Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 41 Bilag 3
Offentligt
2924461_0001.png
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V
Tlf. 3326 1721
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
Til Børne- og Undervisningsudvalget, Folketinget
Dato: 23. oktober 2024
Bekymring over detalje i lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Skole og Forældre bakker generelt op om intentionerne og de foreslåede bestemmelser i lovforslaget
om folkeskolens kvalitetsprogram, men har en bekymring om en tilsyneladende lille detalje, som, der
er risiko for, vil vokse til et større problem.
Det kan forekomme som småting, men dette er virkelig djævelen i detaljen, som uden jeres
indgriben kan blive til en alvorlig hindring for skolebestyrelsens arbejde.
Som vi også gav udtryk for i vores høringssvar til udkastet til lovforslaget, så kan ordlyden i det
foreslåede nye pkt. 3 i folkeskolelovens § 44 uagtet de gode intentioner om øget frisættelse medføre
en begrænsning i skolebestyrelsens adgang til at fastsætte principper for skolens virksomhed.
Denne bekymring blev ikke kommenteret i høringsnotatet. Derfor finder vi os nødsaget til at rette
denne direkte henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget.
Folkeskolelovens § 44 stk. 2 opremser en række områder, som skolebestyrelsen skal fastsætte
principper for. Den indledende formulering lyder: ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om…” Herefter følger otte underpunkter, som definerer det, vi almindeligvis
omtaler som ”skal-principperne”. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at skolebestyrelsen som
minimum skal fastsætte disse otte principper – altså, at skolebestyrelsen i øvrigt kan fastsætte de
principper for skolens virksomhed, som måtte være nødvendige.
Når denne liste med otte obligatoriske principområder nu med forslaget skal efterfølges af en ny
bestemmelse, der siger, at ”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og
bevægelse i undervisningen”, vil en almindelig læsning af stk. 2 og det nye stk. 3 være, at der altså er
otte principper, skolebestyrelsen
skal
fastsætte, og et princip, som skolebestyrelsen
kan
fastsætte.
Vi kæmper allerede i dag med en misforståelse om, at skolebestyrelsen ikke kan fastsætte principper
ud over dem, der er nævnt i loven, så med tilføjelsen om, at der er et princip, som ikke er obligatorisk,
men som skolebestyrelsen
kan
fastsætte, frygter vi, at denne misforståelse bliver endnu mere
udbredt.
Vi har derfor behov for, som vi også skrev i høringssvaret, at man enten sletter bestemmelsen (da den
reelt ikke ændrer noget – muligheden for at formulere et princip for motion og bevægelse er der
allerede, også uden denne bestemmelse), eller at man flytter bestemmelsen til § 44, stk. 2 og gør
L 41 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 23710-24 fra Skole og Forældre om bekymring over detalje i lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
2924461_0002.png
principområdet obligatorisk, hvilket vil styrke hensigten om at få bestyrelserne til at fastsætte
princippet. Og hvis ingen af de forslag kan imødekommes, vil vi opfordre til, at det skrives ind i lovens
bemærkninger, at bestemmelsen gør skolebestyrelsen opmærksom på, at man kan fastsætte et
princip for bevægelse og kommunikation, ligesom skolebestyrelsen i øvrigt har mulighed for at
fastsætte principper for ethvert område af skolens virksomhed, når skolebestyrelsen finder det
påkrævet.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg
Formand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2327 0538
[email protected]
Regitze Spenner Ishøy
Næstformand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2989 7267
[email protected]
2