Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love. (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Når vækkeuret ringer og dagen begynder med påklædning, smøring af madpakker og pakning af idrætstøj, så er det hverdagen for de ca. 500.000 elever, som i dag går i folkeskole. For vores børn fra 6 år til ca. 15 år er skolen det sted, hvor de tilbringer meget af deres tid. Det er her, fællesskaber formes, og det er her, lærdommen tager form. Den danske folkeskole gør det rigtig godt. Størstedelen af eleverne er glade for at gå i skole, og langt de fleste består folkeskolens afgangseksamen og begynder på en ungdomsuddannelse. Når fire ud af fem børn går i en folkeskole, vidner det om, at vi har en stor opbakning til vores fælles skole. Vi har allerede en rigtig god folkeskole, men den kan godt blive bedre.

Mange skolelærere finder det svært at bruge deres faglighed og fungere i de stramme rammer, som vi har trukket ned over hovedet på dem. Vi har faktisk trukket over 4.000 bindende mål ned over deres undervisning. Det er alt for mange krav, som spænder ben for lærerens faglighed. Det vil vi ændre ved at skabe helt nye fagplaner, der giver læreren frihed til at udforme en undervisning, som vækker glæde og engagement hos eleverne. Lærerne besidder nemlig ekspertisen til at træffe de faglige og fornuftige valg, som der skal til for lige præcis deres klasse. Undervisningen skal ikke dikteres af et eller andet omfattende skema fastsat af personer langt væk fra klasserummet.

Derfor fjerner vi nu ni ud af ti mål for fagene, så lærerne får et større fagligt handlerum og bedre mulighed for at tilrettelægge spændende undervisning ud fra og til klassens elever. Eleverne ønsker en skoledag med mere variation og mere bevægelse, og de har brug for at bruge deres hænder og ikke blot side stille og kigge ind i en skærm. Det lytter vi faktisk til nu. Vi vil hjælpe lærerne med at ændre indholdet afskoledagen. Vi forkorter bl.a. skoleskemaet. Vi skaber rum for en mere praktisk undervisning og en større valgfrihed til de ældste elever. Derfor investerer vi nu i bedre faglokaler og giver eleverne mere indflydelse på deres skoleforløb med dobbelt så mange timers valgfag.

Forældrene er jo også en temmelig vigtig partner i vores fælles folkeskole. Gennem skolebestyrelser får de nu en mulighed for at påvirke deres børns skoleliv i højere grad, hvilket vil være med til at styrke det lokale engagement.

Som skolelærer må jeg desværre konstatere, at vi har en gruppe af børn, som vi ikke formår at hjælpe ordentligt. Det gælder bl.a. børn, der ikke lærer vokallydene i første hug, og børn, der ikke forstår division i første forsøg. De børn fortjener en bedre støtte. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden de grundlæggende færdigheder i læsning, regning og skrivning.

Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu sætter skolerne fri til at etablere en timebank, så de netop kan tilbyde ekstra støtte til lige præcis den elevgruppe, som de vurderer har brug for det. Det gør vi både i forhold til tid, personale og materialer. Samtidig investerer vi i intensive læringsforløb for de børn og unge, som hænger bagefter i netop dansk og matematik. Det er grundlæggende egenskaber, som vi ved har enormt stor betydning for at være med i den øvrige undervisning.

Vi skaber også et håb for de elever, der i 8. og 9. klasse har svært ved at sidde stille og lytte, og som ikke lige finder, at den stillesiddende hverdag i skolen er særlig tiltalende. De får nu en mulighed for at afprøve en hverdag med et større praktisk indhold, hvor de kan udvikle andre kompetencer end de klassisk boglige. Jeg er stolt over, at vi nu indfører juniormesterlæreordningen for den her gruppe af fantastiske unge, som er særlig motiverede for at arbejde med hænderne.

Jeg er utrolig glad for og stolt over, at vi står sammen om den her aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolen, og at så mange partier bakker op. Selvfølgelig er der nuancer, hvor vi som partier kan have forskellige synspunkter, men jeg vil gerne takke mine folketingskollegaer og ministeren for et rigtig godt forløb. Sammen har vi fået skabt en grundlæggende god ændring af vores fælles folkeskole.

Med det kan jeg meddele, at Socialdemokratiet meget gerne vil støtte op om lovforslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som Venstrekvinde er meget begejstret for det lovforslag, som vi behandler nu, for nu gennemfører vi en meget gennemgribende frisættelse af den danske folkeskole. Der er ikke mindre end 33 forskellige gode tiltag i den aftale, som vi har indgået, og som vi nu begynder lovgivningen omkring. Det giver langt mere frihed til den enkelte folkeskole, og den frihed kan de udvikle i samspil med lokalsamfundet. En anden ting, som jeg glæder mig meget over, er, at vi nu øger fokus på praksisfaglighed med gode initiativer som også juniormesterlære og nye valgfag, og samtidig vælger vi at fjerne 90 pct. af de bindende mål. Der bliver også obligatorisk erhvervspraktik, teknologiforståelse og meget, meget mere.

Jeg må sige, at jeg er sikker på, at vi nu kan være med til at motivere rigtig mange elever, måske også især mange af de elever, som måske ikke har så let ved det boglige, og jeg håber, at også praksisfagligheden i folkeskolen vil være med til, at måske også langt flere drenge kommer til at holde af at gå i skole. Vi tror i Venstre på, at praksisfaglighed vil være med til at vække interessen for at skabe noget nyt med hænderne og dermed også give nye kompetencer, så flere elever får mod på også at søge i en retning af måske erhvervsuddannelserne – ja, hvem ved, måske på den lange bane at vælge en ny epx. Vi er sikre på, at det styrkede fokus på praksisfaglighed også vil gøre, at flere elever får succesoplevelser og dermed kommer til hver eneste dag, når de står op, at holde af, at de skal i skole.

Selv om jeg kunne bruge rigtig lang tid af min taletid på at være begejstret for de forskellige initiativer, vil jeg alligevel runde min tale af med måske at komme med en opfordring. For det første vil jeg rigtig gerne opfordre til, at man nu derude i skolerne går i gang med at finde ud af, hvad alle de gode nye tiltag er, og at vi herfra kommer til at støtte jer omkring det for at få det implementeret. Jeg vil også gerne understrege, at jeg godt ved, at man ikke skaber nye kulturer med et fingerknips, og at det tager tid, men jeg håber, at vi kommer til at støtte jer med en god hånd i ryggen her fra Folketinget, og at vi kommer til i dialog at få det til at fungere i den virkelige verden.

Jeg vil også gerne opfordre til, at man tør at række ud til lokalsamfundet, at man tør at inddrage nogle af de parter, der er rundtomkring skolen, og på den måde også får skabt en mere lokal folkeskole.

Til sidst vil jeg også gerne komme med en opfordring til, at vi så også her på Christiansborg står sammen om, at vi skal blive ved med at have tillid til, at det er lærerne, skoleledelsen og forældrene derude, der nu skal have lov til at skabe skolen. Og ja, vi vil formentlig også med garanti møde nogle enkeltsager i den bedste sendetid på tv, og det er så her, vi skal hjælpe hinanden med at slå hinanden over fingrene, hvis der bliver krav om nye restriktioner og nye kontroller, for det skal vi lade være med. Nu skal vi give tilliden tilbage til lærerne, skoleledelsen og forældrene.

Tak for ordet. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Man bliver jo helt glad af at høre, at ordførerne fra både Venstre og Socialdemokratiet er rigtig glade. Når man står her og behandler lovforslag i salen, er det jo i hvert fald ikke altid, at alle er lige glade.

Det her lovforslag har jo, som det også er blevet sagt, som formål at styrke folkeskolen og erhvervsuddannelserne i Danmark. Det er et skridt på vejen mod at realisere en fælles vision for folkeskolens kvalitetsprogram – en vision, der bygger på frihed, fordybelse og konkrete initiativer til gavn for vores børn og unge.

Lovforslaget indeholder flere elementer, og jeg vil lige nævne nogle af dem: frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelsen, mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever, og at ro og rammer er nødvendigt for nogle og godt for alle.

For det første vil man med frisættelse af folkeskolen sikre, at de enkelte skoler får større mulighed for at tilpasse undervisningen til lokale behov. Det foreslås at forny og slanke læreplanerne, så de bliver mere relevante og brugbare for både lærere og elever. Afskaffelse af centrale krav som understøttende undervisning, motion og bevægelse samt lektiehjælp skal give skolerne frihed til at finde de bedste løsninger for deres elever. Her skal skolebestyrelserne også spille en central rolle, idet man udvider deres indflydelse, så de kan deltage aktivt i skoleudviklingssamtalerne og sikre, at det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelsesinstitutionerne bliver hørt.

For det andet er det også afgørende, at man nu giver de ældste elever mere praktisk undervisning – det er vi jo rigtig glade for i Danmarksdemokraterne – og man giver dem også større valgfrihed. Det sker gennem initiativer som juniormesterlære i udskolingen, flere praktiske fag og introduktionen af teknologiforståelse som en ny faglighed. Det tror vi også vil gøre eleverne bedre rustede til fremtiden.

Samtidig er lettelsen af prøvetrykket i folkeskolen en afgørende tilpasning, som også vil hjælpe med at fjerne en masse pres på nogle af eleverne. Jeg noterede mig også, at der bliver nedsat nogle ekspertgrupper, bl.a. en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger i forhold til at styrke inklusion.

Endelig er det jo også vigtigt at huske på, at der er nogle elever, som har brug for ekstra støtte for at trives. Og indsatsen styrkes netop også her for nogle af de elever, der er udfordrede i dansk og matematik. Det er jo i hvert fald utrolig vigtigt, og det er også noget, vi har drøftet meget i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor vi også har haft meget fokus på ordblinde og selvfølgelig også skal have et stort fokus på talblindhed.

