MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024
–
56
Den 7. november 2024
Ministeren for grøn treparts besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 40, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ.
(Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.) stillet
den 25. oktober 2024 efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 3 til L 40
”Vil
ministeren tage initiativ til at støtte virksomhederne i at leve op til det stigende antal
bæredygtighedskrav ved f.eks. at støtte Etisk Handel og deres Videnscenter for Bæredygtige
Værdikæder med en bevilling på finansloven?”
Svar
Ministeriet for Grøn Trepart er ansvarlige for dele af de bæredygtighedskrav, der bliver stillet til
virksomheder, herunder de krav, der følger af
EU’s skovrydningsforordning (EUDR),
mens f.eks. de
nye krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD) og virksomheders due diligence ifbm.
bæredygtighed (CSDDD) hører under Erhvervsministeriet, som bl.a. vejleder virksomheder om
reglerne på erst.dk og virksomhedsguiden.dk.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er kompetent myndighed for EUDR og
dermed ansvarlig for bl.a. vejledning af danske virksomheder om EUDR. SGAV har udsendt brev om
EUDR til de virksomheder, som forventes at være omfattet af kravene, og informerer løbende om
EUDR via nyhedsbreve,
oplæg hos bl.a. brancheorganisationer og NGO’er.
På styrelsens hjemmeside
findes en FAQ, hvor vejledningsmateriale fra EU-Kommissionen er formidlet. Desuden afholdte
Ministeriet for Grøn Trepart (daværende Miljøministeriet) i juni 2024 i samarbejde med Dansk
Erhverv en skovrydningskonference med fokus på EUDR, smallholders m.m. Senest har SGAV
planlagt at afholde et åbent webinar om EUDR d. 15. november 2024.
Herudover udarbejder bl.a. brancheorganisationer,
NGO’er og andre,
som f.eks. Etisk Handel
Danmark, en række forskellige guides omkring bæredygtige værdikæder.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen