L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 41 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige

andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og

forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Frisættelse af folkeskole og mere indflydelse til sko-

lebestyrelserne

2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens lære-

planer

2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af

understøttende undervisning

2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og be-

vægelse

2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og

faglig fordybelse

2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompeten-

cedækning i indskolingen

2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske pro-

jektopgave i 9. klasse

2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation

2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i

skolebestyrelsen

2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleud-

viklingssamtalen

2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de æld-

ste elever

2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen

3. oktober 2024

Sagsnr.: 24/16822

Juridisk Kontor

RNH

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2.1.1. Generelt

2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefæl-

lesskab og deltagelse

2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordnin-

ger

2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand

2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene

2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder

2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på er-

hvervsskoler, FGU og ungdomsskoler

2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juni-

ormesterlære

2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervis-

ning

2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser

2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn

2.2.2.1.12. Evaluering mv.

2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i ud-

skolingen

2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folke-

skolen

2.2.2.4. Ny timetalsfordeling

2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen

2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle

2.2.3. Ro og rammer

–

nødvendigt for nogle, godt for alle

2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i

dansk og matematik

2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte

kan gives til hele klassen

2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest

2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning

2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændringer om

ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannel-

ser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro-

gram m.v.)

2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer

2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud

2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)

2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og

specialpædagogisk støtte

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

To udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om er-

hvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro-

gram m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed

for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) har i perioden fra den 31. maj

2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række

myndigheder, organisationer m.v.

Udkastene til lovforslag blev den 31. maj 2024 endvidere sendt til Børne-

og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastene til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 31. maj 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-

get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastene til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til udkastene til lovforslag. Sådanne interessenter er i over-

sigten markeret med *. Derudover er der visse organisationer mv, der har

afgivet fælles høringssvar og kan derfor ikke findes særskilt. Sådanne er

markeret med **.

Høringspart

ADHD-Foreningen

Advokatsamfundet

*Angela Juhlin

Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteord-

ninger

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag

Astra

–

Center for Læring

i Natur, Teknik og Sund-

hed

Autismeforeningen

Høringssvar

modtaget

Bemærk-

ninger

Ingen

be-

mærkninger

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Beskæftigelsesrådet

*Billedkunstnernes For-

bund

*Biologiforbundet

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes

bund (BUPL)

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes

ening

Børnenes Bureau

**Børnehaveklassefor-

eningen

Børne- og kulturcheffor-

eningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

*Center for Digital Pæda-

gogik

CEPOS

Cevea

*Danmarks Billedkunst-

lærere

Danmarks

sation

Danmarks

bund

**Danmarks IT- og Me-

dievejlederforening

Danmarks Lærerforening

*Danmarks

Matematik-

lærerforening

*Danmarks Naturfagslæ-

rerforening

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymna-

sier

**Danmarks Specialpæ-

dagogiske Forening

Danmarks Statistik

Danmarks

ening

Dansk

ening

Dansk Blindesamfund

Arbejdsgiverfor-

Vejlederfor-

Idrætsfor-

Fiskerifor-

ening Producent Organi-

Landsfor-

bund (BUPL)

–

Lederfor-

Landsfor-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Center for Under-

visningsmiljø

Dansk Erhverv

Dansk Flygtningehjælp

Dansk

Samråd

Dansk

bund

Dansk Industri

*Dansklærerforeningen

Dansk Metal

Dansk

ening

Dansk Skoleforening for

Sydslesvig

Dansk Skoleidræt

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Dansk Ungdoms Fælles-

råd

Danske Advokater

Danske

Dagbehand-

lingstilbuds Netværk

Danske Døves Landsfor-

bund

Danske

mier

Danske

relserne

Danske

Erhvervsskoler

og -Gymnasier

–

Lederne

Danske Forlag

Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning

Danske Gymnasier

DGI

Danske Handicaporgani-

sationer

Danske HF & VUC

Danske HF og VUC - Be-

styrelserne

Danske Landbrugsskoler

Danske Musik- og Kul-

turskoler

Danske Professionshøj-

skoler

Danske Regioner

Erhvervsskoler

og -Gymnasier

–

Besty-

Erhvervsakade-

Psykolog

For-

Handicap

For-

Folkeoplysnings

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Revisorer

Danske seniorer

Danske Skoleelever

Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Datatilsynet

De Anbragtes Vilkår

DEA

*Den

faglige

forening

Håndværk og Design

Den uvildige konsulent-

ordning på handicapom-

rådet (DUKH)

Det Centrale Handicap-

råd

Det Kriminalpræventive

Råd

Det Nationale Integrati-

onsråd

**Deutscher Schul- und

Sprachverein

Nordschleswig

Digitaliseringsstyrelsen

Efterskoleforeningen

Engineer the Future

Erhvervsskolernes

organisation

Erhvervsskolelederne

EVA

–

Danmarks Evalue-

ringsinstitut

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

Fagligt Fælles Forbund

(3F)

FGU Danmark

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanstilsynet

Firmaidrætten

Folkehøjskolernes

ening i Danmark

Fora

FOA

Foreningen af Døgn og

Dagtilbud

for

udsatte

børn og unge (FADD)

For-

Elev-

für

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen af katolske

skoler i Danmark

**Foreningen af Kristne

Friskoler

**Foreningen af lærere i

historie og samfundsfag

(FALIHOS)

Foreningen

Udbydere

Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og Privat-

skoler

Foreningen af Frie Fag-

skoler

Foreningen til gavn for

børn og unge (fobu)

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

Forhandlingsfællesska-

bet

**Fransklærerforeningen

Frie

ening

**Friskolerne

FSR

–

danske revisorer

*Geografforbundet

Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening

Gymnasieskolernes Læ-

rerforening

*Henrik Bjørnemose An-

dersen

HK/Kommunal

HK/Stat

IFFD

–

Idræts- og Fritids-

faciliteter i Danmark

Industriens Fond

Institut for Menneskeret-

tigheder

Justitia

Klagenævnet for Special-

undervisning

Kommunale

chefer

Kraka

*Københavns Tegnelæ-

rerforening

Velfærds-

Skolers

Lærerfor-

Private

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LandboUngdom

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes Fælles-

råd

*Landsforeningen Børn,

Kunst og Billeder og

Kompetencecenter for

børn, unge og billed-

kunst

Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark

**Landsforeningen

Læsepædagoger

Landsforeningen af Ung-

domsskoleledere

Landsforeningen for So-

cialpædagoger

Landsorganisationen for

sociale tilbud (LOS)

Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever

Landssamråd for PPR-

chefer

Ledersamrådet for STU

og VSU i Danmark

**Lilleskolerne

*Line Frøslev

LOF

**Logopædisk Forum

Lærernes Centralorgani-

sation

Lær for Livet

*Lærerstuderendes

Landskreds

Læsekonsulenternes

Landsforening

Læse- og Matematikvej-

lederforeningen

Manderådet

*Maria Sandbjerg Mor-

tensen

Medierådet for Børn og

Unge

*Mette Eis-Hansen

*Mie Buhl

Modstrøm

–

Foreningen

for FGU-elever og unge

omkring FGU

*Musiklærerforeningen

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Nationalt

Center

for

kompetenceudvikling

Videncenter

for Ordblindhed og an-

dre Læsevanskeligheder

Naturvidenskabernes

Hus

NOTA

–

Nationalbiblio-

tek for mennesker med

læsevanskeligheder

OpenDenmark

Ordblindeforeningen

**Pædagogisk Lærings-

CenterForening

Red Barnet

Rektorkollegiet for de

Martime Uddannelser

**Religionslærerforenin-

gen

Rigsrevisionen

ROAL

–

Samrådet for

Ordblindhed og andre

Læsevanskeligheder

Rådet for Børns Læring

Rådet for de Grundlæg-

gende

Erhvervsrettede

Uddannelser (REU)

Rådet for Erhvervsakade-

miuddannelser og Pro-

fessionsbacheloruddan-

nelser

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Voksen og Ef-

teruddannelse (VEU-rå-

det)

Sammenslutningen

Unge Med Handicap

Samrådet af Specialsko-

leledere

Sekretariatet

uddannelser

Selveje Danmark

Sjældne Diagnoser

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

for

Er-

hvervsrettede Velfærds-

Steinerskoler i Danmark

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

SMVdanmark

Socialpædagogernes

Landsforbund

*Sproglærerforeningen

for

engelsk,

tysk

fransk

Studievalg Danmark

TABUKA -

Landsforeningen for nu-

værende og tidligere an-

bragte

Tekniq

*Team Danmark

**Tysklærerforeningen

for Grundskolen

Uddannelsesforbundet

Uddannelseslederne

Uddannelsesrådet for de

maritime uddannelser

Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF)

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforenin-

gen

Ungdomsuddannelser-

nes Vejlederforening

Unicef

VUC Bestyrelsesforenin-

gen

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastene til lovforslag. De dele af høringssvar, som ikke angår lov-

forslaget, er ikke gengivet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i for-

hold til de udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også æn-

dringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget

på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslagene

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Finanstilsynet,

Finans Danmark

Fagligt Fælles Forbund (3F)

har ingen bemærknin-

ger.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Autismeforeningen

anfører, at regeringens udspil tilsyneladende ude-

lukkende omhandler almenskolen, og at der dermed ikke synes at være

samme ambitioner om kvalitet for alle børnene i hele folkets skole, som

også er specialklasser og specialskoler. Foreningen anfører videre, at det

kan være en fejl, når denne begrebsforvirring har sneget sig ind i forsla-

get, men at foreningen kan frygte, det er et udtryk for, at forligskredsen

ikke har de samme ambitioner om trivsel og læring for elever med sær-

lige behov, som for alle andre elever.

Autismeforeningen anfører videre, at foreningen desværre ser, at alt for

mange autistiske børn ikke kan gå i skole, fordi rammerne i folkeskolen

fortsat ikke matcher deres behov, bl.a. fordi der er akut mangel på viden

om autisme i skolen. Foreningen er dog glad for, at budskabet

”Ro og

rammer

– nødvendigt for nogle, godt for alle” er en del af forslaget om

folkeskolens kvalitetsprogram, da de rammer for læring, der matcher auti-

stiske børn og unge, hvor der er fokus på forberedelse, struktur, ro og

overskuelighed, kommer alle børn og unge til gode og vil øge trivslen hos

alle børn.

Autismeforeningen opfordrer til, at man i langt højere grad har blik for

den enkelte elev frem for at stræbe efter, at alle forlader folkeskolen med

samme viden og kompetencer. Der skal ifølge Autismeforeningen skabes

mulighed for at dygtiggøre sig inden for de områder, hvor man har inte-

resse og dermed motivation. Foreningen mener også, det er fatalt, at man

kan have en tro på, at folkeskolens udfordringer løses uden et reelt øko-

nomisk løft, når foreningen i over et årti har kunnet konstatere, at de

kommunale budgetter har udhulet skoleområdet.

Autismeforeningen bakker op om flere midler til undervisningsmaterialer

generelt og opfordrer til mere opmærksomhed og kvalitativ brug af

skærme og til, at der laves en undersøgelse af, hvornår og hvordan læring

gennem skærme er en fordel.

BUPL

anerkender, at en del af initiativerne i lovforslaget er rigtige skridt til at

indfri ambitionen. Det drejer sig bl.a. om mere frihed til at kunne skabe en

skole med mere varieret undervisning med afsæt i bl.a. børnenes og de un-

ges interesser og motivation, slankere læreplaner, øget valgfrihed i udsko-

lingen og et skridt på vejen mod færre prøver.

BUPL finder imidlertid også den politiske aftale og finansieringen heraf pro-

blematisk på en række punkter. Foreningen finder, at det vil blive svært at

indfri de mange politiske ambitioner inden for de forudsatte økonomiske

rammer. Det gælder især for ambitionerne inden for rammerne af timeban-

ken, som trods sine mange formål, heraf flere nye om bl.a. kompetenceudvik-

ling og undervisningsmidler, kun i begrænset omfang tilføres nye midler. Det vil

medføre udfordringer ift. den konkrete finansiering af de samlede initiativer på

den enkelte skole, herunder også i forhold til den nødvendige kompensa-

tion for længere åbningstid i SFO og brugen af to-voksenordninger med en

lærer og en pædagog. BUPL finder således ikke, at aftalens ambitioner om

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

en inkluderende folkeskole underbygges tilstrækkeligt af den afsatte øko-

nomi. I en situation med høj segregering af børn og unge til specialtilbud,

som binder mange ressourcer og derved giver svære betingelser for at prio-

ritere stærke almentilbud og forebyggelse i almenrådet, er det problematisk,

at der endnu ikke er fundet flere nye midler.

Danmarks Lærerforening

er enig i de overordnede ambitioner bag afta-

len, som foreningen ønsker at være med til at gøre til virkelighed. Dan-

marks Lærerforening har imidlertid kritiseret finansieringen, som ligger til

grund for aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Lovudkastets tekst

giver ikke anledning til at dæmpe denne kritik.

Foreningen finder det urimeligt, at de nye ambitioner i aftalen i vidt om-

fang finansieres inden for de eksisterende rammer. Den primære finansie-

ringskilde er midler, som hidrører fra afskaffelsen af den understøttende

undervisning

–

og der tilføres kun i begrænset omfang nye penge. Mid-

lerne fra den understøttende undervisning er i en presset lokal økonomi

gennem de senere år allerede disponeret til undervisning med hjemmel i

aftaler om øgede frihedsgrader m.v. Det medfører, at den enkelte skole i

realiteten vil mangle finansiering til at realisere lovens nye krav.

Danmarks Lærerforening anfører, at med timebanken åbnes der for, at

midler, der hidtil er anvendt til konvertering i undervisning, nu også kan

anvendes til kompetenceudvikling, undervisningsmidler og SFO-tid. Dan-

marks Lærerforening finder, at timebanken er en god nyskabelse, men

den skal bruges til at prioritere indsatser i undervisningen. Der skal afsæt-

tes særskilte midler til de øvrige områder. Mange skoler vil være nødsa-

get til at gennemføre besparelser på undervisningen for at indfri andre

mål med aftalen. Det vil ikke mindst betyde, at eksisterende forebyg-

gende indsatser, der er sat i værk for at fastholde udsatte elever i almen-

undervingen, kommer under pres. Den manglende finansiering af aftalen

vil således medføre, at nogle elever vil opleve, at konsekvensen af lovæn-

dringerne er en forringelse af deres undervisning.

Danmarks Lærerforening ser endvidere positivt på, at der bliver taget

nogle skridt hen imod et styrket almenområde, men lovforslaget tager

ikke grundlæggende livtag med inklusionsudfordringerne i folkeskolen.

Danske Handicaporganisationer

(DH) bemærker, at de store ændringer,

som aftale om folkeskolens kvalitetsprogram lægger op til, vil komme til

at omfatte og påvirke

hele

folkeskolen og

alle

skolens børn og unge, her-

under også elever med særlige behov som følge af handicap. DH ser dog

flere initiativer i aftalen, der forhåbentlig også vil gavne gruppen af elever

med særlige behov som følge af handicap, men overordnet set havde DH

ønsket et kvalitetsprogram med initiativer, der i højere grad adresserer

folkeskolens meget store udfordringer med at inkludere elever med sær-

lige behov i skolen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

DH bemærker også, at de fleste af initiativerne i kvalitetsprogrammet ikke

specifikt er målrettet elever med særlige behov, men at denne gruppe

elever alligevel vil blive omfattet af initiativerne. DH ønsker generelt at

tænkes ind i den videre proces med at udmønte og følge op på initiati-

verne.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) bemærker, at lovforslaget

ikke nævner behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialun-

dervisningstilbud på børne- og ungehjem, som begge er omfattet af fol-

keskoleloven. LOS finder det problematisk, at lovforslaget konsekvent

henviser til den almene folkeskole, da dette skaber uklarhed om, at reg-

lerne også gælder for de nævnte specialtilbud. LOS undrer sig over den

manglende omtale af disse tilbud i lovforslaget, især når der er ny lovgiv-

ning, der henviser til folkeskoleloven for disse tilbud. LOS anbefaler, at

lovforslaget tydeligt forholder sig til behandlings- og specialundervis-

ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem for

at sikre kvaliteten og klare rammer for disse skoler. Uden denne tydelig-

gørelse kan der opstå tvivl om, hvad der er gældende ret for tilbuddene.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne for så

vidt angår indsats for elever med særlige behov. Som bekendt er der i for-

bindelse med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram nedsat en lovforbere-

dende ekspertgruppe, der skal udarbejde konkrete forslag til justeringer af

de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand. Formålet er at styrke inklusionen, så flere

elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med

sine anbefalinger i første kvartal 2025. Her vil der bl.a. ses nærmere på reg-

lerne for henvisning til specialundervisning. Derfor handler lovforslagene

ikke konkret om denne målgruppe, men rummer til gengæld initiativer som

er til gavn til alle elever, herunder også elever med særlige behov. Det be-

mærkes endvidere, at børne- og undervisningsministeren har nedsat Vi-

densenhed for børn og unge med særlige behov (VIBUS), som i løbet af

2025 kommer med anbefalinger til, hvordan stat, kommuner og skoler

bedre kan arbejde med, at elever med særlige behov får indsatser eller til-

bud i regi af undervisningsområdet, der modsvarer deres behov. Samtidig

er det nedsat Trivselskommissionen, hvis opgave er at komme med anbefa-

linger, der understøtter børn og unges trivsel.

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende specialundervisning og an-

den specialundervisningsbistand i børne- og ungehjem samt i behandlings-

og specialundervisningstilbud, bemærker Børne- og Undervisningsministe-

riet, at regler om undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også

gælder for undervisning i disse institutioner. Det betyder, at de regler, der

foreslås ændret ved lovforslagene, også gælder for specialundervisning i

børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisningstilbud,

medmindre andet følger af lovforslaget. Der henvises til høringsnotatets

pkt. 2.2.2.1.4 og pkt. 2.2.6.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

For så vidt angår den økonomiske ramme af aftalen/lovforslagene bemær-

ker Børne- og Undervisningsministeriet, at der er afsat finansiering til at

dække de kommunale og statslige merudgifter forbundet med lovforslaget

om folkeskolens kvalitetsprogram m.v. Lovforslaget indfases i årene 2025-

2030, og der er afsat ca. 535 mio. kr. årligt efter fuld indfasning. Der er her-

udover afsat 2.600 mio. kr. i perioden 2025-2027 til kommunale anlægsud-

gifter, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler som følge af flere ti-

mer i praktiske/musiske valgfag. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

for kommunerne skal forhandles med KL.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

Børns Vilkår

støtter overordnet formålet om at frisætte folkeskolen, så

skolerne fremover får frihed til at indrette sig og drive skole, så den pas-

ser til netop de elever, familier og omgivelser, der er til stede i nærområ-

det og skoledistriktet, men bemærker samtidig bl.a., at det også stiller

krav til de enkelte skoler og kommuner om, at de enkelte skoler aktivt og

systematisk arbejder med at drive god skole ud fra, det man ved, der vir-

ker, som bl.a. tydelig klasseledelse, meningsfuld og varieret undervisning,

der understøtter elevernes faglige udvikling, et konstruktivt skole-hjem-

samarbejde m.m. Børns Vilkår opfordrer til, at lovændringernes imple-

mentering og virkning monitoreres og evalueres løbende. Børns Vilkår

skriver herudover bl.a., at det er vigtigt for organisationen, at der ved alle

lovændringer, der vedrører folkeskolen, indgår indsatser, der har blik for

udsatte børn og unge.

Børnerådet

ser overordnet positivt på ambitionen om at give skolerne

øget frihed til at lave god skole med mulighed for at tilgodese lokale for-

hold og elevgrupper samt ambitionen om at styrke praksisfagligheden i

folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udvikling. Børnerådet anfører

dog også, at rådet ud fra et elev- og børnerettighedsperspektiv er skepti-

ske over for en række elementer i lovforslagene. Rådet bemærker bl.a., at

forudsætningerne for at holde skole er forskellige fra skole til skole, og at

øget frihed giver dem, der er tættest på skolens hverdag, mulighed for at

indrette og tilpasse skolelivet, så elevernes behov tilgodeses på den mest

meningsfulde måde lokalt, hvilket ifølge rådet er positivt. Rådet peger

samtidig på, at færre centrale krav og mål for skolen også kræver, at der

både er kompetencer og ressourcer til at udfylde de øgede frihedsgrader

på en måde, der imødekommer elevernes behov og ret til en god skole.

Rådet anfører, at skolerne vil have forskellige forudsætninger for at ud-

fylde de nye frihedsgrader, og at rådet derfor har en særlig opmærksom-

hed på, at de øgede frihedsgrader ikke resulterer i A- og B-skoler med

store forskelle i elevernes trivsel og læring til følge.

Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

anerken-

der fuldt ud behovet for en markant styrkelse af folkeskolen og hilser der-

for dette initiativ velkomment. Herunder især, at der med lovforslaget

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

skabes grundlag for øget lokal frihed til at fremme faglig udvikling, dan-

nelse og trivsel. Foreningerne er positive over for ønskerne om slankere

læreplaner, øget valgfrihed og styrket praksisfaglighed i udskolingen og

mener, at mulighederne for udvidet lokal frihed til tilrettelæggelse af sko-

letiden også er hensigtsmæssig.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder det overordnet positivt, at lov-

forslaget bl.a. har til hensigt at fremme en mere motiverende skoledag

gennem praksisfaglighed i folkeskolen. DA deler til fulde den betragtning,

at aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige

for nogen og gode for alle. DA mener, at fokus på praksisfaglig læring

kan være med til at øge elevernes motivation for læring, fremme deres

færdigheder og forberede dem bedre til fremtidens arbejdsmarked. DA

ser gerne, at praksisfaglighed bliver udbredt mere som grundlæggende

element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist til udskolingens

valgfag. DA bemærker desuden, at det er positivt, at der er fokus på at

sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan

udvikles i samarbejde med erhvervsskoler.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

udtrykker sin gene-

relle opbakning til kvalitetsprogrammet og aftalen, som bidrager til en

mere fri og praksisorienteret folkeskole. I den forbindelse håber DEG-L

også, at fornyelsen og slankningen af læreplanerne giver den ønskede

plads til at understøtte fordybelse

–

både i fagenes teoretiske grundlag

og deres praktiske anvendelse.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

(DFS) ser mange gode takter i lovudka-

stet, herunder mere frihed til folkeskolerne, færre læreplaner, mere prak-

tisk undervisning og valgfrihed i udskolingen, der skal understøtte elevers

motivation og lyst til at lære. De frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen,

bør også gælde for de frie og folkeoplysende skoleformer. Det gælder

bl.a. i forhold til forslaget om afskaffelse af læseplaner i folkeskolen. Her

bør frie grundskoler opnå samme frihed i forhold til friskolelovens krav

om undervisningsplaner. I arbejdet med at skabe motivation for læring

hos den gruppe af unge, som har interesse i en mere praktisk orienteret

undervisning, er der gode perspektiver i juniormesterlæreordningen. DFS

er glad for, at ungdomsskolerne indgår i muligheden, da ungdomssko-

lerne har stor erfaring med den gruppe af unge, der har brug for andre

og mere målrettede tilbud.

Danmarks Idrætsforbund

(DIF) mener, at idræt og bevægelse bør spille

en stor rolle for alle elever, da folkeskolen derved sikrer, at også de mest

udsatte og de, der er uvant med bevægelse og motion, får en reel berø-

ring med motion og bevægelse. DIF bemærker bl.a. de sundhedsmæssige

fordele ved idrætsundervisning, som fx at børn, der deltager i ekstra

idrætsundervisning, har nedsat risiko for type II diabetes med 50 %, lavere

risiko for hjertekarsygdomme, bedre kondition og balance samt stærkere

fysik. DIF foreslår endvidere at investere i moderne idrætsfaciliteter samt

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

udvide idrætsvalgfag, der appellerer til elever, som ikke normalt dyrker

idræt, for at øge deres engagement og deltagelse i fysisk aktivitet.

Dansklærerforeningen

anfører, at der ikke er nogen tvivl om, at folke-

skolen ”trænger til at få luft under vingerne” og til mindre central styring

og mere lokal styring, og at folkeskoleforliget er et fint første trin på vej

mod det.

Dansk Metal

tilkendegiver sin generelle opbakning til kvalitetsprogram-

met, som prioriterer en mere praksisfaglig folkeskole, hvor eleverne gen-

nem erhvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og praksisnær under-

visning i bl.a. naturfag, håndværk og design, teknologiforståelse i mo-

derne værksteder gerne skulle blive begejstrede for fagenes praktiske an-

vendelse.

Dansk Industri

(DI) mener, at lovforslaget har mange positive initiativer

og hensigter, der lægger op til en mere motiverende, varieret og anven-

delsesorienteret undervisning i folkeskolen samt en tættere kobling mel-

lem folkeskoler og erhvervsliv. Dansk Industri er desuden positive over

særligt praksisfaglighed og variation i undervisningen. Dansk Industri ser

gerne, at praksisfagligheden bliver udbredt yderligere og indskrevet som

formål i alle fag, således, at det ikke blot foregår primært i udskolingens

valgfag, som forslaget lægger op til.

De Anbragtes Vilkår

(DAV) giver udtryk for, at de generelt ønsker et sko-

lesystem, som møder alle børn og unge, uanset deres baggrund, med po-

sitive forventninger, som kan sætte elevernes eventuelle udfordringer i

relation til den kontekst og livssituation, de befinder sig i, og som hjælper

alle elever med at blive en del af skolefællesskabet. DAV finder det bl.a.

positivt, at lovændringerne lægger op til at styrke fællesskabet i klasserne

og styrke inkluderende tiltag som fx tolærerordninger og øget holddan-

nelse.

DGI

bakker grundlæggende op om den politiske aftale og lovudkastets

formål om en større frisættelse af folkeskolen, mere valgfrihed til de æld-

ste elever, et reduceret prøvepres og en mere lokal skole tæt på det om-

kringliggende samfund. DGI mener dog også, at der er behov for en

række præciseringer i lovudkastet.

Efterskoleforeningen

bakker overordnet op om mange af elementerne i

kvalitetsprogramment, hvis formål er at sætte folkeskolen fri. Foreningen

ser frem til, at de frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen, også smitter af

på den frie sektor. Foreningen anfører, at den ind imellem oplever en

stram styring af de frie skoler, bl.a. i forbindelse med tilsyn, hvor STUK går

meget tæt på skolernes pædagogiske praksis, planer og evalueringer i

deres tilsyn. Der er også elementer i lovforslaget, hvor det er uklart, hvor-

vidt den øgede frihed overføres til de frie skoler. Foreningen bemærker,

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at det er afgørende, at de frie skoleforeninger inddrages i det videre ar-

bejde med frisættelsen, herunder ikke mindst arbejdet omkring erstatnin-

gen af Fælles Mål.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) bakker op om den politiske

aftale, som ifølge FH indeholder mange gode intentioner som bl.a. hjælp

til de svageste elever, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik.

FH bemærker, at det er helt afgørende, at den samlede økonomi i aftalen

passer, da kommunerne og folkeskolerne ellers ikke vil kunne løfte opga-

ven og indfri aftalens ambitioner. FH bemærker hertil, at dette gælder

både i forhold til den opgave, folkeskolerne skal løfte, men også i forhold

til fritidsordning og SFO, som skal løfte en større opgave i det omfang,

skoledagen bliver kortere og behovet for fritidstilbud større.

Foreningen af Frie Fagskoler

(FaFF) hilser overordnet folkeskoleaftalen

velkommen og ser mange af de foreslåede tiltag som vigtige skridt i den

rigtige retning.

FaFF finder det især glædeligt med det øgede fokus på praktiske fag og

styrkelsen af faglokaler, flere frihedsgrader for skolerne, slankning af læ-

replaner, indførelsen af juniormesterlæreordningen og det nye fag tekno-

logiforståelse. FaFF finder disse elementer essentielle for at skabe en

mere mangfoldig og stærkere folkeskole, der balancerer teori og praksis

og anerkender de unges praktiske potentialer.

FGU Danmark

finder det positivt, at der er fokus på at skabe en bedre

sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen i folkeskolen, og

at der gives større frihedsgrader til tilrettelæggelse af undervisningen ef-

ter lokale forhold. FGU Danmark finder det endvidere positivt, at der gives

mulighed for tættere samarbejde mellem folkeskolen og Forberedende

Grunduddannelse og anfører, at der er mange vigtige og oplagte samar-

bejdsmuligheder mellem folkeskolen og FGU, som med fordel kan udfol-

des og udvides. FGU Danmark anfører, at det er afgørende med et tæt

samarbejde for at sikre kædeansvaret om børn og unge, så de får de bed-

ste forudsætninger for at klare sig godt i livet.

FGU Danmark bakker op om, at skolerne får større frihedsgrader til at

tilrettelægge undervisningen efter lokale forhold, herunder i forhold til

bevægelse, lektiehjælp, understøttende undervisning, støtte til den

enkelte og klasse mv.

FGU Danmark bemærker, at det dog er elementer, som kan være med til

at understøtte elevens personlige og sociale kompetencer, som også er

helt afgørende for elevens overgang til uddannelse og job.

FGU Danmark bemærker endvidere, at der skal nedsættes en lovforbere-

dende ekspertgruppe om justeringer af de lovgivningsmæssige rammer

for folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand med

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenunder-

visningen, og at ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i før-

ste kvartal 2025.

FGU Danmark opfordrer til, at støttemulighederne gennem hele uddan-

nelsessystemet sammentænkes, så eleverne ikke oplever brudt støtte un-

dervejs.

FGU Danmark bemærker, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige

bemærkninger i forhold til, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

vil gerne kvittere for den gode dialog og det konstruktive samarbejde,

der har været undervejs i Sammen om skolen og i forbindelse med drøf-

telserne af initiativerne i lovforslaget. KL ser frem til fortsat godt samar-

bejde om at realisere elementerne i folkeskolens kvalitetsprogram og

styrke folkeskolen, så endnu flere børn trives, lærer og udvikler sig. Afta-

len om folkeskolens kvalitetsprogram og lovforslaget afspejler, at kom-

muner og skoler får større frihed til at tilrettelægge den lokale folkeskole,

som det giver bedst mening lokalt, og så flere børn og unge trives og læ-

rer i folkeskolen. Den opgave tager KL og kommunerne alvorligt og ser

frem til lokale dialoger om, hvordan vi styrker folkeskolen fremover. KL

opfordrer til, at der generelt sikres fleksible rammer for de enkelte ele-

menter i kvalitetsprogrammet, så kommuner og skoler har mulighed for

at tilrettelægge indsatser bedst muligt efter lokale behov og forhold.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

bakker fuldt ud op omkring

lovforslagets intentioner i forhold til såvel mere praktisk undervisning for

de ældste elever som praktiske perspektiver på de boglige fag. Landsfor-

eningen bemærker, at de kommunale ungdomsskoler har meget stor er-

faring med unge, der af den ene eller anden årsag måske ikke lige passer

ind i en traditionel skoledag. Landsforeningen finder det derfor positivt, at

forslaget giver kommunerne mulighed for at lade folkeskolerne arbejde

sammen med andre aktører, herunder de kommunale ungdomsskoler, og

bemærker samtidig, at kommunens folkeskoler og den kommunale ung-

domsskole i forvejen arbejder tæt sammen i mange kommuner inden for

rammerne af ungdomsskolelovens og folkeskolelovens bestemmelser.

Foreningen finder det bl.a. også positivt, at lovforslaget tilgodeser sam-

spillet mellem skole og fritid og bemærker, at efter foreningens opfattelse

er kvalitetsbårne fritidstilbud vigtige for kommunens unge, herunder ikke

mindst både de praktiske og boglige tilbud i ungdomsskolernes almene

fritidsundervisning.

Lederforeningen i BUPL

tilslutter sig BUPL’s høringssvar og gør op-

mærksom på, at den forventede øgede åbningstid i SFO og pædagoger-

nes opgaver i den samlede skoledag forstærker behovet for pædagog-

faglig ledelse.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Rigsrevisionen

bemærker, at de har gennemgået lovforslaget og kan

konstatere, at det ikke omhandler revisions- og regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og at

Rigsrevisionen derfor ikke har behandlet høringen yderligere.

SMVdanmark

bemærker, at de generelt er meget positive over for inten-

tionerne om mere fokus på kerneopgaven i folkeskolen og et opgør med

unødvendige mål.

Skolelederforeningen

ser mange gode elementer i lovforslaget om fol-

keskolens kvalitetsprogram. Foreningen anfører bl.a., at der i kvalitetspro-

grammet er lagt op til flere processpor, hvor der bl.a. skal ses på mulighe-

derne for et mindre prøvetryk, et ændret tilsyn og en skole, der kan mere

for flere børn og unge, at foreningen ser frem til at blive inddraget i disse

drøftelser og håber, at der med de to lovforslag ikke spændes ben for de

næste skridt i arbejdet med at sikre et styrket almenområde. Foreningen

bemærker endvidere bl.a., at der med lovforslagene er lagt op til mange

ændringer i folkeskoleloven, og at der venter mange opgaver for skolerne

og særligt skolelederne ift. at realisere intentionerne i kvalitetsprogram-

met. For Skolelederforeningen er det vigtigt, at afbureaukratisering og

øget frihed for lederne og skolerne vægtes højt også i næste fase af ar-

bejdet med Kvalitetsprogrammet.

Sproglærerforeningen

udtrykker sin største misbilligelse mod lovforsla-

get, hvor man i en tid, hvor der bruges mere og mere engelsk i samfun-

det, vil nedgradere engelsk, som det gøres i udspil og lovforslag.

Team Danmark

har med stor interesse læst den politiske aftale og har

særligt fokuseret på at identificere mulige konsekvenser og potentialer i

relation til de talentidrætsklasser, som er etableret på en lang række sko-

ler i landet. Team Danmark finder, at det er afgørende for talentidræts-

klassernes fremtidige eksistens, at der både i bekendtgørelser og i praksis

fortsat er det nødvendige rum til dette særlige udskolingstilbud.

Ungdomsskoleforeningen

bemærker, at foreningen overordnet set bak-

ker op om forslagets intentioner om mulighed for mere praktisk undervis-

ning for de ældste elever

–

både den erhvervsrettede (praktik/værksted),

men også praktiske perspektiver på de boglige fag.

Ungdomsskoleforeningen bemærker, at ungdomsskolerne har stor erfa-

ring med unge, som har brug for noget ekstra og andet for at nå i mål

med uddannelse og job. Foreningen bemærker videre, at foreningen ved,

at det ikke er en homogen målgruppe, da den dækker alt fra unge med

mere praktisk orienterede læringsstile til unge med faktiske indlærings-

vanskeligheder. Fra skoletrætte unge, der bare er klar til en anderledes

hverdag, til unge med store sociale og/eller personlige udfordringer, fx

mobbeofre eller ligefrem unge i alvorlig mistrivsel og med diagnoser.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Ungdomsskoleforeningen er glad for lovforslagets åbninger for, at kom-

munerne kan vælge at lade folkeskolerne arbejde sammen med andre ak-

tører, herunder ungdomsskoler, men vil opfordre til at gå skridtet videre

og i lige så høj grad frisætte kommuner og ikke alene deres folkeskoler.

Foreningen bemærker, at i mange kommuner vil der allerede være tilbud

i andet regi

–

fx ungdomsskoler

–

der bygger på nogle af de principper,

forslaget ønsker at fremme, som det ses fx fra nogle af de eksempler, Re-

formkommissionen fremhævede i sine rapporter.

Foreningen bemærker, at det vil være kontraproduktivt ikke at lade kom-

munerne trække på disse erfaringer, hvorfor de foreslår, at det gøres til

en kommunal forpligtelse, men at ministeriet samtidig lader det være op

til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan organiseringen og

opgaveløsningen lokalt bedst kan lade sig gøre inden for skolevæsenets

rammer.

Ungdomsskoleforeningen bemærker videre, at især gruppen af unge med

massive udfordringer har behov for erfarne brobyggere, som kan over-

sætte og forstå både den unges og virksomhedens situation.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

støtter overordnet formålet

med kvalitetsprogrammet. Programmet giver større lokal indflydelse på

folkeskolens undervisning og folkeskolens sideløbende rolle som ramme

for elevernes vigtigste sociale fællesskab.

UNICEF Danmark

bemærker, at der er flere positive elementer i aftalen

og lovforslagene, bl.a. nye fagplaner med færre mål, lettelsen af prøve-

trykket og mulighed for en kortere skoledag. UNICEF Danmark finder, at

det er af stor vigtighed, at børn får de bedst mulige rammer for både un-

dervisning, fritid og leg, hvilket stemmer godt overens med rettighederne

som beskrevet og beskyttet i FN’s Børnekonventions artikel 28

(ret til ud-

dannelse), 29 (hensigt med uddannelse) og 31 (ret til fritid og leg). Derud-

over finder UNICEF Danmark det positivt, at det med lovudkastet mulig-

gøres, at støtte til den enkelte elev også kan ske gennem fællesskabsret-

tede aktiviteter i klassen, og at der skabes mulighed for at adressere mis-

trivsel også i et mere bredt perspektiv med fokus på trivsel i klassefælles-

skabet.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser endvidere, at bemærkninger,

som ikke direkte angår lovforslagene eller aftale om folkeskolelovens kvali-

tetsprogram, ikke er medtaget i høringsnotatet. Dette gælder fx FGU Dan-

marks bemærkning om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen

samt bemærkning fra Børnerådet om elevrådets inddragelse i skolebesty-

relsen. Alle høringssvar bliver dog oversendt til Folketinget i deres fulde

omfang.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet takker for FGU Danmarks bemærkning

om, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige bemærkninger i forhold til,

at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette er tilføjet i lov-

forslaget.

Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Datatilsynet

anfører, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der

skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag,

mv, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med be-

handling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der

er forhold, der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i for-

bindelse med behandling af personoplysninger, at Datatilsynet skal høres.

Hvis ministeriet ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den frem-

sendte høring, bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet an-

give, hvilke dele af forslaget m.v. det er relevant for Datatilsynet at for-

holde sig til.

Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det er vurderet, at

der ikke er specifikke dele af lovforslagene, der er relevant i denne hen-

seende.

Digitaliseringsstyrelsen

bemærker, at Børne- og Undervisningsministe-

riet ikke har angivet en vurdering af, om forslaget har implementerings-

konsekvenser for det offentlige. Dele af initiativerne indebærer positive

implementeringskonsekvenser for borgerne. Sekretariatet finder det posi-

tivt, at initiativet om en ny juniormesterlæreordning og ordningens regi-

strering af kvalifikationer lægger sig inden for rammerne af den eksiste-

rende infrastruktur for kvalifikationer erhvervet i folkeskolen, bl.a. ved at

tilpasse karakterdatabasen, så der kan modtages en ny bevistype. I for-

længelse heraf anbefales, at ministeriet beskriver lovforslagets implemen-

teringskonsekvenser i relation til it-styring og risiko. Herunder kan mini-

steriet overveje at beskrive det tidsmæssige og økonomiske omfang af

tilpasningen i de berørte systemer, herunder ifm. tilpasning af karakterda-

tabasen og på optagelse.dk. Digitaliseringsstyrelsen finder desuden, at

ministeriet bør beskrive, hvordan en række af initiativerne forventes at

have implementeringskonsekvenser i relation til organisatoriske forhold,

navnlig mht. ændrede arbejdsgange på skolerne og evt. brug for kompe-

tenceudvikling hos skoleledere og undervisende personale. Det drejer sig

bl.a. om initiativerne, som relaterer sig til at udbyde flere praktiske fag på

skolerne, at skulle udbyde teknologiforståelse som ny faglighed, junior-

mesterlæreordningen og at sikre erhvervspraktik til alle.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker endvidere, at flere af initiativerne rum-

mer mange elementer af regelforenklinger i overensstemmelse med prin-

cip #1 om enkle og klare regler, f.eks. frihed til kortere skoledage og af-

skaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af centralt krav om

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

motion og bevægelse og afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og

faglig fordybelse.

Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslaget, som

udmønter aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, efterlever de syv prin-

cipper for digitaliseringsklar lovgivning. I lovarbejdet har der været fokus på

behov for digitalisering af den politiske aftale. Samtidig bemærkes det, at

der har været stort fokus på at mindske administrative byrder for kommu-

ner og skoler omfattet af lovforslaget, fx ved ikke at forøge registreringskrav

i forbindelse med krav om indberetninger af oplysninger og data.

Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere områder.

Lovforslaget indeholder forslag om at reducere centralt fastsatte regler og

give mere frihed til, at regler i højere grad fastsættes lokalt. Dette gælder fx

frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning,

afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse, afskaffelse af centralt

krav om lektiehjælp og faglig fordybelse, indførelse af lokale valgfag samt

afskaffelse af krav om intelligenstest. Desuden er ændring af reglerne for

reduktion af prøvetrykket og forenkling af reglerne om udtræksprøver me-

get præcist angivet med henblik på at understøtte implementeringen. En-

delig reduceres administrative processer hos Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet ved at lægge oplysninger om prøveterminer og prøveplaner på mi-

nisteriets hjemmeside frem for årligt at udstede bekendtgørelser herom.

Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med lovforslaget

uændret. Dog lægger forslaget op til lokalt fastsatte principper for digital

kommunikation mellem skole og hjem, så den digitale kommunikation i

højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.

Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, understøttes og efterle-

ves med lovforslaget. Lovforslaget lægger op til indberetning af de nye be-

viser for folkeskolernes afgangseksamen med juniormesterlære. Derved kan

disse beviser understøtte en digital sagsgang ved ansøgning til ungdoms-

uddannelser på samme vis som øvrige prøveresultater fra folkeskolens af-

gangseksamen.

I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og

genbrug af data

–

vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princip-

pet efterleves. Oplysninger om fx beviser indberettes i dag til Børne- og Un-

dervisningsministeriets karakterdatabase, hvorfra data genbruges til bl.a.

digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddannelser, statistiske opgø-

relser og udstilling af opgørelser på uddannelsesstatistik.dk. Med lovforsla-

get ændres ikke på den allerede digitalt understøttede proces vedrørende

minimumstimetal. Som hidtil vil disse oplysninger om timetal blive overført

fra de elevadministrative systemer til Børne- og Undervisningsministeriets

datavarehus. Oplysninger om timetal valideres i den forbindelse og vil her-

fra tilgå Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med områ-

det, og statistiske opgørelsen vil blive udstillet på uddannelsesstatistik.dk.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lovforslaget uændret.

De områder, hvor der skal indberettes nye oplysninger fra skolerne som

følge af de ændrede regler, fx beviser med nye fag eller oplysninger om

skolernes planlagte timetal, vil ske via eksisterende lokale systemer (fx elev-

administrative systemer) til centrale systemer (fx Børne- og Undervisnings-

ministeriets karakterdatabase). Dette sker i dag i overensstemmelse med

princippet. Børne- og Undervisningsministeriet foretager i dag allerede vali-

dering og kontrol af digitale beviser fra skolernes studieadministrative sy-

stemer til fx Karakterdatabasen, så gældende lovgivning understøttes og

sikres.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl kan understøttes ved, at der på

bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om fx indberetning af beviser for fol-

keskolens afgangseksamen (både med og uden juniormesterlære), hvilket

muliggør, at Styrelsen for It og Læring i samarbejde med institutionerne

kan reducere manglende indberetninger. Et digitalt bevis i en central bevis-

database reducerer risikoen for snyd med manuelt indsendte beviser i for-

bindelse med ansøgning til ungdomsuddannelser.

Bemærkningerne har således givet anledning til ændringer i lovforslaget,

hvor ovenstående om principper om digitaliseringsklar lovgivning er tilføjet.

Frie Skolers Lærerforening

bemærker, at lovændringer ikke må be-

grænse de frie skolers frihed. Lovforslagets ændringer vedrørende lettelse

af prøvetrykket og præciseringen af, at støtte kan gives til hele klassen,

vedrører også de frie skoler, og der vil være konsekvensændringer i lov-

bekendtgørelserne vedrørende såvel efterskoler som friskoler og private

grundskoler mv. Frie Skolers Lærerforening er dog usikre på, i hvilket om-

fang de ændringer, der alene angår folkeskoleloven, alligevel vil få afledt

betydning for de frie skoler som en konsekvens af stå mål med-kravet og

STUK’s tilsynspraksis.

Samtidig er det Frie Skolers Lærerforenings ønske, at de frie skoler ikke

afskæres fra de muligheder, som lovforslaget giver folkeskolen. Et konkret

eksempel herpå er muligheden for at tilbyde juniormesterlære og er-

hvervspraktik i udskolingen. Foreningen bifalder dog, at flere elementer,

herunder projektopgaven, med aftalen går fra at være obligatorisk til fri-

villig.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at foreningerne er optimistiske

over for folkeskolens reform med fokus på frihed, men beklager, at

samme frihed ikke er blevet prioriteret for de frie grundskoler. Forenin-

gerne anfører, at de frie grundskoler oplever øget regulering, som be-

grænser friheden og forskelligheden fra det offentlige skolesystem. Det er

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

nødvendigt at sikre, at lovændringer for folkeskolerne ikke yderligere re-

ducerer de frie grundskolers evne til at operere frit og bevare deres pæ-

dagogiske unikke tilbud.

Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslagene im-

plementerer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitets-

program

–

frihed og fordybelse. Aftalen vedrører således som udgangs-

punkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er således

alene afledte konsekvensrettelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne

i høringsnotatets pkt. 2.2.4.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslagene

2.2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

Autismeforeningen

peger på, at med frihed kommer øget ansvar til den

enkelte skolebestyrelse, og at det kræver viden om behov hos en mang-

foldig elevgruppe, samt at forældre til børn med handicap sjældent har

overskud til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og derfor sjældent vil

være repræsenteret.

Danske Skoleelever

(DSE) bemærker, at eleverne bør indgår i drøftel-

serne, der har til formål at slanke og forny folkeskolens læreplaner for at

sikre den bedst mulige implementering i praksis. DSE ser således positivt

på den fremlagte model og mener, at der løbende bør foretages evalue-

ringer blandt skolerne lokalt, så en slankning af læreplaner ikke bevirker

en mindsket faglighed blandt elever og større demografiske forskelle

blandt skolerne.

Dansklærerforeningen

mener, det er vigtigt at understrege, at de fri-

gjorte ressourcer, som kommer med afskaffelsen af den understøttende

undervisning, kravet om bevægelse og kravet om lektiehjælp og faglig

fordybelse, skal være sikret til en bedring af elevernes undervisning, fx to-

lærertimer, da man ellers ikke kan undgå at få den tanke, at der er tale

om en spareøvelse pakket ind i frisættelse og en måde at skaffe ressour-

cer til andre initiativer i forliget, så de mange tiltag bliver selvfinansie-

rende.

Efterskoleforeningen

bakker op om, at færdigheds- og vidensområder

gøres vejledende i folkeskolen og dermed også for de efterskoler, der un-

derviser elever i den undervisningspligtige alder. Efterskoler har mulighed

for som alternativ til at følge folkeskolens Fælles Mål at opstille egne slut-

og delmål. Det bør fremgå klart af lovbemærkningerne, at de frihedsgra-

der, der naturligt gives til efterskoler, der følger folkeskolens Fælles Mål,

også kommer til at gælde for efterskoler, der opstiller egne slut- og del-

mål.

SMVdanmark

bifalder muligheden for at inkludere en repræsentant for

det lokale erhvervsliv i de lokale skolebestyrelser. SMVdanmark bemær-

ker, at det bør være op til den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

muligheden udnyttes. SMVdanmark bemærker hertil, at det ligeledes bør

være op til den enkelte skole at afgøre, hvilken repræsentant der vil være

relevant i den specifikke lokale kontekst.

SMVdanmark opfordrer til, at skolerne overvejer at rette henvendelse til

de lokale håndværks- og industriforeninger eller lignende foreninger for

det lokale erhvervsliv med henblik på udpegning af en repræsentant.

SMVdanmark opfordrer desuden til, at muligheden formuleres således, at

den enkelte skole har mulighed for at udpege 0-1 repræsentant for det

lokale erhvervsliv og ikke som i udkastet, hvor to pladser skal deles med

lokale uddannelsesinstitutioner og foreningsliv.

FGU Danmark

finder det positivt, at der med lovforslaget sikres repræ-

sentation af det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller foreningsliv

i skolebestyrelserne. Det kan være med til at forbedre samarbejdet på

tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet lokalt og dermed de

unges overgang.

FGU Danmark opfordrer til, at FGU indskrives som mulig repræsentant

på linje med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreningsliv i loven,

så kommunalbestyrelsen også har mulighed for at udpege en FGU-re-

præsentant til skolebestyrelserne.

FGU Danmark bemærker, at det kan være med til at understøtte samar-

bejde mellem folkeskolen og FGU, fx i forhold til, at FGU kan dele erfarin-

ger med det inkluderende og praksisrettede undervisningsmiljø samt

elevgruppen med særlige behov samt understøtte, at kendskabet til FGU

udbredes i folkeskolen og blandt forældre og elever.

Frie Fagskolers Lærerforening

anfører, at ændringer i folkeskolens lære-

planer har direkte betydning for de frie skoler, der vælger at følge disse.

Her betyder lempelsen, hvor færdigheds- og vidensområderne gøres vej-

ledende i stedet for bindende, at lærerne får et øget fagligt råderum. Og

det er positivt. For de frie skoler, der bruger deres grundlovssikrede ret til

at være et reelt alternativ til folkeskolen, og som formulerer egne mål, er

der beklageligvis ikke udsigt til øgede frihedsgrader. Hvor kravet om ud-

arbejdelse af læseplaner erstattes af en ministeriel vejledning på folkesko-

leområdet, skal de frie skoler fortsat bruge enorme ressourcer på at udar-

bejde undervisningsplaner. Med lempelsen favoriserer lovgivningen de

frie skoler, som vælger at følge folkeskolens mål og læreplaner, og det

bliver mere besværligt for de frie skoler, der ønsker at gøre brug af frihe-

den til at vælge alternative fag og planer. Frisættelsen af folkeskolen og

de frie skoler, som følger folkeskolens Fælles Mål, bør følges af en tilsva-

rende lempelse for de frie skolers arbejde med egne mål og læreplaner.