For at sikre, at disse lovændringer træder i kraft på en ordentlig måde, foreslås det, at lovgivningen her træder i kraft den 1. august, med visse undtagelser. Det er i hvert fald utrolig vigtigt, at vi giver mulighed for netop at forbedre kvaliteten af vores folkeskoler og vores erhvervsuddannelser, men det er også vigtigt, at vi giver skolerne tid til at tilpasse sig de nye muligheder og krav, der er.

Jeg synes, det er et skridt på vejen mod en mere fleksibel og tilpasset undervisning, hvor forhåbentlig både lærere, skolebestyrelser og elever og deres familier kan se, at deres behov og ønsker også vil blive imødekommet fremadrettet.

Så på den baggrund støtter Danmarksdemokraterne lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Sofie Lippert, SF.

I dag udmøntes dele af den aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, som blev indgået i marts i år. Jeg ser flere gode initiativer i det her lovforslag. Man indfører eksempelvis teknologiforståelse som et praktisk valgfag, prøvepresset lettes, og skoledagen forkortes, så der bliver mere tid til at styrke børnenes trivsel gennem leg og fællesskaber. Derudover indføres juniormesterlære, hvilket giver et positivt fokus på erhvervsuddannelserne, bl.a. i relation til erhvervspraktik. Dertil kommer en række frisættende initiativer. Man fjerner bindende mål og kravet om læseplaner, og så giver man større valgfrihed for ældre elever. Det er alt sammen gode initiativer, hvoraf flere er groet i SF's baghave.

Derfor er vi i SF også ærgerlige – det er nok ikke nogen hemmelighed – over ikke at være en del af folkeskoleforligskredsen. Vi ønsker at tage ansvar for folkeskoleområdet, som trods aftalen fra foråret fortsat kræver massive investeringer, hvis vi for alvor skal nå i mål. Der er behov for, at vi tager et endeligt opgør med de alt for mange test og snævre krav til både elever og lærere. I lovforslaget her kan vi se en reduktion i antallet af obligatoriske prøver fra otte til seks. Det er et skridt i den rigtige retning, men langtfra tilstrækkeligt. Selv med seks prøver vil undervisningen stadig i alt for høj grad været målrettet eksamen, hvilket ikke nødvendigvis gavner en god læring. Vi bør have større tillid til lærernes faglighed og give dem mere frihed.

Så skal vi have kigget på økonomien på folkeskoleområdet og fritidstilbuddene for børn og unge. De midler, som i aftalen fra marts er afsat til folkeskolen og sfo'en, er langtfra tilstrækkelige. Mange kommuner, folkeskoler og sfo'er står allerede nu i en presset økonomisk situation, og denne aftale samt ændringerne i lovforslaget løser ikke disse udfordringer. På rigtig mange skoler og ikke mindst sfo'er er økonomien så presset, at det kan være en næsten umulig opgave at lykkes med den forandring, som man ønsker med aftalen. Hvis disse ambitioner skal indfries, er der kort sagt brug for flere midler. Der er behov for en oprigtig økonomisk investering på folkeskoleområdet, som rent faktisk kan mærkes derude.

Jeg vil desuden pointere, at det er problematisk, at man ikke har fundet en økonomisk bæredygtig model for sfo'erne, som med de kortere skoledage nu skal tage et større ansvar. Jeg håber derfor, at de finansieringsmæssige aspekter af dette lovforslag vil blive taget op igen. I SF har vi fremlagt en økonomisk model med vores Apollo-program for hele børneområdet, hvor flere af midlerne skal gå til et løft af folkeskolen.

I SF støtter vi lovforslaget, og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og Enhedslisten og sige, at de gør det samme.

Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sofie Lippert, SF. Næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I dag er en rigtig god dag, fordi vi har 1. behandling af det her lovforslag, der næsten helt ruller den forfejlede folkeskolereform fra 2014 tilbage – en reform, som vi i Liberal Alliance har været imod fra dag et. Med den her aftale kommer der også nye tiltag som juniormesterlære, der kommer mere praktisk undervisning, og samtidig giver vi skolerne mere af den frihed, de fortjener. Der var gode intentioner bag reformen i 2014, som var at mindske betydningen af sociale baggrunde, styrke tilliden til skolen og forbedre elevernes trivsel. Men man er ikke kommet tættere på, tværtimod. Sidste sommer bestod 11,5 pct. af afgangseleverne fra 9. klasse ikke dansk og matematik. Flere lærere udtrykker frustration over deres arbejdsvilkår og beretter om, hvordan de havde større glæde ved at gå på arbejde før reformen. Lærerne har stået med lange lister og kompetencemål, som skemaerne knap har kunnet rumme. Dagene er blevet så lange, at eleverne har været udmattede, inden de overhovedet kom hjem fra skole. Forældrene har også mærket det. Deres børn kommer hjem med trætte ansigter, og for flere børn har skolen desværre føltes som en pligt i stedet for et sted for nysgerrighed og læring.

