddannelse
tæt
på
folkeskolen
og til
gavn for
en
folkeskolen”
fra 2022
blev
aftalepartierne enige
om
tre
overordnede
mål
for
ny
læreruddannelse herunder:
”Mere
-…
praktik
og
bedre
sammenhæng
er
til
hverdagen
som
lærer
folkeskolen.”
i
Vi
mener
derfor
at
det
afgørende
at
have
blik for læreruddannelsens
rolle
og
udvikling
hver
eneste
gang, der laves
ændringer
i
folkeskolen.
Derfor
har
vi i
Lærerstuderendes Landskreds med
interesse læst
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
og
har
hertil
følgende
bemærkninger:
Fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
Lærerstuderendes Landskreds finder
det
folkeskolens
rigtigt
med
en
fornyelse
og
slankning
af
læreplaner.
fagplaner
stiller
større
at
Nye
og slankede
krav
til lærerstuderendes og
nyuddannedes
kompetencer
ift.
Vi
er
foretage professionelle
at
skøn.
lærere
skal have den
rette støtte
til
at
derfor
opmærksomme
på
nyuddannede
planlægge
og
gennemføre undervisning
samt
lede
på
det
professionelle
skøn.
Dette vil
Sidelaf 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0216.png
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
kræve
en
god
læsevejledning
el
lign.
til
fagplanerne
samt
en
styrkelse
af
rammerne
for
pædagogiske
og didaktiske debatter
på
de enkelte skoler
og
i
fagteams.
ikke
Lærerstuderendes
Landskreds
vil
gerne
kan
stå
alene,
hvis
ønskerne for
understrege
i
den
at
nye
fagplaner
og
færre
mål
aftale skal indfries.
er
undervisningen
er
politiske
Undervisningen
særligt
i
udskolingen
for
nye
prøver,
som
enormt
styret
af
prøverne
og
derfor
der
brug
hænger
sammen
med
fagplanerne
og
understøtter
det
fokus der
ønskes
i
undervisningen.
Afskaffelse af
centralt krav
om
fuld
kompetencedækning
i
indskolingen
Lærerstuderendes Landskreds anerkender
fordelene ved
et
få-lærerprincip
i
indskolingen
Vi
er
og
mener
det
er
positivt
ud fra
et
elevperspektiv.
mod
dog bekymrede
over,
hvordan det
vil
om
påvirke
søgningen
nyuddannede
vil
indskolingens
at
have
rammerne
til
fagrække
på
at
læreruddannelsen
samt
mange
ikke vil
have
af
opleve
lykkedes,
når
undervisningskompetence
i
de
fag,
de skal
mere
undervise i.
Fjernelsen
at
skabe
kompetencekravet
i
indskolingen
gør
det
endnu
nødvendigt
gode lærerstartsordninger
hele
Danmark,
i
lærere.
der bl.a.
skal
give
øget
forberedelsestid til
Vi
mener,
at
der
bør
nyuddannede
være en
opmærksomhed
på,
hvilke nye krav
det
stiller bredden
i
til
undervisningen
på
læreruddannelsen.
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i folkeskolen
Det
er
positivt
at
teknologiforståelse
bliver
en
som
del af
folkeskolen.
Vi
mener
dog
at
det
er
for
uambitiøst
kun
at
indføre
det
valgfag,
da det
er en
afgørende
del
af
dannelsesopgaven
Derfor
i
det
21.
århundrede
og
alle elever
bør
stifte
bekendtskab med
at
det
indføres
som
et
faget.
appellerer
vi til
nu,
kun
selvstændigt fag
på
sigt.
bekymrede
for
en
skæv
Når
det for
oprettes
som
valgfag
er
vi
bl.a.
kønsfordeling
og
opfordrer
en
opmærksomhed
herpå.
til
Side 2 af 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0217.png
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
Teknologiforståelse
skal
være
et
fag
på
læreruddannelser
i hele Danmark
Et
nyt
sikre
fag
og
en
ny
faglighed
i
fagene
kræver de
rette
kompetencer
hos
som
lærerne. For
at
kompetencerne
til
at
undervise i
teknologiforståelse
både
som
et
fag
og
integreret
i
fagene
i
folkeskolen,
point
samt
et
mener
vi
at
det
bør indføres
svarende til
35
valgfag
svarende til
2,5
ECTS-
undervisningsfag
ECTS-point
på
alle landets
læreruddannelser.
Styrket
indsats
for de
mest
udfordrede
Alle elever
skal i
deres folkeskoletid
matematik. Vi
mener
at
en
elever
i
dansk
og matematik
dansk og
opnå
grundlæggende færdigheder
i
både
fagligt
svageste
elever,
indsats
målrettet
de
os
skal
varetages
af
uddannede lærere. Derfor stiller vi
stilles krav
om
enormt
kritiske
overfor,
at
der
ikke
længere
læreruddannelse,
for dem
der skal
varetage
undervisningen
i
denne
indsats.
Med
venlig
hilsen
Anneline
Larsen
Forperson
Tif.: 3092 5615
Mail:
ALAÆdif.org
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
Sidedaf 3
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0218.png
København
26.juni
2024
Maria
Lov
Sandbjerg
Mortensens
høringssvar
til:
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.)
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love.
Jeg
har
nedenstående
indvendinger
til;
Ny
timetalsfordeling
under
punkt
2.2.4.3.
Under dette
punkt
foreslås
det,
at
man
reducerer
billedkunst
med
30 timer i
1.klasse,
hvilket
vejledende
timeantal
for billedkunst
er
0.
Dette
er
jeg
utrolig
uforstående
overfor,
da der under
punkt
2.2.4.2
i
Børne-
og
Undervisningsministeriets
overvejelser
står
følgende
om
trivselsmålingerne
som
bevirker,
”at
mere
at
det
viser
flg.:
mere.
end hver
fjerde
elev
i
4.-9.
klasse ikke
synes,
at
undervisningen
giver
dem
lyst
til
at
lære
Udviklingen går
den
forkerte
vej.
1
2018/19
var
37
pct.
af
eleverne helt
enige
eller
enige
i,
at
undervisningen
giver
dem
lyst
til
at
lære
mere.
I
2022/23
var
andelen
faldet
til
30
pct.
Samtidig
peger
flere
undersøgelser,
herunder Danmarks
Evalueringsinstituts Kortlægning affolkeskolers
arbejde
med
praksisfaglighed
fra
2023,
på,
UDKAST
56
at
en mere
varieret
og
anvendelsesorienteret
undervisning
kan
motivere
eleverne
og
give
dem
lyst
til
at
lære
mere.
Aktiviteter,
der kobler
praktisk
og
teoretisk
fordybelse,
er
nødvendige
for
nogen
og
gode for
alle.
Der
skal
derfor
sikres
en
bedre
sammenhæng
mellem
det
boglige, praktiske
og
kreative indhold
i
skolen
og
større
valgfrihed
til eleven.”
begrundelse
jeg
finder for
at
reducere timeantallet for
billedkunst
i 1.
klasse
er, at
kunne
afkorte
skoledagen.
Jeg
finder
ingen
andre
begrundelser,
men
tværtimod
en
direkte
modsigelse
i
forhold
til
ovenstående
citat.
Hvilket
fag
er
bedre
til
at
binde
praksis
og teori
sammen
end
billedkunst;
ydermere
at
skabe
og
være
kreative,
som
ud
fra
undersøgelsen
er
relevant
i
forhold
til elevers
motivation
for
undervisningen.
Den
eneste
Ydermere
er
samfundet blevet
mere
og
mere
visuelt;
gennem
diverse
medier,
i
gadebilledet,
via
reklamer
etc.,
hvorfor billedkunst må
antages
at
være
yderst
relevant
for
elever
at
modtage
undervisning
i,
for
at
forstå,
skabe
og
ikke mindst
være
kritiske
omkring
de visuelle
udtryksformer,
som
vi
hver
dag
bombarderes
med.
Ved
at
fjerne
billedkunst
i
1.klasse,
fjernes også
en
stor
del
af dannelsen. Børn
i
dag
er
mere
end
nogensinde
eksponeret
for
forskellige
visuelle
udtryksformer,
hvorfor skolen
også
må
følge
med.
Lad
os nu
tryk
julegaver
på
fagets
vigtighed
i
forhold til kreativitet
og
dannelse.
Ej
at
forglemme
at
billedkunstfaget
i
høj
grad
udvikler elevernes
evner
til
at
turde tænke ud af
boksen,
hvilket
smitter
af
på
resten
af
folkeskolens
fag.
få
gjort
op
med
misforståelserne
om
at
billedkunst
blot
er
tegninger
til
en
historie,
til
mor
og
far eller
en
skrammelfigur
af
gamle
mælkekartoner
og i
stedet
få
sat
stort
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0219.png
Samtidig
kan
timerne
i
billedkunst
være
med
til
at
løfte
de
elever,
som
kan
viser
andre
finde
selvtilliden,
som
de ikke
kan
finde
i
andre
fag.
Det
er
kun
ren
win-win
at
beholde
1.klasse.
evner
og
billedkunst
i
praktisk
fag
som
billedkunst.
Vi
kan
stadig
afkorte
dagen
ved
at
bruge
én lektion fra
dansk,
som
der
er
sat
utrolig
mange
timer
af
til;
bevares,
dansk
er
et
vigtigt
fag
og
grundsten
til
resten
af
skolen,
men
at
undvære
1
lektion
i
dansk
til
et
lige
så
vigtigt
fag
som
billedkunst,
kan der
sagtens argumenteres
for.
To
lektioner
i
billedkunst
om
ugen i
1.klasse
er
minimum
for
et
Ligeledes
er
jeg
uforstående
over
for
det
vejledende
timeantal for
kristendomskundskab,
som er
på
60
timer;
altså
2
lektioner
ugentligt.
Jeg
mangler
en
faglig begrundelse
for hvorfor
børn
i
1.
klasse skal
have
to
lektioner
i
kristendomskundskab,
når
man
i
resten
af
skoleforløbet
kun har
én
lektion.
Opsummering.
Det
er
svært at
argumentere
imod
billedkunstundervisningens
vigtighed også
i
1.
klasse,
hvorfor det
vil
give
mere
mening
at
bibeholde
faget
i
1.klasse,
og
nedsætte
timeantallet
hvis
ikke,
må der altså
en
mere
med
1
lektion for henholdsvis dansk
og
kristendomskundskab
—
faglig
begrundelse
Med
til.
venlig
hilsen
Maria
Sandbjerg
Mortensen
Billedkunstlærere,
dansklærer,
matematiklærer
i
folkeskolen
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0220.png
tiv
407
pede omme
Børne-
og
Undervisningsministeriet
Sendt til:
aarjkæuvm.dk
-
MINISTERIET
SLOTS-OG KULTURSTYRELSEN
Medierådet
for
Børn
og
Unge
27.
juni
2024
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
(Teknologiforståelse
som
ny
faglighed)
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har den
31.
maj
2024 fremsendt
høring
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
(Teknologiforståelse
ny
over
som
faglighed
i
folkeskolen).
Medierådet
for
Børn
og
Unge
mener,
at
børn
og unge
er
berettiget
til
at
modtage
viden
og
besidde
kompetencer
til
at
handle og reflektere
kritisk
over
digitale
tek-
nologiers betydning
for deres liv. Ansvaret
for
at
sikre
grundlæggende
børnebe-
skyttelse
på
de
digitale
tjenester
er
tjenesternes,
og
der
er
brug
for,
at
lovgiverne
styrker
niveauet
for
børnebeskyttelse
og
børns
rettigheder
på
nettet.
Medierådet
for Børn
og
Unge
mener,
at
børn
og unges
deltagelse
og
brug
af
digitale
teknolo-
gier,
samt
læringsindsatser
om
dette skal
ledsages
af
styrkede
rammer
for sikker
og
tryg
deltagelse.
vigtigt
at
etablere
teknologiforståelse
som
faglighed
hos
børn
og unge
i
folkeskolen,
men
også
hos de voksne
i
deres
liv,
så
de har den
rette
viden
om
digitale
teknologier
og
er
klædt
på
til
at
forstå
dem,
indgå
i
dialog
med deres
børn
og
på
denne
baggrund
træffe
gode
beslutninger
for
børnenes
Endvidere
er
det
ikke
kun
bedste.
Medierådet
for
bemærkninger:
Børn
og
Unge
skal
derfor
fremkomme
med
følgende
Implementering
af
fagligheden
Medierådet
noterer
sig,
at
der
i
udkastet
til
lovforslaget
om
folkeskolens kvalitets-
program
lægges
op til
at
implementeringen
af
teknologiforståelse
som
ny
faglig-
hed
foretages
gennem
en
integrering
i
eksisterende
fag
og
som
valgfag
i
udsko-
lingen.
Medierådet
ser
positivt
på,
at
teknologiforståelsesfaget
får
en
central rolle
i
folke-
skolens
ærinde,
hvor
børn
og
unge klædes
på
til
at
forstå
betydningen
af
digitale
teknologier
for
hverdagen
og
samfundet,
og
at
de
samtidig
får
viden
og
kompe-
tencer
til
at
udvikle
og
anvende
disse.
Grundet
fagets
det,
mener
Medierådet,
undervisning
i
teknologiforståelse.
Det
vurderes
derfor,
at
det ikke
vil
opfylde
be-
hovet
tilstrækkeligt,
hvis
fagligheden
blot
integreres
i
eksisterende
fag
på
ud-
valgte
klassetrin og
udelukkende
udbydes
som
selvstændigt valgfag
i
udskolingen,
da
dette kun
vil
uddanne
en
begrænset
andel af
danske
børn
og unge. Det vil
i
stedet
være
hensigtsmæssigt,
at
teknologiforståelse
implementeres
som
et
selv-
stændigt obligatorisk fag
på
alle
klassetrin.
Dette
vil
sikre
kontinuerlig
viden og
læring
om
digitale teknologier,
samt
sikre
de
bedste
deltagelsesmuligheder
for
alle elever.
store
relevans for
børn
og unges liv og deres
deltagelse
i
samfun-
at
alle
børn
og unge
har
ret
til
at
modtage
og
deltage
i
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0221.png
Fokusområder
i
fagligheden
teknologiforståelse
som
faglighed,
herunder de fire
kompetenceområder,
har fokus
på
balancen mellem teoretiske
og
praktiske
elementer
i
faget,
og
at
der indtænkes
et
fokus
på
forskellige
facetter
at
man
i
Medierådet
anbefaler,
udviklingen
af
digital
dannelse.
Medierådet forstår
digital
dannelse
som evnen
til
at
kunne
forstå
og
reflektere
kritisk
over
mødet
med det
digitale
samt
handle
i
relation
til
sig
selv
og
andre
i
en
verden og
et
samfund,
der
i
stadig stigende grad
påvirkes
af
digitale
teknologier.
af
Digital
dannelse
hører
naturligt
under
kompetenceområdet
digital myndiggørelse,
-
der
netop
”…
omhandler
evnen
til
analytisk
og
refleksivt
at
forstå digitale
artefak-
ters
betydning
i
hverdags-
og
arbejdslivet”
Jf.
”Teknologiforståelse
præsentation
pædagogik”, tekforsøget.dk/faglig-stoette/,
side
2.
Ud fra
beskri-
velsen
af
kompetenceområdet
fra
forsøgsfagligheden,
er
der
dog
risiko
for,
at
man
overser
emner
som
digitale
fællesskaber,
balance med
digitale
medier og
digitale
krænkelser.
Disse
emner er
også
vigtige
for
børn
og unges
forståelse
af
digitale
teknologier,
og
bør
derfor
også
indtænkes
i
fagligheden.
af
faglighed
og
Medierådet
henvise
til
projektet
On,
der
er
udviklet af
kon-
sortiet
”Sammen
om
digital
dannelse”
bestående
af
Medierådet
for
Børn
og
Unge,
Red
Barnet,
Børns
Vilkår
og
Center
for
Digital Pædagogik.
Der
er
i
projektet
ud-
formet
syv
principper
for
digital
dannelse. Principperne
fungerer
som
et
fælles
sprog,
der beskriver
de
vigtigste
fokuspunkter
i
det
digitale dannelsesarbejde,
hvorfor
de kan
bruges
direkte
i
udformningen
af
teknologiforståelse
som
ny
fag-
lighed.
I
denne henseende vil
Medierådet bidrager
herunder
også
til
en
gerne
med viden
og
erfaringer
til
udviklingen
af
fagligheden,
eventuel
uddybning
af
de syv
principper
for
digital
dannelse.
Opkvalificering
af
fagpersoner
Medierådet
hæfter
sig
ved de
overordnede
resultater af
slutevalueringsrapporten
fra
forsøgsordningen
vedrørende
teknologiforståelse
som
ny
faglighed,
som
Børne-
og
Undervisningsministeriet
udgav
i
2021.
I
denne fremhæves det af de
adspurgte
fagpersoner,
at
teknologiforståelse
som
faglighed
opleves
som
vigtig
og
relevant,
men
samtidig
er svær
at omsætte
til
praksis.
Derudover
oplever
fler-
tallet,
at
de kun
i
varierende
grad
har
kompetencerne
til
at
gennemføre
undervis-
ningen
i
teknologiforståelse.
Da
fagpersoner
spiller
en
afgørende
rolle
i at
sikre
en
af
teknologiforståelsesfaget
praksis,
nødvendige kompetencer
og
rammer
for
at
varetage
opgaven.
Disse
elementer
mener
Medierådet
bedst sikres bedst gennem
adgang
til
kontinuerlig
opkvalifice-
ring, lettilgængelige undervisningsressourcer
og
tilstrækkelig
forberedelsestid.
i
folkeskolens
er
kvalitetsfuld
implementering
det
essentielt,
at
de har
de
Medierådet
stiller
sig
til
rådighed
for
at
dele viden
og
erfaringer
angående
opkva-
lificering
af
fagpersoner
og
udvikling
af didaktiske
prototyper,
som er
formuleret
i
øjenhøjde
med den
tænkte
bruger.
Medierådet
har
ikke
yderligere
bemærkninger.
Med
venlig
hilsen
Miriam
Michaelsen
Forperson,
Medierådet
for
Børn
og
Unge
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0222.png
Rosa
Navarro
Hammer
l
(ll
Fra:
Mette
Eis-Hansen
<eishansenØgmail.com>
Sendt:
Til:
Emne:
13.
juni
2024 17:52
Rosa
Navarro Hammer
Høringssvar
Opfølgning
Afmærket
Billedkunst
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
AppServerName:
Document!D:
DocumentlisArchived:
esdh-buvm-pb360
24/12472-96
-1
Til
Undervisningsministeriet
er er
Dette
-
meget
kort og
præcist høringssvar
om,
hvorfor billedkunst
skal fortsætte
på
skemaet
i 1.
klasse:
er
aldersgruppe
kan
generelt godt
lide
at
udtrykke
sig
kreativt,
hvorfor de
motiverede
for
at
arbejde
med
faget.
Gode
tegnekundskaber,
farvelære,
materialelære og
brug
af redskaber
grundlægges
her.
Billedkunst
er
praksisfaglighed
i
grundskolen.
Billedkunst
er
arbejde
med
designprocesser
og
innovation
i
grundskolen.
Billedkunst
er
arbejde
med visuelle
udtryksformer
og
komposition.
Billedkunst
er
et
oplagt
element i
projektorienteret arbejde.
Eleverne
i
denne
-
meget
-
-
-
-
-
Billedkunst
stimulerer
alle
Billedkunst
I
en
er
sanser.
-
-
både
teori
og
praksis
verden,
hvor
billedmediet
dominerer,
så
er
er
det
vigtigt
at
kunne afkode
dette
sprog
Derudover
ikke skal
billedkunst
et
ind
som
selvstændigt fag,
der kræver
lægges
element
i
dansktimer eller
faglige kompetencer
at
undervise
i,
hvorfor
det
lignende,
så
det
bliver
et
klippeklistrefag
uden
mål
og
retning!