De Anbragtes Vilkår

anfører, at de finder det positivt, at skolebestyrelsen

får mere indflydelse, men er bekymrede for, at elevernes stemme i denne

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

sammenhæng risikerer at blive overset, hvilket vil være meget problema-

tisk for elevdemokratiet på skolerne.

De Anbragtes Vilkår anfører, at børn og unge i medfør af børnekonventi-

onen har ret til at have medbestemmelse og få indflydelse på ting, der

omhandler dem.

De Anbragtes Vilkår mener, at elevernes stemme i skolebestyrelserne der-

for bør prioriteres og understøttes aktivt, og at skolen er til for eleverne.

Indflydelse på eget skoleliv er tæt forbundet med god trivsel.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og

henviser til de særskilte punkter nedenfor.

2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

Børnehaveklasseforeningen

bemærker, at fagplanen for børnehaveklas-

sen er afgørende, da den ikke kun omhandler de specifikke områder for

børnehaveklassen, men også er en introduktion til skolekulturen generelt.

Børnehaveklassens fagplan beskriver ikke kun de obligatoriske områder,

men også børnehaveklasselederens opgaver og ansvar. Foreningen næv-

ner i forlængelse heraf en række væsentlige punkter, herunder skolestart,

forældresamarbejde, overgange, leg, engagement og fællesskab, skole-

start, dialog i fagteamet mv. Foreningen bemærker, at den opfatter Fælles

Mål for børnehaveklassen som meget brugbare og som et godt udgangs-

punkt til at snakke om fagfornyelse.

Børnerådet

mener, at de nye fagplaner bør inkludere et stærkt fokus på

inddragelsesdidaktik, så eleverne opnår større indflydelse på undervisning

i fagene, og så lærerne får tid og rammer til at følge elevernes iboende

nysgerrighed og interesser og dermed kan leve op til folkeskolelovens §

18, stk. 4.

Danmarks Lærerforening

bemærker, at selvom lovforslaget lægger op

til at gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de

i praksis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og -

mål er udgangspunkt for prøverne. Det er derfor prøvekravene, der skal

lempes.

Foreningen er optaget af, at arbejdet med at udvikle nye fagplaner for

folkeskolen skal have en tæt kobling til drøftelser om prøver. Eventuelle

prøver skal være i overensstemmelse med fagets formål og indhold, og

vejledning om prøven skal integreres i fagplanen. Det er afgørende, at de

kommende fagplaner udvikles i tæt dialog med det størst mulige antal

lærere og skoler med henblik på at fremme opbakning og bredt ejerskab.

Danmarks Lærerforening finder således, at udviklingsprogrammet for fag-

fornyelsen derfor skal have en volumen, så alle kommuner kan deltage,

og der skal være en gennemgående opmærksomhed på koblinger også

til de skoler, som ikke direkte er en del af udviklingsprogrammet. Udvik-

lingsprogrammet må ikke få karakter af, at det blot er en afprøvning af

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

udkast til nye fagplaner. Der er behov for et program, hvor skolerne også

kan udfordre faggrupperne i deres arbejde. Foreningen bemærker, at det

er stærkt bekymrende, at hensigten er, at de nye fagplaner for folkesko-

len skal være gældende fra skoleåret 2027/2028, da det giver meget be-

grænset tid til udviklingsarbejdet.

Dansk Arbejdsgiverforening

anfører, at det er centralt, at arbejdet med

fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte

fag.

Dansklærerforeningen

er begejstret for, at der laves nye fagplaner for

alle fag. Foreningen bemærker bl.a., at der med de nye fagplaner skal

være et mulighedsrum for undervisning i folkeskolen, som fordrer et

langsommere tempo, ro og fordybelse, så der bliver plads til undervis-

ning, der er bl.a. er dannende, fællesskabende, kreativ og improviserende.

Foreningen mener desuden, at det giver god mening, indtil de nye fag-

planer er klar, at gøre fagenes bindende færdigheds- og vidensområder

vejledende, så kun fagenes formål og kompetencemål er bindende. For-

eningen ser det også som positivt, at det centrale krav om læseplaner af-

skaffes, men bemærker dog, at der ville have været en reel mulighed for

faktisk at have en didaktisk og pædagogisk samtale ude på skolerne, som

man havde i tidligere tider i lokale læreplansudvalg, som arbejdede med

læseplanerne helt lokalt.

Dansklærerforeningen tilkendegiver endvidere, at det er vigtigt, at der bli-

ver set på de obligatoriske emner i forbindelse med fagfornyelsen, og at

de obligatoriske emner enten

”får et hjemsted” eller bliver afskaffet, når

man har haft en grundig dialog om, hvad der egentlig er skolens opgave i

dag. Foreningen mener dog, at beslutningen om, at ”job og uddannelse”

skal integreres i danskfaget er hovedrystende, og at begrundelsen om, at

dansklæreren kender sine elever godt, ikke er en saglig begrundelse for,

at dansklæreren nu skal lave uddannelsesvejledning, da det ikke er dansk-

læreren eller fagets opgave.

Danske Professionshøjskoler

finder det positivt, at folkeskolens nuvæ-

rende fælles mål erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folke-

skolens fag. Danske Professionshøjskoler gør opmærksom på, at en re-

duktion af læringsmål vil betyde, at læreruddannelsen ser et øget behov

for at styrke de lærerstuderendes kompetencer til at lede på den professi-

onelle dømmekraft, idet de nye fagbeskrivelser må forventes at blive væ-

sentligt mindre stilladserede.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

støtter

fuldt ud forslaget om lade Fælles Mål erstatte af mere enkle læreplaner

for folkeskolens fag

–

indeholdende få præcise mål, der kan understøtte

fokus på kernestof og facilitere en tydelig progression i læringen. Herun-

der at de eksisterende viden- og færdighedsmål gøres vejledende, så det

fremover alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Den Faglige forening Håndværk og Design

bifalder, at folkeskolens læ-

replaner i de enkelte fag gøres præcise og overskuelige, så der både sik-

res en øget frihed til undervisningens organisering og gennemførelse

samt faglig progression.

FGU Danmark

finder det positivt, at der er fokus på at skabe enklere

læreplaner i folkeskolens fag, og at der er nedsat en ekspertgruppe,

som skal udarbejde et beslutningsgrundlag med anbefalinger til den

konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for

folkeskolens fagplaner.

FGU Danmark bemærker, at der parallelt med nedsættelsen af ekspert-

gruppen til fagfornyelse i folkeskolen er nedsat en arbejdsgruppe, som er

kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i FGU.

FGU Danmark bemærker, at arbejdsgruppen har haft tre måneder frem til

maj 2024 til at udarbejde sine anbefalinger til børne- og undervisningsmi-

nisteren.

FGU Danmark opfordrer kraftigt til, at en beslutning om revision af

FGU’s

læreplaner og fagbilag og formuleringen af de faglige mål afventer anbe-

falingerne fra ekspertgruppen på folkeskoleområdet for at sikre den helt

afgørende sammenhæng i tilgangen til mål og læringssyn på tværs af ud-

dannelsesområderne, så områderne taler bedst muligt sammen i arbejdet

om at gøre de unge så dygtige som muligt.

Geografforbundet

hilser forslaget om fornyelse og slankning af folke-

skolens læreplaner velkommen og har vedlagt et detaljeret forslag til et

udspil

– ”Om geografi i folkeskoleudspillet”. Forslaget indeholder

overve-

jelser om fornyelser af fagets formål, fagets identitet, geografiske kompe-

tenceområder, prøveformer mv.

tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret. Mere speci-

fikt, men grundlæggende, bemærker KL, at det på side 3 under afsnit 19 i

lovforslaget fremgår, at det er ”Børne-

og undervisningsministeren, der

fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolen. KL be-

mærker, at det ifølge § 10 i folkeskoleloven altid har været sådan, at

børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om formålet i fol-

keskolens fag, men ikke formålet med undervisningen i folkeskolen. KL

forudsætter, at der er tale om en teknisk fejl i lovforslaget.

KL vil gerne kvittere for, at børne- og undervisningsministeren og forligs-

kredsen har lyttet til skolens parter om behovet for udvikling af nye lære-

planer. Det er positivt, at der nu er sat gang i en proces, hvor der skal ud-

vikles nye fagplaner, der skal bidrage til en mere formåls- og indholdsori-

enteret undervisning i et samarbejde med skolens parter, eksperter og

fagpersoner. KL mener, det er helt afgørende, at der i arbejdet med at få

udviklet nye læreplaner afsættes god tid til en åben, inddragende og

grundig proces, bl.a. i form af et udviklingsprogram, hvor skoler får mu-

lighed for at kvalificere fagplanerne i en undersøgende og eksplorativ

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

proces. Det fremgår af lovforslaget, at de nye fagplaner skal være klar fra

skoleåret 2027/2028. KL opfordrer til, at rammerne for ikrafttrædelse i

skoleåret 2027/2028 blødes op, så det er en foreløbig ramme, der træder

i kraft i skoleåret 2027/2028, og der herefter bliver en længere indfas-

ningsperiode, hvor skolerne får mulighed for at afprøve rammen for fag-

planerne, som så efterfølgende evt. kan tilpasses og justeres. KL mener, at

det er afgørende, at det udviklingsprogram, som er planlagt som en del

af fagfornyelsen, både får en bredde og en dybde, så alle kommuner og

flest mulige skoler får mulighed for at deltage, så der på den måde kan

skabes et bredt kendskab og ejerskab.

Lærerstuderendes Landskreds

finder det rigtigt med en fornyelse og

slankning af folkeskolens læreplaner og bemærker, at nye og slankede

fagplaner stiller større krav til lærerstuderendes og nyuddannedes kom-

petencer ift. at foretage professionelle skøn. Nyuddannede lærere skal

have den rette støtte til at planlægge og gennemføre undervisning samt

lede på det professionelle skøn, og dette vil ifølge Lærerstuderendes

Landskreds kræve en god læsevejledning el lign. til fagplanerne og en

styrkelse af rammerne for pædagogiske og didaktiske debatter på de en-

kelte skoler og i fagteams.

Lærerstuderendes Landskreds understreger samtidig, at nye fagplaner og

færre mål ikke kan stå alene, hvis ønskerne for undervisningen i den poli-

tiske aftale skal indfries, og anfører, at undervisningen særligt i udskolin-

gen er enormt styret af prøverne, og at der derfor er brug for nye prøver,

som hænger sammen med fagplanerne og understøtter det fokus, der

ønskes i undervisningen.

Red Barnet

ser positivt på intentionerne om at forny og slanke folkesko-

lens læreplaner med henblik på at give underviserne større fleksibilitet og

bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der understøtter ele-

vernes motivation, skoleglæde og trivsel. Red Barnet anfører, at i deres

trivselsindsatser på landets skoler er det deres generelle oplevelse, at læ-

rerne er pressede ift. at skulle løfte de mange bundne mål. Opgaven løf-

tes til tider på bekostning af tid, der kunne bruges på at understøtte ele-

vernes sociale og emotionelle behov i klasserne. Red Barnet anbefaler, at

ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på at sikre, at de mål,

der understøtter elevernes sociale færdigheder, rettighedskendskab og

digitale kompetencer, består. Derudover anbefaler de, at Sundheds- og

Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) bevares, når ekspertgrup-

pen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående

temaer skal indgå i fagplanerne.

Skole og Forældre

bakker op om arbejdet med fornyelse og slankning af

folkeskolens læreplaner, og at fagenes bindende færdigheds- og videns-

områder gøres vejledende, så det alene er fagenes formål og kompeten-

cemål, der er bindende, mens arbejdet med udvikling af de nye lærepla-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ner står på. I forhold til dette arbejde er det i øvrigt vigtigt løbende at for-

midle formålet med arbejdet med læreplanerne til blandt andre forældre

og skolebestyrelser, som ellers risikerer at blive glemt i denne proces.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at lovforslaget følger beslutnin-

gen om at erstatte "Fælles Mål" med "Folkeskolens Fagplaner". Forenin-

gerne anfører, at de frie grundskoler historisk set aldrig har været så bun-

det til folkeskolens mål som nu, hvilket begrænser skolernes pædagogi-

ske frihed. Foreningerne påpeger, at fokus bør være på elevernes udbytte

af undervisningen, ikke på at gøre de frie grundskolers undervisning iden-

tisk med folkeskolens. Foreningerne finder derfor ikke, at de nye fagpla-

ner bør binde de frie grundskoler til folkeskolens formålsparagraf, under-

visningsprogression eller evaluering, hvilket der er risiko for på baggrund

af de politiske pejlemærker for de nye fagplaner. I forbindelse med over-

gangen fra ”Fælles

Mål”

til ”Folkeskolens fagplaner” ønsker foreningerne

således en regelforenkling

–

en opblødning af de strukturelle forpligtel-

ser, som de frie grundskoler pt. er underlagt.

Skolelederforeningen

bakker op om, at de nuværende Fælles Mål skal

erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag, og

foreningen synes, det er positivt, at der gives øget frihed til skolerne frem

mod ikrafttrædelsen af de nye fagplaner. Ifølge foreningen er det helt af-

gørende at lempe prøvekravene, da færdigheds- og vidensområderne

fortsat er bindende, og arbejdet med de nye læreplaner skal ifølge for-

eningen have en tæt kobling til drøftelser om prøver og andre evalue-

ringsformer, da disse skal afspejle læreplanerne Det er endvidere ifølge

foreningen af afgørende betydning, at udviklingsprogrammet får en volu-

men, så alle kommuner kan deltage med lokalt besluttede indsatser på

forskellige niveauer, og at der kan opbygges et bredt ejerskab til de kom-

mende fagplaner. Foreningen er dog kritisk ift. tidsplanen og mener, at

tre år er en alt for kort periode ift. at få skabt en bred og inddragende

proces. Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen antager, at

der må være tale om en teknisk fejl, når det af høringsmaterialet pkt. 19 s.

3 fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om

”formålet med undervisningen i folkeskolen”.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at det er vigtigt

at der fortsat vil være centralt udviklede læreplaner fra ministeriet, som

derefter kan danne baggrund og inspiration for lokalt udviklede lærepla-

ner.

UNICEF Danmark

ser positivt på forligspartiernes ambition om at forny

folkeskolens læreplaner (nu Folkeskolens Fagplaner) med henblik på at

give underviserne bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der

understøtter elevernes motivation, skoleglæde og trivsel. UNICEF Dan-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

mark vil i den anledning henlede opmærksomheden på, at mål for ret-

tighedsundervisning stort set er fraværende i de obligatoriske fag i dag.

UNICEF anbefaler, at ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus

på rettighedsperspektivet og elevernes kendskab til rettigheder, og at

dette i langt højere grad forankres med konkrete faglige mål i relevante

obligatoriske fag, fx historie og samfundsfag. Dette vil være i overens-

stemmelse med det politiske besluttede pejlemærke om, at Folkeskolens

Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål, da folkeskolens for-

målsparagraf 1, stk. 3,

understreger, at ”Folkeskolen skal forberede ele-

verne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med

frihed og folkestyre. I tilfælde af, at mål for kendskab til rettigheder ikke

integreres i relevante obligatoriske fag i de nye lærerplaner, anbefaler

UNICEF Danmark, at Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekund-

skab (SSF) bevares, når ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de

obligatoriske emner og tværgående temaer skal indgå i fagplanerne.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de mange gode input og

forslag i forhold til arbejdet med folkeskolens læreplaner

–

herunder kon-

krete udspil i forhold til enkelte fag.

Som bekendt er der nedsat en ekspertgruppe (Ekspertgruppen for Fagforny-

elsen), som med afsæt i de politisk besluttede pejlemærker, der i overskrifts-

form er gengivet i lovforslagets bemærkninger, skal udarbejde et beslut-

ningsgrundlag til ministeren og folkeskoleforligskredsen med anbefalinger

til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen, herunder et udviklings-

program, der igangsættes som en del af fagfornyelsen.

For at kvalificere ekspertgruppens arbejde vil alle landets folkeskoler blive

inviteret til at give deres input til udviklingen af folkeskolens fagplaner. Ek-

spertgruppen kan i øvrigt invitere relevante aktører, fx interesseorganisatio-

ner og øvrige eksperter mv., til at kvalificere arbejdet. Ministeriet vil sørge

for, at alle indkomne høringssvar, som adresserer spørgsmålet om fornyel-

sen af folkeskolens fagplaner, oversendes til ekspertgruppen for Fagfornyel-

sen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde.

For så vidt angår spørgsmålet om sammenhængen til prøveområdet be-

mærkes, at ekspertgruppen skal aflevere et beslutningsgrundlag, i hvilket

ekspertgruppen bl.a. skal give anbefalinger til sammenhængen mellem ind-

holdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og prøver med henblik

på videre drøftelser af prøvetryk og prøveformer i Sammen om Skolen.

For så vidt angår bemærkningen om, at selvom lovforslaget lægger op til at

gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de i prak-

sis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og -mål er ud-

gangspunkt for prøverne, hvorfor det derfor er prøvekravene, der skal lem-

pes, bemærkes, at dette forhold falder uden for aftalens rammer. Det skal

dog samtidig bemærkes, at antallet af prøver reduceres med aftalen, hvor-

for der samlet set bliver tale om et mindre pres for elever og lærere. Det be-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

mærkes yderligere, at det følger af aftalen om Folkeskolens Kvalitetspro-

gram, at der nedsættes en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspert-

gruppen skal bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan vide-

reudvikles, og hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt.

For så vidt angår bemærkningen fra enkelte høringsparter om fejl i lov-

forslaget bemærkes det, at der i folkeskolelovens § 10 står, at ministeren

fastsætter regler om ”formålet med undervisningen i folkeskolens fag og

obligatoriske emner efter §§ 5-7

og § 9.” –

dvs. det, som høringsparterne

også angiver er retstilstanden. Der er således enighed om, at ministeren

fastsætter formålet med undervisningen i fagene, men ikke formålet med

undervisningen i folkeskolen.

For så vidt angår opfordringen til, at rammerne for ikrafttrædelse i skole-

året 2027/28 blødes op, fastholdes det, at de nye læreplaner forventes at

træde i kraft i skoleåret 2027/28. Det bemærkes, at der forventeligt vil blive

udarbejdet en model for varig udvikling af læreplanerne, som vil give mu-

lighed for justeringer som følge af erfaringer fra implementeringen af lære-

planerne fra skoleåret 2027/28.

Spørgsmål om den videre håndtering af anbefalingerne fra arbejdsgruppen,

som er kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i

FGU, falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr. folkeskolen, og der-

med dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet

regi.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende

undervisning

Autismeforeningen

hilser afskaffelsen af den understøttende undervis-

ning velkommen, men finder det bekymrende, at de frigjorte ressourcer,

der bindes til den såkaldte timebank, kan anvendes til så forskellige ting

som kvalitetsløft i undervisningen og/eller fritidstilbud, trivselsrettede ak-

tiviteter, kompetenceudvikling eller indkøb af materialer. Autismeforenin-

gen anfører bl.a., at mange skoler vil have brug for flere ressourcer end

dem, der frigøres fra afskaffelsen af den understøttende undervisning, og

at der endnu engang er der tale om en underfinansiering af folkeskolen,

der italesættes som lokale muligheder. Autismeforeningen frygter, at den

enkelte skoleleder, som skal prioritere midlerne, underlægges flertallets

pres på bekostning af børn med særlige behov. Autismeforeningen be-

mærker bl.a., at tovoksenordninger er gode muligheder, hvis begge

voksne kan tilbyde de nødvendige kompetencer. Derudover bemærker

foreningen, at der er brug for viden om autisme og kompetencer inden

for relationsarbejde på folkeskolerne.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

BUPL

ser positivt på, at det med etableringen af skolens timebank sikres,

at de formål og opgaver, der hidtil har ligget i den understøttende under-

visning, fortsat prioriteres. Det gælder bl.a. den fortsatte mulighed for at

styrke kvaliteten i undervisningen gennem tovoksenordninger med fx en

lærer og en pædagog og den fortsatte mulighed for at bruge ressourcer

på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i

fagene, fx klassens tid og andre trivselsrettede og pædagogiske aktivite-

ter. Det er vigtige fokusområder, ikke mindst i en tid, hvor trivslen og fæl-

lesskaberne er udfordret. I samme forbindelse ser BUPL positivt på, at

pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne varetage en række af-

grænsede opgaver i undervisningen, og at dette underbygges af opret-

holdelsen af de økonomiske forudsætninger fra understøttende undervis-

ning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pædagoger.

BUPL havde gerne set, at man lokalt var forpligtet til at kompensere fri-

tidsinstitutionerne for øget åbningstid ved forkortelse af skoledagen.

BUPL finder endvidere, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, at

ressourcerne i skolens timebank kan bruges til styrkede pædagogiske

indsatser i SFO, og at timerne til klassens tid bør indgå i det lovmæssige

minimumstimetal. Ellers bør det fremgå tydeligt, om det også vil være

muligt for kommunalbestyrelsen (eller den enkelte skoleleder) at erstatte

nogle af fagtimerne i henhold til §16, stk. 1, inden for rammen af mini-

mumstimetallet med timer til klassens tid.

BUPL finder desuden, at lovforslaget af administrative grunde bør give

kommunalbestyrelserne mulighed for at sikre en fælles og ensartet linje

for balancen mellem undervisningstid og fritid for børnene i kommunen.

Samtidig kan forskelle mellem skolerne føre til forskelle i forældrebetalin-

gen, men det er uklart, om der er lovmæssig hjemmel til en sådan fast-

sættelse af forældretakst for SFO på forskelligt niveau, der i princippet vil

kunne være forskellig helt ned på klasseniveau. BUPL vurderer derfor, at

der er behov for en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen har mulig-

hed for at fastsætte politiske retningslinjer for ansøgninger fra skolerne.

Børne- og Kulturchefforeningen

stiller spørgsmål til, hvilke indsigelses-

muligheder eller hvilket handlerum der er i forbindelse med beslutning

om afkortning af skoledagens længde, hvis der ikke stilles krav om en

pædagogisk begrundelse. Foreningen finder det bemærkelsesværdigt, at

en folkeskoleleder uden inddragelse kan ansøge kommunalbestyrelsen

om muligheden for at allokere ressourcer til indsatser i et andet fritidstil-

bud ud over skolefritidsordningen og spørger til, om ressourcer i denne

henseende også kan forstås som personaler fra skolen, eller om der er

tale om de frigivne økonomiske ressourcer.

Børnerådet

er ærgerlig over, at man fra politisk hold ikke har taget et po-

litisk og lovgivningsmæssigt ansvar for at løfte kvaliteten af børnenes fri-

tidstilbud generelt, men derimod kun har taget højde for ”et

øget pas-

ningsbehov”, som det fremgår af et faktaark om økonomien bag den po-

litiske aftale. Rådet henviser bl.a. til, at de fysiske rammer, åbningstider og

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ikke mindst personaleressourcer er helt afgørende for at kunne levere fri-

tidstilbud af god kvalitet.

Danmarks Lærerforening

ser positivt på, at kommunalbestyrelsen med

lovforslaget kan beslutte at forkorte skoledagen. Foreningen finder det li-

geledes godt, at det er skolens leder, som kan beslutte, hvordan de fri-

givne ressourcer anvendes på den enkelte skole.

Danmarks Lærerforening understreger, at det er vigtigt, at man fra cen-

tralt hold følger, hvor ressourcerne bliver brugt på den enkelte skole. Res-

sourcerne skal forblive i undervisningen. Ressourcerne i timebanken bør

ikke kunne anvendes til SFO, undervisningsmaterialer og kompetenceud-

vikling, da dette vil betyde langt færre muligheder for skolen til at styrke

almenundervisningen med to-lærere, co-teaching, tidlige specialpædago-

giske indsatser mv.

Endelig bemærker Danmarks Lærerforening, at det fremgår af lovforsla-

get, at i § 30 og §

30 b ændres understøttende undervisning til ”undervis-

ningsopgaver efter § 16 a”. Foreningen understreger, at loven bør formu-

leres, så den understøttende undervisning de facto bliver afskaffet

–

og at

undervisning ikke defineres som andet end undervisning.

Danske Skoleelever

anfører, at understøttende undervisning er centralt

for, at alle elever møder en varieret og anvendelsesorienteret undervis-

ning. Derfor mener Danske Skoleelever, at en afskaffelse af understøt-

tende undervisning er problematisk, idet mange elever oplever under-

støttende undervisning som et pusterum, der giver mulighed for fokus på

den individuelle elevs trivsel og motivation gennem variation i skoleda-

gen. De mener derfor, at de øgede frihedsgrader til skolerne, bør benyt-

tes lokalt til at inddrage civilsamfundet samt styrke elevers livsdueligheds-

kompetencer. Derudover mener foreningen, at der kommunalt bør være

en generel opmærksomhed på og tages højde for, at de øgede friheds-

grader ikke bidrager til sociale og geografiske skel blandt elever.

Danske Handicaporganisationer

(DH) bemærker, at skolerne fremover

får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko-

lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være

med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen. DH er dog

bekymrede over, at der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal fore-

stå den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og mate-

matik. DH så gerne, at opgaven løses af lærere med specialpædagogiske

kompetencer.

De Anbragtes Vilkår

finder det positivt, at der bl.a. lægges op til, at sko-

lerne skal binde de ressourcer, som frigøres ved afskaffelsen af den un-

derstøttende undervisning, til en timebank, som bl.a. kan bruges til at

etablere tolærerordninger, holddannelse, co-teaching mv. samt til indsat-

ser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. De Anbragtes Vilkår finder det be-

kymrende, at der lægges op til, at en del af de frigjorte ressourcer også vil

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

kunne bruges til indkøb af materialer. De Anbragtes Vilkår bemærker, at

de ressourcer, der frigøres ved afskaffelsen af den understøttende under-

visning, skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen samt til triv-

selsrettede og pædagogiske aktiviteter. De Anbragtes Vilkår mener, at det

er bekymrende, hvis ressourcerne fra den understøttende undervisning

ender med at blive brugt til at få skolernes budget til at hænge sammen.

Den Faglige forening Håndværk og Design

bemærker for så vidt angår

de frigivne midler ved afkortning af skoledagen, at det ikke må være mu-

ligt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller ind-

køb af materialer mv. Midlerne skal blive helt tæt på eleverne i form af

personale (lærere/pædagoger).

FOA

bakker op om forslaget om at gøre de udvidede frihedsgrader til af-

kortning af skoledagens længde permanente. Og FOA hilser det velkom-

men, at ressourcer, der frigives ved kortere skoledag, nu også kan alloke-

res til øget åbningstid og aktiviteter i SFO via skolens timebank. FOA kan

dog være bekymret for, at det i praksis vil betyde langt færre muligheder

for skolen til at styrke almenundervisningen med to-lærere, co-teaching

mm.

FOA er bekymret for, hvorvidt der med lovændringen reelt set frigives

økonomi til skolens timebank, eller om ressourcerne allerede er allokeret

til andre formål. For FOA er det centralt, at der sikres tilstrækkelig finan-

siering af øget åbningstid i SFO, når skoledagen afkortes, så den øgede

åbningstid ikke finansieres af en stigning i forældrebetalingen eller kvali-

tetsforringelser. FOA foreslår, at de hidtidige bestemmelser fastholdes, så

afkortning af skoledagen ikke fører til stigning i forældrebetaling i fritids-

tilbud, der i mange kommuner i forvejen er høj.

For FOA er det helt centralt, at intentionerne i understøttende undervis-

ning videreføres. FOA kan dog være bekymret for, i hvilket omfang sko-

lerne vil vælge at prioritere ressourcer fra skolens timebank til tværfagligt

samarbejde i undervisningen og til pædagogiske indsatser og aktiviteter,

der ligger uden for fagene, set i lyset af de mange andre formål, timeban-

kens ressourcer kan anvendes til.

FOA bemærker, at både pædagoger, pædagogiske assistenter og pæda-

gogmedhjælpere varetager understøttende undervisningsopgaver i dag.

For FOA er det helt afgørende, at der forsat er hjemmel til, at alle tre pæ-

dagogiske faggrupper kan varetager trivsels- og pædagogiske opgaver i

skolen selvstændigt og i samarbejde med lærere efter omlægningen af

understøttende undervisning til skolens timebank.

bakker op om, at den understøttende undervisning afskaffes, og at

timebanken indføres. KL mener, at timebanken vil give skoler og kommu-

ner frihed til at tilrettelægge skoledagen bedst muligt ud fra lokale for-

hold og hensyn. Det giver skolerne mulighed for at prioritere, om frigivne

ressourcer ved eventuel reducering af undervisningstiden skal bruges til

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at styrke undervisningen i de enkelte fag, fx ved tovoksenordninger, hold-

dannelse og co-teaching eller andre trivselsrettede eller pædagogiske ak-

tiviteter, herunder klassens tid. I den forbindelse mener KL, det er vigtigt,

at der ikke indføres krav til dokumentation/indberetning af, hvad time-

banken bruges til. I stedet kan dialogen om timebanken fx indgå i skole-

udviklingssamtalen lokalt. KL er enig i, at prioriteringen af skolens time-

bank skal foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurdering af,

hvad der vil bidrage til at understøtte folkeskolens formål. KL bakker op

om, at ressourcerne fra timebanken også skal kunne bruges til kompeten-

ceudvikling og indkøb af materialer, finder det positivt, at ressourcer fra

timebanken kan bruges til at styrke kvaliteten i fritidstilbuddene og bak-

ker generelt op om den fleksibilitet, der lægges op til i forhold til, hvor-

dan man lokalt ønsker at prioritere fritidsområdet. KL er enig i, at det fort-

sat skal være kommunalbestyrelsen, der, efter ansøgning fra skolens le-

der, kan beslutte at reducere undervisningstiden, og at skolens leder skal

indhente udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgningen, og kvitte-

rer for, at der lægges op til, at kommunalbestyrelsen ikke skal forholde

sig til spørgsmålet årligt, men kan opretholde sin beslutning på baggrund

af den oprindelige ansøgning. KL noterer sig, at kommunalbestyrelsen

ikke kan forlænge en beslutning om reduktion i undervisningstiden, hvis

skolelederen trækker sin ansøgning tilbage inden for den frist, som kom-

munalbestyrelsen har fastsat.

KL støtter desuden, at skolebestyrelsens principper for skolens virksom-

hed fremover omfatter undervisningstiden i timebanken.

KL bakker op om, at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede

elever i dansk og matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig

i, at det skal være skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst

behov for indsatsen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolele-

derens vurdering af lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelses-

kravet i medfør af paragraf 28 fortsat er gældende i det omfang, timeban-

ken anvendes til regulær undervisning i folkeskolens fag. KL bemærker, at

det er vigtigt at være opmærksom på, at der i offentligheden kan være en

forventning om, at folkeskolens kvalitetsprogram

–

herunder særligt time-

banken og midlerne til styrket indsats i dansk og matematik til de mest

udfordrede elever

–

vil betyde markant flere lærere og pædagoger i un-

dervisningen, end det er tilfældet i dag. Det mener KL ikke er tilfældet, da

mange skoler allerede har afkortet skoledagen, og mange af medarbej-

derressourcerne derfor er i brug i undervisningen i dag. Desuden vil en

del af ressourcerne fra timebanken formentlig blive brugt til at finansiere

kompetenceudvikling, materialer og fritidstilbud. Derfor mener KL, at det

er vigtigt at kommunikere den forventningsafstemning bredt ud fra både

staten og folkeskolens parters side.

Red Barnet

bifalder den øgede mulighed for at afkorte skoledagen. Det

er afgørende for børns alsidige udvikling og trivsel, at der er plads i hver-

dagen til fritid med mulighed for leg, bevægelse, fordybelse og selvbe-

stemmelse. Red Barnet kan desuden bakke op om, at skolerne får øget

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

frihed lokalt til at beslutte, om timerne i timebanken skal bruges til initia-

tiver såsom tovoksenordninger, holddannelse, aktiviteter og kompetence-

udvikling af skolens personale. Red Barnet er dog bekymret for, om de

mange initiativer kan dækkes af skolernes timebank. Herudover er Red

Barnet bekymret for, at afskaffelsen af understøttende undervisning bety-

der, at der bliver mindre tid og mulighed for at sætte fokus på klassens

trivsel. Endelig er Red Barnet bekymret for, om der lokalt tildeles de for-

nødne ressourcer til at styrke skolernes fritidstilbud.

Skole og Forældre

støtter intentionen om at give mere frihed til skoler til

at afkorte og tilrettelægge skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn.

Og det er godt, at skolens leder skal indhente en udtalelse fra skolebesty-

relsen, inden ansøgning om at reducere undervisningstiden sendes til

kommunalbestyrelsen. Men det er modsætningsfyldt på den ene side at

sige, at frigivne ressourcer kan anvendes til indsatser, der styrker kvalite-

ten i undervisningen i fagene, når der på den anden side samtidig åbnes

op for, at de samme ressourcer kan bruges til at finansiere øget åbnings-

tid i skolens skolefritidsordning eller endda også fritidstilbud uden for

skolen. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer rammer og

ressourcer til tilstrækkelig bemanding til bl.a. tovoksenordninger. Skole

og Forældre bifalder i øvrigt, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper

for skolens anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i skolens

timebank

Skolelederforeningen

bakker op om at afskaffe den understøttende un-

dervisning, forudsat at ressourcerne derfra fastholdes i skolen. Ifølge for-

eningen er det vigtigt, at den enkelte skole har mulighed for lokalt at pri-

oritere ressourcerne, og foreningen ser derfor positivt på timebanken

som en model, der skal bidrage til, at ressourcer fastholdes i skolen. For-

eningen foreslår, at ressourcerne til det sænkede klasseloft i børnehave-

klassen og på 1. og 2. klassetrin også bindes til timebanken. Foreningen

bemærker, at ressourcerne i timebanken for de fleste skolers vedkom-

mende allerede vil være brugt i lokale meningsgivende indsatser, der

styrker kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbud såvel som indsatser

og aktiviteter, som ligger ud over undervisningen i fagene. Efter forenin-

gens opfattelse giver det ikke mening også at omtale timebanken som

indeholdende kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmateria-

ler, da det sjældent kan lade sig gøre i praksis. Foreningen opfordrer til, at

der fastsættes et tidspunkt for evaluering af, hvordan midler i timebanken

anvendes.

Ungdomsskoleforeningen

er glad for, at forslaget har øje for samspillet

mellem skole og fritid og åbner for, at frigivne ressourcer ved den ned-

satte undervisningstid vil kunne anvendes til at medfinansiere kommu-

nens fritidstilbud. Ungdomsskoleforeningen vil dog opfordre til, at det

sker på samlet kommunalt plan, så også andre lokale fritidsaktørers tilbud

kan komme i spil, ikke mindst for gruppen af ældre unge, der efterspør-

ger fritid med andet indhold. Ungdomsskoleforeningen bemærker hertil,

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at ungdomsskolernes almene fritidsundervisning, hvor mange aktiviteter

har praktisk rettet indhold, kunne bidrage

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker til forslaget om

at afskaffe den understøttende undervisning, at foreningen er bekymret

for denne udvikling, der konflikter med hele inklusionstankegangen og

med, at eleverne uanset baggrund evner og potentiale kan støttes efter

behov og inden for klassens skematid og fysiske rammer.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den generelle opbakning til

afskaffelsen af den understøttende undervisning.

Ministeriet har noteret sig, at bl.a. Danske Skoleelever finder afskaffelsen

problematisk, fordi mange elever oplever understøttende undervisning som

et pusterum, der giver mulighed for fokus på den individuelle elevs trivsel

og motivation gennem variation i skoledagen. Ministeriet bemærker hertil,

at skolens timebank som udgangspunkt skal anvendes til undervisningsfor-

løb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og sup-

plerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske

emner, jf. § 7, samt til klassens tid. Som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 42, vil skolens timebank dermed som udgangspunkt

skulle anvendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende under-

visning. Der vil således også fremover være mulighed for lokalt at prioritere

ressourcerne i skolens timebank til aktiviteter, som understøtter elevernes

trivsel og motivation gennem variation i skoledagen.

Ministeriet er opmærksom på, at ressourcerne i skolens timebank vil kunne

få en bredere anvendelse, hvis det besluttes at reducere den samlede årlige

undervisningstid, end det tidligere har været muligt efter reglerne om af-

kortning af skoleugens længde.

Det bemærkes hertil, at der til skolens timebank først og fremmest er afsat

ressourcer svarende til de opgaver, der skal løses inden for timebankens

rammer. Det inkluderer fx ressourcer til en styrket indsats i dansk og mate-

matik. Med oprettelsen af skolens timebank vil der være 2.730 mio. kr. år-

ligt til lokal prioritering, mens der i dag er bundet ressourcer til understøt-

tende undervisning svarende til 2.495 mio. kr. årligt. Skolens timebank in-

deholder således flere ressourcer end minimumstimetallet pr. klassetrin

uden reduktion.

Den anvendelsesmulighed, som ikke er finansieret på forhånd, er således

udelukkende øget åbningstid og aktiviteter i elevernes fritidstilbud. Det

skyldes for det første, at den ændrede åbningstid forudsætter, at den en-

kelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om reduktion af undervis-

ningstiden. Derudover vil kommunalbestyrelsen for det andet få mulighed

for at øge forældrebetalingen for de elever, der i forvejen er indskrevet i et

fritidstilbud, så kommunerne ikke skal administrere forskellige takster alt

efter elevernes indskrivningstidspunkt. Omfanget af kommunalbestyrelser-

nes beslutning herom er ikke kendt på forhånd. Det vil derfor fortsat være

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne finansiering af både

folkeskolen og fritidstilbuddene.

Spørgsmålet om, hvilke personalegrupper der skal kunne varetage den styr-

kede indsats i dansk og matematik, er behandlet i høringsnotatets pkt.

2.2.3.1.

De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse

Børns Vilkår

er som udgangspunkt positivt stemt over for forslaget om

at afskaffe kravet om motion og bevægelse, da dette ifølge organisatio-

nen vil kunne bidrage til at skabe bedre mulighed for, at skoledagen kan

tilrettelægges lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker

og behov.

Børns Vilkår er dog bekymrede for, at afskaffelse af det centrale krav om

bevægelse kan betyde, at eleverne får mindre bevægelse i løbet af skole-

dagen, særligt i udskolingen, hvor der også er lagt op til at reducere idræt

med 90 timer. Organisationen bemærker, at der med lovforslaget foreslås,

at der indsættes en ny bestemmelse om, at ”skolebestyrelsen kan fast-

sætte principper for motion og bevægelse i undervisningen”. Med henblik

på at sikre, at motion og bevægelse fortsat er en integreret og central del

af alle børn og unges skolegang, anbefaler Børns Vilkår, at skolebestyrel-

sen i medfør af den forslåede bestemmelse skal fastsætte principper for

motion og bevægelse i undervisningen.

Børnerådet

anfører, at afskaffelse af kravet om 45 minutters bevægelse i

løbet af en skoledag sammen med forslaget om at nedsætte timetallet for

idrætsfaget i udskolingen samlet vil betyde, at eleverne risikerer at møde

ind til en mindre aktiv skoledag, hvilket ifølge rådet er den forkerte vej at

gå, når alle de positive effekter af bevægelse er velkendte. Det er derfor

Børnerådets anbefaling, at det i stedet gøres obligatorisk for skolebesty-

relsen at fastlægge principper for motion og bevægelse, så eleverne sik-

res, at man i regi af skolebestyrelsen

skal

forholde sig til, hvordan bevæ-

gelse bliver en del af skolelivet. Derudover støtter Børnerådet ministeriets

hensigt om at udarbejde en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde

med professionshøjskolerne og andre relevante aktører, så bevægelsesdi-

daktik bliver en fast del af lærerens værktøjskasse og dermed en integre-

ret del af elevernes skoleliv. Det bør desuden ifølge rådet også tænkes

med i udviklingen af de nye fagplaner, hvordan bevægelse bidrager posi-

tivt til opfyldelsen af folkeskolens formål.

Danmarks Lærerforening

bakker op om, at lovkravet om 45 minutters

bevægelse og motion bortfalder.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Skoleidræt

ærgrer sig over afskaffelsen af kravet om motion og

bevægelse og bemærker, at lovkravet har været med til at skabe en for-

pligtelse ved skolebestyrelser og ledelser for at bringe emnet på dagsor-

denen og skabe strukturelle understøttende indsatser. Foreningen aner-

kender dog, at de 45 minutters bevægelse ikke har virket efter hensigten

på alle skoler

–

men det har det dog mange steder. Loven har således ef-

ter foreningens opfattelse skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye

didaktiker og nye indsatser inden for bevægelse i skolen.

Dansk Skoleidræt finder det derfor vigtigt, at regeringen lægger op til nye

initiativer, som skal sikre, at bevægelse i skolen fortsat er på både skoler-

nes og den politiske dagsorden. Foreningen konstaterer i udkastet til lov-

forslaget, at det i fremtiden skal være en lokal beslutning på den enkelte

skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse

skal indgå i undervisningen. Dansk Skoleidræt bakker op herom og vur-

derer i den sammenhæng, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er

kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt

at arbejde videre fra. Derudover er det vigtigt, at der er nationale ambitio-

ner og strukturelle tiltag.

Foreningen bifalder, når forligskredsen er enig om, at bevægelse skal in-

tegreres som et særskilt tema i udviklingsprogrammet som led i fagforny-

elsen. Ligeledes finder foreningen det positivt, at skolebestyrelsen kan

vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål

og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne. Foreningen bifalder

også, at der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samar-

bejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på områ-

det. Dansk Skoleidræt vil som en central aktør på området tilbyde sin vi-

den, erfaringer og praksis på alle tre ovenstående elementer.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

ser posi-

tivt på afskaffelsen det centrale krav om 45 minutters motion og bevæ-

gelse til fordel for øget frivillighed og større lokal selvbestemmelse.

Danmarks Idrætsforbund

(DIF) finder det dybt bekymrende, at det nu

skal være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, om og i hvilket

omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. At fjerne det

centrale krav øger risikoen for A- og B-skoler afhængig af den lokale be-

styrelse. Ifølge lovforslaget kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte prin-

cipper for, om motion og bevægelse skal indgå i undervisningen, men

dette er langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever får den nødven-

dige daglige motion.

Lovforslaget nævner, at bevægelse i skoledagen fortsat er vigtigt og skal

understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis. Dette er en klar mod-

sætning, da noget, der er frivilligt, sjældent bliver prioriteret tilstrækkeligt.

Derudover er det svært at sikre, at alle skoler implementerer en frivillig

strategi for bevægelse, når der ikke afsættes timer til det.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

DIF foreslår dermed, at for at sikre, at alle elever får tilstrækkelig motion

og bevægelse, bør kravet om 45 minutters daglig bevægelse bevares.

Danske Skoleelever

anfører, at integreret bevægelse i folkeskolen er en

central faktor for folkesundheden, fagligheden og trivslen blandt skole-

elever. Dét fastslår både forskning og elevernes erfaringer. Derfor er de

også bekymrede for, hvordan man vil sikre en stærk bevægelseskultur

ude på skolerne, hvis man afskaffer lovkravet uden at erstatte det med

andre rammer. Derfor bør afskaffelsen erstattes af tiltag, der bidrager til

en generel bevægelseskultur og sikrer, at bevægelse ikke kan fravælges i

undervisningen, fordi det er tidskrævende eller upraktisk.

Danske Handicaporganisationer

(DH) bemærker, at skolerne fremover

får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko-

lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være

med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen.

FOA

deler Danske Skoleelevers synspunkter om, at bevægelse i folkesko-

len har flere formål og gevinster: Bevægelse er et vigtigt element i folke-

skolen i en tid, hvor mange elever keder sig i skolen, og flere elever mis-

trives. Og ifølge artiklen ’Idræt og bevægelse i skolen’,

der findes på

EMU’en, siger forskningen med stor sikkerhed fra tværsnitsstudier, at der

er en sammenhæng mellem det at være i god form og læring. FOA deler

ambitionen om, at skolerne får mere frihed til at indrette og tilrettelægge

skoledagen efter de lokale behov. Men FOA er betænkelig ved forslaget

om at afskaffe krav om bevægelse i skolen. Når bevægelse går fra at være

en skal-opgave til en kan opgave, kan vi ikke sikre, at alle elever tilbydes

bevægelse i skolen. Forslaget indeholder potentielt ulighedsskabende ef-

fekter, hvis det er skoler i bestemte områder eller med bestemte elevsam-

mensætninger, der vælger at prioritere tid og ressourcer til bevægelse i

skolen.

bakker op om, at lovkravet om, at undervisningstiden skal tilrettelæg-

ges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter

om dagen, ophæves, så det fremover er op til lokal beslutning, hvordan

motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. KL bakker også op om,

at det tilføjes til § 44, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for mo-

tion og bevægelse i undervisningen. KL opfordrer til, at parterne omkring

folkeskolen involveres i arbejdet med at formulere og realisere bevægel-

sesstrategien sammen med professionshøjskolerne, så skoler og kommu-

ner får inspiration og støtte til det videre arbejde med at inddrage bevæ-

gelse i undervisningen, der understøtter varieret og motiverende under-

visning.

Skole og Forældre

bemærker, at tilføjelsen i folkeskolelovens § 44 om

”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper

for motion og be-

vægelse i undervisningen” er uheldig, fordi den risikerer at skabe usikker-

hed om skolebestyrelsens generelle adgang til at formulere principper for

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

skolens virksomhed. Skole og Forældre foreslår derfor, at man enten slet-

ter bestemmelsen, eller at man flytter bestemmelsen til § 44, stk. 2, og gør

principområdet obligatorisk, hvilket vil styrke hensigten om at få bestyrel-

serne til at fastsætte princippet. Og hvis ingen af de forslag kan imøde-

kommes, opfordrer de til, at det skrives ind i lovens bemærkninger, at be-

stemmelsen gør skolebestyrelsen opmærksom på, at man kan fastsætte

et princip for motion og bevægelse, ligesom skolebestyrelsen i øvrigt har

mulighed for at fastsætte principper for ethvert område af skolens virk-

somhed, når skolebestyrelsen finder det påkrævet.

DGI

hilser overordnet den politiske aftale og lovudkastets understregning

af vigtigheden af bevægelse i dagligdagen velkommen og er enig i, at

omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen

ikke skal reguleres gennem minuttal fra centralt hold. DGI hilser det end-

videre velkommen, at der lægges op til, at motion og bevægelse forsat er

vigtigt og fortsat skal understøttes. Det kan ifølge DGI ske i mange sam-

menhænge gennem en mere åben og lokal skole, herunder ved bevæ-

gelse særligt integreret i undervisningen (bl.a. i uderum og naturen), gen-

nem temauger og aktiviteter i frikvarterer, ligesom det er vigtigt, at ele-

verne introduceres til aktive fritidsaktiviteter gennem skole/foreningssam-

arbejder. Konkret hilser DGI derfor de forskellige initiativer for bevægelse

og motion velkommen, herunder at der udarbejdes en strategi for bevæ-

gelse i skolen, som i samspil med centrale aktører og foreninger også skal

understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i sko-

ledagen, fx i de lokale valgfag.

DGI anfører bl.a. også, at det er positivt, at aftaleteksten lægger op til at

inddrage frivillige foreninger i skolen som et potentiale til at understøtte

motion og bevægelse. DGI ser dog gerne, at dette skrives tydeligere ind i

lovteksten. DGI er tilfreds med, at den politiske aftale rummer et markant

løft på 2.6 mia. kroner af faglokaler, der også kan anspore til leg og be-

vægelse.

Skolelederforeningen

bakker op om afskaffelsen af centralt krav om

motion og bevægelse.

SMVdanmark

anfører, at det generelt er deres opfattelse, at der er væ-

sentlig forskel på, i hvilken grad skolerne har implementeret det centrale

krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45

minutter om dagen. SMVdanmark bemærker hertil, at det derfor kan

være fornuftigt med en anden tilgang på området, men at det dog er af-

gørende, at det samlede fokus på motion og bevægelse i skolen ikke

mindskes. SMVdanmark bemærker, at de har en bekymring for, hvad der

skal træde i stedet for det hidtidige, og at denne bekymring skal ses på

baggrund af, at 3 ud af 4 skolebørn i dag ikke får den mængde motion,

som sundhedsmyndighederne anbefaler.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

SMVdanmark finder, at det umiddelbart er svært at identificere håndgri-

belige tiltag i lovforslaget, der for alvor vil bidrage til at løse denne pro-

blemstilling. SMVdanmark foreslår konkret, at de hidtidige mål ophæves,

og at det fremover bliver en lokal beslutning “om og

i hvilket omfang

motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af skoleda-

gen”.

SMVdanmark finder, at i lyset af de store udfordringer Danmark står over-

for med stigende andel inaktive, overvægtige og svært overvægtige, ville

det være ønskværdigt med et stærkere fokus på at grundlægge gode

motionsvaner i løbet af skoletiden.

SMVdanmark foreslår, at de hidtidige centrale mål for bevægelse bliver

erstattet af en række tiltag, der bl.a. inkluderer en strategi for bevægelse

samt indførelsen af et lokalt valgfag i 7-9. klasse. SMVdanmark bemærker

hertil, at sidstnævnte bl.a. skal give skolen mulighed for at tilbyde valgfag,

der understøtter motion og bevægelse i udskolingen.

SMVdanmark giver udtryk for at have en umiddelbar bekymring om, at

disse initiativer ikke giver en garanti for, at eleverne i alle dele af landet vil

kunne vælge et valgfag med fokus på motion, da det er afhængigt af,

hvad man beslutter at oprette lokalt, ligesom lokale mål om motion også

er frivillige for skolerne.

SMVdanmark anbefaler på den baggrund, at alle elever som udgangs-

punkt skal have mulighed for at vælge et valgfag med fokus på motion

og bevægelse, og at dette bør sikres fra centralt hold.

SMVdanmark finder det desuden positivt, at der er lagt op til samarbejde

med eksterne samarbejdspartnere omkring bevægelse og motion. SMV-

danmark mener, at det dog er afgørende, at der bliver mulighed for i alle

kommuner at samarbejde med private virksomheder og ikke kun forenin-

ger. SMVdanmark bemærker, at relevante private virksomheder eksem-

pelvis kan være motionscentre, danseskoler, personlige trænere, fysiote-

rapeuter mv.

