Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 40 Bilag 1
Offentligt
2922936_0001.png
Dato
Side
22. august 2024
1 af 3
Miljøministeriet
e-mail
[email protected], [email protected]
Høringssvar vedr. skovrydningsforordningen j.nr. 2022-4950 (Landbrug & Fødevarer)
(Høringssvaret omfatter både udkast til forslag om ændring af lov om naturbeskyttelse og
udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser)
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om
ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske
Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel
med ulovligt fældet træ, samt på udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til
forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse
råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse.
Forslagene giver anledning til væsentlige bekymringer over manglende proportionalitet i beregning
og opkrævning af gebyrer samt over manglende retssikkerhed i forbindelse med klager fra
tredjepart og i forbindelse med manglende adgang til administrativ klage.
Det fremgår af forslaget, at ministeren agter at anvende bemyndigelsen i naturbeskyttelseslovens §
72, stk. 1, til at fastsætte regler om gebyrer for Miljøstyrelsens omkostninger i forbindelse med
udførelse af tilsyn med overholdelse af skovrydningsforordningen. Denne bemyndigelse er
udmøntet i bekendtgørelsesudkastet, og der er tale om to forskellige gebyrer; et årligt gebyr på 400
kr. for administration og almindeligt tilsyn samt et omkostningsbaseret for opfølgende tilsyn; det
fremgår ganske kortfattet af bemærkningerne til selve lovforslagsændringen s. 31, at det ikke er
”hensigten at differentiere gebyrerne, f.eks. efter antallet af indsendte due-diligence-erklæringer,
eller størrelsen på virksomhederne.”
Den foreslåede gebyrmodel vil betyde, at et meget stort antal virksomheder og primærproducenter,
hvis produkter og aktivitet ingen risiko indebærer i forhold til global skovrydning, bliver pålagt både
betaling og den administrative byrde i forbindelse med betalingen. Faktisk lægger forslaget op til at
langt størstedelen af finansieringen dækkes af aktører med dansk primærproduktion af kvæg eller
træ, som ikke udgør en del af det problem, som forordningen skal løse. Indsatsen mod global
skovrydning er et samfundsanliggende. Omkostningerne ved de politisk vedtagne regler bør ikke
bæres af aktører, hvis produkter og aktiviteter ikke bidrager til problemet. Landbrug & Fødevarer
opfordrer til omkostningen til ordningen dækkes af staten.
Landbrug & Fødevarers finder, at hvis ministeriet fastholder det årlige gebyr på 400 kroner i
henhold til bekendtgørelsesudkastets § 5, vil det ydermere ramme skævt mellem de aktører, som
skal betale gebyret, idet en kvægproducent eller småskovsejer vil skulle betale det samme som
meget store firmaer med mange og komplekse kontroller.
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0002.png
Side 2 af 3
Hjemlen til gebyropkrævningen vil ifølge forslaget følge af naturbeskyttelsesloven. Selv om den
såkaldte ”kontrolforordning”, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15.
marts 2017, gælder kontrol specifikt indenfor fødevare og foderlovgivningen, dyresundhed og
dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, udtrykkes der heri (i forordningens kapitel
VI) nogle principper om gennemsigtighed og proportionalitet for gebyrberegningen som Landbrug &
Fødevarer efterlyser i ministeriets foreslåede gebyrfastsættelseshåndtering.
Proportionalitetsprincippet er en grundlæggende retsgrundsætning, der bør spille en central rolle i
myndigheders administrationen og lovgivning. Det er på den baggrund uforståeligt, at der ikke
differentieres mellem flere kategorier af operatører i forbindelse med gebyrfastsættelsen på en
måde, der tager hensyn til, om der er den fornødne nære sammenhæng mellem virksomhedens
aktiviteter og kontrolaktiviteterne. Ifølge skovrydningsforordningen er der væsentligt højere
kontrolfrekvens og kontrollen vil være langt mere kompleks ved handel med produkter fra ”høj risiko
lande”. Alligevel foreslås den årlige gebyrfastsættelse uden hensyntagen til om man er dansk
primærproducent eller om man er importør af produkter som kan medvirke til global skovrydning,
ligesom der ikke differentieres efter virksomhedernes størrelse.
Landbrug & Fødevarers finder, at forslaget i sin nuværende udformning vil bevirke en uproportionel
overdækning af gebyrerne fra de danske primærproducenter, der vil komme til at bære en helt
uforholdsmæssig stor del af de samlede årlige kontrolomkostninger. Såfremt ministeriet fastholder
gebyrbetaling for den samlede ordning, vil vi derfor kraftigt opfordre til at gebyret afløftes for danske
primærproducenter.
Landbrug og Fødevarer undrer sig desuden over § 6 (2) hvorefter der foreslås gebyr for
”opfølgende” kontrol forårsaget af en anmeldelse fra tredjemand. Derved vil chikanøse anmeldelser
- herunder fra konkurrerende virksomheder, eller aktører med uvilje mod en bestemt virksomhed
eller produktionsform - kunne påføre danske kvægproducenter, skovejere og virksomheder
betydelige udgifter til dækning af omkostningerne ved kontroller, der ikke skyldes forhold, der er
konstateret ved en ordinær kontrol. Det mener vi vil være uacceptabelt og retssikkerhedsmæssigt
problematisk. Vi opfordrer til, at omkostninger til opfølgende kontrol begrænses til reelt opfølgende
kontrol, hvor der er konstateret en overtrædelse.
Lovforslaget lægger også op til, at ministeren vil fastsætte regler om at Miljøstyrelsens afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. I udkastet til bekendtgørelse § 8 foreslås, at
Miljøstyrelsens afgørelser efter skovrydningsforordningen eller bekendtgørelsen ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
Landbrug & Fødevarer finder det af afgørende af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed, at
adgangen til administrativ klage som alternativ til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser ikke
afskæres. Manglende adgang til administrativ klage vil udgøre en væsentlig svækkelse af
virksomhedernes retsstilling, idet domstolsprøvelse er både tidkrævende og omkostningstung.
Hverken lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelse indeholder argumenter, der kan begrunde et
sådant skridt.
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0003.png
Side 3 af 3
Afslutningsvis vil Landbrug & Fødevarer påpege, at Kommissionen på nuværende tidspunkt er
langt bagud i forhold til implementeringen af skovrydningsforordningen. Ingen ved hvornår
kommissionen har en funktionsdygtig udgave på plads af det informationssystem, som
virksomhederne skal bruge til indberetning og til generering af de nødvendige referencenumre på
deres produkter. Arbejdet med benchmarking af lande og regioner i lav- standard- og højrisiko
lande er kun lige påbegyndt, og forventes ikke på plads til årsskiftet, den vejledning som
Kommissionen for længst skulle have offentliggjort, foreligger stadig ikke og efterlader et utal af
uafklarede spørgsmål. Resultatet er en usikkerhed i markedet, som medfører, at kontrakter ikke
indgås og en meget stor risiko for markedsforstyrrelse og spekulationsgevinster.
Som det fremgår tydeligt af det fremsendte udkast til lovforslag og bekendtgørelse løber
virksomheder en betydelig risiko ved manglende efterlevelse af reglerne. Det er helt uacceptabelt,
at EU-Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt fire måneder før reglerne gælder for
virksomhederne, har skabt den nødvendige afklaring. Det er væsentligt for virksomhederne at
kunne
forudse
og beregne de retlige konsekvenser og indrette sig i tillid hertil. Når en
virksomhed/landbruger ikke har mulighed for at søge denne viden, udgør dette en udfordring i
forhold til det grundlæggende retssikkerhedsprincip om forudsigelighed og indrettelseshensyn.
Med venlig hilsen
Morten Damkjær Nielsen
Chefkonsulent
Klima og EU
M +45 3018 8857
E [email protected]
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0004.png
Miljøministeriet
Via e-post: [email protected]
C.c.: [email protected]
j.nr. 2022-4950
–
Bryggeriforeningen
22. august 2024
Vedr.: Høring over udkast til ændring af naturbeskyttelsesloven (Supplerende bestemmelser til
skovrydningsforordningen, herunder om tilsyn, gebyr og konfiskation) samt Bekendtgørelse om
supplerende bestemmelser til forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og
eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
Bryggeriforeningen takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen om ændringerne i
naturbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse, der træder i kraft den 30. december 2024.
Bryggeriforeningen støtter lovgivningen, der skal forhindre skovrydning. Dog er det essentielt, at den
kommende lovgivning ikke skaber unødige administrative byrder for erhvervsdrivende.
Administrative omkostninger og behov for vejledning
Skovrydningsforordningen stiller en række krav til erhvervsdrivende, defineret som operatører og
forhandlere, der bringer visse afledte produkter fra gummi, palmeolie, kakao, træ, soja, kvæg og kaffe i
omsætning eller gør produkterne tilgængelige på EU-markedet eller eksporterer dem fra Unionen.
Skovrydningsforordningen, der er direkte gældende i dansk ret, samt dette lovforslag og bekendtgørelse,
som fastlægger krav i henhold til skovrydningsforordningen, kommer til at påvirke de virksomheder, der
arbejder med de syv råvarer.
Vejledning
Skovrydningsforordningen får virkning for store og mellemstore virksomheder den 30. december 2024 og
for små og mikro virksomheder den 30. juni 2025. Med disse snarlige frister opfordrer Bryggeriforeningen
kraftigt til, at virksomheder gives tilstrækkelig vejledning forud for ikrafttrædelse af lovgivningen. Der er på
nuværende tidspunkt mange ubekendte, hvorfor det er vanskeligt for virksomheder at træffe beslutning
om og hvordan de skal efterleve lovgivningen. Helt konkret efterspørges der en oversigt over krav og
forpligtelser for forskellige typer virksomheder i værdikæden.
Miljøstyrelsen har tidligere oplyst til Bryggeriforeningen, at referencenummer skal følge produktet/råvaren
hele vejen ned i værdikæden. Betyder det konkret hele vejen til forbrugeren eller dækker det kun så længe,
der er tale om et relevant produkt i skovrydningsforordningens forstand? Derudover ønskes det uddybet,
gerne med konkrete eksempler, hvornår en virksomhed er operatør og forhandler?
Forordningen giver plads til fortolkning og idet EU-informationssystemet endnu ikke er på plads, er det
vanskeligt for alvor at iværksætte forberedende proces hos virksomhederne i forhold til at leve op til
reglerne allerede fra den 30. december 2024. Det er ganske urimeligt, og derfor opfordrer
Bryggeriforeningen Miljøministeriet til at tages højde for disses uklarheder ved implementering og
1
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0005.png
håndhævelse af lovgivningen. Derudover, som følge af at den vejledende indsats kommer fra EU-
Kommissionen, opfordres Miljøministeriet også til, at gøre EU-Kommissionen opmærksom på de ovenfor
nævnte problematikker og få EU-Kommissionen til at levere den fornødne vejledning til de
erhvervsdrivende hurtigst muligt.