Det har taget næsten 10 år at samle et flertal i Folketinget for at tage et opgør med folkeskolereformen. Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå det, for i al den tid er det gået ud over børnene, men heldigvis bliver skolen med det her lovforslag igen et sted, hvor lærerne har frihed til at sætte deres faglighed rigtigt i spil, hvor man kan stoppe op og tage tid til fordybelse, når børnene fanger noget, de finder særlig interessant, og vi fjerner mange af de bindende krav og giver plads til, at den enkelte skole kan blomstre.

Den nye folkeskoleaftale tager fat på mange af de problemer, vi ser i dag, og vi er stolte af at have sat store aftryk på den her aftale i Liberal Alliance, selv om vi også godt ved, at udfordringerne i folkeskolen ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Noget af det allervigtigste er de nye fagplaner, der tager et opgør med den tunge målstyring. Ved forrige åbningsdebat stod statsministeren og grinte af et af de absurde mål – et ud af de 4.000 – og målet var: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg har ærlig talt lidt svært ved, at man står og griner over et dårligt stykke politik, som man selv og ens parti har stået i front for, ja ærligt, hvordan skal elever nogen sinde vide, hvornår de har opfyldt det mål. Så det er godt, at vi nu får nye fagplaner, og at der er fokus på kernestoffet, som er forståeligt for eleverne og samtidig giver lærerne bedre tid til at forberede en undervisning, der er relevant for den enkelte klasse.

Kortere skoledage har også været en mærkesag for os i Liberal Alliance, og jeg vil gerne takke mine borgerlige kollegaer i forligskredsen, for at vi har stået sammen om at afskaffe understøttende undervisning. Lærerne har sagt, at understøttende undervisning skulle afskaffes, og resultaterne taler også for sig selv; det har ikke haft nogen effekt på elevernes læring eller trivsel. Samtidig glæder vi os over de ekstra midler, der er til de elever, der er sværest ved dansk og matematik, og det er godt, at der ikke lægges nogen fast metode ned over, som udspillet fra regeringen.

Desværre ser vi en voksende gruppe af børn, der ender i skolevægring, og det er noget, der optager mig dybt. Børn, der vågner hver morgen med ondt i maven og ikke kan holde tanken ud om endnu en dag i skole. Hvert frikvarter føles som en udfordring, og klasseværelset er fyldt med frygt. Det er desværre en virkelighed, som en del børn står i i dag. Vi har manglet en national definition, og den får vi nu. For nogle børn kan onlineskoler være en god midlertidig løsning, og vi er glade for, at vi har fået et forsøg med onlineskolerne, for de har ikke så gode vilkår i dag.

Derudover indeholder aftalen også kompetenceudvikling i specialpædagogik, afbureaukratisering af PPR og flere pædagogiske ressourcer tæt på eleverne – alt sammen skridt i den rigtige retning, så færre elever ender i skolevægring og flere elever generelt trives. Men vi havde gerne set helt, at de navnepillende trivselstest også var blevet fjernet.

Der rigtig mange gode ting i den her aftale, som jeg simpelt hen ikke har tid til at komme ind på, men jeg vil lige nævne nogle af dem kort: juniormesterlæreordningen, erhvervspraktikken, og at skolebestyrelserne får mere at sige, flere valgfag og penge til faglokaler og flere penge til fysiske bøger. Folkeskolen skal styrke børnenes faglige færdigheder, forberede dem på fremtiden og forme dem som borgere med en stærk følelse af ansvar for samfundet. Med den her aftale får folkeskolen nu markant bedre mulighed for at lykkes med det, selv om vi stadig ikke er i mål. Liberal Alliance støtter selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I dag markerer en milepæl for folkeskolen. Vi førstebehandler et lovforslag, der styrker den markant. Det indebærer en markant frisættelse af folkeskolen. Vi giver nu både elever, lærere og skolebestyrelser betydelig bedre mulighed for at sætte deres præg på skolegangen, i stedet for at den skal være stramt styret fra Christiansborg. For der er, som den foregående ordfører nævnte, over 4.000 læringsmål i folkeskolen, og det er lidt vildt, at alene i idræt er der over 250, og at et af dem, som ordføreren lige nævnte, indebærer, at eleverne skal kunne vurdere idrætskulturelle normer i et samfundsmæssigt perspektiv. Lærerne skal forholde sig til tusindvis af regler og krav i stedet for at fokusere på det, der virkelig betyder noget, nemlig elevernes læring og trivsel.

På trods af mange velmenende politiske tiltag igennem årene, bl.a. flere timer i dansk og matematik, understøttende undervisning og krav om bevægelse, har vi stadig væk ikke knækket koden. Vi har ikke skabt den skole, der griber alle og virkelig ruster vores børn til fremtiden. Hver sjette elev forlader stadig væk folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, forskellen i karakterer mellem drenge og piger er fordoblet på et årti, og alt for mange elever sidder tilbage uden den inspiration og støtte, som de har brug for. Det er et politisk svigt.