SMVdanmark giver udtryk for, at det også er vigtigt, at de økonomiske

rammer for eksterne samarbejder er på plads. SMVdanmark foreslår dels,

at der etableres en øremærket pulje, der kan gå til folkeskolers eksterne

samarbejde med aktører ift. motionstilbud. SMVdanmark bemærker, at

private virksomheder, eksempelvis danseskoler, konkret og formelt bør

kunne stå for udbud af valgfag på linje med den mulighed, kommunale

ungdomsskoler i dag har. På denne måde styrkes den lokale frihed til at

vælge de samarbejdspartnere, der er mest relevante i det enkelte lokal-

samfund. SMVdanmark anbefaler desuden af hensyn til den lokale fleksi-

bilitet, at der lokalt bliver mulighed for at udbyde 3-årige valgfag i både

7., 8. og 9. klasse og således ikke kun på to af klassetrinnene.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Team Danmark

finder, at det er vigtigt, at der fremadrettet fortsat er rum

for idrætstræning i skoletiden, uden at skoledagene bliver længere. Team

Danmark anbefaler, at rammer for brug af skolens timebank til bl.a.

idrætstræning bliver en mulighed i den endelige lovgivning og bekendt-

gørelse. Team Danmark anbefaler også, at bekendtgørelsen danner rum

for, at timebanken kan bruges til aktiviteter i samarbejde med lokale for-

eninger. Dette vil ifølge Team Danmark kunne understøtte både idrætsta-

lenter og andre børns deltagelse i idræt samt styrke det lokale samar-

bejde mellem skoler og foreninger.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at de unge i for-

vejen får for lidt motion og bevægelse uden for skoletiden, og foreningen

finder ikke, at begrundelsen for at afskaffe kravet harmonerer med den

overordnede sundhedspolitik. At det er kravet og ikke muligheden der

bortfalder giver dog mulighed for lokale løsninger, fx i samarbejde med

lokale idrætsforeninger.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-

mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-

kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.

Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om motion og bevægelse skal

ses i denne sammenhæng. Kravet om 45 minutters bevægelse er blevet op-

fattet som et unødvendigt krav på det lokale niveau.

På denne baggrund er det vurderingen, at omfanget og tilrettelæggelsen af

motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres på minuttet fra

centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte

skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal

indgå i undervisningen.

Det ændrer dog ikke ved, at forligskredsen i forbindelse med aftaleindgåel-

sen er enige om, at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og der-

for skal understøttes på anden vis.

Det er således i forbindelse med aftaleindgåelsen bl.a. besluttet, at der skal

udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professi-

onshøjskolerne og andre relevante aktører på området. Strategien skal sikre

understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevæ-

gelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb. Strategien skal i samspil med

centrale aktører og foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem

skoler og idrætsforeninger i skoledagen, fx i de lokale valgfag. Det kan

være med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed

bidrage til at få flere med i fællesskaber.

Som led i Fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, der skal under-

støtte en fornyelse af folkeskolens fag og undervisning. Forligskredsen er

enig om, at bevægelse skal integreres som et særskilt tema i udviklingspro-

grammet.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolebestyrelsen kan i henhold til lovforslaget vælge at fastsætte principper

for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af

kommunalbestyrelserne.

Samlet set er det derfor ministeriets opfattelse, at en ophævelse af det cen-

trale krav om motion og bevægelse ikke vil medføre en svækkelse i forhold

til målet om mere bevægelse i løbet af skoledagen. Det vil derimod give

mere ejerskab i forhold til tilrettelæggelse mv. lokalt.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

BUPL

finder, at afskaffelsen af kravet om lektiehjælp er et eksempel på

et uhensigtsmæssigt skridt, når vi ønsker en inkluderende folkeskole,

der bidrager til at skabe gode muligheder for alle børn og unge uanset

baggrund m.v.

Børns Vilkår

er positivt stemt over for forslaget om at afskaffe kravet om

lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden, da dette i nogle til-

fælde har været en hindring for fx etablering lektiefrie skoler, hvor det

faglige arbejde tilrettelægges på en måde, så det ikke rækker ud over

fagtimerne, og det kan være en hindring for at tilrettelægge en mere vari-

eret skoledag. Børns Vilkår mener dog ikke, at lektiehjælpen kan afskaffes

uden at sætte noget andet i stedet, da det i så fald vil få negative konse-

kvenser fx for de børn, der af forskellige årsager ikke kan få hjælp

hjemme. Det kan fx være børn af forældre, der ikke selv har ressourcer og

faglig viden til at støtte deres børns faglige udvikling, og anbragte børn

og unge og andre børn og unge i udsatte positioner, der ofte mangler

hjælp til netop lektier. Organisationen bemærker i den forbindelse, at

disse børn og unge vil blive overladt til sig selv, hvis der ikke længere er

lektiehjælp i skolen, og det vil få konsekvenser for deres oplevelse af at

kunne mestre de faglige krav, samt det kan få fatale konsekvenser for

børnenes trivsel og faglige udvikling og vil bidrage til øget social ulighed.

Organisationen finder det derfor helt afgørende, at det også med den nye

aftale omkring skolen bliver en garanti for, at alle elever får mulighed for

at få støtte til det faglige arbejde, der rækker ud over fagtimerne. Børns

Vilkår anfører bl.a., at det er deres og andre organisationer på områdets

erfaring, at kravet om, at skolerne har skullet etablere lektiehjælp og fag-

lig fordybelsestid, har været en stor støtte for mange elever i udsatte po-

sitioner, der ikke har haft mulighed for at få hjælp hjemmefra eller gen-

nem frivillige lektiehjælpsorganisationer.

Det er på den baggrund Børns Vilkårs bekymring, at afskaffelse af krav

om lektiehjælp og faglig fordybelse vil kunne medføre, at nogle elever vil

kunne få mindre hjælp og støtte end efter de gældende regler. Børns Vil-

kår anbefaler på den baggrund, at det fastsættes som et krav, at skolens

leder i samarbejde med skolebestyrelsen skal fastsætte principper for, i

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

hvilket omfang der skal tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i under-

visningstiden ud fra en lokal vurdering af, hvordan man bedst tilrettelæg-

ger skoledagen, så alle elever får den nødvendige faglig hjælp og støtte.

Organisationen anfører videre, at elevernes perspektiver løbende skal ind-

drages for at sikre, at eleverne oplever at få den faglige støtte, som de har

brug for til at lykkes og mestre de opgaver, skolen kræver.

Børnerådet

mener, at støtte til lektier fortsat bør være en del af skoleda-

gen og anbefaler, at det fortsat fremstår tydeligt, at skolerne har ansvaret

for at give eleverne den støtte, de har brug for, herunder støtte til eventu-

elle lektier. Rådet henviser bl.a. til, at lektier ikke er lig med mere læring

og samtidig har en social slagside.

Danmarks Lærerforening

tilslutter sig, at lovkravet om lektiehjælp og

faglig fordybelse bortfalder.

Danske Skoleelever

anfører, at lektiehjælp er et af de stærkeste værktø-

jer, når der skal opbygges en lighedsskabende skole, der sikrer alle elever

forudsætninger for at lykkes. Når det kommer til faglig udvikling, bør alle

elever have lige gode forudsætninger. Derfor bør man ikke afskaffe det

centrale krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, som

kan understøtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier.

Danske Skoleelever mener ydermere, at dette er en vigtig opmærksom-

hed i regi af de seneste PISA-målinger.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

er til-

freds med at forslaget søger at styrke mulighederne for lokal tilrettelæg-

gelse af tilbud om både lektiehjælp og faglig fordybelse. Det kan bidrage

til at frisætte både elever, lærere og ledelser.

FOA

kan ikke bakke op om forslaget om afskaffelse af centralt krav om

lektiehjælp. FOA mener, at alle børn i den danske folkeskole skal have ad-

gang til lektiehjælp, og at dette skal være en lovbestemt rettighed. Tilbud

om lektiehjælp i folkeskolen må ikke være op til den enkelte kommune

eller skoles prioritering eller økonomi. FOA bemærker, at familier har for-

skellige forudsætninger for at kunne hjælpe deres børn med lektier, og

det er ikke alle familier, der har råd til at tilkøbe lektiehjælp på det private

marked. FOA frygter, at der med afskaffelsen af centralt krav om lektie-

hjælp vil blive skabt et A og B-hold.

bakker op om, at lovkravet om, at der skal etableres lektiehjælp og

faglig fordybelse inden for undervisningstiden, ophæves, så det fremover

vil være op til lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig

fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.

Skole og Forældre

bakker op om forslaget.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

De Anbragtes Vilkår

anfører, at de ser med stor bekymring på afskaffel-

sen af et centralt krav om lektiehjælp. De Anbragtes Vilkår mener, at lek-

tiehjælp er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at sikre elever lige mulig-

heder for at kunne lykkes i skolen.

De Anbragtes Vilkår bemærker, at mange anbragte børn og unge mang-

ler voksne i deres nærhed, som kan hjælpe med lektier. De Anbragtes Vil-

kår bemærker hertil, at hvis det centrale krav om lektiehjælp afskaffes, ri-

sikerer man, at mens nogle elever kan få hjælp af mor og far, er andre

elever i udsatte positioner overladt til sig selv.

De Anbragtes Vilkår mener, at alle elever skal have mulighed for at få den

hjælp, de har brug for.

De Anbragtes Vilkår anfører, at det centrale krav om lektiehjælp derfor

ikke bør afskaffes uden at erstatte det med et alternativ, som kan under-

støtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier der-

hjemme.

Skolelederforeningen

bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om

lektiehjælp og faglig fordybelse.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at ved at er-

statte det centrale krav med mulighed for skoleledelsens/kommunalbe-

styrelsens mulighed for at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse,

er man på vej ind i en postnummer-styret folkeskole, hvor elevens mulig-

hed for at modtage disse tilbud kan blive begrænset af skolens/kommu-

nens økonomi.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-

mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-

kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.

Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordy-

belse skal ses i denne sammenhæng. Hensigten med forslaget er således at

give skolerne en større grad af frihed til at tilrettelægge skoledagen lokalt i

overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og i hvil-

ket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i under-

visningstiden. Hvorvidt dette vil være relevant, vil bl.a. bero på en vurdering

af den enkelte skoles elevgrundlag, hvor det på skoler med flere bogligt

svage elever fx kan være relevant fortsat at tilbyde lektiehjælp, mens skoler

med en anden elevprofil kan have større nytte af at prioritere ressourcerne

på en anden måde.

Forslaget skal derfor ikke opfattes som udtryk for manglende opmærksom-

hed på fx udsatte elever, men som en erkendelse af, at folkeskolen ikke

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

nødvendigvis er tjent med centralt fastsatte rammer, som betyder, at for-

skellige elever med forskellige behov på forskellige skoler altid skal behand-

les ens.

Det skal i øvrigt afslutningsvis bemærkes, at skolebestyrelsen lokalt kan be-

slutte at fastsætte principper for lektiehjælp mv., hvis det konkret findes re-

levant.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i

indskolingen

Danmarks Lærerforening

er enig i at tilgodese få-lærerprincippet i de

yngste klasser. Det bør imidlertid præciseres, at uddannelseskravet til at

forestå undervisning fastholdes på alle klassetrin.

Danmarks Billedkunstlærere

mener ikke, at man må gå på kompromis

med kompetencekravene for at kunne praktisere få-lærer-princippet i

indskolingen. Foreningen bemærker i den forbindelse bl.a., at børn i ind-

skolingen også har krav på kvalificeret undervisning af lærere, som bræn-

der for deres fag, og at de godt kan rumme flere voksne. Det er sundt for

børn at møde forskellige fagligt kompetente voksne, som har forskellige

måder at tilgå undervisning på.

Danmarks Matematiklærerforening

er bekymrede over at fjerne kravet

om fuld kompetencedækning i indskolingen. Foreningen anerkender, at

det er en god idé med færre voksne omkring klasserne, men det må ikke

blive på bekostning af det faglige niveau.

Danske Skoleelever

anerkender, at der er et behov for, at skolerne får

mere fleksible rammer til at prioritere ressourcer lokalt. Alligevel mener

de, at fokus i højere grad bør være at sikre nok lærere i lokalområderne,

fremfor at gå på kompromis med læreres undervisningskompetence i

indskolingen. Indskolingen er dér, de fleste elever oplever reel faglig suc-

ces og får mod på det faglige i resten af deres skoletid.

Dansklærerforeningen

anfører, at afskaffelsen af kravet om fuld kompe-

tencedækning er en god idé, hvis det medfører, at indskolingseleverne

møder færre forskellige voksne, men at det vil være katastrofalt, hvis det

betyder, at der i indskolingen bliver undervist i dansk uden kompetence-

dækning. Foreningen mener, at indskolingen burde være omfattet af et

princip om ”to-lærer” og ”få-lærer-dækning.

Danske Professionshøjskoler

udtrykker bekymring for forslag om afskaf-

felse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Danske

Professionshøjskoler forventer, at afskaffelsen vil gøre det vanskeligt at

oprette fag på læreruddannelsen rettet mod indskolingen, idet der forud-

ses en dalende interesse for disse fag. Afskaffelse af kompetencedækning

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

i indskolingen vil betyde, at nyuddannede lærere skal kunne undervise

bredere, og der ses i den sammenhæng en modsætning mellem frisæt-

telse for kompetencedækning og krav om fagfaglig kvalitet

FOA

ser et stort potentiale i at øge den lokale frihed og fleksibilitet i til-

rettelæggelsen af personaleressourcerne, så det fx er muligt at etablere

faste voksenteams i indskolingen med gennemgående personale, som

det anbefales i formandskabet for Rådet for Børns Lærings beretning

2023. FOA bakker derfor op om forslaget om at afskaffe fuld kompeten-

cedækning i indskolingen. Det må dog ikke betyde et fald i andelen af

uddannede lærere.

Den faglige forening Håndværk og Design

bemærker, at undervisning i

et fag af en ikke-linjefagsuddannet lærer kan på såvel kort som på lang

sigt give udfordringer på senere klassetrin, da underviseren måske ikke

har fagets progression for øje.

Geografforbundet

finder det betænkeligt, at lærerkræfterne i de år, der

lægger grunden til elevernes fremtidige uddannelse, fremover ikke behø-

ver at være undervisningskompetente i de fag, de underviser i. Det er

nødvendigt, at lærerne er uddannet i at undervise indskolingselever. For-

eningen finder, at få-lærer-princippet, som er en del af forligskredsens ar-

gumentation for at lempe vilkårene, kan opfyldes ved efteruddannelse i

de fag, lærerne sættes til at undervise i, så de på kvalificeret vis kan vare-

tage undervisningen i flere fag. Særligt i naturfag, der er todelt i n/t 1.-6.

klasse efterfulgt af udskolingsfagene biologi, fysik/kemi og geografi, hvor

man kæmper med en mangelfuld overgang fra mellemtrin til udskoling

tillige med en i forvejen lav kompetencedækning i n/t, er det af stor be-

tydning, at ikke hvem som helst varetager undervisningen i indskolingen.

Lærerstuderendes Landskreds

anerkender fordelene ved et få-lærer-

princip i indskolingen og mener, det er positivt ud fra et elevperspektiv.

Lærerstuderendes Landskreds er dog bekymret for, hvordan det vil på-

virke søgningen mod indskolingens fagrække på læreruddannelsen, og

for om nyuddannede vil opleve, at de har rammerne til at lykkedes, når

mange nyuddannede ikke vil have undervisningskompetence i de fag, de

skal undervise i. Lærerstuderendes Landskreds anfører, at fjernelsen af

kompetencekravet i indskolingen gør det endnu mere nødvendigt at

skabe gode lærerstartsordninger i hele Danmark, der bl.a. skal give øget

forberedelsestid til nyuddannede lærere. Der bør ifølge Lærerstuderendes

Landskreds være en opmærksomhed på, hvilke nye krav dette stiller til

bredden i undervisningen på læreruddannelsen.

støtter, at målsætningen om fuld kompetencedækning ophæves i ind-

skolingen, idet det øger skolernes mulighed for at prioritere kompetencer

og ressourcer lokalt. KL mener, at der også er behov for at opbløde kra-

vene til kompetencedækning på mellemtrinnet og udskolingen. Det har

KL tidligere gjort opmærksom på både alene og sammen med de øvrige

parter på folkeskoleområdet. Mere fleksible rammer vil give skoleledelsen

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt med målet

om at lave den bedst mulige undervisning.

Musiklærerforeningen

er bekymrede over afskaffelsen af det centrale

krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Det er foreningens op-

fattelse, at dette set i sammenhæng med, at der med flere timer med mu-

lighed for musikvalgfag i udskolingen samt mangel på musiklærere gene-

relt, vil kunne medføre flere uuddannede musiklærere i de vigtige indsko-

lingsår.

Skolelederforeningen

bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om

fuld kompetencedækning i indskolingen og mener, at det også bør gælde

fra 4.-9. klasse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-

mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-

kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.

Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om fuld kompetencedækning i

indskolingen skal ses i denne sammenhæng. Forslaget skal ikke ses som

udtryk for, at det ikke fortsat er vigtigt, at elever i indskolingen undervises

af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Hensigten

med forslaget er således alene at give skolerne lokalt en større grad af fri-

hed til at prioritere mellem de forskellige pædagogiske hensyn, som særligt

gør sig gældende for elever i indskolingen. Forslaget vil således give sko-

lerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lo-

kalt, herunder fx mulighed for at prioritere ”få-lærere princippet”, så klas-

serne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af sko-

ledagen. Det vil således fremover bero på en lokal vurdering på den enkelte

skole, om der i nogle tilfælde kan være behov for at prioritere andre hensy-

net end hensynet til lærernes undervisningskompetence i de fag, de under-

viser i, fx hensynet til at indskolingsbørnene møder få voksne i løbet af sko-

ledagen, som kan være med til at skabe et trygt læringsmiljø og gode ram-

mer for relationsdannelsen mellem lærer og elev.

Det skal samtidig understreges, at forslaget ikke ændrer på de generelle

kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat

være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læ-

reruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse.

Forslaget ændrer heller ikke på, at Børne- og Undervisningsministeriet fort-

sat vil følge udviklingen i kompetencedækningsgraden i folkeskolen, og at

Børne- og Undervisningsministeriet fortsat mener, at det er vigtigt, at ele-

verne i videst muligt omfang bliver undervist af lærere med undervisnings-

kompetence i de fag, de underviser, også i indskolingen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Biologiforbundet, Børnehaveklasseforeningen, Danmarks billed-

kunstlærer, Danmarks IT- og Medievejlederforening, Dansk Matema-

tiklærerforening, Danmarks Naturfagslærerforening, Danmarks Spe-

cialpædagogiske Forening, Dansklærerforeningen, Dansk Skole-

idræts idrætsfaglige udvalg, Den Faglige forening for Håndværk og

Design, FALIHOS

–

Foreningen af lærer i historie og samfundsfag,

Fransklærerforeningen, Landsforeningen af læsepædagoger, Logo-

pædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening, Musiklærerfor-

eningen, Pædagogisk LæringsCenterForening, Religionslærerfor-

ening, Sproglærerforeningen og Tysklærerforening for Grundskolen

udtrykker kritik af, at projektopgaven i 9. klasse afskaffes som obligatorisk

element i den danske folkeskole, da de mener, at forslaget modarbejder

centrale hensigter med den nye folkeskoleaftale, herunder øget frihed og

en mere praksisorienteret undervisning. Foreningerne er bekymrede for,

om projektarbejdet vil blive nedprioriteret i den enkelte skole. Samtidig

tilkendegiver foreningerne bl.a., at projektopgaven måske er den del af

udskolingen, hvor den praktisk orienterede undervisning står stærkest på

tværs af fagene, og hvor eleverne kan kombinere deres viden og færdig-

heder fra forskellige fag til at skabe kreative og relevante produkter. For-

eningerne vil gerne være med til at gentænke projektopgaven og aner-

kender, at projektopgaven nogle steder er blevet for teoretisk. Forenin-

gerne foreslår derfor, at fokus flyttes tilbage til arbejdsprocessen, fordy-

belsen og produktet. Foreningen ønsker en projektopgave, hvor eleverne

formidler deres emner kreativt og nuanceret.

Børne- og Kulturchefforeningen

har som sådan ingen bemærkninger til

forslaget, men anfører dog, at der er en bemærkelsesværdig sammen-

hæng mellem ønsket om en mere praksisfaglig udskoling og afskaffelsen

af projektopgaven.

Børnerådet

skriver bl.a., at rådet havde håbet, at man med aftalen om

kvalitetsprogram for folkeskolen havde styrket elevernes inddragelse i un-

dervisningen, men at lovforslaget desværre i stedet lægger op til at af-

skaffe den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som ellers for mange

elever er det eneste tidspunkt, hvor de selv vælger, hvad de vil fordybe

sig i. Af den grund anbefaler rådet, at elevinddragelsen prioriteres og

styrkes generelt, dels ved at prioritere et løft af lærere og pædagogers

kompetencer inden for elevinddragelse og dels ved at vægte elevinddra-

gelsen højt i udviklingen af de nye fagplaner, som er næste skridt i ud-

møntningen af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen.

Danmarks Lærerforening

finder principielt set, at det er rigtig at afskaffe

det centrale krav om en projektopgave i 9. klasse, da det bør være et lo-

kalt anliggende at beslutte, hvordan og hvornår der skal arbejdes projekt-

orienteret i undervisningen. Foreningen vil dog opfordre til, at skolerne

lokalt beslutter, hvordan der skal arbejdes projektorienteret i undervisnin-

gen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Billedkunstlærere

bemærker, at de står som medunderskri-

vere på høringssvar om projektopgaven, som ”Falihos” har indsendt.

Danmarks Matematiklærerforening

bemærker, at afgangsprøverne er

meget styrende for skolens praksis, hvorfor det er vigtigt at sikre stor vari-

ation i prøveformerne. I denne forbindelse bemærker foreningerne, at va-

riationerne i arbejdsformerne vil blive reduceret, hvis projektopgaven for-

svinder.

Danske Skoleelever

bemærker, at Danmark har et stort prøvetryk. Det er

styrende for vores skolegang på en ukonstruktiv måde. Derfor er tanken

om færre prøver positiv. Alligevel opfatter Danske Skoleelever det som

meget problematisk, at den mest praksisfaglige prøve skal være den før-

ste, som afskaffes. Projektopgaven er nemlig et pragteksempel på, hvor-

dan praksisfaglighed, innovation og åben skole kan integreres i prøvefor-

mer.

Dansklærerforeningen

bifalder i det store hele idéen med mere frihed til

den enkelte skole, men ærgrer sig over afskaffelsen af projektopgavens

status som obligatorisk i 9. klasse og udtrykker bekymring for, om pro-

jektarbejdet, når det ikke længere er obligatorisk, vil blive nedprioritet på

den enkelte skole både på mellemtrinnet og i udskolingen. Foreningen

mener, at projektopgaven er et afgørende element i at skabe et varieret

og praktisk orienteret skoleforløb, og det er ikke foreningens indtryk, at

den opleves som en unødvendig og ubelejlig binding i folkeskolen.

deler opfattelsen af, at det er vigtigt at reducere i den samlede

mængde af krav til folkeskolen, herunder krav der begrænser de lokale

muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov. KL

gør opmærksom på, at det ved en afskaffelse af krav om projektopgaven

er vigtigt, at intentionerne i folkeskolelovens § 5, stk. 1, om, at eleverne

skal have mulighed for at anvende og udbygge tilegnede kundskaber og

færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problem-

stillinger

–

samt fokus på elevernes projektfaglige kompetencer, som fast-

sat i bekendtgørelse om projektopgaven

–

afspejles i de nye kommende

fagplaner.

Red Barnet

finder det problematisk at fjerne kravet om projektopgaven.

Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse giver eleverne mulighed for

fordybelse i en problemstilling, som de selv er med til at vælge. Eleverne

har endvidere mulighed for at arbejde sammen i grupper. Det, at eleverne

selv er med til at vælge deres problemstilling i projektopgaven, er en cen-

tral del af læringsprocessen og hjælper til at øge motivation. Den natio-

nale trivselsmåling viser, at elevers trivsel inden for området

”støtte og

motivation” er markant lavere, end det ses inden for de øvrige trivselsin-

dikatorer. Den fordybelse, som det projektorienterede arbejde lægger op

til, styrker både elevernes læring og relationerne i klassen. Red Barnet an-

befaler derfor, at man bibeholder kravet om en obligatorisk projektop-

gave i 9. klasse.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skole og Forældre

beklager forslaget om, at projektopgaven i 9. klasse

ikke længere skal være obligatorisk. Projektopgaven er et de meget få

steder, hvor skolen viser eleverne, at virkeligheden uden for skolen ikke er

opdelt i fag, og hvor eleverne i øvrigt skal arbejde praksisfagligt. Det fore-

kommer derfor paradoksalt, at forslaget om at projektopgaven ikke læn-

gere skal være obligatorisk, kommer i et lovforslag, som ellers har til hen-

sigt at styrke praksisfagligheden.

Den faglige forening Håndværk og Design

bemærker, at der fortsat

bør være et krav om at arbejde projektorienteret og tværfagligt i skolen.

Ved at bibeholde projektopgaven på 9. klassetrin er der en afsmittende

effekt på de yngre klassetrin, således at den tværfaglige arbejdsform træ-

nes også på disse klassetrin. Projektopgaven er en arbejdsform, der bidra-

ger til elevernes dannelse.

Geografforbundet

bemærker, at det er positivt, at det fortsat er en mu-

lighed for den enkelte skole, at eleverne kan gennemføre projektopgaver.

Samtidig understreger foreningen, at det fortsat bør være et krav, at un-

dervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at anvende og

udbygge deres erhvervede kundskaber og færdigheder gennem arbejdet

med tværgående emner og problemstillinger.

Skolelederforeningen

bakker op om afskaffelsen af kravet om den obli-

gatoriske projektopgave i 9. klasse.

Sproglærerforeningen

bemærker, at foreningen er imod afskaffelsen af

den obligatoriske projektopgave, da opgaven sammenkobler de forskel-

lige fag og giver en mulighed for at kombinere innovation, kreativitet og

faglig fordybelse.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at projektopga-

ven har været kendt som “den obligatoriske forældreopgave”. Men den

indeholder mange didaktiske elementer, som også vil være nødvendige

på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Imidlertid vil udvikling inden

for AI og chatbot gøre selve produktet tvivlsomt som evalueringsværktøj.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-

mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-

kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.

Forslaget om at afskaffe det centrale krav om en obligatorisk projektopgave

på 9. klassetrin skal ses i denne sammenhæng og ikke som et udtryk for en

nedprioritering af projektorienteret undervisning.

Formålet med forslaget om at afskaffe kravet om en obligatorisk projektop-

gave på 9. klassetrin er således at mindske mængden af krav til undervis-

ningen og dermed øge det lokale råderum, så skolerne får mere frihed til at

tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt for eleverne på 9.

klassetrin at udarbejde en fri, selvvalgt opgave, jf. folkeskolelovens § 9, stk.

6, ligesom man lokalt på den enkelte skole fremadrettet kan beslutte, at

eleverne på 9. klassetrin fortsat skal udarbejde en projektopgave.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at det er glædeligt, at

Børne- og Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner

til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at

fastlægge rammer for undervisningen.

Danmarks Matematiklærerforening

er bekymrede for afskaffelse af krav

om læseplaner i folkeskolen. Foreningen bemærker, at læseplanerne er et

af de vigtigste styringsredskaber i folkeskolen, som er med til at sikre pro-

gressionen, og at undervisninger er relevant mv. Uden læseplanerne fryg-

ter foreningen, at vi vil få en fragmenteret folkeskole og ikke en folkets

skole.

Den faglige forening Håndværk og Design

bemærker, at en læseplan,

der udfolder en læreplan til et brugbart og anvendeligt hjælpemiddel,

fortsat vil være en god støtte til såvel lærer som skoleleder. Det vil samti-

dig understøtte en ensartethed i fagets forståelse. Dette bl.a. set i lyset af,

at kompetencedækningen fortsat er en udfordring i mange af skolens fag.

Foreningen finder det derfor positivt, at BUVM fortsat vil stille vejledende

læseplaner til rådighed. Foreningen vil foretrække, at kravet om læsepla-

ner fastholdes.

Efterskoleforeningen

anfører, at efterskoler i modsætning til frie grund-

skoler er undtaget fra at udarbejde undervisningsplaner. Foreningen bak-

ker dog de øvrige frie skoleforeninger op i, man som konsekvens af, at

læseplanerne afskaffes i folkeskolen, også bør afskaffe de frie grundsko-

lers undervisningsplaner.

bakker op om lempelserne af kravet til læseplanerne og deler antagel-

sen om, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender

Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner. Derfor er KL

også positiv over for, at ministeriet stadig vil udsende vejledende læse-

planer, som skolerne kan vælge at benytte. KL noterer sig desuden, at ek-

spertgruppen for fagfornyelsen skal drøfte forholdet mellem læreplaner

og læseplaner som en del af deres opgave.

Geografforbundet

bemærker, at foreningen er enig i at afskaffe kravet

om læseplaner, men udtrykker samtidig tilfredshed med, at Børne- og

Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådig-

hed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fast-

lægge rammer for undervisningen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at lovforslaget fjerner kravet om

læseplaner for folkeskolerne, men at det ikke adresserer konsekvenserne

for de frie grundskoler, som fortsat vil være bundet af de nuværende lov-

krav om de tilsvarende ’undervisningsplaner’. Foreningerne anfører, at

hvis de frie grundskoler ikke fritages for kravet om undervisningsplaner,

vil de fortsat være nødt til at bruge tid og ressourcer på en opgave, som,

jf. lovbemærkningerne, anses for mindre væsentlig og begrænsende for

folkeskolerne. Dette vil hindre de frie grundskoler i at kunne træffe lokale

beslutninger og prioritere ud fra deres konkrete behov, hvilket folkesko-

lerne får mulighed for. Det vil efter foreningernes opfattelse også skabe

en ulighed i friheden mellem de to skolesystemer, hvor de frie grundsko-

ler fortsat vil opleve en unødvendig administrativ byrde og mindre lokalt

råderum sammenlignet med folkeskolerne, der får større fleksibilitet til at

fokusere på det, de anser som væsentligt.

Skolelederforeningen

bakker op om afskaffelsen af læseplaner.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med at afskaffe

kravet om læseplaner i folkeskolen er et ønske om at understøtte skolernes

oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangs-

punkt i et konkret vurderet behov. Lempelsen af kravet om læseplanerne

skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det,

der lokalt vurderes væsentligt.

Dette ændrer dog ikke ved, at ministeriet har forståelse for, at læseplanerne

kan opfattes som et relevant styringsredskab lokalt, og det fastholdes derfor

også, at ministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed, som

skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer

for undervisningen. Det bemærkes, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen

skal vurdere og give anbefalinger til sammenhængen mellem folkeskolens

fagplaner, der forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028, og vejle-

dende materiale.

For så vidt angår det frie område bemærkes, at spørgsmål om det frie om-

rådes rammevilkår mv. falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr.

folkeskolen, og dermed dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må der-

for foregå i et andet regi.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation

Børne- og Kulturchefforeningen

stiller spørgsmålstegn ved, om denne

del af aftalen harmonerer med frisættelseselementet i aftalen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Lærerforening

ser positivt på, at skolebestyrelsen skal fast-

sætte principper for den digitale kommunikation mellem skole og hjem.

Dansklærerforeningen

anfører, at det er en reel frisættelse, at skolebe-

styrelsen kan fastsætte principper for organisering af skolens hverdag,

herunder digital kommunikation, og bemærker, at det giver elever, læ-

rere, skoleledere og skolebestyrelser mulighed for at forme skolen i langt

højere grad lokalt og ikke på kommunalt plan.

ser tilføjelsen af ”den digitale kommunikation” som en naturlig moder-

nisering af gældende rammer for skolebestyrelsens arbejde med skole-

hjem-samarbejdet. KL bemærker, at skolebestyrelserne inden for gæl-

dende lov allerede har mulighed for at formulere principper om kommu-

nikationen mellem skolen og hjemmet og anvendelsen af forskellige digi-

tale kommunikationsplatforme.

Red Barnet

ser særdeles positivt på forslaget om at udvide bestemmel-

sen i § 44, stk. 2, nr. 4, om, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper

for samarbejdet mellem skole og hjem og digital kommunikation i den

forbindelse. Red Barnet anfører, at de oplever i stigende grad, at skoler

efterspørger vejledning til samarbejdet med forældre

–

herunder også

den digitale kommunikation. Skolebestyrelsernes mulighed for at fast-

sætte retningslinjer herfor bør derfor tydeliggøres. Red Barnet anbefaler

samtidig, at der udvikles vejledende retningslinjer for den digitale kom-

munikation mellem skole og hjem, som skolebestyrelserne kan læne sig

op ad.

Skole og Forældre

bemærker, at forslaget er godt og opfordrer generelt

skolebestyrelserne til også at forholde sig til kommunikation i skolens

princip for samarbejdet mellem skole og hjem.

Skolelederforeningen

bakker op om, at skolebestyrelsen inddrager digi-

tal kommunikation i princippet vedr. samarbejdet mellem skole og hjem,

da det kan være med til at sikre en god digital adfærd og god praksis for

kommunikation mellem forældrene og skolen.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at der har været

masser af forsøg med regulering af digital kommunikation, nogle mere

vellykkede end andre, og at der må læres af de bedste.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget skri-

ves ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende

krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem

kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, fx via

Aula, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt

skole-hjem-samarbejde.

Der er således ikke tale om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrel-

sens nuværende ret til at vælge at fastsætte principper herom. Lovforslaget

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

vil blive præciseret, så det tydeligt fremgår, at der ikke er tale om et nyt

krav.

Derimod er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede

skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigtsmæssigt at

forholde sig til kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem

skole og hjem.

Ministeriet bemærker hertil, at det følger af aftalen om folkeskolens kvali-

tetsprogram, at folkeskoleforligskredsen vil nedsætte en arbejdsgruppe i

regi af Sammen om Skolen, som skal komme med anbefalinger til det gode

digitale skole-hjem-samarbejde. Arbejdsgruppen kan med deres anbefalin-

ger fx fungere som inspiration til skolebestyrelsens videre arbejde på den

enkelte skole.

Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn-

dringer i lovforslaget.

2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at det er positivt, at ordnin-

gen er valgfri.

Dansklærerforeningen

er af den overbevisning, at skolebestyrelsen skal

være repræsenteret af de mennesker, som har direkte kontakt til skolen,

og mener, at der sagtens kan etableres samarbejder til lokale virksomhe-

der, uden at der sidder repræsentanter i skolebestyrelsen.

DGI

anser forslaget om at sikre ekstern repræsentation fra det lokale er-

hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger som me-

get positivt, da det understøtter ambitionen om en mere lokal skole, her-

under muligheden for også her at inddrage det lokale foreningsliv.

DGI ønsker, at

alle

de foreslåede grupper af eksterne repræsentanter,

som er fremhævet i den politiske aftale, tilsvarende fremhæves i lovudka-

stets overskrifter og endelige vedtagelse (lovudkastets indledning og af-

snit 2.1.9.1). DGI opfordrer udvalgets børne- og undervisningsordførere til

at bemærke dette i udvalgets endelige betænkning. DGI peger på, at det

gerne må tydeliggøres endnu mere, at der både i den politiske aftale fra

marts 2024 samt i lovudkastet lægges op til, at en lang række forskellige

aktører kan have sæde i en skolebestyrelse, herunder

også

idrætsforenin-

ger.

DGI foreslår derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet sammen

med skolens organisationer, erhvervsorganisationer og bl.a. DGI som re-

præsentanter for det lokale foreningsliv udarbejder inspirationsmateriale

med viden om handlerummet for en forældrebestyrelse og gode eksem-

pler på, hvordan en ekstern repræsentation har bidraget til en mere varie-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ret og praksisnær undervisning, herunder samspil med det lokale for-

eningsliv, og bemærker, at dette evt. kan ske i samarbejde med de afsatte

midler for kompetenceudvikling af skolebestyrelserne.

bakker op om, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at indtil to

pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale er-

hvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Et godt samarbejde mellem den lokale folkeskole og erhvervsliv og ud-

dannelsesinstitutioner kan være med til at understøtte bl.a. åben skole og

juniormesterlæreordningen.

Skole og Forældre

bemærker, at det er godt, at ordningen med repræ-

sentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen med forslaget fastslås som

en mulighed for alle skolebestyrelser, og at det med forslaget bliver op til

skolebestyrelserne at beslutte, om man vil rekruttere og udpege sådanne

repræsentanter til skolebestyrelsen.

Skolelederforeningen

bakker op om, at skolebestyrelsen har mulighed

for at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv,

lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Forenin-

gen har dog fra praksis erfaret, at skolebestyrelserne har haft svært ved at

rekruttere til skolebestyrelsen, og dette gælder både forældrerepræsen-

tanter, erhvervsliv, foreninger mv.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at denne repræ-

sentation må være en selvfølge, ikke mindst i forhold til etableringen af

juniormesterlære.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår direkte af

lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrel-

sen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale er-

hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger

til at deltage i skolebestyrelsen.

”Lokale foreninger” dækker bredt og omfatter således også fx idrætsfor-

eninger. Ministeriet udvider gerne, som ønsket i et høringssvar, overskriften

fra ”Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen” til:

”Repræsentation

af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelses-

institutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen”.

Der er tale om et tilbud til skolebestyrelsen, som får en ret til at udpege 1-2

repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesin-

stitutioner eller lokale foreninger, men ikke en pligt. Om retten udnyttes, og

hvem den enkelte skolebestyrelse i givet fald ønsker at udpege, er således

op til lokale ønsker og behov i den enkelte skolebestyrelse. Det er på den

baggrund ikke umiddelbart ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæs-

sigt at udarbejde vejledningsmateriale mv., som kan virke normerende for

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

de enkelte skolebestyrelsers adfærd, da meget forskellige lokale behov kan

gøre sig gældende.

Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn-

dringer i lovforslaget.

2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at det er positivt, at skolebesty-

relsen nu får krav på deltagelse i skoleudviklingssamtalen.

Børns Vilkår

er positivt stemt overfor, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de

årlige skoleudviklingssamtaler. Organisationen er imidlertid bekymret for,

at den foreslåede tilføjelse til § 40, stk. 1, kan medføre, at en elevrepræ-

sentation i skolebestyrelsen i mindre omfang end i dag vil deltage i skole-

udviklingssamtalerne. Organisationen bemærker, at børn og unges ind-

dragelse i forhold, der vedrører dem, herunder forhold på deres skole, er

sikret i Børnekonventionens artikel 12, og organisationen foreslår på den

baggrund, at elevrepræsentanter på lige fod med forældre skal have ret

til at give deres perspektiver på skolens udvikling for at sikre, at elevernes

perspektiv er med til at sætte retning for skolens udvikling.

Danmarks Lærerforening

bemærker, at det er vigtigt at skabe ejerskab

til skolens udvikling. Foreningen støtter derfor, at en forældrerepræsen-

tant fra skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen. Foreningen

finder imidlertid, at dette krav også skal omfatte lærernes repræsentant.

Det styrker ikke tilliden til lærerne, hvis deres fagprofessionelle perspektiv

bliver tilsidesat til fordel for øget forældreindflydelse. Foreningen tilslutter

sig, at forældre ikke skal deltage i drøftelser af personale- og elevsager.

Foreningen finder det således vigtigt, at der skelnes mellem, hvad der er

skoleledelsens opgave og ansvar, og hvad som ligger hos skolebestyrel-

sen.

Dansklærerforeningen

synes, det er meget positivt, at skolebestyrelsen

får ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen, som foreningen håber vil

betyde en større indflydelse for den enkelte skole, hvis skolebestyrelsens

input også imødekommes af kommunen.

Red Barnet

ser positivt på forslaget om at styrke skolebestyrelsens indfly-

delse, men finder det problematisk, at retten til at deltage i skoleudvik-

lingssamtalen alene gives til forældrerepræsentanten i skolebestyrelsen,

frem for at udvide retten til også at gælde elevrepræsentanten og der-

med sikre elevinddragelse og elevernes perspektiver på, hvordan skolen

kan udvikles og forberedes. Red Barnet anbefaler, at retten til at deltage i

skoleudviklingssamtalen udvides til også at gælde elevrepræsentanten.

Skole og Forældre

bifalder forslaget, men bemærker, at formuleringerne

i lovforslaget er uhensigtsmæssigt stramme, når der konsekvent tales om

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

skolebestyrelsens repræsentant i ental. Med de formuleringer vil bestem-

melsen i nogle kommuner indskrænke skolebestyrelsens deltagelse, da

man allerede har etableret en praksis for skoleudviklingssamtalerne, hvor

flere repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i samtalen. Skole og

Forældre foreslår derfor, at forslaget ændres, så der kommer til at stå

”mindst en” i stedet for ”en”,

eller subsidiært at bemærkningerne ændres,

så der kommer til at stå, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst en

forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige

skoleudviklingssamtaler, og at skolebestyrelsen selv vælger, hvilket eller

hvilke af de forældrevalgte medlemmer den vil lade sig repræsentere af.

Skolelederforeningen

bakker op om, at ét forældrevalgt bestyrelses-

medlem deltager i skoleudviklingssamtalen for at supplere samtalen med

de forældrevalgtes perspektiver. Dog er det ifølge foreningen vigtigt, at

der skelnes mellem skolebestyrelsens kompetence og skoleledelsens

kompetence ift. skolens virksomhed, og at parternes rolle i skoleudvik-

lingssamtalen forlods er forventningsafstemt.

UNICEF Danmark

støtter forslaget om at give skolebestyrelsen mere ind-

flydelse ved bl.a. at tilbyde en repræsentant fra bestyrelsen at deltage i

skoleudviklingssamtalen (s. 40 ff.). Men samtidig er UNICEF Danmark

uforstående over for, at det blot er en forældrerepræsentant og ikke også

en elevrepræsentant, der tilbydes at deltage i skoleudviklingssamtalen.

Skoleudviklingssamtalen handler om skolens udviklings- og indsatsområ-

der og påvirker derfor i høj grad også elevernes dagligdag og deres moti-

vation for undervisning og skolegang. Eleverne har unikke perspektiver på

deres skolegang, som ofte bliver overset i beslutningerne om, hvordan

skolen kan udvikles og forbedres. Derfor vil det være helt oplagt, at en af

skolebestyrelsens elevrepræsentanter tilbydes at deltage i skoleudvik-

lingssamtalen på lige fod med en forældrerepræsentant.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget

om skolebestyrelsernes ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen er, at

skolebestyrelsen i henhold til folkeskoleloven bl.a. har til opgave at sætte

retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen

personale- og elevsager. Skolebestyrelsen vurderes derfor som en relevant

deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling. Både det undervisende

personale og eleverne er repræsenteret i skolebestyrelsen.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til bestemmelsen, at repræsen-

tanten for skolebestyrelsen skal repræsentere hele skolebestyrelsen, og at

skolebestyrelsen kan give repræsentanten et mandat, som repræsentanten

vil være forpligtet til at arbejde for opfyldelsen af. Ministeriet vurderer der-

for ikke, at det er nødvendigt at udvide deltagerkredsen ved skoleudvik-

lingssamtalerne yderligere.

For så vidt angår antallet af deltagere fra skolebestyrelsen er der foreslået

én repræsentant fra skolebestyrelsen for at sikre, at det fortsat vil være et

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

forum, som egner sig til en mere uformel samtale med skolelederen, men

der kan lokalt aftales yderligere deltagelse.

2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Den faglige forening Håndværk og Design

bifalder mere praktisk un-

dervisning og valgfrihed til de ældste elever.

Dansklærerforeningen

anfører, at det er dejligt, at der er en ambition

om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, men at det er

kedeligt, at det sker på bekostning af billedkunst og engelsk i indskolin-

gen. Foreningen bemærker endvidere, at de ældste elever har brug for

færre afgangsprøver og mere reel indflydelse på den daglige undervis-

ning, og at dette ikke løses med indførelsen af juniormesterlære, er-

hvervspraktik til alle og et ekstra valgfag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)

bakker op om lovforslagets hensigt ift. at fremme en mere motiverende

skoledag gennem praksisfaglighed i folkeskolen og det anførte om, at

”Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for

nogen og gode for alle”. REU mener derfor også, at praksisfaglighed bør

udbredes som et mere grundlæggende element i folkeskolen i stedet for

primært at være henvist til udskolingens valgfag. Praksisfaglighed bør

ifølge REU integreres som et aspekt i fagenes kerne, og det bør betones,

at det har en værdi i sig selv, som ikke står i modsætning til boglige fær-

digheder. REU ser formålet med praktiske fag og praksisfaglighed i folke-

skolen som værende bredere end at få flere unge til at søge ind på en er-

hvervsuddannelse, og anfører, at praksisfaglighed også knytter sig til alle

elevers almene dannelse, og at det kan være medvirkende til at sikre, at

skolens undervisning passer til flere elever.

REU finder dog, at det er positivt, at der i den politiske aftale er fokus på

at sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan

udvikles i samarbejde med erhvervsskoler. REU skriver endvidere, at det er

centralt, at arbejdet med fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget

praksisfaglighed i de enkelte fag, ligesom det er vigtigt for en succesfuld

implementering af obligatorisk erhvervspraktik og juniormesterlære, at

arbejdsmarkedets behov inddrages.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og

henviser til de særskilte punkter nedenfor.

2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen

2.2.2.1.1. Generelt

Autismeforeningen

er positiv over for varierede skoleforløb med forskel-

lige valgmuligheder, men mener, at den foreslåede ordning med junior-

mesterlære giver anledning til to bekymringer.

BUPL

deler den politiske intention bag lovforslagets del om juniormester-

lære: Folkeskolen skal udvikles og gøres mere rummelig, så den giver

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

gode deltagelses- og udviklingsmuligheder for langt de fleste børn og

unge uanset disses interesser og forudsætninger.

Børns Vilkår

anerkender formålet med at koble folkeskolens undervis-

ning tættere på praksis, herunder også at give udskolingselever større

valgfrihed, men ser med bekymring på forslaget om at indføre juniorme-

sterlære i udskolingen, idet det kan bidrage til en yderligere opdeling af

børnene i de ”boglige” og de ”mindre boglige”, og derved modvirke den

almene, demokratiske dannelse, som fortsat skal være folkeskolens kerne-

opgave. Børns Vilkår vurderer, at man i skolen skal opspore evt. mistrivsel

mere systematisk, end det sker i dag, og langt tidligere. Børns Vilkår be-

mærker hertil, at man således ikke først i 7. klasse skal finde ud af, om en

elev har brug for at lære på en anden måde eller for at have et ekstra eller

tidligere praktikophold. Derfor anbefaler Børns Vilkår, at muligheden for

juniormesterlære bortfalder.

Børnerådet

støtter ambitionen om en folkeskole med større fokus på

praksisfaglighed og øget valgfrihed til de ældste elever, og det er rådets

opfattelse, at folkeskolen grundlæggende bør være et lige så naturligt

springbræt til erhvervsuddannelserne som til de gymnasiale uddannelser.

Dansklærerforeningen

mener, at juniormesterlære er en rigtig god

måde at imødekomme behovet hos nogle af de elever, der efter 8-9 års

undervisning er ”gået kold i oplevelsen” og har brug for et andet og

bedre tilbud.

Dansk Metal

anfører, at de ser positivt på den foreslåede juniormester-

læreordning, og at den skal være et tiltag for at sikre mere varierede un-

dervisningsforløb, hvor elever får mulighed for at afslutte folkeskolen

med et mere praktisk sigte.

Dansk Industri

(DI) støtter op om muligheden for, at elever fremover kan

komme i juniormesterlære. DI mener overordnet set, at juniormesterlære-

ordningen er et oplagt værktøj til at gøre nogle unge opmærksomme på

de faglærte muligheder, der findes, og at nogle elever har behov for et al-

ternativ til folkeskolens primært boglige undervisning, og her er junior-

mesterlæren en god mulighed. DI bemærker, at flere virksomheder alle-

rede i dag træder til og byder disse elever velkomne, og det skal disse

virksomheder blive ved med.

Danske Skoleelever

er ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes

og er sammen på tværs, og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juni-

ormesterlæren som et positivt tiltag for eleverne.

Danske Handicaporganisationer

(DH) er positiv over for ordningen og

forudser, at det bl.a. vil kunne gavne elever, der af forskellige årsager ikke

trives i skolen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

bemær-

ker, at indførelse af juniormesterlære med en reduceret fagrække, som en

mulighed for elever, der har behov for en anden tilrettelæggelse af ud-

skolingen, findes positivt, og bakker op om, at ordningen også kan afvik-

les som særligt tilrettelagte forløb på en erhvervsuddannelse eller i FGU-

regi.

Efterskoleforeningen

bakker op om intentionen med juniormesterlærer-

ordningen og bemærker, at lovforslaget ikke forpligter efterskoler til at

tilbyde ordningen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) bakker op om ambitionerne

med juniormesterlæreordningen.

FOA

bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse,

og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole-

lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb,

jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.

er enig i intentionen om at imødekomme flere elevers behov for en

mere praksisrettet skole og i at øge mulighederne for at tilbyde særligt

tilrettelagte forløb for elever med behov herfor.

Skole og Forældre

bakker op om den nye ordning med juniormester-

lære.

FGU Danmark

finder det generelt positivt, at der indføres juniormester-

lære i folkeskolens 8. og 9. klasse.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

henleder opmærksomheden

på ungdomsskolernes lange tradition for praktisk boglige forløb for unge,

der ifølge foreningen falder fint i tråd med lovforslagets gode tanker bag

juniormesterlæren.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) er positive over for lov-

forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever

mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti-

ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for

at påvirke deres eget skoleskema.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at hensigten med forslaget om

juniormesterlæreordning er sympatisk, men at foreningerne overordnet

er bekymrede for, at ordningen vil medføre, at der tillægges skoleledere i

folkeskolerne og kommuner regler og kompleksitet, der ikke svarer til ud-

byttet.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen

anbefaler, at den eksisterende § 33 i folkeskolelo-

ven udvides i stedet for at oprette juniormesterlæreordning som en selv-

stændig paragraf og dermed øge antallet af paragraffer i loven.

SMVdanmark

finder det meget positivt, at kommunerne fremover skal

tilbyde juniormesterlære i 8. og 9. klasse. SMVdanmark opfordrer til, at

det på sigt lokalt bliver muligt for den enkelte kommune eller skole at ud-

byde juniormesterlære fra 7. klasse.

Ungdomsskoleforeningen

bemærker, at de hilser tankerne bag junior-

mesterlæren velkommen og vil fremhæve ungdomsskolernes erfaringer

med lignende kombi-tiltag med praktisk og bogligt indhold, fx heltidsun-

dervisninger for 8.-9. årgange, som kan noget af det samme. Ungdoms-

skoleforeningen anfører, at de

–

i lyset af de kommende års små unge-år-

gange, der vil lægge yderligere pres på en i forvejen voldsom stram kom-

munal økonomi

–

opfordrer regeringen til at sikre optimale rammer for

udbygget samarbejde mellem eksisterende aktører lokalt

–

og ikke ude-

lukkende fokusere på oprettelse af nye tiltag, der risikere at øge den in-

terne “konkurrence” om elever og dermed suboptimering af institutioner

fremfor at have fokus på den enkelte unge og dennes behov.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser

vedrørende lovforslagets del om juniormesterlæreordningen og noterer sig

samtidig de konstruktive bemærkninger og forslag til ændringer og præci-

seringer.

2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefællesskab og deltagelse

Autismeforeningen

anfører, at ordningen aldrig må blive et påtvunget

valg til de elever og deres forældre, som af mange forskellige grunde ikke

trives i de almene rammer. Et miljøskifte er ifølge foreningen sjældent løs-

ningen på ufrivilligt skolefravær, da det ofte er forhold i forbindelse med

de skolemæssige rammer og dermed ikke nødvendigvis indholdet i un-

dervisningen, der er årsagen til fraværet.

BUPL

er bekymret for, at der med etableringen af juniormesterlære i ste-

det skabes et parallelspor til den øvrige undervisning, der vil svække den

enkelte unge i juniormesterlæres tilknytning til skolens fællesskaber. Det

er derfor afgørende, at nogle af de ressourcer, der følger med juniorme-

sterlæreordningen, går til at støtte elevernes tilknytning til bl.a. klassefæl-

lesskabet.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at bestemmelserne lægger op

til en relativ fri optagelse af elever efter ønske fra eleven selv samt foræl-

dre. Foreningen påpeger i den forbindelse, at det er svært at læse sig til,

om skolen forpligtes på at afsøge øvrige muligheder for motivations-

fremme eller andre støttemuligheder, inden juniormesterlære iværksæt-

tes. Foreningen er bekymret for, at de lempelige optagelseskriterier kan

betyde, at en skoles incitament til at fremme motivationen hos ikke-moti-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

verede elever mindskes og desuden skaber en mulighed for juniormester-

lære som en segregeringsmulighed for umotiverede elever. I forbindelse

med valg og vurdering af praktiksted påpeger foreningen, at det er posi-

tivt, at skolens ansvar er betonet tydeligere i forhold til aftaleteksten, da

der ellers kan være bekymring for social skævvridning, hvis ansvaret for

praktikpladsen påhviler elev og forældre.

Børnerådet

anser det som problematisk, at juniormesterlærerordningen

etableres som et svar på ”skoletræthed”, som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger. Rådet mener, at ”præmissen bør vendes om”, og at ambi-

tionen bør være at forebygge ”skoletræthed” med mere praksisfaglighed,

fordi det er en vigtig del af en motiverende og varieret undervisning.

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) bemærker, at lovforslaget rummer en

ny ordning kaldet juniormesterlære i udskolingen, som kan vælges af alle

elever. Det er for DA vigtigt, at rammerne for ordningen ikke bevirker, at

der kommer uheldige incitamenter til, at nogle elever vil blive ekskluderet

af klassefællesskabet for i stedet at være i juniormesterlære. Det kan have

den konsekvens, at udskolingen kommer til at bestå af ordinære klasser

og juniormesterlæreklasser, som kan blive oplevet som “specialklasser”.

DA mener, at praksisfaglighed er til gavn for alle elever, og derfor vil det

være den forkerte vej at gå. Det bør desuden præciseres i implementerin-

gen, hvordan en elev, der fortryder valget af juniormesterlære, vil kunne

vende tilbage til ordinær skolegang mhp. at tage en fuld afgangseksa-

men.

DA mener, at det er en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervs-

uddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til juniormester-

lære, ved at se ordningen som et tilbud til elever, som “overvejer at påbe-

gynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole-

trætte”. DA bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendigvis

skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at

EUD er en krævende uddannelse, der ikke alene bør kobles med skole-

trætte elever.

Danmarks Lærerforening

er bekymret for, at juniormesterlære vil bi-

drage til yderligere segregering af eleverne og modvirke den almene

dannelse, som undervisningen i folkeskolen sigter imod. Lovforslaget bry-

der således med et bærende princip i folkeskolen om, at der ligger en

vurdering fra både skole, forældre og elev til grund for særlige undervis-

ningstilbud.

Danmarks Lærerforening finder, at en væsentlig del af de nye ressourcer,

der følger med juniormesterlæreordningen, derfor skal gå til at støtte ele-

vernes tilknytning til klassefællesskabet.

Danmarks Lærerforening understreger, at juniormesterlære skal være en

styrkelse af den fælles folkeskole og ikke en ramme for udlicitering af op-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

gaver til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Foreningen finder, at det ri-

sikerer at blive endnu et tiltag, der svækker folkeskolen som samfunds-

bærende institution. Muligheden for at tilrettelægge praktikforløb som

halve skoledage bør tydeliggøres med henblik på at fremme fleksibilitet i

ordningen og elevens tilknytning til klassefællesskabet.

Dansklærerforeningen

peger på, at der vil blive skabt et A- og et B-hold

og således en kløft mellem de elever, som tager juniormesterlære, og de

som ikke gør, hvilket ikke er meningen med folkeskolen.

Dansk Industri

(DI) mener, at juniormesterlæren kan være et yderst

brugbart tilbud til den rette gruppe af elever. DI understreger, at det er

vigtigt, at der fastholdes et overordnet mål om, at flest mulige elever gen-

nemfører folkeskolen med den fulde fagpakke.

DI har derfor en bekymring for, at der med lovforslaget lægges op til, at

beslutningen om, hvorvidt en elev skal i juniormesterlære eller ej, er ele-

vens og forældrenes beslutning alene.

DI mener, at der bør være en fagprofessionel vurdering ind over beslut-

ningen, hvor en lærer med kendskab til elevens faglighed er med til at

træffe beslutning om, hvorvidt dette vil være den mest gunstige vej for

eleven.

DI mener, at den manglende visitation kan føre til, at den forkerte gruppe

elever tilvælger juniormesterlæren og utilsigtet fravælger folkeskolens

fulde fagpakke, som er den basiskompetence, som samfundet finder vig-

tig for alle børns muligheder.

De Anbragtes Vilkår

anfører, at juniormesterlære måske kan være en

løsning for nogle elever, som ikke trives i skolen, men de ser en risiko for,

at der med juniormesterlæreordningen kan skabes et B-hold.

De Anbragtes Vilkår bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at

elever i et juniormesterlæreforløb skal få en anden afgangseksamen end

de øvrige elever, og at elever i juniormesterlære således kun vil aflægge

de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i dansk og matematik.

De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at man med forsla-

get om juniormesterlære medvirker til, at nogle elevgrupper skubbes ud

af deres klassefællesskab, idet de vil være fraværende flere dage om

ugen. De Anbragtes Vilkår bemærker, at folkeskolen i stedet bør arbejde

for at kunne rumme flere elever i fællesskabet. De Anbragtes Vilkår me-

ner, at fællesskabet styrkes, når elever på tværs af baggrund og kompe-

tencer mødes og har en skolehverdag sammen. De Anbragtes Vilkår me-

ner, at der skal arbejdes med at styrke folkeskolens evne til at øge den

sociale mobilitet.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at mange børn og unge har et liv,

hvor deres hjem og hverdag uden for skolen kræver ekstra energi og kan

fylde så meget, at det i perioder udfordrer deres mulighed for at følge

undervisningen, og at deres vilkår for trivsel og læring dermed ofte er

ekstra svære,

De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at disse elever i ste-

det for at få den ekstra støtte i klassen, som de har brug for til at trives,

udvikle sig fagligt og få deres eksamen, vurderes egnede til at komme i

juniormesterlære. De Anbragtes Vilkår anfører, at der skal gøres en ind-

sats for, at alle elever kan tage folkeskolens obligatoriske afgangsprøver.

De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at hvis udfordringer i skolen handler

om manglende opbakning og lave positive forventninger, da løses det

ikke af et juniormesterlæreforløb, og at mange anbragte børn og unge

samt børn og unge i udsatte positioner kæmper med, at voksne har lave

forventninger til dem.

De Anbragtes Vilkår mener, at valget om at komme i juniormesterlære

skal være et reelt eget valg og ikke en konsekvens af lave forventninger

og dårlig vejledning, som anbragte børn og unge ofte oplever og udsæt-

tes for.

De Anbragtes Vilkår anfører, at de er fortalere for, at der generelt kommer

mere praksislæring for alle elever i folkeskolen, idet det giver mulighed

for at skabe en mere varieret og virkelighedsnær undervisning for alle,

men at en stærk praksisfaglighed ikke må ende med kun at blive et tilbud

for skoletrætte elever.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) problematise-

rer, at det bl.a. i ministeriets overvejelser om juniormesterlærerordningen

fremstår som om, at det kun er skoletrætte elever, som måtte ønske sig

en mere praktisk afslutning på grundskolen. DEG-L mener at det er gæl-

dende for alle elever i folkeskolen, at det praksisfaglige kan bidrage med

en anden vinkel og skabe meningsfuldhed ift. det, der undervises i. Der-

udover er det en ekstra styrke, at undervisningsformen også kan bruges

til at genfinde skoleglæden hos ellers skoletrætte unge. Det mener DEG-L

også, at aftaleteksten og loven generelt anerkender, i og med at alle ele-

ver i folkeskolen med forældrenes samtykke vil kunne deltage i ordnin-

gen, men det betyder også, at bemærkningen giver et uheldigt indtryk af

ordningen og praksisfaglighed generelt.

Danske Skoleelever

anfører, at juniormesterlærerens intention om at

skabe en hverdag fyldt med motivation og gå-på-mod er vigtig, men til-

taget er aktuelt forbeholdt et mindretal af elever, der risikerer at være fra-

værende i klassefællesskabet flere dage om ugen. Danske Skoleelever er

ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes og er sammen på tværs,

og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juniormesterlæren som et po-

sitivt tiltag for eleverne.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Handicaporganisationer

(DH) anfører, at juniormesterlæren ikke

må træde i stedet for skolens arbejde med inkluderende undervisning og

de enkelte elevers trivsel. DH er tilfredse med, at alle elever, herunder

også elever, der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordnin-

gen med samtykke fra forældrene, og at der ikke er tale om en visitions-

ordning.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) er bekymret for, at ordningen

kan have den konsekvens, at udskolingen af logistiske grunde bliver op-

delt og kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklas-

ser, hvor dem, der vælger juniormesterlæreordningen, risikerer at blive

ekskluderet fra deres klassefællesskab. Ifølge FH er det derfor vigtigt, at

skolerne ved den konkrete tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen

også har fokus på at støtte elevernes tilknytning til klassefællesskabet, ek-

sempelvis ved at tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage.

FOA

anfører, at juniormesterlæreordning ikke må blive folkeskolens løs-

ning på elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fag-

ligt, eller som er skoletrætte. Folkeskolen skal være for alle børn og konti-

nuerligt arbejde på, at alle børn trives og lærer i folkeskolen.

vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at elever får retskrav på junior-

mesterlæreordningen. I stedet bør juniormesterlæreordningen tilbydes på

samme vilkår som i bestemmelserne i § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4-7, hvor det

er skolelederen i dialog med eleven og elevens forældre, som træffer af-

gørelsen. KL er af den opfattelse, at tilbud uden for folkeskolens alminde-

lige rammer bør tildeles på grundlag af en pædagogisk vurdering af, hvad

der er elevens tarv. KL anerkender, at den vurdering skal ske i samarbejde

med eleven og dens forældre.

Skole og Forældre

bifalder, at ordningen bliver en ret for elev og foræl-

dre og altså ikke noget, eleven skal visiteres til.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) er positive over for lov-

forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever

mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti-

ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for

at påvirke deres eget skoleskema. LOS bemærker, at lovforslaget anfører,

at alle elever i 8.-9. klasse, herunder elever, der modtager specialundervis-

ning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældre, hvorefter det

vil være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om del-

tagelse, og at det foreslåede vil betyde, at juniormesterlæreordningen

skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visita-

tionsordning.

LOS bemærker, at hensigten med ordningen er, at den skal være relevant

for de elever, “der er kørt trætte i folkeskolen, og har brug for en ny

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

start”, og dem, “der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfag-

lig vej efter folkeskolen”. LOS er bekymret for, at elever i folkeskolens 8.-9.

klasse, som har svært ved at være i rammen af folkeskolen, bliver oplyst

om juniormesterlærerordningen fremfor at blive henvist til et skoletilbud,

som rummer eleven, og som kunne være det rette for eleven. Eleven kan

hermed potentielt blive frarøvet muligheden for en gymnasial uddan-

nelse.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU) me-

ner, at juniormesterlæreordningen ikke må blive folkeskolens løsning for

elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fagligt, eller

som er skoletrætte. REU bemærker, at det er vigtigt, at rammerne for ord-

ningen ikke bevirker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle

elever vil blive ekskluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i juni-

ormesterlære. Dette kan ifølge REU have den konsekvens, at udskolingen

kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, som

kan blive oplevet som ”specialklasser”, hvilket ikke vil tale erhvervsuddan-

nelserne op, som det ellers ønskes.

REU mener desuden, at det er en uhensigtsmæssig italesættelse af er-

hvervsuddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til junior-

mesterlære ved at se ordningen som et tilbud til elever, som ”overvejer at

påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole-

trætte”. REU anfører, at sigtet for en

skoletræt elev ikke nødvendigvis skal

være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at i det

tilfælde kan FGU være et relevant tilbud, mens EUD er en krævende ud-

dannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte elever.

Skolelederforeningen

anfører, at praktisk orienterede forløb uden for al-

menskolen altid beror på en faglig vurdering i skolens dialog med hjem-

met og med inddragelse af andre faggrupper af relevans for elevens ud-

vikling og læring, fx PPR-psykolog, UU-vejledning, støtte- og kontaktper-

son m.fl. Foreningen tager derfor afstand fra, at der med lovforslaget nu

ses bort fra denne faglige vurdering ved at give alle elever i folkeskolen

ret til at tilvælge ordningen med samtykke fra forældrene.

SMVdanmark

mener, at det er afgørende, at deltagelse i juniormesterlæ-

reordningen er frivillig og ikke pålægges eleven. SMVdanmark giver ud-

tryk for, at det ikke må blive stigmatiserende at indgå i juniormesterlære-

ordningen. Det er derfor afgørende at fastholde formuleringen om, at

“alle elever

i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra foræl-

dre”.

SMVdanmark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet afhol-

der sig fra at bruge betegnelsen “skoletrætte” om målgruppen for junior-

mesterlære. SMVdanmark giver udtryk for, at det muligvis er betegnende

for en del af eleverne, men ikke for alle, og at en del af målgruppen også

bare vil være elever, der har et ønske om eller behov for et mere praktisk

sigte i folkeskolens udskoling.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Ungdomsskoleforeningen

bemærker, at der er mange forskellige mål-

grupper, som har behov for forskellige tilbud

–

den enkelte unges behov

skal i centrum, ikke kassetænkning.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om, at beslut-

ning om deltagelse hviler på forældrene og eleven alene, og at der for sko-

ler kan være et incitament til at tilbyde bestemte elevgrupper ordningen.

Ministeriet noterer sig også en bekymring om, at ordningen bliver et segre-

gerende tilbud. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig endvidere et

ønske om, at ordningen bliver en visitationsordning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af afta-

len om folkeskolens kvalitetsprogram, at alle elever i folkeskolen kan til-

vælge ordningen med samtykke fra forældre.

Det fremgår også af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i fol-

keskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at juni-

ormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og

dermed ikke en visitationsordning. Endvidere fremgår det, at det er eleven,

der med forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i ordnin-

gen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne afvise at lade en elev del-

tage i ordningen, hvis eleven har truffet beslutningen med forældrenes

samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav om fx, at eleven skal have

et særligt behov for at deltage i juniormesterlære.

Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke vil

være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene at inddrage

elevens lærere eller den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne

opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin beslutning efter inddra-

gelse af den kommunale ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats

for unge under 25 år. Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven

f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand eller have behov for personlig assistance.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at ordningen ikke

er et segregeret tilbud for elever, der af forskellige årsager ikke trives i den

almene folkeskole. Ministeriet har af samme årsag valgt at følge opfordrin-

gen fra nogle af høringsparterne om at undlade at angive målgruppen som

skoletrætte elever og har derfor slettet sætningen.

Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt,

at undervisning og vejledning i folkeskolen tilsammen danner afsæt for, at

eleverne kan træffe valg om uddannelsesveje, heriblandt juniormesterlære.

Undervisningen i det obligatoriske emne uddannelse og job skal sammen

med vejledningsindsatsen på 7. klassetrin give eleverne kendskab til ord-

ningen, dem selv og deres styrker i relation hertil. Det skal sikre eleverne et

oplyst og kvalificeret grundlag for at tilvælge ordningen og de muligheder,

som ordningen giver.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Vedrørende tilknytningen til klassefællesskabet bemærker Børne- og Un-

dervisningsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets §

1, nr. 14, at det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever, som har

valgt juniormesterlære, skal samles i én klasse, herunder på tværs af skoler,

eller fortsat skal gå i deres oprindelige klasse. Dermed vil kommunalbesty-

relsen kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniormesterlære

bliver undervist sammen med deres klasse på den folkeskole, de er indskre-

vet på, således at kun klassen med juniormesterlæreelevers undervisning

skal tilrettelægges rundt om ordningen.

Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i

skole i dennes oprindelige klasse, skal hele klassen have ugens samlede

matematik- og dansktimer og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæ-

reforløb undervises i.

For Børne- og Undervisningsministeriet er det afgørende, at tilrettelæggel-

sen af undervisningen sker rundt om ordningen af hensyn til elevernes til-

knytning til det klassefællesskab, de er en del af.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en grundlæggende bekym-

ring om at indføre juniormesterlære i udskolingen, hvis det mod intentio-

nerne bidrager til en opdeling af elever i de ”boglige” og de ”mindre bog-

lige” eller sågar A-

og B-hold.

Børne- og Undervisningsministeriet anerkender bekymringen, men påpe-

ger, at det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at oprette juni-

ormesterlære i 8. og 9. klasse. Det fremgår også af aftalen, at det er afgø-

rende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulig-

hed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere prak-

tisk sigte.

Målet med indførelse af juniormesterlære er at sikre mere varierede under-

visningsforløb, hvor elever har mulighed for at vælge en alternativ afslut-

ning på folkeskolen med et mere praktisk sigte.

Det er ikke i aftalen forudsat, at ordningen skal være et incitament for sko-

lerne til at dæmme op for skolefravær hos den enkelte elev. Det er ej heller

forudsat i aftalen, at ordningen er et alternativ til at give elever den for-

nødne undervisning og støtte samt andre foranstaltninger, som vil kunne

give eleven de fornødne muligheder for at deltage i skolens faglige og soci-

ale fællesskab, højne elevens trivsel eller motivationsfremme. Tværtimod vil

kommuner og skoler fortsat være forpligtede til at tilbyde eleverne fyldest-

gørende undervisning, som elever og forældre kan tage afsæt i ved deres

beslutning om valg af juniormesterlære.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordninger

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) mener, at man skal være påpasselig

med anvendelse af erfaringerne fra “eud 8/9”, da det er en visitationsord-

ning, og elevgrundlaget er meget lille (over en treårig periode har 101

elever deltaget i ordningen ifølge evaluering foretaget i 2023 af EVA).

Dansk Industri

(DI) bemærker, at folkeskoleloven allerede indeholder

ordninger, der ligner juniormesterlære, hvorfor man med fordel kunne re-

videre de eksisterende, så de stemmer overens med den politiske aftale

frem for at tilføje nye ordninger til en allerede omfattende lovgivning. DI

henviser til regeringens ønske om generel afbureaukratisering og forsim-

pling af folkeskoleloven.

De Anbragtes Vilkår

bemærker, at i folkeskolelovens § 9, stk. 4, findes

der allerede mulighed for at kunne tilbyde undervisningsforløb i 8. og 9.

klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning,

der kan finde sted uden for skolen, og mener derfor ikke, at der er behov

for at udvide ordningen.

FOA

bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse,

og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole-

lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb,

jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.

Det er

KL’s

opfattelse, at der allerede i dag er gode muligheder

i eksiste-

rende lov for at tilrettelægge fleksible forløb for elever med helt eller del-

vist behov for anden skolegang end folkeskolens almene tilbud.

FGU Danmark

bemærker, at erfaringerne fra FGU-institutionerne er, lige-

som erfaringerne fra rammeforsøget om eud 8/9, at en mere virksom-

hedsorienteret undervisningstilgang kan give ny motivation for læring for

mange elever. FGU Danmark bemærker, at der via folkeskolelovens § 33,

stk. 4, allerede i dag er mulighed for, at en elev efter afslutning af 7. klasse

kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte for-

løb eller i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. FGU Danmark

har en opmærksomhed på, at juniormesterlæreordningen skal kunne no-

get andet end de eksisterende muligheder og i højere grad blive brugt, så

der ikke indføres flere regler og administrative procedurer for det samme.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til erfaringerne

fra rammeforsøget eud 8/9, at lovforslagets bemærkninger er skrevet med

øje for, at erfaringsopsamlingens resultater skal ses i lyset af, at rammefor-

søgene kun er afprøvet i tre kommuner (fire skoler), og at der inden for de

deltagende kommuner og skoler er variationer ift. lokale forhold, organise-

ring og tilrettelæggelse af udskolingslinjen. Ministeriet er således opmærk-

som på, at erfaringerne fra disse kommuner derfor ikke nødvendigvis kan

overføres en-til-en til andre kommuner og skoler.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt,

at erfaringsopsamlingen viser, at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som

før har haft svært ved at fastholde motivationen i et almindeligt skoletil-

bud, gennemfører folkeskolen med et resultat, som giver dem adgang til at

begynde på en erhvervsuddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriets noterer sig udfordringer med at ad-

skille eksisterende muligheder for anderledes udskolingsforløb fra lovforsla-

gets juniormesterlæreordning samt ønske om ikke at udvide disse eksiste-

rende muligheder med en sammenlignelig juniormesterlæreordning.

Det fremgår af aftalen, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen

kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkesko-

lelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at juniormesterlære-

ordningen er tænkt som en mellemvej mellem særligt tilrettelagte forløb,

hvor eleven bevarer sin tilknytning til sin eksisterende klasse, men kan få

reduceret fagrækken til dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (folkesko-

lelovens § 9, stk. 4) og hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten i

erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor ele-

ven som regel ikke længere vil være indskrevet i folkeskolen og oftest kun

vil modtage undervisning i dansk og matematik (folkeskolelovens § 33, stk.

4).

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker slutteligt, at juniormester-

lære således er en integreret del af folkeskolens udskoling, som i modsæt-

ning til de øvrige ordninger resulterer i et særligt afgangsbevis

–

med de

muligheder for videre uddannelse dette fører med sig.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

Autismeforeningen

anfører, at foreningen har en bekymring vedrørende

de specialpædagogiske kompetencer og ansvaret herfor ifm. et forløb i

juniormesterlære på en arbejdsplads. Foreningen anfører, at autister ge-

nerelt er sent mentalt modnede, og at et tidligt møde med voksenlivet på

en arbejdsplads derfor kan få alvorlige konsekvenser og medvirke til ne-

derlag og følelsen af utilstrækkelighed, idet barnet ikke er lykkedes i sko-

lerammen og møder endnu et nederlag på arbejdspladsen. Dette kræver

ifølge foreningen håndholdte forløb for den enkelte for, at juniormester-

læren bliver en succesoplevelse.

Autismeforeningen gør herudover opmærksom på, at autister ikke trives

med mange skift, og at en uge, der deles mellem skolen og en arbejds-

plads, i en tidlig alder for de fleste vil være et uoverstigeligt krav. Forenin-

gen opfordrer til, at man lytter til de erfaringer, erhvervsskolerne har ifm.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

elever med særlige behov, og anfører, at det kræver særlig viden og en

særlig indsats at få elever med handicap til at trives også på arbejdsplad-

sen. Foreningen er bekymrede for, at de fem års prøvetid igen bliver dyrt

for en gruppe elever, og anfører, at børn ikke skal sendes ud af folkesko-

len, fordi de ikke kan tilpasse sig den gængse ramme, og at folkeskolen i

stedet skal tilpasses, så den passer til mangfoldigheden af børn og unge.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) henviser til, at

det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at elever, som har været

henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, eller

som har behov for personlig assistance, også kan tilbydes ordningen. Her

opfordrer DEG-L til, at man får klarlagt rammer ift., hvem der sikrer støtte

til eleven, når vedkommende enten er på erhvervsskolen eller virksomhe-

den/arbejdspladspladsen.

Danske Handicaporganisationer

(DH) fremhæver, at det er vigtigt, at re-

levant viden om elevens eventuelle særlige behov formidles til virksomhe-

den. Uanset om det er skolen eller fx den kommunale ungeindsats, der

forestår praktikformidlingen, skal dette ske i tæt dialog og overensstem-

melse med eleven (og dennes forældre). DH bemærker, at det skal afkla-

res, hvem der er ansvarlig for at stille hjælpemidler såsom fx ordblinde-

pakker, skærmlæsere eller mentorstøtte til rådighed, hvis eleven har be-

hov for dette i forbindelse med juniormesterlæren.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) bemærker, at folkeskole-

loven er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og

specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, hvorfor man i lov-

forslaget bør forholde sig til, hvordan juniormesterlærerordningen skal se

ud for denne type skoletilbud. Derudover har de to førnævnte skoletilbud

indgået kvalitetsaftaler med deres beliggenhedskommune, hvori det

fremgår, at ved elevers fritagelse fra fag skal der indgås aftale med en lo-

kal skoleleder, som kan godkende dette. LOS ønsker, at det i lovgivningen

tydeliggøres, hvorvidt juniormesterlærerordningen trumfer, hvad der er

gældende ret for behandlings- og specialundervisningstilbud mht. frita-

gelse fra fag, eller hvordan juniormesterlærerordningen skal organiseres

på disse typer af skoletilbud.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, der er henvist til

segregerede specialundervisningstilbud, vil også kunne vælge juniormester-

læreordning. Det bemærkes dog, at beslutningen om tilrettelæggelsen af

elevens juniormesterlæreordning, herunder eventuel godkendelse af prak-

tiksted, vil skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det betyder for

elever på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervis-

ningstilbud på børne- og ungehjem, at tilrettelæggelsen skal drøftes med

den skoleleder, som også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prø-

ver for specialundervisningstilbuddets elever. Dette er præciseret i lovforsla-

get.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Med hensyn til, om der er de fornødne specialpædagogiske kompetencer på

virksomhederne og ansvaret herfor, bemærker Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at elever med behov for

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den

fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og at elever med sær-

lige behov tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og per-

sonlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at

der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbin-

delse hermed. Det er således skolens ansvar at stille den nødvendige speci-

alpædagogiske bistand mv. til rådighed i den tid, hvor eleven er i virksom-

hedspraktik. Det samme gælder for elever, der deltager i praktiske under-

visningsforløb på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner

for forberedende grunduddannelse eller ungdomsskolen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkesko-

lelovens § 9 a, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at der

skal indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og

en virksomhed på den anden side om praktikforløbet, som kan danne

grundlag for skolelederens vurdering af, om praktikken lever op til kravene

i loven. Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at de un-

dervisningsmæssige behov hos den elev, der skal i praktik, vil have betyd-

ning for kravene til praktikstedet. Der vil bl.a. skulle lægges vægt på, om

det fx er en elev med behov for et praktiksted med særlige didaktiske og

pædagogiske kompetencer.

Det vil ikke være en betingelse, at aftalen med virksomheden lever op til

alle de samme krav som en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og

en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen vil kunne føre til, at skole-

lederen ikke kan foretage den nødvendige godkendelse af praktikken.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en praktikaftale, der ikke

indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan antages at ville give

eleven det krævede udbytte, vil skulle afvises af skolelederen. I så fald vil

skolelederen skulle finde et egnet tilbud på baggrund af pædagogisk-psy-

kologisk rådgivning på samme måde, som når det er nødvendigt at henvise

til en specialskole osv., fordi den almindelige undervisning på skolen ikke

kan imødekomme elevens særlige behov.

Det fremgår i øvrigt af de indledende bemærkninger i lovudkastet, at der

forventes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde for-

slag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens speci-

alundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet om at

styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspert-

gruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter

forligskredsen vil tage stilling til dette.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene

Danmarks Vejlederforening

påpeger, at der vil være erhvervsuddannel-

ser, der vil være svære for elever at gennemføre, hvis de alene har haft

dansk og matematik. Foreningen opfatter lovforslaget sådan, at det vil

være hensigtsmæssigt, at der undervises i engelsk og fysik/kemi, men at

det ikke bliver et krav at det udbydes. Danmarks Vejlederforeningen me-

ner derfor, at der skal en grundig information til, inden samtykket gives,

om lokale forhold i forhold til fag og videre muligheder. Denne informa-

tion kunne med fordel gives i forbindelse med inddragelse af en lokal

KUI-vejleder i beslutningsfasen.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

finder, at

det er afgørende, at disse elever fortsat opnår muligheden for at opnå ni-

veau i fagene dansk og matematik mhp. fortsat uddannelse. Og gerne

ved, at den øgede frihed til lokal tilrettelæggelse af tilbud om lektiehjælp

og faglig fordybelse aktivt bringes i spil for netop denne målgruppe.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) vil løfte en

bekymring om den reducerede fagrække, som eleverne i ordningen skal

undervises i. Der står i lovforslaget, at denne fagrække kun som minimum

skal omfatte dansk og matematik, selvom der i forsøgsordningen med

EUD 8/9 også var undervisning i engelsk og fysik/kemi. Fagrækken i for-

søgsordningen hang således bedre sammen med det faglige niveau i en

række fag, som eleverne senere ville møde på de fleste erhvervsuddan-

nelser. Trods opfordringen til kommunerne i bemærkningerne til lov-

forslagets enkelte bestemmelser om, at de i videst muligt omfang skal

undervise i engelsk og fysik/kemi i juniormesterlæreordningen, skaber det

bekymring hos DEG-L, at det er valgfrit.

DEG-L finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne fra juniormesterlærerord-

ningen, hvis de vælger at tage 10. klasse, ikke her får krav på muligheden

for at genoptage faget engelsk. Engelsk er et fag på mange erhvervsud-

dannelser, hvorfor det er en stor fordel, hvis eleverne har haft det i de

ældste klasser, så det faglige spring i overgangen til ungdomsuddannelse

mindskes. Hvis juniormesterlæreordningen ikke skal kunne give adgang

til EUX, jf. § 2 ændring 2, kunne 10. klasse være muligheden for eleven til

at tage de fag, som kunne forberede dem på optagelsesprøve og -sam-

tale samt deres generelle videre færd i uddannelsessystemet.

Efterskoleforeningen

er interesseret i at få de frihedsgrader, der ligger i

ordningen med bl.a. reduceret fagrække. Efterskoler har efter gældende

regler mulighed for, at brobygning, studie- og erhvervspraktik kan ud-

gøre op til 1/7 af kursustiden, men der er ingen særskilte undtagelsesbe-

stemmelser omkring reduceret skema eller færre prøver. Det udfordrer ef-

terskolernes mulighed for at udvikle relevante forløb for fx elever, der har

været skolevægrede i folkeskolen.

opfordrer til, at rammerne for placering af almenundervisningen bliver

så fleksible for kommunerne og skolerne som muligt. Det vil være hen-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

sigtsmæssigt for kommunerne at kunne udbyde juniormesterlæres al-

menundervisning i regi af ungdomsskolen i lighed med det, der er muligt

i dag med § 33. Det vil lette kommunerne væsentligt i oprettelsen af til-

bud og have betydning for ordningens attraktivitet, at elever, som modta-

ger den praktiske del af juniormesterlære på en ungdomsskole, også kan

modtage almenundervisningen på ungdomsskolen.

FGU Danmark

bemærker, at det fremgår, at folkeskolelederen kan til-

byde elever, som har været i juniormesterlære, brobygning til bl.a. en

ungdomsuddannelse i 10. klasse. FGU Danmark informerer om, at elever i

folkeskolens 10. klasse pr. 1. januar 2025 får mulighed for at komme i

brobygning på FGU i op til 10 dage, og at dette også bør være en mulig-

hed for elever, som har været i juniormesterlære.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU) an-

fører, at det er uklart, om eleverne i juniormesterlære er fritaget fra obli-

gatorisk erhvervspraktik, og at dette bør præciseres.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er vigtigt med grundig

information til eleverne og deres forældre forud for beslutning om delta-

gelse i juniormesterlæreordningen, således at deres samtykke gives på et

frivilligt og oplyst grundlag. Det fremgår derfor også af lovudkastets be-

mærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 2,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at den kommunale ungeindsats vil

få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer

at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse.

Det fremgår endvidere samme sted, at der ikke vil være noget til hinder for

efter aftale med eleven og forældrene at inddrage elevens lærere eller den

kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsæt-

ning, at eleven træffer sin beslutning efter inddragelse af den kommunale

ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Vedrørende undervisning i en reduceret fagrække bestående af (minimum)

dansk og matematik bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det

er den politiske intention med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram,

som ligger til grund for lovforslaget, at eleverne skal undervises i en reduce-

ret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Samtidig

lægger juniormesterlæreordningen op til et kontinuum af muligheder for

en alternativ tilrettelæggelse af udskolingen, hvor mulighederne for reduk-

tion af fagrækken varierer, jf. hertil høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.3.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en reduceret fagrække,

hvor engelsk ikke indgår, vil betyde, at elevens muligheder for at deltage i

engelskundervisningen i 10. klasse ikke nødvendigvis vil svare til det niveau,

som undervisningen forudsætter. Det vil betyde, at den enkelte elev vil

skulle modtage supplerende undervisning for at kunne opnå denne samme

faglige niveau som de øvrige elever i 10. klasse. De økonomiske forudsæt-

ninger bag juniormesterlæreordningen rummer ikke muligheden for at give

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

eleven krav på engelskundervisning i 10. klasse. Det fremgår dog af lovud-

kastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens §

19 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 43 (se lov-

forslagets § 1, nr. 44), at skolelederen vil kunne vælge at give eleven under-

visning i engelsk med den fornødne supplerende undervisning eller anden

faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 19 i, stk. 2, men eleven vil ikke have krav

herpå.

Børne- og Undervisningsministeriet anerkender endvidere bekymringen for,

at den reducerede fagrække kan have indflydelse på elevernes mulighed for

at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nogle erhvervsuddannel-

ser stilles krav om, at eleverne skal gennemføre eller bestå eksempelvis en-

gelsk og fysik/kemi på bestemte niveauer. Det fremgår derfor også af lov-

udkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens

§ 9 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at det vil være hen-

sigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang underviser i engelsk

og fysik/kemi.

Intentionen med erhvervspraktik til alle er at gøre erhvervspraktik obligato-

risk for alle elever. For elever i juniormesterlæreordningen er der dog lagt

op til, at skolens leder vil kunne vælge om, at eleverne skal modtage under-

visning i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag, eller

deltage i erhvervspraktik. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger

til bestemmelsen. For nogle elever vil det betyde, at de kan supplere deres

praktiske undervisningsforløb på eksempelvis en institution for erhvervsret-

tet uddannelse med fem dages praktik.

Vedr. fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen fremgår det af den fore-

slåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 14, at forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bli-

ver i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle tage højde for

eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om

ugen, hvor eleven er i skole, skal hele klassen have ugens samlede mate-

matik- og dansktimer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlærefor-

løb undervises i.

Vedr. ungdomsskolens muligheder for at udbyde juniormesterlæreordnin-

gens almindelige undervisning bemærker Børne- og Undervisningsministe-

riet, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev

på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i

undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ung-

domsskole, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 8. Ungdomsskolens adgang til at

give undervisningen er reguleret i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5,

hvorefter ungdomsskoletilbuddet kan omfatte undervisning i folkeskolens

fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskole-

lovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8. Det fremgår af forarbejderne til bestem-

melsen i ungdomsskoleloven, at ”bestemmelsen vil kunne anvendes i for-

hold til kortere eller længere varende forløb inden for et eller flere fag eller

stofområde

for enkelte elever”, jf. Folketingstidende 2013-14,

L 51 som

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

fremsat, side 65f. Bestemmelserne giver således ikke mulighed for, at ung-

domsskolen kan varetage undervisningen i hele fag inden for folkeskolens

fagrække, eller at beslutningen herom træffes for en større gruppe elever

eller på skolens foranledning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, som har deltaget i

juniormesterlæreordningen, får de samme brobygningsmuligheder som øv-

rige elever i 10. klasse. Det betyder, at brobygning til FGU også vil blive en

mulighed. Det skal hertil bemærkes, at brobygning til FGU kun er målrettet

en lille andel elever, som vurderes ikke at kunne påbegynde og gennemføre

en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. En elevs

deltagelse i juniormesterlæreordningen vil ikke få indflydelse på, om eleven

får tilbud om brobygning til FGU, men kommunalbestyrelsen får mulighed

for at tilbyde en elev brobygning til FGU, hvis eleven vurderes at være i

målgruppen for forberedende grunduddannelse. Eleven får herved ikke ret

til at blive tilbudt dette.

Vedr. frie skoler

–

det vil sige frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

–

bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at en fri grundskole ikke er

forpligtet til at tilbyde juniormesterlæreordningen.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder

Børnerådet

anfører, at såfremt en del af elevens undervisning varetages i

en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stilles høje krav

til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virksomhed og sko-

leleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal føre tilsyn med,

at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål, men også at

virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at dette bl.a. betyder,

at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede, og at elevens ret

til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves.

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at for virksomhederne er det af-

gørende for udbredelse af juniormesterlære, at der sikres tydelighed i ar-

bejdsmiljøreglerne om, hvad eleverne må lave.

DA finder, at det er positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget er

beskrevet, at elever i juniormesterlære vil være dækket af statens erstat-

ningsordning.

DA kvitterer for den rolle, som i lovforslaget tilskrives arbejdsgiverorgani-

sationerne ift. samarbejde om initiativet og ser frem til at blive inddraget i

implementeringen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Metal

giver udtryk for, at juniormesterlæren vil være relevant og

meningsfuld for industrien, hvis eleverne får lov til at udføre flere opgaver

under fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold. Dansk Metal bemærker hertil,

at den teknologiske udvikling inden for maskiner og håndværktøjer har

udviklet sig markant, siden de oprindelige arbejdsmiljøregler blev fastlagt.

Dansk Metal anfører, at på en lang række områder er sikkerheden blevet

en integreret del af maskiner og værktøj, men at det ikke ændrer på, at

det stadig er yderst vigtigt, at anvendelsen af maskiner og værktøj fore-

går under betryggende forhold. Dansk Metal bemærker, at sikkerhed og

arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder både handler om sikre maskiner

og værktøj, men også om introduktion, instruktion, oplæring, opsyn og

tilsyn

–

i den rækkefølge.

Dansk Metal

Dansk Industri

har i fælles-

skab udarbejdet forslag om ændringer af arbejdsmiljølovens regler om

unges arbejde i industrien.

Dansk Metal

anfører desuden, at relevante arbejdstagerorganisationer

ifølge Dansk Metal skal inddrages på lige fod med arbejdsgiverorganisati-

onerne i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og

virksomheder, så vidt muligt lever op til lovens krav.

Dansk Industri

(DI) mener, at rollen som erhvervsplaymaker, der bør

etableres i forbindelse med den obligatoriske erhvervspraktik, endvidere

kan anvendes til at finde egnede virksomheder til den elev, der måtte

have behov for at finde et sted at komme i juniormesterlære.

DI bemærker, at det er en kendsgerning, at en stor del af de elever, der

har udfordringer med den klassiske skolegang, har forældre, der er min-

dre ressourcestærke. Derfor mener DI, at det er særligt vigtigt, at kommu-

nerne understøtter skoler og elever i at finde en virksomhed til eleven,

der skal i juniormesterlære.

DI mener, at mulighederne for at indfri intentionerne med juniormester-

læren er betinget af, at der åbnes op for, at de unge kan udføre andre og

nye arbejdsopgaver end de nuværende arbejdsmiljøregler giver mulighed

for. DI mener endvidere, at reglerne reelt set betyder, at de unge fasthol-

des i en tilskuerrolle på de virksomheder, som kunne være interesserede i

at åbne dørene for de unge. DI bemærker hertil, at hvis eleverne i junior-

mesterlære kun passivt kan iagttage ansatte på virksomheden, vil det ikke

være noget, som bidrager til elevens (eller virksomhedens) motivation og

dermed også læringsudbytte.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) bemærker, at kun ”arbejdsgi-

verorganisationer” og ”virksomheder” er nævnt i forhold til juniormester-

læreordningen. FH opfordrer til, at disse udtryk erstattes af hhv. ”arbejds-

markedets parter” og ”arbejdspladser”, dels for at sikre arbejdsmarkeds-

mæssig ligestilling, dels for ikke at udelukke juniormesterlære på offent-

lige arbejdspladser. Foruden denne ligestilling er det efter FH’s opfattelse

uklart, hvordan det sikres, og hvem der sikrer elevernes vilkår og rettighe-

der, når de er i juniormesterlære på en arbejdsplads. FH anfører, at der fx

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne i juniorme-

sterlære må arbejde med, og at det fx kan gøres ved at indskrive junior-

mesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde, der under-

støtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på virksomhe-

den på en forsvarlig måde. Der kan også skeles til vilkårene for ’trainee-

ordninger’, fx på industriens område, eller de gældende regler for fritids-

job/spire-jobordninger, da aldersgruppen er tilsvarende.

FH mener, at juniormesterlære som udgangspunkt bør bygge på praktik-

forløb på arbejdspladser, og at det i den forbindelse er vigtigt, at kommu-

nen etablerer et samarbejde med lokale virksomheder og offentlige ar-

bejdspladser, fx gennem en praktikformidling forankret i den kommunale

ungeindsats.

FOA

foreslår, at ”virksomhed” ændres til ”offentlig eller privat arbejds-

plads”. Der skal også være adgang til, at kommunerne kan oprette junior-

mesterlærepladser på kommunale arbejdspladser, og at der skal være

krav om en fast juniormesterlære-mentor på arbejdspladsen.

FOA anfører endvidere, at det er helt centralt at sikre vilkårene for ele-

verne i juniormesterlære, når de er i praktik, herunder bl.a. arbejdsmiljø-

regler for alenearbejde, betjening af maskiner, brug af kemikalier mv.

Reglerne for hvilke opgaver elever i juniormesterlære kan varetage, kan

med fordel følge reglerne for fritidsjob/spire-ordninger, da aldersgruppen

er tilsvarende. Der bør være stort fokus på, at juniormesterlæreordningen

ikke udvikler sig til at blive ulønnede fritidsjob/spireordninger.

FOA tilkendegiver, at arbejdstagerorganisationer skal inddrages på linje

med arbejdsgiverorganisationer.

FGU Danmark

informerer om, at i forbindelse med FGU’s egu-spor

kan

den kommunale ungeindsats (KUI) uddelegere den praktikpladsopsø-

gende indsats til en FGU-institution på baggrund af en Lokal samarbejds-

aftale, og at erfaringerne fra FGU er, at der indgås meget forskellige sam-

arbejdsaftaler, herunder omkring økonomi, hvilket kan skabe forskellige

incitamenter og muligheder for at etablere praktikpladser og praktiske

undervisningsforløb.

FGU Danmark bemærker, at en undersøgelse af anvendelse af erhvervs-

praktik i folkeskolen fra 2021 viste, at nogle unge oplever det som en ud-

fordring selv at skulle finde praktikplads pga. manglende ressourcer og

netværk. FGU Danmark har i den forbindelse en opmærksomhed på, at

bestemmelsen ikke må skævvride de unges muligheder, så det kun er res-

sourcestærke elever (og forældre), som kan komme i praktik i virksomhe-

der, mens de elever, som ikke finder en praktikplads, kun kan komme i et

praktisk undervisningsforløb, fx på en FGU-institution via kommunen.

FGU finder, at det er vigtigt, at der ikke skabes en stigmatisering af de

unge. FGU Danmark opfordrer til, at der udarbejdes en standardskabelon

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

for praktikaftalen, som stilles til rådighed i forbindelse med indgåelse af

praktikaftaler.

FGU Danmark finder det positivt, at arbejdsgiverorganisationerne inddra-

ges i arbejdet for at understøtte implementeringen af initiativet. FGU

Danmark stiller sig også til rådighed, fx i forhold til at udbrede og dele

FGU-institutionernes erfaringer med at skabe individuelt tilrettelagte for-

løb, der veksler mellem skoleforløb og praktik samt prøveafholdelse.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU) an-

fører, at der bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne

i juniormesterlære må arbejde med, herunder regler for alenearbejde, be-

tjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Det kan fx gøres ved at ind-

skrive juniormesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde,

som understøtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på

arbejdspladsen på en forsvarlig måde, og dette er ligeledes relevant at

præcisere for elever, der deltager i juniormesterlære på en uddannelses-

institution.

Skolelederforeningen

bemærker, at der bør være en opmærksomhed

på, hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer ift., at eleverne kan få

meningsfulde og motiverende opgaver i deres juniormesterlæreforløb i

virksomhederne.

SMVdanmark

bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære

skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller

på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener,

at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø-

dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev.

SMVdanmark bemærker, at det er afgørende at få afklaret arbejdsmiljø-

regler ift. elevernes ophold på virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Hvis ordningen skal blive en succes, er det afgørende, at der er klare ram-

mer for, hvad eleverne må lave, samt at eleverne rent faktisk får mulighed

for at prøve kræfter med reelle praksisfaglige opgaver. Dette kræver et

tværministerielt arbejde med inddragelse af som minimum Beskæftigel-

sesministeriet.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at forslaget vil

forudsætte et stærkt udvidet samarbejde med KUI, som i forvejen har

tætte kontakter til kommunens og de omkringliggende kommuners virk-

somheder, og øvrige uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i juniormester-

lærepraktikken må ikke medføre udgifter for elever eller forældre i for-

hold til transport, værnemidler etc.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til forslaget om, at adgan-

gen til at komme i virksomhedspraktik udvides til offentlige arbejdsgivere,

at der med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produktionsenhed,

der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Virksomhedsregister (CVR-loven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter

dette også en statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et

kommunalt fællesskab. Dette er tilføjet i lovforslagets bemærkninger til den

foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 14.

Vedrørende godkendelse af praktikplads og skolens ansvar ift. vurdering af

praktikplads og mulighed for at følge med i elevens forløb bemærker

Børne- og Undervisningsministeriet, at skolelederen i dialog med foræl-

drene skal godkende praktikpladsen. Det er også ministeriets opfattelse, at

skolens ansvar og mulighed for at følge med i elevens praktikforløb er tyde-

ligt beskrevet i lovudkastets bemærkninger.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer til, at kommuner og skoler

undersøger om virksomheden i forvejen indgår i samarbejder med offent-

lige uddannelsesinstitutioner.

Flere høringsparter har opfordret til, at lovforslaget i højere grad forholder

sig til kravene til elevernes arbejds- og undervisningsmiljø, herunder at lov-

forslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøreglerne for elever i junior-

mesterlæreordning, så de kan mere, end de aktuelt vil kunne. Aftalen om

folkeskolens kvalitetsprogram behandler ikke disse emner, hvorfor spørgs-

målene ligger uden for lovforslaget. Børne- og Undervisningsministeriet er

dog opmærksom på behovet og vil arbejde for at kunne foretage de nød-

vendige ændringer, før juniormesterlæreordningen træder i kraft.

Flere høringsparter har tilkendegivet ønske om inddragelse af både arbejds-

tager- og arbejdsgiverorganisationer i arbejdet med at understøtte indgåel-

sen af praktikaftaler for elever i juniormesterlære.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen

om folkeskolens kvalitetsprogram, at det er centralt, at initiativet løftes i

samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte imple-

menteringen af initiativet. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som

skal være med til at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virk-

somheder, så vidt muligt lever op til lovens krav. Arbejdsgruppen får også

til opgave at kvalificere realiseringen af juniormesterlæreordningen, er-

hvervspraktik, lokale valgfag og erhvervslivets indtræden i skolebestyrel-

serne. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra DA, KL, Danske

Regioner, parter fra Sammen om Skolen, FH og Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på erhvervsskoler, fgu og

ungdomsskoler som led i juniormesterlæreordningen

Danmarks Lærerforening

finder, at hvis juniormesterlære delvist kan be-

stå af forløb på erhvervsskoler, finder foreningen, at børne- og under-

visningsministeren bør bruge lovforslagets bemyndigelser aktivt til at

sætte rammer for de priser, som erhvervsskoler må kræve af kommunen

for betaling af undervisningsforløb og undervisningsmidler. Det skal ske

for at sikre et ensartet og rimeligt prisniveau for juniormesterlære og for

at undgå yderligere økonomisk udhuling af folkeskolens almenområde.

