Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Se, i dag står vi over for et vigtigt skridt i retning af at give vores skoler mere frihed og fleksibilitet til at tilpasse deres undervisning. Lovforslaget her giver skolerne mulighed for at indføre karaktergivning i 6. og 7. klasse. Det giver dem mulighed for det, men ikke pligt til det.

I Socialdemokratiet mener vi, det er en styrke, at hver skole er sin egen med forskellige elever, læringsmiljøer og behov. Ved at give dem frihed til at vælge, om de vil give karakterer eller ej, respekterer vi den lokale viden og ekspertise, som lærerne og ledelsen besidder. At give karakterer i 6. og 7. klasse kan være et nyttigt redskab for nogle skoler. Det kan hjælpe med at motivere elever og give dem en klarere forståelse af deres egne styrker og svagheder. Men vi anerkender også, at der er skoler, hvor en karakterbaseret tilgang måske ikke er den rigtige løsning.

Derfor er det så afgørende, at beslutningen ligger hos den enkelte skoleledelse. Vi ønsker ikke at pålægge nogen en ensartet løsning, men i stedet vil vi åbne op for muligheder. Det handler om at skabe de bedste læringsmiljøer for vores børn, og ved at give skolerne frihed til at træffe denne beslutning, tager vi et skridt mod en mere differentieret og tilpasset undervisning.

Med disse ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet bakker op om dette forslag.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Og ja, som den tidligere ordfører også var inde på, er det her en mulighed, vi giver folkeskolerne. Og det er jo faktisk også en del af den samlede aftale, som vi har indgået og lige har drøftet i forhold til lovforslag L 41.

Det er på den måde, at man giver en mulighed for at kunne give karakterer i 6. og 7. klasse som et værktøj, og hvor det er den enkelte skole, der selv tager beslutning om, om det er et værktøj, man ønsker at gøre brug af.

Jeg skal ikke komme med en lang tale om det her. Jeg kan kun sige, at i visse sammenhænge og nogle steder giver det jo kun god mening, at man tænker: Her vil vi gerne indføre karakterer allerede i 6. og 7. klasse. Den frihed holder jeg rigtig meget af, og det talte vi rigtig meget om i forbindelse med det tidligere lovforslag.

Så selvfølgelig bakker Venstre også op om det her lovforslag.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Nu hørte jeg Alternativets ordfører nævne det med, at man ikke var inviteret til forhandlinger. Der må jeg jo bare sige, at i forhold til de her forslag, vi behandler i dag – også det tidligere – er det jo en forligskreds, som Danmarksdemokraterne ikke er en del af. Det er ikke, fordi vi ikke har et ønske om at forhandle folkeskole; vi har faktisk et ønske om at bidrage til gode løsninger i den kreds. Men Danmarksdemokraterne er jo også et nyt parti, og det er åbenbart sådan, at man skal være enige i forligskredsen, hvis nogen skal lukkes ind. Men nu er det i hvert fald også sagt herfra.

Det her forslag handler om, at fremover skal det være op til en lokal beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. I Danmarksdemokraterne mener vi, at karakterer er et vigtigt værktøj, der giver lærere og elever og deres forældre mulighed for objektivt at kunne vurdere, hvor en elev står rent fagligt, og hvor der kan være behov for ekstra hjælp og støtte. Derfor ønsker vi heller ikke, at karaktererne forsvinder fra folkeskolen. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at vi ønsker at fremme, at der først og fremmest er fokus på læring frem for et karakterræs, når man sidder på skolebænken.