Med den her aftale er det realistisk, at vi kan tage et stort skridt i retning af at rette op på det svigt. Med lovforslaget sanerer vi den vildtvoksende skov af læringsmål, vi forkorter skoledagene, vi giver mere valgfrihed til eleverne, og vi afskaffer den understøttende undervisning, men på en måde, hvor ressourcerne fra den fastholdes i folkeskolen med mulighed for lokale prioriteringer. Det giver øget frihed for kommuner og skoler til at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov. Og med frihed følger ansvar. Vi ved, at vores lærere er de bedste til at forvalte den frihed. De kender eleverne bedst, og de vil nu få mulighed for at tilrettelægge undervisningen med de ressourcer og metoder, som de ved virker i det enkelte klasseværelse.

For børn er forskellige; det er vigtigt for mig at sige. Vi skal indrette en folkeskole, der i højere grad er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og interesser. Derfor er jeg også begejstret for, at vi med forslaget sikrer en styrket indsats til de elever, der halter fagligt bagefter, så de kan komme på accelererede undervisningsforløb, der er tilpasset deres niveau. Vi ved også, at ikke alle elever har interesse for udelukkende teoretisk undervisning. Med forslaget indfører vi mere praktisk undervisning samt en juniormesterlæreordning, hvor elever i 8. klasse og 9. klasse kan komme på praktiske forløb i eksempelvis en virksomhed et par dage om ugen.

Alt i alt tager vi med den her aftale et vigtigt skridt mod en mere fri og relevant folkeskole – en skole, hvor eleverne ikke blot sidder fast i et system af krav og mål, men hvor de får mulighed for at vokse og udvikle sig på deres egne præmisser. Vi skaber en folkeskole, hvor både de bogligt stærke og de praktisk orienterede elever kan finde deres vej frem, og hvor lærerne får frihed til i højere grad at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Konservative.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag implementeres dele af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Det er en stor aftale med mange vigtige elementer, og jeg vil her fremhæve nogle af de nedslag, der har været vigtige for Det Konservative Folkeparti. Det handler om at sikre, at folkeskolen i fremtiden bliver et sted, hvor vores børn og unge mennesker trives og udvikler sig i en sund balance mellem faglighed, dannelse og praktiske færdigheder. Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram indeholder en række initiativer, som vil styrke skolen på tre centrale områder: frisættelse af folkeskolen med mere indflydelse for skolebestyrelserne, mere praktisk undervisning og valgfrihed for de ældste elever samt ro og rammer for alle elever.

Et af de mest betydningsfulde elementer i aftalen er frisættelsen af folkeskolen. For Det Konservative Folkeparti har det været helt nødvendigt at sikre en forenkling og slankning af læreplanerne. Det har været vigtigt, at skolerne ikke tynges af unødvendige regler og unødvendigt bureaukrati, og at lærerne og pædagogerne bruger tiden sammen med børnene og ikke på kontoret.

En anden vigtig hegnspæl har været afskaffelsen af den understøttende undervisning og afkortning af skoledagen, endelig, så børn og unge igen kan få mulighed for at dyrke fællesskaber og fritidsinteresser uden for skoletiden. Med de tiltag, vi her lægger op til, og når vi styrker skolebestyrelsernes rolle, bliver der mulighed for ude lokalt at fokusere midler og ressourcer til det, der virkelig kan gøre en forskel for elevernes læring og trivsel: tryghed for de mindste, to voksne i undervisningen, holddeling, eller hvad man nu lige tænker giver en god skoledag. Det gør vi, samtidig med at vi vil skabe de nødvendige rammer for alle elever, også dem, der har brug for ekstra støtte. Vi styrker indsatsen for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, og vi præciserer reglerne, så støtten kan gives til den enkelte eller til hele klassen. På den måde sikrer vi, at alle elever får de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt.

Et andet vigtigt punkt i aftalen er den øgede vægt på praktisk undervisning og større valgfrihed for de ældste elever. Det er ikke en hemmelighed, at mange unge har brug for at opleve, hvordan teori og praksis hænger sammen. Med initiativer som juniormesterlære giver vi de unge mulighed for at lære på deres egen måde og på forskellige måder, og vi bringer eleverne tættere på virkeligheden uden for klasselokalet og giver dem selvfølgelig en forsmag på de muligheder, de har i fremtiden.

Vi indfører med aftalen teknologiforståelse som ny faglighed. Det skal være med til at sikre, at vores børn og unge bliver rustet til at begå sig i en stadigt mere digital verden.