Dansk Industri

(DI) foreslår, at frie fagskoler tilføjes til juniormesterlære-

ordningen på lige fod med institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

FGU-institutioner og ungdomsskoler.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) bemærker, at

der med lovforslaget lægges op til, at kommuner og erhvervsskoler skal

indgå driftsoverenskomst i forhold til de juniormesterlærerforløb der gen-

nemføres på eller i samarbejde med en erhvervsskole. DEG-L foreslår her,

at der igangsættes et arbejde mellem DEG-L og KL med Børne- og Un-

dervisningsministeriet for bordenden med henblik på, at der udarbejdes

en skabelon for en standardaftale mellem kommuner og erhvervsskoler.

Mange erhvervsskoler samarbejder i dag med flere forskellige kommuner,

og en skabelon for en standardaftale vil lette arbejdet for både kommu-

ner og erhvervsskole.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

bakker

op om, at ordningen også kan afvikles som særligt tilrettelagte forløb på

en erhvervsuddannelse eller i FGU-regi.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

(DFS) opfordrer til, at også Frie Fagsko-

ler indgår som udbyder af juniormesterlæreordningen. Frie Fagskoler har i

dag god erfaring med at styrke skoletrætte og praktisk orienterede unge

både fagligt, socialt og personligt, og samtidig har skolerne de nødven-

dige værksteder og undervisere til at varetage opgaven. Som Ungdoms-

skoleforeningen fremhæver i deres høringssvar, må juniormesterlæreord-

ningen dog ikke erstatte eller udskyde muligheden for at deltage i hel-

tidsundervisning i ungdomsskolen på 8. eller 9. klassetrin.

DFS finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at unge, der har gen-

nemført juniormesterlære, får adgang til erhvervsuddannelserne med en

adgangseksamen, som ikke kræver aflæggelse af prøver i alle fag. Lige-

som Ungdomsskoleforeningen vil DFS opfordre til, at denne mulighed

også kan komme til at gælde for ungdomsskolernes heltidsundervisning.

hilser muligheden for at placere undervisningen i de praktiske forløb

på erhvervsskoler, ungdomsskoler og FGU velkommen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen af Frie Fagskoler

(FaFF) undrer sig over, at frie fagskoler ikke

er blevet ligestillet med andre institutioner såsom FGU og den kommu-

nale ungdomsskole i forhold til at udbyde praktiske undervisningsforløb.

FaFF beskriver i denne forbindelse til de frie fagskolers gode erfaring på

området, og bemærker, at ved at inddrage de frie fagskoler i juniorme-

sterlæreordningen kan elever og forældre og kommuner drage nytte af

en bredere vifte af tilbud med praktiske undervisningsforløb, hvilket bl.a.

kan understøtte eleverne og deres valg af erhvervsuddannelse og over-

gang til en læreplads. FaFF bemærker, at denne udvidelse yderligere vil

styrke samarbejdet mellem folkeskoler og de frie fagskoler samt skabe

mere varierede læringsmiljøer, hvilket i sidste ende kan understøtte ele-

vernes læring, motivation og trivsel samt valg af en praktisk orienteret

uddannelsesretning.

FGU Danmark

finder det generelt positivt, at der indføres juniormester-

lære i folkeskolens 8. og 9. klasse, og at der gives mulighed for, at junior-

mesterlæren kan ske på en FGU-institution.

FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, hvordan det sikres, at po-

tentielt alle 8. og 9. klasseelever kan komme i juniormesterlære, herunder

om de mulige aftagerinstitutioner er forpligtet til at tage folkeskoleelever

i juniormesterlære. FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at

de aftagende institutioner får mulighed for at tilrettelægge juniormester-

læren efter lokale forhold og får medbestemmelse på indholdet af ord-

ningen, så det både bliver meningsfuldt for eleverne i juniormesterlære,

men også for skolens egne elever.

FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, at der er særlige kompe-

tencekrav til medarbejdere, som skal forestå juniormesterlæren.

FGU Danmark bemærker, at der bør være fokus på at understøtte over-

enskomster på juniormesterlæreområdet, og der bør laves en rettesnor

for økonomisk kompensation for at tage elever i juniormesterlære for at

understøtte ensretning af tilbuddet på landsplan.

SMVdanmark

bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære

skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller

på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener,

at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø-

dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev. SMVdanmark me-

ner desuden, at det konkret også er afgørende, at muligheden for at af-

vikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller FGU i udgangspunktet

bliver en ret for alle elever og ikke kun de elever, der ikke kan finde en

praktikplads i en virksomhed.

SMVdanmark påpeger, at det er uklart, om den lokale skoleledelse skal

godkende, at juniormesterlæreforløb kan afvikles på en erhvervsskole el-

ler EGU lokalt. SMVdanmark opfordrer til, at det tydeligt skal fremgå, at

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

elever altid vil kunne afvikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller

FGU.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig både ungdomsskolernes og

de frie fagskolers gode erfaringer med særlige elevgrupper og praktiske un-

dervisningsforløb.

Ministeriet noterer sig endvidere et ønske om, at frie fagskoler bliver tilføjet

til opregningen af institutioner, hvor elever i juniormesterlære kan deltage i

praktiske undervisningsforløb. Ministeriet skal hertil bemærke, at det frem-

går af aftalen, at der fremover skal være mere praktisk undervisning og

valgfrihed til de ældste elever, og at elever tilknyttes en virksomhed eller

praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution

eller eventuelt den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen i et

praktikforløb. Efter ministeriets opfattelse er det således forudsat i aftalen,

at praktikforløbene vil skulle foregå på en af de nævnte uddannelsesinstitu-

tioner, hvorfor frie fagskoler af den årsag ikke er medtaget i opregningen i

lovudkastet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den enkelte uddannelses-

institution kan sige nej til en elev i juniormesterlæreordningen, hvis det i

praksis er uladsiggørligt at etablere et forløb. En selvejende uddannelsesin-

stitution kan også afvise at indgå overenskomst med en kommune, hvis de

tilbudte vilkår ikke giver institutionen mulighed for at varetage sin samlede

opgave, herunder hvis finansieringen heraf ikke er tilstrækkelig.

Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at den fore-

slåede bemyndigelsesbestemmelse forventes at blive anvendt til at fast-

sætte nærmere regler om indholdet af de overenskomster, der skal indgås

mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner. I disse regler vil

ministeriet fastlægge rammerne for uddannelsesinstitutionernes mulighed

for at sætte deres eget præg på juniormesterlæreforløbet, ligesom overens-

komsterne vil være grundlaget for et tæt samarbejde mellem skole og ud-

dannelsesinstitution.

Ministeriet kan oplyse, at ministeriet i anden sammenhæng udarbejder et

vejledende takstkatalog for samarbejde mellem erhvervsskoler og grund-

skoler om undervisning i valgfag. Takstkataloget er tilgængeligt på hjem-

mesiden:

https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/re-

gulerede-institutioner/takstkatalog-og-finanslov/takstkatalog.

Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2, at der

er lagt vægt på, at der skal være en vis fleksibilitet i forhold til kommuner-

nes adgang til at planlægge tilbuddet efter lokale hensyn.

Vedr. forholdet mellem praktik i en virksomhed og praktiske undervisnings-

forløb bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at begge forløb kan

være gavnlige, og at det afhænger af den enkelte elev, hvilket forløb der vil

være mest gavnligt.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at for

elever, der ønsker juniormesterlære, men som ikke kan finde en virksom-

hed, som vil tilbyde praktik, vil kommunen skulle sørge for, at eleven kan

komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution

for erhvervsrettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale

ungdomsskole. I lovforslaget er der foretaget en terminologisk opdatering.

Derved lægges op til, at muligheden for praktik i en virksomhed afsøges

først, hvorefter de øvrige muligheder aktualiseres. En elev kan dog godt

konkret ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på en uddannel-

sesinstitution frem for en virksomhed.

Børne- og Undervisningsministeriet skal videre bemærke, at vedr. erstat-

ningssager mod eleverne fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som

praktiksted, vil være et forhold mellem uddannelsesinstitutionen og eleven,

fordi eleven her ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i

praktiske undervisningsforløb. Dette fremgår også af lovudkastets bemærk-

ninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt.,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) anfører ift. afslutningen af et junior-

mesterlæreforløb (lovforslagets § 1, stk. 15), at det ikke er tilstrækkeligt, at

der står, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage. DA mener,

at det skal gøres eksplicit ifm. implementeringen, at skolen skal invitere

virksomheden til at deltage. I forlængelse heraf vil DA gerne bemærke, at

det bliver afgørende for vellykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres

rammer for en god og kontinuerlig dialog mellem skole og virksomhed

om, hvordan det går med eleven og eventuelle udfordringer.

FOA

tilkendegiver, at evalueringssamtalen efter 9. klasse bør suppleres

med krav om løbende opfølgning mellem skole, elev og praktiksted.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

anmoder om, at der tages særskilt stilling

til de frie grundskolers position, når der etableres en afgangseksamen for

elever i juniormesterlære. Foreningerne anfører i denne forbindelse, at

prøvebekendtgørelsen gælder alle skoler, der fører til prøve, hvorfor bor-

det fanger for de frie grundskoler, når beslutninger om folkeskolen ud-

lægges i prøvebekendtgørelsen, hvis der ikke heri indføres særlige be-

mærkninger om de frie grundskoler.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen

finder det uhensigtsmæssigt, at elever i juniorme-

sterlæreordningen kan bede om at gå til prøve i 8. og 9. klasse i andre

fag, end dem der indgår i det samlede juniormesterlæreforløb, da de ikke

har modtaget undervisning i disse fag. Foreningen bemærker desuden, at

med det nuværende prøvetryk vil en elev i 9. klasse, som afbryder junior-

mesterlæreordningen, skulle gå til prøve i fuldt pensum, til trods for kun

at have modtaget undervisning i få fag.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at evalueringssamtalen er

tænkt som en obligatorisk afsluttende evalueringssamtale med en lærer fra

folkeskolen om elevens oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om vi-

dere uddannelse og job.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at

samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og læringsudbytte fra det

praktiske forløb i juniormesterlære. Samtalen vil kunne have karakter af en

portfoliosamtale, hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver,

eleven har arbejdet med i praktikforløbet. Det er muligt, at repræsentanter

fra elevens praktiksted kan deltage i evalueringssamtalen. Det vil være sko-

lelederen, som skal invitere praktikstedet til samtalen.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det ikke er afgø-

rende for samtalen, at repræsentanter fra elevens praktiksted deltager i

samtalen, eftersom det ikke er eleven, der skal vurderes, men elevens ople-

vede forløb. Der er dog intet til hinder for, at det aftales i overenskomsten

med en uddannelsesinstitution eller i forbindelse med godkendelsen af en

praktikaftale med en virksomhed, at praktikstedet deltager i evaluerings-

samtalen.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at

evalueringssamtalen skal afholdes inden for rammerne af de eksisterende

ressourcer afsat til undervisningen i fagene.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervisning

Danmarks Lærerforening

finder det vigtigt, at forslaget lægger op til, at

eleverne kan vende tilbage til fuld fagrække, men bemærker, at det i

praksis vil give store logistiske udfordringer i forhold til skemalægning og

planlægning af undervisning. Ligesom det forudsætter, at der afsættes til-

strækkelige ressourcer i skolen til supplerende undervisning til disse ele-

ver.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

(DFS) finder, at det er centralt, som på-

peget af både Efterskoleforeningen og de frie grundskoler, der overtager

elever, der har gennemført juniormesterlæreordningen eller er sprunget

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

fra, at de frie skoler får samme fleksible muligheder som folkeskolen til at

tilrettelægge undervisning og prøver i relation til, at eleven har været om-

fattet af mindre undervisning.

Danske Handicaporganisationer

(DH) finder, at det er godt, at skolen

skal tilbyde undervisning efter de gældende regler i folkeskoleloven med

henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis eleven

ikke ønsker at fortsætte i juniormesterordningen.

Efterskoleforeningen

bemærker, at det er vigtigt, at efterskoler, der

overtager elever, som enten har gennemført eller er sprunget fra junior-

mesterlæreordningen, får samme fleksible mulighed som folkeskoler for

at tilrettelægge undervisning og prøver.

FOA

bemærker, at elever i juniormesterlære skal sikres en reel mulighed

for at afbryde juniormesterlæren og vende tilbage til folkeskolen. FOA er

bekymret for, at forslaget i sin nuværende form ikke indeholder præcise-

ringer af, hvordan der sikres en tilstrækkelig opsamling på de fag/timer,

som eleven har været fritaget fra under juniormesterlæren, så det sikres,

at eleven kan vende tilbage og tage aktiv del i undervisningen og bestå

afgangsprøver.

mener, at elevers eventuelle frafald fra juniormesterlære og tilbage-

venden til almenskolen bør tilrettelægges ud fra lokale forhold og en

konkret pædagogisk vurdering af den enkelte elev og i dialog med eleven

og elevens forældre.

Skole og Forældre

er tilfreds med, at skolen skal tilbyde eleven undervis-

ning efter de almindelige regler i folkeskoleloven, i fornødent omfang

også give supplerende undervisning og eventuelt med forældrenes sam-

tykke indplaceres på et andet klassetrin, hvis eleven ikke ønsker at fort-

sætte i juniormesterlæreordningen.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at det for de frie grundskoler er

vigtigt, at ordningen med juniormesterlære indtænker scenariet, hvor ele-

ver, der frafalder folkeskolens juniormesterlæreordning, kan fortsætte un-

dervisningen på en fri grundskole. Ligeledes at ordningen indtænker sce-

nariet, hvor eleven efterfølgende vil tage 10. klasse på en fri grundskole.

Dette indebærer mulige undtagelser, såsom fritagelse for visse fag eller

særlige støtteordninger.

Skolelederforeningen

bemærker, at det kan medføre et behov for sup-

plerende undervisning eller specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand, hvis muligheden for at indskrive eleven på et lavere klas-

setrin ikke er mulig grundet tidligere brug af det ekstra år, og tilmed kan

mængden af ansøgninger om fritagelse fra prøver øges.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

SMVdanmark

anfører, at deltagelse i juniormesterlære ikke må blive en

barriere for, at elever senere kan få undervisning, fx for at eleven kan

modtage undervisning i engelsk i 10. klasse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om ressour-

cer i forbindelse med supplerende undervisning og tilbagevenden til almen-

undervisningen, at en elev har ret til at vende tilbage til folkeskolens al-

mene undervisning, og at forudsætningen for at kunne gå til prøve i et fag i

folkeskolen er, at eleven har fulgt undervisningen i faget.

Hvis en elev undervejs i sit juniormesterlæreforløb ønsker at vende tilbage

til almenundervisningen, vil skolelederen skulle foretage en vurdering af

elevens faglige niveau og træffe beslutning om at give eleven supplerende

undervisning eller lade eleven gå et klassetrin om. Sidstnævnte vil navnlig

gøre sig gældende for elever, der meget sent i forløbet beslutter sig for at

vende tilbage til almenundervisningen.

Der kan træffes beslutning om, at en elev kan gå klassetrin om flere gange.

Det gælder også, hvis en elev, der allerede har gået i 8. klasse 2 år, meget

sent i 9. klasse beslutter sig for at springe fra juniormesterlæreordningen.

Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at skolens leder kan efter

samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller

undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Der kan

træffes beslutning efter bestemmelsen flere gange. Det betyder, at der vil

kunne træffes en ny beslutning om, at eleven undervises på 8. klassetrin,

selvom der tidligere har været truffet beslutning om, at eleven skulle gå i 8.

klasse igen. Det er

–

som det også fremgår af bestemmelsen

–

en betin-

gelse, at beslutning herom er til elevens bedste. Skolelederen bør her være

opmærksom på, at elevens behov for at få forlænget sin skolegang vil blive

svækket i takt med, at eleven bliver ældre.

Det er almindeligvis skolelederen, der træffer beslutning om supplerende

undervisning og indplacering på klassetrin, fordi det er en beslutning, der

kræver en pædagogisk vurdering. Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.,

kan skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever ikke behandles

af kommunalbestyrelsen, det vil sige heller ikke den kommunale forvalt-

ning. Det betyder, at det vil kræve lovændring, hvis den slags beslutninger

skal træffes af andre end skolelederen.

Der er rejst spørgsmål om, hvordan frie skoler

–

dvs. frie grundskoler, efter-

skoler og frie fagskoler

–

skal forholde sig, hvis en elev, der har gået i juni-

ormesterlæreordning, skifter til en fri skole, herunder ift. elevens prøveaf-

læggelse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at en fri

skole vil skulle tilbyde en undervisning, der opfylder stå mål med-kravet.

Det vil sige, at eleven

–

som følge af skoleskiftet

–

skal modtage en under-

visning, der står mål med, men ikke er identisk med den undervisning, der

gives i folkeskolen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

På frie skoler er der frihed til at planlægge og gennemføre undervisningen

på en anden måde end i folkeskolen. Den frie skole kan vælge at sige nej til

en elev, hvis de vurderer, at det vil kræve for mange ressourcer at give ele-

ver den nødvendige supplerende undervisning til at sætte eleven i stand til

at gennemføre skolegangen på almindelige vilkår.

Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser

Dansklærerforeningen

mener, at det er problematisk, at en afgangs-

prøve med juniormesterlære ikke er adgangsgivende til STX og EUX. For-

eningen begrunder dette med, at det vil mindske elevernes fremtidsmu-

ligheder, og at der vil være flere elever, som gerne vil og sagtens kan tage

en gymnasial uddannelse, som er blevet skoletrætte i slutningen af deres

skoleforløb.

er stærkt kritisk overfor, at man slækker på adgangskravene til er-

hvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juniormesterlære. DA be-

mærker, at det er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at

der holdes et fagligt niveau, hvilket DA ikke ønsker at gå på kompromis

med.

DA giver udtryk for, at det derfor heller ikke er hensigtsmæssigt, hvis ele-

ver kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have grundlaget for

senere at bestå overgangskravene, herunder fx ift. engelsk og fysik/kemi.

Dansk Industri

(DI) mener, at ministeriet i sin tilgang til juniormesterlære

formulerer en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsuddannel-

serne, idet ministeret ser ordningen som et tilbud til elever, som “overve-

jer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være

skoletrætte”.

DI bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendig-

vis skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at

en erhvervsuddannelse er en krævende uddannelse, der ikke alene bør

kobles med skoletrætte elever.

Dl giver udtryk for, at de er stærkt kritiske overfor, at man slækker på ad-

gangskravene til erhvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juni-

ormesterlæreordningen. DI påpeger, at det er afgørende for erhvervsud-

dannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt højt niveau, hvilket DI

ikke ønsker at gå på kompromis med. DI mener derfor, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at

have grundlaget for senere at bestå overgangskravene, herunder f.eks. ift.

engelsk og fysik/kemi.

Danmarks Vejlederforening

ser juniormesterlære som et godt tilbud og

finder det relevant, at den kan give adgang til en erhvervsuddannelse,

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

uden en fuld afgangseksamen. Foreningen ser det som hensigtsmæssigt,

at der er en grundig information til elever og forældre, omkring uddan-

nelsesmuligheder efter endt juniormesterlære.

Danmarks Lærerforening

understreger, at juniormesterlære ikke må

lukke døre i forhold til ungdomsuddannelserne. Foreningen finder imid-

lertid, at det med den foreslåede ordning med en særlig prøve målrettet

elever i juniormesterlære bliver unødigt kompliceret at gå videre til andet

end erhvervsuddannelserne. Den særlige prøve omfatter som minimum

alene dansk og matematik, hvilket ikke altid vil være tilstrækkeligt for op-

tagelse på alle erhvervsuddannelser. Juniormesterlæren kan potentielt

stille elever med faglige, sociale og personlige udfordringer overfor langt

større uoverskuelighed og sværere valg end andre elever.

Foreningen finder derfor på den baggrund, at hvis juniormesterlære skal

lykkes forudsætter det, at der er en stærk 10. klasse i folkeskolen til at

samle op på de unge, der har behov for et fagligt løft for at komme vi-

dere med deres uddannelsesønsker.

De Anbragtes Vilkår

bemærker videre, at denne afgangseksamen kun vil

give adgang til erhvervsuddannelserne og ikke til en erhvervsfaglig stu-

dentereksamen (eux) eller til de gymnasiale uddannelser. De Anbragtes

Vilkår bemærker, at elever i juniormesterlæreordningen, som finder ud af,

at de gerne vil fortsætte i eux eller på en af de gymnasiale uddannelser

efter 9. klasse, derfor vil skulle gå til optagelsesprøve og samtale, hvilket

ikke giver denne gruppe af elever de samme muligheder som deres klas-

sekammerater.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) er bekymret

over, at det er valgfrit, om eleverne skal undervises i engelsk og fy-

sik/kemi. Valgfriheden kan nemlig betyde, at elever fra juniormesterlærer-

ordningen i nogen kommuner vil kunne opleve et uhensigtsmæssigt

spring i det faglige niveau ift. fagene engelsk og fysik/kemi, når de starter

på deres ønskede uddannelse. Dette vil, foruden udfordringer for den en-

kelte ift. en øget frafaldsrisiko, også give erhvervsskolerne nye opgaver ift.

at løfte eleverne i fag, mere end det er tilfældet i dag.

DEG-L bemærker i øvrigt, at det bl.a. er den reducerede fagrække, som

gør, at elever, som har færdiggjort folkeskolen i ordningen, ikke kan opta-

ges på EUX. Det kan virke fornuftigt, men det betyder også, at eleverne i

ordningen hurtigt lukker døre, som kan være svære at åbne igen. Her op-

fordrer DEG-L til, at man kigger på rammen for fag og målgruppe for ad-

gangskurser til erhvervsuddannelser, ift. om denne kan udvides, så det

meget specifikt kan bruges til at løfte elever fra juniormesterlæreordnin-

gen, så de har mulighed for at starte på eux. DEG-L foreslår denne løs-

ning, da det er DEG-L’s

forståelse, at aktiviteten på adgangskurserne, som

blev indført med EUD-aftalen af 2018, er relativt lav, hvorfor der må tæn-

kes at være plads på den ramme, der er afsat til kurserne.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Gymnasier

bemærker, at det foreslås, at eleven alene aflægger

de obligatoriske 9.-klasseprøver i dansk og matematik under juniorme-

sterlærerordningen. Det betyder, at elever i juniormesterlære skal gå til

optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker at fortsætte på en gymnasial

uddannelse, fordi de ikke længere vil opfylde adgangskravene til disse

ungdomsuddannelser med den tilpassede afgangseksamen. I den forbin-

delse ønsker Danske Gymnasier at understrege behovet for grundig, uvil-

dig vejledning til elever, der måtte vælge denne vej, forud for at de skal

træffe et valg herom, så eleverne på forhånd kender til deres efterføl-

gende muligheder for valg af ungdomsuddannelse. Endvidere er det vig-

tigt, at Børne- og Undervisningsministeriet har denne gruppe for øje i en

eventuel, kommende skærpelse af adgangskravene til de gymnasiale ud-

dannelser, således at der ikke skabes uhensigtsmæssige uddannelses-

blindgyder for nogle unge allerede efter folkeskolen.

Digitaliseringsstyrelsen

bemærker, at ministeriet med fordel kan under-

søge, om eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af op-

lysninger om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) allerede giver mulighed for

udveksling af oplysninger om merit for gennemført juniormesterlære, el-

ler om der vil være behov for tiltag til at sikre, at disse oplysninger også

kan modtages og oversættes i udlandet. Det kan f.eks. gøres ved at fore-

tage en interoperabilitetsvurdering i overensstemmelse med artikel 3 i rå-

dets og parlamentets forordning om et interoperabelt Europa, som træ-

der i kraft den 9. juli 2024.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) bemærker, at der med den

foreslåede ordning lægges op til, at de unge, der benytter sig af junior-

mesterlæreordningen, skal til eksamen i færre fag og som minimum

dansk og matematik, og anfører, at det ikke altid vil være tilstrækkeligt

fagligt niveau til at gennemføre alle erhvervsuddannelser eller til at blive

optaget på en gymnasial uddannelse. Ifølge FH kan dette være problema-

tisk eksempelvis for den unge, der efter et par år på arbejdsmarkedet om-

bestemmer sig og gerne vil starte på en ungdomsuddannelse. Derfor me-

ner FH, at det er vigtigt, at der er en vej tilbage til uddannelsessystemet

for de unge, der vælger juniormesterlærerordningen. Ordningen må

ifølge FH ikke ende med at begrænse de unges muligheder.

For

FOA

er det afgørende, at elever i juniormesterlære sikres flere mulig-

heder for uddannelsesveje efter endt juniormesterlære. Herunder at det

sikres, at juniormesterlæreordningen er adgangsgivende til erhvervsud-

dannelser og den ny ungdomsuddannelse eller lign. (såfremt denne ved-

tages). Juniormesterlæreordningen må ikke i væsentlig grad begrænse

eleverne i deres uddannelsesmuligheder. FOA bemærker også, at elever i

juniormesterlære bør undervises i engelsk og evt. fysik/kemi, ligesom de

skal sikres ordentlige vilkår for optagelses- og overgangsfag i forbindelse

med optag på erhvervsuddannelse.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

bemærker, at der etableres en afgangseksamen for elever, der er i ju-

niormesterlære. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give ad-

gang til erhvervsuddannelserne (ikke eux) ved at ændre adgangskravene

til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære. KL opfordrer til, at

erhvervsuddannelserne forpligtes til at tage et ansvar for at fastholde de

elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt juniormester-

lære.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) anfører, at elevens adgang

til en gymnasial uddannelse er begrænset til at blive en konkret vurde-

ring, og en optagelsesprøve er uhensigtsmæssigt begrænsende for ele-

ven, hvis eleven alene er i denne situation pga. manglende visitation til

det rette skoletilbud. LOS finder det væsentligt at nævne, at det er tidligt

for en elev i 8.-9. klasse, at skulle træffe beslutninger, som potentielt kan

have konsekvenser for deres uddannelsesmæssige muligheder i fremti-

den.

LOS er bekymrede for, at eleverne og forældrene i praksis ikke bliver op-

lyst tilstrækkeligt om, hvad valget af juniormesterlærerordningen medfø-

rer og kan have af potentielle negative konsekvenser, hvis eleven senere

ønsker at tage en gymnasial uddannelse, da eleven ikke har retskrav på

en gymnasial uddannelse, såfremt eleven vælger juniormesterlærerord-

ningen. LOS bemærker, at det fremgår af forslaget, at den kommunale

ungeindsats vil få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7.

klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8.

klasse. LOS anbefaler, at man i lovgivningen indsætter formuleringer, som

sikrer, at der stilles krav til det oplysningsgrundlag, som eleven og foræl-

drene skal træffe beslutning om juniormesterlæreordning på baggrund

af, således at man ikke risikerer, at elever for tidligt træffer beslutninger,

som kan begrænse deres uddannelsesvalg fremadrettet.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU) me-

ner ikke, at man skal slække på adgangskravene til erhvervsuddannel-

serne for elever, der kommer fra juniormesterlære, og bemærker, at det

er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der holdes et

fagligt højt niveau. REU mener ligeledes, at det ikke er hensigtsmæssigt,

hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have et til-

strækkeligt grundlag for senere at bestå overgangskravene, herunder fx

ift. engelsk og fysik/kemi. Rådet mener derfor, der bør sikres ordentlige

vilkår for, at elever fra juniormesterlæreordningen kan tage evt. optagel-

ses- og overgangsfag i forbindelse med deres optag på erhvervsuddan-

nelse. For REU er det afgørende, at juniormesterlæreordningen ikke i væ-

sentlig grad må begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder, og

ordningen bør ifølge REU derfor ikke forhindre adgang til erhvervsuddan-

nelser eller til en evt. ny ungdomsuddannelse.

SMVdanmark

bemærker, at det er vigtigt at sikre en videre overgang til

ungdomsuddannelser. Elever fra juniormesterlæreordningen bør altid

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

kunne gå til prøve i de fag, eleven mangler at bestå med henblik på opta-

gelse på en ungdomsuddannelse. SMVdanmark anfører, at det rent kom-

munikativt er vigtigt at understrege over for elever og forældre, at delta-

gelse i juniormesterlære ikke på forhånd udelukker elever fra senere at

søge om optagelse på en gymnasial uddannelse, men at optagelse kan

ske eksempelvis gennem bestået optagelsesprøve.

Ungdomsskoleforeningen

finder, at lovforslagets pointe om at sikre at

unge, der har været i juniormesterlæren, kan optages på erhvervsuddan-

nelser uden at have aflagt folkeskolens afgangsprøve i samtlige fag, er en

vigtig pointe. Ungdomsskoleforeningen opfordrer kraftigt til at lave det til

en generel mulighed, således at unge, der har gået i lignende undervis-

ningstilbud med en kombination af praktik og teori, har tilsvarende mu-

lighed

–

på ungdomsskoleområdet vil det gælde for heltidsundervisning

efter folkeskolelovens § 33, stk. 3.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om lempede

adgangskrav til erhvervsuddannelserne for elever med folkeskolens af-

gangseksamen med juniormesterlære, og at de lempede adgangskrav kan

influere på erhvervsuddannelsernes faglige niveau og anseelse. Børne- og

Undervisningsministeriet noterer sig endvidere bemærkninger om, at juni-

ormesterlæreordningen ikke må begrænse adgangen til ungdomsuddan-

nelserne, og at juniormesterlæreordningen af sociale, faglige og personlige

årsager kan stille disse elever over for et svært valg, hvorfor det forudsætter

et solidt 10. klassetilbud.

Det fremgår af aftalen, at det er hensigten, at folkeskolens afgangseksamen

med juniormesterlære skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden

eux) ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i

juniormesterlære.

Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget gi-

ver elever med bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære

direkte adgang til eud

–

uden eux

–

i overensstemmelse med aftalen.

Elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære,

vil således få samme direkte adgang til at blive optaget på erhvervsuddan-

nelserne som elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Elever,

som kan have udfordringer med at gennemføre eud, vil have samme ad-

gang som øvrige elever til at anvende de støttemuligheder, der allerede fin-

des på erhvervsuddannelserne i dag.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at der allerede i dag er adgang til er-

hvervsuddannelserne med fravigelse af kravet om optagelsesprøve for ele-

ver, der har opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folke-

skolens prøver i 9. klasse. I så fald skal der foretages en helhedsvurdering

på baggrund af en samtale med den pågældende erhvervsskole. For at be-

stå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære vil eleverne skulle

have opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

prøver i 9. klasse og have deltaget i en evalueringssamtale. Elever med juni-

ormesterlæreordning vil derfor blive mødt med adgangskrav, som ligner

dem, der gælder for andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken, og som

de ellers var blevet omfattet af.

Børne- og Undervisningsministeriet anerkender den betydning, faglige for-

udsætninger i øvrige fag som f.eks. engelsk og fysik/kemi kan have for ele-

vernes videre færd på erhvervsuddannelserne. Efter Børne- og Under-

visningsministeriets opfattelse er det dog ikke ensbetydende med at lempe

adgangskrav til eud eller en svækkelse af erhvervsuddannelserne. Børne- og

Undervisningsministeriet vurderer, at elever, som har gennemført et prak-

tisk orienteret og relativt krævende udskolingsforløb, der kombinerer un-

dervisning i folkeskolens fag (minimum dansk og matematik) og praktik el-

ler praktiske undervisningsforløb, kan tilegne sig en række andre og mere

praktiske forudsætninger, end hvis de blot havde fulgt den almindelig un-

dervisning.

Dertil kommer, at lovudkastets forslag om at give elever med folkeskolens

afgangseksamen med juniormesterlære adgang til eud med eux-forløb via

en optagelsesprøven til eud (i dansk og matematik) i kombination med en

samtale sikrer, at juniormesterlæreeleverne bliver ligestillet med andre ele-

ver, der ikke har fulgt hele fagrækken. Den eksisterende optagelsesprøve til

eud, som også giver adgang til eud med eux-forløb, anvendes i dag for ele-

ver, der ikke opfylder optagelseskravet til eud, herunder eksempelvis elever,

der ikke har fulgt hele fagrækken.

Tilsvarende vil eleverne have samme adgang til andre ungdomsuddannel-

ser som andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken. En elev, der afslut-

ter folkeskolens 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen med juniorme-

sterlære, vil således f.eks. ikke opfylde forudsætningerne for at opnå rets-

krav på optagelse på en gymnasial uddannelse i forlængelse af 9. klasse.

Eleven vil i forlængelse af 9. klasse have mulighed for at blive optaget på

en treårig gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve. Tilsvarende vil

eleven, hvis den pågældende er fortsat i 10. klasse, have mulighed for at

blive optaget på såvel en treårig gymnasial uddannelse som den toårige

uddannelse til hf-eksamen via en optagelsesprøve.

Vedr. eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af oplysninger

om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) skal Børne- og Undervisningsministeriet

efter dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) bemærke, at

der generelt altid kan være behov for, at oplysninger om danske uddannel-

seskvalifikationer sendes til og forstås i udlandet til brug for anerkendelse

og optag på udenlandske uddannelser med videre.

UFS har til opgave at vurdere og anerkende udenlandske uddannelseskvali-

fikationer i Danmark samt informere relevante myndigheder og institutio-

ner i udlandet om danske uddannelser og uddannelsesinstitutioners niveau

og status.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet kan derfor oplyse, at hvis en ny junior-

mesterlære vedtages og implementeres, vil UFS inkorporere uddannelsen i

deres beskrivelse af det danske uddannelsessystem på styrelsens hjemme-

side samt besvare henvendelser om uddannelsen på samme måde, som er

beskrevet for de øvrige offentligt anekendte uddannelser. Hvis en afsluttet

juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelser i Danmark, vil det

indgå i informationen til udenlandske myndigheder og institutioner.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn ad

juniormesterlæreordningen

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at der pålægges skolelederne

et bemærkelsesværdigt ansvar, herunder ansvar for tilrettelæggelsen, bl.a.

hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage

praktikforløbet skal gennemføres, samt godkende og sikre opsyn med

praktikforløbet. Foreningen finder det dog svært at genfinde intentio-

nerne om skolelederens ansvar i ordningen i de foreslåede formuleringer

i loven.

Børnerådet

anfører endvidere, at såfremt en del af elevens undervisning

varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stil-

les høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virk-

somhed og skoleleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal

føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens for-

mål, men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at

dette bl.a. betyder, at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede,

og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves.

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at det bliver afgørende for vel-

lykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres rammer for en god og kon-

tinuerlig dialog mellem skole og virksomhed om, hvordan det går med

eleven og eventuelle udfordringer. Det er i dag på erhvervsuddannelserne

en dialog, der udfordres af fx GDPR-regler.

Danmarks Lærerforening

anfører, at skolen har en central opgave i at få

helheden i et juniormesterlæreforløb til at hænge sammen, herunder

samarbejde, vejledning og opfølgning omkring elevens praktikforløb og

sammenhængen til undervisningen.

Det er foreningens opfattelse, at juniormesterlære skal bygge på praktik-

forløb i virksomheder og ikke på skoleforløb på en erhvervsskole, FGU-in-

stitution eller ungdomsskole. Her er det vigtigt, at kommunen etablerer et

samarbejde med lokale virksomheder, fx gennem en praktikformidling

forankret i den kommunale ungeindsats. Som led i implementeringen bør

der etableres en udbredelse af gode erfaringer på tværs af kommunerne.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) kan godt

være bekymret for implementeringshorisonten af forslaget om juniorme-

sterlære. Foreningens forståelse er, at den skal træde i kraft fra næste

skoleår, men da høringen vedrørende lovprocessen først er i gang nu, og

der dernæst skal laves en bekendtgørelse, som beskriver de nærmere

rammer, er der ikke lang tid for folkeskoler, kommuner, erhvervsskoler,

virksomheder m.fl. til at sætte sig ind i den konkrete udmøntning af ord-

ningen, før den træder i kraft.

mener, at det er afgørende, at skolen får oplysninger og tilbagemel-

dinger om elever, hvor den praktiske del er på en virksomhed, erhvervs-

uddannelse mv., så skolen har mulighed for at følge med i elevernes ud-

vikling.

FGU Danmark

har generelt en opmærksomhed på organiseringen og sa-

marbejdsprocesserne omkring juniormesterlæreordningen mellem folke-

skole, kommune og aftagerinstitution. FGU bemærker, at erfaringerne fra

FGU’s erhvervsgrunduddannelsesspor, hvor 2/3 af forløbet gennemføres

som virksomhedspraktik er, at det er meget ressourcekrævende, både

hvad angår medarbejderressourcer, vejledningsopgaven, administration

og koordinering. Det er vigtigt, at aftagerinstitutionerne har de nødven-

dige ressourcer til, at håndtere juniormesterordningen, så det ikke tager

ressourcer fra skolens andre elever.

FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at der skabes et tæt

samarbejde mellem folkeskolen, kommunen og aftagerinstitutionen om

forløbet, bl.a. for at sikre, at eleven bliver støttet i overgangene mellem

skoleforløb og juniormesterlæren, at aftagerinstitutionerne får viden om

elevens behov og generelt klædes på til at håndtere opgaven mv.

FGU Danmark er bekymret for ressourcetrækket i forbindelse med indgå-

else af overenskomster og tilsyn hermed og opfordrer til, at der arbejdes

for så smidige og nemme arbejdsgange forbundet hermed som muligt.

FGU Danmark bemærker, at det fremgår, at børne- og undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om tilmeldingsfrister, framelding mv.

til juniormesterlæreordningen. FGU Danmark henviser til en opmærksom-

hed på overenskomstreglerne for ansatte i FGU, der indeholder regler om

varsling om de ansattes opgaver.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) bemærker, at der vil være

skoleledere, lærere og kommunalbestyrelser, som skal sikre kvaliteten af

samt organisere juniormesterlærerordningsforløb for 100 elever på én

gang, mens andre vil skulle gøre det samme for én elev. LOS bemærker,

at det derfor kan medføre store administrative opgaver samt en stor ar-

bejdsbyrde for lærere m.fl. LOS anbefaler derfor, at der sikres ressourcer

hertil for at sikre, at dette ikke går ud over kvaliteten og dermed børnene.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen

anbefaler, at der sikres ressourcer til pædagogisk

opsyn med, hvorvidt juniormesterlæreforløbet for den enkelte elev lever

op til kravene i folkeskoleloven, herunder koordinering mellem skole og

praktikvirksomhed.

SMVdanmark

anfører, at juniormesterlære bør afvikles med mindst mu-

ligt bureaukrati for de deltagende virksomheder med henvisning til, at

der er nævnt en række dokumentationskrav. SMVdanmark foreslår, at der

så vidt muligt anvendes stikprøvekontrol og ikke systematiske dokumen-

tationskrav.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er væsentligt, at der

etableres gode samarbejder mellem kommuner, skoler, virksomheder og

uddannelsesinstitutioner, så det sikres, at eleverne får størst muligt glæde

og udbytte af juniormesterlæreordningen. Der etableres en arbejdsgruppe

med erhvervsorganisationer om realiseringen af juniormesterlære, er-

hvervspraktik m.v. Arbejdsgruppen skal medvirke til udvikling af den rette

understøttelse af og kommunikation til virksomhederne og for at under-

støtte videndeling om god praksis på tværs af kommuner og skoler.

Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at spørgsmål om skolens

ansvar for godkendelse af og tilsyn med praktikaftaler med virksomheder er

behandlet i høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6 ovenfor. Spørgsmål om en central

understøttelse af indgåelsen af praktikaftaler og om kravene til elevernes

arbejds- og undervisningsmiljø er behandlet samme sted.

Spørgsmål om indholdet af de overenskomster, der skal indgås mellem

kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner, er behandlet i hørings-

notatets pkt. 2.2.2.1.7 ovenfor.

Det bemærkes generelt, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i fol-

keskolelovens § 9 a, stk. 6, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14,

at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og prakti-

ske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Indholdet af tilsynsfor-

pligtelsen og kommunalbestyrelsens muligheder for at gennemføre tilsynet

er nærmere beskrevet i lovudkastets bemærkninger hertil.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.1.12. Evaluering mv.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) opfordrer til,

at den evaluering af juniormesterlærerordningen, der lægges op til, også

indeholder et afsnit om juniormesterlærerelevernes videre færd i uddan-

nelsessystemet. Herunder at der ses på, hvordan de klarer sig i grundfor-

løbet med hensyn til frafald og faglig trivsel. På den baggrund kan forligs-

kredsen i deres drøftelse af evt. justeringer af ordningen også tage stilling

til, om der bør ske en justering af fagrækken.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

FOA

foreslår, at der kommer en løbende monitorering af, hvilke elever

der vælger juniormesterlæreordning, så den sociale profil kan følges tæt.

FGU Danmark

opfordrer til, at der igangsættes en kommunikationsind-

sats for at udbrede kendskabet til juniormesterlæreordningen, og at ord-

ningen følges og evalueres med henblik på at samle op på erfaringerne.

FGU Danmark opfordrer til, at der igangsættes forsøgsvirksomhed med

ordningen inden ikrafttrædelse, som kan udbredes til folkeskoler, virk-

somheder og aftagerinstitutioner som inspiration.

SMVdanmark

bemærker, at der bør etableres følgeforskning af refor-

mens effekter, herunder effekten af juniormesterlære og konkret effekten

af, at elever i juniormesterlære hhv. samles i dedikerede (nye) klasser hhv.

fortsat går i deres oprindelige klasse.

SMVdanmark opfordrer til, at ministeriet udvikler materiale målrettet virk-

somheder for at sikre udbredelsen af ordningen, herunder oprettelse af

tilstrækkeligt antal juniormesterlære-praktikker i virksomheder.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der gennemføres en eva-

luering af juniormesterlære i udskolingen, når ordningen har virket i tre-fire

skoleår. Børne- og undervisningsministeren vil på baggrund af evaluerin-

gen drøfte eventuelle justeringer af et eller flere elementer af ordningen

med folkeskoleforligskredsen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker herudover, at ministeriet

ikke har hjemmel til at udbyde juniormesterlæreordningen som forsøg,

samt at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at forligs-

kredsen er enig om at forpligte kommunerne til at oprette juniormesterlære

i 8. og 9. klasse.

Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Danmarks Idrætsforbund

(DIF) anbefaler, at der foretages en udvidelse

af idrætsvalgfag, så der tilbydes idrætsvalgfag, som appellerer til elever,

der ikke normalt dyrker idræt, for at øge deres engagement og deltagelse

i fysiske aktiviteter.

Dansk Skoleidræt

glæder sig over, at indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-

9. klasse bl.a. giver skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøt-

ter motion og bevægelse i udskolingen, alt efter hvad der er særlige lo-

kale forudsætninger for. Dansk Skoleidræt vil byde ind med junioridræts-

lederuddannelsen i den sammenhæng og noterer sig med tilfredshed, at

denne er fremhævet i udkastet til aftaleteksten, som ligger forud for selve

lovforslaget. Valgfaget har oplevet stor tilslutning de steder, hvor forenin-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

gen har kørt det, og foreningen har oplevet elever, der har gået til under-

visningen med stor entusiasme for at lære noget, de senere kan bruge i

deres virke som træner, leder eller instruktør i foreningslivet efter skole.

Dansk Skoleidræt byder også gerne ind med andre valgfag, hvor bevæ-

gelse er det centrale element. Det fremhæves, at foreningen har 15

kredse fordelt på hele landet, som giver mulighed for at byde ind med

idrætsaktiviteter mm., der kan passes ind i idrætsundervisningen og i

valgfagsstrukturerne.

Danmarks Lærerforening

anfører, at ambitionen om flere praktiske fag

og større valgfrihed i skolen kun kan lykkes med et samtidigt fokus på

forudsætningerne. Kvalitet i undervisningen kræver, at det er uddannede

lærere, som står for tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen. De

involverede lærere skal tilbydes den fornødne kompetenceudvikling og

efteruddannelse i de specifikke valgfag. Samtidig skal der være økonomi

til at indkøbe undervisningsmidler.

Danmarks Lærerforening finder, at valgfag skal medvirke til at styrke fol-

keskolens samlede undervisning og ske i sammenhæng med elevernes

øvrige undervisning. Valgfag skal derfor udbydes af folkeskolen og ikke

udliciteres til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Danmarks Lærerfor-

ening er af den opfattelse, at det bør være en lokal opgave at sammen-

sætte udbuddet af valgfag i udskolingen, og hvordan valgfagstimerne

kan indgå i den samlede skoledag. Det vil styrke skolernes mulighed for

at udnytte de lokale muligheder og imødekomme elevernes interesser

uden, at skoledagen bliver for lang. Flere praktiske/musiske valgfag kan

ikke alene styrke den praktiske og anvendelsesorienterede dimension i

folkeskolen. Der bør ske en styrkelse af de praktiske/musiske elementer i

alle fagene, på alle klassetrin, jf. kvalitetsprogrammets initiativ om fagfor-

nyelse.

Danmarks Matematiklærerforening

anfører, at det koster at indføre

flere fag i folkeskolen

–

og særligt praktiske fag. Foreningen er derfor be-

kymret over økonomien i ønsket om at indføre flere praktiske fag.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

bemær-

ker, at mulighederne for større valgfrihed og mere praktisk undervisning i

udskolingen har foreningernes særlige bevågenhed. Foreningen anser

disse tiltag for helt afgørende, hvis rekrutteringen til erhvervsuddannel-

serne skal øges med afsæt i, at eleverne i udskolingen har et bedre og

bredere kendskab til indhold og muligheder i de erhvervsrettede uddan-

nelser.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne bakker op

om forslaget om indførelse af yderligere praktiske/musiske valgfag

–

her-

under et lokalt valgfag. Det samme gælder permanentgørelsen af mulig-

hederne for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un-

dervisning. De mener dog, at udbuddet af praktiske/musiske valgfag skal

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

række ud over de specifikt håndværksrettede fag. Det skal sikres, at fag-

rækken også omfatter fag og fagligheder, der retter sig mod udvikling af

de kompetencer, der efterspørges på velfærdsområdet og i dele af ser-

viceerhvervene. Det kalder på et udbud af fag, hvor relationsdannelse og

sociale kompetencer bringes i fokus. I den forbindelse bør det udnyttes,

at erhvervsuddannelserne kan bidrage med flere praksisrettede fag, der

kan indgå i den lokale udbud af valgfag

–

både i folkeskolen og i regi af

ungdomsskole.

Den faglige forening Håndværk & Design

bifalder forslaget om flere

praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen.

DGI

bakker varmt op om, at der indføres et lokalt valgfag, og at det i lov-

udkastet understreges, at det kan være i et lokalt samarbejde med

idrætsforeningerne. DGI bemærker bl.a., at valgfagene netop er lokale og

derfor kan have mange forskellige udtryk alt efter det nærmiljø, valgfa-

gene skal udleves i. Det er dog ifølge DGI afgørende, at der erfaringsop-

samles på tværs af kommuner, og at udviklingen af lokale valgfag følges

tæt, herunder nye former for samarbejde med bl.a. foreningslivet.

DGI mener derudover, at det er rigtigt positivt, at hidtidige forsøg med

mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un-

dervisningstid gøres til en permanent mulighed. DGI mener dog, at det er

helt afgørende, at det i lovforslaget tydeliggøres/præciseres, at en perma-

nentgørelse af muligheden for undervisning i valgfag uden for almindelig

undervisningstid også kan omfatte valgfag i samarbejde med det lokale

foreningsliv. DGI mener, at dette er afgørende for at styrke særligt læ-

ringstilbud, i lighed med det lokale valgfag i undervisningstiden, til børn,

der typisk i dag står uden for foreningsfællesskaberne.

Efterskoleforeningen

bakker op om intentionen med flere praktiske fag

og større valgfrihed i folkeskolens udskoling, som i høj grad allerede er

noget af det, der karakteriserer efterskolerne. Det er positivt, at der ikke

lægges op til yderligere bindinger omkring valgfag på efterskolerne.

FGU Danmark

bemærker, at nye og flere valgfag stiller krav til de fysiske

rammer på folkeskolerne, da mange praktiske fag kræver værkstedsfacili-

teter. FGU institutionerne udbyder 12 forskellige værkstedstyper på

landsplan, som afspejler forskellige erhvervsuddannelsesspor. FGU Dan-

mark bemærker, at der med fordel kan gives mulighed for at etablere lo-

kale samarbejder omkring brug af værkstedsfaciliteter på FGU, erhvervs-

skoler mv. i forbindelse med valgfagsundervisningen i folkeskolen, så ele-

verne oplever undervisning i autentiske værkstedsmiljøer.

FOA

bakker op om forslaget, der sigter mod at sikre en bedre sammen-

hæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og

større valgfrihed til eleven. FOA ser det pædagogiske personale spille en

central rolle i flere praktiske fag i folkeskolen. Pædagogiske assistenter

har fra uddannelsen fået kompetencerne til at udvikle, tilrettelægge og

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

gennemføre differentierede, fagligt velbegrundede aktiviteter med indivi-

det og fællesskabet i centrum. Og flere pædagogmedhjælpere har andre

uddannelser, fx erhvervsuddannelser inden for byggeri og håndværk, som

kvalificerer dem til at undervise i praktiske fag i folkeskolen. FOA ser for-

målet med praktiske fag og praksisfaglighed i folkeskolen som værende

bredere end at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Praksisfaglighed knytter sig også til alle elevers almene dannelse, og det

kan være medvirkende til at sikre, at skolens undervisning passer til flere

elever.

anfører, at de gerne så, at bindingerne på praktiske/musiske valgfag

var blevet afskaffet og erstattet af bedre muligheder for den enkelte skole

til at tilpasse og tone undervisningen i udskolingen med udgangspunkt i

lokale behov og muligheder. Bindingerne begrænser skolernes mulighed

for at skabe den skole, der bedst møder de lokale behov, muligheder og

ønsker, herunder også mulighederne for at skabe mere sammenhæn-

gende udskolinger i form af profillinjer og lignende. KL er optaget af at

fremme en skole med en øget praktisk og varieret undervisning. Den

praktiske/musiske dimension og den varierede undervisning er væsentlig

i alle fag. KL vurderer, at de foreslåede ændringer i de praktiske/musiske

fags placering ikke understøtter kontinuiteten i fagene og fagenes mulig-

hed for at indgå i tværfaglige forløb. Der ligger desuden en opgave i at

sikre undervisere til de praktiske/musiske fag, som har de relevante kom-

petencer, hvilket allerede i dag er en udfordring mange steder. KL ser det

bl.a. derfor som positivt, at erfaringer med forsøgsordningen med under-

visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid er en

del af lovforslaget.