Med
venlig
hilsen
Mette
Eis-Hansen
Lærer
med
linjefag
i
matematik
og billedkunst
Mette
Eis-Hansen
Henriettevej
100
5000
Odense
C
eishansen
&
gmail.com
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0223.png
Høringssvar
vedr.
Lovforslag
om
folkeskolen
ændring
af
lov
om
folkeskolen m.fl.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
og
ændring
(Mulighed
for at
give
karakterer
på
6. og
7.
klassetrin)
af lov
om
Høringssvaret
vedrører
2.2.4.3. Den
fremlagte lovforslag
foreslåede
ordning
det
1's
sigte
på
at
øge
kvaliteten i Folkeskolen
passus:
engelsk
og
billedkunst
foreslås
reduceret med 30 timer
1.
klasse,
håndværk og
design
i
reduceres med
30
timer i
4.
klasse,
og
natur/teknologi
reduceres med 30 timer i henholdsvis
2.
og
4. klasse. Den
foreslåede
timetalsmodel
indebærer,
at
opstart
af
engelskundervisning
og
”Både
undervisningen
i billedkunst
udskydes
til 2.
klasse,
og
at
opstart
af
undervisningen
i
tysk/fransk udskydes
til 6. klasse. Herudover
forskydes nogle
af
undervisningstimerne
fag
og
i
biologi
mellem klassetrinnene.”
(lovforslag
1,
s.
56)
i
de
to
I
at
afskaffe
lyset
af
målsætningen
om
at
øge
kvaliteten,
omhandler
nedenstående
høringssvar
billedkunstundervisning
i
1.
klasse:
Begrundelserne
er
følgende:
fratager
eleverne
det
sprog,
de
en
anbefaling
mod
”Hullet' mellem bh.k
og
2. klasse
kommunikere med
I 1. klasse
bruger
til
at
skabe
mening
og
børn
i fuld
gang
med
at
skabe
mening
i deres mange
erfaringer
som
deltagere
i
hverdagslivet
og deres omverden. I billedkunst
gør
de det ved
at
give erfaringerne
form og
udtryk,
der
gør
dem
i
stand til
at
forstå og kommunikere.
er
Børn
i 1. klasse
bruger
billedfremstilling:
mening
i
erfaringer
med deres
nære
til
at
skabe
omgivelser
(familieformer,
vennerelationer,
boforhold),
medieerfaringer
fra møder
med skærme
(i-pad'en
med
spil
i
ulvetimen,
filmsening
med
forældre,
børneprogrammer
enten
slow eller
stream),
til
at
skabe
mening
som
deltagere
i
en
offentlighed,
hvor de
gør
erfaringer
med
at
skulle
fungere
sammen
med andre
(i
skolen,
i
SFO'en,
i
gymnastikforeningen,
til
fod- og
håndbold),
til
at
øve
sig
i
at
navigere
i
en
mangfoldig
visuel kultur
(streameren
på
bussen,
bygadens
juleudsmykning, forsamlingshusets
loppemarked,
kunstmuseets
udstilling
eller
turen
til
vandland).
til
at
skabe
mening
i
Når
de
deres
+
giver erfaringerne
form og
udtryk
er
det
en
måde
at
"erkendeapparat'
med
at
bearbejde
og
kategorisere:
skabe orden i deres omverden
på,
som
hjælper
"mine familiekonstellationer'
i
fædre, mødre, søskende,
bedsteforældre”,
+
.
På
den
dyrearter
”min
kat, hund, ko,
giraf',
i
boformer i
vores
gård,
vores
hus,
vores/mit
værelse,
min
skole,
mit
supermarked
osv.).
måde
bliver
omverdensindtryk
håndterbare
at
navigere
i,
samtidigt
med
at
billedudtrykkene bidrager
til det
kulturfællesskab børn
deler med voksne.
udtryk
for
følelser
knyttet
til
det
vigtige
i
livet
gvæden
ved at
lege,
tristheden
over
at
mangle legekammerater, nysgerrighed
efter
at
følge
sin
usynlige
ven,
spændingen
ved
at
kravle lidt
længere
op
i
træet,
stoltheden
ved
at
hjælpe
den voksne med rive
i
haven,
selvtilliden ved
at mestre
en
færdighed
i
at
cykle
til skole.
Børnene
finder
en
form og
et
-
I! billedkunst lærer eleverne at blive
bedre til
give erfaringer
form
og
udtryk
gennem
det
sprog
de allerede
kender: billedets sprog.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0224.png
Hvis
et
professionelt arbejde
med
at
udvikle
mulighed
for
skabe
mening, udtrykke sig
og
elevernes
billedsprog
sættes
er
kommunikere. I 1. klasse
pause 1.
klasse,
fratages
de
der
lang
tid
til,
at:
man
kommer
i
på
i
nærheden
af
at
kunne mestre det skrevne
sprog
til
at
skabe
mening
med.
Udvikling
andre
fag
af
en
billedfaglig værktøjskasse
er en
forudsætning
for
at
kunne
arbejde praksisfagligt
i
mening
gennem
udtryk
og
form skal de kunne
bruge billedsprogets værktøjskasse.
Dette
gælder
både
inden for
billedkunstfagets
rammer,
og det
gælder
når
faget
er
på arbejde
andre
fag.
Værktøjskassen
består
af
kendskab
til og
mestring
af
materialer,
udtryksmedier
og
metoder,
den
består
af
kompetence
i at
undres,
eksperimentere
og
turde.
Værktøjskassen
etableres i
et
billedværksted
med
plads
til at
eksperimentere
med
materialer,
stimulere
håndens
klogskab
med 3D formater
som
ler,
der
giver rumlig
forståelse,
arbejde
i
store
formater,
øve
hånden
i
bruge forskellige
redskaber,
blive udfordret af
smartboardets
adgang
til
en
bred visuel kultur. Der
er
læring
i
at
være
i et
faglokale,
som
tilbyder
andre
arbejdsformer
end
hjemklassen. Værktøjskassen
skal udvikles
i
faget
for
at
kunne virke
som
praksisfaglig
dimension
i
andre
fag.
Billedværkstedet
som
fysisk
ramme
skaber
plads
til
at
afprøve
og
konkretisere:
1...
nye
forestillinger
om
verden med
fiktive
scenarier
”hvordan
er
det
at
bo i
rummet
eller
på
månen
stimulering
af
fantasi,
2.
sammenstillinger
af kendte
fænomener
til nye
”hvad
nu
hvis
min
bamse havde
vinger
og
kunne
flyve”
praktiserer
kreativitet
3.
hitter-på-noget-aldrig-prøvet-før
”kunne
jeg
mon
lave
en
maskine,
der kan
hjælpe
med
at
rydde op”
påbegynder
innovation
—
—
For
at
børn
kan
skabe
-
—
eksempler på
1)
fantasi,
2)
kreativitet
og
3)
innovation
er
ikke alene skolens
langtidsinvestering
i
skabelse
af
et
dueligt
arbejdsmarked
og forberedelse af
medborgerlig deltagelse,
det
er
også
en
her-og-nu-
nødvendighed
for
at
kunne trives og
mestre
sin
deltagelse
i
hverdagslivet.
De
tre
Kontinuerlig
faglig
undervisning
En ubrudt
i
billedfremstilling
er
et
værn
mod
billedmanipulering
undervisning
i
at
lære
at
blive bedre til
at
skabe billeder
selv,
er en
forudsætning
for
at
navigere
i
de massive
billedindtryk,
børn får
via
digitale
skærme. At
få
erfaringer
med visuelle
og
æstetiske virkemidler i
fremstillingen
af for
eksempel
at
male
et
selvportræt, giver
børn
førstehåndserfaringer
med,
hvordan
munde,
øjne,
kinder,
hår
kan fremstilles
på
forskellige
måder. På
sigt
vil
kontinuerlige
erfaringer
med
at
bruge
og
forstå visuelle
virkemidler
være
et
værn
mod
at tro
på
manipulere(n)de
billeder
eller
deep
fake
videoer,
fordi
man
selv
har
erfaringer
med,
at
visuelle
udtryk
er
noget,
der kan ændres i det
uendelige.
Dette
gælder
både
de virkemidler
man
magter
i 1.
klasse og
kan
tage
med
sig
som
erfaring
på
sin videre færd
på
kommende
klassetrin.
Sandsynligheden
for
at
lykkes
med kunne
håndtere
skærme
er
større,
hvis
digital myndighed
baseres
på
egen
mestring
af
billedfremstillingens
visuelle virkemidler end alene
på
ydre
forbud:
der
er
altid
endnu
et
manipuleret
billede,
der
finder
vej
til
vores
skærme.
Jeg
anmoder
forligspartierne
om
at
genoverveje
forslaget
og
bibeholde billedkunst
i
1. klasse.
Venlig
hilsen
Mie
Buhl, Ph.d.,
Professor
i
visuel
Institut
for
kommunikation
og
kultur,
it
og
læringsdesign
Director of
Research Center Visual Studies
and
Learning Design
(VILD).
www.vild.aau.dk
Universitet
psykologi, Aalborg
mib&Qikp.aau.dk
Tidligere:
folkeskolelærer
i
billedkunst,
billedskoleleder af kommunal billedskole
lektor
på
læreruddannelsen
i
billedkunst
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0225.png
Høringssvar
Musiklærerforeningen
Musiklærerforeningen
er
bekymrede
over
frafaldet
af
fuld
kompetencedækning
i
indskolingen.
I
kraft
med
flere
timer
med
mulighed
for
musikvalgfag
i
udskolingen
samt
mangel på
musiklærere
på
landets
skoler,
skaber det
en
bekymring
at
afskaffe den
fulde
kompetencedækning
i
musik
i
indskolingen,
da det
vil
medføre
flere
u-uddannede
musiklærere i de
vigtige
indskolingsår.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0226.png
VO
Børne og
Red
Barnet
undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220
København
K
København,
27.
juni
2024
Høring
over
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Undervisningsministeriet
har ved e-mail
af 31.
maj
2024 anmodet
om
Red Barnets eventuelle
bemærkninger
til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram. Høringen
vedrører
to
lovudkast:
Børne- og
1...
2.
Lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre
love
(Folkeskolens kvalitetsprogram
m.v.)
Lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen
(Mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7.
klasse-
trin).
Red Barnet har
1.
følgende
bemærkninger
lovudkastene:
til
lov
om
Lovforslag
om
ændring
af
lov
om
folkeskolen,
love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
erhvervsuddannelser og
forskellige
andre
Fornyelse
og
slankninq
af folkeskolens
læreplaner
Red Barnet
ser
positivt
på
intentionerne
om
at
forny
og
slanke
folkeskolens
læreplaner
med henblik
på
at
give
underviserne
større
fleksibilitet og bedre
mulighed
for
at
tilrettelægge
undervisning,
der
understøtter
elevernes
motivation,
skoleglæde
og
trivsel. |
vores
trivselsindsatser
på
landets skoler
er
det
vores
gene-
relle
oplevelse,
at
lærerne
er
pressede
ift.
at
skulle
løfte
de
mange
bundne
mål.
Opgaven
løftes
til tider
på
bekostning
af
tid,
der kunne
bruges
på
at
understøtte
elevernes sociale og emotionelle behov i
klasserne.
Red
Barnet
anbefaler,
at
ekspertgruppen
for
fagfornyelse
har
skærpet
fokus
på
at
sikre,
at
de
mål,
der
understøtter elevernes
sociale
færdigheder, rettighedskendskab
og
digitale
kompetencer,
består.
Derudover anbefaler
vi,
at
Sundheds- og
Seksualundervisnings
og Familiekundskab
(SSF)
bevares,
når
ekspertgruppen
skal
vurdere,
om
og
hvordan
de
obligatoriske
emner
og
tværgående
temaer
skal
indgå
i
fagplanerne.
skoledage
og afskaffelse af understøttende
undervisning
Red Barnet
bifalder den
øgede mulighed
for
at
afkorte
skoledagen.
Det
er
afgørende
for børns
alsidige
udvikling
og
trivsel,
at
der
er
plads
i
hverdagen
til
fritid med
mulighed
for
leg,
bevægelse,
fordybelse
og
Frihed
til
kortere
selvbestemmelse.
Red Barnet kan
desuden
bakke
op
om,
at
skolerne får
øget
frihed lokalt
til
at
beslutte,
banken skal
bruges
til
initiativer såsom
to-voksen-ordninger, holddeling,
aktiviteter og
om
timerne
i time-
ling
af skolens
personale.
sel.
Red
Barnet
er
er
Flere af disse
kompetenceudvik-
initiativer understøtter børns
faglige-
og
alsidige
udvikling
og
triv-
Red
Barnet
dog bekymret
for,
om
de
mange initiativer kan dækkes
af skolernes
timebank. Herudover
bekymret
for,
at
afskaffelsen
af
understøttende
undervisning betyder,
at der bliver
mindre
Red
Barnet
Telefon
35 36 55 55
Gammel
Kongevej
60
1850
redbamet&redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet
—
altid
på
børnenes
side
Frederiksberg
C
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0227.png
tid
og
mulighed
for
at sætte
fokus
på
klassens trivsel.
Endelig
er
Red Barnet
tildeles de
fornødne
ressourcer
til
at
styrke
skolernes
fritidstilbud.
bekymret
for,
om
der
lokalt
Afskaffelse
af
krav
om
den
obligatoriske projektopgave
at
i 9.
klasse
Red
Barnet
finder
det
Den
problematisk
fjerne
kravet
om
projektopgaven.
obligatoriske projektopgave
i
9. klasse
giver
eleverne
mulighed
for
fordybelse
i
en
problemstilling,
som
de selv
er
med til
at
vælge.
Eleverne har endvidere
mulighed
for
at
arbejde
sammen
i
grupper.
Det,
at
eleverne selv
er
med til
at
vælge
deres
problemstilling
i
projektopgaven,
er en
central
del
af
læringspro-
cessen
og
hjælper
til at
øge
motivation. Den nationale
trivselsmåling
viser,
at
elevers trivsel
inden for
om-
rådet ”støtte
og motivation”
er
markant
lavere,
end det
ses
inden
for de
øvrige
trivselsindikatorer.
Den for-
dybelse,
som
det
projektorienterede arbejde lægger
op
til,
styrker
både
elevernes
læring
og
relationerne i
klassen.
Red Barnet
anbefaler
derfor,
at
man
bibeholder kravet
om en
obligatorisk projektopgave
i
9.
klasse.
digital
kommunikation
Red Barnet
ser
særdeles
positivt på
forslaget
om
at
udvide
bestemmelsen i
&
44,
stk.
2,
nr.
4,
om
at
sko-
lebestyrelsen
skal
fastsætte
samarbejdet
mellem
skole
og
hjem
og
digital
kommunikation i den
forbin-
delse. I
vores
indsatser
på
skoler
oplever
vi i
stigende grad,
at skoler
efterspørger
vejledning
til
samarbej-
det med
forældre
herunder
også
den
digitale
kommunikation.
Skolebestyrelsernes mulighed
for
at
fastsætte
retningslinjer
herfor
bør
derfor
tydeliggøres.
—
Principper
for
brug
af
Red Barnet anbefaler
mellem skole
og
Ret
til
at
samtidigt,
at
der udvikles
vejledende retningslinjer
for
hjem,
som
skolebestyrelserne
kan læne
sig
op ad.
den
digitale
kommunikation
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtalen
Red Barnet
ser
positivt
på forslaget
om
at
styrke skolebestyrelsens
indflydelse,
men
finder
det
problema-
tisk,
at retten
til
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen
alene
gives
til
forældrerepræsentanten
i
skolebesty-
relsen,
fremfor
at
udvide retten til
også
at
gælde elevrepræsentanten
og
dermed sikre
elevinddragelse
og
elevernes
perspektiver
på
hvordan
skolen kan udvikles
og
forberedes.
Red Barnet
anbefaler,
at retten
til
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen
udvides til
også
at
gælde
elevre-
præsentanten.
Teknoloqiforståelse
ny
faglighed
i
folkeskolen
Red
Barnet
bakker
op
om,
at
teknologiforståelse
bliver
en
ny
faglighed
i
folkeskolen
i
lyset
af,
at
man
i
den
politiske
aftale
valgte
ikke
at
gøre
teknologiforståelsesfaget
obligatorisk
for
landets
folkeskoleelever,
som
-
som
Red
Barnet,
Danske
Skoleelever
m.fl.
tidligere
har
anbefalet.
væsentligt,
at
det
sikres,
at
alle
børn
kontinuerligt
får viden og
handlekompetencer
til
at
begå sig
i
en
digitaliseret
hverdag.
Red
Barnet anbefaler
derfor,
at
teknologiforståelse
integreres
i
fagene
på
alle
klassetrin
i
grundskolen,
og
at
faget integreres
i
en
lang
række
fag.
Udover
dansk
og
matematik
kan
tek-
nologiforståelse
fx
integreres
i
fag
som
natur/teknologi,
kristendomskundskab, historie,
samfundsfag,
bio-
logi,
idræt
og
billedkunst. Derudover vil
det
være
særdeles
relevant at
integrere faget
i emnet
sundheds-
og
seksualundervisning
og
familiekundskab.
Det
er
teknologiforståelsesfaget
formuleres
bredere,
end
det
er
tilfældet
i
formålsbe-
skrivelsen
og
kompetencemålene
for
forsøgsfaget
fra 2018-2021. Konkret anbefaler
Red
Barnet,
at
der i
faget
indskrives
emner
og
vinkler,
der
har
betydning
for
børn og unges
trivsel. Det
gælder
bl.a.
emner
som
digital
mobning,
demokratisk
deltagelse, digitale
fællesskaber,
selvfremstillinger, beskyttelse
af
pri-
vatliv,
digitale
krænkelser,
sammenligningskultur,
søvn
og
hensigtsmæssige
mobilvaner
mv.
Red
Barnet
Red
Barnet
anbefaler,
at
Vo
Red Barnet
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0228.png
vil i den
forbindelse henvise til
projektet
On,
hvor Red
Barnet,
Medierådet
for
Børn
og
Unge,
Børns Vilkår
og Center
for
Digital
Pædagogik
sammen
har udformet
syv
principper
for
digital
dannelse.
Principperne
kan
med
fordel
anvendes i
udviklingen
af
teknologiforståelsesfaget.
Red
Barnet står
til
rådighed
i udviklin-
gen
af
fagligheden,
herunder
også
til
en
eventuel
uddybning
af
de
syv
principper
for
digital
dannelse.
at det
sikres,
at
lærere
og andre
relevante
fagpersoner
i folke-
skolen uddannes og løbende efteruddannes
i
at
undervise i
faget.
Red
Barnet står
til
rådighed
for
at
bi-
drage
til
udviklingen
af
opkvalificeringsforløb
til
fagpersoner.
anser
som
Red Barnet
det
helt
afgørende,
Lettelse
af
prøvetrykket
i
folkeskolen
ser
prøvetrykket
i
folkeskolen. Børn og unge
oplever
i
dag
et
stort
præstationspres.
Nedsættelsen af antallet af
afgangsprøver
kan
være
med til
at
lette
ydre
pres
på
de
unge og
dermed
have
en
positiv betydning
for deres
generelle
trivsel.
positivt
på,
at
Red
Barnet
lovforslaget
letter
Præcisering
qives
til hele
klassen
Red
Barnet
bakker op
om
den
foreslåede
præcisering
af
regler
med henblik
på
at
muliggøre
støtte til hele
klassen og ikke
kun til
det
enkelte barn. Vi ved fra
vores
mangeårige arbejde
på
trivsels-
og mobbeområ-
det,
at
indsatser
og
tiltag
der
knytter sig
til hele klassen
og
har
fokus
på,
at
alle skal
have
en
værdig plads
regler
af
med henblik
på
at
støtte kan
i
fællesskabet,
er
dem,
der virker.
en
Red
Barnet
anbefaler,
at
støtte
tildelt
klasse
altid skal
omfatte
sparring
og
vejledning.
er
Derudover
anbefaler
Red
Barnet,
at
støtten kan
det
ikke kun
2.
er
tildeles,
når
et
klassefællesskab
i
mistrivsel,
således
at
det enkelte
barns
om
mistrivsel,
der kan
udløse
støtten.
om
Lovforslag
setrin).