Der er mange dele i aftalen, og der er blevet klippet en hæl og hugget en tå, men alt i alt viser aftalen og de indkomne høringssvar, hvad vi kan opnå, når vi samarbejder på tværs af partier og inddrager de relevante aktører. Jeg er stolt af, at vi i Det Konservative Folkeparti har været med til at sikre et solidt og fremtidsorienteret grundlag for folkeskolen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Danmark er et designland. Vi er gode til at formgive. Man kan se det på vores byer, på vore hjem, ja, selv vores smukke Folketing. Måske er det en af årsagerne til, at folkeskoleaftalen af 2013 var så fikseret på form frem for indhold. Det var skolens rammer, det var, hvordan lærerne underviste, og hvordan fagene skulle indrettes. Der var ikke ret meget om indhold, og det har jeg været grumme ked af. Med den aftale, som nu er udmøntet i loven, vi behandler i dag, går vi fra form til indhold, og det er jeg temmelig tilfreds med, for det, der er afgørende for en skole, for elever og for lærere, er fagenes indhold og ikke så meget skolens form.

Lad mig bare fortælle en lille personlig historie om, hvordan tingene kan ændre sig. Da jeg på vegne af Dansk Folkeparti for nogle år siden foreslog, at vi skulle have et pensum i folkeskolen for alle fag, var der voldsom modstand, ikke bare fra miljøet, men også fra det politiske system og fra mange af mine kolleger. Heldigvis havde vi noget, der hed Sammen om skolen, som tidligere undervisningsminister fru Pernille Rosenkrantz-Theil havde indført, hvor jeg langsomt forsøgte at gøde jorden for, at vi blev nødt til at have pensum. Jeg var jo blevet inspireret af den måde, man gjorde det på i gymnasiet, som i mange år har haft pensum: tre til fem sider for hvert fag, der beskrev, hvad faget skulle indeholde. Resten var op til lærerne. Det vil sige, at fra Folketingets side udtrykte man stor tillid til lærernes faglighed og myndighed. Der var der pensum. Lærerne var universitetsuddannede. I folkeskolen var der ingenting. Der var stor pædagogisk, didaktisk og indholdsmæssig frihed stadig væk trods folkeskolereformen. Men der var ikke nogen retningslinjer om indhold, der var ikke pensum, og det undrede mig.

En solbeskinnet eftermiddag på folkemødet i Allinge havde jeg en aftale med Lærerforeningen, og de havde inviteret på et glas rosé for at høre mere om mine tanker om pensum. Da jeg så havde forelagt dem, kiggede lærerformanden på mig og spurgte: Er det læreplaner, du mener? Og så sagde jeg ja. Jamen så er vi enige; vi slår os lidt på ordet pensum.

Vi skrev så en kronik sammen, og jeg sendte den til ministeren og til mine ordførerkolleger, og det var en fornøjelse at se, hvor seriøst der blev arbejdet med det, og hvor enige man egentlig var i de betragtninger, der blev lagt ned i kronikken, hvilket så førte frem til forhandlingerne. Sammen med mine ordførerkolleger og ministeren fik vi indført læreplaner, og der blev nedsat et udvalg – et ekspertudvalg med dygtige folk, der skal arbejde med skyldig hensyntagen til gymnasiets læreplaner på at indføre læreplaner i folkeskolen. Det skal handle om indhold, og de læreplaner, som nu kommer til at hedde fagplaner, er jeg overbevist om vil være afgørende for forandringen af folkeskolen.

Den her aftale er noget, jeg vil se tilbage på med stolthed, når jeg ikke længere er i Folketinget. Jeg synes, det har været en fornøjelse og forbilledligt, sådan som vi har arbejdet sammen, seriøst diskuteret og debatteret. Jeg ville ønske, at folk havde kunnet se den måde, vi arbejdede på. Nogle gange kan man godt som vælger have den tanke, at Folketinget er et galehus, og det kan det også være nogle gange. Men lige præcis i dette arbejde har det vist sig, hvor smukt Folketingets partier og ordførere kan arbejde sammen, så vi er nået frem til det her resultat, der er til gavn for elever, lærere og forældre, skolen og dermed også Danmarks fremtid. Folkeskolen skal basere sig på indhold, og det kommer vi forhåbentlig til, når fagplanerne er færdigudarbejdet. Der er jo stadig væk et lille stykke arbejde tilbage, når de bliver bragt ind i forligskredsen, så vi skal forholde os til dem.

Jeg vil gerne takke for samarbejdet med ministeren og mine ordførerkollegaer. Jeg synes, det har været forbilledligt. Tak for indsatsen.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Nu må jeg igen bruge sætningen »den næste ordfører, jeg ser i salen«, og det er fru Christina Olumeko, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Vi har lavet et lille skift i ordførerskaber i Alternativet, så nu er det mig, der er blevet skoleordfører, og jeg har dermed overtaget hele undervisningsordførerskabet.