Behov for udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt
Konsekvensen af skovrydningsforordningen indebærer nye administrative processer, så det kan sikres, at
leverandøren af produkter, der indeholder de omfattede råvarer, medsender et referencenr., som den
oprindelige producent har fået gennem EU-informationssystemet samt en due diligence-erklæring. Dog er
det uklart, hvordan den konkrete procedure kommer til at blive, som følge af at EU-informationssystemet
ikke er færdigt. Som følge heraf, opfordrer Bryggeriforeningen til, at forordningens forpligtelser ikke træder
i kraft eller at der som minimum ikke sanktioneres før en endelig version af EU-informationssystemet er på
plads og virksomheder har haft mulighed for at indrette sig. De erhvervsdrivendes efterlevelse af reglerne
kan ikke ske fra dag til dag.
Enkel og digital regulering, der er proportional med målet
Bryggeriforeningen anbefaler, at der udarbejdes en enkel metode for at sikre, at skovrydningsforordningen
efterleves. Det er vigtigt, at mængden af administrative byrder er proportionale med målet. Da det er de
primære producenter, som har mulighed for at sikre, at produkter ikke er skyld i skovrydning, bør det også
være sådan, at efterfølgende led i værdikæden udelukkende forpligtes til at sikre, at der er et referencenr.
og at en due diligence-erklæring er uploadet i EU-informationssystemet. Eksempelvis når bryggerier og
tapperier bliver mødt med krav om, at due diligence-erklæring skal medsendes til restaurationer og
supermarkeder fra den 30. december 2024, bør det i sådanne tilfælde være tilstrækkeligt at henvise til
referencenummeret i EU-informationssystemet. Det er uklart om det bliver praksis eller ej.
Bryggeriforeningen anbefaler at den øgede digitalisering og mulighed for deling af skovforordningsdata bør
udnyttes, for at reducere byrderne for erhvervslivet.
Tilsyn og gebyrer
I lovforslaget oplyses det, at det er Miljøministeriets vurdering, at ca. 46.000 danske virksomheder er
omfattet af skovrydningsforordningen og dermed skal underlægges tilsyn. Det er mange virksomheder, som
myndighederne bør tage et fornødent hensyn til. Udover skovrydningsforordningen er der en række andre
EU-lovgivninger, der i de kommende år får betydelige økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervsdrivende. Virksomheder drukner efterhånden i bureaukrati og omkostninger. Bryggeriforeningen
opfordrer på det kraftigste til at tage hensyn til og beskytte de erhvervsdrivende ved at minimere
mængden af krav og ved, som allerede påpeget, at give grundig vejledning.
Benchmarking af lande i lav- standard og højrisiko, som er indeholdt i EU's skovrydningsforordning, skal
være på plads inden 30. december 2024, men på nuværende tidspunkt er der ikke offentliggjort
oplysninger herom. I lovforslaget fremgår det, i relation hertil, at antallet af tilsyn vil variere fra år til år og
afhænger bl.a. af EU-Kommissionens landebenchmarking, som endnu ikke foreligger. Det er
virksomhederne der skal betale for tilsynet via årligt gebyr på ca. 400 kr. per virksomhed samt et tids- og
omkostningsbaseret gebyr ved behov for opfølgende tilsyn. Bryggeriforeningen skal overordnet set anmode
om, at der indføres en grænse for gebyrernes størrelse, og at der indføres incitamenter til en effektiv
varetagelse af de opgaver, som gebyrerne finansierer. Derudover bør der af lovforslaget fremgå detaljerede
oplysninger om den bagvedliggende beregning af gebyrernes størrelse.
Klageinstans
Det fremgår af lovforslaget, at adgangen til at klage over afgørelser vil blive afskåret. Hvad er begrundelsen
for, at virksomheder er afskåret for at klage? Det er afgørende, at der er mulighed for at på afgørelser
prøvet ved en klageinstans og ikke blot domstolene, hvilket vil afskære mange fra at klage pga. ressourcer
og økonomi.
2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0006.png
Bryggeriforeningen uddyber gerne ovenstående, hvis der måtte være spørgsmål.
Med venlig hilsen
BRYGGERIFORENINGEN
Lea Kholghi Frederiksen
Miljø-, Klima og Bæredygtighedschef
3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0007.png
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 KBH K
Danneskiold-Samsøes Allé 9
DK-1434 København K
E:
[email protected]
W: www.dakofo.dk
Journalnummer 2022-4950
CVR: DK 17704117
20. august 2024
Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning
(EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af
visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
DAKOFO – Dansk Korn & Foder – repræsenterer de danske korn- og foderstofselskaber. DAKOFO ønsker
at takke for muligheden for at kommentere på Miljøstyrelsens udkast til ovenstående bekendtgørelse.
DAKOFO har gennemlæst det fremsendte udkast til bekendtgørelse og ønsker hermed at fremsende neden-
stående bemærkninger – som dels adresserer de overordnede udfordringer for implementeringen af EUDR,
som naturligt har betydning for vores bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet – og dels tekstnære kom-
mentarer.
DAKOFO støtter målet om at bekæmpe afskovning i forsyningskæderne. Den danske foderbranche har alle-
rede sat konkrete mål om ansvarlig sojaforsyning – med afsæt i den internationale EU-reference for ansvar-
lig soja – FEFAC Soy Sourcing Guideline (SSG). Fra 2025 vil branchens virksomheder sikre, at 100 % af
den soja, der anvendes til foderformål, sources under schemes der er certificeret i henhold til SSG og de 73
kriterier, der sætter rammen for ansvarlig soja – inkl. krav om både afskovningsfri og
conversion free.
Fra
2025 lever foderbranchen således op til dokumenteret afskovningsfri soja.
DAKOFO og branchens virksomheder har fra vedtagelsen af EU 2023/1115 (EUDR) arbejdet målrettet for at
afklare forhold med henblik på at blive klar til EUDR skulle træde i kraft ultimo 2024. Dette indebærer delta-
gelse i internationale arbejdsgrupper i FEFAC og til dels i COCERAL og FEDIOL – og national mødedelta-
gelse i og dialog med både Miljøministeriet og Fødevareministeriet.
Vi noterer os samtidigt, at der meget aktuelt foregår high level diskussioner i EU, herunder i Landbrugsmini-
sterrådet - og med et brev fra tidligere Landbrugskommissær til Ursula von der Leyen, om de betydelige for-
sinkelser og manglende afklaringer der ligger i EUDR implementeringen. Der er på nuværende tidspunkt stor
usikkerhed i både forsyningskæderne og blandt EU's virksomheder for, hvordan og om det bliver muligt at
kunne leve op til EUDR fra 2025.
DAKOFO er meget bekymret for konsekvenserne af mangler i den nye EUDR-regulering. Der vil i den nuvæ-
rende form være betydelige konsekvenser for forsyningssikkerheden, hvis EU-Kommissionen ikke ændrer
deres kurs, kommer med svar og afklaringer og muligvis også tilpasser EUDR-reguleringen.
Vi forudser følgende konsekvenser:
•
•
Meget stor risiko for at virksomheder i EU ikke er klar til at overholde reguleringen, når den træder i
kraft i 2025.
Risikoen for at myndigheder ikke i passende omfang kan vejlede virksomheder.
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0008.png
•
•
•
•
•
EUDR’s begrænsede hensyn til eksisterende systemer i forsyningskæden betyder, at der skal etab-
leres nye strukturer på kort tid, uden tilstrækkelig vejledning fra Kommissionen. Dette er meget svært
håndterbart.
Muligheden for, at EU-virksomheder er nødt til at stoppe samarbejdet med virksomheder i risiko-om-
råder, hvilket kan øge efterspørgslen i disse områder fra lande uden for EU og dermed øge risikoen
for yderligere afskovning – stik imod hensigten med EUDR.
Der er betydelige huller i informationen og manglende afklaring vedrørende væsentlige bestemmel-
ser i forordningen. Til trods for Kommissionens bestræbelser på at give svar, forbliver mange
spørgsmål ubesvarede, og tempoet for at adressere dem er for langsomt, hvilket resulterer i bureau-
krati, operationelle udfordringer og risici relateret til overholdelse.
Virksomhederne i forsyningskæderne kan – med de nuværende mangler på svar og afklaringer –
ikke tilpasse deres forsyningskæder, og dermed for nuværende ikke indgå kontrakter for perioden
efter 30/12-2024. Dette er en betydelig udfordring for handelssystemerne i den internationale råvare-
handel, hvor der indgås lange kontrakter (ofte 1-2 år frem) med henblik på at sikre stabile forsynin-
ger – og afdække risici på langs af værdikæderne. Det vil påvirke prisdannelsen – og potentielt føre
til højere forbrugerpriser i EU.
Produktionen af de varer, der er omfattet af EUDR pr. 30/12-2024, er allerede i gang. Dette sker
uden forsyningsvirksomhederne har fået svar på, hvordan de helt lavpraktisk kan efterleve kravene i
EUDR. Et eksempel er den meget forsinkede lancering af Kommissionens InformationsSystem (IS),
som først er klar november/december 2024 – blot 1-2 måneder før reguleringen træder i kraft. Et an-
det væsentligt punkt, som påtales af forsyningskæderne, er vejledning i overholdelse ad anden rele-
vant lovgivning.
Samlet set medvirker ovenstående til, at danske og europæiske virksomheder har meget svære vilkår for at
klargøre sig til EUDR.
Vi skal ligeledes henvise til brev sendt til EU-Kommissionens formand og til Landbrugsministerrådet den 10.
juli 2024 – et brev, som vi også har delt med både Miljø- og Landbrugsministerier den 12. juli. I dette brev
adresserer 19 væsentlige EU-brancheorganisationer hovedudfordringerne med EUDR-implementeringen.
Her peges meget centralt på den manglende
legal certainty,
manglende realistisk hensynstagen til tidsram-
men for implementeringen særligt set i lyset af de mange uafklarede forhold, som virksomhederne på langs
af forsyningskæderne fortsat ikke har fået svar på – til trods for gentagne forespørgsler til EU-Kommissionen.
Vi skal fra DAKOFO opfordre til, at Miljøministeriet tager synspunkterne fra brevet af 10. juli 2024 med i eva-
lueringen af tidslinjen for EUDR-implementeringen.
Konkrete bemærkninger til høringsbrevet og bekendtgørelsesudkastet
I høringsbrevet fremgår at de forventede erhvervsøkonomiske effekter vil være: engangsomkostninger på
475 mio. kr. og årlige omkostninger på 600 mio. kr., hvor der blandt andet peges på væsentlige omkostnin-
ger til etablering af Due Dilligence systemer hos de omfattede virksomheder. DAKOFO skal her anføre, at
der med de nuværende usikkerheder for implementeringen af EUDR er risiko for, at forsyningskæderne (så-
fremt der reelt kommer markedstilbud på omfattede varer efter 30/12-2024) vil blive pålagt ganske betydelige
méromkostninger, som kan overstige de 600 mio. kr.. Vi frygter, at forsyningskæderne – pga. usikkerheden
om implementeringen - vil føle sig nødsaget til at overvælte betydelige præmier oven på varernes priser i et
forsøg på at dække risici ind. Dette kan have direkte indflydelse på forbrugerpriserne og tilgængelighed på
varerne i EU.
Tilsyn.
Side 2 af 3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0009.png
DAKOFO skal her igen opfordre til, at de kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne giver meget
klar og entydig vejledning til virksomheder for, hvornår EUDR-reguleringen er overholdt. Vejledningen bør
være tilgængelig før implementeringen, således virksomhederne reelt kan forberede sig.