Men jeg kan i hvert fald sige her fra Danmarksdemokraterne, at vi støtter det her forslag.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Karakterer er i høj grad et værktøj til sammenligning, både strukturelt og i det enkelte klasseværelse. Vores karakterskala er defineret ud fra en normalfordeling, og over tid skal en vis mængde af hver karakter gives. Når afleveringer kommer tilbage og standpunktskarakterer uddeles, høres i det enkelte klasseværelse i hver en krog sætningen: Hvad fik du? I SF mener vi ikke, at vi skal øge en sammenligningskultur blandt de 12-13-årige. I den alder bør man først og fremmest have plads til at fokusere på sin egen udvikling – en udvikling, der afspejles meget dårligt i karakterer, både for dem, der kommer med en kæmpe bunke ressourcer i ryggen og hiver 10-taller og hjem, og for dem, der selv om de knokler alt, hvad de kan, sjældent kan kravle over et 4-tal. Når man er 12-13 år gammel, skal fokus være på ens egen indsats og ens egen udvikling. Man skal have ro til at prøve sig frem og stille de dumme spørgsmål, og man skal have plads til at fokusere på de ting, man synes er svært. Det burde vi generelt give langt mere plads til i vores uddannelsessystem.

Der er ingen grund til at lade karakterer dominere for endnu flere, end de allerede gør i dag. Det resulterer nemlig alt for ofte i, at eleverne kun viser det, de allerede kan, og ikke tør fokusere på det, de ikke har lært endnu. Sandheden er jo, at uanset om vi giver karakterer eller ej, ved de fleste elever godt, hvordan de klarer sig i forhold til de andre elever, ligesom man på enhver arbejdsplads også godt ved, hvem af ens kolleger der er bedre end en selv, og hvem der virkelig ikke er – helt uden at nogen har fået karakter. Når jeg har det svært med at give børn og unge karakterer på grund af sammenligningerne, handler det ikke om, at jeg tror, at vi fuldstændig kan undgå, at en 12-årig sammenligner sig med sine klassekammerater, men jeg er helt sikker på, at de ikke har brug for et ekstra værktøj til at lave disse sammenligninger ud fra.

I SF er vi tilhængere af øget frihed til folkeskolerne, men det her er mig bekendt ikke en frihed, fagpersonerne i skolerne efterspørger, og det er ikke en frihed til elever og lærere. Jeg håber, at vi i det mindste vil se, at det bliver brugt i meget sjældne tilfælde, og at det pædagogiske og didaktiske fagpersonale bliver inddraget i ledelsernes beslutninger. SF kan ikke støtte forslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og Radikale og sige, at det kan de heller ikke.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, og tak for ordførertalen, og nu kommer det så til at gå ud over SF's ordfører i dag, fordi Radikale Venstre ikke er til stede i salen, kan jeg så afsløre. For det er jo på den måde, at vi også godt ved, som ordføreren også lige har sagt, at bl.a. Radikale og Enhedslisten kommer til at stemme imod det her.

Jeg synes, der er noget modstridende ved – og det vil jeg egentlig gerne have en kommentar på – den ene dag at stå og tale om frihed og tillid, og at man tror på, at de enkelte skoler selv godt kan lede skolerne, og bakke op om det lovforslag, som vi faktisk lige har behandlet, og at man så her, hvor vi giver en yderligere mulighed, og det var også derfor, jeg understregede i min tale, at det var en mulighed, så ikke har tillid til, at både skoleledere og skolebestyrelser faktisk selv godt selv kan træffe en beslutning i den her sammenhæng? Hvorfor i alverden har man ikke tillid til det?

Ordføreren.

En af de ting, der er vigtige for os i SF, handler om frihed til fagpersonalet, og en af de ting, der kan bekymre mig ved den her beslutning, er, at det er en beslutning, der netop tages på ledelsesniveau.

Vi kan diskutere, om en lærer ud fra en faglig vurdering af en konkret elev kan overveje, om der er brug for et system, som er meget nemt gennemskueligt, som karakterer kan være det – der er jo tit kritikken af den kvalitative feedback – men det her handler for mig ikke om en frisættelse, men det handler for mig om et øget brug af karakterer, og det er vi lodret imod.

Vi ser faktisk helst en meget mindsket brug af karakterer i vores folkeskole, og derfor kan vi, selv om man på papiret kan sige, at det her er en frisættelse, sige, at det er en frisættelse, der er så meget imod det, vi tror på, og ikke nødvendigvis en frisættelse til det didaktiske personale, at vi ikke kan bakke op om den.