Red Barnet
er
ændring
af
lov
folkeskolen
(mulighed
for
at
give
karakterer
på
6.
og
7. klas-
bekymret
for
forslagets
mulighed
for
at
give
elever
på
6.
og
7. klassetrin
karakterer,
da
det
i
høj grad
kan
øge
elevernes
oplevelse
af
præstationspres
og mistrivsel.
Forskning
har
vist,
at
effekten
af
at
give
karakterer
på
6.
og
7. klassetrin
generelt
er
dårligere faglige
præstationer
og
forringede
chancer
for at
gennemføre
en
ungdomsuddannelse.?
Vores
bekymring
vedrører
især de
elever,
der klarer
sig
dår-
ligere
fagligt,
da lave karakterer kan have
betydning
for
motivationen for
at
gå
i
skole. Risikoen
er
altså,
at
karaktergivning
i
6. og
7. klasse vil
stigmatisere
og
marginalisere
eleverne.
kontrapro-
duktivt
at
have
fokus
rettet
mod karakterer i
stedet for
på
den enkelte
elevs
læreproces
og
læringsud-
bytte.
Vi
støtter
op
om
forslaget
om,
at
det
undervisende
personale
skal
arbejde
med
løbende
at
evaluere
elevernes
udbytte
af
undervisningen,
og
at eleverne skal
modtage
en
skriftlig
eller
mundtlig
feedback og
på
den
måde får
en
udtalelse
vedrørende
deres
præstation.
mener
være
I
Red Barnet
vi,
at
der
bør
gives
så få
karakterer
som
muligt
til
børn,
da
det
kan
Red
Barnet
står
til
Tashi
Med
rådighed
ved
ønske
Andersen,
taanØredbarnet.dk
hilsen
om
uddybelse
af
ovenstående.
Kontakt
politisk
seniorkonsulent,
venlig
>
1
2/4
dl
ohanne-Schmidt
Nielsen,
generalsekretær
Alli
Kapp,
Does
grading
affect educational
attainment?
A
longitudinal
study,
p.
302-232,
6.
januar
2015.
VO
Red Barnet
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0229.png
sa
PP
I
Navarro
Hammer
1
0
I
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
19kontorærigsrevisionen.dk
17.
juni
2024 08:20
DEP
-
AAR
JK;
Rosa Navarro
Hammer
-
Høringssvar
Opfølgning
Afmærket
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
mv.
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
AppServerName:
Document!iD:
DocumentisArchived:
esdh-buvm-pb360
24/12472-102
-1
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har den
31.
maj
2024 sendt
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
mv.
i
høring.
Ministeriernes
101
af
forpligtelse
til
at
høre
Rigsrevisionen
er
fastlagt
af
rigsrevisorloven, 88
7
og
19/01/2012)
og
angår
revisions-
og/eller regnskabsforhold,
der kan
have
betydning
(Lovbekendtgørelse
for
Rigsrevisionens
10
nr.
opgaver.
Vi har
eller
gennemgået lovforslaget
og kan
konstatere,
at
det ikke
omhandler
andre
offentlige
virksomheder,
der
revideres af
Rigsrevisionen.
yderligere.
revisions- eller
regnskabsforhold
i
staten
Vi
har derfor ikke
behandlet
henvendelsen
Med
venlig
hilsen
Mette E.
Matthiasen
Specialkonsulent
w
FOLKETINGET
RIGSREVISIONEN
Landgreven
4
DK-1301
København
K
Tlf.
Dir.
mem
&
+45
33
92
84 00
+45 33 92 85 73
rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs
om
Rigsrevisionens behandling
af
personoplysninger
her
Fra:
Rosa
Navarro
Hammer
<Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk>
maj
2024 14:45
Til:
info&æ&adhd.dk;
Advoksamfundet
<samfund&advokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen
<astÆast.dk>;
Ankestyrelsen
<astQast.dk>; aeQae.dk;
ATP
<poteQatp.dk>;
astra&astra.dk;
kontore&autismeforening.dk;
Styrelsen
for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
<starØstar.dk>; buplæbupl.dk;
lederforeningen&Ebupl.dk;
ptmÆboernenesbureau.dk;
bkfæbkchefer.dk;
Børnerådet
<brdæbrd.dk>;
bfæboernesagen.dk; bvæbornsvilkar.dk;
info&cepos.dk; ceveaØcevea.dk;
Danmarks
Fiskeriforening (mail) <mailædkfisk.dk>; difædif.dk; difædlf.org;
info&privateskoler.dk;
dstædst.dk;
formandædanmarksvejlederforening.dk;
da&da.dk;
info&æblind.dk;
dcum&Ædcum.dk;
Dansk
Erhverv
(høring)
<hoeringssagerædanskerhverv.dk>;
drcÆædrc.ngo; dfsædfs.dk; dhfædhf-
1
Sendt:
31.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0230.png
REU
Rådet
for de
grundlæggende
Erhvervsrettede
Uddannelser
Børne-
og
Undetvisningsministeriet
Rådet
for de
Grundlæg-
Frederiksholms
Kanal
25
1220 København
K
gende
Erhvervsrettede
Ud-
dannelser
(REU)
(Sendt
pr.
e-mail til:
aarjk(d&uvm.dk)
Rådssekretær
Per
Pagh
Aarestrup
Frederiksholms
Kanal
25
Grundlæggende
(REUs)
høringssvar
vedr.
udkast
kvalitetsprogram
Børne- og
nævnte
Rådet for de
Erhvervsrettede Uddannelsers
til
1220
København
K
forslag
til
lov
om
folkeskolens
Tlf
3392 7332
e-mail:
reu(duvm.dk
Undervisningsministeriet
lovforslag
i
høring
i
REU.
på
rådets
har
ved brev
31.
maj
2024
sendt
28.
juni
2024
REU
behandlede udkastet
møde den
21.
juni
2024 og har føl-
gende
bemærkninger
hertil:
REU
bakker op
om
lovforslagets hensigt
ift.
at
fremme
en mere
motive-
rende
skoledag
gennem
praksisfaglighed
i
folkeskolen,
og
at
”Aktiviteter,
der
kobler
praktisk
og teoretisk
fordybelse,
er
nødvendige
for
nogen og
gode
for alle”.
REU
Derfor
mener
også,
at
praksisfaglighed
bør udbredes
som
et
mere
grundlæggende
element
i
folkeskolen
i
stedet for
primært
at
være
henvist
til
udskolingens
valgfag.
Praksisfaglighed
bør
integreres
som
et
aspekt
i
fagenes
kerne,
og
det bør
betones,
at
det har
en
værdi
i
sig
selv,
som
ikke
står
i
modsætning
til
boglige færdigheder.
REU
ser
formålet
med
prakti-
ske
fag
og
praksisfaglighed
i folkeskolen
som
værende bredere
end
at
få
flere
unge til
at
søge
ind
på
en
erhvervsuddannelse.
Praksisfaglighed
knytter
sig
også
til alle elevers almene
dannelse,
og
det
kan
være
medvir-
kende
til
at
sikre,
at
skolens
undervisning
passer
til flere elever.
dog
positivt,
at
der
i aftalen
er
fokus
på
at
sikre
bedre
faglokaler
til
praktiske valgfag,
og
hvordan
valgfagene
kan
udvikles
i
samarbejde
med
erhvervsskoler.
Dertil
kommer,
at
det
er
centralt,
at
arbejdet
med
fagfor-
nyelsen
sker med
et
reelt blik for
øget
praksisfaglighed
i
de
enkelte
fag,
ligesom
det
er
vigtigt
for
en
succesfuld
implementering
af
obligatorisk
er-
hvervspraktik
og
juniormesterlære,
at
arbejdsmarkedets
behov
inddrages.
Det
er
Juniormesterlære
kontinuerligt
ar-
bejde
for,
at
alle børn trives
og
lærer
i
folkeskolen.
Juniormesterlæreord-
ningen
må
ikke
blive folkeskolens
løsning
for
elever,
der kan
være
svæ-
rere
at
rumme
i klassen
socialt eller
fagligt,
eller
som er
skoletrætte.
REU
mener,
at
være
folkeskolen skal
for alle
børn
og
vigtigt,
at
rammerne
for
ordningen
ikke
bevir-
ker,
at
der
kommer
uheldige
incitamenter
til,
at
nogle
elever
vil blive eks-
kluderet af
klassefællesskabet
for i
stedet
at
være
i
juniormesterlære.
Det
REU
bemærker,
at
det
er
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0231.png
kan
have den
udskolingen
kommer
til
at
bestå
af
ordinære
klasser og
juniormesterlæreklasser,
som
kan
som
kan
blive
oplevet
som
”specialklasser”.
Dette
vil
ikke
tale
erhvervsuddannelserne op,
som
det
at
konsekvens,
ellers
ønskes.
uhensigtsmæssig
italesættelse af
erhvervsuddan-
nelserne,
som
ministeriet
formulerer
i
sin
tilgang
til
juniormesterlære
ved
at
se
ordningen
som
et
tilbud
til
elever,
som
”overvejer
at
påbegynde
en
er-
hvervsuddannelse,
og
som
oveni
oplever
at
være
skoletrætte”,
Sigtet
for
en
skoletræt
elev
skal
ikke
nødvendigvis
være
en
ungdomsuddannelse
umiddelbart
ef-
at
er
en
REU
mener,
det
ter
en
folkeskolen.
I
det
tilfælde
kan FGU
krævende
være
et
relevant
tilbud.
EUD
er
uddannelse,
der
ikke
alene
bør
kobles
med
skoletrætte
ele-
vet.
REU
på
adgangskravene
til
er-
hvervsuddannelserne
for
elever,
der kommer fra
juniormesterlære.
Det
er
afgørende
for
erhvervsuddannelsernes
attraktivitet,
at
der holdes
et
fag-
ligt højt
niveau.
Det
er
ligeledes
ikke
hensigtsmæssigt,
hvis elever kan
op-
tages
på
en
erhvervsuddannelse uden
at
have
et
tilstrækkeligt grundlag
for
senere
at
bestå
overgangskravene,
herunder
fx
ift.
engelsk
og
fy-
sik/kemi.
Rådet
mener
derfor,
der
bør sikres
ordentlige
vilkår
for,
at
ele-
mener
heller
ikke,
at
man
skal slække
juniormesterlæreordningen
kan
tage
evt.
optagelses-
og
over-
gangsfag
i
forbindelse med deres
optag
på
erhvervsuddannelse
ver
fra
tydelighed
i
arbejdsmiljøreglerne
ift.,
hvad
ele-
verne
i
juniormesterlære
må
arbejde
med,
herunder
regler
for
alenear-
bejde, betjening
af
maskiner,
brug
af
kemikalier
mv.
Det
kan f.eks.
gøres
ved indskrive
juniormesterlære
i
bekendtgørelsen
om
unges
arbejde
på
en
måde,
som
understøtter
elevens
mulighed
for
at
prøve
kræfter
med
arbejdet
på
arbejdspladsen
på
en
forsvarlig
måde.
Dette
er
ligeledes
rele-
vant at
præcisere
for
elever,
der
deltager
i
juniormesterlære
på
en
uddan-
nelsesinstitution.
Derudover,
bør
der
sikres
afgørende,
at
juniormesterlæreordningen
ikke i
væsentlig
grad
må
begrænse
eleverne
i
deres
uddannelsesmuligheder.
Juniormester-
læreordningen
bør derfor ikke forhindre
adgang
til
erhvervsuddannelser
eller
til
en
evt.
ny
ungdomsuddannelse.
er
For
REU
det
Slutteligt
bemærker
REU,
at
det
er
uklart,
om
eleverne i
juniormesterlære
er
fritaget
fra
obligatorisk erhvervspraktik,
men
dette bør
præciseres.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0232.png
Obligatorisk
erhvervspraktik
REU
noterer
sig,
at
der med indførslen
obligatorisk
erhvervspraktik
i
løbet
af 7.-9. klasse
må
forventes
en
markant
stigning
antallet af
er-
i
hvervspraktikanter
ift.
i
dag.
REU
finder det
afgørende
for initiativets
succes,
at
der etableres
gode samarbejdsrammer
ude
i
de
enkelte kom-
muner
og
med
arbejdspladserne
og
at
arbejdspladserne
selvfølgelig
medvirker
på
frivillig
basis.
—
af
Teknologiforståelse
teknologi
er en
grundlæggende
del
af
elevernes fremtid
og
arbejdsliv.
Når
teknologiforståelse
alene
indarbej-
des
i
eksisterende
fag
samt
udbydes
som
et
nyt
femte
toårigt
valgfag
ud-
i
skolingen,
er
det derfor
også
vigtigt
at
sikre
opkvalificering
af
lærerne,
så
de
er
i
stand
til
at
undervise
eleverne i
faget
på
et
højt
niveau.
Der
henvises
derudover
til
Forståelse og
anvendelse
af
moderne
organisationernes
selvstændige
høringssvar.
Venlig
hilsen
Stina
Vrang
Elias
Formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0233.png
Ss
KC
LE
'
Skole og Forældre
Ci
FC
Ȯ LD R =
Børne-
og
Valdemarsgade
8,
2.
sal
1665
København V
Tlf.
3326 1721
post&skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
Undervisningsministeriet
Departementet
aarjkæuvm.dk
rosa.navarro.hammer(duvm.dk
Dato:
28.
juni
2024
Høringssvar
til
udkast til
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Skole
og
Forældre
Vi bakker
takker
op
om
for
invitationen til
at
afgive høringssvar.
generelt
intentionerne
og
de
foreslåede bestemmelser og fokuserer
i
det
som
følgende
på
de steder i
lovforslagene,
vi
har
særlige
kommentarer til.
Afskaffelse af
centralt krav
I
om
motion
og
bevægelse
lovforslagets
punkt
62
står
der,
at
der
skal
indføjes
et
nyt pkt.
3 i
folkeskolelovens
&
44 med
ordlyden
”Skolebestyrelsen
kan
endvidere fastsætte
principper
for motion
og
bevægelse
i
undervisningen.”
Denne
tilføjelse
er
uheldig,
fordi den risikerer
at
skabe usikkerhed
om
skolebestyrelsens
generelle
adgang
til
at
formulere
principper
for
skolens virksomhed. Den
almindelige
forståelse
af
gældende
lov
er,
at
skolebestyrelsen
skal fastsætte
principper
for
skolens virksomhed
og
herunder
som
minimum
for
de
principområder,
der
er
oplistet
i
&$
44,
stk. 2.
At
tilføje
et
stk.
3,
som
siger,
at
skolebestyrelsen
kan
formulere
principper
for
motion
og
bevægelse
i
undervisningen, tilføjer
således
ikke
noget nyt
udover
at
det
giver næring
til
den
misforståelse,
at
skolebestyrelsen
ikke kan formulere
principper
for
noget,
som
ikke
fremgår
eksplicit
af folkeskoleloven. Det
er
meget uheldigt.
—
Skole og
Forældre
foreslår
derfor,
at
bestemmelsen til
man
enten
sletter
bestemmelsen,
eller at
8
44,
bestyrelserne
at
man
til
at
principområdet obligatorisk,
hvilket vil
fastsætte
princippet. Og
hvis
ingen
af de
forslag
kan
imødekommes,
princip
for
stk. 2
og gør
flytter
styrke hensigten
man
om
at
få
vil vi
opfordre
til,
at
det skrives
ind i
lovens
bemærkninger,
at
bestemmelsen
gør
skolebestyrelsen opmærksom
på,
kan fastsætte
et
at
har
mulighed
for
bevægelse
og
kommunikation,
ligesom
skolebestyrelsen
i
øvrigt
fastsætte
principper
for ethvert
område
af skolens
virksomhed,
når
skolebestyrelsen
finder
det
påkrævet.
Ret til at
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtalen
Skole
og
Forældre
bifalder
forslaget
om
at
give skolebestyrelsen
som
en
relevant
part
ret
til
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen.
Formuleringerne
i
lovforslaget
er
dog uhensigtsmæssigt
stramme,
når
der
konsekvent
tales
om
skolebestyrelsens
repræsentant
i ental. Med
de
formuleringer
vil
bestemmelsen
i
nogle
for
skolebestyrelsens
deltagelse,
da
man
allerede har
etableret
en
praksis
skoleudviklingssamtalerne,
hvor
flere
repræsentanter
fra
skolebestyrelsen deltager
i
samtalen.
forslaget
ændres,
så
der kommer
der
kommer
til at
til at
stå ”Mindst en”
i stedet for
kommuner
indskrænke
Skole og
Forældre
foreslår
derfor,
at
”en”,
eller subsidiært
skal
at
bemærkningerne
ændres,
så
stå,
at
kommunalbestyrelsen
forældrevalgt
repræsentant
for
skolebestyrelsen
at
deltage
i
de
årlige
skoleudviklingssamtaler,
og
at
skolebestyrelsen
selv
vælger
hvilket eller hvilke af de
forældrevalgte
medlemmer,
den vil
lade
sig
repræsentere
af.
tilbyde
en
mindst
LANDSORGANISATION
FOR
FORÆLDRE
I
FOLKESKOLEN
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0234.png
Skole og
Forældre
ser
frem
til
at
fortsat
at
bidrage
er
til
udviklingen
af ministeriets
vejledningsmateriale
til
skoleudviklingssamtalen,
hvor der blandt andet
behov for
vejledning
til kommunerne i
det
opfølgende
arbejde.
Afskaffelse
af centralt krav
Det
er
om
oplagt
at
gøre
det til
en
lektiehjælp
og
faglig fordybelse
lokal
beslutning,
hvorvidt
skolen skal
tilbyde
lektiehjælp
og
faglig
om
fordybelse.
Skole og
Forældre bakker derfor
op
bestemmelsen.
Afskaffelse af understøttende
undervisning
Skole og
Forældre støtter intentionen
om
at
give
mere
frihed
til
skoler til
at
afkorte og
tilrettelægge
skoledagen
ud
fra
lokale
forhold og
hensyn. Og
det
er
godt,
at
skolens leder
skal indhente
en
udtalelse
fra
skolebestyrelsen,
inden
ansøgning
om
at
reducere
undervisningstiden
sendes
til
kommunalbestyrelsen.
Men det
er
modsætningsfyldt
på
den
ene
side
at
sige,
at
frigivne
ressourcer
kan anvendes til
indsatser,
der
styrker
kvaliteten i
undervisningen
i
fagene,
når
der
på
den anden side
samtidig
åbnes
op
for,
at de
samme ressourcer
kan
bruges
til
at
finansiere
øget
åbningstid
i
skolens
skolefritidsordning
eller
endda
også
fritidstilbud
uden
for
skolen. Den sidste
mulighed,
som
loven her
åbner
for,
risikerer
at
dræne skolen
for
ressourcer.
Det
er
derfor
vigtigt,
at
kommunalbestyrelsen
sikrer
rammer
og
ressourcer
til
tilstrækkelig bemanding
til bl.a.
to-voksen-ordninger.
Skole
og
Forældre bifalder i
øvrigt,
at
skolebestyrelsen
skal fastsætte
principper
for
skolens
anvendelse af den tid
og
de
ressourcer,
der
indgår
i skolens timebank.
Ny
timetalsfordeling
Skole
og
Forældre støtter intentionen
den
om
at
undgå,
at
skoledagen
bliver
for
lang,
Vi finder
således
men er
ikke
enig
i
prioritering,
der
ligger bag ændringerne
i
timetalsmodellen.
af
på
1. klassetrin
meget
uheldigt.
Vi
anser
faget
for
at
være
en
stadig stigende brug
af visuelle virkemidler i enhver
kommunikation,
som
børnene
møder,
og
ikke
mindst
fordi,
vi
finder det
vigtigt,
at
børns
fantasi og
kreativitet
styrkes
løbende og
har
rum
til
udfoldelse i skolen. Det
er
således
positivt,
at
lovforslaget
vil
gøre
det
muligt
for elever i
udskolingen
at
vælge
billedkunst
som
valgfag,
men
samlet
set
en
dårlig
handel
at
afskaffe
faget
i 1.
klasse,
hvor
det
bryder
kontinuiteten i
læringen
fra
børnehave,
børnehaveklasse
og videre i skolen.
Forligskredsen
kunne
overveje
i stedet
at
tage
de
30
timer
på
1.
klassetrin fra det
meget
store
minimumstimetal
i
dansk.
Flere
afskaffe billedkunst
forslaget
om
at
vigtigt
i
betragtning
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen
om
praktiske fag
og
større
valgfrihed
i
udskolingen,
og
teknologiforståelse
indføres
som en
ny
faglighed
i folkeskolen. Vi finder det
dog problematisk,
at
lovforslaget
ikke forholder
sig
til,
hvordan elever
er
stillet ikke mindst i forhold til
prøven
i
faget,
forslaget
—
Skole og Forældre
bifalder
flere
at
som
er
afgørende
i forhold til
at
bestå folkeskolens
ikke kan
afgangseksamen
valgt.
—
hvis de
kommune,
som
tilbyde
det
valgfag,
eleven har
Det
bør
flytter
til
præciseres.
en
anden skole
eller
Principper
for
brug
af
digital
kommunikation
Forslaget
om
at
udvide bestemmelsen i
&
44,
stk.
2,
nr.
4
til,
at
skolebestyrelsen
skal fastsætte
er
principper
for
samarbejdet
mellem skole
og
hjem
og for
digital
kommunikation i den
forbindelse,
godt.
Skole og Forældre
opfordrer generelt skolebestyrelserne
til
også
at
forholde
sig
til
kommunikation
i
skolens
princip
for
samarbejdet
mellem skole
og
hjem.
Vi bakker
derfor
op
om
forslaget
med de
formuleringer,
bestemmelserne
er
givet.
Repræsentation
af
det lokale erhvervsliv
mv.
i
skolebestyrelsen
Det
er
godt,
at
ordningen
med
repræsentanter
for det lokale
erhvervsliv,
lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale
foreninger
i
skolebestyrelsen
med
forslaget
fastslås
som
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0235.png
en
mulighed
for
alle
beslutte,
om man
skolebestyrelser,
og
at
det med
forslaget
bliver op til
skolebestyrelserne
vil
rekruttere
og
udpege
sådanne
repræsentanter
til
skolebestyrelsen.
at
Muligheder
for
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
om
Skole og
Forældre har ikke et
ønske
den
foreslåede
at
indføre
standpunktskarakterer
på
lavere klassetrin. Men
6.
og
7. klassetrin kræver
ordning,
hvor
indførelsen
af
karaktergivning
på
enighed
mellem
skolens leder
og
forudsætter,
at
skolebestyrelsen,
er
udmærket. Det
er
også
formildende,
standpunktskarakteren
skal
ledsages
af anden feedback til
eleven.
udskolingen
om
at
lovteksten
Juniormesterlære
i
Skole og Forældre
bakker
op
alternativ for elever med
den
nye
ordning
med
juniormesterlære,
i skole
og
som
vi
tror
kan
være
et
godt
meget
lav motivation
for
at
gå
tage
en
uddannelse. Vi
bifalder,
at
ordningen
noterer
vi
bliver
en
ret
for
elev og forældre og altså
ikke
noget,
eleven skal visiteres til.
Samtidig
også
med
tilfredshed,
at
skolen skal
tilbyde
eleven
undervisning
efter de
almindelige regler
i
i
folkeskoleloven,
i
fornødent
omfang også give supplerende
undervisning
og
eventuelt med
forældrenes
samtykke indplaceres
på
et
andet
klassetrin,
hvis
eleven ikke ønsker
at
fortsætte
juniormesterlæreordningen.
Justering
at
i antallet af
prøver
i
folkeskolen
er
Skole og
Forældre
enig
i,
at
prøvetrykket
i
folkeskolen
med
skal
lettes,
og
Skole
og
Forældre
prøver.
ser
frem til
bidrage
til det videre
arbejde
udvikling
af folkeskolens
læreplaner
med
Fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
om
fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner,
og
at
fagenes
bindende
færdigheds-
og vidensområder gøres
vejledende,
så
det alene
er
fagenes
formål
og
kompetencemål,
der
er
bindende,
mens
arbejdet
med
udvikling
af
de
nye
læreplaner
står
på.
I
arbejdet
forhold
til dette
Skole og
Forældre bakker
op
arbejde
er
det
i
læreplanerne
i
Sammen
om
til blandt andre
øvrigt vigtigt
løbende
at
formidle formålet
med
arbejdet
med
forældre
og
skolebestyrelser,
som
ellers risikerer
at
blive
glemt
rådighed,
og
vi
i denne
proces. Her
står
Skole og
Forældre
til
skolen.
som
bidrager
også
gerne
til
arbejdet
via
samarbejdet
faglighed
i
folkeskolen
Skole
og
Forældre
er
enig
i,
at
teknologiforståelse
skal
integreres
i
udvalgte
eksisterende
fag
og
bakker
også
op
om,
at
det
udbydes
som
et
nyt
femte
praktisk/musisk valgfag
i
udskolingen.
I
forhold
til
valgfaget
har
vi
dog stadig
en
bekymring
om
situationen
for
elever,
som
skal til prøve i
valgfaget,
men
i
perioden
med
valgfaget flytter
til
en
skole eller
en
kommune,
som
ikke
udbyder
det
fag,
eleven har
valgt.
Teknologiforståelse
ny
Erhvervspraktik
for alle
Skole
og Forældre støtter
den
foreslåede
bestemmelse
om
en
at
gøre
erhvervspraktik obligatorisk
for
alle
arbejdsplads fungerer.
Vi
mener
også,
at
det
er
godt
at
få
bestemmelser
med,
som
siger
at
folkeskolerne gennem
undervisningen
skal
understøtte
erhvervspraktikken
før,
under
og
efter
praktikken
for at
bidrage
til
elevernes
udbytte
af
praktikken.
Det
er
også
vigtigt
og
godt,
at
der
er
fleksibilitet i forhold til
etever,
der
måtte
have
svært
ved eller ikke kan have
gavn af
at
deltage
i
ordinær
praktik,
og
at
der
i
den
forbindelse
er
et
krav til
kommunen
om
at
etablere
et
alternativt
praktikforløb
med
et
klart erhvervsrettet
sigte,
og
også
en
ret
for elever med
behov for
specialpædagogisk
støtte til
at
få
denne støtte med ud i
praktik.
Styrket
indsats for de
mest
udfordrede elever
i
dansk og matematik
om
elever,
så
eleverne kan
få
et
konkret
indtryk
af,
hvordan
Skole og
Forældre
bakker
op
ordningen
med
en
styrket
indsats i dansk
og
matematik til de
er
fagligt
at
mest
udfordrede elever
i 1.-9. klasse. Bestemmelsen
om,
at
det
hvilke elever
der har
størst behov for
et
løft
i dansk
skolens
leder,
er
som
skal
vurdere,
og/eller
matematik,
god,
men
kalder
på,
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0236.png
skolebestyrelsen
fastsætter
principper
for,
skrives ind i lovens
hvordan der skal vurderes. Det kan
således
med fordel
kan
fastsætte
bemærkninger,
om
at
skolebestyrelsen
principper
herfor.
Afskaffelse
af
krav
Skole
og
Forældre
den
obligatoriske projektopgave
om,
at
i 9. klasse
i 9. klasse ikke
beklager
forslaget
projektopgaven
længere
skal
være
obligatorisk.
Vi noterer
os,
at
det med
forslaget stadig
er
muligt
med
en
lokal
beslutning
af fastholde
projektopgaven
som
obligatorisk
på
den enkelte
skole,
men
forudser
også,
at
mange
elever,
som
kunne
have
stor
glæde
af det
praksis tværfaglige arbejde
med
projektopgaven,
fremover
vil
gå
glip
af
det,
når
det ikke
længere
er
obligatorisk. Projektopgaven
er
et
de
meget
få
steder,
hvor skolen viser
eleverne,
at
virkeligheden
uden
for
skolen ikke
er
opdelt
i
fag,
og
hvor eleverne i
øvrigt
skal
arbejde
praksisfagligt.
Det forekommer derfor
paradoksalt,
at
forslaget
om
at
projektopgaven
ikke
længere
skal
være
obligatorisk,
kommer
i
en
lovforslag,
som
ellers har til
hensigt
at
styrke praksisfagligheden.
Med
venlig
hilsen
PLA
Rasmus
Formand
Dir.
tif.
2327
,
Éd iIberg
før
Skole
og Forældre
0538
Regitze Spen
Næstformand for Skole og
Forældre
Dir, tif. 2989 7267
raeQskote-foraeldre.dk
rsiaskole-foraeldre.dk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0237.png
då
)
SØ
Børne-
og
Undervisningsministeriet
SKOLELEDER
FORENINGEN
28.
juni
2024
Departementet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
K
Høringssvar
—
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
om
Skolelederforeningen
takker for
muligheden
for
at
afgive høringssvar
vedr.
lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram,
som
vi
ser
mange
gode
elementer
i.
I
kvalitetsprogrammet
er
der
lagt
op til flere processpor, hvor der bl.a. skal
ses
på
mulighederne
for
et
mindre
prøvetryk,
et
ændret
tilsyn
og
en
skole,
der
kan
mere
for flere
børn
og
unge.
Skolelederforeningen
ser
frem til
at
blive
inddraget
i
disse
drøftelser,
og
håber,
at
der med
nærværende
to
lovforslag
ikke
spændes
ben for de
næste
skridt
i
arbejdet
med
at
sikre
et
styrket
almenområde.
lovforslagene
her
lagt
op til
ganske
mange
ændringer
i
Folkeskoleloven,
og
der
er
taget
skridt
i
retning
af
større
frihed.
Der
venter
dog
mange opgaver
for skolerne
og
særligt
skolelederne
ift.
at
realisere
intentionerne i
kvalitetsprogrammet.
For
Skolelederforeningen
er
det
vigtigt,
at
afbureaukratisering
og
øget
frihed for
lederne og
skolerne
vægtes
højt
også
i
næste
fase af
arbejdet
med
Kvalitetsprogrammet.
Der
er
med
Høringssvaret
afgives punktvis jf.
det fremsendte
høringsbrev.
Lovforslag
Vi
nr.
1
om
folkeskolens
kvalitetsprograms
initiativer
antager,
at
der
må
være
tale
om en
teknisk
at
Børne-
og
undervisningsministeren
kan
fejl
når
det af
høringsmaterialet pkt.
19
s.
3
fremgår,
fastsætte
regler
om
formålet
med
undervisningen
i
folkeskolen?
Frisættelse af folkeskolen
og
«+
mere
indflydelse
til
Fornyelse
0
og
slankning
af folkeskolens
skolebestyrelserne:
læreplaner
mere
Vi
bakker
op
om, at
de nuværende Fælles
Mål
skal
erstattes
af
slankere og
enkle
læreplaner
for folkeskolens
fag.
Det
er
samtidig
positivt,
at
der
gives
øget
frihed til
skolerne frem
mod
ikrafttrædelsen
af de
nye
fagplaner.
Det
er
helt
afgørende
at
lempe prøvekravene,
da
færdigheds-
og
vidensområderne
er
fortsat
bindende.
nye
Arbejdet
med de
læreplaner
skal have
en
tæt
kobling
til
drøftelser
om
prøver
og
andre
evalueringsformer,
da
disse skal
afspejle læreplanerne.
Det
er
af
afgørende betydning,
at
udviklingsprogrammet
får
et
volumen,
så
alle
kommuner kan
deltage
med lokalt besluttede
indsatser
på
forskellige
niveauer,
og
der
kan
opbygges
et
bredt
ejerskab
tilde kommende
fagplaner.
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade
10
A
-
1205
København
K
+
Tlf.
7025 1008
-
CVR
25062825
-
skolelederneøskolelederne.org
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0238.png
oo.
Vi
er
kritiske ift.
tidsplanen
proces.
—
3
år
er en
alt
for kort
periode
ift.
at
få
skabt
en
bred
og
inddragende
.
Afskaffelse af
understøttende
o
undervisning
understøttende
undervisning,
forudsat
at
er
Vi
bakker
op
om
at
afskaffe den
ressourcerne
derfra fastholdes
i
skolen.
Det
at
vigtigt,
at
den enkelte skole har
mulighed
for lokalt
Vi
ser
prioritere
ressourcerne.
som en
derfor
positivt
på
timebanken
model,
der skal
bidrage
til
at
ressourcer
fastholdes
i
skolen.
at
ressourcerne
til det
sænkede
klasseloft
i
Vi
vil
foreslå,
børnehaveklassen
og
på
1.
og
2.
klassetrin,
også
bindes til timebanken.
være
Ressourcerne i
timebanken vil for de fleste skolers vedkommende allerede
brugt
i
lokale
meningsgivende
indsatser,
som
der
styrker
som
kvaliteten
i
fritidstilbud
såvel
indsatser og
aktiviteter,
ligger
ud
undervisningen
og
i
over
undervisningen
i
fagene.
På
den
baggrund
giver
det
ikke
mening
indeholdende
også
at
omtale timebanken
som
—
kompetenceudvikling
og
indkøb
af
undervisningsmaterialer
det
sjældent
kunne
lade
sig
gøre
i
praksis.
Vi
opfordrer
til,
at
der fastsættes
et
tidspunkt
for
evaluering
af,
hvordan
midler
i
timebanken anvendes.
vil
Vi
bakker op
om
afskaffelse af
nedenstående
centrale krav
og
en
øget
frisættelse af
skolen,
da
vi
ønsker
mindst
muligt
bureaukrati,
plads
til lokal
prioritering
og
fleksibilitet,
og
mere
tid til ledelse.
om
om
om
Afskaffelse af
centralt krav
Afskaffelse af
centralt
krav
Afskaffelse af centralt krav
o
bevægelse
lektiehjælp
og
faglig
fordybelse
fuld
kompetencedækning
i
indskolingen
9.kl.
i
9.
klasse
motion og
Bør
også
gælde
fra
om
4.
—
Afskaffelse af krav
Afskaffelse af
den
obligatoriske
projektopgave
læseplaner
Principper
for
brug
af
digital
kommunikation
Vi
bakker
op
om,
at
skolebestyrelsen inddrager digital
kommunikation
i
princippet
o
vedr.
samarbejdet
mellem skole
og
hjem,
da det
kan
være
med til
at
sikre
en
god
digital
adfærd
og
god praksis
for kommunikation
mellem
forældrene
og
skolen.
Repræsentation
af det lokale erhvervsliv
mv.
i
skolebestyrelsen
Vi
bakker
op
om, at
skolebestyrelsen
har
mulighed
for
at
rekruttere
og
udpege
1-2
o
repræsentanter
for det lokale
erhvervsliv,
lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale
foreninger.
Vi
har
dog
fra
praksis
erfaret,
at
skolebestyrelserne
har
haft
svært
ved
at
rekruttere
til
skolebestyrelsen
dette
gældende
både
forældrerepræsentanter,
erhvervsliv,
foreninger
mv.,
jf. muligheden
som
blev
givet
med
skolereformen fra
2013.
—
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0239.png
«
Ret
til
at
o
skolebestyrelsen deltager
i
skoleudviklingssamtalen
Vi
bakker
op
om, at
ét
forældrevalgt bestyrelsesmedlem
deltager
i
skoleudviklingssamtalen
for
at
supplere
samtalen
med de
forældrevalgtes
perspektiver.
Det
er
dog
vigtigt
at
der skelnes mellem
skolebestyrelsens kompetence
og
skoleledelsens
kompetence
ift.
skolens
virksomhed,
og
at
parternes
rolle
i
skoleudviklingssamtalen
forlods
er
forventningsafstemt.
Mere
.+
praktisk
undervisning
og
valgfrihed
Juniormesterlære
i
udskolingen
o
til de ældste elever:
Vi
anbefaler,
at
den eksisterende
&
33 i
folkeskoleloven
udvides,
i
stedet for
at
oprette
juniormesterlæreordning
antallet af
som en
selvstændig
paragraf
og
dermed
øge
paragraffer
i
loven.
Der
bør
være en
opmærksomhed
på,
hvorvidt der
er
lovgivningsmæssige
barrierer
ift.
at
eleverne kan
få
meningsfulde
og
motiverende
opgaver
i
deres
juniormesterlæreforløb
i
virksomhederne.
Praktisk orienterede
forløb
udenfor almenskolen beror altid
på
en
faglig
vurdering
i
skolens
dialog
med
hjemmet
og
med
inddragelse
af
andre
faggrupper
af relevans
for elevens
udvikling
og
læring,
fx
PPR-psykolog,
UU-vejledning,
støtte- og
kontakt-
person m.fl.
Vi
tager
derfor afstand
fra,
at
der med
loven
nu
ses
bort fra
denne
faglige
vurdering
ved
at
give
alle elever
i
folkeskolen
ret
til
at
tilvælge ordningen
samtykke
fra
forældrene.
Vi
finder det
uhensigtsmæssigt,
at
elever
i
juniormesterlæreordningen
kan
bede
om
at
gå
til
prøve
i 8.
og
9.
klasse
i
andre
fag,
end dem der
indgår
i
det
samlede
juniormesterlæreforløb,
da de ikke
har
modtaget
undervisning
i
disse
fag.
Med det nuværende
prøvetryk
vil
en
elev
i 9.
klasse,
som
afbryder
juniormesterlæreordningen,
skulle
gå
til
prøve
i
fuldt
pensum,
til trods for kun
at
have
modtaget
undervisning
i
få
fag.
Det
kan
medføre
et
behov for
supplerende
undervisning
eller
specialundervisning
og
anden
specialpædagogisk
bistand,
hvis
muligheden
for
at
indskrive eleven
på
et
lavere
klassetrin ikke
er
mulig grundet
tidligere
brug
af
det ekstra
år.
Tilmed kan
mængden
af
ansøgninger
om
fritagelse
med
fra
prøver øges.
Vi
anbefaler,
at
der
sikres
ressourcer
til
pædagogisk
opsyn
med,
praktikvirksomhed.
hvorvidt
juniormesterlæreforløbet
for
herunder
den enkelte
elev,
lever op til kravene
i
folkeskoleloven,
koordinering
mellem
skole og
+
Flere
praktiske fag
og større
valgfrihed
i
udskolingen
o
Valgfagene
bør
afsluttes
på
andre
måder
end gennem
en
prøve,
da
prøven
dels
akademiserer de
praktisk-musiske fag
og
dels skaber
et
undervisningsmiljø
blandt
undervisere
og
elever,
der fokuserer
på
prøverne. Afslut
i
stedet
disse
fag
med
en
fremvisning
eller
et
produkt,
hvor
bedømmelsen
indgår
i
standpunktskarakterer,
og
hvor det
især
er
det
praktiske
håndværk,
som
vægtes
i
bedømmelsen.
Hvorvidt
der
fremover skal
gives
standpunktskarakterer
i
alle
fag
og
valgfag
med
tilknyttet
prøve,
bør
indgå
i
den
kommende
drøftelse
af
prøvetryk.
Vi
er
af
den
opfattelse,
at
det
bør
være
op til
skolerne selv
at
sammensætte
udbuddet af
valgfag
i
udskolingen.