Det lovforslag, vi behandler her, udmønter en del af aftalen om folkeskolen, så det er jo et stort og vigtigt lovforslag, som vi behandler her. Først og fremmest må jeg lige starte med at sige, at vi i Alternativet er meget ærgerlige over, at vi ikke er blevet inviteret til forhandlingerne, der lå forud for det her lovforslag, og det er jo, fordi vi ikke er en del af forliget. Vi ville gerne have haft mulighed for at påvirke aftalen og dermed også lovforslaget, men det var ikke tilfældet, og det synes vi er problematisk, for det er et forlig, der er indgået for over 10 år siden, og som stadig bruges til at holde partier uden for døren. I Alternativets tilfælde drejer det sig et forlig, der bogstavelig talt blev indført, inden Alternativet overhovedet sad i Folketinget. Det synes vi er en udemokratisk forligskultur.

Når dette er sagt, gælder det selve lovforslaget. Uddannelse og livslang nysgerrighed skal ruste børn og unge og voksne til at deltage i et demokratisk og bæredygtigt samfund, og det arbejde starter selvfølgelig allerede i folkeskolen. Vi synes, der er rigtig mange positive lovændringer samlet her i lovforslaget. Det drejer sig, som flere af min kollegaer har været inde på, om øget frihed til skolerne, kortere skoledage, mere praksisorienteret undervisning, styrket pædagogisk og psykologisk rådgivning og større autonomi til skolebestyrelserne. Det er helt i tråd med Alternativets visioner på skoleområdet.

Så er der også nogle elementer, som vi synes mangler i lovforslaget. Grundskolerne har gjort et kæmpestort stykke arbejde med udvikling af bæredygtig undervisning, og vi havde derfor gerne set, at ekspertgruppen for fagfornyelse også havde fået til opgave at drøfte, hvordan bæredygtighed bedre kan indgå i folkeskolen fremadrettet som en del af de nye læreplaner. Men netop det har partnerskabet for grundskolen under Uddannelse for Bæredygtig Udvikling bedt om, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke fra Folketingets side og fra ministeriets side lytter. Skolen bør nemlig også uddanne eleverne til at deltage i et bæredygtigt samfund, og her er læreplaner enormt vigtigt.

Så er der økonomien bag lovforslaget. Vi mener, at når skoledagen forkortes, bør midlerne til at udvide åbningstiden i sfo'en også følge med. Hvis ikke det sker, vil det gå ud over pædagogernes mulighed for at understøtte børnenes trivsel og læring, især i en tid, hvor fritidsområdet er under stort pres.

Så er der også den del af lovændringerne, der handler om den styrkede indsats i dansk og matematik til de mest udfordrede elever, og det er i og for sig rigtig positivt. Men også her har vi ønsket, at pengene blev brugt der, hvor de gjorde allermest gavn. Fordelingen af pengene i aftalen er skæv, så de skoler med flest udfordrede elever kan ende med at have et uopfyldt støttebehov. Det er superærgerligt.

Så vil jeg gerne slutte af med at rose regeringen, og det er for at videreføre partnerskabet om »Sammen om skolen«, som ordføreren for Dansk Folkeparti også lige var inde på. Det er naturligvis ikke en del af lovforslaget her, men når jeg alligevel nævner det, er det, fordi det partnerskab er bagtæppet for forbedringerne på skoleområdet de seneste år. Det var den daværende minister fru Pernille Rosenkrantz-Theil, som tog initiativet til at samle sektoren, og den nuværende minister og regeringen har valgt at videreføre samarbejdet i regeringsgrundlaget. Det synes jeg fortjener ros, fordi partnerskabet har gjort, at der er en gensidig dialog, idéskabelse og erfaringsudveksling mellem aktørerne i sektoren. Det har ellers været et område, der har været præget af meget fjendtlighed før i tiden. Alt i alt har »Sammen om skolen« forbedret både de politiske forslag, men også – og det er måske endnu vigtigere – forbedret implementeringen af dem efterfølgende. Så det er supergodt gået af regeringen og aktørerne bag.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Alternativet indtil videre forventer at kunne støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Den næste, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til alle ordførere fra Folketingets partier for indlæggene omkring lovforslaget. Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 består af i alt 33 initiativer. Det handler bl.a. om at skrue ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes her i Folketingssalen og flere kan træffes lokalt. Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus, nemlig den faglige udvikling, elevernes dannelse og deres trivsel.

De rammer for folkeskolen, som vi udstikker fra Christiansborg, skal give mulighed for, at kommunerne og skolerne kan tilrettelægge skoledagene efter lokale behov. Frisættelsen skal give skolebestyrelserne, lederne, lærerne og pædagogerne bedre mulighed for at tage større ejerskab over udviklingen på den enkelte skole. Tillid er derfor et nøgleord: tilid til, at kommuner og skoler er bedst til at beslutte, hvordan eksempelvis motion og bevægelse indgår i undervisningen, eller hvor lang skoledagen skal være.

Understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, bliver afskaffet og erstattet af skolens egen timebank. Ressourcerne heri kan bl.a. bruges til indsatser i forbindelse med undervisningen i fagene. Det kan være tovoksenordninger, eller det kan bruges til at styrke de fritidstilbud, der er knyttet til skolen. Skolens timebank kommer også til at indeholde ressourcer til at give en ekstra indsats i dansk og matematik til de 10 pct. mest udfordrede elever, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

Som det også har været nævnt af flere ordførere, er et af de vigtigste tiltag måske den gennemgribende fornyelse og slankning af de fælles mål, som i dag består af mere end 4.000 bindende og vejledende mål. Det arbejde er allerede sat i gang. I en overgangsperiode, altså indtil de nye fagplaner træder i kraft, lempes der med det her lovforslag på bindingerne. Der fjernes nu 866 mål, så kun 215 bliver bindende. Det skal sikre en yderligere frisættelse af undervisningen.

Fra skoleåret 2027-28 vil nye fagplaner danne rammen om en undervisning, hvor der gerne skal være langt bedre plads til mere praktisk undervisning, hvor eleverne ikke blot læser om biodiversitet i klasselokalet, men drager ud i naturen, hvor teaterbesøg også kan være retningsgivende for danskundervisningen, og hvor der er fokus på indholdet af fagene mere end på formen. Det er også centralt, at der kommer bedre sammenhæng mellem teori og praksis i skolernes undervisning, og at eleverne får bedre mulighed for at fordybe sig. Det arbejde skal løftes med fornyelsen af læreplanerne, altså det vi kalder fagfornyelsen.

Frihed er også vigtigti forhold til den enkelte elev. Noget af det, jeg selv er mest tilfreds med med den her aftale, er, at de ældste elever får mere valgfrihed til at påvirke deres eget skema i form af et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse og markant flere valgfagstimer. Elever får samlet set dobbelt så mange valgfagstimer i udskolingen, som de har nu, dvs. dobbelt så meget undervisning i praktisk/musiske valgfag og dobbelt så meget undervisning i et lokalt valgfag.

Folkeskolen skal også give plads til de elever, der ikke motiveres af at sidde i et klasselokale 5 dage om ugen, og som måske i det hele taget oplever lidt for lav motivation for at gå i skole og tage en uddannelse. Det er særlig på de ældste klassetrin, at vi kæmper med den udfordring. Det er derfor vigtigt, at der bliver lavet nogle mere varierede undervisningsforløb for de ældste elever, så eleverne får mulighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte.

Alle elever i 8. og 9. klasse får derfor fra næste sommer mulighed for at komme i juniormesterlære. Her vil de være 1-2 dage om ugen hos en virksomhed, på en erhvervsuddannelse eller andre steder, og de resterende 3-4 dage bliver de undervist i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik. Med lovforslaget får elever med en bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære også et retskrav på optagelse på erhvervsuddannelserne. Derfor er der også en lille ændring af lov om erhvervsuddannelser i det her lovforslag.

Derudover gøres erhvervspraktik med det her lovforslag obligatorisk for alle de ældste elever. Det er en praktik, der skal understøtte elevernes indsigt i egne styrker og interesser, skabe forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og udvide blikket for mulige veje at gå i forhold til uddannelse. Det kunne også være, at man kom på fornavn med en arbejdsgiver og måske kunne skabe grundlaget for en eventuel senere læreplads.

Spørgsmålet om elevernes vilkår ude i virksomhederne har med rette fyldt, også i flere af høringssvarene. Der gælder i dag særlige regler for unges arbejde, og vi skal sikre, at de unge får mulighed for at prøve kræfter med opgaver, der udvikler dem i tilstrækkelig trygge rammer. Vi er derfor i gang med sammen med folkeskoleforligskredsen at skulle overveje justeringer af reglerne, så arbejdsmiljøreglerne og folkeskolereglerne kommer til at arbejde bedre sammen. Ændringerne skal tilsammen sikre, at alle, dvs. både skolen, virksomheden, eleven og forældrene ikke mindst, ved, hvad der skal ske under elevens ophold i virksomheden. Ændringerne skulle også gerne sikre, at der stilles krav om oplæring og instruktion, at der ikke tages unødige chancer med elevernes helbred, og at den unge er under et fornødent opsyn. Samtidig skal reglerne være så nemme som muligt at administrere for både skoler, forældre og virksomheder.

Man kan selvfølgelig aldrig garantere, at der ikke er brodne kar, der overtræder reglerne med vilje, men nu gør vi, hvad vi kan, for at det bliver lettere at forstå og dermed også at overholde. Jeg har derfor en forventning om, at der vil blive stillet et ændringsforslag til det her lovforslag, når vi kommer lidt længere hen i Folketingets behandling.

Med lovforslaget styrkes også folkeskolens almenområde ved at give mulighed for, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen, og der gives målrettet støtte til de elever, der har det sværest i matematik. Det er med henblik på at skabe mere ro i klassen, respekt om lærerne og trygge og stabile rammer om skolens hverdag.

Så er der også et andet lovforslag, nemlig nr. L 42. Det behandler vi lidt senere, så jeg vil bare slutte af med at sige tak for debatten i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål både i dag og under udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.