Hvorfor Radikale ikke kan bakke op om den, vil jeg lade den radikale ordfører svare på en anden dag.

Spørgeren.

Ja, jeg har så i forhandlingslokalerne hørt på, hvad årsagen var, kan jeg så afsløre. Men jeg vil godt spørge ind til noget. Det er jo faktisk også sådan, at vi synes, at netop forslaget her er udformet på en måde, hvor man også har forældrerepræsentanterne med inde over. Det er jo ikke sådan, at det kun er skoleledelsen, der kan tage beslutningen, men at man faktisk vælger at sige, at det skal være noget, som både skoleledelsen og skolebestyrelserne er enige om. Jeg må bare igen sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, at SF ikke på den her måde kan have tilliden til, at forældrene faktisk også godt ved, hvad der kan være godt for deres egne børn.

Fru Sofie Lippert.

Jeg tror, at det som forældre kan være enormt sådan nemt og behageligt at have adgang til et tal om ens barn. Så det forstår jeg godt at man kan have lyst til.

Jeg synes, det er vigtigt, at det er en faglig-didaktisk vurdering af, om det her er det rigtige, og den her diskussion om frisættelse kan man jo altså tage meget langt ud, hvis man bruger argumentet, at enhver frisættelsen er positiv. Jeg tror, at alle inde i den her Folketingssal kan finde potentielle frisættelser, de ikke synes er en god idé.

Den næste bemærkning er til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg vil blot nævne for ordføreren, at der er visse fagpersonalegrupper, som faktisk mener, at det er en god ting at gøre det her. Der er lærere, der har efterspurgt det her, og det er jo også derfor, der har været forsøg med det, og erfaringerne fra de forsøg er faktisk overvejende positive. Der er lærere, der udtaler, at det ikke rigtig fører til noget pres, men at de oplever, at eleverne efterspørger en vurdering og en udtalelse, og det kan det her hjælpe med.

Så det var bare lige en oplysning om, at der er visse steder, hvor man ønsker det her, også blandt lærerne, og det er jo også derfor, det er fint, at det bare er en mulighed og ikke et krav.

Ordføreren.

Jeg er ikke tvivl om, at man kan finde folk, der laver den faglige vurdering, alle steder, og det synes jeg faktisk også jeg understregede før. Det betyder ikke, at vi i SF synes, det er en god idé at give flere karakterer, og det betyder ikke, at vi i SF synes, det her er på nogen måde er den rigtige vej at gå for vores folkeskole.

Jeg forstår godt, at man som elev måske efterspørger det, igen fordi karakter er et meget nemt værktøj, og at det er fristende at kunne sammenligne sig endnu mere. Men jeg tror faktisk, selv om man måske som 12-13-årig synes, det kunne være fedt, ikke, at det er det, der styrker den 12-13-åriges faglige udvikling bedst at få stukket et tal i hånden.

Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til fru Sofie Lippert, SF. Næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gøre det kort, for vi synes grundlæggende, det er et godt og også et helt ukontroversielt forslag.

Vi synes, det er en rigtig god idé at give folkeskolerne mulighed for at indføre karakterer i 6. og 7. klasse, hvis skolelederen og skolebestyrelsen synes, at det giver mening på netop deres skole. Skolerne skal have mere frihed – også frihed til at være forskellige.

Jeg synes jo i virkeligheden, at de frie skoler er et stærkt eksempel på, hvordan et tydeligt værdigrundlag kan danne rigtig gode rammer for læring og trivsel. Jeg vil også lige kort adressere den mulige kritik, jeg kunne få ved at støtte det her forslag. Nogle vil nok mene, at Liberal Alliance ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de unges trivsel ved at foreslå, at man kan indføre karakterer i 6. og 7. klasse, men jeg må sige, at jeg ikke har set nogen dokumentation for eller antydning af, at elever, der går i de frie private skoler, hvor nogle allerede får karakterer fra 3. klasse, skulle trives dårligere.