Det
vil
styrke
skolernes
mulighed
for
at
udnytte
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0240.png
de lokale
muligheder,
mindske
rekrutteringsudfordringerne
og
imødekomme
undgå
demotivation.
Skolerne
kan
i
den forbindelse
forpligtes
på,
at
valgfagene
tager
afsæt
i
den eksisterende
fagrække
og indeholde
en
praktisk
dimension.
elevernes
interesser
/
.
Teknologiforståelse
som
oOo
faglighed
i
folkeskolen
Vi
bakker
op
om, at
teknologiforståelse
skal ind
som
faglighed
i
folkeskolen,
så
vi
klæder
vores
børn
og unge
på
til
at
begå
sig
i
et
digitaliseret
samfund
enten
som
et
fag
og
/ eller
integration
i
eksisterende
fag.
I
den
forbindelse
skal
teknologiforståelse
udvikles
som en
grundfaglighed
til
folkeskolen
samt
indgå
som
faglighed
på
læreruddannelsen.
Der
er
et
presserende
behov for efteruddannelse og
kompetenceudvikling
af
medarbejdere
og
ledelse
i
folkeskolen
ift.
at
kunne
gennemføre
undervisning
i
teknologiforståelse.
Vi
er
grundlæggende
imod den
toårige
praktisk
/ musiske
valgfagsordning,
da
valgfag
og
obligatorisk
er
modsætningsfyldt.
På
den
baggrund
mener
vi
ikke
at
ordningen
skal
udvides med
yderligere
et
fag.
Tilsvarende
mener
vi
ikke,
at
eleverne
skal
gå
til
en
obligatorisk
prøve
i
et
valgfag.
ny
—
+
Ny
timetalsfordeling
o
vejledende timefordelingsplan
som
følge
af
politiske
interesser og
mærkesager.
|
kvalitetsprogrammet
er
der
lagt
op
til
at
skabe
en
mere
praktisk
og
varieret
skoledag.
Det harmonerer
ikke
med,
at
der
skæres
i
de
praktiske
/
musiske
fag
og
natur
/
teknologi
fag
som
særligt
lægger
op
til og
understøtter
en
mere
praktisk
orienteret
skole.
Vi
håber
dog
på,
at
processen
ifm.
fagfornyelsen
vil
indeholde dimensionen vedr.
praktisk
skole
i
fagene.
—
Vi
har
forståelse
for,
at
der
ændres
i
den
+
Lettelse af
o
prøvetrykket
i
folkeskolen
Vi
betragter
aftalen
som
et
første
skridt
på
vejen,
men
med
forventninger
til
at
arbejdet
med
fagfornyelsesproces
og
ekspertgruppens arbejde
vedr.
prøver
fører
til
yderligere
reduktion,
så
elever alene
skal
aflægge
prøver
i 2-3
fag
samt
at
der
udvikles
nye
prøve-
og
evalueringsformer.
Vi
ønsker
en
drøftelse
af
formålet
med folkeskolens
prøver
og
herunder
at
drøfte
i Sammen
om
sortering
/
optag
til
ungdomsuddannelser.
Vi
bifalder,
at
prøveekspertgruppens anbefalinger
skal
drøftes
Skolen,
men
har
også
et
ønske
om
løbende
at
blive
inddraget
i
processen.
«+
Erhvervspraktik
til alle
o
Vi
bifalder,
at
alle elever fremover kan
komme
i
være
muligt
for skolerne
at
erhvervspraktik.
Det
vil
dog
ikke
afsætte
ressourcer
til
at
sende
specialpædagogisk
støtte
med eleverne ud
i
praktikken.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0241.png
Ro
og
.
rammer
—
nødvendigt
for
nogle, godt
for alle:
Vi
er
Styrket
oOo
indsats for de
mest
udfordrede
elever
i
dansk
og
matematik
positive
overfor flere
midler til de
mest
udfordrede elever.
Vi
har fortsat
et
mere
ønske
om, at
midlerne kan anvendes
fællesskaber.
Vi
bifalder skolelederens
fleksibelt bl.a. til
styrkelse
af de almene
mulighed
for
at
tilrettelægge
dansk- og
matematikundervisningen
efter lokale
behov,
samt at
det
påhviler
et
skolelederen
at
vurdere,
hvilke elever
der har størst behov
for
Vi
løft.
undervisningstid
relateret
til titmebanken ikke
er
omfattet af kravet
om
kompetencedækning
og
bifalder fleksibilitet
og
tillid til skolens
pædagogiske
og
faglige
vurdering
af
elevernes behov.
Samtidig
gør
vi
opmærksom
på,
at
vi
ikke
ønsker
at
stille de
mest
udfordrede elever
dårligere
i
undervisningssammenhænge
end
de
øvrige
elever.
Vi
ønsker,
at
Sammen
om
Skolen
inddrages
i STUKs
arbejde
med
at
udvikle
og
afprøve
metoder
målrettet
elever
med
de
største
udfordringer
i
dansk
og
bemærker,
at
matematik.
+
Præcisering
af
regler
med henblik
på
at
støtte
kan
gives
til
hele klassen
Vi
ser
positivt
på
præciseringen
af,
at
støtte
til enkelte
børn
også
kan
gives
o
tiltag
til hele klassen.
Afskaffelse af
krav
o
via
.
Vi
bifalder
intelligenstest
ændringen.
om
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0242.png
Lovforslag
nr.
2
om
mulighed
om
for
at
give karakterer
på
6.
og
7.
vi
klassetrin
Vi
anerkender intentionen
vi
er
at
fremme
en
feedbackkultur
via
karakterer
og anden
feedback,
men
kritiske
over
for
forslaget
af flere
grunde,
som
uddyber
nedenfor.
Tilsvarende
finder
vi
mange
argumenter
imod
at
indføre
karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin
i
Notat
7:
Notat
om
karakterer,
læring
og
motivation
udarbejdet
af
Børne-
og
Undervisningsministeriet
og
Uddannelses-
og
Forskningsministeriet september
2020.
Øget præstationspres
og
mistrivsel
Vi
er
bekymret
for,
at
indførelsen
af
karakterer
på
6. og
7.
klassetrin vil
øge
præstationspresset
på
eleverne.
Børn
i
denne
aldersgruppe
er
i
en
sårbar
udviklingsfase,
hvor de
er
særligt modtagelige
over
for
stress
og pres
fra omverdenen.
Erfaringer
og
forskning
peger
på,
at
karaktergivning
kan
bidrage
til
en
øget
følelse
af
utilstrækkelighed
og
konkurrence blandt
eleverne,
hvilket
i
sidste ende
kan
føre
til
øget
mistrivsel.
En
sådan
og
støttende
udvikling
er
uønsket
og
i
strid med
målet
om
at
skabe
et
trygt
læringsmiljø
for alle elever.
Normering
af
undervisningen
frygter,
at et
øget
fokus
på
karakterer
vil
føre
til
en
normering
af
undervisningen
mod
prøver
og
karaktergivning
frem for
en
varieret
og
helhedsorienteret
tilgang.
Vi
mener, at
undervisningen
bør
tilrettelægges,
så
den
fremmer elevernes
kreativitet,
kritiske
tænkning
og
praktiske
færdigheder.
En
ensidig
fokusering på
karakterer,
kan
begrænse
lærernes
brug
af
at
inddrage
varierede
undervisningsmetoder
og
praktiske
elementer,
som
er
vigtige
for
en
alsidig udvikling
af eleverne.
Vi
Enighed
mellem
skolebestyrelse
og skoleleder
Det
fremgår
af
lovforslaget,
at
beslutning
om
indførelse
af karakterer
i 6. og 7.
klasse skal
ske
efter
en
godkendelse
af
både
skolens leder og
skolebestyrelsen,
og
at
en
beslutning
om
at
indføre
karakterer
således
vil kræve
enighed
mellem skolens leder og
skolebestyrelsen.
Vi
mener, at
denne
bestemmelse
er
uhensigtsmæssig
og
kan risikere
at
sætte
skolelederen
i
en
klemme ift.
bestyrelsessamarbejdet,
hvis der ikke
er
enighed
ift.
muligheden.
Vi
anbefaler,
at
det udelukkende
er
skoleledelsen,
som
i
forvejen
har
ansvaret
for den
pædagogiske
ledelse
på
skolen,
der
afgør,
om
der skal
indføres
karakterer.
skeptiske
over
for
indførelsen
af karakterer
på
6.
og
7.
klassetrin.
Vi
opfordrer
til
en
grundig
overvejelse
af de
potentielle
negative
konsekvenser for elevernes trivsel
og
udvikling
samt
til
at
bevare
fokus
på
en
alsidig
og
varieret
undervisning.
Vi
ser
frem til
en
konstruktiv
dialog
om,
hvordan
vi
bedst kan
støtte
og
udvikle
vores
elever uden
unødigt
præstationspres.
er
På
baggrund
af
ovenstående
vi
Med
venlig
hilsen
Claus
Hjortdal
Formand
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0243.png
SMYVYdanmeark
Sendt til:
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
Høringssvar
fra
SMVdanmark ift.
lovforslag
SMVdanmark kvitterer for
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
muligheden
for
at
afgive høringssvar.
intentioner
om mere
generelt
meget
positive
overfor
aftalens
skolen
og
et
opgør
med
unødvendige
mål.
Vi
er
fokus
på kerneopgaven
i
Folke-
|
nedenstående
er
der
mere
uddybende bemærkninger
til de
enkelte
delte af
forslaget.
bemærkninger
Generelt
er
der
i
forslaget
fundet
en
god
balance ift.
at
sikre lokal fleksibilitet
og
dermed
sikre den
praktiske afvikling
lokalt.
Vi
ønsker
endvidere
at
kvittere
for,
at
den
øgede
fleksibilitet
giver
mulighed
for
at
differentiere
undervisning
og
skoledag,
så
den
passer
bedre
til den
store
forskellighed,
der
er
blandt
eleverne,
herunder
eksempelvis
elever,
der lærer bedre
gennem
praktisk
læring
og
undervis-
ning.
Dette
gælder eksempelvis
bedre
mulighed
for
afkortning
af
skoledage,
som
dels
vil
imøde-
komme
ovenstående
behov for
differentiering
og
udover vil
gøre
det
muligt,
at
flere
unge
får
et
fri-
tidsjob,
hvilket
giver
de
unge
kompetencer,
erfaringer
og
selvtillid,
der
styrker
dem
i
fremtidig
uddan-
nelse
og
job”,
Fritidsjob
har
dermed
en
selvstændig
værdi,
også
i
en
uddannelses-
og
undervisnings-
mæssig
kontekst.
SMVdanmark
ønsker
desuden
at
kvittere
for,
at
elevernes
Indledende
teknologiforståelse styrkes
som
følge
af
lovforslaget
og
de
foreslåede
ændringer.
Erhvervspraktik
SMVdanmark finder det
meget
positivt,
at
erhvervspraktik
fremover bliver
foreslår,
at
skolernes
ansvar
styrkes
i
forhold
til det
foreslåede.
Det
obligatorisk.
SMVdanmark
fremgår
at
”det
er
skolens
leder,
der
skal
sikre
tilrettelæggelsen af praktikperioden
og
herunder
også,
at
alle elever
får adgang
til
en
praktikplads
i
forbindelse
med
den
obligatoriske praktik”.
Her
opfordrer
vi
at
skærpe
denne
forpligtelse,
så skolen
er
forpligtet
til
at
understøtte,
at
eleverne
får
udfordret deres nuværende
kendskab
til
arbejdsmarkedet.
SMVdanmark
opfordrer
til
at
tilføje
føl-
gende
markeret
med
understregning,
at
”skolens leder
skal sikre
[...]
at
alle
elever
får
adgang
til
en
praktikplads
i
forbindelse
med den
obligatoriske praktik,
herunder
at
alle elever har
ret
tiloq
mulighed
for
at
vælge
en
praktikplads
i
en
virksomhed
på
det
private
arbejdsmarked”.
Dette
for
at
imødegå,
at
elever mod
deres
vilje
vil
være
henvist til
en
praktikplads på
fx
det kommunale bibliotek eller
lig-
nende.
Juniormesterlære
7
https://star.dk/media/15419/inspirationshaefte
fritidsiobs.pdf
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0244.png
tilbyde
juniormesterlære
i 8.
og
9.
klasse.
Det
bemærkes
i
den
henseende,
at
lærere
i
evalueringen
af det
rammeforsøg,
som
ordningen
bygger på
anbefaler,
at
ordningen
starter
tidligere, eksempelvis
fra
7.
klasse,
hvor der
er
naturlig
overgang
til
udskolingen?.
På den
baggrund opfordrer
SMVdanmark
til,
at
det
på
sigt
lokalt
bliver
muligt
for
den
enkelte kommune eller skole
at
udbyde juniormesterlære
fra
7.
klasse.
Det
er
meget
positivt,
at
kommunerne fremover skal
SMVdanmark bifalder den
politiske beslutning
om, at
juniormesterlære
skal kunne afvikles hhv.
i
en
virksomhed,
på
en
erhvervsskole eller
på
en
FGU-institution
eller
en
kombination af disse.
Denne
bredde
i
mulighederne
er
afgørende
for,
at
tilbuddet kan
imødekomme
de
individuelle behov hos
den enkelte elev.
også afgørende,
at
muligheden
for
at
afvikle
juniormesterlære på
eller
FGU
i
udgangspunktet
bliver
en
ret
for
alle elever
og
ikke kun de
elever,
der
praktikplads
i
en
virksomhed.
er
Konkret
det
en
erhvervsskole
en
ikke kan
finde
følgende formulering
side
101
tvivl
om
dette:
For
elever,
der
ønsker
juniormesterlære-
ordningen,
men
som
ikke
kanfinde
en
virksomhedspraktikplads,
vil
kommunen skulle
sørge
for,
at
eleven
kan komme
i
praktiske undervisningsforløb
i
form af
et
forløb på
en
institution
for
erhvervsret-
tet
uddannelse,
en
FGU-institution
eller den kommunale
ungdomsskole”.
Det
er
uklart,
om
den lokale
skoleledelse skal
godkende
at
juniormesterlære
forløb
kan
afvikles
på
en
erhvervsskole eller
FGU
lo-
kalt. SMVdanmark
opfordrer
til,
at
det
tydeligt
skal
fremgå,
at
elever altid vil kunne
afvikle
juniorme-
sterlære
på
en
erhvervsskole eller
FGU.
afgørende,
at
deltagelse
i
juniormesterlære-ordningen
er
frivillig
og
ikke
pålægges
eleven.
Det
må ikke blive
stigMatiserende
at
indgå
i
juniormesterlære-ordningen.
Det
er
derfor
afgørende
at
fast-
holde
formuleringen
om, at
”alle elever
i
folkeskolen
kan
tilvælge
ordningen
med
samtykke fra foræl-
Det
er
Her
skaber
”
dre”.
EZ4
bruges formuleringen
Der
er
behov
for
at
etablere
muligheder
som
for
folkeskoleelever,
overvejer
at
påbegynde
en
erhvervsuddannelse,
og
som
oveni
oplever
at
være
skoletrætte.”
Det
skal
i
den
sammenhæng
bemærkes,
at
den
politiske
aftale ikke
bruger begrebet
skoletrætte,
og
at
der ikke
er
dækning
bredt
set
i
aftalekredsen
for,
at
juniormesterlære
skal
være
for skoletrætte elever.
På
side
46
”
opfordrer
SMVdanmark
til,
at
Børne-
og
Undervisningsministeriet
afholder
sig
fra
at
bruge
betegnelsen
”skoletrætte”
om
målgruppen
for
juniormesterlære.
Det
er
muligvis betegnende
for
en
del af
eleverne,
men
ikke
for
alle.
En
del
af
målgruppen
vil
også
bare
være
elever,
der
har
et
ønske
om
eller behov
for
et
mere
praktisk
sigte
i
folkeskolens
udskoling.
SMVdanmark
opfordrer
til,
at
mi-
nisteriet
lægger
sig
op
af den
mere
neutrale
sprogbrug
i
den
politiske
aftale,
hvori
det
fremgår,
at
Derfor
2
https://eva.dk/udgivelser/2023/mar/rammeforsoeg-med-udskolingsli
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0245.png
”Det
en
afgørende
at
sikre
mere
varierede
undervisningsforløb,
hvor elever har
mulighed for
at
vælge
alternativ
afslutning
på
folkeskolen
med
et
mere
praktisk
sigte”,
er
Herudover
gøres
Dels
opmærksom på
to
problemstillinger,
det
er
afgørende
at
få afklaret.
ophold på
virksomheder
og
uddannelsesinstitutioner.
Hvis
ord-
ningen
skal blive
en
succes,
er
det
afgørende,
at
der
er
klare
rammer
for,
hvad
eleverne
må
lave,
samt
at
eleverne
rent
faktisk får
mulighed
for
at
prøve
kræfter med reelle
praksisfaglige
opgaver.
Dette
kræver
et
tværministerielt
arbejde
med
inddragelse
af
som
minimum
Beskæftigelsesministeriet.
Det
er
vigtigt,
at
dette
er
på plads
i
god
tid
og
prioriteres
i
implementeringen
af
aftalen.
Det
skal under-
søges,
om
der kan
gives
en
generel dispensation
til
juniormesterlæreelever
på
linje
med
den
dispen-
sation,
der
gives
fra
Arbejdstilsynet
ift. ”den
særlige trainee-ordning”,
der blandt andet eksisterer
på
arbejdsmiljøregler
ift. elevernes
industri-
og
autoområdet.
afgørende
problemstilling
vedrør
overgangen
til
ungdomsuddannelse
og
folkeskolens
af-
sluttende
prøver.
Her
bifalder
vi
den
løsningsmodel
og
de
formuleringer,
der
er
valgt
for
814
stk.
5
og 6. Det
er
vigtigt
at
sikre
en
videre
overgang
til
ungdomsuddannelser.
Elever
fra
juniormesterlære-
ordingen
bør
altid kunne
gå
til
prøve
i
de
fag
eleven
mangler
at
bestå med henblik
på optagelse på
en
ungdomsuddannelse.
Det
er
rent
kommunikativt
vigtigt
at
understrege
overfor elever
og
forældre,
at
deltagelse
i
jJuniormesterlære
ikke
på
forhånd udelukker elever
fra
senere
at
søge
om
optagelse
på
en
gymnasial uddannelse,
men
at
optagelse
kan ske
eksempelvis
gennem
bestået
optagelsesprøve.
Deltagelse
i
juniormesterlære
må ikke blive
en
barriere
for,
at
elever
senere
kan
få
undervisning,
fx
for
at
eleven kan
modtage undervisning
i
engelsk
i
10.
klasse.
|
så fald må
der
findes
et
alternativ
tilbud
om
dette,
hvis eleven måtte
ønske
dette.
Eksempelvis
uden
for
normal skoletid
i
samarbejde
med
HF/VUC
institutioner
eller
lignende.
bør
etableres
følgeforskning
af reformens effekter
herunder
effekten af
juniormesterlære
og
konkret effekten
af,
at
elever
i
juniormesterlære
hhv. samles
i
dedikerede
(nye) klasser
side
94
hhv.
jf.
Der
En
anden
fortsat
går
i
deres
oprindelige
klasse.
opfordres
til,
at
ministeriet
udvikler materiale målrettet virksomheder for
at
sikre udbredelsen af
ordningen
herunder
oprettelse
af
tilstrækkeligt
antal
juniormesterlære-praktikker
i
virksomheder.
I
tillæg
bør
juniormesterlære
afvikles
med
mindst
muligt
bureaukrati for de
deltagende
virksomheder.
Her
er
der
nævnt
en
række dokumentationskrav.
Det
foreslås,
at
der så vidt
muligt
anvendes
stikprø-
vekontrol
og
ikke
systematiske
dokumentationskrav.