Skole og Forældre

bifalder forslaget om flere praktiske fag og større

valgfrihed i udskolingen, og at teknologiforståelse indføres som en ny

faglighed i folkeskolen. Skole og Forældre finder det dog problematisk, at

lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan elever er stillet

–

ikke mindst i

forhold til prøven i faget, som er afgørende i forhold til at bestå folkesko-

lens afgangseksamen

–

hvis de flytter til en anden skole eller kommune,

som ikke kan tilbyde det valgfag, eleven har valgt. Det bør præciseres.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at lovforslaget introducerer

flere valgfag i folkeskolens udskoling. Det er vigtigt for de frie grundsko-

ler at bevare friheden til at beslutte, om undervisningen på de frie skoler

skal udbydes som valgfag. Der foreslås i lovforslaget et femte obligatorisk

valgfag (teknologiforståelse) i 7./8. klasse i folkeskolen. Det foreslås, at

der suppleres med et påkrævet ”2. praktisk/musisk valgfag” i 8./9. klasse

folkeskolen. De frie grundskoler forventer fortsat kun at skulle tilbyde un-

dervisning, der står mål med ét af de praktiske/musiske valgfag.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen

anfører, at foreningen grundlæggende er imod

den toårige praktiske/musiske valgfagsordning, da valgfag og obligato-

risk er modsætningsfyldt. Foreningen mener derfor ikke, at ordningen

skal udvides med yderligere et fag og heller ikke, at eleverne skal gå til en

obligatorisk prøve i et valgfag. Foreningen mener endvidere, at det bør

være op til skolerne selv at sammensætte udbuddet af valgfag i udskolin-

gen, da det ifølge foreningen vil styrke skolernes mulighed for at udnytte

de lokale muligheder, mindske rekrutteringsudfordringerne, imøde-

komme elevernes interesser og undgå demotivation. Foreningen anfører

videre, at skolerne i den forbindelse kan forpligtes på, at valgfagene tager

afsæt i den eksisterende fagrække og indeholder en praktisk dimension.

SMVdanmark

bemærker, at regeringen og et flertal i Folketinget den 21.

juni 2024 er blevet enig om en iværksætterpakke, der skal styrke iværk-

sætternet i Danmark. SMVdanmark bemærker, at som en del af pakken

skal iværksætterundervisningen i folkeskolen styrkes. SMVdanmark finder,

at det er oplagt at udnytte potentialet i de nye lokale valgfag. SMVdan-

mark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde

med relevante parter arbejder for, at iværksætteri bliver udbredt som en

lokalt valgfag så mange steder som muligt. SMVdanmark giver udtryk for,

at ministeret kan gøre en del ift. at sikre udbredelse af særlige emner som

lokale valgfag, fx ved at udvikle fagmaterialer og orientere om mulighe-

derne samt facilitere samarbejder.

Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

bemærker, at ele-

verne med lovforslaget skal have mulighed for at vælge et ekstra valgfag,

men at de tilsyneladende kun kan vælge mellem teknologiforståelse og

praktiske/musiske fag, hvorefter muligheden for at kunne vælge

tysk/fransk eller spansk som tredje fremmedsprog er forsvundet.

Team Danmark

anfører bl.a., at der i talentidrætsklasser undervises i den

såkaldte ’atletuddannelse’ for at give eleverne et stærkt fundament for

deres videre idrætskarriere, personlige udvikling og trivsel, og at indhol-

det i uddannelsen især relaterer sig til sportspsykologi, skadesforebyg-

gelse, ernæring, fysisk træning, foreningslære og træneruddannelse, samt

at undervisningen ofte er forankret i lokale valgfag og/eller understøt-

tende undervisning. Team Danmark mener, at det er vigtigt for idrætsele-

vernes udvikling, at den nye lovgivning indeholder rum til at udvikle lo-

kale valgfag med udgangspunkt i det beskrevne indhold.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der generelt er opbak-

ning til at styrke den praktiske undervisning i folkeskolen og til at give ele-

verne i udskolingen større valgfrihed, herunder i form af lokale valgfag. Der

er endvidere opbakning til, at det hidtidige forsøg med mulighed for under-

visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid gøres til

en permanent mulighed.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Der er derimod nogen modstand mod at øge det praktiske indhold og valg-

friheden ved at stille krav om, at eleverne vælger mellem et mindre antal

praktiske/musiske valgfag.

Det er bl.a. fremhævet, at begrænsningen af elevernes valgfrihed reducerer

mulighederne for at indrette den samlede undervisning i udskolingen, så

den tones med udgangspunkt i lokale behov og muligheder.

Ministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget afsættes dobbelt så

lang tid til undervisning i valgfag, som der hidtil har været. Det betyder, at

der afsættes dobbelt så mange timer til obligatoriske praktiske/musiske

valgfag i udskolingen, men det betyder også, at der afsættes dobbelt så

mange timer til lokale valgfag i løbet af udskolingen. Dermed vil skolernes

muligheder for at tone undervisningen blive tilsvarende forøget. Herudover

fastholdes skolernes pligt til at tilbyde eleverne yderligere 60 undervisnings-

timer i valgfag, som kan ligge uden for den almindelige skoledag.

Ministeriet er opmærksom på, at placeringen af det 2. praktiske/musiske

valgfag i 8. og 9. klasse vil indebære, at eleverne i det fag, de måtte vælge,

kan opleve at have et slip i progressionen i 7. klasse.

Flere høringssvar peger på mulighederne for at tilrettelægge valgfag med

et andet praktisk/musisk indhold end de fem obligatoriske praktiske/musi-

ske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab og tek-

nologiforståelse), fx forskellige valgfag med idræt, iværksætteri eller inspi-

ration fra erhvervsuddannelserne på velfærdsområdet, eller ved at stille

krav om, at valgfag tager afsæt i den eksisterende fagrække og har et prak-

tisk indhold.

Ministeriet bemærker hertil, at skolerne er velkomne til at udbyde sådanne

fag som lokale valgfag. Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af

lovudkastet, side 87 og 92, om lokale valgfag, at

”Eleverne vil således ikke

blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk

eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes.”

Ministeriet kan herudover oplyse, at det er ministeriets opfattelse, at kravet

om, at undervisningen i frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler mv.

skal stå mål med den undervisning, der almindeligvis gives i folkeskolen,

indebærer, at disse skolers undervisning skal stå mål med mindst ét af de

fremover fem praktiske/musiske valgfag, og

–

hvis skolen er prøveafhol-

dende

–

føre eleverne til prøve i dette fag på 8. klassetrin. Indførelsen af det

2. praktiske/musiske valgfag ændrer ikke ved omfanget af denne forplig-

telse.

Der er fra flere sider rejst spørgsmål om, hvorvidt undervisningen i valgfag

alene bør varetages af folkeskolen, eller om den også skal kunne varetages

af ungdomsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forbere-

dende grunduddannelse.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke in-

deholder ændringer til de gældende regler om, hvor undervisningen i valg-

fag kan gennemføres. Undervisningen vil således som udgangspunkt skulle

gennemføres i folkeskolen, men kan under visse betingelser være fælles for

elever fra flere skoler i ungdomsskolen eller på en institution for erhvervs-

rettet uddannelse. Folkeskolen vil kunne udbyde valgfag i samarbejde med

det lokale foreningsliv efter reglerne om åben skole.

Enkelte høringsparter har stillet sig tvivlende over for hensigtsmæssigheden

af at afholde en obligatorisk prøve i et valgfag.

Ministeriet bemærker hertil, at der ikke ændres ved indholdet af det 1.

praktiske/musiske valgfag, herunder at dette er prøvefag. Det vil således

også være de hidtil gældende regler om fortsættelse af undervisningen og

prøveaflæggelse ved skoleskift, der finder anvendelse.

Derimod følger det af lovforslaget, at der ikke vil skulle aflægges obligato-

risk prøve i elevens 2. praktiske/musiske valgfag. Her vil prøveaflæggelsen

være frivillig for eleven. Ved skoleskift vil det dog vil være de samme ram-

mer for fortsættelse af undervisningen, der finder anvendelse, som for 1.

praktiske/musiske valgfag.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der med aftalen er afsat

midler til finansiering af flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolin-

gen, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler og materialeanskaf-

felser mv. Lovforslaget giver derudover muligheder for lokalt at prioritere

efteruddannelse og kompetenceudvikling af det undervisende personale via

skolens timebank. Ministeriet vil sørge for, at alle indkomne høringssvar,

som adresserer spørgsmålet om teknologiforståelse, oversendes til ekspert-

gruppen for Fagfornyelsen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde.

De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at det ikke er så tydeligt,

hvilken praktisk betydning teknologiforståelse i udvalgte fag har.

Børnerådet

ser positivt på, at der i lovforslaget indføres teknologiforstå-

else som et nyt valgfag, og at det beskrives, hvordan teknologiforståelse

som faglighed skal integreres i udvalgte eksisterende fag som led i arbej-

det med de nye fagplaner. Rådet mener, det er helt afgørende, at børn får

redskaber og viden til at anvende og skabe med digitale teknologier, og

at det derfor er positivt, at teknologiforståelse integreres som en ny fag-

lighed i skolen. Rådet bemærker, at børn og unge bl.a. skal klædes på til

at forstå digitalisering og dynamikker på digitale platforme, at børn skal

dannes til at kunne navigere og tage aktive valg ift. teknologiens indfly-

delse på deres liv og hverdag, samt at børn har brug for voksne, der er di-

gitalt kompetente, hvis de skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

af teknologi og digitale redskaber. Rådet anfører, at det skal skolen un-

derstøtte.

Børns Vilkår

ser overordnet positivt på indførelse af teknologiforståelse

som ny faglighed i folkeskolen. I implementeringen af teknologiforståelse

som ny faglighed i folkeskolen lægger organisationen særligt vægt på, at

undervisningen i faglighed inden for teknologiforståelse og digital dan-

nelse skal være obligatorisk for alle børn og unge for at undgå risikoen

for en stor ulighed i, hvem der kan gennemskue og agere i det digitale,

og hvem der ikke kan, at undervisningen i fagligheden inden for teknolo-

giforståelse og digital dannelse får et tilstrækkeligt omfang og priorite-

ring til, at der er tid til læring i dybden, og at der sættes tidligt ind med

undervisning i teknologiforståelse og digital dannelse, dvs. allerede i ind-

skolingen, da børn debuterer tidligt på sociale medier.

Børns Vilkår er bekymret for, at der bliver for stor forskel på, i hvilket om-

fang børn modtager undervisning i teknologiforståelse, og at fagligheden

ikke bliver løftet tilstrækkeligt for alle børn, når det foreslås at integrere

teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin

samt som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

Ifølge Børns Vilkår er det vigtigt, at der i den løbende fagudvikling i de

eksisterende fag inddrages digital dannelse og teknologiforståelse, og

organisationen er bekymret for, at teknologiforståelse og digital dannelse

som obligatorisk faglighed ikke får nok selvstændig vægt alene gennem

integration i eksisterende fag. Organisationen bemærker hertil, at der kan

være stor forskel på lærernes motivation og kompetencer til at undervise

i fagligheden i konkurrence med de øvrige vigtige formål i fagene. Børns

Vilkår mener derfor, at forslaget om teknologiforståelse integreret i ud-

valgte fag samt som et valgfag i udskolingen bør suppleres med teknolo-

giforståelse som selvstændigt fag.

Børns Vilkår understreger derudover vigtigheden af, at der prioriteres res-

sourcer til et bredt kompetenceløft af det pædagogiske personale inden

for teknologiforståelse og digital dannelse samt et mere omfattende

kompetenceløft af ressourcepersoner med særligt ansvar for fagligheden

inden for teknologiforståelse og digital dannelse på skolerne. Børns Vilkår

bemærker, at det i den sammenhæng er det vigtigt at prioritere digital

myndiggørelse som et kompetenceområde, hvor der er brug for kompe-

tenceløft af lærerne.

Center for Digital Pædagogik

finder det overordnet positivt, at teknolo-

giforståelse præsenteres som faglighed i den danske grundskole, og be-

mærker, at centret er opmærksomt på den komplekse opgave, som fag-

personer i praksis bliver stillet overfor, når der skal undervises i en ny fag-

lighed, som de ikke nødvendigvis føler sig klædt på til. Centret bemærker

endvidere, at de senere års udvikling omkring kunstig intelligens og algo-

ritmisk design alene kalder på en betydelig indsats hos eleverne samt et

stort behov for opkvalificering af underviserne, og dette i en udstrækning,

der ideelt set rækker ud over et valgfags rammer. Centret vurderer, at der

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

i Danmark eksisterer en god tradition for at producere relevante og an-

vendelige undervisningsmaterialer af høj kvalitet, som kan bidrage til at

løfte teknologiforståelsen ud til flere elever i grundskolen, og peger på, at

konsortiet “On

sammen om digital dannelse” har en igangværende ind-

sats, der har til formål at styrke børn og unges digitale dannelse gennem

uddannelsessystemet.

Center for Digital Pædagogik ønsker derudover at gøre opmærksom på

en risiko for digitale A- og B-hold, som der bør tages højde for i imple-

menteringen af teknologiforståelse som faglighed. Det er centrets vurde-

ring, at når teknologiforståelse introduceres som et valgfag frem for et

obligatorisk fag, er der en risiko for, at det vil tiltrække de børn og unge,

der i forvejen har en interesse i digitale medier, fx kodning, eller som i

forvejen er bedst klædt på til at kunne færdes trygt og sikkert online. Når

faget skal vælges til, indebærer det ifølge centret en risiko for, at de børn

og unge, der har mest brug for at blive klædt på til den digitale verdens

muligheder og skyggesider, vil gå glip af den læring, som faget tilbyder,

og ender som digitalt udsatte. Centret anfører bl.a., at hvis teknologifor-

ståelse udelukkende tilbydes som et valgfag, risikerer vi med andre ord at

ende med et digitalt A- og B-hold, der afhænger af, om man som barn el-

ler ung kan få hjælp til teknologi hjemmefra, eller om man har en inte-

resse i det digitale.

Danmarks Lærerforening

finder, at teknologiforståelse bør blive et selv-

stændigt fag for alle elever. Foreningen anfører, at det er et centralt ele-

ment af den almene dannelse som folkeskolen bør give fremtidens med-

borgere i en verden, hvor digitale teknologier fylder mere og mere. Indfø-

relsen af teknologiforståelse som obligatorisk valgfag vil afstedkomme et

stort behov for kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning blandt læ-

rerne. I dag skal læreruddannelserne ansøge om at udbyde undervisning

af kommende lærere i teknologiforståelse. Dette bør selvsagt blive en fast

del af læreruddannelsen. Foreningen anfører desuden, at ministeriet bør

følge udviklingen af kompetencedækningen på samme måde, som man

monitorerer kompetencedækningen i øvrige valgfag

Danmarks Matematiklærerforening

beklager, at tankerne bag teknolo-

giforståelse som ny faglighed i folkeskolen kun har fokus på den digitale

del. Foreningen bemærker således, at teknologiforståelse ikke kun er digi-

tal, men også analog. Derudover finder foreningen, at teknologiforståelse

både skal integreres i alle fag, men også indføres som et selvstændigt fag.

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) anfører, at DA havde fundet det mere

hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse havde fået status som et obliga-

torisk selvstændigt fag i folkeskolen. DA bemærker, at selvom faget alene

indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte toårigt

valgfag i udskolingen, er det alligevel vigtigt at sikre opkvalificering af læ-

rerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt niveau.

DA bemærker videre, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ikke skal risikere at blive nedprioriteret i undervisningen, da det vil være

en grundlæggende del af elevernes fremtidige arbejdsliv.

DA ser frem til at blive inddraget i et fremtidigt arbejde med evaluering af

de beskrevne nye ordninger i samarbejde med alle involverede mhp. lø-

bende justeringer og forbedringer. DA bemærker, at foreningen gerne bi-

drager med yderligere inputs og samarbejde for at sikre, at danske folke-

skoleelever får en skoledag, der både motiverer dem og ruster dem til

fremtidens udfordringer.

Dansk Industri

(DI) bemærker, at det er positivt, at teknologiforståelses-

fagligheden med lovforslaget lægges op til at spille en større rolle i

grundskolen. Dog bemærker DI, at det med forslaget fastlægges, at tek-

nologiforståelse bliver etableret som et valgfag, som eleven kan tilvælge,

hvis dette udbydes på elevens skole.

Dl giver desuden udtryk for, at de er bekymret over, at udviklingen af fag-

lige kompetencer inden for teknologiforståelse går for langsomt, og at

valgfagsmodellen, som forslaget lægger op til, reelt vil risikere at betyde,

at der i højere grad kommer et teknologisk A- og B-hold i den unge ge-

neration. DI peger på, at der samtidig er en risiko for, at valgfaget ikke

udbydes mange steder og særligt på de mindre skoler, hvorfor der her

ikke vil blive foretaget et egentligt løft af disse vigtige kompetencer. DI

understreger, at dette kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks fremti-

dige konkurrenceevne i det teknologiske kapløb samt muligheder for at

finde de stærkeste og mest bæredygtige løsninger på samfundets i sti-

gende grad komplekse udfordringer. DI bemærker derfor, at foreningen

ser et behov for, at der i den kommende tid arbejdes videre henimod, at

teknologiforståelse hurtigst muligt indføres som et selvstændigt, obliga-

torisk fag i folkeskolen.

I forlængelse heraf bemærker DI, at det er afgørende, at der allerede nu

afsættes tilstrækkelige midler til et reelt kompetenceløft ved uddannelse

og efteruddannelse af lærere i denne nye faglighed i folkeskolen. Det er

helt afgørende at sikre et reelt løft af elevers kompetencer i teknologifor-

ståelse gennem kompetente og motiverede undervisere.

Dansk Metal

roser, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således

at eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens

indflydelse på diverse fag. Dansk Metal mener imidlertid også, at (digital)

teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dansk Me-

tal anfører, at dette både skal sikre en god overgang fra grundskole til

ungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at forstå teknologiens

indflydelse samt ikke mindst understøtte den nationale STEM-strategi/na-

turvidenskabsstrategi. Dansk Metal påpeger, at der skal ske den nødven-

dige opkvalificering af lærerne, så der kan undervises på et højt niveau og

sikres prioritering af fagligheden på området

–

fsva. teknologiforståelse

som integreret faglighed i alle fag.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

(DEG-L) roser, at det

foreslås, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således at eleverne

lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indflydelse på

diverse fag. DEG-L mener imidlertid også, at (digital) teknologiforståelse

bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dette skal både sikre en god

overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, give elever et grundlag

for at forstå teknologiens indflydelse, samt ikke mindst understøtte den

nationale STEM-strategi/naturvidenskabsstrategi. Derudover kan navnet

"Teknologiforståelse" være problematisk, hvis det kun dækker digital og

ikke den analog teknologiforståelse. På HTX har man nemlig faget "Tek-

nologi," som omfatter analog, men ikke digital teknologiforståelse. Hvis

faget i folkeskolen skal hedde Teknologiforståelse, er det DEG-L’s

hold-

ning, at læreplanen bør inkludere begge aspekter. Alternativt kan man

overveje et andet navn, hvis fokus kun er på digital teknologiforståelse.

Danske Gymnasier

bemærker, at udviklingen har accelereret behovet for,

at børn og unge klædes på til at navigere i teknologiens muligheder og

udfordringer, og at uddannelsessystemet har en helt særlig rolle i at sikre,

at børn og unge og samfundet som helhed kan forholde sig kritisk og re-

flekteret til teknologien. Derfor vurderer foreningen, at det ikke er til-

strækkeligt at lade teknologiforståelse være et valgfag i folkeskolen. Da

det er kompetencer, alle har brug for, bør det være et obligatorisk fag, så

ansvaret for at opnå disse kompetencer ikke bliver lagt hos den enkelte

elev eller bliver begrænset af, om valgfaget udbydes lokalt på skolen.

Danske Gymnasier mener, at der er behov for et tilsvarende, obligatorisk

fag i gymnasiet. Foreningen har derfor sammen med 20 stx-skoler netop

ansøgt børne- og undervisningsministeren om at godkende et forsøg

med digital teknologiforståelse som nyt fag på stx fra skoleåret 2025/26.

Selv om Danske Gymnasier gerne ser digital teknologiforståelse som et

nyt, obligatorisk fag på stx, er det vigtigt, at Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet i mellemtiden har øje for at sikre sammenhæng og faglig pro-

gression mellem det nye fag i folkeskolen og informatik C, der er beslæg-

tet, men dog udtryk for en mere snæver faglighed.

Danske Professionshøjskoler

ser en særlig udfordring ved Teknologifor-

ståelse som ny faglighed i folkeskolen, når lærere kan undervise i både

fag og ind i udvalgte fag uden at have kompetencer hertil. Danske Profes-

sionshøjskoler vurderer derfor, at der med indførelsen af Teknologiforstå-

else som ny faglighed i folkeskolen vil være et stort behov for at udvikle

faget på læreruddannelsen for at opbygge kapacitet blandt nye lærere til

at varetage undervisning i teknologiforståelse, hvilket bør foregå i tæt

samarbejde med kompetence- og fagudvikling på skolerne.

Danske Skoleelever

bemærker, at teknologiforståelse som ny faglighed

er vigtigt, hvis elevers generelle livskompetencer skal styrkes. Dog proble-

matiserer de, at faget kun indføres som valgfag, idet de er bekymrede for

et digitalt A- og B-hold, hvor nogle elever får værktøjer til at begå sig di-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

gitalt, mens andre overlades til sig selv på platforme, hvor både konstruk-

tive meningsfulde fællesskaber og digitale krænkelser kan opleves af ele-

ver.

Bekymringen består i, at det kan ses i de forsøgsordninger, der har været

med teknologiforståelse i skolerne, at det primært er drenge, der vælger

faget til. Dermed er der et behov for obligatorisk teknologiforståelse for

alle elever, hvis den digitale udviklings konsekvenser for børn og unge

skal tøjles i tide. Her er elevernes erfaring fra praksis, at et valgfag ikke er

nok.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

støtter

forslaget om at teknologiforståelse integreres i en række fag fra 1. til 9.

klasse. Med en stadigt tidligere eksponering til digitale teknologier og

medier er det helt afgørende, at eleverne også får mulighed for at tilegne

sig, evner til kritisk at vurdere, vælge og anvende teknologierne. De ser

gerne, at begrebet digital dannelse også introduceres som et obligatorisk

element i denne faglighed, så fagligheden ikke alene er bliver færdig-

hedspræget.

Dansklærerforeningen

mener, at det er ærgerligt, at teknologiforståelse

ikke indføres som et selvstændigt fag, idet man i så fald ifølge foreningen

samtidig var blevet nødt til at sikre, at der ville følge efteruddannelse og

kompetenceudvikling med. Foreningen anser det desuden som en udfor-

dring, at teknologiforståelse skal integreres i andre fag, fordi faget ifølge

foreningen på den måde bliver ujævnt og personbåret. Foreningen anfø-

rer desuden bl.a., at det er vigtigt, at der følger kompetenceudvikling

med, og at det ikke bliver en konceptløsning uden sans for danskunder-

visning, elever og lærerliv. Foreningen havde gerne set, at det havde væ-

ret muligt at udfolde teknologiforståelse som et tværfagligt fag, men an-

fører, at dette bliver vanskeligt, når teknologiforståelse skal integreres i

eksisterende fag, der allerede er belastede af stoftrængsel.

Den faglige forening Håndværk og Design

bifalder forslaget om tekno-

logiforståelse som valgfag.

Digitaliseringsstyrelsen

bemærker, at fsva. initiativet om at integrere

teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag samt at udbyde faget som

et toårigt valgfag i folkeskolen gør de opmærksom på, at ministeriet kan

lade sig inspirere af eksisterende værktøjer og undervisningsmateriale til

faget, herunder digitalstart.dk.

Efterskoleforeningen

bakker op om det øgede fokus på teknologiforstå-

else og bidrager gerne med erfaringer i det videre arbejde. Det bør præ-

ciseres, at efterskolerne fortsat alene skal stå mål med (og evt. føre til

prøve) i et af de fremover 5 obligatoriske fag.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen af Frie Fagskoler

finder det glædeligt, at teknologiforståelse

kan komme på skoleskemaet og havde gerne set, at teknologiforståelse

bliver et obligatorisk fag for alle elever.

Geografforbundet

har forståelse for, at modellen med at integrere tek-

nologiforståelse giver nogle udfordringer for lærerne i de enkelte fag, og

derfor stiller foreningen sig gerne til rådighed med ideer til, hvordan geo-

grafi kan integrere teknologiforståelse med henblik på at kvalificere læ-

rerne til at kunne understøtte eleverne i at anvende, forstå og kritisk vur-

dere den teknologi, de møder og bruger i faget. Teknologiforståelse som

valgfag finder foreningen uheldigt i den foreslåede form, idet denne mo-

del for det første ikke har været afprøvet i forbindelse med forsøg, og for

det andet harmonerer det ikke med ønsket om færre prøver at afslutte

det med en sådan. Indholdet i valgfaget teknologiforståelse er reduceret

til to kompetenceområder, design og programmering, og det retter sig

mod arbejdet med digitale produkter. Foreningen foreslår derfor, at fa-

gets navn ændres til digital forståelse e.l., da det i højere grad signalerer,

hvad faget drejer sig om.

er positiv over, at teknologiforståelse indføres som valgfag og integre-

res i udvalgte fag. KL mener fortsat, at der bør være et selvstændig obli-

gatorisk fag, så alle børn og unge

–

uanset baggrund og interesser

–

får

grundlæggende kompetencer inden for teknologiforståelse. KL gør der-

udover opmærksom på nødvendigheden af kapacitetsopbygning i for-

hold til kompetenceudvikling af lærerne, så der ikke kommer store for-

skelle på tværs af landet. Det forudsætter investeringer i forskning, og læ-

rere og undervisere skal uddannes og efteruddannes. Der er ikke afsat

midler til denne kapacitetsopbygning og udvikling af en teknologiforstå-

elsesfaglighed i aftalen.

Lærerstuderendes Landskreds

mener, at det er positivt, at teknologifor-

ståelse bliver en del af folkeskolen, men at det er for uambitiøst kun at

indføre det som valgfag, da det er en afgørende del af dannelsesopgaven

i det 21. århundrede, og da alle elever bør stifte bekendtskab med faget.

Lærerstuderendes Landskreds er samtidig bekymrede for, at oprettelsen

af faget som valgfag kan betyde en skæv kønsfordeling og opfordrer til

en opmærksomhed herpå. Lærerstuderendes Landskreds appellerer der-

for til, at teknologiforståelse indføres som et selvstændigt fag på sigt.

Lærerstuderendes Landskreds tilkendegiver herudover, at et nyt fag og en

ny faglighed i fagene kræver de rette kompetencer hos lærerne, og at

teknologiforståelse således skal være et fag på læreruddannelser i hele

Danmark. Konkret bør det ifølge Lærerstuderendes Landskreds indføres

som et valgfag svarende til 2,5 ECTS-point samt et undervisningsfag sva-

rende til 35 ECTS-point på alle landets læreruddannelser for derved at

sikre kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse både som fag

og integreret i fagene i folkeskolen.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Medierådet for Børn og Unge

ser positivt på, at teknologiforståelsesfa-

get får en central rolle i folkeskolens ærinde, hvor børn og unge klædes

på til at forstå betydningen af digitale teknologier for hverdagen og sam-

fundet, og at de samtidig får viden og kompetencer til at udvikle og an-

vende disse. Medierådet mener dog samtidig, at alle børn og unge har ret

til at modtage og deltage i undervisning i teknologiforståelse, og det er

medierådets vurdering, at det ikke vil opfylde behovet tilstrækkeligt, hvis

fagligheden blot integreres i eksisterende fag på udvalgte klassetrin og

udelukkende udbydes som selvstændigt valgfag i udskolingen, da dette

kun vil uddanne en begrænset andel af danske børn og unge. Efter Me-

dierådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse

implementeres som et selvstændigt obligatorisk fag på alle klassetrin,

hvilket vil sikre kontinuerlig viden og læring om digitale teknologier samt

sikre alle elever de bedste muligheder for at deltage i samfundet.

Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at man i udviklingen af teknolo-

giforståelse som faglighed, herunder de fire kompetenceområder, har fo-

kus på balancen mellem teoretiske og praktiske elementer i faget, og at

der indtænkes et fokus på forskellige facetter af digital dannelse. Medie-

rådet anfører bl.a., at emner som digitale fællesskaber, balance med digi-

tale medier og digitale krænkelser er vigtige for børn og unges forståelse

af digitale teknologier, og at disse emner derfor også bør indtænkes i

teknologiforstående som faglighed. Medierådet vil gerne bidrage med vi-

den og erfaringer til udviklingen af fagligheden, herunder også til en

eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse, som er ble-

vet udformet i projektet ’On’, der er udviklet af konsortiet ”Sammen om

digital dannelse” bestående af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet,

Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik. Medierådet gør derudover

opmærksom på, at fagpersoner spiller en afgørende rolle i at sikre en

kvalitetsfuld implementering af teknologiforståelsesfaget i folkeskolens

praksis, og at det derfor er essentielt, at de har de nødvendige kompeten-

cer og rammer for at varetage opgaven. Disse elementer, mener Medierå-

det, sikres bedst gennem adgang til kontinuerlig opkvalificering, lettil-

gængelige undervisningsressourcer og tilstrækkelig forberedelsestid. Me-

dierådet stiller sig til rådighed for at dele viden og erfaringer angående

opkvalificering af fagpersoner og udvikling af didaktiske prototyper, som

er formuleret i øjenhøjde med den tænkte bruger.

Red Barnet

bakker op om, at teknologiforståelse bliver en ny faglighed i

folkeskolen i lyset af, at man i den politiske aftale valgte ikke at gøre tek-

nologiforståelsesfaget obligatorisk for landets folkeskoleelever, som Red

Barnet, Danske Skoleelever m.fl. tidligere har anbefalet. Det er væsentligt,

at det sikres, at alle børn kontinuerligt får viden og handlekompetencer til

at begå sig i en digitaliseret hverdag. Red Barnet anbefaler derfor, at tek-

nologiforståelse integreres i fagene på alle klassetrin i grundskolen, og at

faget integreres i en lang række fag. Udover dansk og matematik kan tek-

nologiforståelse fx integreres i fag som natur/teknologi, kristendoms-

kundskab, historie, samfundsfag, biologi, idræt og billedkunst. Derudover

vil det være særdeles relevant at integrere faget i emnet sundheds- og

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

seksualundervisning og familiekundskab. Red Barnet anbefaler, at tekno-

logiforståelsesfaget formuleres bredere, end det er tilfældet i formålsbe-

skrivelsen og kompetencemålene for forsøgsfaget fra 2018-2021. Konkret

anbefaler Red Barnet, at der i faget indskrives emner og vinkler, der har

betydning for børn og unges trivsel. Det gælder bl.a. emner som digital

mobning, demokratisk deltagelse, digitale fællesskaber, selvfremstillinger,

beskyttelse af privatliv, digitale krænkelser, sammenligningskultur, søvn

og hensigtsmæssige mobilvaner.

Red Barnet vil i den forbindelse henvise til projektet

’On’,

hvor Red Barnet,

Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår og Center for Digital Pædago-

gik sammen har udformet syv principper for digital dannelse. Princip-

perne kan med fordel anvendes i udviklingen af teknologiforståelsesfaget.

Red Barnet står til rådighed i udviklingen af fagligheden, herunder også til

en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse. Red Bar-

net anser det som helt afgørende, at det sikres, at lærere og andre rele-

vante fagpersoner i folkeskolen uddannes og løbende efteruddannes i at

undervise i faget. Red Barnet står til rådighed for at bidrage til udviklin-

gen af opkvalificeringsforløb til fagpersoner.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU) an-

fører, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi er en grundlæg-

gende del af elevernes fremtid og arbejdsliv, og at når teknologiforståelse

alene indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte to-

årigt valgfag i udskolingen, er det derfor også vigtigt at sikre opkvalifice-

ring af lærerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt

niveau.

Skole og Forældre

er enig i, at teknologiforståelse skal integreres i ud-

valgte eksisterende fag og bakker også op om, at det udbydes som et nyt

femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen. I forhold til valgfaget udtryk-

ker foreningen bekymring for situationen for elever, som skal til prøve i

valgfaget, men i perioden med valgfaget flytter til en skole eller en kom-

mune, som ikke udbyder det fag, eleven har valgt.

Skolelederforeningen

bakker op om, at teknologiforståelse skal ind som

faglighed i folkeskolen, enten som et fag og/eller integration i eksiste-

rende fag, så børn og unge klædes på til at begå sig i et digitaliseret sam-

fund. Foreningen mener, at teknologiforståelse skal udvikles som en

grundfaglighed til folkeskolen samt indgå som faglighed på læreruddan-

nelsen. Foreningen bemærker samtidig, at der er et presserende behov

for efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse

i folkeskolen ift. at kunne gennemføre undervisning i teknologiforståelse.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at teknologifor-

ståelse bør være et obligatorisk fag og ikke kun tilbydes som valgfag.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

UNICEF Danmark

finder forslaget positivt. UNICEF Danmarks anbefaler,

at udviklingen af teknologiforståelsesfagligheden baseres på et rettig-

hedsbaseret børnesyn, hvor der især er fokus på Børnekonventionens

grundlæggende principper: Ikke-diskrimination (artikel 2), barnets bedste

(artikel 3), barnets udvikling (artikel 6) og inddragelse (artikel 12). UNICEF

Danmark anbefaler også, at formålsbeskrivelsen udvides og omfatter en

mere bred og samfunds- og trivselsorienteret tilgang til teknologiforstå-

elsesbegrebet med særligt fokus på de særlige rettighedsmæssige udfor-

dringer, der især har betydning for børn og unges sundhed. UNICEF Dan-

mark anbefaler endvidere, at opmærksomheden øges på at involvere bør-

nene selv i identifikation af emner, samt at der sikres løbende efteruddan-

nelse af fagpersoner og undervisere i identifikation og håndtering af

presserende digitale udfordringer. Endelig anbefaler UNICEF, at måden

hvorpå faget teknologiforståelse integreres i fagene, baseres på en bred

forståelse af digital dannelse, der vægter digital myndiggørelse højt, samt

tager hensyn til alder, modenhed, udvikling og voksende evner og ret til

selvbestemmelse og kritisk informationssøgning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der generelt er stor op-

bakning til at indføre teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen.

Der er dog en række høringsparter, som efterlyser, at teknologiforståelse

bliver et selvstændigt, obligatorisk fag på alle klassetrin.

Mange høringsparter fremhæver i denne forbindelse, at der er risiko for, at

eleverne deles i et digitalt A- og B-hold, når det kun udbydes som valgfag.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den

politiske aftale, at teknologiforståelse både integreres i udvalgte eksiste-

rende fag i 1. til 9. klasse og udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/mu-

sisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Alle elever vil således skulle

modtage undervisning i teknologiforståelse. Og for elever med en særlig in-

teresse vil der herudover blive mulighed for at vælge faget som valgfag,

hvis skolen udbyder faget.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for, at flere høringsparter har

gjort sig overvejelser om, hvad indholdet af og målene for fagligheden skal

være.

Ministeriet henviser i denne forbindelse til, at teknologiforståelse

–

både

som integreret element i udvalgte eksisterende fag og som valgfag

–

først

vil skulle implementeres fra skoleåret 2027/28. Aktuelt afventer ministeriet

således at modtage anbefalingerne fra ekspertgruppen, der er nedsat i regi

af Fagfornyelsen, som skal udarbejde et konkret oplæg til, i hvilke fag og på

hvilke klassetrin teknologiforståelse skal integreres. Fagfornyelsen omfatter

også den kommende læreplan for undervisningen i valgfaget i teknologi-

forståelse. Ministeriet vil sikre, at de mange forslag indgår i arbejdet.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeriet er enig i vigtigheden af at sikre, at det undervisende personale

har de fornødne kompetencer til at varetage undervisningen i teknologifor-

ståelse. Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at undervisningen i det

obligatoriske praktiske/musiske valgfag i teknologiforståelse vil blive om-

fattet af kravet om fuld kompetencedækning. Ministeriet vil gå i dialog med

Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har ressort på læreruddannel-

sen, om betydningen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

ift. det undervisende personales kompetencer til at undervise i fagligheden.

Ministeriet gør opmærksom på, at der med lovforslaget gives muligheder

for lokalt at prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling af det un-

dervisende personale via skolens timebank.

Spørgsmålet om fortsættelse af undervisningen i praktiske/musiske valgfag

og prøveaflæggelse ved skoleskift er behandlet i høringsnotatets pkt.

2.2.2.2.

De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.2.2.4. Ny timetalsfordeling

Danmarks Lærerforening

ønsker, at kravene til, hvor mange timer de

enkelte fag skal fylde, erstattes af vejledende timetal for henholdsvis den

humanistiske, naturfaglige og praktiske/musiske blok. I den forbindelse

bør der tilstræbes en balance i timetallet til henholdsvis den humanistiske,

naturfaglige og praktiske/musiske fagblok igennem hele skoleforløbet.

Det anføres således, at den centrale styring af, hvor mange timer de en-

kelte fag skal fylde på de forskellige klassetrin, spænder ben for skolernes

mulighed for at tilrettelægge skoledagen fleksibelt med afsæt i elevernes

motivation, pædagogiske overvejelser og lokale forhold.

I forbindelse med realiseringen af aftalen finder foreningen, at det bør ty-

deliggøres i kommunikationen til skolerne, at der er tale om vejledende

timetal, og hvilke muligheder dette giver lokalt. Antallet af vejledende ti-

mer skal afhænge af ambitionerne for, hvad eleverne skal nå igennem i

løbet af deres skolegang. Derfor opfordres der til, at der sker en drøftelse

af det samlede timetal igen i forbindelse med fagfornyelsen.

Dansklærerforeningen

mener, at det er en uambitiøs timetalsfordeling,

fordi der rykkes rundt på de små fags timer og tages timer fra ét valgfag

for et give dem til et andet valgfag. Foreningen mener, at det er på tide,

at der kigges på de store fag, dansk og matematik, så man ikke i sin iver

efter at komme flere fagligheder eller obligatoriske emner ind i de to fag

ender med at udvande dem. Foreningen synes derimod, det er glædeligt,

at der skal være mulighed for flere valgfag i udskolingen, men bemærker

samtidig, at det er underligt, at der tages timer fra idrætsundervisningen i

udskolingen set i lyset af dagsordenen om mere praktisk undervisning for

de ældste.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Digitaliseringsstyrelsen

finder det positivt, at der med initiativet om ny

timetalsfordeling

–

i overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre

automatisk sagsbehandling

–

anvendes objektive kriterier i udarbejdelsen

af den nye timetalsmodel. Ministeriet kan hertil overveje at beskrive, hvor-

dan udvekslingen af oplysningerne vedrørende overholdelsen af mini-

mumstimetal mellem skoler og myndighed påtænkes understøttet digi-

talt, jf. princip #4 om sammenhæng på tværs.

noterer sig, at der med lovforslaget sker en reducering af skoledagens

længde i indskolingen og på mellemtrinnet ved at reducere antallet af

fagtimer og dermed også antallet af de skift, de yngste elever møder i lø-

bet af deres skoledag. KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og

som led i frisættelsesdagsordenen havde lempet de nuværende timetals-

bindinger for de enkelte fag og erstattet dem med vejledende timetal for

hver af de tre fagblokke og i stedet indført bindende årlige minimums-

timetal samlet set for fagblokken. KL havde ligeledes ønsket, at der med

lovforslaget var sket en lempelse af reglerne for indberetning af timetal.

KL konstaterer i øvrigt, at indfasningen af nye timetal for fag og valgfag er

kompleks og opfordrer til god vejledning til skolerne om ikrafttrædelse.

Skolelederforeningen

har forståelse for, at der ændres i den vejledende

timefordelingsplan som følge af politiske interesser og mærkesager.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at både Danmarks Lærer-

forening og KL argumenterer for en timetalsmodel, hvor fokus er på forde-

lingen af undervisningstimer mellem de tre fagblokke, og ikke på enkelte

fag.

Ministeriet bemærker hertil, at det med aftalen er valgt at opretholde en

timetalsmodel, hvor timetallene fastsættes for de enkelte fag, men hvor de

fleste af disse timetal er vejledende og derfor kan indgå i en lokal afvejning

af, hvordan vægtningen mellem fagene mest hensigtsmæssigt foretages i

lyset af lokale ønsker, behov og muligheder, herunder også på tværs af de

tre fagblokke.

KL rejser endvidere spørgsmålet om indberetning af timetal. Børne- og Un-

dervisningsministeriet bemærker hertil, at der ikke med aftalen om folke-

skolens kvalitetsprogram er taget stilling til en reduktion af det statslige til-

syn med timetallene.

Det fremgår dog af aftale om kommunernes økonomi for 2025, at det som

led i det flerårige samarbejdsprogram er udarbejdet en oversigt over for-

enklingsforslag, som der er enighed mellem regeringen og KL om at gen-

nemføre, i aftalens bilag 2. Heri indgår bl.a. en forenkling af grundskoleind-

beretningen (97), hvori indgår, at det undersøges, om det lovbestemte time-

talstilsyn kan afvikles, og om indberetningen kan afskaffes helt eller delvist.

Lovforslaget er derfor ændret, således at det fremgår, at der ikke fremover

skal gennemføres et lovbestemt timetalstilsyn med skolernes planlagte

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

timetal. Herved vil det statslige tilsyn med kommunernes indberetninger af

planlagte timetal ikke længere være lovfæstet. Det bemærkes dog, at

Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en

generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for mini-

steriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overhol-

des, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn). Børne- og Under-

visningsministeriet vil derfor fortsat have behov for at modtage oplysninger

fra kommuner og skoler om omfanget af undervisningen, som kan danne

grundlag herfor, og som tager hensyn til at begrænse de administrative

byrder, der er forbundet med indsamlingen af oplysningerne.

Ministeriet er enig med KL i, at indfasningen af nye timetal for fag og valg-

fag er meget kompleks. Ministeriet agter derfor at offentliggøre timetalso-

versigter for samtlige skoleår i overgangsperioden, ligesom der blev gjort på

hjemmesiden

https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-over-

gange/timetal

i forlængelse af den seneste ændring af timetallene i 2019.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Billedkunstnernes Forbund

mener, at fjernelse af billedkunst i 1. klasse

er en helt forkert vej at gå og anfører, at forslaget rimer meget dårligt

med at ville styrke børns dannelse og sænke deres skærmforbrug. Faget

billedkunst er ifølge forbundet et helt centralt dannelsesfag med mange

muligheder for fordybelse, for dybere erfaring med at koble sanser og

sind, og for tværfaglige samarbejder, og forbundet mener derfor, at faget

skal styrkes både kvalitativt og timemæssigt ikke bare i folkeskolen, men

også i læreruddannelsen.

Forbundet mener, at det er vigtigt at prioritere og opretholde billedkunst-

undervisning som en integreret del af børns uddannelse, og bemærker, at

undervisningen i billedkunst giver børn mulighed for at udforske deres

kreativitet og udtrykke sig selv og har positive indvirkninger på læringen i

andre fag. Ifølge forbundet vil man, hvis man fratager 1. klasse-eleverne

for et års billedkunstundervisning og bryder den kontinuerlige læring i fa-

get fra børnehave, børnehaveklassen og videre i skolen, risikere en nega-

tiv indvirkning på både børnenes kreative udvikling og deres generelle

engagement i skolen, ikke bare i 1. klasse, men også senere. Forbundet vil

dog samtidig rose forslaget om, at elever i udskolingen nu får mulighed

for at tage billedkunst som valgfag.

Børnerådet

er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti-

ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt

natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin-

der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag.

Danmarks Billedkunstlærere

kvitterer for, at der er prioriteret et øget

timetale til de praktiske/musiske fag i udskolingen samt afsat økonomiske

ressourcer til faglokaler mv. Foreningen finder i modsætning hertil ikke, at

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

billedkunst skal fjernes i 1. klasse, fordi de fagligheder, som billedkunst

repræsenterer, og som faget giver eleverne kompetencer i, er nødvendige

at udvikle helt fra bh. kl. uden huller i progressionen. Foreningen anfører i

den forbindelse bl.a., at det lyder hult, når man taler om øget praktiskfag-

lighed og booster de praktiske/musiske fag i udskolingen, hvis man sam-

tidig fratager eleverne i 1. klasse et af de få praktiske fag, de har. Den bil-

ledfaglige værktøjskasse er vigtig og nyttig for at kunne arbejde praktisk-

fagligt i andre fag. Foreningen understreger, at det ikke er et sagligt argu-

ment at afskaffe billedkunst, fordi det ”ikke kan betale sig”, når faget kun

er en time. Foreningen anbefaler derfor på det kraftigste, at forligskred-

sen genovervejer afskaffelsen af billedkunst i 1. klasse.

Danmark Billedkunstlærerforening, kreds 3 Østjylland

mener, at det er

uhensigtsmæssigt, at man afskaffer billedkunst på 1. årgang, da billed-

kunst i 1. klasse tilbyder alle børn et billedsprog frem for ensidigt fokus

på skriftsproget i dansk. Det er ikke alle børn, som kan læse og skrive i 1.

klasse, hvorfor billedsproget giver alle børn mulighed for at kunne ud-

trykke sig igennem et praktisk billedskabende arbejde. Foreningen mener

også, at billedkunst har fået en større vægt i den praksisfaglighed, som

vægtes i udskolingen i den nye lovgivning, hvorfor det virker uhensigts-

mæssigt at fjerne praksisfagligheden fra børns skolestart. Billedkunst bør

have et kontinuerligt forløb i folkeskolen på linje med de øvrige prakti-

ske/musiske fag som idræt og musik, der stadig bevarer deres timetal på

1. årgang.

Foreningen tilkendegiver, at billedkunst betyder meget for børns motiva-

tion for at lære, hvilket de som erfarne billedkunstlærere har oplevet, at

mange børn har for billedkunst i 1. klasse. Faget spiller derfor en stor rolle

i børns lyst til at lære og dermed for generel trivsel i skoledagen. Dertil

kommer, at billedkunst har en stor betydning for børn og unges mulighe-

der for at kunne aflæse og forstå de sociale mediers brug af billedsprog

både ved det billedskabende med fagets udtryksformer, såvel som at

kunne arbejde med billedanalyse og billedkommunikation.

Danmarks Lærerforening

finder, at det er godt med en styrkelse af de

praktiske/musiske fag i udskolingen.

Danmarks Matematiklærerforening

er bekymrede over reduktionen af

timetallet i billedkunst i 1. klasse, da faget er med til at give mulighed for

at udtrykke sig på en kreativ og engageret måde i en ellers akademiseret

folkeskole.

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) finder det problematisk, at 30 timer

fra faget håndværk og design flyttes til et senere valgfag. DA bemærker,

at risikoen er, at valget ikke falder på noget praktisk, hvilket ikke under-

bygger intentionerne om mere praksisfaglighed i folkeskolen.

Dansklærerforeningen

mener, at billedkunst i 1. klasse skal bevares, og

at det er svært at forstå, at man netop vælger at fjerne dette praktiske fag

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

samtidig med en skoledagsorden om mere praksisfaglighed, mindre

skærm og bedre trivsel. Foreningen anfører bl.a., at børn har brug for

mere end det talte og skrevne sprog, og at der ikke er noget tvivl om, at

bevaring af billedkunst styrker fagligheden i dansk og andre boglige

sprog.

Den faglige forening Håndværk og Design

bemærker, at det er klart, at

en reduktion af skoledagens længde nødvendigvis må medføre ændrin-

ger af timefordelingen for nogle fag. Da der fjernes en lektion i billed-

kunst på 1. klassetrin og en lektion i håndværk og design på 4. klassetrin,

bliver mængden af praktiske/musiske fag i indskolingen og på mel-

lemtrinnet mindre, og det strider mod intentionerne i “Kvalitetsprogram

for folkeskolen”.

Det er på indskolings- og mellemtrinnet, at elevernes le-

gende tilgang til læring er størst. Der bør skæres ligeligt i de tre fag-

blokke: Humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag.

er positiv over for, at der generelt sker en styrkelse af den prakti-

ske/musiske dimension, men konstaterer, at der i indskolingen og på mel-

lemtrinnet sker en reduktion i timetallet i de praktiske/musiske fag.

Skole og Forældre

støtter intentionen om at undgå, at skoledagen bliver

for lang, men er ikke enig i den prioritering, der ligger bag ændringerne i

timetalsmodellen. Forslaget om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin er

meget uheldigt. Det er positivt, at lovforslaget vil gøre det muligt for ele-

ver i udskolingen at vælge billedkunst som valgfag, men samlet set en

dårlig handel at afskaffe faget i 1. klasse, hvor det bryder kontinuiteten i

læringen fra børnehave, børnehaveklasse og videre i skolen. Forligskred-

sen kunne overveje i stedet at tage de 30 timer på 1. klassetrin fra det

meget store minimumstimetal i dansk.

Skolelederforeningen

bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op

til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke

harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og

teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere

praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag-

fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene.

Angela Juhlin

bemærker, at det at afskaffe billedkunst i 1. klasse er at

skyde sig selv i foden som samfund, da samfundet trænger til flere krea-

tive hjerner. Hun anfører, at det ikke er det samme at sidde og tegne i en

dansktime, som det er at udfolde sig kreativt i en eller flere billedkunstti-

mer.