DAKOFO ønsker en afklaring på den erhvervsøkonomiske byrde, som Ministeriet forventer, at tilsyn og sær-
ligt de opfølgende tilsyn vil pålægge erhvervet.
Straf
Set i lyset af bemærkninger anført i den indledende del af nærværende høringsbrev – samt under ”tilsynsaf-
snittet” ovenfor eksisterer der i erhvervet en væsentlig bekymring om omfanget af og betydningen af §9-10.
Med de anførte straffebestemmelser vil det være en væsentlig udfordring for virksomheder at lave risc mana-
gement – så længe der ikke foreligger en mere klar beskrivelse af, hvad en virksomhed skal opfylde for at
denne virksomheds due diligence er tilstrækkelig.
Endvidere peges også her på varerne frie bevægelighed på det indre marked – samt det dertil medhørende
behov for kalibrering af implementeringen af EUDR på tværs af EU's medlemsstater, således der ikke opstår
tvivl om varernes overholdelse af EUDR, når de omsættes på det indre marked.
Afslutning
Fra DAKOFO skal vi igen opfordre til, at ministeriet beder Kommissionen om at give svar på de emner, som
er rejst fra brancheorganisationerne i EU.
DAKOFO skal afslutningsvist skal gentage vores støtte til og engagement i eksisterende tiltag i at sikre EU's
forsyningskæder ikke bidrager til skovrydning. Det er branchens opfordring, at der i større grad lægges vægt
på at udnytte eksisterende tiltag såsom branchens anvendelse af SSG, til at understøtte ansvarlige og af-
skovningsfrie forsyningskæder.
I DAKOFO står vi meget gerne til rådighed for en dialog og uddybning af ovenstående,
Med venlig hilsen
Claus Saabye Erichsen
Teamchef, DAKOFO
+452488 3932 /
[email protected]
Side 3 af 3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0010.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Miljøministeriets departement
Att.: Maria Lind Hansen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Den 22. august 2024
HøringssvarHøring over udkast til ændring af naturbeskyttelsesloven samt
udkast til
bekendtgørelse om udmøntning af EU’s skovrydningsforordning
Dansk Erhverv har modtaget høring fra Miljøministeriet over udkast til ændring af naturbeskyt-
telsesloven (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen, herunder om tilsyn, gebyr
og konfiskation) (modtaget 7. juni 2024)
samt udkast til bekendtgørelse om udmøntning af EU’s
skovrydningsforordning (EUDR) (modtaget 2. juli 2024). Dansk Erhverv kommenterer på begge
høringer i dette brev og har følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter intention med EU’s skovrydningsforordning. Derfor er det Dansk Erhvervs
forhåbning, at implementering af forordningen til dansk lovgivning medfører en så smidig ar-
bejdsgang for danske virksomheder som muligt. Ligesom vi mener, at vejledning fremfor sanktio-
nering bør være det bærende princip i kontrollen. Det skal ses i lyset af, at de IT-systemer fra EU,
som skal understøtte virksomhederne i deres due diligence arbejde endnu ikke er færdigudviklet.
Specifikke bemærkninger
2.1.1.1. Skovrydningsforordningens regler og tilsyn
Dansk Erhverv bifalder, at donation af konfiskerede varer er indbefattet af udkastet til loven.
Dansk Erhverv tilskynder, at donation af varer, der i henhold til EUDR er kendt ulovlige, i så høj
grad som muligt tillades til donation, fremfor krav om destruktion
–
selvfølgelig med øje for føde-
varesikkerheden. Tilladelse til donation eller andre former for videreformidling/-salg vil være den
mest bæredygtige tilgang, hvorimod en destruktion vil give et unødvendigt spild af de omfattede
råvarer, som ikke er farlige, men på papiret er ulovlige.
2.1.2.2. Midlertidige foranstaltninger og korrigerende tiltag
Dansk Erhverv finder det kritisabelt, at der med lovændringen og bekendtgørelsen lægges op til at
afskære muligheden for at påklage Miljøstyrelsens afgørelser. Det er essentielt for virksomheder
–
hvad enten det er små, mellemstore eller store - at have en effektiv mulighed for at prøve afgørel-
ser ved en klageinstans. En sådan afskæring af muligheden for at påklage afgørelser lægger til ift.
virksomhedernes samlede udgifter ifm. lovens omkostninger, idet der ville skulle bruges penge på
en behandling ved domstolene.
2.1.2.3 Adgang for tilsynsmyndigheder til ejendomme uden retskendelse
[email protected]
ankl
Side 1/2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
DANSK ERHVERV
Miljøministeriet anfører i lovforslaget, at Miljøstyrelsen skal have mulighed for at fotografere, ko-
piere eller medbringe dokumenter og relevante produkter uden vederlag. Dansk Erhverv finder
det kritisabelt, at Miljøstyrelsen får mulighed for at medtage dokumenter. Dansk Erhverv finder
denne ret unødvendig og uforståelig.
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dansk Erhverv ønsker at sætte spørgsmålstegn ved om det totale antal omfattede virksomheder
udgør 46.000. Tallene er så vidt Dansk Erhverv er orienteret fremkommet på baggrund af told-
statistikker. Denne metode kan potentielt give et mørketal, som i sidste ende kommer til at be-
tyde, at Miljøstyrelsen skal udføre flere kontroller. Dansk Erhverv frygter, at den øgede mængde
virksomheder, som potentielt er omfattet, og dermed øgede kontrolfrekvens, fordyrer kontrollen.
Gebyrer
Dansk Erhverv vil gerne rose kontrollens finansieringsmodellen, der udover at tilgodese SMV ved
at fritage dem for det årlige beløb, er flad og overskuelig for de virksomheder, som falder under
Miljøstyrelsens tilsyn.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dansk Erhverv stiller sig undrende overfor de beregnede erhvervsøkonomiske konsekvenser, som
virker lave i forhold til det arbejde, der ligger foran de danske virksomheder, der ikke alene skal
etablere en due diligence-politik og lagerstyring, men også løbende skal udforme og uploade et
betragteligt antal due diligence-erklæringer, som for mange virksomheder kræver en dedikeret
medarbejder.
Med venlig hilsen
Anders Kroman Liin
Politisk konsulent
Side 2/2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0012.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU)
2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
J.nr. 2022-4950
København, den 22. august 2024
Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om supplerende
bestemmelser til forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse
på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
ovennævnte bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU) 2023/1115 om
tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er
forbundet med skovrydning og skovforringelse.
DSK støtter formålet med skovrydningsforordningen, som skal minimere EU’s bidrag til den
globale skovrydning og skovforringelse og reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og det
globale tab af biodiversitet.
Skovrydningsforordningen stiller dog meget omfattende krav til de erhvervsdrivende, herunder
købmændene, som ved hjælp af due diligence skal sikre, at relevante produkter er
skovrydningsfrie og produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i
produktionslandet. DSK opfordrer derfor til, at de supplerende bestemmelser til forordningen
ikke går udover hvad der er nødvendigt og ikke skaber unødige byrder for virksomhederne.
DSK gør opmærksom på, at processen er meget frustrerende for virksomheder, der gerne vil
overholde lovgivningen. Selvom Miljøministeriet og især Miljøstyrelsen har gjort rigtig meget for
at informere og oplyse undervejs, er det meget svært at indrette it-systemer og processer efter
kommende krav, når der fortsat er rigtig mange uafklarede spørgsmål, EU-Kommissionens it-
systemer fortsat er under udvikling, landebenchmarkingen stadig ikke foreligger mv.
På denne baggrund mener vi, at vejledning fremfor sanktionering bør være udgangspunktet ved
kommende tilsyn.
1. Gebyr
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at det årlige gebyr vil blive opkrævet én gang årligt
hos virksomheder, der har indsendt en due diligence-erklæring til EU-Kommissionens
informationssystem.
DSK er positive overfor, at det årlige gebyr ikke vil blive opkrævet hos SMV-forhandlere.
1
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0013.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU)
2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
Det betyder dog samtidig, at gebyret opkræves også i tilfælde, hvor operatører og forhandlere
har handlet i overensstemmelse med skovrydningsforordningen.
Forordningens artikel 20 omhandler dog alene tilfælde af manglende overholdelse.
”Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndigheder at opkræve alle
omkostninger ved deres aktiviteter fra operatørerne eller forhandlerne for så vidt
angår tilfælde af manglende overholdelse.” (min fremhævning)
DSK mener derfor, at gebyrer ikke skal opkræves fra operatører og forhandlere, der har handlet
i overensstemmelse med skovrydningsforordningen.
På denne baggrund mener DSK, at der ikke skal opkræves et årligt gebyr, men alene et gebyr
for et evt. opfølgende tilsyn. Et årligt gebyr, som der er lagt op til, vil heller ikke være i
overensstemmelse med det skattestop, der fremgår af regeringsgrundlaget:
”I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal
andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves
mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip.
Princippet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den
kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til
erhvervene.” (vores fremhævning)
Det fremgår ikke af lovforslaget, at provenuet føres tilbage til erhvervene.
DSK gør samtidig opmærksom på, at der i dag faktisk slet ikke er fastsat et gebyr ifm. lov om
administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med
henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (EUTR), som skal erstattes af dette
lovforslag.
2. Varsling af tilsyn
DSK gør opmærksom på, at en gennemgang af en virksomheds due diligence-ordning vil kræve
at de relevante personer er til stede, hvorfor et effektivt tilsyn vil kræve en forudgående varsling.
3. Operatører og forhandlers bistand ved tilsyn
DSK mener, at rammerne for virksomhedernes bistand ved tilsyn skal beskrives nærmere i
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, herunder at bistanden skal være nødvendig - det fremgår også af
forordningens artikel 4, stk. 6, og artikel 5, stk. 6.
DSK mener derudover, at det bør fremgå, at der skal være et rimeligt forhold mellem de
omkostninger, der påføres virksomheden, og det formål, som tilsynet søger at opnå. Dette
indebærer, at tilsynsaktiviteterne skal være proportionale i forhold til deres mål og skal udføres
på en måde, der minimerer unødvendige omkostninger og byrder for virksomhederne.
2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0014.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU)
2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
4. Klagemulighed
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
DSK gør opmærksom på, at det kan endda være meget dyrt for virksomhederne at indbringe
sager vedr. selv simple fejl for domstolene, hvorfor især mindre virksomheder i realiteten kan
være helt afskåret fra at gøre deres rettigheder gældende, hvis afgørelser ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed. Det er et problem for retssikkerheden.
Anvendelsesområdet for skovrydningsforordning er meget bredere end anvendelsesområdet
for lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (EUTR), som skal
erstattes af dette lovforslag, og hvor der ikke har været en klageadgang. Samtidig lægges der i
skovrydningsforordningen allerede nu op til, at anvendelsesområdet skal udvides yderligere.
Derfor vil der blive foretaget mange flere tilsyn og dermed er risikoen for at der sker fejl fra
myndighedernes side også større, og idet potentielle sager kan omhandle store værdier, bør der
tages højde herfor i forhold til klageadgangen. Derfor bør klageadgangen ikke afskæres.
5. Konfiskation af relevante produkter
Det oplyses i forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om
administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med
henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ almindelige bemærkninger (afsnit
2.3.3), at det forventes, at miljøministeren vil bestemme, at de konfiskerede relevante produkter
doneres til velgående (velgørende?) eller almennyttige formål, eller hvis dette ikke er muligt,
bortskaffes i overensstemmelse med EU-retlige regler om affaldshåndtering.