Der
3
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240320-af
%E2%80%93-frihed-og-fordybelse.
pdf
Side
6:
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0246.png
Motion
på,
i
hvilken
grad
skolerne har
implemen-
teret
det
centrale krav
om,
at
eleverne skal have
motion
og
bevægelse
i
gennemsnitligt
45
minutter
om
dagen.
Det
kan derfor
være
fornuftigt
med
en
anden
tilgang på
området.
Det
er
dog
afgørende,
at
det samlede
fokus
på
Motion
og
bevægelse
i
skolen ikke mindskes.
Det
er
generelt
vores
opfattelse,
at
der
er
væsentlig
forskel
hidtidige.
Denne
bekymring
skal
ses
på baggrund
af,
at
3
ud
af
4
skolebørn
i
dag
ikke får
den
mængde
motion,
som
sundhedsmyndighe-
derne
anbefaler”.
Det
er
umiddelbart
svært at
identificere
håndgribelige tiltag
i
lovforslaget,
der for
alvor vil
bidrage
til
at
løse
denne
problemstilling.
en
Her
har
vi
bekymring
for,
hvad der skal træde
i
stedet
for
det
lovforslaget,
at
de
hidtidige
mål
ophæves,
og
at
det
fremover
bliver
en
lokal
beslutning
”om
og i
hvilket
omfang
motion og
bevægelse
skal
indgå
i
undervisningen
og
i
løbet
af
skoledagen”.
Set i
lyset
af
de
store
udfordringer
Danmark står overfor med
stigende
andel
inaktive,
overvægtige
og
svært
overvægtige,
så
ville det
være
ønskværdigt
med
et
stærkere fokus
på
at
grund-
lægge gode
motionsvaner
i
løbet
af skoletiden.
hidtidige
centrale mål for
bevægelse
bliver
erstattet
af
en
række
tiltag,
der blandt andet
inkluderer
en
strategi
for
bevægelse
samt
af
indførelsen
af
et
lokalt
valgfag
i
7.-9.
klasse. Sidstnævnte skal bl.a.
give
skolen
mulighed
for
at
tilbyde
valgfag,
der
understøtter
mo-
tion
og
bevægelse
i
udskolingen.
lovforslaget,
bekymring
om, at
disse
initiativer
ikke
giver
en
garanti
for,
at
eleverne
i
alle dele
af
landet vil kunne
vælge
et
valgfag
med fokus
på
motion,
da det
er
afhængigt
af,
hvad
man
beslutter
at
oprette
lokalt,
ligesom
lokale mål
om
Motion
også
er
frivillige
en
Konkret forslås det
i
Det
foreslås
i
at
de
I
denne
forbindelse
har
vi
SMVdanmark
umiddelbart
for skolerne.
baggrund
anbefales,
at
alle elever
som
udgangspunkt
skal have
mulighed
for
fag
med fokus
på
motion
og
bevægelse,
og
at
dette
bør
sikres fra centralt hold.
På den
Vi
finder
det desuden
at
vælge
et
valg-
lagt
op
til
samarbejde
med eksterne
samarbejdspartnere
omkring bevægelse
og
motion.
Det
er
dog
afgørende,
at
der bliver
mulighed
for
i
alle kommuner
at
samarbejde
med
private
virksomheder
og
ikke kun
foreninger.
Relevante
private
virksomheder kan
eksempelvis
være
motionscentre,
danseskoler,
personlige
trænere,
fysioterapeuter
mv.
positivt,
Det
er
at
der
er
også
vigtigt,
at
de
økonomiske
rammer
for eksterne
samarbejder,
at
der etableres
en
øremærket
pulje,
der kan
gå
til folkeskolers eksterne
på
plads.
Dels foreslår
vi,
samarbejde
med
aktører
ift.
er
motionstilbud.
Private
virksomheder,
eksempelvis
danseskoler,
bør
konkret
og
formelt kunne stå for
udbud af
valgfag
på linje
med
den
mulighed
kommunale
ungdomsskoler
i
dag
har.
På denne måde
styrkes
den lokale frihed
kalsamfund.
til
at
vælge
de
samarbejdspartnere,
der
er
mest
relevante
i
det
enkelte lo-
1
https://www.sdu.dk/da/sif/ugens
tal/ut
35
skoleboern bevaeger
sig
for lidt
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0247.png
Vi
anbefaler
desuden,
af
hensyn
til den
lokale
fleksibilitet,
at
der
lokalt
bliver
mulighed
for
at
udbyde
3-årige valgfag
i
både
7.,
8.
og
9.
klasse
og
således ikke kun
i
to
af klassetrinene.
Øvrigt
i
skal
forhold
til lokale
valgfag
et
Regeringen
og
flertal
i
Folketinget
i
Danmark.
er
den
21.
juni
2024
blevet
enig
om
en
iværksætterpakke,
der
styrke
iværksætteriet
en
Som
pakken
skal
iværksætterundervisningen
i
Folkeskolen
styrkes.
potentialet
i
de
nye
lokale
valgfag.
del af
Det
er
oplagt
at
udnytte
SMVdanmark
opfordrer
her
til,
at
Børne-
og
undervisningsministeriet
i
samarbejde
med
relevante
parter
arbejder
for,
at
iværksætteri
bliver udbredt
som
en
lokalt
valgfag
så
mange
steder
som
muligt.
en
Som
med
motion
kan
ministeriet
gøre
del
ift.
at
sikre
udbredelse af
om
særlige
emner
som
lokale
valgfag
fx
ved
at
udvikle
fagmaterialer
og
orientere
mulighederne
samt
facilitere
samarbejder.
Involvering
af det
lokale
lokale
erhvervsliv
i
bestyrelser
en
SMVdanmark bifalder
muligheden
skolebestyrelser.
være
være
for
at
inkludere
repræsentant
for
det lokale
erhvervsliv
i
de
Det
bør
op
til den enkelte
skole
hvordan,
og
i
hvilket
omfang muligheden
udnyttes.
Ligeledes
være
bør
det
op
til den enkelte skole
at
afgøre,
hvilken
repræsentant,
der
vil
relevant
i
den
specifikke
lokale
kontekst.
opfordrer
til,
at
skolerne
overvejer,
om
at rette
henvendelse til de lokale
håndværks-
og
industriforeninger
eller
lignende foreninger
for
det lokale
erhvervsliv med
henblik
på
udpegning
af
en
repræsentant.
SMVdanmark
opfordrer
desuden
til,
at
muligheden
formuleres
således,
at
den
enkelte skole har
mulighed
for
at
udpege
0-1
repræsentant
for
det lokale
erhvervsliv
og
ikke
som
i
udkastet,
hvor
to
pladser
skal
deles
med lokale uddannelsesinstitutioner
og
foreningsliv.
Vh.
SMVdanmark
Kasper
Munk
Rasmussen
Uddannelseschef,
SMVdanmark.
København
den
28.
juni
2024.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0248.png
SPR' GES
SPROGLÆRERFORENINGEN
formand:
Rita
Mogensen,
+45
30274091
E2£
Karsholtevej
22,
4293
Dianalund
formand&sproglaererforeningen.dk
Høringssvar
fra
Sproglærerforeningen
for
engelsk, tysk
og
fransk
Sproglærerforeningen
for
engelsk,
tysk
og
fransk
udtrykker
mere
sin
største
lovforslag,
engelsk
på
hvor
den
man
i
en
tid hvor der
det
måde,
som
bruges
mere
og
gøres
i
lovforslaget.
misbilligelse
mod
dette
engelsk
i
samfundet,
vil
nedgradere
Folkeskoleudspillet
indeholder
følgende
vedrørende
engelsk:
.
En
.
En
En
En
En
decimering
af
timetallet
på
30
timer
udskydelse
af
tidlig
sprogstart
fra
1.
til
uforståelig
omrokering
på
2.
kl
te
timer
fra
8.-9.
kl til
5.-6.
kl
+
e
degradering
af den
obligatoriske
mundtlige
prøve
fjernelse
af
den
skriftlige
prøve
til
en
udtræksprøve
Engelsk
er
ikke
blot
et
forståelse
og
færdighedsfag,
men
tværtimod
også
et
fag,
der skal skabe
international
globalt
udsyn.
Engelsk
har
netop
til formål
at
give
eleverne
interkulturel
kompetence.
er
ifølge
forslaget
kun
skal
være
to
lektioner
i
engelsk
om
ugen
i
8.-9.
kl.
Da
langt
de fleste skoler
kører
med
dobbelttimer,
vil det
sige,
at
eleverne
kun
kommer til
at
beskæftige
sig
med
faget engelsk
en
gang
om
ugen i
90 minutter.
Man
skal ikke
gå
mange
år
tilbage
for
at
se,
at
engelsk
i
overbygningen
havde fire
lektioner
om
ugen.
Timerne
fra
8.-9.
kl
er
Engelsklærere
kede
af,
at
der
blevet
dette
trin
ikke lærer
sprog
Den
flyttet
til
5,-6.
kl.,
hvilket ikke
giver
det
lige
så
hurtigt.
samme
udbytte,
da
elever
på
skriftlige
prøve
i
engelsk
blev
indført
i 2007
med den
begrundelse,
at
det
kunne
give
en
wash
back
effect
på
undervisningen.
Få år efter
fulgte
den
skriftlige
prøve
i
tysk/fransk.
Jeg
tør
godt
gætte
på,
hvordan
det
vil
gå
med
skriftligheden
i
undervisningen
fremover.
Skriftligheden
er
med
til
at
konsolidere
elevernes sprog
og
gøre det
mere
korrekt.
fuldstændig
uforståeligt,
at
engelsk
skal
nedgraderes.
Det
er
et
fag,
som
de
fleste elever
er
glade
for,
og
et
af de
fag,
som
har det
højeste
gennemsnit
ved
prøverne.
Det
har
desuden
været
tydeligt,
at
den
tidligere
sprogstart
og
indførelsen
af skr.
engelsk
har
øget
elevernes kunnen.
Hvis
vi
sammenligner
karaktergennemsnittet
i
engelsk
fra
2012/13,
hvor det
lå
på
6,8,
med
snittet
for2022/23,
hvor det
lå
på
8,3,
kan
man se
en
markant
forbedring.
Det
er
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0249.png
SPR"
GIS:
SPROGLÆRERFORENINGEN
formand:
Rita
Mogensen,
Karsholtevej
22,
4293
Dianalund
+4530274091
BE
formand&sproglaererforeningen.dk
Nogle
vil
måske
sige:
Det
er
ikke
nødvendigt
med
engelsk,
for
det kan alle.
Det
er
så ikke
rigtigt.
alle
engelskklasser
er
der
en
stor
spredning
på
elevernes
kundskaber,
som
går
fra
kun
at
kunne
sige
få
ord til
flydende
engelsk.
|
undersøgelser
viser,
at
det har
været
en
succes
med
tidlig
sprogstart,
forslaget
ændret,
således
at
starten
i
alle
sprog
udskydes
med
et
år.
Eleverne
skal
have
mulighed
for
at
Alle
men
det
bliver
ifølge
vælge
et
ekstra
valgfag,
men
de
kan
tilsyneladende
kun
vælge
mellem
teknologiforståelse
og
praktisk-musiske
fag. Muligheden
for
at
kunne
vælge
tysk/fransk
eller
spansk
som
tredje fremmedsprog
er
dermed forsvundet.
Vedrørende
andet
fremmedsprog,
tysk
og
fransk,
foreningen
som
helhed
tilfreds med
lovforslaget.
Dog
er
det
uhensigtsmæssigt
at
flytte
begyndertidspunktet
fra
5.
til
6.
klasse.
Den
legende
sprogstart
i
5.
kl har
været
givende.
Der
udføres
endog forsøg
med
tysk/fransk
fra
3.
kl.
Disse
forsøg
ser
lovende ud.
er
er
Vedrørende
afskaffelse
af
den
obligatoriske
projektopgave
i
9.
kl.
foreningen
imod
dette,
da
at
projektopgaven
sammenkobler
kreativitet
og
faglig fordybelse.
Venlig
Rita
de
forskellige
fag
og
giver
en
mulighed
for
kombinere
innovation,
hilsen
Mogensen
Formand
for
Sproglærerforeningen
for
engelsk,
tysk
og
fransk
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0250.png
Rosa Navarro
Hammer
(I
(I
Fra:
Christina Teller
<chte&teamdanmark.dk>
27.
Sendt:
Til:
Cc:
juni
2024 11:11
Rosa
Navarro
Hammer;
DEP
-
AARJK
Morten
Brammer
Olesen;
Magnus
Wonsyld
om
Emne:
"Høringssvar
Blå
—
Lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram”
Kategorier:
AppServerName:
Document!iD:
DocumentisArchived:
Kære
Børne-
og
kategori
esdh-buvm-pb360
24/12472-130
-1
Undervisningsministeriet
samt
departementet,
vores svar
Vi
takker for
muligheden
for
at
udarbejde
et
høringsforslag
og
sender
hermed
lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
Folkeskolens
kvalitetsprogram.
I
Team
Danmark
har
vi
med
stor
interesse
læst
den
på
det
første
politiske
aftale
om
Folkeskolen.
Vi
har
særligt
fokuseret
på
at
identificere
mulige
konsekvenser
og
potentialer
i
relation til de
talentidrætsklasser,
som er
etableret
på
en
lang
række skoler
i
landet.
Det
er
afgørende
for talentidrætsklassernes
fremtidige
eksistens,
at
der
både
i
bekendtgørelser
og
i
praksis
fortsat
er
det
nødvendige
rum
til dette
særlige udskolingstilbud.
vigtigt,
at
der fremadrettet fortsat
er rum
for
idrætstræning
i
skoletiden,
uden
at
skoledagene
bliver
længere.
Team
Danmark
anbefaler,
at
rammer
for
brug
af
skolens
timebank til bl.a.
idrætstræning
bliver
en
mulighed
i
den
endelige
lovgivning
og
bekendtgørelse.
Team
Danmark anbefaler
også,
at
bekendtgørelsen
danner
rum
for,
at
timebanken
kan
bruges
til
aktiviteter
i
samarbejde
med lokale
foreninger.
Dette
vil
kunne
understøtte
både idrætstalenter
og
andre
børns
deltagelse
i
idræt
samt
styrke
det
lokale
samarbejde
mellem skoler
og
foreninger.
Det
er
For
at
give
eleverne
et
stærkt
fundament
for deres videre
idrætskarriere,
personlige
udvikling
og
trivsel,
undervises
der
i
talentidrætsklasserne
i
det,
vi
kalder
”atletuddannelse'.
Indholdet
i
denne
uddannelse
sportspsykologi,
skadesforebyggelse,
ernæring,
fysisk
træning,
foreningslære
og
træneruddannelse.
Undervisningen
er
ofte
forankret
i
lokale
valgfag
og/eller
understøttende
undervisning.
Det
er
vigtigt
for
idrætselevernes
udvikling,
at
den
nye
lovgivning
indeholder
rum
til
at
udvikle lokale
valgfag
med
udgangspunkt
i
det beskrevne
indhold.
relaterer
sig
især
til
En
væsentlig
del
af
de
atleter,
som
talentidrætsklasser.
Vores
erfaring
til Danmark ved
EM,
VM
og
OL,
har
gået
i
er, at
disse
klasser
i
høj grad
bidrager
til elevernes
sportslige,
kæmper
om
guld
faglige
og
menneskelige
udvikling.
Team
Danmark har
elitekommunesamarbejdsaftaler
med
23
kommuner,
hvor
en
væsentlig
del af indholdet
er
talentidrætsklasser
på
7.-9.
klassetrin. Derudover
er
der
et
tilsvarende antal
kommuner,
som
uden
samarbejdsaftaler
med
Team
Danmark
har
et
lignende
skoletilbud.
Med
venlig
hilsen
Christina
Teller
Afdelingsleder
&
Dual
career
konsulent
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0251.png
ONN
7
me
M:
E:
TEAM
DANMARK
VI
(+45)
23 26 76
10
chte&teamdanmark.dk
.teamdanmark.dk
STÅR
BAG DE DANSKE ATLETER 7 pars 2024.
WWW
|
Gteamdanmark
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0252.png
Ungdomsskole
ungen
Børne-
og
Undervisningsministeriet
sumbyvej
19 D
66
14
91 49
aarjk&æuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
ung&ungdomsskoleforeningen.dk
ungdomsskoleforeningen.dk
Odense
25.
juni
2024
Vedr.:
Høringssvar
—
Lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
Ungdomsskoleforeningen
takker for
muligheden
for
at
blive
hørt
i
denne
hørings-
runde
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
Overordnet
set
bakker
Ungdomsskole-
foreningen
op
om
forslagets
intentioner
om
mulighed
for
mere
praktisk
undervis-
ning
for de ældste elever
både
den
erhvervsrettede
(praktik/værksted),
men
også
praktiske
perspektiver
på
de
boglige fag.
-
Ungdomsskolerne
har
stor
erfaring
med unge,
som
har
brug
for
noget
ekstra
og
andet for
at
nå
i
mål
med
uddannelse
og
job.
Og
vi
ved
at
det ikke
er en
homo-
gen
målgruppe.
Der
dækker
alt fra
unge med
mere
praktisk
orienterede
lærings-
stile til unge med faktiske
indlæringsvanskeligheder.
Fra
skoletrætte
unge,
der
bare
er
så
klar
til
en
anderledes
hverdag
end
røv-til-sæde
til unge med
store
so-
ciale
og/eller
personlige udfordringer,
fx
mobbeofre
eller
ligefrem
unge
i
alvorlig
mistrivsel
og med
diagnoser.
Vi
glade
for
forslagets
åbninger
for,
at
kommunerne
kan
vælge
at
lade folke-
skolerne
arbejde
sammen
med andre
aktører-
herunder
ungdomsskoler;
men
vi
vil
opfordre
til
at
gå
skridtet videre
og
i
lige
så
høj
grad
frisætte
kommuner og
er
ikke alene
deres
folkeskoler.
det
I
mange kommuner
vil
der
allerede
-
være
tilbud
i
an-
ungdomsskoler
der
bygger
på
nogle
af
de
principper,
forslaget
øn-
sker
at
fremme,
som
det
ses
fx fra
nogle
af de
eksempler,
reformkommissionen
fremhævede
i sine
rapporter.
Det
vil
være
kontraproduktivt
ikke
at
lade kommu-
nerne
trække
på
disse
erfaringer.
Derfor:
gør
det til
en
kommunal
forpligtelse,
men
lad
det
være
op til
den
enkelte
kommunalbestyrelse
at
afgøre,
hvordan
or-
ganiseringen
og
opgaveløsningen
lokalt bedst kan lade
sig
gøre
indenfor
skole-
væsenets
rammer.
Især
gruppen
af
unge med
massive
udfordringer
har behov
for erfarne
brobyggere,
som
kan
oversætte
og
forstå både
den
unges og virk-
regi
-
fx
somhedens
situation.
Vi
hilser
tankerne
bag juniormesterlæren velkommen,
og vil
fremhæve
ungdoms-
skolernes
erfaringer
med
lignende
kombi-tiltag
med
praktisk
og
bogligt
indhold,
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0253.png
fx
heltidsundervisninger
samme.
for
8.-
9.
årgange
(8
33,3
i
folkeskoleloven)
er
—
som
kan
no-
get
af
det
nye
Målgruppen
tiltag
bør
klart
ses som
mulighed
for
udskydelse
heraf.
Der
er
mange
forskellige
målgrupper,
som
den
enkelte
unges
behov skal
i
centrum,
ikke
behov for
forskellige
tilbud
tænkning.
-
blevet unge med
massive
udfordringer.