Henrik Bjørnemose Andersen

mener, at forslaget om udskydelse af un-

dervisningen i billedkunst til 2. klasse er ubegribeligt og peger bl.a. på, at

der allerede er arbejdet målrettet med børnenes billedsproglige udvikling

i daginstitutioner og op i børnehaveklassen, hvilket der arbejdes målrettet

videre med i billedkunstfaget, som ikke bør sættes på pause indtil 2.

klasse, men besvares i 1. klasse og i et ubrudt forløb fremadrettet. Henrik

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Bjørnemose Andersen anfører bl.a. også, at ved at fratage skolerne den

dannelse, det er at forlade et klasselokale for at gå i et værksted eller et

andet læringsrum, er uundværlig, og at skiftet af læringsrum er en del af

fundamentet for at gå i skole, hvis man gerne vil have en mere praktisk

skole, hvor læringsrummet skal udvides til at være et praksisfagligt læ-

ringsrum. Henrik Bjørnemose Andersen peger desuden på, at billedkunst-

lokalet bl.a. rummer et indblik i, hvordan materialer skal behandles sikker-

hedsmæssig forsvarligt og giver plads til udfoldelser, der ikke lader sig

gøre i et klasselokale eller andre steder, og hvor børnene dannes gennem

at eksperimentere.

Københavns Tegnelærerforening

giver udtryk for bekymring over for-

slaget om at fjerne billedkunst på 1. klassetrin i folkeskolen og foreslår, at

billedkunst bevares på skemaet fra 1. til 9. klasse, og at faget fortsat har

mindst en lektion om ugen i 1. klasse. Dette vil sikre en kontinuerlig ud-

vikling af elevernes kreative og æstetiske kompetencer fra starten af de-

res skoleforløb.

Københavns Tegnelærerforening anfører bl.a., at ifølge Statens Kunstfond

og andre autoritative kilder fremmer kunstnerisk udfoldelse sociale og

emotionelle færdigheder, som er essentielle for børns overordnede ud-

vikling. Derudover bemærker de, at den kreative sektor er en væsentlig

og voksende del af vores økonomi, der bidrager til innovation og velfærd.

Tidlig eksponering for billedkunst sikrer en fremtid med kreative tænkere

og problemløsere, der kan bidrage positivt til samfundet.

Københavns Tegnelærerforening bemærker også, at hvis der fratages 1.

klasse eleverne et års billedkunstundervisning, og man dermed bryder

den kontinuerlige læring i faget, risikerer man at få en negativ indvirkning

på både børnenes kreative udvikling og deres generelle engagement i

skolen.

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for

børn, unge og billedkunst

er uenig i at afskaffe faget billedkunst i 1.

klasse, og henviser bl.a. til, at faget billedkunst har sin egen ret, og at det i

en verden fuld af billeder er vigtigt at kunne forstå det visuelle sprog og

selv at kunne udtrykke sig. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst anfører, at børn i 1.

klasse er meget åbne for at lære billedsproget, og de tilegner sig allerede

i den alder mange færdigheder, som man kan bygge videre på i de få år,

faget er obligatorisk.

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn,

unge og billedkunst er overrasket over forslaget netop nu, hvor børn og

unges trivsel og mistrivsel er i fokus, og der er tale om et fag, hvor bør-

nene foruden at lære færdigheder har et åndehul og en stund, hvor de

kan udfolde sig med egne ideer og løsninger, hvor de kan lære at tro på,

at de selv kan, og et fag, der lægger op til både individuel fordybelse,

men også til samarbejde, som styrker de relationer, der er så vigtige for

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

god trivsel. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecen-

ter for børn, unge og billedkunst mener bl.a., at en folkeskole, hvor der

ikke er plads til faget billedkunst hos de yngste, er en ”fattig institution”,

og foreningen anser derfor forslaget som én stor misforståelse.

Lise Frøslev

bemærker bl.a., at man gennem billedkunsten kan styrke

børnenes tillid til, at det er helt i orden ikke at være perfekt. Man kan

være med til at skabe en tryg, modig og

”perfektionsfri” kultur blandt

børnene, som kan gavne dem i alle andre sammenhænge

–

både socialt

og fagligt. Lise Frøslev appellerer derfor til, at billedkunstundervisningen

skal være så tidligt som muligt, og der er derfor ingen tvivl om, at det skal

være i 1. klasse. Ud over at billedkunstfaget kan styrke elevernes mod og

tillid til sig selv og andre, er endnu et vigtigt argument for at bevare den

tidlige billedkunstundervisning hele aspektet omkring fantasi og kreativi-

tet. Line Frøslev anfører endvidere, at ved forsat at styrke den udvikling

fra 1. klasse, viser man både børnene og resten af verden, at denne men-

neskelige og ikke nødvendigvis direkte målbare læring er både vigtig og

værdifuld.

Maria Sandbjerg Mortensen

bemærker, at det er svært at argumentere

imod billedkunstundervisningens vigtighed også i 1. klasse, hvorfor det vil

give mere mening at bibeholde faget i 1. klasse og nedsætte timeantallet

med 1 lektion for henholdsvis dansk og kristendomskundskab

–

hvis ikke,

appellerer hun til, at der må være en mere faglig begrundelse. Det frem-

går bl.a. af trivselsmålingerne, at ”en mere varieret og anvendelsesorien-

teret undervisning kan motivere eleverne og give dem lyst til at lære

mere”. Billedkunst må antages at være yderst relevant for elever at mod-

tage undervisning i, for at forstå, skabe og ikke mindst være kritiske om-

kring de visuelle udtryksformer, som man hver dag bombarderes med.

Hun opfordrer også til at få gjort op med misforståelserne om, at billed-

kunst blot er tegninger til en historie, julegaver til mor mv. og i stedet få

sat stort tryk på fagets vigtighed i forhold til kreativitet og dannelse, samt

at faget er med til at udvikle elevernes evner til at turde tænke ud af bok-

sen, hvilket smitter af på resten af folkeskolens fag. Samtidig kan timerne

i billedkunst være med til at løfte de elever, som kan viser andre evner og

finde selvtilliden, som de ikke kan finde i andre fag.

Mette Eis-Hansen

anfører, at billedkunst skal fortsætte på skemaet i 1.

klasse på grund af mange årsager, bl.a. fordi eleverne i denne alders-

gruppe generelt kan godt lide at udtrykke sig kreativt, hvorfor de er me-

get motiverede for at arbejde med faget, har gode tegnekundskaber, far-

velære, materialelære og brug af redskaber grundlægges her. Hun be-

mærker endvidere, at billedkunst er praksisfaglighed i grundskolen samt

arbejde med designprocesser og innovation i grundskolen. Derudover er

billedkunst et selvstændigt fag, der kræver faglige kompetencer at under-

vise i, hvorfor det ikke skal lægges ind som element i dansktimer eller lig-

nende, så det bliver et klippeklistrefag uden mål og retning.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Mie Buhl

anbefaler af forskellige grunde, at man ikke afskaffer billed-

kunstundervisning i 1. klasse. Hun bemærker, at hullet mellem børneha-

veklasse og 2. klasse fratager eleverne det sprog, de bruger til at skabe

mening og kommunikere med. Hun bemærker også, at udvikling af en

billedfaglig værktøjskasse er en forudsætning for at kunne arbejde prak-

sisfagligt i andre fag, og en kontinuerlig faglig undervisning i billedfrem-

stilling er et værn mod billedmanipulering. Derfor anmoder hun forligs-

partierne om at genoverveje forslaget og bibeholde billedkunst i 1. klasse.

Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at forslaget om at afskaffe

billedkunst på 1. klassetrin har givet anledning til, at et antal høringsparter

og et stort antal foreninger og personer, der ikke er høringsparter, har valgt

at afgive høringssvar til lovforslaget med opfordring om, at billedkunst i 1.

klasse bevares.

Ministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitets-

program, at billedkunst reduceres med 30 undervisningstimer i 1. klasse,

hvormed opstart af undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, hvor

der vil være 60 undervisningstimer, dvs. to ugentlige lektioner.

Reduktionen af undervisningstiden i billedkunst i 1. klasse er bl.a. begrun-

det i ønsket om en kortere skoleuge i indskolingen, og at eleverne skal op-

leve færre skift i voksne og færre lokaleskift. Samtidig var der afsat så få ti-

mer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig fordybelse og

solide lærer-elev relationer. Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske

deres kreativitet i andre fag som fx dansk.

Herudover medfører de samlede ændringer i timetalsmodellen, at det bliver

muligt for elever i udskolingen at vælge billedkunst som 2. praktiske/musi-

ske valgfag, ligesom antallet af undervisningstimer i praktiske fag over et

skoleforløb samlet set forøges.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til reduktionen

af undervisningstiden i håndværk og design, at det fremgår af aftalen om

folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og på

mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herunder

håndværk og design der reduceres med 30 timer i 4. klasse. Det fremgår

endvidere af lovudkastet (side 163), at der med ændringen muliggøres en

kortere skoledag for eleverne og en mere jævn fordeling af timerne i faget

over skoleårene.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

Børnerådet

anfører bl.a., at nedsættelse af timetallet for idrætsfaget i ud-

skolingen sammen med en afskaffelse af kravet om 45 minutters bevæ-

gelse i løbet af en skoledag samlet vil betyde, at eleverne risikerer at

møde ind til en mindre aktiv skoledag, og at rådet mener, at det er den

forkerte vej at gå, da alle de positive effekter af bevægelse er velkendte.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Idrætsforbund

(DIF) er stærkt imod reduktionen af idrætsti-

mer i udskolingen. Elever i denne aldersgruppe er allerede blandt dem,

der dyrker mindst idræt. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever kun 6 % af piger i

9. klasse op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, en markant nedgang fra

20 % i 2018. At skære ned på idrætstimerne i udskolingen vil yderligere

forværre denne situation. DIF foreslår at undgå reduktion af idrætstimer i

udskolingen for at sikre, at eleverne får den nødvendige fysiske aktivitet,

som er afgørende for deres sundhed og trivsel.

Dansk Skoleidræt

udtrykker bekymring for, at timetallet i idrætsfaget

skæres fra tre til to ugentlige timer på 7.-9. klassetrin. Foreningen frygter,

at en reduktion af undervisningstimer vil få konsekvenser for idrætsfagets

status og prioritering i skoledagen, og at disse dannelsesdimensioner

dermed vil gå tabt. Desuden finder foreningen, at det kan få samfunds-

mæssige konsekvenser for børn og unges sundhed og trivsel, dårligere

motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, fordi idrætsfa-

get er ekstremt vigtigt for at forebygge disse udfordringer. Foreningen

tror ikke, at indførelsen af et nyt, idrætspræget valgfag er tilstrækkeligt

som erstatning for de færre idrætstimer på 7.-9. klassetrin, da faget

næppe vil blive valgt af de elever, som vil have mest gavn af mere idræt.

DGI

kan på baggrund af flere af tiltagene i den politiske aftale og lovud-

kastet, særligt indførslen af de lokale valgfag, bakke op om, at idrætsfa-

get beskæres med 30 timer i udskolingen, da disse timer ofte bruges til

teori og eksamensforberedelse i et praktisk fag med en omfattende eksa-

men.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen

om folkeskolens kvalitetsprogram, at for at undgå, at skoledagen bliver for

lang i udskolingen som følge af de nye fagtimer, reduceres antallet af fagti-

mer med 90 timer i idræt i udskolingen. Det fremgår endvidere af lovudka-

stet (side 163), at det med ændringen sikres, at skoledagen ikke bliver for

lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti-

ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Samtidig foreslås prøven i idræt

afskaffet, og reduktionen skal derfor også ses i lyset af, at den teoretiske del

af faget skal fylde mindre. Samtidig giver det lokale valgfag, der med afta-

len tilføres dobbelt så mange timer, også god mulighed for at udbyde valg-

fag med fokus på motion og bevægelse i udskolingen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

Biologiforbundet

udtrykker bekymring over, at en lektion flyttes fra 8. til

9. klassetrin, hvilket i praksis vil det betyde, at en større del af undervis-

ningstiden bruges på prøveforberedelse samt afgangsprøven og ikke på

reel undervisning. Ved naturfagsprøven arbejder eleverne med selve prø-

ven allerede fra 1. april. Derudover bliver der også brugt en del uger, især

på 9. klassetrin, på at gennemføre de forløb, som eleverne skal trække

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

imellem. At flytte en del af undervisningen over i prøve og prøveforbere-

delse vil ikke være i overensstemmelse med intentionen om at lette prø-

vepresset for folkeskolen, tværtimod.

Biologiforbundet anfører, at det både i indskolingen, men især også i 4.

klasse opleves, at natur/teknologi er et fag, mange elever er glade for

–

det kan noget andet end de mere boglige fag, og blandingen af praktisk

arbejde både inde og i det fri er noget, der tiltrækker og motiverer en

bred skare af elever. De er naturligt nysgerrige, elsker at bevæge sig rundt

og er optaget af den verden, der omgiver dem. Samtidig er anderledes

oplevelser i naturen med til at gøre eleverne mere robuste. Det undrer

derfor foreningen, at man foreslår at fjerne lektioner fra faget. Det vil

være at modarbejde intentionerne om mere praksisfaglighed i skolen.

Samlet set anbefaler Biologiforbundet derfor kraftigt, at man ser på time-

fordelingen i udskolingen og på nedjusteringen af timetallet i natur/tek-

nologi, så der sikres biologifaget de nødvendige rammer, så eleverne bli-

ver klædt på til at tage vare på deres eget liv, være ansvarsfulde borgere i

et demokratisk samfund samt får åbnet øjnene op for, at et arbejdsliv

med biologi

–

om det er sygeplejerske, feltbiolog eller vaccineforsker

–

bliver et fantastisk spændende og meningsfuldt liv.

Børnerådet

er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti-

ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt

natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin-

der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag.

Danske Professionshøjskoler

finder det bekymrende, at der reduceres i

timer i naturfag i indskolingen samtidig med ønsket om stærk naturfags-

satsning og fokus på styrkelse af naturfag i indskolingen.

Geografforbundet

foreslår at naturfagene i udskolingen, biologi, fy-

sik/kemi og geografi sidestilles i det vejledende timetal med 60 timer/år-

gang eller mere, hvilket relaterer til foreningens forslag om ny prøveform

for naturfagene (jf. det vedlagte udspil “Om geografi i folkeskoleudspil-

let”). Foreningen vil advare imod at skære i n/t-timetallet

på 2. og 4. klas-

setrin, da det for det første er der, at grundlaget for forståelse af bl.a. års-

tider, vejr (2. kl. og 4. kl.) og klima (4. kl.) lægges, og da det i medfør af

lempelse af kravet om kompetencedækning i indskolingen yderligere kan

svække de forudsætninger, eleverne starter med i geografi.

Skolelederforeningen

bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op

til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke

harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og

teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere

praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag-

fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen

om folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og

på mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herun-

der natur/teknologi der reduceres med 30 timer i henholdsvis 2. og 4.

klasse. Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 162), at der med ændrin-

gen muliggøres en kortere skoledag for eleverne. Reduktion i natur/tekno-

logi sikrer desuden, at faget kan fastholdes igennem hele indskolingen, dog

med færre timer.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

beklager, at der

ifølge forslaget kun skal være to lektioner engelsk om ugen i 8.-9. klasse.

Timerne flyttes til 5.-6. klasse, hvilket ifølge foreningen ikke giver det

samme udbytte, da eleverne på dette trin ikke lærer sprog lige så hurtigt.

Foreningen er af den opfattelse, at forslaget vil gå ud over skriftligheden i

undervisningen fremover, som ellers er med til at konsolidere elevernes

sprog og gøre det mere korrekt. Foreningen finder det fuldstændigt ufor-

ståeligt, at engelsk skal nedgraderes. Der henvises til, at det har været

fuldstændigt tydeligt, at den tidligere sprogstart og indførelsen af skriftlig

engelsk har øget elevernes kunnen. Foreningen henviser endvidere til, at

alle undersøgelser viser, at det har været en succes med tidlig sprogstart,

men det bliver ifølge forslaget ændret, således at starten i alle sprog ud-

skydes et år.

Sproglærerforeningen udtrykker for så vidt angår tysk og fransk som hel-

hed tilfredshed med lovforslaget. Dog finder foreningen det uhensigts-

mæssigt at flytte begyndertidspunktet fra 5. til 6. klasse, da den legende

sprogstart i 5. klasse har været givende. Der henvises til, at der i øvrigt er

forsøg med tysk/fransk fra 3. klasse, som ser lovende ud.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

er enig i, at skoledagen for

de yngste klasser er for lang. Men at udskyde undervisning i 2. og 3.

sprog med et skoleår bør alene være med det formål at give tid til at

styrke danskundervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen

om folkeskolens kvalitetsprogram, at timetalsmodellen indebærer, at op-

start af engelskundervisning og undervisningen i billedkunst udskydes til 2.

klasse, og at opstart af undervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse.

Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 161), at der sikres en kortere

skoledag for eleverne i 1. klasse og en senere sprogstart, hvilket indebærer,

at eleverne får færre fag, og dermed færre skift mellem fag og undervisere.

Desuden sikrer omfordelingen af timer i engelsk mere sammenhængende

tid til fordybelse på 5. og 6. klassetrin, og at skoledagen ikke bliver for lang

for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti-

ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Det fremgår herudover af lovud-

kastet (side 161), at der sikres en senere sprogstart i tysk eller fransk, hvilket

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag og

undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i tysk eller fransk, at

undervisningen komprimeres for at sikre sammenhængende tid til fordy-

belse.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen

Biologiforbundet

ser positivt på, at man letter prøvepresset. Dog ser for-

eningen

den udfordring, at der er en betydelig ”washback-effekt”, idet

den måde, man tester på, vil være styrende for undervisningen. Derfor

anbefaler foreningen, at den fællesfaglige prøve ændres, så eleverne i

stedet for at trække et fokusområde trækker et af de tre naturfag. For-

eningen ønsker de samme praktiske rammer som den nuværende prøve,

men der skal sikres en større sammenhæng mellem viden, færdigheder

og kompetencer. En del af denne foreslåede prøveform vil være at per-

spektivere til andre fag.

Børns Vilkår

bifalder, at antallet af prøver skal reduceres og bemærker, at

organisationen forstår, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, der skal

arbejde videre med at fastsætte prøvetrykket. Organisationen vil i den

forbindelse gerne opfordre til, at antallet af prøver reduceres betydeligt,

og at der skeles til internationale erfaringer i ligesindede lande og inddra-

ges viden fra børn og unge.

Børnerådet

er positive over for forslaget om at lette prøvetrykket, og at

der lægges op til et videre arbejde med at konsolidere viden om, hvordan

prøverne virker, og om prøvetrykket bør justeres yderligere.

Danmarks Lærerforening

bakker til fulde op om, at prøvetrykket skal re-

duceres. Siden indførelsen af obligatoriske prøver i 2006 er det forenin-

gens opfattelse, at prøverne er blevet styrende for undervisningen, det

har påvirket undervisningsmiljøet i en negativ retning, og ressourcetræk-

ket til prøveafholdelse er blevet for stort.

Foreningen anfører, at folkeskolen skal være båret af et undervisnings-

miljø, som giver eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe

sig og tilegne sig viden uden konstant at skulle præstere eller forholde

sig til en fremtid efter skolen. Der skal være rum til at turde fejle og lære

af sine fejl i folkeskolen. Foreningen finder det derfor positivt, at der ned-

sættes en ekspertgruppe, som skal arbejde videre med at justere prøve-

trykket.

Danmarks Lærerforening anfører, at et bærende princip, når der skal ud-

vikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkeskolen, altid

bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og undgå at

fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen. Folkeskolen

skal ikke være en eksamensskole.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

I forhold til den midlertidige justering i antallet af prøver finder forenin-

gen det derfor centralt at bemærke, at udtræksprøver ikke bidrager til at

reducere prøvetrykket. I praksis vil undervisningen i samtlige udtræksfag

være prøveforberedende i tiden helt frem til offentliggørelse af udtræks-

prøven. Foreningen forslår derfor, at tidspunkt for offentliggørelse af ud-

træksprøver sker tidligere. Det vil bidrage til længere og mere menings-

fulde undervisningsforløb, som ikke er rettet mod en evt. prøve i de fag,

hvor der ikke skal være udtræk. Fjernelsen af idrætsprøven illustrerer di-

lemmaet omkring prøverne. Når kun en enkelt prøve udgår, mister dette

fag status blandt elever, forældre og ledere. Det er en skam at sende

dette signal, når ønsket er en mere praksisfaglig skole. De samme balan-

cer gælder prøver i forskellige dele af fagene. Der skal være balance mel-

lem det skriftlige, det mundtlige og de praktiske/musiske indholdsdele i

faget. Det vil med stor sandsynlighed rykke ved fagenes balancer, når de

skriftlige prøver udgår og de mundtlige prøver bevares.

Danmarks Billedkunstlærere

mener, at prøven efter 8. klasse i de prakti-

ske/musiske valgfag skal bibeholdes. Dog er der behov for justeringer og

præciseringer i prøvebekendtgørelserne mv. Foreningen bemærker, at

prøvetrykket er størst i 9. klasse, og at man her kunne overveje at ud-

trække tre fag hvert år blandt alle fagene. Det ene fag kunne være

mundtligt, det andet skriftligt, og det tredje fag kunne være et projekt. De

resterende karakterer på afgangsbeviset kunne udgøres af årskarakterer.

Danmarks Matematiklærerforening

bakker op om, at prøvetrykket skal

reduceres. Foreningen udtrykker ønske om, at de to skriftlige prøver i ma-

tematik bliver erstattet af en mundtlig prøve, da den mundtlige dimen-

sion af matematikken er vigtig. Det bemærkes, at det vil højne elevernes

engagement og sikre mere varieret undervisning.

Dansklærerforeningen

mener, at der skal være færre prøver, og at prø-

verne skal afspejle undervisningen og ikke styre den, hvorfor arbejdet

med fagplaner og prøver skal ske i sammenhæng. Foreningen bemærker

bl.a., at de nuværende prøver i dansk sagtens kan tænkes anderledes,

både de skriftlige og mundtlige, og anfører, at der allerede er et spæn-

dende forsøg i gang med mundtlig dansk, men at det er mindst lige så

vigtigt, at der bliver kigget på de skriftlige prøver.

Dansk Skoleidræt

er bekymrede for, at afskaffelsen af afgangsprøven vil

true idrætsfagets status og anerkendelse i skolen. Det kan således føre til,

at idrætsundervisningen risikerer at blive nedprioriteret eller miste sin le-

gitimitet som en værdifuld del af elevernes dannelse og uddannelse.

Dansk Skoleidræt erkender dog også, at prøven i idræt har været for

kompleks og teoritung. Afskaffelsen af afgangsprøven kan derfor også

åbne døren for nye tilgange til undervisningen og sætte fokus på elever-

nes individuelle udvikling og trivsel. Dansk Skoleidræt anfører hertil, at

der også skal tages højde for de udfordringer, der følger med. Uden en

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens validitet og ob-

jektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk

Skoleidræt frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget. Dansk

Skoleidræt håber, at man politisk vil gøre noget for at sikre, at idræt fort-

sat er et fag med høj status både blandt elever, idrætslærere, skoleledere

og alle andre aktører i og omkring skolen.

Den faglige forening Håndværk og Design

finder det positivt, at prø-

ven efter 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag bibeholdes, da de med-

virker til en balancering af fagblokke.

Geografforbundet

foreslår bl.a., at de skriftlige monofaglige prøver af-

skaffes, og at den fællesfaglige naturfagsprøve erstattes af monofaglige

mundtlige/praktiske prøver i udskolingens tre naturfag. Samtidig foreslår

foreningen, at prøverne gøres til udtræksprøver, således at der for den

enkelte elev fortsat kun vil være én prøve i naturfag. Foreningen foreslår

tillige, at der indføres krav om, at der i undervisningen i naturfagene gen-

nemføres et antal forløb med tværgående emner og problemstillinger, og

at der ved prøven er krav om at inddrage og/eller perspektivere til andre

fag. Arbejdet med de tværgående emner og problemstillinger kan i prin-

cippet omfatte alle folkeskolens obligatoriske fag. Det foreslås, at det i

medfør af ønsket om mere frihed til skolen og lærerne, at det overlades til

dem, hvilke fag der indgår i det tværgående samarbejde, som kan indgå i

naturfagenes prøver.

DGI

kan bakke op om, at idrætsfaget ikke fremadrettet udtrækkes som

prøvefag.

Dansk Idrætsforbund

(DIF) tilkendegiver, at idræt bør forblive som et

muligt eksamensfag, da det er vigtigt for eleverne at vide, hvordan og

hvorfor idræt og motion er vigtigt. Både for den enkelte og for samfun-

det. DIF frygter også, at afskaffelsen af Idræt som eksamensfag betyder,

at idrætsfaget vil blive nedprioriteret i såvel engagement hos eleverne og

hos prioriteten af undervisere. Niveauet er ellers løftet betragteligt siden

indførsel af idræt som eksamensfag.

Danske Gymnasier

bemærker, at da hele det danske uddannelsessystem

på nuværende tidspunkt er påvirket af udviklingen inden for kunstig intel-

ligens, er udviklingen af fremtidens prøver også en aktuel problemstilling

på de gymnasiale uddannelser. Derfor appellerer Danske Gymnasier til, at

Børne- og Undervisningsministeriet understøtter en samlet indsats på

dette område, der sikrer et helhedsblik på og en sammenhæng i prøverne

på tværs af grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Danske Skoleelever

ser positivt på den fremlagte model i lovforslaget,

men gør opmærksomme på, at det er af stor betydning for elever, hvilke

prøver der fjernes. Prøvetrykket skal altså sænkes

–

men det er de mest

demotiverende og uhensigtsmæssige prøver, der bør afskaffes først.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Efterskoleforeningen

bakker op om at lette prøvetrykket i udskolingen.

Foreningen anfører hertil, at forligskredsen dog desværre ikke samtidig

har ønsket at lempe på de mange karakterer, der gives i folkeskolen, idet

man fastholder standpunktskaraktererne i de fag, der ikke længere vil

være udtræksprøver i. Efterskoler har traditionelt set været undtaget fra

krav om at afgive standpunktskarakter bortset fra i de fag, hvor der kan

føres til prøve. Med bestemmelsen indføres der indirekte et krav om, at

efterskoler fremover skal give standpunktskarakter i fag, som der ikke fø-

res til prøve i. Det er en væsentlig ændring i skolernes frihed, som ikke

bør “lempes igennem” via en ændring i folkeskoleloven.

Efterskolefor-

eningen opfordrer til, at det tydeligt fremgår, at frie skoler er undtaget

herfor.

er positiv over for at reducere prøvetrykket. Samtidig er udgangspunk-

tet for KL, at der også i fremtiden vil være afgangsprøver. KL er optaget af

prøvernes normerende effekt på undervisningen. KL opfordrer til sam-

menhæng mellem arbejdet i ekspertgruppen for fagfornyelsen og ek-

spertgruppen for prøver. Folkeskolens afsluttende prøver lægger i dag et

stort prøvetryk på eleverne, men også lærere og skoleledere. De prøve-

forberedende aktiviteter, kompetenceudvikling og materialer forskyder

skolernes fokus og trækker på kommunernes økonomi. KL anerkender, at

man gerne har ville håndtere prøvetrykket samtidig med udfordringer

med tilsynet ved de skriftlige prøver forårsaget af risiko for elevers anven-

delse af chatbot og lignende. Det er samtidig KL’s perspektiv, at kunstig

intelligens bør medtænkes i den samlede udvikling af prøverne

Red Barnet

ser positivt på, at lovforslaget letter prøvetrykket i folkesko-

len. Børn og unge oplever i dag et stort præstationspres. Nedsættelsen af

antallet af afgangsprøver kan være med til at lette ydre pres på de unge

og dermed have en positiv betydning for deres generelle trivsel.

Skole og Forældre

er enig i, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes.

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at frie grundskoler ikke skal på-

lægges at give standpunktskarakterer, ej heller i fag, der ikke føres til

prøve i.

Skolelederforeningen

mener, at valgfagene bør afsluttes på andre må-

der end gennem en prøve og begrunder det med, at prøven dels akade-

miserer de praktiske/musiske fag og dels skaber et undervisningsmiljø

blandt undervisere og elever, der fokuserer på prøverne. Ifølge forenin-

gen bør disse fag i stedet afsluttes med en fremvisning eller et produkt,

hvor bedømmelsen indgår i standpunktskarakterer, og hvor det især er

det praktiske håndværk, som vægtes i bedømmelsen. Foreningen mener

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

desuden, at det bør indgå i den kommende drøftelse af prøvetryk, hvor-

vidt der fremover skal gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag

med tilknyttet prøve.

Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen betragter den po-

litiske aftale som et første skridt på vejen, men med forventninger til at

arbejdet med fagfornyelsesproces og ekspertgruppens arbejde vedr. prø-

ver fører til yderligere reduktion af antallet af prøver, så elever alene skal

aflægge prøver i 2-3 fag, samt at der udvikles nye prøve- og evaluerings-

former. Foreningen ønsker en drøftelse af formålet med folkeskolens prø-

ver og herunder at drøfte sortering og optag til ungdomsuddannelser.

Foreningen bifalder, at prøveekspertgruppens anbefalinger skal drøftes i

Sammen om Skolen, men har også et ønske om løbende at blive inddra-

get i processen.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den overordnede positive

modtagelse af forslaget om at reducere i antallet af prøver.

Ift. det anførte om, hvorvidt der reelt er tale om en lettelse af prøvetrykket,

når der fortsat vil være udtræksprøver og dermed en række fag, eleverne

potentielt skal aflægge prøve i, og som der derfor skal undervises prøvefor-

beredende i, skal ministeriet bemærke, at der med forslaget dels fjernes to

ud af otte prøver, dels reduceres i antallet af mulige udtræksprøvefag.

Derudover skal Børne- og Undervisningsministeriet bemærke, at der vil

blive nedsat en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal

bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og

hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppens

anbefalinger skal både berøre prøvernes rammer, indhold og udformning,

herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre feedback. Den kom-

mende ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal dermed dels se på, om

prøvetrykket skal reduceres yderligere, dels om prøverne i form og indhold

skal skrues sammen på en anden måde. Ekspertgruppen vil også få til op-

gave at se på og komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige natur-

fagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selv-

stændige prøver.

Til bemærkningerne om bekymringerne for status i de fag, der ikke længere

vil være prøvefag eller ikke længere vil have en skriftlig prøve, skal det be-

mærkes, at forslaget ikke ændrer på, at der også fremadrettet vil skulle gi-

ves standpunktskarakterer i fagene idræt, skriftlig engelsk, skriftlig

tysk/fransk, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om disse udgår som ud-

træksprøver.

Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at spørgsmå-

let om tidspunktet for offentliggørelse af udtræksprøverne falder uden for

folkeskoleforligskredsens aftale og dermed uden for lovforslaget.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

For så vidt angår bemærkningerne fra Efterskoleforeningen og skolefor-

eningerne for de frie grundskoler om standpunktskarakterer i andre fag end

prøvefag bemærkes, at forslaget om fremadrettet at skulle give stand-

punktskarakterer i idræt, skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, biologi, geo-

grafi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i fa-

gene, alene gælder for folkeskolen.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) bemærker ift. forslaget om, at alle ele-

ver i løbet af 7.-9. klasse skal i erhvervspraktik, at det for DA er afgørende

at pege på, at dette er en betydelig opgave at løfte fra virksomhedsside.

Der må forventes en markant stigning i antallet af erhvervspraktikanter ift.

i dag.

DA understreger derfor vigtigheden af, at der etableres gode samarbejds-

rammer ude i de enkelte kommuner

–

og at virksomhederne selvfølgelig

medvirker på frivillig basis.

DA bemærker, at det er positivt ift. både juniormesterlære og erhvervs-

praktik, at det fremgår af aftalen, at koncepterne skal udvikles sammen

med arbejdsgiverorganisationerne. Det er afgørende for, at der udvikles

løsninger, der rent faktisk kan fungere i virkeligheden

–

både for virksom-

hederne og eleverne.

DA noterer sig, at dette også fremgår i bemærkningerne til lovforslaget

ift. arbejdet med juniormesterlære, men dette er udeladt i bemærknin-

gerne ift. erhvervspraktik. DA vil gerne henlede opmærksomheden på, at

det er vigtigt, at arbejdsgiverorganisationerne også inddrages ift. er-

hvervspraktik.

DA bemærker ift. vurderingen af de økonomiske og administrative konse-

kvenser ved lovforslaget, at det kommer til at kræve ressourcer af virk-

somhederne dels at levere erhvervspraktikpladser og dels etablere lære-

rige og udviklende juniormesterlæreforløb.

DA undrer sig derfor over, at “Afregningen for undervisningsforløb og

eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på ud-

dannelsesinstitutioner vil således skulle indgå i overenskomsten mellem

praktikstedet og kommunalbestyrelsen”, mens der ikke lægges op til at

kunne ske en afregning mellem virksomhed og skole. DA bemærker, at

der i stedet lægges op til, at eleven eller virksomheden selv skal dække

udgifter.

DA mener, at praktik på uddannelsesinstitutioner og praktik på virksom-

heder skal sidestilles ift. afregning.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

DA bemærker, at det er uklart og bør præciseres, om eleverne i juniorme-

sterlære er fritaget fra obligatorisk erhvervspraktik.

Dansk Industri

bemærker, at det er positivt, at erhvervspraktik bliver ob-

ligatorisk for alle elever i 7., 8. eller 9. klasse. Erhvervspraktik er et stærkt

værktøj til at give eleverne mulighed for at afprøve hverdagen i en virk-

somhed og giver erfaringer med jobfunktioner, arbejdsopgaver og mil-

jøet på en arbejdsplads, der kan være med til at skabe afklaring omkring

interesser og videre uddannelses- og karriereveje. Dl mener endvidere, at

dette initiativ er et vigtigt skridt mod etableringen af en tættere kobling

mellem skoler og erhvervsliv. Dl bemærker dog, at der er behov for en

veltilrettelagt og struktureret koordinering mellem skoler og virksomhe-

der, og at der er behov for, at kommunerne forpligtes til at arbejde med

at skabe denne koordinering, således at samarbejdet forankres i kommu-

nerne. DI bemærker, at forankringen eksempelvis kunne ske gennem ud-

pegelse af mindst én erhvervsplaymaker i hver kommune, der har ansva-

ret for at formidle kontakt mellem virksomheder, skoler og elever, skabe

overblik over praktikpladser i kommunen, og som kan sikre, at erfaringer

bringes videre fra år til år.

Dl giver udtryk for, at de kan være bekymrede for, at en manglende koor-

dinering kan skabe en uhensigtsmæssig stor byrde for lokale virksomhe-

der. Dl understreger, at det er afgørende, at virksomhederne deltager på

frivillig basis, da det hverken er muligt eller relevant for alle virksomheder

at stille praktikpladser til rådighed.

Dl er positiv over for, at erhvervspraktikken bliver indrettet fleksibelt over

7., 8. eller 9. klasse og mener, at det muliggør, at virksomhederne i højere

grad har mulighed for at stå til rådighed og åbne dørene for skoleelever,

end hvis erhvervspraktikken fastlåses til en bestemt uge.

Erhvervspraktikken skal ifølge forslaget være af fem dages varighed og

kan deles op i fx to dage et sted og tre dage et andet sted.

Dl finder fleksibiliteten vedr. erhvervspraktikkens varighed og opdeling

vigtig og ønsker yderligere, at det fremgår, at der skal være mulighed for

at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele-

vant. DI henviser til, at dette bl.a. er for at imødekomme ambitionen i for-

slaget om at sikre sammenhæng med elevernes skoleundervisning, hvor

erfaringerne fra praktikken løbende inddrages i undervisningen. DI anfø-

rer, at det bør fremgå klart, om dette er muligt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at FH har forstået

den foreslåede ordning om obligatorisk erhvervspraktik således, at skole-

lederen fremadrettet vil skulle spille en større rolle i forhold til at hjælpe

de elever, der ikke selv har fundet en erhvervspraktikplads, med at

finde en plads. Det er ifølge FH en god idé, fordi der i dag er mange ele-

ver, der ikke kommer i erhvervspraktik, netop fordi de ikke kan finde en

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

plads selv. Det er samtidig FH’s

opfattelse, at der ikke lægges op til at

ændre den nuværende ordning om retten til erhvervspraktik i 8. og 9.

klasse, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt, hvis skolelederen også

vil kunne hjælpe de elever, der gerne vil benytte deres ret til erhvervs-

praktik, men som ikke kan finde en plads selv.

Dansk Metal

bemærker, at de bakker op om indførslen af den obligatori-

ske erhvervspraktik, herunder også at det i bemærkningerne gøres klart,

at folkeskolen gennem undervisningen skal understøtte erhvervspraktik-

ken før, under og efter praktikken.

Danmarks Vejlederforening

anfører, at de i forbindelse med obligatorisk

erhvervspraktik for alle er meget positive, da erhvervspraktik er en god

måde at få indsigt i arbejdsmarkedet og sig selv. Foreningen mener dog,

at det er vigtigt at have in mente, at det er begrænset, hvad elever i 7.

klasse må lave i erhvervspraktik efter gældende lovgivning på grund af

deres alder. Foreningen finder, at det derfor vil være relevant, at eleverne

først kommer i erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse, hvis de kun skal i er-

hvervspraktik én gang.

Danmarks Vejlederforening bemærker, at hvis det ønskes, at eleverne skal

ud i erhvervspraktik flere gange, er det relevant at inddrage 7. klasse.

Danmarks Lærerforening

bakker op om obligatorisk erhvervspraktik til

alle elever, der ikke er afhængig af deres forældres kontakter.

Foreningen anfører, at hvis den obligatoriske erhvervspraktik skal blive en

gevinst for eleverne og folkeskolen, er det vigtigt, at der er et minimum af

ensartethed i kvalitet og organisering på tværs af kommuner. Foreningen

finder det er derfor positivt, at Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er

nævnt som en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring erhvervsprak-

tikken. KUI er en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring både juni-

ormesterlære, Uddannelse og Job og erhvervspraktik.

Det er foreningens vurdering, at lovforslaget ikke tydeligt nok afspejler

aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte erhvervspraktik-

ken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud-

dannelse og Job. Uddannelse og Job bør styrkes og opnå en mere ensar-

tet kvalitet på tværs af skoler og kommuner. Når anbefalingerne fra ek-

spertgruppen for fagfornyelsen er parat, bør sammenhængen mellem er-

hvervspraktikken, juniormesterlæren og Uddannelse og Job genbesøges.

Foreningen finder det er positivt, at eleven kan tage specialpædagogisk

støtte med ud i erhvervspraktik. Det bør sikres, at ansvaret for sammen-

hængen mellem undervisning, erhvervspraktik og specialpædagogisk

støtte stadig ligger på skolen og i Den Kommunale Ungeindsats.

Det er foreningens vurdering, at indførelsen af obligatorisk erhvervsprak-

tik uundgåeligt vil medføre flere administrative opgaver på den enkelte

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

skole. Det er i den forbindelse centralt, at det i lovteksten bemærkes, at

de administrative opgaver ikke pålægges lærerne.

Den faglige forening Håndværk og Design

bifalder forslaget om er-

hvervspraktik til alle.

DEG-L

bakker op om indførslen af den obligatoriske erhvervspraktik, her-

under også at det i bemærkningerne gøres klart, at folkeskolen gennem

undervisningen skal understøtte erhvervspraktikken før, under og efter

praktikken.

Efterskoleforeningen

forventer, at den nye obligatoriske praktik i folke-

skoleloven ikke gælder for efterskoler og har derfor ikke yderligere be-

mærkninger.

FOA

bakker op om forslaget og ser positivt på, at forslaget ikke erstatter

de eksisterende rettigheder for erhvervspraktik. FOA ser meget positivt

på, at det primære formål med erhvervspraktikken ikke nødvendigvis er at

afprøve et specifikt erhverv/fag, men at elever under erhvervspraktik kan

prøve forskellige funktioner på en arbejdsplads, fx på et ældrecenter, hvor

de både kan følge en social- og sundsassistent, teknisk servicepersonale,

være i køkkenet m.v.

er optaget af at styrke undervisningens og skolens samlede indsats for

at fremme praktisk og varieret undervisning og den varierede skoledag.

Derfor er det også vigtigt at øge skolernes mulighed for at understøtte

dette perspektiv gennem øget adgang til erhvervspraktik. KL ser dog hel-

lere, at adgang til praktik og øget brug heraf rammesættes som lokale

muligheder frem for som krav om obligatorisk praktik. KL bakker op om,

at det er eleverne selv, der står for at finde en praktikplads, hvis det er

muligt. Derudover er det positivt, at de fem dages erhvervspraktik kan

placeres, hvor det giver mening på den enkelte skole og kommune lokalt.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)

no-

terer sig, at der med indførslen af obligatorisk erhvervspraktik i løbet af

7.-9. klasse må forventes en markant stigning i antallet af erhvervsprakti-

kanter ift. i dag. REU finder det afgørende for initiativets succes, at der

etableres gode samarbejdsrammer ude i de enkelte kommuner og med

arbejdspladserne, og at arbejdspladserne selvfølgelig medvirker på frivil-

lig basis.

Skole og Forældre

støtter den foreslåede bestemmelse om at gøre er-

hvervspraktik obligatorisk for alle elever og understreger, at det er vigtigt,

at der er fleksibilitet i forhold til elever, der måtte have svært ved eller

ikke kan have gavn af at deltage i ordinær praktik, og at der i den forbin-

delse er et krav til kommunen om at etablere et alternativt praktikforløb

med et klart erhvervsrettet sigte, og også en ret for elever med behov for

specialpædagogisk støtte til at få denne støtte med ud i praktik.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

bemærker, at det er vigtigt, at det tydeligt

anføres, at bestemmelsen om at gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle

elever i folkeskolen ikke gælder de frie grundskoler, så deres pædagogi-

ske frihed, herunder i relation til erhvervs- og vejledningsaktiviteter, re-

spekteres.

Skolelederforeningen

bifalder, at alle elever fremover kan komme i er-

hvervspraktik, men bemærker, at det dog ikke vil være muligt for skolerne

at afsætte ressourcer til at sende specialpædagogisk støtte med eleverne

ud i praktikken.

SMVdanmark

finder det meget positivt, at erhvervspraktik fremover bli-

ver obligatorisk. SMVdanmark foreslår, at skolernes ansvar styrkes i for-

hold til det foreslåede.

SVMdanmark henviser til, at det fremgår, at det er skolens leder, der skal

sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever

får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik.

SMVdanmark opfordrer til at skærpe denne forpligtelse, så skolen er for-

pligtet til at understøtte, at eleverne får udfordret deres nuværende kend-

skab til arbejdsmarkedet.

SMVdanmark opfordrer til at tilføje en sætning om, at skolens leder skal

sikre (…), at

alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med

den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til og mulighed

for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private arbejdsmar-

ked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres vilje vil være

henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller lignende.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at dette forud-

sætter et tæt samarbejde eller endda overdragelse af opgave til Den

Kommunale Ungeindsats.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i det anførte om, at forslaget

om erhvervspraktik til alle er en stor opgave for både virksomheder og sko-

ler. Deltagelse fra virksomhedernes side sker naturligvis på frivillig basis,

men det er håbet, at de lokale virksomheder vil føle et medansvar for at få

introduceret eleverne til arbejdsmarkedet. Det er centralt, at initiativet løf-

tes i samarbejde mellem skoler og virksomheder. Erhvervsorganisationer

(DA, FH, KL, Danske Regioner m.fl.) inviteres derfor til et samarbejde herom,

fx i form af fælles kommunikation til offentlige og private virksomheder om

hvordan pladser udbydes, regler for unge på arbejdspladsen etc.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeriet kan i forhold til bemærkningen om, at det skal være mulighed

for at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele-

vant, oplyse, at det allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

”er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske

praktik skal placeres. Skolelederen har i øvrigt frihed til at organisere prak-

tikken efter lokale ønsker og behov. Det kan være fem dage i træk et sted,

eller fx to dage et sted og tre et andet sted.”

For så vidt angår ønsket om, at der tilføjes en sætning i lovforslaget om, ”at

skolens leder skal sikre (…), at alle elever får adgang

til en praktikplads i

forbindelse med den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til

og mulighed for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private

arbejdsmarked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres

vilje vil være henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller

lignende” bemærkes

det, at udgangspunktet er, at eleven selv skal finde en

praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og/eller kom-

mune. Der kan ikke stilles garanti om en praktikplads på en privat virksom-

hed for en elev, som ikke selv kan finde en praktikplads, idet det er frivilligt

for virksomhederne at stille praktikpladser til rådighed. Skolelederen kan

derfor være nødsaget til at henvise til et alternativt praktikforløb, som fx

kan etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsret-

tet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den

kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige

tilfælde være på folkeskolen (fx hos skolens tekniske personale eller i kanti-

nen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et

klart erhvervsrettet sigte.

Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningen om, at lovforslaget ikke tydeligt

nok afspejler aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte er-

hvervspraktikken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske

emne Uddannelse og Job. Der vil derfor blive indsat en direkte henvisning

hertil i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet noterer sig ønsket om, at sammenhængen mellem erhvervs-

praktik, juniormesterlære og Uddannelse og Job bør genbesøges, når anbe-

falingerne fra ekspertgruppen for fagfornyelsen er parat.

For så vidt angår spørgsmålet om de frie skoler bemærkes det, at kravet om

tilrettelæggelsen af obligatorisk erhvervspraktik alene gælder for folkesko-

len.

2.2.3. Ro og rammer

–

nødvendigt for nogle, godt for alle

2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Autismeforeningen

har med tilfredshed noteret sig, at forligskredsen

sondrer mellem den styrkede indsats til fagligt udfordrede elever i dansk

og matematik (de 10% fagligt mest udfordrede elever) og specialpæda-

gogisk støtte, og dermed ikke forveksler de to indsatser i forsøget på at

skabe stærkere, inkluderende læringsmiljøer.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børnerådet

er positive over for forslaget om at styrke indsatsen i dansk

og matematik for de mest udfordrede elever.

Dansklærerforeningen

anfører, at det er vigtigt med en styrket indsats

for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvis der følger res-

sourcer med.

De Anbragtes Vilkår

bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at

skoler kan etablere intensive undervisningsforløb for de mest fagligt ud-

fordrede elever, og opfordrer til, at ordningen udvides, så skolerne også

vil kunne lave intensive undervisningsforløb for elever som har haft me-

get skolefravær, hvilket gør, at de er gået glip af meget undervisning og

derfor har et fagligt efterslæb.

De Anbragtes Vilkår mener, at det bl.a. vil komme flere elever, der er an-

bragt, til gode, fordi de på denne måde relativt hurtigt vil komme på et

fagligt niveau svarende til deres klassetrin og derved vil kunne blive i al-

menskolen.

Skole og Forældre

bakker op om ordningen med en styrket indsats i

dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse.

Bestemmelsen om, at det er skolens leder, som skal vurdere, hvilke elever

der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, er god, men

kalder på, at skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvordan der skal

vurderes. Det kan således med fordel skrives ind i lovens bemærkninger,

at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) bemærker, at organisatio-

nen generelt er positiv over for forslaget om en indsats, som skal hjælpe

med at styrke de mest udfordrede elever.

LOS bemærker, at lovforslaget indeholder et afsnit, hvor det står anført

under Børne- og Undervisningsministeriets

overvejelser, at “forligskred-

sen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre muligheder for at

løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.”

LOS bemærker i forlængelse heraf, at det står anført, at

“Målgruppen for

forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte fol-

keskoles almenklasser i 1.-9. klasse, når forslaget forventes fuldt indfaset i

skoleåret 2028/29.”

LOS under sig over målgruppen for denne indsats, samt at ministeriet di-

rekte vælger, at denne indsats ikke skal kunne gøre sig gældende i speci-

alundervisning eller specialpædagogisk bistand, da Børne- og Under-

visningsministeriet uddyber, at et eksempel på de mest udfordrede elever

her kan være ordblinde elever, hvorfor indsatsen også er relevant for an-

dre elever end elever i almene folkeskoler.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LOS er uforstående og undrende overfor, at der her sondres mellem sko-

letilbud, fremfor at man ser på de enkelte elevers behov, uagtet hvilket

skoletilbud eleven går i. LOS mener, at alle elever har ret til at modtage

en styrket indsats, hvis eleven vurderes at have behov for dette.

LOS bemærker, at der også er elever på behandlings- og specialundervis-

ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som

har udfordringer med ordblindhed mv., og disse elever bør have lige mu-

ligheder for en styrket indsats, hvis der er behov for dette.

LOS bemærker, at folkeskoleloven er gældende for behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og un-

gehjem, og LOS anbefaler derfor, at det tydeliggøres, at elever på disse

tilbud ligeledes er omfattet af indsatsen.

Skolelederforeningen

er positiv over for flere midler til de mest udfor-

drede elever, og foreningen har fortsat et ønske om, at midlerne kan an-

vendes mere fleksibelt bl.a. til styrkelse af de almene fællesskaber. For-

eningen bifalder skolelederens mulighed for at tilrettelægge dansk- og

matematikundervisningen efter lokale behov, og at det påhviler skolele-

deren at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft. Foreningen

bemærker, at undervisningstid relateret til timebanken ikke er omfattet af

kravet om kompetencedækning og bifalder fleksibilitet og tillid til skolens

pædagogiske og faglige vurdering af elevernes behov. Samtidig gør for-

eningen opmærksom på, at foreningen ikke ønsker at stille de mest ud-

fordrede elever dårligere i undervisningssammenhænge end de øvrige

elever. Foreningen ønsker, at Sammen om Skolen inddrages i STUK’s ar-

bejde med at udvikle og afprøve metoder målrettet elever med de største

udfordringer i dansk og matematik.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkninger for så vidt

angår målgruppen af forslaget. Børne- og Undervisningsministeriet be-

mærker i den forbindelse, at det følger af aftalen, at målgruppen for initia-

tivet er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkesko-

les almenklasser i 1.-9. klasse. Initiativet skal således være med til at skabe

stærkere inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler. Det bemær-

kes, at en styrket indsats i dansk og matematik ikke vil være specialunder-

visning eller specialpædagogisk bistand, og de intensive undervisningsfor-

løb er dermed målrettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse,

i det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede elever. Det bety-

der dermed også, at det ikke gælder for elever, der modtager specialunder-

visning eller anden specialpædagogisk bistand i et børne- og ungehjem el-

ler i behandlings- og specialundervisningstilbud.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det er skolens

leder, der vurderer, hvilke elever der har behov for denne indsats. Dette in-

debærer, at skolens leder kan beslutte, at elever, som af forskellige årsager

har et fagligt efterslæb i dansk og/eller matematik, skal modtage indsatsen.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at vurderingen fx kan ske med afsæt

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af

læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at der alene tages

udgangspunkt i test, men test kan anvendes som en af de mange værktøjer,

som skolens leder kan bruge til evaluering og vurdering af elevers under-

visningsmæssige behov. Det er således skolens leder, der ud fra kendskab til

elevens faglige niveau, kan vurdere, om eleven er i målgruppen for denne

indsats.

For så vidt angår bemærkningen om at arbejde med at udvikle og afprøve

metoder målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matema-

tik, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at parterne i Sammen

om Skolen inddrages i indfasningsperioden, jf. bemærkningerne til lov-

forslaget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

BUPL

ser positivt på, at pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne

varetage en række afgrænsede opgaver i undervisningen, og at dette un-

derbygges af opretholdelsen af de økonomiske forudsætninger fra un-

derstøttende undervisning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pæ-

dagoger.

Danmarks Lærerforening

finder det positivt, at der kommer midler til de

fagligt mest udfordrede elever. Skolerne skal have mulighed for at for-

valte midlerne til en undervisning, der er tilpasset behovene blandt deres

udfordrede elever.

Foreningen finder det dog helt uacceptabelt, at der ved undervisning af

de fagligt svageste elever ikke stilles krav om læreruddannelse, og derved

stilles de svageste elever dårligst. Uanset hvordan man lokalt vælger at

organisere undervisningen af de fagligt svageste elever, har særligt denne

elevgruppe krav på en uddannet lærer.

Målgruppen for indsatsen er både børn med og uden diagnoser, der er

fagligt svagest i dansk og/eller matematik. For de elever fjerner man, hvis

lovudkastet vedtages, den faktor, som forskningen viser, har størst betyd-

ning for deres udbytte af undervisningen

–

nemlig en dygtig veluddannet

lærer. Lovudkastet er således på dette punkt i direkte i modstrid med be-

stræbelserne på at fremme en folkeskole med en styrket almenundervis-

ning, der også kan rumme de svage elever. FN’s Verdensmål 4 handler

om kvalitet i undervisningen og uddannede lærere (4c). Det er derfor for-

kert, når det af høringsmaterialet fremgår, at man med lovudkastets tekst

fremmer delmål 4.6.1.

Danske Handicaporganisationer

(DH) bemærker, at alt for mange unge

går ud af skolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik.

Det gør det vanskeligt at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Derfor er

der gode grund til at styrke indsatsen for de mest udfordrede elever. DH

er dog bekymret, da det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal forestå undervisningen

for de fagligt mest udfordrede elever. DH mener, at det bør være lærere

med specialpædagogiske kompetencer, der skal bidrage til den styrkede

indsats.

FOA

bakker op om forslaget om at give en styrket indsats i dansk og ma-

tematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager

undervisning i den almindelige klasse. FOA mener dog, at forslaget bør

betinges af, at indsatsen som udgangspunkt varetages af uddannede læ-

rere med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk perso-

nale. Således at de børn, der har de største faglige udfordringer i dansk

og matematik, modtager en styrket faglig indsats af uddannede lærere

med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale.

FOA opfordrer desuden til at genbesøge principperne for udmøntning af

de økonomiske midler til den styrkede indsats for de mest udfordrede

elever i dansk og matematik. AE-Rådet offentliggjorde i maj 2024 en ana-

lyse, der viste, at hvis man målretter ressourcerne til de ca. ti pct. fagligt

svageste elever på landsplan i stedet for på hver folkeskole, så ville man

kunne hjælpe flere elever, der er i risiko for ikke at bestå dansk og mate-

matik.

bakker op om formuleringerne om en styrket indsats i dansk og mate-

matik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse og henviser i øv-

rigt til bemærkninger om initiativ vedr. ”Frihed til kortere skoledag og af-

skaffelse af understøttende undervisning”. Under disse bemærker KL bl.a.,

at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og

matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig i, at det skal være

skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst behov for indsat-

sen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolelederens vurdering af

lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelseskravet i medfør af para-

graf 28 fortsat er gældende i det omfang, timebanken anvendes til regu-

lær undervisning i folkeskolens fag. KL vil gerne kvittere for, at Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet vil tilbyde at understøtte arbejdet med den

styrkede indsats i indfasningsperioden, og KL indgår gerne i samarbejde

om denne understøttelse.

Lærerstuderendes Landskreds

mener, at en indsats målrettet de fagligt

svageste elever skal varetages af uddannede lærere og er meget kritisk

overfor, at der ikke længere stilles krav om læreruddannelse for dem, der

skal varetage undervisningen i denne indsats.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

anbefaler ung-ung læring.

De bedste elever i en klasse og elever fra ældre klasser kan tildeles roller

som med-lærere for de udfordrede elever.

Der er i høringssvarene uenighed om, hvorvidt pædagoger skal kunne vare-

tage de undervisningsopgaver, der er knyttet til en styrket indsats i dansk

og matematik, og som indgår i skolens timebank.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det har været en

klar præmis for indgåelse af aftalen, at pædagoger kan varetage undervis-

ningsopgaver, hvor ressourcerne hentes i skolens timebank, ligesom pæda-

goger i dag kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Det bety-

der, at det er forudsat, at pædagoger også kan

–

men ikke skal

–

indgå i

skolernes gennemførelse af styrket indsats i dansk og matematik. Aftalen

fastslår således

–

bl.a. efter ønske fra parterne i Sammen om Skolen

–

skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Det indebærer lokal

metodefrihed til skolens leder, som kan tilrettelægge de undervisningsind-

satser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det

pædagogiske personales kompetencer. Det er op til den enkelte skoleleder

at tilrettelægge indsatsen, og det står derfor også skolelederen frit for at til-

rettelægge indsatsen, så den afhængig af det nærmere indhold gennemfø-

res af pædagoger, lærere eller begge dele.

Skolernes indsatser i kernefagene dansk og matematik er vigtige, da de

også giver nøgler til, at elever kan få et fagligt udbytte. Ministeriet vurderer,

at skoleledere og det pædagogiske personale kan tilrettelægge og gennem-

føre en indsats for de ca. 10 pct. af eleverne, der modtager undervisning i

den almindelige klasse, som har de største udfordringer i dansk og mate-

matik.

Det er således ikke hensigten, at disse elever får en dårligere undervisning,

men at indsatsen bliver målrettet til disse elever af de relevante undervisere

med de nødvendige kvalifikationer.

På den baggrund bemærker Børne- og Undervisningsministeriet endvidere,

at forslaget fremmer FN’s

Verdensmål 4.6, hvorefter alle unge og en væ-

sentlig del af voksne, både mænd og kvinder, skal have opnået færdigheder

i at læse og regne inden 2030. Det skyldes, at forslaget fremmer en særlig

indsats for elever i matematik og dansk, så dette vil hjælpe dem i at opnå

færdigheder i at læse og regne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele

klassen

BUPL

deler intentionen bag den foreslåede præcisering af, at støtte frem-

over ikke alene kan gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i

den almindelige klasse, fx i form af co-teaching til hele klassen.

Foreningen finder imidlertid, at lovforslagets formuleringer og tilhørende

bemærkninger fortsat alene tager afsæt i det enkelte barns støttebehov

(”eleven”), hvorfor det vil være formålstjenligt, at formuleringerne udvi-

des, så klasser og øvrige undervisningsfællesskaber ved behov kan mod-

tage kollektiv støtte på en måde, hvor en enkelt elev ikke er udslagsgi-

vende for støtten. Det kan fx være relevant i forbindelse med negative so-

ciale dynamikker i en klasse. Herudover finder foreningen, at det vil være

hensigtsmæssigt, at den foreslåede formulering udvides yderligere, så

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

kollektiv støtte ikke kun kan

bindes op på ”klassen”, men generelt til de

sammenhænge og fællesskaber, som en elev med et givent støttebehov

befinder sig i, eller hvor der generelt er behov for kollektiv støtte. På

denne måde kan der bl.a. tages højde for bestemmelserne om holddan-

nelse (§ 25 a), der muliggør, at undervisningen kan organiseres i hold in-

den for den enkelte klasse og ”på tværs af klasser og klassetrin”.

Endelig finder BUPL, at det i samme forbindelse vil være relevant, at støt-

tebestemmelsen udvides til også at kunne finde anvendelse i skolefritids-

ordninger (SFO) og øvrige fritidsinstitutioner. At dette ikke gælder i dag

er en stor udfordring for at kunne skabe gode og relevante fritidstilbud

også til børn og unge med støttebehov. Således vurderer 70 pct. af pæ-

dagogerne,

som arbejder på skole og/eller SFO/fritidshjem, i BUPL’s vil-

kårsundersøgelse fra 2022, at der er børn, som modtager støtte i skolens

undervisning, men ikke i SFO’en, selvom de har behov for det.

Børnerådet

bifalder, at reglerne for støtte i folkeskolelovens § 3 a præci-

seres, så støtten kan gives som aktiviteter i klassen. Rådet bemærker dog

samtidig bl.a., at de rammebetingelser, der måske før har betydet, at

støtte ikke har været givet i klassen, eller ikke har været tilstrækkeligt,

fortsat gør sig gældende. Efter rådets opfattelse er det derfor altafgø-

rende, at der tilføres ressourcer, som kan bidrage til at få bremset segre-

geringen og den udvikling, der aktuelt betyder, at ca. 25% af folkeskolens

økonomi går til seks procent af folkeskolens elever. Rådet mener, at det

er vigtigt, at der opbygges og investeres mere i rummelige skole og klas-

semiljøer, fordi eleverne både har ret til støtte og ret til at være en del af

fællesskabet.

Dansklærerforeningen

mener, at det giver god mening, at der kan gives

støtte til hele klassen, så længe det ikke betyder, at der kan blive mindre

støtte til de elever, der har særlige behov.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

støtter

forslagene til en styrket indsats for de mest udfordrede elever, herunder

især at støtte kan adresseres til hele klassen og ikke alene til individuelle

elever. Foreningerne opfordrer til, at en sådan bredere tilgang til støtte

med stor fordel også vil kunne finde anvendelse i erhvervsuddannelserne.

Danmarks Lærerforening

finder det positivt, at der med lovforslaget gi-

ves mulighed for at støtte også kan gives til hele klassen

–

fx igennem

indsatser som co-teaching. Det styrker elevernes deltagelsesmuligheder i

klassens fællesskab.

Dansk Psykolog Forening

bakker op om præciseringen og påpeger, at

foreningen længe har gjort opmærksom på, at hvis støttesystemet ude-

lukkende kan pege på individuelle foranstaltninger, så mangler PPR et

mandat til at arbejde med forebyggende indsatser på klasseniveau. Der-

for er denne lovændring ifølge Dansk Psykolog Forening et skridt i den

rigtige retning, og foreningen håber, at langt flere skoler vil bede PPR om

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at forholde sig til mistrivsel, uro og uopmærksomhed o.lign. på klasseni-

veau, frem for som nu primært at efterspørge individrettede vurderinger.

Danske Handicaporganisationer

(DH) bakker op om præcisering af reg-

lerne med henblik på at gøre det muligt at tildele støtte til hele klassen.

DH vil dog gøre opmærksom på, at støtte i klassen ikke kan erstatte den

individuelle støtte, men at de to støtteformer skal understøtte inklusion i

undervisningen.

De Anbragtes Vilkår

bemærker, at en del børn og unge med anbringel-

sesbaggrund har brug for, at der er en voksen, som tager ansvar for at

give dem en hånd ind i skolefællesskabet, og at det kan være svært som

elev at føle sig som en del af fællesskabet, hvis man har mange skoleskift

bag sig eller ofte har fravær pga. møder med kommunen, psykologsam-

taler etc.

De Anbragtes Vilkår finder det derfor positivt, at reglerne for støtte præci-

seres, så der kommer fokus på hele klassen og fællesskabsrettede indsat-

ser frem for fokus på enkelte elever. De Anbragtes Vilkår mener, at det

derfor også er positivt, at støtten både kan have en faglig og social karak-

ter.

FOA

bakker op om, at reglerne præciseres med henblik på, at støtte ikke

kun gives individuelt til den enkelte elev, men at der også kan gives kol-

lektiv støtte til en gruppe af elever. Den foreslåede ordning tager dog

fortsat udgangspunkt i, at støtte tildeles til det enkelte barn, og det er

dette barns støtte, der kan gives via tiltag rette mod hele klassen. FOA

mener, at der også bør gives mulighed for at tildele kollektiv støtte til en

gruppe af elever. Den kollektive støtte må ikke begrænses til at kun at

kunne tildeles klassefællesskaber, den skal også kunne gives i forbindelse

med andre organiseringer, fx alternativ holddannelse, mellemformer mv.

Når der tildeles støtte i skolen til et eller flere børn, så bør støtten også

følge med over i fritidstilbud, så det sikres, at børnenes støttebehov også

bliver imødekommet i fritidstilbuddet.

støtter, at reglerne præciseres, så det fremgår, at støtte kan gives til

hele klassen. KL mener, at intentionerne i lovbemærkningerne går den

rigtige vej. Derudover ser KL frem til, at den lovforberedende ekspert-

gruppe vil pege på yderligere initiativer, som kan understøtte, at skolen

kan mere for flere elever.

Red Barnet

bakker op om den foreslåede præcisering af regler med hen-

blik på at muliggøre støtte til hele klassen og ikke kun til det enkelte barn.

Red Barnet anfører, at indsatser og tiltag, der knytter sig til hele klassen

og har fokus på, at alle skal have en værdig plads i fællesskabet, er dem,

der virker. Red Barnet anbefaler, at støtte tildelt en klasse altid skal om-

fatte sparring og vejledning. Derudover anbefaler Red Barnet, at støtten

kan tildeles, når et klassefællesskab er i mistrivsel, således at det ikke kun

er det enkelte barns mistrivsel, der kan udløse støtten.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

tager ændringen, der muliggør, at støtte

også kan gives gennem tiltag rettet mod hele klassen, til efterretning, da

det kan bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til undervisning og

elevstøtte.

Skolelederforeningen

ser positivt på præciseringen af, at støtte til en-

kelte børn også kan gives via tiltag til hele klassen.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

bemærker, at der bør for

alle klassetrin fra timerammen afsættes ressourcer til “klassens tid”. Der

bør sikres at elever inddrages i arbejdet med dannelse af didaktiske fæl-

lesskaber, også gerne på tværs af klasser.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne. For så

vidt angår bemærkningerne om, at støtte også kan gives til andre fælleska-

ber end alene klassen, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at

det fremgår af aftalen, at forligskredsen er enig om at tilføje til folkeskolelo-

vens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag,

men også gennem aktiviteter i klassen. Aktiviteter i klassen omfatter også

fx holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. jf. folkeskolelovens § 25 a.

Forslaget om at udvide folkeskolelovens § 3 a til også at gælde for SFO’er

og øvrige fritidstilbud falder uden for lovforslaget. Børne- og Under-

visningsministeriet skal i øvrigt bemærke, at det allerede følger af dagtil-

budslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge

under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v.

for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Efterskoleforeningen

bakker op om præciseringen. Der er dog en til-

skudsteknisk implikation ved den præcisering, som er specifik for efter-

skolerne, og som bør løses. Efterskoler kan til elever med behov for sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte modtage et inklusionstil-

skud, jf. efterskolelovens § 24 a. Tilskuddet anvendes i dag til støtte både i

og uden for undervisningen, men ikke til de helt generelle inklusionstiltag

og heller ikke til støtte af sociale færdigheder. De generelle inklusionstil-

tag, som efterskoler også laver, dækkes via almindelige driftstakster. In-

klusionstilskudsparagraffen refererer tilbage til efterskolelovens § 3 a, der

igen refererer tilbage til folkeskolelovens § 3 a. Det betyder, at når man

udvider definitionen på “inkluderende tiltag” i lovens § 3 a, kommer man

automatisk til at udvide målgruppen af elever, der kan søges inklusionstil-

skud til, hvilket med sikkerhed ikke har været hensigten. Det vil potentielt

udvande inklusionstaksten og dermed muligheden for at hjælpe de elever

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

med størst behov for støtte, som ikke er specialundervisningselever. Der-

for bør § 24 a/§ 3 a formuleres på en måde, så det fremgår tydeligt, at in-

klusionsmidlerne er tiltænkt samme målgruppe som tidligere og ikke en

større målgruppe. På den måde kan man fastholde præciseringen af, hvad

inklusion handler om, samtidig med gruppen af inklusionselever, der kan

søges tilskud til ikke udvides. Efterskoleforeningen tilbyder at indgå i dia-

log med ministeriet om bud på en konkret løsning.

Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at bemærkningerne

har givet anledning til ændringer i lovforslaget. De specielle bemærkninger

til § 8, nr. 2, foreslås justeret med flg.: ”Med forslaget ændres der ikke ved

de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever

til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat individuelt til den enkelte elev med

behov for støtte og ikke til de øvrige elever i klassen med hensyn til fx in-

kluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som under-

støtter, at eleven kan deltage i

fællesskabet både fagligt og socialt.”

2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest

Autismeforeningen

vil gerne byde ind til seminaret i andet halvår af

2024 om børn og unge med høj begavelse, der afholdes i regi af Sammen

om Skolen.

Danmarks Lærerforening

finder det positivt, at kravet om intelligenstest

bortfalder. Redskabet til screening af høj begavelse kan risikere at øge se-

gregeringen og derved ikke understøtte ønsket om et styrket almenom-

råde.

Dansklærerforeningen

mener, at det er godt, at kravet om intelligens-

test afskaffes, fordi det vil ”tørlægge et allerede drænet PPR for ressour-

cer.”. Foreningen synes, det vil være hensigtsmæssigt, at det beskrives i

lovteksten, at det er skoleleder i samarbejde med lærer, der vurderer, om

barnet skal tilbydes en test efter screening af faglige årsager.

Dansk Psykolog Forening

bakker op om, at der ikke skal være et rets-

krav på intelligenstest af elever, der ved screening viser tegn på høj intel-

ligens. Foreningen peger på, at PPR-ressourcer er knappe pga. det sti-

gende antal henvendelser fra lærere, der har brug for hjælp pga. børn i

mistrivsel, samtidig med at PPR skal varetage flere forebyggende indsat-

ser. Foreningen mener også, at en intelligenstest ikke er nødvendig for at

iværksætte initiativer, som kan understøtte børn med høj intelligens. For-

eningen bakker derfor op om, at intelligenstest skal tilbydes, hvis skolele-

der/lærer efter inddragelse af PPR vurderer, at det er relevant.

ser med tilfredshed på, at retskravet for at få en intelligenstest gen-

nem PPR ændres til at være på baggrund af en faglig vurdering på den

enkelte skole. KL mener, det er vigtigt at præcisere, hvem der kan an-

mode om en intelligenstest gennem PPR. Formuleringen kan præciseres,

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

så den enkelte kommune kan udarbejde en proces for at bruge ressour-

cerne i PPR på den mest hensigtsmæssige måde. KL opfordrer til, at ind-

stillingen til intelligenstest følger den gængse praksis i kommunerne.

KL bemærker, at pligten til at gennemføre intelligenstest først fjernes 1.

januar 2025. KL gør opmærksom på, at vejledningsmaterialet vedr. scree-

ning af elever for særlig intelligens opfordrer til, at skolen laver screenin-

gen i løbet/slutningen af skoleåret. Derfor vil det forventeligt være ret få,

der vil foretage screeningen og efterfølgende intelligenstest i efteråret

2024.

Skolelederforeningen

bifalder afskaffelsen af kravet om intelligenstest.

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne vedrø-

rende afskaffelse af intelligenstest.

For så vidt angår bemærkningen om der kan anmodes om intelligenstest

gennem PPR, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det i lov-

forslaget er lagt op til, at det er skolelederen, der vurderer, om eleven tilby-

des en intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolerne har

mulighed for i forbindelse med afdækning af elevens behov at inddrage

forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet, ligesom forældrene kan

henvende sig til skolen angående dette.

For så vidt angår bemærkningerne om det vil være hensigtsmæssigt, at det

beskrives i lovteksten, at det er skolelederen i samarbejde med lærerne, der

vurderer, om barnet skal tilbydes en test efter screening, bemærker Børne-

og Undervisningsministeriet, at det bl.a. følger af folkeskolelovens § 45, at

det er skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af

skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og

kommunalbestyrelsen. Derfor fremgår det af lovteksten til bestemmelsen,

at det er skolens leder, der vurderer dette, da skolelederen har hovedansva-

ret. Vurderingen vil dog typisk ske med inddragelse af lærere. Det findes

dog ikke hensigtsmæssigt at specificere dette i lovteksten, da det sker i

mange øvrige henseender i forbindelse med undervisning mv.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes

Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV

–

Deutscher

Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

anfører, at det er vigtigt, at lovbemærknin-

gerne klart angiver, at ændringen af § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og pri-

vate grundskoler gælder for alle frie grundskoler, også dem, der udnytter

retten til selv at beskrive slutmål, delmål og undervisningsplaner og ikke

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

kun dem, der følger Fælles mål fuldt ud. Lempelsen af færdigheds- og vi-

densområderne og den medfølgende frihed skal tydeligt gælde alle frie

grundskoler for bl.a. at sikre klarhed i relation til "stå mål med-kravet".

Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sam-

menslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV - Deutscher Schul-

und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler

–

grundsko-

ler og gymnasier bemærker endvidere, at forligskredsen er enig om at re-

ducere prøvetrykket i folkeskolen, hvilket medfører konsekvensændringer

i lov om friskoler og private grundskolers § 8 a. Foreningerne anfører i

denne forbindelse, at de frie grundskoler ønsker større frihed til at be-

slutte, hvilke fag de vil føre til prøve i. Det bør sikres, at de frie grundsko-

ler ikke mister deres pædagogiske frihed, når de vælger folkeskolens af-

gangsprøver som evalueringsform i kraft af manglende hensyntagen i for-

muleringen af prøvebekendtgørelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette lovforslag imple-

menterer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitetspro-

gram

–

frihed og fordybelse.

Aftalen, som ligger til grund for dette lovforslag, vedrører således som ud-

gangspunkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er

således alene afledte konsekvensrettelser.

Spørgsmål om det frie områdes rammevilkår mv. falder således uden for

rammerne af aftalen, som kun vedrører folkeskolen, og dermed dette lov-

forslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet regi.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen,

lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens

kvalitetsprogram m.v.)

2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer:

anfører, at lovændringen vil fremme, at datoerne hurtigere kan offent-

liggøres, og at behov for dialog med sektoren om prøveplan (datoer for

prøverne) kan ske på anden vis, herunder via inddragelse af KL.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte.

2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud:

er enig i, at de foreslåede formuleringer i § 26, stk. 4, er dækkende i

forhold til ordvalg og henvisning til barnets lov. KL mener desuden, at der

med fordel kan ses på en mere fleksibel tilgang til befordring til særlige

dag- og klubtilbud, fx hvor der ses på det enkeltes barns behov, hvor for-

ældrenes egne muligheder for kørsel m.v. vurderes, eller der kan ses på

en fleksibel kompensation afhængig af afstand til specialtilbuddet. Natur-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ligvis under hensyn til, at reglerne ikke er i strid med kompensationsprin-

cippet, hvor forældre til børn med handicap eller særlige behov ikke skal

betale for udgifter, som skyldes barnets handicap, som forældre til børn

uden handicap ikke har.

Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at der alene er tale om

en nødvendig konsekvensændring som følge af indførelsen af barnets lov

og flytning af de pågældende regler hertil. Der er således ikke tale om en

materiel ændring, og inden for rammerne af dette lovforslag vil der således

ikke blive set nærmere på tilgangen til befordring mv.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-

get.

2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give

karakterer på 6. og 7. klassetrin)

Autismeforeningen

advarer kraftigt imod muligheden for karakterer på

6. og 7. klassetrin, som foreningen mener, er i direkte modstrid med fo-

kusset på at lette prøvetrykket. Foreningen anfører, at mange børn og

unge i forvejen oplever et stort forventningspres, at der hersker en præ-

stationskultur i vores samfund, og at det er nødvendigt at søge at mind-

ske det pres så meget som muligt, så folkeskolen bliver mere rummelig.

Ifølge foreningen bør fokus være på det enkelte barns trivsel og potenti-

ale og ikke på karakterer.

BUPL

finder det problematisk, at der med aftalen om folkeskolens kvali-

tetsprogram indføres mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klasse-

trin. Folkeskolen skal give børnene ro til at udvikle sig i eget tempo, til at

fordybe sig og lære uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til

en fremtid efter skolen. Skolen skal være et trygt rum med plads til ek-

sperimenter og til at turde at fejle. Dette udfordres af tidlig karaktergiv-

ning, der lægger op til sammenligning og konkurrence mellem børnene

og bidrager til en uhensigtsmæssig præstationskultur, som udfordrer

trivslen og de positive fællesskaber i skolen.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører, at skolens leder beslutter, sko-

lebestyrelsen godkender, men det er uklart hvor mandatet til beslutnin-

gen ligger.

Børns Vilkår

mener som det klare udgangspunkt ikke, at der skal gives

mulighed for, at elever på 6. og 7. klassetrin kan evalueres ved karakterer,

men hvis denne mulighed vedtages, er det efter organisationens vurde-

ring afgørende, at skolerne forpligtes til lokalt at forholde sig til formålet

med karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Organisationen opfordrer der-

for til, at man på skolerne overvejer, om systematisk, grundig feedback og

formative evalueringsformer frem for karakterer er et bedre greb i forhold

til at støtte den enkelte elevs faglige udvikling. Organisationen foreslår

derfor, at der i tillæg til den foreslåede § 13, stk. 3, indsættes et stk. i § 13

med følgende indhold:

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

”En

beslutning i henhold til § 13, stk. 3 skal indeholde en beskrivelse af for-

målet med at indføre karakterer. Skolens leder og skolebestyrelsen skal lø-

bende forholde sig til virkningen gennem inddragelse af elevernes perspek-

tiver om og holdning til at få karakterer ledsaget af feedback på 6.

og 7. klassetrin.”

Børns Vilkår bemærker desuden, at det i lovforslaget nævnes, at feedback

kan ske i forbindelse med skole-hjem-samtalen, og anfører, at om end or-

ganisationen støtter, at feedback sker mundtligt snarere end skriftligt, er

det samtidig vigtigt, at karakterer og feedback ikke skal afvente en skole-

hjem-samtale og derfor skilles ad i tid. Organisationen anbefaler, at tekst-

stykket i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser ændres

således, at feedback i forbindelse med karaktergivning på 6. og 7. klasse-

trin, herunder ved standpunktskarakterer, bør gives i umiddelbar forlæn-

gelse af karaktergivningen. Organisationen mener derudover, at feedback

så vidt muligt bør ske mundtligt, så eleven får mulighed for at forstå bag-

grunden og stille opklarende spørgsmål, hvilket ifølge organisationen

bedst sker i en dialog med eleven fremfor ved en skriftlig udtalelse i fx

meddelelsesbogen.

Børnerådet

er stærkt bekymret for, at lovforslaget vil give mulighed for

at give karakterer på 6. og 7. klassetrin og mener, at der bør anvendes an-

dre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på de pågældende

klassetrin. Rådet peger på, at særligt yngre børn kan have svært ved at

skelne mellem, om en karakter gives som en vurdering af dem selv som

person eller deres præstation i øjeblikket, samt at karaktergivning desu-

den kan fordre usunde præstationsstrategier og have en direkte negativ

effekt på elevernes selvtillid og selvopfattelse på den lange bane. Børne-

rådet bemærker endvidere, at børn og unge skal føle, at de har værdi,

fordi de er mennesker, og ikke i kraft af hvad de præsterer i undervisnin-

gen. Det er derfor en vigtig del af underviserens værktøjskasse at have

feedback- og evalueringsredskaber, der opbygger elevernes motivation,

nysgerrighed og glæde ved at lære.

Danmarks Lærerforening

bemærker, at foreningen principielt set er til-

hænger af, at beslutninger om, hvordan eleverne skal evalueres og vurde-

res, træffes lokalt. Foreningen vil dog fraråde karakterer på 6. og 7. klas-

setrin. Folkeskolen skal være båret af et undervisningsmiljø, som giver

eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig

viden uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid ef-

ter skolen. Foreningen anfører bl.a. videre, at det bærende princip, når der

skal udvikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkesko-

len altid bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og

undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen.

Hvis nogle skolebestyrelser vælger at indføre karakterer, skal de gøres

opmærksom på, at det vil kræve, at lærernes vurderingskompetencer

styrkes på mellemtrinnet. Karaktergivning kræver tydelige nationale krite-

rier for de faglige vurderinger i fagene samt gennemsigtighed i vurde-

ringsgrundlaget, hvis de skal gives retfærdigt og på en fælles forståelse

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

lærerne imellem lokalt og på tværs af landet. Danmarks Lærerforening

mener, at der er behov for et mere motiverende karaktersystem, og at ka-

rakterskalaen bør revideres i forlængelse af anbefalingerne fra karakter-

kommissionen.

Danmarks Naturlærerforening

udtrykker bekymring over forslaget om

karaktergivning i 6.-7. klasse. Foreningen peger på, at forskningen viser

en lang række negative konsekvenser for elevernes motivation, læring og

trivsel. Foreningen henviser bl.a. til, at det kan medføre tab af motivation i

ikke-karaktergivende fag, ligesom det vil sætte fokus på præstation frem

for mestring hos eleverne. Desuden kan det føre til mistrivsel blandt ele-

ver, der ikke klarer sig godt samt øge konkurrencen blandt eleverne og

give dårlig gruppedynamik. Endelig nævnes øget pres på lærernes ar-

bejdstid, hvor karaktergivning vil betyde, at lærerne skal bruge tid på at

sætte tal på hver elev, og herunder dokumentere det, frem for at bruge

tiden på at undres og undersøge sammen med eleverne og udfordre hver

enkelt elev på passende vis.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

støtter ikke dette lovforslag.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning oplever i høj grad, at klassevæ-

relserne er gået fra at være læringsrum til præstationsrum, hvilket er en

tendens, man ser i hele uddannelsessystemet. Dette er et symptom på, at

man i højere grad har testet elever og ladet de præstationer vægte mere i

de unges uddannelsesforløb.

Dansklærerforeningen

mener, at det er vigtigere at arbejde med karak-

terdannelsen end at give elever i 6. og 7. klasse karakterer i forskellige

fag. Foreningen anfører bl.a., at det er sympatisk, at man vil frisætte sko-

len ved at gøre dette til en mulighed på den enkelte skole og understre-

ger, at der skal medfølge feedback mundtligt eller skriftligt, samt at der

skal være enighed mellem skoleledelse og skolebestyrelsen om at gøre

dette til virkelighed. Men foreningen vil på det kraftigste anbefale, at man

ikke benytter sig af muligheden, bl.a. fordi karakterræs går ud over under-

visningsmiljøet og elevernes trivsel, og da der findes mange andre og

bedre pædagogiske og didaktiske værktøjer end karaktergivning, hvis

man skal guide eleverne i deres faglige niveau.

Den Faglige forening Håndværk og Design

bemærker, at karakterer på

6. og 7. klassetrin vil motivere få elever og demotivere flere elever. Dette

skyldes dels, at eleverne vil sammenligne sig direkte med hinanden, hvil-

ket er uheldigt for den enkeltes elevs trivsel og motivation, men også at

karaktergivning kan skævride elevernes fokus på undervisningsudbytte,

hvor vægten vil blive lagt på let målbare færdigheder, og hvor elevens

øvrige kompetencer og engagement ikke indgår i vurderingen.

Danske Skoleelever

gør opmærksom på de alvorlige trivselsmæssige

konsekvenser, som karaktergivning i 6. og 7 klasse vil have for elever. De

kan ikke se, hvordan de positive effekter beskrevet i lovforslaget vil kunne

opveje de negative effekter for eleverne. Derfor bør det i ikrafttrædelsen

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

og udmøntningen af tiltaget også tydeliggøres, at omfattende feedback

og kompetenceudvikling stadig er lige så afgørende og bør prioriteres

ressourcemæssigt trods mulighed for karaktergivning. Danske Skoleelever

tror ikke på, at elever på 13 år bliver fagligt dygtigere, trives bedre eller

udvikler sig i højere grad, fordi deres evner kvantificeres tidligere i skole-

forløbet.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

bakker

op om indførelsen af muligheden for karaktergivning også på 6. og 7.

klassetrin, idet det er op til en lokal afgørelse om denne mulighed udnyt-

tes.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

mener, at det kan være pro-

blematisk at indføre karakterer allerede på 6. og 7. klassetrin, fordi karak-

terer kan udfordre det trygge læringsrum, vil give anledning til sammen-

ligning og konkurrence og i sidste ende en uhensigtsmæssig præstati-

onskultur. For FH er det vigtigt, at folkeskolen giver børnene ro til at ud-

vikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og til at tilegne sig viden, og der

skal ifølge FH være rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen.

FOA

bakker ikke op om forslaget om at give mulighed for at give karak-

terer i 6. og 7. klasse. Hvis forslaget gennemføres, vil det være centralt for

FOA, at standpunktskaraktererne bruges i udviklingsøjemed. Karakterer i

6. og 7. klasse bør derfor altid følges op af både en begrundelse for selve

karakteren samt en dialog med eleven og dennes forældre om elevens

udviklingsmuligligheder, herunder hvilke indsatser skolen, eleven og fa-

milien skal iværksætte på baggrund af karakteren.

Red Barnet

er bekymret for forslagets mulighed for at give elever på 6.

og 7. klassetrin karakterer, da det i høj grad kan øge elevernes oplevelse

af præstationspres og mistrivsel. Forskning har vist, at effekten af at give

karakterer på 6. og 7. klassetrin generelt er dårligere faglige præstationer

og forringede chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Risi-

koen er altså, at karaktergivning i 6. og 7. klasse vil stigmatisere og margi-

nalisere eleverne. Red Barnet mener, at der bør gives så få karakterer som

muligt til børn, da det kan være kontraproduktivt at have fokus rettet

mod karakterer i stedet for på den enkelte elevs læreproces og lærings-

udbytte. Red Barnet støtter op om forslaget om, at det undervisende per-

sonale skal arbejde med løbende at evaluere elevernes udbytte af under-

visningen, og at eleverne skal modtage en skriftlig eller mundtlig feed-

back og på den måde får en udtalelse vedrørende deres præstation.

Skole og Forældre

har ikke et ønske om at indføre standpunktskarakte-

rer på lavere klassetrin. Men den foreslåede ordning, hvor indførelsen af

karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kræver enighed mellem skolens le-

der og skolebestyrelsen, er udmærket. Det er også formildende, at lovtek-

sten forudsætter, at standpunktskarakteren skal ledsages af anden feed-

back til eleven.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

FGU Danmark

anfører, at FGU-institutionerne oplever et stigende antal

elever med skolevægring, psykiske udfordringer og mistrivsel uden for

skoletiden. FGU Danmark er bekymrede for, at karaktergivning på 6. og 7.

klassetrin kan påvirke elevernes trivsel negativt. Flere forskere peger på, at

den øgede mistrivsel blandt børn og unge bl.a. skyldes oplevelse af pres,

stress og angst på grund af et øget præsentationspres i ungdomslivet.

Geografforbundet

fraråder indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse. For-

bundet bemærker bl.a., at karakterer som eneste udtryk for elevernes

standpunkt og udbytte er fattigt, og at der derfor skal lægges vægt på at

udvikle andre former for feedback, der udtrykker et bredere billede af,

hvad eleverne ved og kan. I forhold til overgangen i naturfag bemærker

forbundet, at det vil kunne give eleverne nogle uheldige oplevelser, hvis

der karaktergives i 6 klasse i natur/teknologi og i 7. klasse i fx geografi, da

overgangene ikke fungerer tilfredsstillende.

Gymnasieskolernes Lærerforening

(GL) anfører, at introduktionen af ka-

rakterer på et tidligere tidspunkt i folkeskolen vil have direkte negative

konsekvenser i forhold til mange gymnasiers fornuftige igangværende

bestræbelser på at flytte noget fokus fra præstation til læring, mestring

og dannelse. En del gymnasier arbejder i øjeblikket med at give så få ka-

rakterer så sent i forløbene som muligt, fordi det er erfaringen, at karakte-

rerne sjældent bidrager meget til læreprocesserne, men derimod medvir-

ker til det præstationspres, som mange unge oplever i uhensigtsmæssig

grad. Det arbejde bliver vanskeligere at udføre, hvis de kommende gym-

nasieelever i højere grad er vænnet til karaktergivningen fra et tidligere

tidspunkt i deres skolegang. GL vil på den baggrund opfordre til, at man

undlader at gøre det muligt at give karakterer tidligere.

Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS) bemærker, at behand-

lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem er omfattet af folkeskoleloven, hvorfor LOS antager,

at hensigten med forslaget om et nyt § 13, stk. 3, 2. pkt., som indebærer

mulighed for, at eleverne kan få karakterer på 6. og 7. klassetrin, ligeledes

er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og special-

undervisningstilbud på børne- og ungehjem.

LOS ønsker i denne forbindelse at betone, at hvis der gives karakterer i 6.

og 7. klasse, skal karakteren gives i kombination med anden feedback til

eleverne, således at karakteren ikke står alene.

LOS bemærker ift. skolebestyrelser, at det følger af folkeskolelovens § 20,

stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7,

ikke finder anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt., herunder

behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstil-

bud på børne- og ungehjem. Folkeskolelovens kapitel 6, §§ 42-44 vedrø-

rer skolebestyrelsen og angiver bl.a., at der på hver skole oprettes en sko-

lebestyrelse, jf. § 42, stk. 1.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LOS bemærker videre, at ingen af bestemmelserne er gældende for be-

handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud

på børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., hvorfor

disse typer af skoler ikke nødvendigvis har en skolebestyrelse, da behand-

lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem, hvis deres virksomhedsform stiller krav til dette, i

stedet har en bestyrelse, som skal varetage de samme funktioner som

skolebestyrelserne. LOS anfører videre, at der derudover er indgået kvali-

tetsaftaler med disse tilbud, hvori den kvalitetssikring, der varetages af

skolebestyrelserne på de almene folkeskoler, jf. folkeskoleloven, ligger.

LOS bemærker i forlængelse heraf, at der i lovgivningen skal tages stilling

til organiseringen på behandlings- og specialundervisningstilbud samt

specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, og LOS anbefaler, at

bestyrelserne på behandlings- og specialundervisningstilbud og special-

undervisningstilbud på børne- og ungehjem gives mandat til at træffe

beslutning om, hvorvidt der skal kunne gives karakterer i 6. og 7. klasse

efter henstilling fra skolelederen og eventuelt elevråd.

LOS bemærker ift. elevinddragelse, at LOS tidligere har udtrykt ønske om,

at der etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem,

samt at disse i høj grad skal inddrages.

LOS finder fortsat, at der bør etableres et elevrådsformat på behandlings-

og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne-

og ungehjem og bemærker i forlængelse heraf, at der i bestemmelsen

bør indføres et krav om, at elevrådet skal inddrages i beslutningen om,

hvorvidt der skal gives karakterer i 6. og 7. klasse

–

en beslutning, som i

høj grad vedrører eleverne, hvorfor elevernes perspektiv og medbestem-

melse i denne sammenhæng er væsentlige.

Skolelederforeningen

anerkender intentionen om at fremme en feed-

backkultur via karakterer og anden feedback, men er af flere grunde kriti-

ske og skeptiske over for indførelsen af karakterer på 6. og 7. klassetrin.

Foreningen er for det første bekymret for, at det vil øge præstationspres-

set på eleverne bl.a. med henvisning til, at børn i denne aldersgruppe er i

en sårbar udviklingsfase, hvor de er særligt modtagelige over for stress

og pres fra omverdenen, og at erfaringer og forskning peger på, at karak-

tergivning kan bidrage til en øget følelse af utilstrækkelighed og konkur-

rence blandt eleverne, hvilket i sidste ende kan føre til øget mistrivsel.

Foreningen frygter også, at et øget fokus på karakterer vil føre til en nor-

mering af undervisningen mod prøver og karaktergivning frem for en va-

rieret og helhedsorienteret tilgang. Foreningen mener bl.a., at en ensidig

fokusering på karakterer kan begrænse lærernes brug af at inddrage vari-

erede undervisningsmetoder og praktiske elementer, som er vigtige for

en alsidig udvikling af eleverne.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen anfører derudover, at det fremgår af lovforslaget, at

en beslutning om indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse skal ske efter en

godkendelse af både skolens leder og skolebestyrelsen, og at en beslut-

ning om at indføre karakterer således vil kræve enighed mellem skolens

leder og skolebestyrelsen. Foreningen mener, at denne bestemmelse er

uhensigtsmæssig og kan risikere at sætte skolelederen i en klemme ift.

bestyrelsessamarbejdet, hvis der ikke er enighed ift. muligheden. Forenin-

gen anbefaler, at det udelukkende er skoleledelsen, som i forvejen har an-

svaret for den pædagogiske ledelse på skolen, der afgør, om der skal ind-

føres karakterer.

Skolelederforeningen opfordrer endelig til en grundig overvejelse af de

potentielle negative konsekvenser for elevernes trivsel og udvikling samt

til at bevare fokus på en alsidig og varieret undervisning. Foreningen ser

frem til en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst kan støtte og ud-

vikle eleverne uden unødigt præstationspres.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget om at indføre

mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin alene vil være en mu-

lighed for skolerne

–

ikke en pligt. Det vil således være op til en lokal be-

slutning på den enkelte skole, om man ønsker at supplere karaktergivnin-

gen på 8. og 9. klassetrin med karakterer også på 6. og 7. klassetrin.

Til bemærkningerne om, hvorvidt kompetencen til at træffe beslutning om

at give karakterer på 6. og 7. klassetrin skal placeres hos skolens leder, sko-

lebestyrelsen eller en kombination heraf, skal ministeriet bemærke, at det

fremgår af aftalen om et kvalitetsprogram for folkesolen, at partierne bag

forslaget ønsker, at det fremover skal være op til lokal beslutning efter god-

kendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den en-

kelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. I forlængelse heraf

fremgår det af lovforslaget, at det foreslås at give beslutningskompetencen

til skolens leder. Beslutningen herom vil dog skulle være initieret af et ønske

fra skolebestyrelsen eller godkendes af skolebestyrelsen, hvilket betyder, at

en beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klasse-

trin vil kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.

Ministeriet skal derudover bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at even-

tuelle karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle ledsages af anden feedback,

som kan være enten mundtlig eller skriftlig. Hensigten med at lade karak-

tererne ledsage af anden feedback er at sikre, at karakterne på 6. og 7.

klassetrin anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det

løbende arbejde med at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og

som dermed også vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet

om elevernes udbytte af undervisningen.

Der lægges ikke op til at fastsætte nærmere regler herom fra centralt hold,

men derimod lade det være op til lokal beslutning, om en sådan feedback

skal være skriftlig, fx i form af en udtalelse eller som en del af meddelelses-

bogen, eller om det skal være mundtlig feedback fx i forbindelse med skole-

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

hjem-samtalen. Det kan også lokalt besluttes, at det skal være en kombina-

tion. Det vil også være op til lokal beslutning, om man på den enkelte skole

vil lade skolebestyrelsen fastsætte principper for karaktergivning på 6.

og/eller 7. klassetrin, herunder principper for den feedback, der vil skulle

ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin.

Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at regler om

undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også gælder for special-

undervisningstilbud på børne- og ungehjem samt i behandlings- og speci-

alundervisningstilbud. Det betyder, at det også fremadrettet vil være muligt

at give karakterer på 6. og 7. klassetrin for elever, der modtager undervis-

ning på børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisnings-

tilbud. For disse institutioner vil en beslutning om at give karakterer på 6.

og/eller 7. klassetrin på samme måde som i den almene folkeskole skulle

træffes af tilbuddets ledelse, dvs. bestyrelse og daglig leder i fællesskab.

Dette vil skulle indgå i tilbuddets kvalitetsaftale.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk

støtte

Danske Handicaporganisationer

(DH) vil inddrages i og bidrage til

arbejde, der handler om elever med særlige behov som følge af handicap i

skolen, uanset om det handler om den almindelige undervisning, eller om

det er specialundervisningsområdet. Det vil eksempelvis være helt oplagt,

at vi inddrages i arbejdet med den lovforberedende ekspertgruppe, der skal

udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for

folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med

formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i

almenundervisningen.

FOA

deler ambitionen om, at kvaliteten af almenområdet skal styrkes. Det

vil være til gavn for alle børn

–

og særligt børn i udsatte positioner og

børn med særlige behov. Og FOA ser det pædagogisk personale i folke-

skolen spille en central rolle i at forebygge, at børn og unge får behov for

et specialskoletilbud uden for folkeskolen. Det pædagogiske personale

kan lave forebyggende indsatser i klassen for elever med særlige behov,

ligesom de kan indgå i organiseringer af mellemformer, hvor almen- og

specialundervisning flettes sammen på nye måder i folkeskolen.

LOS

bemærker, at der i lovforslagets indledning står anført, at der forven-

tes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag

til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens special-

undervisning og anden specialpædagogiske bistand med formålet om at

styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen, og at

ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025,

hvorefter forligskredsen vil tage stilling dette.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LOS bemærker hertil, at LOS meget gerne vil være en del af denne ek-

spertgruppe, da LOS, der dækker godt halvdelen af området, kan bidrage

med relevant faglig viden, kompetencer og indsigt i behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud, der kan bidrage konstruktivt til at kvalificere ek-

spertgruppens arbejde.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte i det videre

arbejde om forslaget. Det bemærkes dog, at forslaget om ekspertgruppe

vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte ligger uden

for lovforslagene.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Lovforslagene i forhold til lovudkastene

I forhold til de udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-

holder de fremsatte lovforslag indholdsmæssige ændringer.

Følgende ændringer er foranlediget af høringssvarene i lovforslag om

ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige

andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.):

•

I § 1, nr. 64, om ændring af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, om

skolebestyrelsens fastsættelse af principper for skole-hjem-sam-

arbejdet, herunder konkret i henhold til lovforslaget om digital

kommunikation, præciseres det, at det er frivilligt for skolebesty-

relserne at fastsætte principper herom. Der er således

ikke

tale

om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrelsens nuvæ-

rende ret til at vælge at fastsætte principper om emnet. Derimod

er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede

skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigts-

mæssigt at forholde sig til kommunikation i skolens princip for

samarbejdet mellem skole og hjem. Der henvises til høringsnota-

tets pkt. 2.2.1.8.

•

I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.1.2 udgår en sætning

om målgruppen for juniormesterlæreordningen. Der henvises til

høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.2.

•

I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4.3 og i bemærknin-

gerne til § 1, nr. 73, udgår afsnittet om, at der fremover fortsat vil

være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse

af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Se hertil

ændringen i bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens §

14 b, stk. 1, nr. 1. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.4.

•

I bemærkninger til afsnit 5

om ”Økonomiske

konsekvenser og im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige”

er der tilføjet vur-

dering af principper for digitaliseringsklar lovgivning. Der henvi-

ses til høringsnotatets pkt. 2.1.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

•

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-

vens § 9 a, stk. 3, er tilføjet en beskrivelse af, hvilke fag m.v. skole-

lederen vil kunne beslutte, at elever i juniormesterlære skal del-

tage i. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.5.

•

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-

vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet en definition af begrebet ”virksom-

hed”. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6.

•

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-

vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet, hvem der har kompetence til at god-

kende praktikaftaler for elever i behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og unge-

hjem. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.4.

•

I bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens § 14 b, stk.

1, nr. 1, er det tilføjet, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke

fremover vil skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn, men

at der fortsat vil skulle føres sektortilsyn på ulovbestemt grund-

lag. Se hertil ændringen i de almindelige bemærkningers pkt.

2.2.4.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 73. Der henvises til hørings-

notatets pkt. 2.2.2.4.

•

I bemærkningerne til § 8, nr. 2, præciseres, at der ikke ændres ved

de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af

årselever til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om eftersko-

ler og frie fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat indivi-

duelt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de øv-

rige elever i klassen med hensyn til fx inkluderende læringsfælles-

skaber med social og faglig deltagelse, som understøtter, at ele-

ven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt.

•

I bemærkninger til § 12 præciseres, at lov om institutioner for for-

beredende grunduddannelse ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.

•

Overskriften til kapitel 2.1.9

”Repræsentation af det lokale er-

hvervsliv mv. i skolebestyrelsen” ændres til: ”Repræsentation af

det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen”

for at understrege

bredden i muligheden for udefrakommende repræsentation.

•

I bemærkningerne til bestemmelsen om erhvervspraktik til alle,

kapitel 2.2.6 samt bemærkningerne til § 1, nr. 10, understreges, at

folkeskolerne skal understøtte obligatorisk erhvervspraktik før,

under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud-

dannelse og job.

Følgende ændringer har ikke baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning:

•

§ 1, nr. 25, om ændring af folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver

stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 10 og § 12, stk. 5, er tilføjet

af lovtekniske grunde.

L 41 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

•

§ 1, nr. 35, om ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver

stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 11 og § 12, stk. 5, er tilføjet

af lovtekniske grunde.

•

§ 1, nr. 42, om ændring af folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, om styr-

ket indsats i dansk og matematik, præciseres det i et nyt 2. pkt.,

at skolens leder kan tilrettelægge indsatsen uden for almindelig

undervisningstid. Der er således

ikke

tale om et nyt forslag, idet

det i aftalen er forudsat, at der gives metodefrihed til at tilrette-

lægge indsatsen for skolens leder.

•

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-

vens § 9 a, stk. 5, er tilføjet en definition af begrebet ”praktiksted”.

Det er tilføjet en ligestillingsvurdering under de almindelige be-

mærkninger.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovtek-

nisk karakter.