Med det vil jeg bare sige, at Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for det. I Moderaterne går vi ind for at give frihed til folkeskolerne. I dag er det forbudt at give karakterer før 8. klasse, men med det her forslag vil vi give skolerne mulighed for at indføre karakterer i 6. og 7. klasse, hvis de ønsker det. Det ser vi ikke noget kontroversielt i.

Ifølge folkeskolelovens § 13 skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes udbytte af skolegangen. At kunne give karakterer et par år tidligere end 8. klasse, hvis skolebestyrelsen ønsker det, vil være en helt legitim vej til at forberede både elever og forældre på de krav, der venter eleverne senere i deres skoleforløb. Karakterer kan i denne sammenhæng fungere som et pædagogisk værktøj, der gradvist introducerer eleverne til evaluering og forventninger, mens de stadig er i et trygt læringsmiljø. Ved at introducere karakterer i 6. og 7. klasse, hvor der endnu ikke er noget på spil i forhold til eksamener, giver man eleverne mulighed for at lære at tage feedback til sig, håndtere fejl og udvikle sig. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være forbudt.

I de forsøg, der allerede er blevet foretaget, med at indføre karakterer i 7. klasse, har erfaringerne været positive. Lærerne har taget godt imod det, og det har skabt et større samarbejde med forældrene om elevens faglige udvikling og en mere glidende overgang til de senere klassetrin, hvor karaktererne i forvejen spiller en vigtig rolle. Det handler ikke kun om at give karakterer som et mål for præstation, men om at styrke feedbackkulturen i skolen de steder, hvor man vælger at indføre det. Karaktererne vil være en del af en bredere evaluering, hvor det kombineres med skriftlig eller mundtlig feedback, hvilket betyder, at eleverne både får en konkret vurdering af deres standpunkt og en nuanceret forståelse af, hvordan de kan forbedre sig.

Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Formålet med dette lovforslag er, at der bliver en mulighed på den enkelte skole for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin, og det vil endda være op til skolens ledelse, om man vil benytte sig af den her mulighed. Så det er valgfrit, og det er fleksibelt.

Vi i Det Konservative Folkeparti kan give det her lovforslag et 12-tal, og vi støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Frederik Bloch Münster. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg havde engang en voksenunderviser, en meget mild og venlig mand. Han var fra Argentina, så når han skulle sige noget til sine elever, sagde han altid muy bien, dvs. meget godt. Men det var tonaliteten, der var afgørende. Hvis det ikke var så godt, sagde han bare sådan muy bien, men hvis det var rigtig godt, sagde han: Muuy bieen! Så vi vidste altid, hvornår det var godt, selv om alt var meget godt.

Hvorfor fortæller jeg det? Jo, det er, fordi vi ikke kan lade være med at give karakterer, selv om vi ikke har karaktererne til rådighed. Lærerne siger også: Hmm, godt. Eller også siger de: Åh, det var godt! Lille Olfert ved da godt, hvad der er godt, selv om alt er godt, så hvorfor ikke bare være ærlige og så indføre karakterer, fordi det er et godt redskab?

I Dansk Folkeparti er vi tilhængere af karakterer. Karakterer er en god ting. Karakterer er ikke noget, der er dårligt. Det er et let redskab for lærerne, som de kan bruge over for eleverne. Eleverne kan også forholde sig til det; det er let for dem at forholde sig til. Og forældrene kan forholde sig til det.

Det kan selvfølgelig ikke stå alene. Der skal være feedback, der skal være forklaringer, og der skal være alt muligt andet, men karakterer er enkle for især elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. De forstår ikke uddannelseslingoen, det gør man i de kreative klassers hjem. De kan godt forstå en lang forklaring om, at en tekst er særdeles godt formuleret inden for nogle bestemte rammer. Det er ikke alle elever, det er ikke alle hjem, der har den forståelse, den forforståelse, af tekst og tekstlighed.

Det er derfor, at karakterer er en god ting. Desværre giver vi kun karakterer i 8. og 9. klasse i folkeskolen i Danmark – i modsætning til i mange andre lande, hvor man bruger karaktererne som en helt naturlig del af undervisningen. Der sker jo også ofte det, at lærerne laver glade og sure smileys, når de skal give en tilbagemelding. Det kan også være, at de laver andre tegn. Det kan også være, de skriver, at det var fint, eller at det måske var knap så fint. Alle lærere giver karakterer, så hvorfor ikke bare være ærlige og indføre karakterer, som vi fra Folketingets side har sagt er den rigtige måde at gøre det på?

Så har vi jo haft den her frihedsdagsorden i forbindelse med folkeskoleaftalen. Og der er jeg selvfølgelig glad for, at vi er blevet enige om, at man, hvis man som skole er interesseret i karakterer, kan indføre karakterer fra 6. klasse. Det er en god ting, at de nu får den her mulighed, den her frihed. På forhånd ved vi, at der er ca. 2 pct. af skolerne, som er interesseret i at bruge det. Det synes jeg er ret mange, når man tænker på den udbredte modvilje, der er, i undervisningssektoren mod karakterer.

Jeg håber selvfølgelig på, at karakterer fremover vil blive brugt noget mere fra 6. klasse. Jeg tror, det er til gavn for mange elever og for lærerne. Det handler jo om, at lærerne igen – hvordan skal jeg udtrykke det – finder glæde ved at give eleven en karakter, samtidig med at man giver den nødvendige tilbagemelding og den nødvendige feedback, når man vurderer elevernes arbejde. Karakterer burde være noget ukontroversielt. Desværre er det stadig væk meget kontroversielt i Danmark.

Jeg håber, at det her lovforslag kan være med til at bane vejen for, at karakterer bliver mere og mere normalt i uddannelseslandskabet i Danmark. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Alex Ahrendtsen – jeg vil måske oven i købet sige: Muy bien. Den næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg kommer til at gøre det forholdsvis kort. Grunden til, at vi overhovedet behandler det her lovforslag, er jo sådan set, at Radikale Venstre har bedt om at få det udskilt fra aftalen om folkeskolereformen. Og det giver os jo en mulighed for at diskutere karakterer her i Folketingssalen i dag.

Alternativet har det grundlæggende sådan, som ordføreren for SF også fik sagt tidligere. Vi mener, at skolens rolle ikke kun er at uddanne, men i lige så høj grad at danne vores børn til hele mennesker. Folkeskolen skal være et sted, hvor vi skaber et læringsmiljø, hvor det ikke kun handler om læring for læringens skyld eller om karakterer for karakterernes skyld, men derimod også om at vække elevernes nysgerrighed og sikre deres trivsel.

Vi er bekymrede for, at vi med det her lovforslag yderligere får presset unge som gamle med et ensidigt fokus på målstyring og præstation. Det mener vi ikke allerede skal starte så tidligt i folkeskolen, som jo er ment som et sted for dannelse.

Derfor forventer Alternativet at stemme imod det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til formanden. Og tak til ordførerne for replikkerne til og indlæggene om det her lovforslag. Det er jo det andet af to forslag om opfølgning på den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.

Det er et lovforslag om i § 13, stk. 3, efter første punktum som nyt punktum at indsætte:

»Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin.«

Vi foreslår, at loven træder i kraft den 1. august 2025 sammen med resten af lovkomplekset omkring folkeskolen.

Der er altså igen tale om en lokal beslutning, hvor der tages udgangspunkt i elevgruppen på den enkelte skole. Karakterer på de her klassetrin er et pædagogisk redskab og skal derfor ledsages af anden feedback enten mundtligt eller skriftligt. Karaktererne vil således kunne medvirke til at styrke en feedbackkultur med både skriftlig og mundtlig feedback. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.