Det
et
supplement
hertil
ikke
som en
erstatning
eller
en
har
kasse-
her
Lovforslaget
ges
på
sikre
at
unge, der har
været i
juniormesterlæren
kan
opta-
erhvervsuddannelser uden
at
have
aflagt
Folkeskolens
afgangsprøve
i
vil
også
samtlige
fag.
En
vigtig pointe.
Vi
opfordrer kraftigt
til
at
lave
det til
en
generel
mulighed
således
at
unge,
der har
gået
i
lignende undervisningstilbud
med
en
kombination af
praktik
og
teori,
har tilsvarende
mulighed.
På ungdomsskoleom-
rådet
vil
det
gælde
for
Heltidsundervisning
efter
833,3.
øje
for
samspillet
mellem
skole og fritid og
åbner
for,
at
frigivne
ressourcer
ved den nedsatte
undervisningstid
vil
kunne
an-
vendes til
at
medfinansiere kommunens fritidstilbud.
Vi
vil
dog opfordre
til,
at
det
sker
på
samlet kommunalt
plan,
så
også
andre lokale
fritidsaktører
tilbud kan
komme
i
spil,
ikke mindst for
gruppen af ældre unge,
der
efterspørger
fritid med
andet indhold.
Her
kunne
ungdomsskolernes
almene
fritidsundervisning,
hvor
mange aktiviteter har
praktisk
rettet
indhold,
bidrage.
Vi
er
også
glade
for,
at
forslaget
har
gode
tiltag,
som
vi
håber
vil
blive
realiseret ud udfol-
det til fordel for de
mange unge,
der
i
dag slår
sig
på
den
ordinære
grundskole.
I
lyset
af
de
kommende
års små
unge-årgange,
der vil
lægge yderligere
pres
på
en
i
forvejen
voldsom
stram
kommunal
økonomi,
opfordrer
vi
derfor
Regeringen
til
at
sikre
optimale
rammer
for
udbygget samarbejde
mellem eksisterende
aktører
lokalt
og ikke
udelukkende fokusere
på
oprettelse
af
nye
tiltag,
der risikere
at
øge
den
interne
”konkurrence”
om
elever
og dermed
suboptimering
af
institutio-
ner
fremfor
at
have
fokus
på
den
enkelte
unge og dennes behov
For
det
er
jo
til
syvende
og sidst
hverken
ungdomsskolernes
eller folkeskolernes
unge,
men vo-
Forslaget
indeholder
mange
-
res
fælles
unge.
Mange
hilsner
Mikkel Holst Villadsen
Kst.
formand for
Ejnar
Bo
Pedersen
bestyrelsen
Sekretariatschef
miviØkolding.dk
ebpQungdomsskoleforeningen.dk
Side
2
af 2
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0254.png
Høringssvar Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Til
aarjkæuvm.dk
og
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
om
Høringssvar
—Lovforslag
folkeskolens
kvalitetsprogram
.
Overordnet støtter
vi
formålet med
kvalitetsprogrammet
Programmet giver
som ramme
større
lokal
indflydelse
på
folkeskolens
undervisning
sociale
fællesskab
Herunder
er vores
og
folkeskolens
sideløbende
rolle
for
elevernes
vigtigste
betragninger,
der
bl
a.bygger
på
tilbagemelding
fra
vores
medlemmer
Fornyelse
Det
er
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner
at
der
fortsat
vil
være
centralt udviklede
vigtigt
læreplaner
fra
ministeriet,
som
derefter kan
danne
baggrund
og
inspiration
for lokalt udviklede
læreplaner.
Afskaffelse
af
understøttende
Vi
er
undervisning
bekymret
for
eleverne
uanset
og
udvikling
,der
konflikter
med hele
inklusionstankegangen
og
med
at
baggrund
evner
og
potentiale
kan
støttes efter
behov
og
indenfor klassens
skematid
denne
fysiske
rammer
Afskaffelse af
centralt krav
Dette
ser
om
motion
og
bevægelse
vi
med
bekymring
på.
De
unge
får
i
forvejen
for lidt
motion og
bevægelse
UDENFOR
skoletiden.
Vi
finder ikke
at
begrundelse
for
at
afskaffe
kravet harmonerer med
vores
overordnede
sundhedspolitik.
At
det
er
kravet
og
ikke
muligheden
der
bortfalder
giver
dog mulighed
for lokale
løsninger,
f. Eks
i
samarbejde
med lokale
idrætsforeninger.
Afskaffelse
af centralt krav
om
lektiehjælp
og
faglig fordybelse
skoleledelsens/kommunalbestyrelsens
mulighed
for
at
tilbyde lektiehjælp
og tid til
faglig fordybelse.
er
vi
på
vej
ind
i
en
postnummer-styret
folkeskole hvor elevens
mulighed
for
at
modtage
disse tilbud kan
blive
begrænset
af
skolens/kommunens
økonomi
Ved
at
erstatte
det centrale krav det med
MULIGHED
for
Afskaffelse af
krav
om
den
obligatoriske projektopgave
"den
vil
i 9.
Klasse
DOSOen
har
været
kendt
som
didaktiske
elementer
Imidlertid vil
som
også
udvikling
indenfor
Al
obligatoriske forældreopgave”.
Men
den indeholder
mange
være
nødvendige
på
den
efterfølgende
ungdomsuddannelse.
og
chatbot
gøre
selve
produktet
tvivlsomt
som
evalueringsværktøj.
Principper
for
brug
af
digital
kommunikation
Der
har
været
masser
af
forsøg
med
regulering
af
digital
kommunikation,
nogle
mere
vellykkede
nde
andre.
Lær
af
de
bedste.
Repræsentation
af det lokale erhvervsliv
Denne
mv.
I
skolebestyrelsen
mindst
i
forhold
til
repræsentation
må
være en
selvfølge,
ikke
etableringen
af
juniormesterlære
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0255.png
Juniormesterlære
i
udskolingen
Dette
vil
forudsætte
et
stærkt udvidet
samarbejde
med
KUI
som
i
forvejen
har
tætte
kontakter til
kommunens
og
de
omkringliggende
kommuners virksomheder
og
øvrige
uddannelsesinstitutioner.
eller
Deltagelse
i
juniormesterlærepraktikken
må
ikke
medføre
udgifter
for elever
til
forældre
i
forhold
transport,værnemidler
etc.
som
Teknologiforståelse
Vi
mener
ny
faglighed
i
folkeskolen
et
afgjort
at
teknologiforståelse
bør
være
obligatorisk
fag
og
ikke kun
tilbydes
som
valgfag
Ny
timetalsfordeling
Vi
er
enige
i
at
skoledagen
for de
yngste
skoleår
bør
alene
til alle
være
klasser
er
for
lang.
Men
af
3.sprog
med
et
med det
formål
at
give
tid
udskyde undervisning
i
2.
Og
til
at
styrke
Danskundervisningen
Erhvervspraktik
Som
for
juniormesterlæren
forudsætter dette
et tæt
samarbejde
eller endda
overdragelse
af
opgave
til
Den
Kommunale
Ro
og
rammer
Ungeindsats
alle:
ressurcer
—
nødvendigt
for
nogle,
godt
for
Der
bør
for alle klassetrin fra
titmerammen
afsættes
til
”klassens tid”,
Der
bør
sikres
at
gerne
elever
inddrages
i
arbejdet
med dannelse af didaktiske
fællesskaber,
også
indsats
for
de
mest
udfordrede
elever i dansk
og
matematik
på
tværs
af
klasser.
Styrket
Vi
tror
meget
på
ung-ung
læring.
De
bedste elever
i
en
klasse,
og
elever
fra
ældre
klasser,
kan
tildeles
roller
som
med-lærere
for
de udfordrede elever
For
Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening
Lotte
Klein
Virum
(formand)
2024
og
Benny
Wielandt
(næstformand)
27.juni
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0256.png
UNICEF Danmark
Rentemestervej
62
2400
København
NV
Telefon 35 27 38
00
.
unicef
&
for
alle
verdens
børn
|
www.unicef.dk
Børne-
og
'
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
K
E-mail:
aarikæuvm.dk
;
Rosa.Navarro.HammerQuvm.dk
Reference:
sagsnr.:
24
-
12472
28.
juni
2024
Bemærkninger
til
udkast
til
lovforslag,
der
udmønter
af
19.
marts
2024
om
folkeskolens
kvalitetsprogram
lovændringer.
de dele af
frihed
—
folkeskoleforligskredsens
og
fordybelse,
som
kræver
aftale
Børne-
og
Undervisningsministeriet
har den
31.
maj
2024
sendt
udkast
til
anmodet
om
eventuelle
bemærkninger.
lovforslag
i
høring,
og
Indledningsvist
ser
UNICEF
Danmark
flere
positive
elementer
i
aftalen
og
lovforslagene,
bl.a.
nye
fagplaner
med færre
mål,
lettelsen
af
prøvetrykket
og
mulighed
for
en
kortere
skoledag.
UNICEF
Danmark finder
at
det
er
af
stor
vigtighed,
at
børn
får
de bedst
mulige
rammer
for
både
undervisning,
fritid
og
leg,
hvilket
stemmer
godt
overens
med
rettighederne
som
beskrevet
og
beskyttet
i
FN's
Børnekonventions
artikel
28
(ret
til
uddannelse),
29
(hensigt
med
uddannelse)
og
31
(ret
til fritid
og
leg).
Derudover finder
UNICEF
Danmark det
positivt,
at
det med lovudkastet
muliggøres,
at
støtte
til den enkelte
elev
også
kan ske
gennem
fællesskabsrettede
aktiviteter
i
klassen,
og
at
der skabes
mulighed
for
at
adressere
mistrivsel
også
i
et
mere
bredt
perspektiv
med
fokus
på
trivsel
i
klassefællesskabet.
dog
også
forslag
til
forbedringer
på
en
række
områder.
UNICEF
Danmark har
inærværende
høringssvar valgt
at
fokusere
sine
bemærkninger
på
Lovforslag
nr.
1
(Lovforslag
om
ændring
af lov
om
folkeskolen,
lov
om
erhvervsuddannelser
og
forskellige
andre love
(Folkeskolens
kvalitetsprogram
m.v.),
og
særligt
på
følgende
elementer
i
denne:
frisættelse
af
folkeskolen
og
mere
indflydelse
til
skolebestyrelserne,
på
fornyelse
og
slankning
af folkeskolens
læreplaner, elevinddragelse,
herunder
særligt
på
elevkompetencerne
i
skolebestyrelsen,
ret
til
at
skolebestyrelsen
deltager
i
skoleudviklingssamtalen,
samt
introduktion
af
faget
teknologiforståelse.
UNICEF
Danmark har
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0257.png
Sammenfattende anbefaler
UNICEF
Danmark,
Børne-
og
Om
Undervisningsministeriet følgende:
Elevinddragelse
At
styrke
elevrådet,
fx ved
at
allokere flere
timer
til
elevrådskontaktlæreren,
og
ved
at
opgaven.
give
elevrådskontaktlæreren
passende
kompetenceudvikling
i
forhold til
At
gøre
det
obligatorisk
for skolerne
at
udpege
og
uddanne elever
som
undervisningsmiljørepræsentanter,
så eleverne får
samme
ret
som
voksne til
at
få
indflydelse
på
hverdagsmiljøet
At
sætte
ind med
i
skolen.
styrket kompetenceudvikling
er
som
ift.
elevinddragelse
på
læreruddannelsen,
herunder efter- videreuddannelse.
Her
til
det
vigtigt,
at
der
også
er
fokus
på
kompetencer
inddragelse
af de
elever,
høres
eller
inddrages.
ikke
i
de nuværende strukturer
(f.eks.
elevråd) naturligt
ses,
At
der
i
lovudkastets
&
40
a,
stk.
1,
2
pkt. tilføjes
”og
en
skolebestyrelsen”,
så både
forældrerepræsentanter
og
skolebestyrelsen
har
ret
til
at
deltage
i
samtalen.
At
det
gøres
til
et
elevrepræsentant
fra
elevrepræsentanter
fra
kompetenceudviklingen
af
skolebestyrelserne
skal fokusere
specifikt
på
kompetenceudvikling
af
elevrepræsentanterne
i
skolebestyrelsen,
og
specifikt
på,
hvordan
skoleledelsen
og
den
øvrige
skolebestyrelse
kan
involvere elevernes
perspektiver
mere
og
bedre
i
skolebestyrelsesarbejdet.
krav,
at
Om
Rettighedsundervisning
At
forligspartierne
genoptager
drøftelserne
om en
rettighedskanon
nærværende
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
og
indarbejder
det
i
fagfornyelse
har
skærpet
fokus
på rettighedsperspektivet
og
elevernes
kendskab
til
rettigheder,
og
at
dette
i
langt højere grad
forankres med konkrete
faglige
mål
i
relevante
obligatoriske fag,
fx historie
og
samfundsfag.
Dette
vil
være
i
overensstemmelse
med det
politiske
besluttede
pejlemærke
om,
at
Folkeskolens
Fagplaner
skal
formuleres
ud fra folkeskolens
formål,
da Folkeskolens
formålsparagraf
&
1,
stk.
3
understreger,
at
”Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse,
medansvar,
rettigheder
og
pligter
i
et
samfund med frihed
og
folkestyre.
At
ekspertgruppen
for
At
Sundheds-
og
Seksualundervisnings
og
Familiekundskab
ekspertgruppen
skal
vurdere,
om
temaer
skal
indgå
i
fagplanerne.
og
hvordan de
(SSF)
bevares,
når
obligatoriske
emner
og
tværgående
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0258.png
Om
Teknologiforståelse
At
udviklingen
af
teknologiforståelsesfagligheden
baseres
på
et
rettighedsbaseret
børnesyn,
hvor der
især
er
fokus
på
Børnekonventionens
grundlæggende
principper:
diskrimination
(artikel 2),
barnets bedste
(artikel
3),
barnets
udvikling (artikel 6)
og
inddragelse (artikel
12).
en
mere
ikke-
At
formålsbeskrivelsen
udvides
og
omfatter
bred
og
samfunds-
og
trivselsorienteret
tilgang
til
teknologiforståelsesbegrebet,
med
særligt
fokus
på
de
særlige
rettighedsmæssige udfordringer,
der
især
har
betydning
for
børn
og unges
sundhed.
opmærksomheden
øges
på
at
involvere
At
børnene
selv
i
identifikation
af
emner,
samt at
der sikres
løbende
efteruddannelse af
håndtering
af
At
måden
fagpersoner
og
presserende digitale
udfordringer.
undervisere
i
identifikation
og
forståelse
hvorpå
faget teknologiforståelse
integreres
i
fagene,
baseres
på
en
bred
af
digital
dannelse,
der
vægter
digital myndiggørelse højt,
samt
tager
hensyn
og
voksende
evner
til
alder, modenhed,
udvikling
informationssøgning.
Nedenfor
og
ret
til
selvbestemmelse
og
kritisk
begrunder
og
uddyber
UNICEF
Danmark de
ovennævnte
anbefalinger.
1.
UNICEF
Danmarks
uddybende bemærkninger
anbefalinger
til
følgende
tematikker
i
lovforslaget:
1)
Elevinddragelse,
2) Rettighedsundervisning,
og
3)
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed.
1.1
UNICEF
Danmark har
kommentarer
og
Elevinddragelse
bemærkninger
og
anbefalinger
UNICEF
Danmark
ønsker
at
henlede
opmærksomheden på
artikel
12
i
FN's
Børnekonvention.
Ifølge
artikel
12
har
børn
og unge
ret
til
at
blive
lyttet
til
og
taget
alvorligt
af voksne.
Indflydelsen
skal ske
med
respekt
for
børns
og unges
forskellighed,
og
skat ske under
hensyntagen
til
det
enkelte
barn,
og
den enkelte
unges
modenhed
og
alder.
Generelle
Viden
og
Fra
både
praksis
forskning
og
praksis
er
det
velkendt,
at
det skaber
stor
værdi,
når
elevers
inddragelse
og
medbestemmelse
i
skolen
styrkes,
idet:
0.
Inddragelse
og
medindflydelse
i
skolen
skaber
mere
aktive
og
demokratiske
medborgere,
som er
i
stand til
at
præge
deres
hverdag
og
yde
et
bidrag
til
fællesskabet.
Elever,
der
føler
sig
inddraget
og
har
medbestemmelse,
er
mere
motiverede
og
engagerede
i
skolen med
øget
trivsel
og
læring
som
resultat.
Beslutninger
i
skolen bliver bedre
og
mere
effektive,
når
elever
inddrages,
bl.a. fordi
elever
i
højere
grad
er
motiverede til
at
efterleve de
rammer,
regler
og
kulturforandringer,
—
de selv har
været
med til
at
udforme.
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0259.png
UNICEF
Danmark
og
en
række
andre
organisationer
har inden
for
de
seneste
år dokumenteret
følgende:
0
Andelen
af
elever,
der
ikke
føler
sig
lyttet
til,
når
der træffes
beslutninger
i
skolen,
er
stigende
fra
2021
til
2023.
I 2023
svarer
12
procent
af
eleverne,
at
de
”aldrig”
føler
sig
lyttet
til.
80
procent
af elever
svarer,
at
de ikke
er
med til
at
bestemme,
hvilke
emner
de lærer
om
i
skolen.
Andelen af
elever,
der
mener,
at
de voksne ikke
procent
i 2021
til
19
procent
i 2023.
Hver
lytter
til
elevrådet,
er
stigende
—
fra
11
fjerde
elevrepræsentant
i
skolebestyrelsen
føler
sig
ikke klædt
ordentlig
på
til
bestyrelsesmøderne,
og 1
ud af
3
oplever
ikke,
at
de har
indflydelse
på skolebestyrelsen
beslutninger.
Danmark
ligger sammenlignet
med
23
andre
lande/regioner
under
gennemsnittet,
når
det kommer til elevers demokratiske
deltagelse
på
skolen. Når det
kommer
til elevernes
oplevelse
af faktisk
indflydelse
i
skolen,
ligger
Danmark
næstsidst
nummer
23
ud af
24
—
—
—
lande/regioner.
langt
stærkere
fokus
på
elevernes
inddragelse
og
muligheder
for medbestemmelse
over
deres
skolegang.
Særligt
da medbestemmelse
og
elevinddragelse
er
et
helt centralt fundament
i
Folkeskoleloven.
Forligskredsens
forhandlinger
om
folkeskolen
havde
været
en
oplagt
anledning
til
at
fremme elevdemokratiet
og
elevinddragelsen
f.eks. ved
at:
Overordnet
anbefaler
UNICEF
Danmark
et
Styrke
elevrådet,
fx ved
at
allokere flere
timer
til
elevrådskontaktlæreren,
og
ved
at
give
elevrådskontaktlæreren
passende kompetenceudvikling
eleverne
får
i
forhold til
opgaven.
som
Gøre
det
obligatorisk
for skolerne
at
udpege
og
uddanne elever
undervisningsmiljørepræsentanter,
så
Sætte
ind med
samme
ret
som
voksne til
at
få
indflydelse
på hverdagsmiljøet
i
skolen.
styrket
kompetenceudvikling
ift.
elevinddragelse
på
læreruddannelsen,
er
herunder efter-
videreuddannelse.
Her
til
det
vigtigt,
at
der
inddragelse
af
elever,
som
ikke
i
de nuværende
også
er
fokus
på
kompetencer
strukturer
(f.eks. elevråd) naturligt
ses,
høres
eller
inddrages.
kvalitetsprogram
indebærer
mere
delegeret
beslutningskompetence
til
skolebestyrelsen,
og
at
Forligskredsen
derfor
er
enige
i,
at
Skole
og
Forældre,
som
allerede
understøtter
skolebestyrelsens arbejde,
får
om
UNICEF
Danmark bemærker
desuden,
at
den
politiske
aftale
folkeskolens
samlet
5
mio.
kr.
i
2025-27
til
at
gennemføre
aktiviteter
inden
for
organisationens
formål.
at
det
gøres
til
et
e
UNICEF
Danmark
anbefaler,
krav,
at
kompetenceudviklingen
af
begrænset
kendskab til deres
rettigheder,
UNICEF
Danmark,
2023;
En
temperaturmåling
af
grunskoleelevers
drømme
og
interesser,
Forstå.