Dette udgangspunkt bør fremgå af bekendtgørelsen.
DSK mener, at salg efter konfiskation ikke må ske, og støtter donation fremfor destruktion.
Med venlig hilsen
ANNETTE NORUP THOMSEN
Erhvervsjuridisk chef
3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0015.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
J.nr. 2022-4950
København, den 22. august 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af
Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
ulovligt fældet træ
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
ovennævnte lovforslag om supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen, herunder
om tilsyn, gebyr og konfiskation.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række
specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele.
1. Generelle bemærkninger til forslaget
DSK støtter formålet med skovrydningsforordningen, som skal minimere EU’s bidrag til den
globale skovrydning og skovforringelse og reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og det
globale tab af biodiversitet.
Skovrydningsforordningen stiller dog meget omfattende krav til de erhvervsdrivende, herunder
købmændene, som ved hjælp af due diligence skal sikre, at relevante produkter er
skovrydningsfrie og produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i
produktionslandet. DSK opfordrer derfor til, at de supplerende bestemmelser til forordningen
ikke går udover hvad der er nødvendigt og ikke skaber unødige byrder for virksomhederne.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2.), at det er Miljøministeriets
vurdering, at ca. 46.000 danske virksomheder er omfattet. Samtidig fremgår det at
implementeringen forventes at medføre erhvervsøkonomiske engangsomkostninger på 475
mio. kr. og årlige omkostninger på 606 mio. kr.
Selvom der også med disse tal er tale om væsentlige økonomiske konsekvenser, virker det
meget lavt sat i lyset af det store arbejde virksomhederne er i gang med for at overholde de
1
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0016.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
kommende krav. DSK mener, at omkostningerne er meget større og opfordrer til at genbesøge
beregningerne.
Skovrydningsforordningen er almengyldig, bindende og gælder umiddelbart i dansk ret, hvorfor
vores bemærkninger alene går på de supplerende bestemmelser til forordningen i ovennævnte
lovforslag.
DSK bemærker dog, at processen er meget frustrerende for virksomheder, der gerne vil
overholde lovgivningen. Selvom Miljøministeriet og især Miljøstyrelsen har gjort rigtig meget for
at informere og oplyse undervejs, er det meget svært at indrette it-systemer og processer efter
kommende krav, når der fortsat er rigtig mange uafklarede spørgsmål, Kommissionens it-
systemer fortsat er under udvikling, landebenchmarkingen stadig ikke foreligger mv. Her bør der
være en mulighed for at udsætte forordningens virkningsdato. Det bør man fra dansk side være
mere opmærksom på ved fremtidige forhandlinger.
På denne baggrund mener vi, at vejledning fremfor sanktionering bør være udgangspunktet ved
kommende tilsyn.
2. Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
2.1. Dækning af omkostninger
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 1, nr. 2, i lovforslaget, at det er hensigten at udmønte
miljøministerens bemyndigelse i bekendtgørelsesform, hvorefter Miljøstyrelsen opkræver to
forskellige gebyrer, henholdsvis et årligt gebyr på ca. 400 kr. for administration og almindeligt
tilsyn og et tids- og omkostningsbaseret gebyr for opfølgende tilsyn. Timeprisen for opfølgende
tilsyn forventes at følge den til enhver tid gældende timesats for Miljøstyrelsen, som i dag er 741
kr.
Det forventes, at det årlige gebyr vil blive opkrævet én gang årligt bagudrettet hos alle
operatører og ikke-SMV-forhandlere, der har uploadet en due diligence-erklæring i EU-
Kommissionens informationssystem i det forgangne år.
DSK er positive overfor, at det årlige gebyr ikke vil blive opkrævet hos SMV-forhandlere.
Det fremgår dog samtidig af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.1.1.), at det
bemærkes, at skovrydningsforordningens artikel 20 ikke begrænser medlemsstaternes
mulighed for at fastsætte supplerende nationale bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne ikke
blot opkræver gebyrer fra operatører og forhandlerne i tilfælde af manglende overholdelse, men
også i tilfælde, hvor operatører og forhandlere har handlet i overensstemmelse med
skovrydningsforordningen. Baggrunden for denne konklusion fremgår ikke.
Forordningens artikel 20 omhandler dog alene tilfælde af manglende overholdelse:
2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0017.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
”Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndigheder at opkræve alle
omkostninger ved deres aktiviteter fra operatørerne eller forhandlerne for så vidt
angår tilfælde af manglende overholdelse.” (vores fremhævning)
Præambeltekst nr. 64 kan heller ikke tages til indtægt for en sådan tolkning. Det fremgår ikke af
teksten, at det er operatører og forhandlere, der har handlet i overensstemmelse med
skovrydningsforordningen, der skal sørge for, at de tilstrækkelige finansielle ressourcer er til
rådighed.
DSK mener derfor, at gebyrer ikke skal opkræves fra operatører og forhandlere, der har handlet
i overensstemmelse med skovrydningsforordningen.
På denne baggrund mener DSK, at der ikke skal opkræves et årligt gebyr, men alene et gebyr
for et evt. opfølgende tilsyn. Et årligt gebyr, som der er lagt op til, vil heller ikke være i
overensstemmelse med det skattestop, der fremgår af regeringsgrundlaget:
”I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal
andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves
mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip.
Princippet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den
kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til
erhvervene.” (vores fremhævning)
Det fremgår ikke af lovforslaget, at provenuet føres tilbage til erhvervene.
DSK gør samtidig opmærksom på, at der i dag faktisk slet ikke er fastsat et gebyr ifm. lov om
administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med
henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (EUTR), som skal erstattes af dette
lovforslag.
2.2. Varsling af tilsyn
Det fremgår af lovforslaget, at det vil være op til Miljøstyrelsen at vurdere i hvert enkelt tilfælde,
hvorvidt tilsynet foretages uvarslet, eller med forudgående varsel af hensyn til tilsynenes
effektivitet.
DSK gør opmærksom på, at en gennemgang af en virksomheds due diligence-ordning vil kræve
at de relevante personer er til stede, hvorfor et effektivt tilsyn vil kræve en forudgående varsling.
2.3. Tilsyn med produkter, som en virksomhed påtænker at bringe i
omsætning/eksportere/gøre tilgængelig på markedet
Det fremgår af lovforslaget (specielle bemærkninger til nr. 4), at Miljøstyrelsen vil skulle have
adgang til dokumentation og optegnelser, der dokumenterer, at et bestemt relevant produkt,
som virksomheden har bragt eller påtænker at bringe i omsætning eller påtænker at eksportere,
3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0018.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
eller som virksomheden har gjort tilgængelig eller påtænker at gøre tilgængelig på markedet,
overholder skovrydningsforordningen.
Det beskrives ikke nærmere, hvilke kriterier der er knyttet til at det kan skønnes, at et produkt er
påtænkt at blive bragt i omsætning, eksporteret eller gjort tilgængelig på markedet.
DSK mener, at det bør beskrives nærmere, hvad der ligger i formuleringen.
2.4. Operatører og forhandlers bistand ved tilsyn
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.2.1.), at det er forventningen,
at der vil blive fastsat regler om, at operatører og forhandlere efter anmodning fra
tilsynsmyndigheden vederlagsfrit skal yde bistand ved tilsyn, herunder i forbindelse med
prøveudtagning m.v.
Det fremgår af forordningens artikel 4, stk. 6, og artikel 5, stk. 6, at bistanden skal være nødvendig.
DSK mener, at rammerne for bistanden skal beskrives nærmere i lovbemærkningerne, herunder
at operatører og forhandlere alene skal yde bistand, der er nødvendig, og hvad bistanden kan
indebære udover prøveudtagning.
Det fremgår ikke af forordningen at bistanden skal være vederlagsfrit. DSK mener, at det bør
fremgå, at der skal være et rimeligt forhold mellem de omkostninger, der påføres virksomheden,
og det formål, som tilsynet søger at opnå. Dette indebærer, at tilsynsaktiviteterne skal være
proportionale i forhold til deres mål og skal udføres på en måde, der minimerer unødvendige
omkostninger og byrder for virksomhederne.
2.5. Miljøstyrelsens beføjelse til at medtage dokumenter
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.2.3.), at Miljøstyrelsen vil kunne
fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og relevante produkter uden vederlag, i det
omfang Miljøstyrelsen skulle finde dette nødvendigt.
DSK mener, at Miljøstyrelsen ikke bør have adgang til at medtage dokumenter. Det virker helt
unødvendigt at styrelsen skal kunne medtage dokumenter og er heller ikke forenelig med de
krav, der stilles til virksomhederne om at opbevare dokumenter.
2.6. Korrigerende tiltag
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.1.1.), at de korrigerende tiltag
omfatter ”afhjælpning af eventuel formel manglende overholdelse, samt forhindring af, at det
relevante produkt bringes i omsætning, gøres tilgængelig på markedet eller eksporteres” (vores
fremhævning).
DSK mener, at ”samt” bør erstattes af ”og/eller”, idet det fremgår af forordningens artikel 24 stk.
2, at de korrigerende tiltag, som operatøren eller forhandleren pålægges at træffe, omfatter
”mindst én af følgende, alt efter hvad der er relevant”.
4
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0019.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
Det betyder, at hvis der sker afhjælpning af en eventuel formel manglende overholdelse, bliver
produktet lovligt og kan bringes i omsætning.
2.7. Klagemulighed
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.2.1.), at det ligeledes forventes,
at der vil blive fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Baggrunden herfor fremgår desværre slet ikke af lovbemærkningerne.
DSK mener, at der bør være klageadgang. Afskæres klageadgangen, skal baggrunden herfor
selvfølgelig fremgå af lovbemærkningerne.
DSK gør opmærksom på, at det kan endda være meget dyrt for virksomhederne at indbringe
sager vedr. selv simple fejl for domstolene, hvorfor især mindre virksomheder i realiteten kan
være helt afskåret fra at gøre deres rettigheder gældende, hvis afgørelser ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed. Det er et problem for retssikkerheden.
Det påpeges samtidig, at anvendelsesområdet for lovforslaget er meget bredere end
anvendelsesområdet for lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om
handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet
træ (EUTR), som erstattes af dette lovforslag, og hvor der ikke har været en klageadgang.
Samtidig lægges der i skovrydningsforordningen allerede nu op til at anvendelsesområdet skal
udvides yderligere.
Derfor vil der blive foretaget mange flere tilsyn og dermed er risikoen for at der sker fejl fra
myndighedernes side også større, og idet potentielle sager kan omhandle store værdier, bør der
tages højde herfor i forhold til klageadgangen. Derfor bør klageadgangen ikke afskæres.
3. Øvrige bemærkninger
3.1. Administrative konsekvenser for borgerne
Det oplyses i lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 6) at lovforslaget og dets
udmøntning ikke vil få administrative konsekvenser af betydning for borgerne.
I lovforslagets sammenfattende skema (afsnit 11) oplyses, at borgerne vil, når de køber produkter
omfattet af skovrydningsforordningen, være ”garanteret” at de syv omfattede råvarer, som indgår
i produktet, er skovrydningsfrie og produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i
producentlandet, herunder bl.a. miljølovgivning og menneskerettigheder.