Viden
og
Epinion,
2022;
Elevers
rolle
og
indflydelse
i
skolebestyrelsen”,
UNICEF
Danmark,
2023;
The
International
Civic
and
Citizenship
Education
Study,
the
international
Association
for the
Evaluation
of
Educational
Achievement,
2022
1
skoleelever har
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0260.png
skolebestyrelserne
skal fokusere
specifikt på
kompetenceudvikling
af
elevrepræsentanterne
i
skolebestyrelsen
og
specifikt
på,
hvordan
skoleledelsen
øvrige
skolebestyrelse
kan
involvere
elevernes
perspektiver
mere
og
bedre
i
skolebestyrelsesarbejdet.
Dette
er
og
den
ikke
tilfældet
for de
kompetenceudviklingsaktiviteter,
som
udbydes
i
dag.
at
mange
En
undersøgelse
af
UNICEF
Danmark
og
Danske Skoleelever fra
2023?
viser,
elevrepræsentanter
i
skolebestyrelsen
ikke bliver klædt
tilstrækkeligt
på
og
savner
indflydelse på
de
beslutninger,
der træffes
i
skolebestyrelsen.
1.1.1
til
bestyrelsesmøderne
Elevinddragelse
til
at
Specifikke bemærkninger
og
anbefalinger
om
skolebestyrelsens
ret
skoleudviklingssamtaler
UNICEF
Danmark
har
deltage
i
følgende specifikke
bemærkninger
ret
til
at
lovforslaget,
Det
som
vedrører
skolebestyrelsens
forslag
til
ændringer
til de dele
deltage
i
skoleudviklingssamtaler.
og
af
fremgår
af
&
40
a,
stk.
1,
i
folkeskoleloven,
at
kommunalbestyrelsen
årligt
skal
gennemføre
en
skoleudviklingssamtale
med skolens leder. Efter de
gældende regler
kan
kommunalbestyrelsen
invitere
skolebestyrelsen
med til
samtalen,
men
skolebestyrelsen
har
ikke krav
på
at
blive
inviteret
med.
Skoleudviklingssamtalen
skal sikre
dialog
mellem skolelederen
og
kommunalbestyrelsen
og
skabe
en
fælles
refleksion
over
skolens
udviklings-
og
indsatsområder
(s. 39).
Som
led
i
ambitionen
Forligskredsen
enig
om,
at
kommunalbestyrelsen
skal
tilbyde
en
forældrevalgt
repræsentant
for
skolebestyrelsen
at
deltage
de
årlige skoleudviklingssamtaler.
Det
skal
sikre,
at
skolebestyrelsen
får
mulighed
for
at
bidrage
med deres
perspektiver
på
skolens
udvikling
i
samtalen.
om
at
give
skolebestyrelsen
mere
indflydelse
er
i
forslaget
om
at
give
skolebestyrelsen
mere
indflydelse
ved bl.a.
at
tilbyde
en
repræsentant
fra
bestyrelsen
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen
(s.
40
ff.).
Men
samtidig
er
UNICEF
Danmark
uforstående
over
for,
at
det blot
er en
forældrerepræsentant
og
ikke
også
en
elevrepræsentant,
der
tilbydes
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen.
Skoleudviklingssamtalen
handler
om
skolens
udviklings-
og
indsatsområder
og
påvirker
derfor
i
høj grad
også
elevernes
dagligdag
og
deres
motivation
for
undervisning
og
skolegang.
Eleverne har
unikke
perspektiver
på
deres
skolegang,
som
ofte bliver
overset
i
beslutningerne
om,
hvordan skolen
kan
udvikles
og
forbedres.
Derfor vil det
være
helt
oplagt,
at
en
af
skolebestyrelsens
elevrepræsentanter
tilbydes
at
deltage
i
skoleudviklingssamtalen på
lige
fod
med
en
forældrerepræsentant.
UNICEF
Danmark støtter
(s.
40
ff.)
skriver
Børne-
og
Undervisningsministeriet,
at
"Det
foreslås
derfor,
tilføjes
et
nyt
punktum,
som
&
40
a,
stk.
1,
2.
pkt.,
hvorefter
en
forældrerepræsentant
fra
skolebestyrelsen
har
ret
til
at
deltage
i
samtalen”.
I
lovudkastet
e&
at
der
UNICEF
Danmark
anbefaler,
at
der
tilføjes
"og
en
elevrepræsentant
fra
skolebestyrelsen”
2Elevers
rolle
og
indflydelse
i
skolebestyrelse,
UNICEF
Danmark & Danske
Skoleelever,
2022
https://www.unicef.dk/wp-content/uploads/2024/01/elevers-rolie-o
pdf
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0261.png
under det foreslåede stk.
1,
2.
1.2
pkt.
i
lovudkastets
&
40.
Rettighedsundervisning
bemærkninger
Generelle
opmærksomheden
på
artikel
29 i
FN's
Børnekonvention,
der
beskytter
børns
ret
til
uddannelse,
og
b.la. har til
hensigt
at
udvikle
barnets
muligheder
i
relation
til
personlighed,
evner
og
psykiske
og
fysiske
formåen
fuldt ud. Endvidere
er
der
udarbejdet
en
Generel
Bemærkning
om
Retten
til Uddannelse
(General
Comment
no.
1
(2001)),
hvor FN's
Børnekomité
uddyber omfanget
og
bidrager
til
fortolkningen
af
forpligtelsen.
Særligt
ønsker
UNICEF
Danmark
at
henlede
opmærksomhed på
forpligtelsen
til
at
undervise
børn
om,
gennem og
til
menneskerettigheder.
UNICEF
Danmark
ønsker
at
henlede
Menneskerettighedsuddannelsens
primære
formål
er
at
styrke
viden,
selvforståelse
og
indsigt
hos
børn
selv
om
egne og
andres
rettigheder,
og
anvende
rettighederne
til
at
kræve deres
rettigheder
og
respektere
andres
rettigheder,
samt
til
at
løse
de
udfordringer
de
møder
i
overensstemmelse
med
menneskeretlige
værdier
og
standarder.
UNICEF
Danmark
ønsker
desuden
at
henlede
opmærksomheden
på
artikel
42
i
FN's
Børnekonvention,
der
forpligter
Danmark
til
at
gøre
principperne
og
bestemmelserne
konventionen
almindeligt
bekendt for
alle,
herunder
især
børn.
Viden
og
Fra
både
i
praksis
ved
vi,
børn
kender
deres
rettigheder.
og
0.
praksis
forskning
at
der
er
store
gevinster
for
både
børn
og
samfund
ved,
at
Børn,
der kender deres
rettigheder,
er
bedre
i
stand til
at
sige
fra
og
søge
hjælp,
når
de
oplever
at
egne
eller andres
rettigheder
udfordres
eller
krænkes.
mere
Børn,
der kender deres
rettigheder,
har
respekt
for de
demokratiske værdier.
En
at
undersøgelse
børn,
som
af
UNICEF
Danmark
og
Institut
for
Menneskerettigheder?
viser
f.eks.,
har lavere kendskab til
kønsdiskrimination
og
Fra UNICEFs
rettigheder,
i
højere
grad
accepterer
bl.a.
politiets brug
af
tortur.
at
Rettighedsskoler
ved
vi,
skoler,
der
arbejder
systematisk
med
—
Børnekonventionen
og
børns
rettigheder
herunder
retten
til
inddragelse
—
kan skabe
positive
fællesskaber
På
trods af
ovenstående
og
løfte
elevernes
skoletrivsel.
rettigheder.
som
En
går
det
den
forkerte
vej
med
børns
kendskab til
og
respekt
for deres
undersøgelse
af
UNICEF
Danmark
og
Institut
for
Menneskerettigheder
fra
20237,
om
tager temperaturen
på
skoleelevers viden
og
holdning
til
børns
rettigheder
viser
flere
bekymrende
tendenser,
bl.a.:
0
Atandelen
af
elever,
der ved
15
pct.
Fra
2021
til
2023.
”noget”
eller
”meget”
om
deres
rettigheder,
er
faldet med
3
4
"Børn
kender
ikke deres
rettigheder”,
UNICEF
Danmark
og Institut
for
Menneskerettigheder,
2023
"Børn
kender ikke deres
rettigheder”,
UNICEF
Danmark
og
Institut
for
Menneskerettigheder,
2023
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0262.png
At 1
ud af
5
elever
i 6.-10.
accepterer
rettighedskrænkelser
fx,
mere
at
politiet
bruger
tortur
i
særlige
tilfælde,
Blandt
drenge
At
andelen af
er
er
det
end
1
ud af
4.
elever,
der
svarer,
at
de
i
skolen
lærer
at
respektere
hinandens
rettigheder,
faldet fra med
36
pct.
Fra 2021
til
2023.
ærgerlige
over,
at
lovforslaget
ikke indeholder konkrete
initiativer,
som
adresserer
udfordringen
med
elevernes faldende
kendskab
til
og
respekt
for
rettigheder.
UNICEF
Danmark vil
i
den forbindelse
gøre
opmærksomhed på
den
tidligere
S-regerings
udspil
'Børnene
Først”,
hvor det under
initiativ
19
”Alle
børn
skal kende deres
rettigheder”
blev fremhævet
følgende:
Et
stigende
antal
børn
synes,
at
det
er
i
orden,
at
forældre
slår
og
bruger
vold
som
en
del
af opdragelsen.
Børn,
der vokser
op i
hjem
med
vold,
misbrug
og
omsorgssvigt
ved
ofte
ikke,
at
det
kan
være
anderledes,
og
at
de
har
ret
til
at
blive
beskyttet
mod det.
er
UNICEF
Danmark
baggrund foreslog
den
daværende
regering
at
udarbejde
en
rettighedskanon
i
folkeskolen,
der
skulle
sikre,
at
børn
igennem
deres skoletid undervises
i
centrale tekster
om
børnerettigheder,
der
understøtter
rettighedsundervisningen
i
folkeskolen.
Den
politiske
aftale
om
"Børnene Først”
så
bort fra dette
forslag.
e
På
den
anbefaler,
at
forligspartierne
genoptager
drøftelserne
om en
rettighedskanon
og
indarbejder
det
i
nærværende
lovforslag
om
folkeskolens
kvalitetsprogram.
UNICEF
Danmark
1.2.1
Rettighedsundervisning
Specifikke
bemærkninger
og
anbefalinger
om
forankring
af
rettighedsundervisning
i
Folkeskolens
Fagplaner.
positivt
på forligspartiernes
ambition
om
at
forny
folkeskolens
læreplaner
(nu
Folkeskolens
Fagplaner)
med henblik
på
at
give
underviserne
og
bedre
mulighed
for
at
tilrettelægge
undervisning,
der
understøtter
elevernes
motivation,
skoleglæde
og
trivsel.
UNICEF
Danmark
noterer
sig
desuden
og
ser
positivt
på
at
arbejde
med de
nye
fagplaner
skal
tage
ser
—
-
UNICEF
Danmark
udgangspunkt
i
en
række
fra
folkeskotens formål
politiske
pejlemærker,
(s.
22 i
lovforslaget).
bl.a.
at
folkeskolens
fagplaner
skal
formuleres
ud
anledning
henlede
opmærksomheden
på,
at
mål
for
rettigheds-
undervisning
stort set
er
fraværende
i
de
obligatoriske fag
i
dag.
Ud
over
ganske
få
færdighedsmål
i
samfundsfag,
optræder
viden
om
og
handlekompetencer
ift.
børns
rettigheder
blot
som
færdigheds-
og
vidensområder
og
-mål
i
det
timeløse
fag
(obligatoriske emne)
Sundheds-
og
seksual-
undervisning
og
familiekundskab
(SSF).
UNICEF
Danmark
vil
i
den
lovforslaget lægger forligspartierne
op
til,
at
ekspertgruppen
for
Fagfornyelsen
bl.a. skal
vurdere,
om
de nuværende
obligatoriske
emner
dermed
også
SSF
fortsat skal
indgå
i
—
fagplanerne
og
i
givet
fald
hvordan.
UNICEF
Danmark
er
bekymrede
for,
at
de
få mål
om
kendskab
til
rettigheder,
der
i
dag hovedsageligt
findes
i
SSF,
risikerer helt
at
forsvinde.
Med
—
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0263.png
På
baggrund
af
ovenstående
anbefaler
At
UNICEF
Danmark:
fagfornyelse
har
skærpet
fokus
på
rettighedsperspektivet
og
elevernes
kendskab
til
rettigheder,
og
at
dette
i
langt højere
grad
forankres med konkrete
faglige
mål
i
relevante
obligatoriske fag,
fx historie
og
samfundsfag.
Dette
vil
være
i
overensstemmelse med det
politiske
besluttede
pejlemærke
om,
at
Folkeskolens
Fagplaner
skal formuleres ud
fra folkeskolens
formål,
da
Folkeskolens
formålsparagraf
1,
stk.
3
understreger,
at
”Folkeskolen skal
forberede eleverne til
deltagelse,
medansvar,
rettigheder
og
pligter
i
et
samfund med frihed
og
folkestyre.
ekspertgruppen
af,
at
mål
for kendskab til
rettigheder
ikke
integreres
i
relevante
obligatoriske fag
i
de
nye
lærerplaner,
anbefaler
UNICEF
Danmark:
I
tilfælde
e
for
At
Sundheds-
og
Seksualundervisnings
og
Familiekundskab
ekspertgruppen
skal
vurdere,
om
temaer
skal
indgå
i
fagplanerne.
1.3
og
hvordan de
(SSF)
bevares,
når
obligatoriske
emner
og
tværgående
Teknologiforståelse
som
ny
faglighed
i
folkeskolen
Specifikke bemærkninger
og
anbefalinger
om
faget
teknologiforståelse
Lovforslaget
indebærer,
at
der
indføres
et
nyt
valgfag
i
teknologiforståelse,
som
skolerne kan
tilbyde
eleverne
i
7.-9.
klasse
(lovens
&
9,
stk.
1,
udvides
med
faget
teknologiforståelse).
Undervisningsministeriets
gør
i
lovforslaget
rede for de
overvejelser
forud for
introduktion
af
faget
teknologiforståelse (s.
52
ff).
Børne-
og
UNICEF
Danmark
noterer
teknologiforståelse
som
valgfag
er,
at
børn
og
unge
får
de
nødvendige, faglige
kompetencer
og
færdigheder,
som
f.eks.
kodning,
så de
konstruktivt
og
kritisk kan anvende
og
deltage
i
udvikling
af
digitale
teknologier
og
forstå
deres
sig,
at
ambitionen
med
betydning.
&
Dette
finder
UNICEF
Danmark
positivt.
af
teknologiforståelsesfagligheden
baseres
på
et
rettighedsbaseret børnesyn,
hvor der
især
er
fokus
på
Børnekonventionens
grundlæggende
principper:
Ikke-diskrimination
(artikel 2),
barnets bedste
(artikel 3),
barnets
udvikling
(artikel 6)
og
inddragelse (artikel
12).
anbefaler,
at
UNICEF
Danmarks
udviklingen
UNICEF
Danmark
ønsker
at
henlede
children's
at
rights
in
relation
to
”Meningsfuld
adgang
til
digitale
teknologier
opmærksomheden
på
General
Comment
(2021)
No. 25
on
the
digital
environment”,
fra FN's
Børnekomité,
hvoraf det
fremgår,
kan
støtte
børn
til
at
realisere hele
spektret
af
politiske,
kulturelle,
økonomiske
og
sociale
rettigheder.
Hvis
digital
inklusion ikke
opnås,
vil
eksisterende
uligheder
imidlertid
sandsynligvis
stige
og nye
vil
opstå.” (j.f.8
4 G.C
25).
UNICEF
Danmark
vurderer,
at
introduktionen af
teknologiforståelse
som
valgfag
støtter de
hensyn,
der
nævnes
i
De
Generelle
Bemærkninger
fra FN's
Børnekomité.
deres
civile,
UNICEF
Danmark
finder det
digitale
dannelse
uanset
alder.
Fra
et
rettighedsperspektiv
handler dette efter
UNICEF
Danmarks
opfattelse
ikke
blot
om
at
kunne
bruge digitale
teknologier
(brugsfærdigheder),
men
også
om
at
kunne
forstå
og
kritisk
reflektere
over
teknologier (refleksive
færdigheder).
vigtigt,
at
man
målrettet
styrker
børn
og
unges
 L 42 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914945_0264.png
UNICEF
Danmark
anbefaler,
at
formålsbeskrivelsen
udvides
og
omfatter
en mere
bred
og
samfunds-
og
trivselsorienteret
tilgang
til
teknologiforståelsesbegrebet
med
særligt
fokus
især
har
på
de
særlige
rettighedsmæssige
udfordringer,
der
betydning
for
børn
og unges
sundhed.
Konkret
bør
fagligheden
omfatte
emner som
digitale
krænkelser,
hadtale
overvejelser
m.v.
om
demokratiske
fællesskaber
og
desinformation,
samt
diskussion
og
sunde
mobning,
digitale
vaner
og
adfærd,
og
opmærksomhed
og
om
kønsmæssige
stereotyper,
skønhedsidealer,
afhængighedsskabende
e&
skadelige algoritmer
at
UNICEF
Danmark
anbefaler,
opmærksomheden
øges
på
at
involvere
børnene
selv
i
identifikation
af
emner,
samt at
der sikres
løbende
efteruddannelse af
fagpersoner
og
undervisere
i
identifikation
og
UNICEF
Danmark
håndtering
af
presserende
digitale udfordringer.
styrke
børns
digitale
beredskab
til
og
vurderer,
at
den
mest
effektive
måde
at
værktøjskasse,
havde
været at
introducere
faget teknologiforståelse
som
selvstændigt
obligatorisk
fag
på
alle
klassetrin målrettet
de
udfordringer,
der
er
væsentlige
i
forhold
børnenes
alder.
UNICEF
Danmark
noterer,
UNICEF
Danmark
at
dette ikke
er en
del af lovudkastet.
vurderer,
9.
at
introduktionen af
er
faget
teknologiforståelse
og
ser
som
valgfag
for
klassetrinene
7.
—
klasse,
og
et
væsentligt
og
positivt
første
skridt for
at
øge
bevidstheden blandt
børn
der
om
mulighederne
en
udfordringerne
i
det
digitale
miljø,
frem til
at
integreres
i
udvalgte
eksisterende
fag
på
udvalgte
klassetrin
i 1.
til
9.
klasse
teknologiforståelse
snarest
muligt,
samt at
foretages
e&
evaluering
af
ordningen.
anbefaler,
at
måden
hvorpå
faget
teknologiforståelse
integreres
i
fagene,
baseres
på
en
bred
forståelse
af
digital
dannelse,
der
vægter
digital myndiggørelse
højt,
samt
tager
hensyn
til
alder, modenhed,
udvikling
og
voksende
evner
og
ret
til
selvbestemmelse
og
kritisk
UNICEF
Danmark
informationssøgning.
at
begå
og
udvikle
sig
i
et
tiltagende
digitaliseret
samfund,
og
dels
bidrage
til,
at
der ikke skabes
digitale
A-
og
B-hold
afhængigt
af,
hvem
der
vælger teknologiforståelse
som
valgfag
eller
kan
få
hjælp derhjemme.
bidrage
til,
at
alle
Dette
vil dels
børn
og unge
får redskaber
til
Der
henvises til
sagsnr.: 24
—
12472.
Med
venlig
hilsen
Christoffer Badse
Juridisk
Seniorrådgiver
UNICEF
Danmark
Mobil:
+45 25708820
E-mail:
cubadse&unicef.dk