DSK mener, at der – uanset virksomhedernes og myndighedernes indsats – ikke kan gives
garantier. Derudover er det ifølge forordningens artikel 3 de relevante produkter og relevante
råvarer, der skal være skovrydningsfrie og produceret i overensstemmelse med relevant
lovgivning i produktionslandet – ikke alene de relevante råvarer.
5
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0020.png
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | [email protected]
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af
lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
Endelig skal ordlyden i afsnit 6 i de almindelige bemærkninger og afsnit 11 (sammenfattende
skema) ensrettes, så der ikke gives modstridende oplysninger.
3.2 Konfiskation af relevante produkter
Det oplyses i lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 2.3.3), at det forventes, at
miljøministeren vil bestemme, at de konfiskerede relevante produkter doneres til ”velgående”
eller almennyttige formål, eller hvis dette ikke er muligt, bortskaffes i overensstemmelse med
EU-retlige regler om affaldshåndtering.
DSK er enig i, at salg efter konfiskation ikke må ske, og at støtter selvfølgelig donation fremfor
destruktion, men mener, at der rettelig bør stå ”velgørende” eller almennyttige formål – ikke
”velgående”.
Med venlig hilsen
ANNETTE NORUP THOMSEN
Erhvervsjuridisk chef
6
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0021.png
22. august 2024
SGHP
MST J. nr. 2022
–
4950
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
Sendt til: [email protected]
cc. til Maria Lind Hansen på [email protected]
DI høringssvar til: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om natur-
beskyttelse og udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til for-
ordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra
Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og
skovforringelse
Miljøministeriet har den 7. juni 2024 udsendt ovenstående udkast til lovforslag og den 2. juli sendt
udkast til bekendtgørelse i høring med samlet høringsfrist den 22. august 2024. DI takker for an-
ledningen og har de følgende samlede bemærkninger til lovforslag og tilhørende bekendtgørelse.
DI bemærker, at Miljøstyrelsens omkostninger ved almindelig tilsyn og administrationen af tilsynet
foreslås dækket ved et årligt gebyr på omtrentligt 400 kr. årligt pr. virksomhed, der indberetter
due diligence erklæringer i relation til EUDR. Det virker administrativt tungt, at alle de beregnede
46.000 danske CVR-numre skal håndtere en årlig indbetaling i forhold til den relativt begrænsede
samlede omkostning for staten. Omkostninger, som kunne dækkes af statskassen i stedet for at
blive væltet over på de berørte virksomheder, som i forvejen får pålagt markante administrative
byrder ved forordningen. DI er dog enige i, at der ved den valgte model kun bør pålægges timeaf-
regning for opfølgende kontrolbesøg og ikke de enkelte risikobaserede kontrolbesøg. DI finder det
dog ikke rimeligt, at virksomheder skal betale gebyr for kontrol forårsaget af anmeldelse ved be-
grundet mistanke alene, med mindre der findes forhold, som ville begrunde et opfølgende tilsyn
efter bekendtgørelsens § 2.
DI er helt uenig i Miljøministeriets forslag om,
at ”Miljøstyrelsens afgørelser efter skovrydningsfor-
ordningen eller denne bekendtgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.”
De potentielle omkostninger ved Miljøstyrelsens nye muligheder for ”midlertidige
foranstaltninger
og korrigerende tiltag”
som beslaglæggelse, donation og destruktion af virksomhedernes vare-
lagre/produkter er så omfattende og indgribende overfor virksomhedernes drift, at afgørelser bør
kunne påklages ligesom eksempelvis afgørelser ved fødevarekontrol, der kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Her er det afgørende, at klagesager kan behandles indenfor rimelig tid,
særligt når de omhandler varelagre, hvor holdbarhedsdatoen kommer i fare under sagsbehandlin-
gen, så sagsbehandling ikke fører til fejlagtig destruktion. Her kan man med fordel se mod indsat-
sen for lavere sagsbehandlingstid for fødevaresager i regi af ankenævnet, som har en gns. behand-
lingstid på 3,8 mdr. mod miljøsager samme sted på 22,6 mdr.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
Samtidig øges risikoen for forkerte afgørelser betragteligt ved, at Miljøstyrelsen gives adgang til, at
foranstaltningerne kan ske alene
”ved konstateret risici af EU-Kommissionens
IT-system”. Med et
nyudviklet IT-system med så store usikkerheder, virker en postuleret IT-baseret risiko ikke propor-
tionel at kunne lægge til grund for eksempelvis en beslaglæggelse af noget, som for enkeltvirksom-
heder kan være hele forretningsgrundlaget.
Der savnes helt generelt nogle krav om proportionalitet i de foranstaltninger, som Miljøstyrelsen
gives adgang til at træffe. Koblet sammen med forslaget om manglende klageadgang, virker risi-
koen for fejlagtig beslaglæggelse, uden mulighed for administrativ regres, derfor alt for høj, set fra
erhvervslivets perspektiv. Det sætter retssikkerheden unødigt over styr.
DI er enige i vigtigheden af, at Miljøstyrelsen anlægger en risikobaseret tilgang til at fastlægge de-
res tilsynsplan med risikokriterier, som beskrevet i lovforslagets hovedpunkter. Det er i forbindelse
med tilsynene (særligt de første måneder) afgørende, at Miljøstyrelsen rammer den rette balance
mellem vejledning og kontrol i forhold til, hvor mange uafklarede spørgsmål der, på tidspunktet
for dette høringssvar, stadig er fra EU-Kommissionens side. Forordningen omfatter meget store
dokumentationskrav i komplekse globale værdikæder, og da der er ikke leveret substantiel ny vej-
ledning fra EU-Kommissionen siden den ret mangelfulde FAQ ultimo 2023, kan der ikke længere
forventes en fuldstændig compliance fra virksomhederne 30. december 2024. Kontrakter om
fremtidig levering indgået på nuværende tidspunkt kan naturligvis ikke tage højde for elementer,
myndighederne ikke kan svare på. En ordentlig proces for alle parter indenfor og udenfor EU vil
derfor indebære en udskydelse af ikrafttrædelse med eksempelvis seks måneder, så de manglende
afklaringer kan nå at blive bragt i orden i hele værdikæden.
Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Sven Pedersen, DI
Rikke Bekker Henriksen, DI Fødevarer
Simon Auken Beck, Træ- og Møbelindustrien
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0023.png
Att.
[email protected]
Cc:
[email protected]
Nærum, 22. august 2024
Dansk Træforenings høringssvar til: Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
naturbeskyttelse og udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU)
2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
–
J.nr. 2022-4950
Dansk Træforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til de af Miljøministeriet
udsendte udkast til lovforslag og udmøntende bekendtgørelse vedrørende
skovrydningsforordningen, EUDR.
Vi fremsender her vore bemærkninger.
Gebyr
Med skovrydningsforordningen pålægges de berørte virksomheder betydelige økonomiske og
administrative konsekvenser, sådan som det også konstateres i bemærkningerne til lovforslaget,
kapitel 5.
Dansk Træforening kan acceptere det årlige gebyr for
’almindeligt
tilsyn’ og administration, og
finder det fornuftigt at gebyret kun opkræves hos virksomheder, der har indsendt en due
diligenceerklæring til informationssystemet. Ligeledes finder vi, at det årlige gebyr på 400 kr. er
rimeligt.
Dansk Træforening finder det imidlertid ikke rimeligt, at omkostningerne ved yderligere tilsyn
væltes over på operatører og forhandlere, som det foreslås.
Vi vil pointere at skovrydningsforordningen ikke sondrer mellem
’almindelige
tilsyn’ og
’opfølgende
tilsyn’ og dermed ikke pålægger den kompetente myndighed særlige krav om
opfølgende tilsyn.
Vi mener at opfølgende tilsyn må betragtes som en naturlig del af den almindelige sagsbehandling
og dialog med den berørte virksomhed i forbindelse med et tilsyn. Vi ønsker dermed at videreføre
den gældende praksis fra EUTR.
Vi anerkender, at der kan opstå omkostninger ved eksempelvis prøvetagning, oplagring eller
lignende, som anført i EUDR Artikel 20, stk. 2, som myndigheden kan videreføre til en virksomhed
efter tilsynssagens afslutning:
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0024.png
”Omkostningerne
omhandlet i stk. 1 kan omfatte omkostninger ved prøvetagning, ved oplagring
og ved aktiviteter i forbindelse med de relevante produkter, der konstateres at være produkter,
der ikke overholder kravene, og som er genstand for korrigerende tiltag, inden disse relevante
produkter overgår til fri omsætning, deres bringen i omsætning på markedet eller deres eksport.”
Gebyr ved begrundet mistanke
Vi finder det heller ikke rimeligt, at virksomheder skal betale gebyr for et tilsyn, der alene
forårsages af anmeldelse fra tredjemand, gennem en såkaldt
’begrundet
mistanke’, jf. EUDR
artikel 31. Denne artikel er desværre ikke præcist formuleret for så vidt angår formkrav, eller
hvilket informationsgrundlag, der kvalificerer til en begrundet mistanke.
Vi mener at et sådant reaktivt tilsyn, bør være en del af myndighedens almindelige tilsynspligt og
dækket af det årlige gebyr.
Manglende klageadgang
Lovforslag og bekendtgørelse indstifter en udvidet hjemmel til at den kompetente myndighed kan
træffe en række
’midlertidige
foranstaltninger’ og kræve
’korrigerende
tiltag’.
Dansk Træforening er ikke enig i Miljøministeriets forslag om,
at ”Miljøstyrelsens afgørelser efter
skovrydningsforordningen eller denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.”
Vi mener i forvejen, at dette er en mangel i den danske udmøntning af EUTR, men med
Miljøstyrelsens udvidede muligheder for såvel
’midlertidige
foranstaltninger’ som
’korrigerende
tiltag’, herunder beslaglæggelse, tilbagekaldelse og tilbagetrækning
1
, donation og destruktion af
en virksomheds produkter, er der tale om ganske omfattende og indgribende foranstaltninger
overfor virksomhedernes drift. Myndighedens afgørelser bør kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lige som det er muligt med andre afgørelser eksempelvis indenfor
fødevarekontrol.
Vi mener at det svækker virksomhedernes retsstilling unødigt, uagtet at det vil være muligt at søge
domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.
Med venlig hilsen
Dansk Træforening
Jakob Rygg Klaumann
Direktør
[email protected]
1
Hverken
’tilbagekaldelse’
eller
’tilbagetrækning’
er defineret i hhv. skovrydningsforordningen, lovforslag eller
bekendtgørelse.
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0025.png
Dækbranchen Danmark
Herstedvang 14
∙ 2620
Albertslund
Tlf.: 39 63 97 79
E-mail: [email protected]
www.dækbranchendanmark.dk
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
14. august 2024
Høringssvar vedr. skovrydningsforordningen j.nr. 2022-4950
Dækbranchen Dækbranches perspektiv på udfordringerne med implementering af
EUDR
Dækbranchen Danmark repræsenterer Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes
Landsforening og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark.
Vi takker for invitationen til at afgive høringssvar til supplerende bestemmelser til forordning (EU)
2023/1115 og fremsender hermed vores kommentarer.
Vi er bekendt med, at Miljøstyrelsen udelukkende skal føre tilsyn med reglerne i
skovrydningsforordningen og varetager der opgaver, der er forbundet dermed. Vi er således også
bekendt med, at Miljøstyrelsen ikke har indflydelse på ændringer, som vi fra vores side måtte
ønske.
Vi har dog håb om, at Miljøstyrelsen kan videreformidle vores betragtninger, da vi forudser visse
udfordringer med at opfylde de af EU fastsatte bestemmelser.
Naturgummis særlige egenskaber:
Dækbranchen Danmark (herefter DBDK) er forpligtet til at bekæmpe skovrydning, og dens
medlemmer er parate til at respektere forordningen og sikre, at due diligence praktiseres på det
danske marked. Vi er dog fortsat forsigtige med at knytte produkter til den præcise geolokalisering
af naturgummifarme på grund af kompleksiteten og risiciene, der er involveret.
Størstedelen af naturgummi kommer fra små landbrug i Sydøstasien. Mere end 85 % produceres
af landsbyboere på små jordlodder (2 hektar i gennemsnit). På grund af gårdenes lille skala
involverer processen op til 7 mellemled mellem landmændene og gummiforarbejdningsanlæggene,
hvilket gør det vanskeligt at følge og/eller spore gummiet. Denne vanskelighed forværres af det
faktum, at gummi har en lang holdbarhed og derfor kan ligge længe på lager før det distribueres
videre.
Småbønder spiller en afgørende rolle i gummiforsyningskædens bæredygtighed, da de giver
levebrød til millioner af familier verden over. I mellemtiden gør deres lille skala dem sårbare over
for økonomiske og lovgivningsmæssige ændringer. Derfor er DBDK fortaler for, at industrien og
tilsynsmyndighederne sikrer, at småbønder kan forblive en del af nutidens globale
forsyningskæder.
Side 1 af 4
Brancheorganisation for
Dæk Specialisternes Landsforening ∙ Dækimportørforeningen ∙ Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk
Udgiver af
Dæk-Magasinet
Administrator af
Rådet for Større Dæksikkerhed
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0026.png
Dækbranchen Danmark
Herstedvang 14
∙ 2620
Albertslund
Tlf.: 39 63 97 79
E-mail: [email protected]
www.dækbranchendanmark.dk
Resumé af de præciseringer, der er nødvendige for gennemførelsen.
Indførelsen af regler for naturgummi blev tilføjet sent i lovgivningsprocessen og rejser forskellige
praktiske bekymringer, især vedrørende geolokalisering, på grund af forsyningskædens komplekse
karakter. Disse spørgsmål drøftes i øjeblikket med interessenter, der er udpeget af Europa-
Kommissionen. Der er behov for hurtig afklaring for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af
EU's skovrydningsforordning (EUDR) fra den 30. december 2024. Nøglepunkter, hvor vi ser et
behov for afklaring, omfatter:
1.
GPS-liste:
Sikring af muligheden for at levere et bredere udvalg af GPS-koordinater ud
over dem for de gummiforsynende områder. Tekniske udfordringer med Kommissionens IT-
system kræver hurtig løsning og en gennemgang inden den 30. december 2024.
2.
Overgangsperiode:
Da dækindustrien er et globalt marked, og for ikke at skabe mangel
på dæk, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for økonomien, er vi er nødt til at tillade
dæk fremstillet uden for Europa i overgangsperioden (30/6 – 30/12 2024) at komme ind på
det europæiske marked efter implementeringsdatoen 30/12 (som for EU-fremstillede dæk),
uden at det er nødvendigt at være i overensstemmelse med EUDR.
3.
EUDR-informationssystem:
Vi har brug for at se udviklingen af et effektivt
informationssystem for at minimere menneskelige interaktioner, hvilket muliggør strømlining
af processer såsom upload, download, søgning og henvisning til Due Diligence-systemer
(DDS'er). Det er afgørende at genteste EUDR-informationssystemplatformen omgående,
og i god tid inden den 30. december 2024, for at sikre gennemførligheden af forordningen.
4.
Due diligence-rapporter:
Vi har brug for klare og praktiske retningslinjer for juridisk due
diligence, der sigter mod enkelhed og effektivitet. Dette kan indebære en reduktion af
antallet af DDS'er, der kræves i forsyningskæden, navnlig når det drejer sig om internt salg.
Derudover kan angivelse af en gyldighedsperiode for DDS'er, der dækker flere
forsendelser, forenkle rapporteringsprocessen yderligere.
5.
Regummierede dæk:
Vi har brug for en afklaring af EUDR's indvirkning på brugte og
regummierede dæk. Regummierede dæk kan spare råmateriale, da karkassen fra et brugt
dæk regummieres ved pålægning af en ny slidbane og dermed minimerer behovet for
råmateriale. Brugte dæk er allerede blevet markedsført før implementeringsdatoen eller vil
komme som nye dæk, der kontrolleres ved import eller eksport efter implementeringen.
Derfor er vores forslag at udelukke brugte dæk til videresalg på EU-markedet fra
forordningen.
De nye slidbanebånd, der bruges til montering på de brugte dækkasser for at skabe et
regummieret dæk, består imidlertid af nyt gummi, der importeres, og denne vare skal
betragtes som naturgummi eller nye dæk, der importeres eller eksporteres.
Detaljeret forklaring
GPS-punkter, der skal oplyses ved import:
Problemet i forbindelse med import af naturgummi er behovet for at tilvejebringe et bredere udvalg
af GPS-koordinater end dem, der specifikt er knyttet til de jordlodder, der leverer gummi til et
bestemt parti eller en bestemt beholder. Det er komplekst og dyrt at sikre, at alle leverandørers
Side 2 af 4
Brancheorganisation for
Dæk Specialisternes Landsforening ∙ Dækimportørforeningen ∙ Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk
Udgiver af
Dæk-Magasinet
Administrator af
Rådet for Større Dæksikkerhed
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0027.png
Dækbranchen Danmark
Herstedvang 14
∙ 2620
Albertslund
Tlf.: 39 63 97 79
E-mail: [email protected]
www.dækbranchendanmark.dk
GPS-koordinater er opført for at garantere skovrydningsfrie grunde, hvilket kræver støtte fra
producentlandenes myndigheder. Selv om det kan være delvist muligt at opnå dette, selv med
stramme lovgivningsmæssige frister, gør den fragmenterede værdikæde, der involverer adskillige
mellemled mellem landmænd og gummiforarbejdningsfabrikker, det umuligt at fastslå den
nøjagtige oprindelse af naturgummi på arealniveau for en bestemt beholder. Denne udfordring er
endnu mere udtalt for dæk, som er lavet af en kompleks blanding af naturgummi fra forskellige
kilder. Selv om det i Kommissionens seneste FAQ anerkendes muligheden for at stille en bredere
GPS-liste til rådighed, viste Kommissionens foreslåede IT-system alvorlige tekniske problemer i
pilotfasen, hvilket gav anledning til bekymring for, at det kan være teknisk umuligt at udvide antallet
af GPS-punkter. Derfor er det afgørende at sikre, at det er muligt at levere en bredere GPS-punkt-
liste end dem, der præcist er forbundet med gummiindkøb til importerede containere eller dæk,
forudsat at denne udvidede liste overholder kravene til skovrydningsfri produktion.
Overgangsperiode:
Overholdelse af skovrydningsreglerne vil være obligatorisk for råvarer og produkter, der kommer
ind i EU eller eksporteres fra den 30. december 2024. Overgangsperioden er dog allerede
begyndt, hvilket udgør en udfordring for det gummi, der høstes i øjeblikket. Gummitræer høstes
dagligt, og gummi konserveres godt, hvilket kan betyde, at det først benyttes længe efter egentlig
høst. Dette gælder også for dæk, der produceres, da industrien typisk køber naturgummi fra
procesanlæg på 5-årige kontrakter. Nogle dæk kan komme ind på EU-markedet efter den 30.
december 2024, når geolokaliseringen af alle jordlodder ikke er afsluttet. For eksempel er
produktionen af vinterdæk til sæsonen 2024-2025 allerede startet nu, før grundene er fuldt
geolokaliserede, og nogle kan blive importeret til EU efter den 30. december 2024. Vi forventer, at
de kommende "FAQ” fra Europa-Kommissionen vil give afklaring på dette område.
Informationssystem:
EU-Kommissionen har for nylig startet en prøvekørsel af et nyt informationssystem fra december
2023 til januar 2024. Formålet var at indsamle feedback for at gøre systemet bedre og forebygge
fremtidige problemer. Forsøget viste dog, at systemet har brug for store forbedringer, fordi det
mangler kapacitet, fleksibilitet og funktioner til at håndtere den regelmæssige forsendelse af
komplekse varer som gummi og relaterede produkter såsom dæk. Vi er bekymrede for, at
medmindre platformen re-designes og opgraderes betydeligt for at imødekomme behovene i vores
branche, vil vi ikke være i stand til at opfylde vores juridiske forpligtelser. Det er afgørende, at vi
har mulighed for at teste systemet igen, når disse forbedringer er foretaget, så vi kan give mere
feedback og foretage yderligere forbedringer. I dag er det ikke klart, hvornår vi bliver inviteret til at
teste systemet igen, og tiden løber hurtigt ud.
Due diligence-rapporter:
For at sikre, at EUDR opfylder sine mål, skal virksomheder, der sælger eller eksporterer visse
produkter (f.eks. gummi eller dæk), som en del af deres kontrol sikre, at de materialer, de bruger,
ikke stammer fra ryddede skovområder. Det er dog upraktisk at foretage en grundig kontrol af hver
forsendelse. Det er afgørende at forenkle denne proces. Upload af geolokationsdata for hver
Side 3 af 4
Brancheorganisation for
Dæk Specialisternes Landsforening ∙ Dækimportørforeningen ∙ Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk
Udgiver af
Dæk-Magasinet
Administrator af
Rådet for Større Dæksikkerhed
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0028.png
Dækbranchen Danmark
Herstedvang 14
∙ 2620
Albertslund
Tlf.: 39 63 97 79
E-mail: [email protected]
www.dækbranchendanmark.dk
forsendelse til EUDR IT-platformen er besværligt, især for store operatører, der håndterer tusindvis
af forsendelser ugentligt. Dette vil ikke gøre reglerne mere effektive; faktisk kan det overvælde
systemet. En bedre tilgang ville være at en kontrol til at dække over flere forsendelser over en
bestemt periode. Virksomheder skal opdatere eller afgive en ny erklæring, hvis der er ændringer
inden periodens udløb.
Partnerskab med producentlandene:
I henhold til forordningens artikel 30 skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde om
partnerskaber med producentlandene. Denne del af forordningen er afgørende, fordi disse lande
spiller en stor rolle i at følge reglerne. Det er vigtigt, at naturgummiindustrien tages i betragtning i
disse partnerskaber, selvom den blev tilføjet til lovgivningen sent. Nogle lande har en fragmenteret
og svag gummisektor, men den har stadig stor indvirkning på Europas økonomi. Der er en risiko
for, at små landmænd i nogle af disse lande, hvis jordplacering er svær at udpege, måske ikke kan
deltage i premium-forsyningskæden. Dette kan gøre dem endnu mere sårbare. Så det er vigtigt at
arbejde tæt sammen med de lokale myndigheder for at holde forsyningskæden kørende og støtte
disse små landmænd.
Det er vigtigt at indgå i projekter med producentlandene, og naturgummi skal være en del af
Kommissionens prioriteter, når den indleder partnerskaber.
Naturgummi og loven om kritiske råstoffer:
Da EU er stærkt afhængig af nogle få lande, især i Sydøstasien, til indkøb af naturgummi, og fordi
naturgummi er afgørende for mange industrier som bilindustrien og transport, betragtes det som et
kritisk råstof. I dag er naturgummi det eneste biobaserede råmateriale, der er en del af EU's liste
over kritiske råstoffer. Et forslag til forordning, Critical Raw Materials Act (foreløbigt vedtaget af
Europa Kommissionen og Parlamentet den 13. november 2023) har imidlertid fjernet naturgummi
fra denne liste. Denne ændring kommer på et tidspunkt, hvor indkøb af naturgummi bliver
vanskeligere på grund af den nye forordning om skovrydning. Over 70 % af verdens naturgummi
bruges til fremstilling af dæk, som er afgørende for global transport, herunder civil og militær brug.
Derudover forbruger Kina alene over 40 % af verdens produktion, og mange forarbejdningsfabrikker
ejes af udenlandske virksomheder, hovedsageligt kinesiske. Det gør den europæiske dækindustri
meget afhængig af udenlandske kilder, og derfor mener vi, at naturgummi stadig skal overvåges
nøje af EU.
Med venlig hilsen
Dækbranchen Danmark
Volker Nitz
Side 4 af 4
Brancheorganisation for
Dæk Specialisternes Landsforening ∙ Dækimportørforeningen ∙ Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk
Udgiver af
Dæk-Magasinet
Administrator af
Rådet for Større Dæksikkerhed
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0029.png
Side: 1
Miljøministeriet
Sendt på mail til:
[email protected]
CC:
[email protected]
21-08-24
Dansk Skovforenings høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af
Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet
træ, samt til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til
forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og
eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med
skovrydning og skovforringelse – j.nr. 2022-4950
Dansk Skovforening takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af lov om
naturbeskyttelse, samt den tilhørende bekendtgørelse der udmønter lovforslaget.
Formålet med ændringen af lov om naturbeskyttelse (NBL) er, at give miljøministeren hjemmel til at
fastsætte regler for administration og håndhævelse af forordning (EU) nr. 2023/1115 af 31. maj 2023
om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter der er
forbundet med skovrydning og skovforringelse (EUDR), samt at ophæve lov om administration af Den
Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af
handel med ulovligt fældet træ, da denne lov supplerer forordning (EU) nr. 995/2010 (EUTR), som EU
har vedtaget at ophæve. Den tilhørende bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til EUDR, har
til formål at udmønte ændringerne i lov om naturbeskyttelse. Dansk Skovforening finder generelt, at
lovforslaget og bekendtgørelsen er fornuftigt afstemt ift. bestemmelserne i EUDR, men har i det
følgende en række generelle og specifikke bemærkninger til det fremsatte lovforslag og den tilhørende
bekendtgørelse.
Generelle bemærkninger
Danske skovejere er omfattet af EUDR, da de jf. artikel 1, stk. 1 og artikel 2, stk. 1 og 15 bringer træ i
omsætning på EU-markedet. Som skovejer skal man derfor, jf. artikel 4 i retsakten, udføre due
diligence inden man bringer træ i omsætning, for at kunne fastslå, at træet opfylder betingelserne i
artikel 3 om at det er skovrydningsfrit og produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i
produktionslandet. Høringsbrevet bærer præg af, at fokus for implementeringen i høj grad ligger på de
virksomheder som importerer varer uden for EU. Vi vil dog bemærke, at der også rettes fokus mod de
danske producenter, som ligeledes står overfor implementering af forordningen, hvilket uddybes
nedenfor.
Som dansk skovejer er det først og fremmest essentielt at kende det af EU-kommissionen fastsatte
risikoniveau for skovrydning, da artikel 13 i EUDR giver mulighed for at udføre lempet due diligence,
såfremt Danmark kategoriseres som et lavrisikoland. Dansk Skovforening er af den klare
overbevisning, at Danmark bør kategoriseres som et lavrisikoland, men så længe EU-kommissionens
risikovurdering ikke er klar, er Danmark jf. artikel 29, stk. 2 kategoriseret som standardrisikoland - en
mangel på kategorisering, der vil medføre unødvendige administrationsomkostninger for skovejere. Det
er derfor interessant at læse i bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, at
Miljøstyrelsen har foretaget en foreløbig risikovurdering i afsnit 2.2.2., hvor det vurderes hvor mange
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0030.png
Side: 2
virksomheder der handler med relevante råvarer fra hhv. højrisiko-, standardrisiko og lavrisikoområder.
Det ville glæde Dansk Skovforening, hvis Miljøministeriet ville gøre baggrunden for denne vurdering
tilgængelig, herunder det forventede risikoniveau for Danmark, så danske skovejere på bedst mulig vis
kan forberede sig på at implementere EUDR i praksis.
I bemærkningerne til lovforslaget redegør Miljøministeriet også for de klima-, miljø- og naturmæssige
konsekvenser af EUDR, som opgjort af EU-Kommissionen. Her vil Dansk Skovforening gerne påpege,
at der for det danske skovbrug også kan være konsekvenser af implementeringen af EUDR, som beror
på Miljøstyrelsens nationale fortolkning af retsaktens definitioner. Vi har tidligere erfaret, at
Miljøstyrelsen tolkning af retsaktens artikel 2, stk. 11 har medført, at nåletræsbevoksninger med en eller
to arter er blevet kategoriseret som
”plantageskov”.
Dansk Skovforening vil derfor endnu engang
påpege, at denne tolkning er i modstrid med dansk retspraksis.
Det fremgår af retsaktens artikel 2, stk. 11, at skov skal leve op til fire kriterier ved plantning og
bevoksningsmodenhed for at kunne kategoriseres som
”plantageskov”:
1)
2)
3)
4)
En eller to arter
Ensartet aldersklasse
Regelmæssig afstand
Kort rotation
En renbestand af f.eks. rødgran vil typisk leve op til kriterie 1 og 2, men kriterie 3 vil langt fra altid være
opfyldt; stormfald, billeangreb og irregulær hugst vil alt sammen medføre en uregelmæssig afstand
træerne imellem ved bevoksningsmodenhed. Kriterie 4 vil dog for en bevoksning drevet med
tømmerproduktion for øje ikke kunne opfyldes: ifølge Vejledning om skovloven § 9, punkt 3.1 forstås
kort omdrift (omdrift og rotation er synonymer) som bevoksninger der afdrives før de er hugstmodne,
hvilket for f.eks. en renbestand af rødgran vil være forstligt og økonomisk irrationelt.
Tolkningen af denne del er af særlig betydning for det danske skovbrug. Vi vil derfor opfordre
Miljøministeriet til at gennemføre en konsekvensvurdering af de driftsrestriktioner, danske skovejere vil
blive påbudt som følge af Miljøstyrelsens tolkning. Det vil nemlig jf. denne blive forbudt at bringe træ i
omsætning fra en skovningsoperation, hvor naturligt foryngende skov – hvilket noget dansk løvskov kan
karakteriseres som – konverteres til renbestand af gran, hvilket vil hæmme det frie træartsvalg; et
afgørende element i dansk skovbrug, der er centralt for bedst muligt at kunne tilpasse skovdriften til
fremtidens klimaforandringer.
Bemærkninger – lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse
Dansk Skovforening finder generelt, at det er positivt at EU-begreberne i NBL opdateres til mere
tidssvarende begreber. Ligeledes finder vi de foreslåede ændringer fornuftige, således at
miljøministeren sikres tilstrækkelig hjemmel til at administrere EU-forordninger.
Vi finder ligeledes, at bestemmelserne om tilsyn bemærkningerne afsnit 2.1.1.1 er afstemt med
forordningen. Dog vil Dansk Skovforening gerne påpege, at skovejeren altid bør varsles om tilsyn, og
man derfor benytter sig af skovrydningsforordningens artikel 16, stk. 13 om at varsle tilsyn med henblik
på at sikre tilsynets effektivitet. Mange danske skovejere benytter sig af ekstern administration, og
selvom et due diligence-system altid vil være tilgængeligt for tilsyn hos skovejeren selv, vil det i praksis
tit være den eksterne administration der administrerer og opretholder due diligence-systemet for
skovejeren, herunder løbende risikovurdering, risikominimering og indberetning til informationssystemet
samt anden relevant dokumentation. Varsles skovejeren inden tilsyn, vil det være muligt for den
eksterne administration at være til stede under tilsynet, og dermed sammen med skovejeren bistå
Miljøstyrelsen med at sikre et effektivt tilsyn, og undgå behovet for opfølgende tilsyn. Denne praksis vil
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0031.png
Side: 3
også stemme overens med den audit-proces danske skovejere er vant til fra PEFC og FSC, hvilket
yderligere vil lette implementeringen af EUDR. I forlængelse af vores bemærkninger vedr. tilsyn, finder
Dansk Skovforening det positivt, at tilsynet forventes at skulle foregå som dokumentkontrol i
forretningslokaler.
Ift. fristen for at bringe manglende overholdelse af forordningen til ophør, jf., bemærkningerne afsnit
2.1.1.1, er en nærmere frist ikke angivet. Her vil Dansk Skovforening påpege nødvendigheden af at
have en klart defineret frist, for at mindske uforudsigeligheden i administration af forordningen hos
skovejere. Vi foreslår, at man lægger sig op af fristerne for at rette afvigelser i certificeringsordninger
som PEFC og SBP, hvor en hhv. større og mindre afvigelse skal være bragt til ophør inden for enten 3
eller 12 måneder.
Dansk Skovforening stiller sig kritisk over for, at man som skovejer jf. bemærkningerne afsnit 2.2.2 kan
risikere at blive pålagt et tilsynsgebyr på baggrund af anmeldelse fra tredjemand. Når Miljøstyrelsen har
tilsynspligten, må det til enhver tid være Miljøstyrelsen der på baggrund af det normale tilsyn tager
beslutning om et opfølgende tilsyn, med dertilhørende yderligere udgifter for skovejeren. At tredjemand
kan anmelde en skovejer for manglende overholdelse af forordningen, bør ikke medføre en ekstraudgift
for skovejeren, al den stund tredjemand ikke nødvendigvis har den nødvendige faglige kvalifikation eller
indsigt i konkrete omstændigheder til at vurdere, hvorvidt der er begrundet mistanke for manglende
overholdelse. Dette bør i stedet være indeholdt i det årlige gebyr Miljøstyrelsen opkræver.
Bemærkninger – bekendtgørelse om supplerende bestemmelser
Dansk Skovforening finder, at bekendtgørelsen stemmer overens med de bestemmelser, der er fastsat
i EUDR. Det er positivt at det årlige gebyr for almindeligt tilsyn og administration kun opkræves hos
virksomheder, der har indsendt en due diligenceerklæring til informationssystemet, og ligeledes finder
vi, at det årlige gebyr på 400 kr. er rimeligt.
Dansk Skovforening stiller sig kritisk overfor den manglende mulighed for at klage over Miljøstyrelsens
afgørelser efter EUDR, jf. bekendtgørelsens § 8. Som nævnt i de generelle bemærkninger ovenfor, er
Dansk Skovforening uenig i Miljøstyrelsens tolkning af forordningens begreb
”plantageskov”.
Træffer
Miljøstyrelsen på baggrund af denne eller andre tolkninger afgørelse om, at en skovejer har produceret
træ i strid med bestemmelserne i EUDR, vil det være essentielt at kunne påklage denne afgørelse til
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den manglende klagemulighed er ydermere i strid med retsakten,
hvor det jf. artikel 32, stk. 1 fremgår, at der skal være adgang til administrative eller retslige procedurer
for at prøve lovligheden af de kompetente myndigheders afgørelser i henhold til EUDR.
Med venlig hilsen
Frederik Falk-Sørensen
Politisk konsulent
+45 2678 7606
[email protected]
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0032.png
20.08.2024
Miljøministeriet
Departementet
Høringssvar vedr. skovrydningsforordningen
j.nr. 2022-4950 (GRAKOM)
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse
samt høring af udkast til bekendtgørelse om supplerende
bestemmelser til forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på
EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der
er forbundet med skovrydning og skovforringelse.
GRAKOM vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar. Miljøministeriet
har den 7. juni 2024 udsendt ovenstående udkast til lovforslag og den 2. juli sendt
udkast til bekendtgørelse i høring med samlet høringsfrist den 22. august 2024.
GRAKOM har nedenstående bemærkninger til lovforslaget og tilhørende bekendtgø-
relse.
GRAKOM er erhvervsorganisationen for den grafiske branche og kommunikationsin-
dustrien. Den grafiske branche i Danmark har siden 1990’erne arbejdet målrettet på
at reducere miljøbelastningen fra fremstilling af trykte produkter. Miljøledelsessyste-
mer, licens til svanemærkning samt FSC og PEFC-certificeringer har således været
udbredt i den grafiske branche i mange år. Branchen er derfor som udgangspunkt
positiv over for regler, der kan bidrage til yderligere miljøforbedringer på en relevant
og proportional måde. Som en naturlig følge deraf er branchen optaget af at leve op
til reglerne.
Den grafiske branche og EUDR
Grafiske virksomheder er konverteringsvirksomheder, der forarbejder primært papir,
karton og pap til en række forskellige trykte produkter og herunder også emballage
til en bred kreds af kunder. Det er således helt afgørende, for at virksomhederne i
den grafiske branche kan opfylde deres forpligtigelser i forordningen, at der er infor-
mation tilgængelig fra deres leverandører af papir, karton og pap.
Når det kommer til råvarerne, så er værdikæderne inden for papir, pap og karton
særdeles komplicerede, da disse materialer kan bestå af træmateriale fra et endda
meget omfattende antal skovområder og lande. Det skyldes blandt andet, at en væ-
sentlig del af råvarerne, der anvendes til disse materialer, er restprodukter fra de
GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0033.png
mere primære produkter fra skovene. Tilmed er værdikæderne lange, og det er ikke
unormalt, at der kan være 1-2 grossistled inden den grafiske virksomhed og før det
en papirfabrik, pulpfabrik, savværker og så skovene.
Selvom forordningens krav nu har været kendt i mere end et år, så har vi i GRAKOM
endnu ikke set leverandører af papir, pap og karton, der har været i stand til at gøre
denne krævede dokumentation tilgængelig for kunderne længere nede i værdikæ-
den, og det er uvist, hvornår dokumentationen vil være tilgængelig.
Dette gør det vanskeligt for de grafiske virksomheder at opfylde deres forpligtigelser
i henhold til forordningen, hvilket ligeledes gør sig gældende for de grafiske virksom-
heders kunder, hvoraf nogle også selv er omfattet af forordningens krav. Flere af
GRAKOMs medlemmer er således blevet kontaktet af nogle af deres store kunder,
som er operatører, og er blevet spurgt til, hvor langt de er med overholdelse af kra-
vene til EUDR. GRAKOM er bekymret for, om den komplicerede værdikæde sam-
menholdt med at EU's systemer er forsinkede, kan få betydning for samhandlen. Ri-
sikoen er, at kunderne til den grafiske branche fravælger det trykte produkt, fordi de
er i tvivl om, forordningen kan overholdes fra årsskiftet.
GRAKOMs bemærkninger til skovforordningen
Som branche er vi som udgangspunkt positiv over for regler, der kan bidrage til yder-
ligere miljøforbedringer på en relevant og proportional måde. Deraf følger, at vi også
er stærkt optaget af at leve op til reglerne.
Derfor finder vi det også yderst beklageligt, at man efter vores vurdering desværre
stadig ikke er så langt med forberedelserne til denne nye lovgivning i EU og natio-
nalt, at virksomhederne i den grafiske branche (og andre brancher) har en rimelig
mulighed for at forberede sig på og være klar til at leve op til forordningen til de an-
givne tiltrædelsespunkter. Vi skal i den forbindelse understrege, at et forhastet (for
tidligt) virkningstidspunkt vil være unødigt bebyrdende for virksomhederne og skade-
ligt for samhandlen med de mange kunder, der også er omfattet af forordningen.
Det fremgår blandt andet af lovforslagets andet afsnit på side 6, at risikotildelingen
endnu ikke er fastlagt af EU-kommissionen, og det fremgår af forordningens artikel
33 stk. 1, at fristen for kommissionens oprettelse af et informationssystem, der skal
indeholde de duediligence-erklæringer, der er stillet til rådighed i henhold til artikel 4
stk. 2, er den 30. december 2024.
Det er en forudsætning for virksomhedernes forberedelse til at kunne overholde for-
ordningen, at risikotildelingen og informationssystemet er klar i god tid forud for, at
forordningen finder anvendelse. Ifølge Miljøministeriet er informationssystemet først
tilgængelig for brug fra den 2. december 2024. Hvis dette holder, har virksomhe-
derne en måned, hvoraf en stor del falder i juleferien, til at lære systemet at kende.
2/4
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0034.png
Virksomhederne i den grafiske branche og deres kunder er tilmed i sidste del af en
lang værdikæde, hvor en lang række virksomheder skal gøre deres arbejde i infor-
mationssystemet færdigt, inden de grafiske virksomheder og deres kunder kan af-
slutte deres arbejde. Det kan ikke konstateres, hvornår risikotildelingen forventes at
være tilgængelig.
Idet de elementer, der er en forudsætning for overholdelsen af forordningen, ikke er
klar, og idet i hvert fald informationssystemet først er klar umiddelbart før virknings-
tidspunktet, er det ikke rimeligt over for virksomhederne at fastholde det vedtagne
virkningstidspunkt.
Af hensyn til såvel landets myndigheder som virksomheder bør der arbejdes på at
udsættes forordningens virkningstidspunkt. Som minimum bør der lægges maksimalt
pres på Kommissionen for at blive klar med guidance og FAQ.
Indkøringsperiode
Hvis ikke det er muligt at udsætte forordningens virkningstidspunkt, er det væsent-
ligt, at den danske kontrol og håndhævelse tager højde for virksomhedernes be-
grænsede muligheder for at forberede sig.
Et tiltag i den forbindelse kan være at begynde med en indkøringsperiode uden tilsyn
og sanktionering, hvor virksomhederne kan drage de nødvendige erfaringer med for-
ordningens bestemmelser og systemer.
En stor frygt hos virksomhederne er dog kundernes reaktion/flugt, hvis ikke virksom-
hederne og kunderne selv kan leve op til forordningens bestemmelser fra virknings-
tidspunktet. En indkøringsperiode eller andre tiltag, der kan kompensere for en for-
hastet igangsættelse, bør derfor kommunikeres bredt og tydeligt ud fra myndighe-
derne, så alle led i handelskæden er bekendt dermed.
På andre områder har der været gode erfaringer med en indkøringsperiode efter
reglerne er trådt i kraft.
Det foreslås at undersøge andre tiltag for at afværge de værste følger, hvis virk-
ningstidspunktet fastholdes.
Antal virksomheder
Det fremgår af udkastet til lovforslag pkt. 2.2.2 på side 16, at Miljøministeriet vurde-
rer, at ca. 46.000 danske virksomheder er omfattet af skovrydningsforordningen. Idet
det må forstås således, at alle led i handelskæderne er omfattet, lyder det oplyste tal
lavt. Da tallet i sidste ende har betydning for omkostningerne jf. udkastets pkt. 4, op-
fordres der til en nærmere undersøgelse af og dokumentation for, hvordan man er
kommet frem til det vurderede antal virksomheder.
3/4
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0035.png
Økonomiske og administrative konsekvenser
I forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser ser udkastet til lovforsla-
get kun ud til at forholde sig til omkostninger vedr. etablering af duediligence-syste-
mer. Der kan yderligere være betydelige omkostninger forbundet med lagerstyring
og produktion.
GRAKOM har fx fået oplyst, at referencenumre på papir vil blive anført pr. palle eller
rulle. For at vores trykkerimedlemmer kan videregive de korrekte referencenumre til
deres kunder, kræver det anden lagerstyring og registrering, end de fleste anvender
i dag. Det vil være nødvendigt at kunne holde styr på, hvilke materialer der forbruges
til den enkelte ordre i produktionen, og så det kan sikres, at materialerne kan spores
til de specifikke paller eller ruller, der har været anvendt.
Klageadgang
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes, at adgangen til at påklage afgørelser vil
blive afskåret. Afgørelser efter loven kan have stor betydning for virksomhederne, og
derfor er det væsentligt, at der er en hurtig og smidig mulighed for at få afgørelserne
prøvet ved en klageinstans. Det vil være urimeligt, hvis virksomhedernes eneste mu-
lighed er en dyr og langsommelig behandling ved domstolene.
GRAKOM vil endnu en gang takke for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står
gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående, og hvis I har spørgsmål, så er I
velkommen til at kontakte rådgivningschef Per Kaae Hansen hos GRAKOM på tele-
fon 27 11 24 14 eller på mail [email protected].
4/4
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
04-07-2024
Datatilsynet ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Datatilsynet, Mads N. Kjær - MIMs høringsbrevet ses ikke at
omtale databeskyttelsesretlige forhold og høringsmateriale. kan
derfor ikke læses - Skovrydningsforordningen j.nr. 2022- 4950
(Datatilsynet), vores j.nr. 2024-11-0122 samt 2024-12-0409
639571
2
Maria Lind Hansen
Høring vedr. skovrydningsforordningen j.nr. 2022- 4950
(Datatilsynet), vores j.nr. 2024-11-0122 samt 2024-12-0409
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre
Datatilsynet
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
30. aug 2024
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922936_0037.png
-- AKT 639571 -- BILAG 1 -- [ Høring vedr. skovrydningsforordningen j.nr. 2022- 4950 (Datatilsynet), vores j.nr. 2024… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Maria Lind Hansen ([email protected])
Datatilsynet ([email protected])
Høring vedr. skovrydningsforordningen j.nr. 2022- 4950 (Datatilsynet), vores j.nr. 2024-11-0122 samt 2024-12-
0409
Sendt:
04-07-2024 08:52
Bilag:
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Datatilsynet har modtaget Miljøministeriets høringer vedr. skovrydningsforordningen.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis Miljøministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i
en ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde
sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra Miljøministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke
forvente at modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Mads Nordstrøm Kjær
Specialkonsulent, cand.jur.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk