Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 40 Bilag 1
Offentligt
2922935_0001.png
NOTAT
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
J.nr. 2022 - 4950
Ref. MALIH
Den 3. oktober 2024
Høringsnotat vedr. offentlig høring af:
-
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om
ophævelse af lov om administration af Den Europæiske
Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
ulovligt fældet træ (Supplerende bestemmelser til
skovrydningsforordningen
om
tilsyn,
gebyr
og
konfiskation m.v.) og
-
Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til
forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-
markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og
skovforringelse
Et udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af
Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse
af handel med ulovligt fældet træ og udkast til bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til
forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse
råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse har været i offentlig høring
i perioden fra den 7. juni til 22. august 2024.
Der er modtaget 10 høringssvar til lovforslaget og bekendtgørelsen fra:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Dansk Skovforening
DAKOFO
Grakom
Dansk Industri
Bryggeriforeningen
Dansk Erhverv
De Samvirkende Købmænd
Dansk træforening
Landbrug & Fødevarer
Dækbranchen Danmark
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0002.png
Følgende høringspart havde ingen bemærkninger:
-
Datatilsynet
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og er ligeledes lagt på høringsportalen. Ministeriet
for Grøn Trepart skal indledningsvist takke alle høringsparter for deres høringssvar.
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit med afsæt i forslag og overvejelser fra høringsparterne:
1.
Skovrydningsforordningens virkningstidspunkt og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljøs vejledning
2. EU-Kommissionens landebenchmarking, informationssystem og vejledning
3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
4. Gebyr for administration og tilsyn
5.
7.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilsyn
Klageadgang for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser
6. Straf
8. Tekstnære bemærkninger til lovforslaget og bekendtgørelsen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger. Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger er markeret
med kursiv.
Ad
1:
Skovrydningsforordningens
virkningstidspunkt
og
Styrelsen
for
Grøn
Arealomlægning og Vandmiljøs vejledning
Grakom opfordrer til, at forordningens virkningstidspunkt udsættes og foreslår en indkøringsperiode,
hvor der ikke føres tilsyn eller sanktioneres for overtrædelser.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, De samvirkende Købmænd og Grakom opfordrer til, at Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i overvejende grad gør brug af vejledning fremfor sanktionering
ifm. deres tilsyn, særligt i de første måneder, hvor de nye regler finder anvendelse.
Bryggeriforeningen efterspørger en oversigt over krav og forpligtelser for forskellige typer virksomheder
i værdikæden og opfordrer til, at forordningens forpligtelser ikke træder i kraft, eller at der som
minimum ikke sanktioneres før en endelig version af informationssystemet er på plads, og virksomheder
har haft mulighed for at indrette sig. De har også en række forslag til ændringer af
skovrydningsforordningens forpligtelser for virksomheder.
2
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0003.png
DAKOFO opfordrer til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver meget klar og tydelig
vejledning til virksomhederne.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Løsninger på klima- og biodiversitetskrisen er vigtige for regeringen, og i den forbindelse er det helt
afgørende at få standset den globale skovrydning. Derfor har regeringen med støtte fra stort set alle
partier i Folketinget og med tæt inddragelse af både den private sektor og civilsamfund kæmpet for
fælles EU-regler på området, og Danmark har bakket op om vedtagelsen af
skovrydningsforordningen.
Skovrydningsforordningen trådte i kraft d. 29. juni 2023. Det er afgørende, at forordningen
implementeres og finder anvendelse fra d. 30. december 2024, som aftalt og vedtaget i 2023. En
udskydelse af ikrafttrædelsen vil medføre en komplet genforhandling af forordningen, hvilket vil
betyde forsinkelse af effekterne af forordningen på verdens skove, og svække Danmarks og EU’s
bidrag til at bekæmpe global skovrydning. Ministeriet for Grøn Trepart arbejder fortsat på at sikre
og understøtte en succesfuld implementering af forordningen.
Fsva. efterspørgslen på vejledning bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
bl.a. har udsendt et brev om forordningen til danske virksomheder, som kan være omfattet af de nye
regler, samt udarbejdet en hjemmeside med en FAQ, som løbende opdateres. På hjemmesiden findes
bl.a. en oversigt over, hvem der er omfattet, og hvilke forpligtigelser der gælder for forskellige typer
af virksomheder. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø besvarer desuden løbende
spørgsmål fra virksomheder, der henvender sig til styrelsen telefonisk eller via mail. Ministeriet for
Grøn Trepart og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afholder desuden løbende
interessentmøder. Hertil kommer en række oplæg og en konference om skovrydning og forordningen,
der blev afholdt i juni 2024 i samarbejde med Dansk Erhverv, med over 150 deltagere.
Forpligtelsen for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til at føre tilsyn med overholdelsen
af skovrydningsforordningen finder anvendelse fra 30. december 2024. Det er Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljøs forventning, at tilsynet særligt i opstartsfasen vil være dialogbaseret
og have fokus på, at operatører og forhandlere har etableret og er påbegyndt anvendelsen af den
foreskrevne due diligence ordning for relevante råvarer. Vejledning vil være et væsentligt værktøj for
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det bemærkes dog, at styrelsen som
tilsynsmyndighed har pligt til at reagere på overtrædelser, og vil derfor også, såfremt det er
nødvendigt, tage diverse håndhævelsesmidler i brug, såsom påbud og i sidste ende politianmeldelse.
Fsva. forslagene til ændringer af skovrydningsforordningens forpligtelser bemærkes, at forordningen
allerede er vedtaget. Det er ikke muligt for Ministeriet for Grøn Trepart at ændre forordningen, idet
en forordning er direkte gældende i dansk ret og desuden har forrang for eventuel modstridende
nationale regler.
Ad 2: EU-Kommissionens landebenchmarking, informationssystem og vejledning
3
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0004.png
Dansk Skovforening, Grakom og Bryggeriforeningen bemærker, at det er vigtigt for virksomhedernes
udførelse af due diligence, at EU-Kommissionen hurtigst muligt offentliggør deres landebenchmarking
og informationssystem.
DAKOFO og Landbrug & Fødevarer bemærker, at EU-Kommissionen er bagud i forhold til
implementeringen af skovrydningsforordningen, herunder ift. udviklingen af informationssystem,
benchmarkingsystem og vejledning.
DAKOFO bemærker, at der kan være risiko for, at virksomheder ikke kan være klar til
virkningstidspunktet, at myndigheder ikke kan vejlede virksomheder i passende omfang, at der er risiko
for, at nogle virksomheder fravælger at indkøbe deres råvarer fra højrisikoområder og at der pga.
usikkerheder om implementeringen er risiko for, at forsyningskæderne lægger en præmie oven på
varernes priser i et forsøg på at dække risici ind, hvilket kan have indflydelse på forbrugspriserne og
tilgængelighed af varerne i EU.
Dækbranchen Danmark efterspørger endnu en testperiode af informationssystemet.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Ministeriet for Grøn Trepart er enig i, at det er vigtigt at de understøttende værktøjer, herunder bl.a.
informations- og benchmarkingsystemet, bliver klar hurtigst muligt, hvilket Danmark har
understreget over for EU-Kommissionen på møder, og senest i et brev fra miljøministeren til EU’s
miljøkommissær d. 1. juli 2024.
Danmark arbejder for at sikre den bedst mulige implementering, og deltager derfor bl.a. i en uformel
arbejdsgruppe under EU-Kommissionen, hvor eksperter fra de kompetente myndigheder bl.a.
kommenterer EU-Kommissionens vejledningsdokumenter til virksomheder, således der sikres ens og
klar kommunikation på tværs af EU.
Ministeriet for Grøn Trepart gør opmærksom på, at EU-Kommissionen følger den offentliggjorte
tidsplan for udarbejdelse af informationssystemet. Tidsplanen kan findes
her
(slide 3 i report 4.a).
EU-Kommissionen har bekræftet, at benchmarkingsystemet vil være klar til ikrafttrædelsen d. 30.
december 2024, og fra dansk side er det formidlet til EU-Kommissionen, at det er vigtigt, at lavrisiko-
benchmarking foreligger forud for ikrafttrædelse. Det vil bl.a. betyde, at der ikke skal laves fuld due
diligence, såfremt danske kvæg- og skovbrug bliver kategoriseret som lavrisiko.
Fra dansk side argumenteredes under forhandlingerne af forordningen for, at der blev indført en
forpligtigelse til, at EU-Kommissionen og interesserede medlemsstater samarbejder og indgår i
partnerskab med tredjelande omkring implementering af forordningen, hvilket lykkedes. Øget
samarbejde med tredjelande, og indsatser som UM’s natur-og skovindsats med udviklingsmidler til
kampen mod afskovning, kan medvirke til at reducere risikoen for at virksomheder rykker væk fra
højrisikoområder og/eller fravælger småbønder i deres værdikæder. Der var stort fokus på disse
forhold under den skovrydningskonference, som Ministeriet for Grøn Trepart afholdt sammen med
Dansk Erhverv i juni 2024.
4
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0005.png
Ad 3: Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dansk Erhverv ønsker at sætte spørgsmålstegn ved, om det totale antal omfattede virksomheder udgør
46.000. De mener også, at de beregnede erhvervsøkonomiske konsekvenser virker lave set i forhold til
det arbejde, der ligger foran de danske virksomheder, der skal etablere en due diligence-politik og
lagerstyring og løbende uploade due diligence-erklæringer.
Grakom bemærker, at der foruden omkostninger vedr. etablering af due diligence-systemer tillige vil
være betydelige omkostninger forbundet med lagerstyring og produktion. De opfordrer desuden til en
nærmere undersøgelse af og dokumentation for, hvordan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø har vurderet, at ca. 46.000 virksomheder er omfattet af skovrydningsforordningen.
De Samvirkende Købmænd finder, at Ministeriet for Grøn Treparts beregning af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser er meget lave og opfordrer til, at beregningerne genbesøges.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Ministeriet for Grøn Trepart er ikke i besiddelse af en oversigt over alle virksomheder, der handler
med omfattede råvarer og produkter, der er omfattet af skovrydningsforordningen. Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er alene i besiddelse af toldstatistik, der kan belyse hvor mange
virksomheder, der importerer og eksporterer varer med de omfattede toldkoder. Der findes ingen
registre for handlen med omfattede toldkoder på det indre marked. Antallet af omfattede
virksomheder, som handler med omfattede toldkode på det indre marked er derfor baseret på et groft
skøn og behæftet med væsentlig usikkerhed. Skønnet er baseret på et udtræk af branchekoder fra
Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
vurderet potentielt handler med omfattede toldkoder. Bl.a. indgår 24.000 danske skovejere i skønnet.
Beregningen af de erhvervsøkonomiske omkostninger er baseret på det samlede skøn af omfattede
virksomheder samt rådgivning fra Erhvervsstyrelsen, med afsæt i analyser fra en hollandsk rapport
om due diligence (SIRA 2021)
1
. Der er foretaget en differentiering af udgifterne for hhv. danske
primærproducenter omfattet af skovrydningsforordningen (kvæg- og skovbrug) og alle øvrige
virksomheder, som er omfattet, som primært skyldes en antagelse om, at Danmark vil blive
kategoriseret som lavrisikoland fsva. skovrydning, og derfor vurderes de årlige administrative
omkostninger for de danske primærproducenter generelt at være lavere end angivet i den hollandske
rapport (SIRA 2021). Der er desuden taget højde for, at samtlige danske skovejere ikke forventes at
bringe produkter i omsætning hvert år.
Ad 4: Gebyr for administration og tilsyn
De Samvirkende Købmænd er positive overfor, at det årlige gebyr ikke vil blive opkrævet af SMV-
forhandlere. De foreslår dog, at der alene opkræves gebyr fra virksomheder for opfølgende tilsyn.
Ydermere mener de ikke, at gebyrerne er i overensstemmelse med skovrydningsforordningen eller
regeringens skattestop.
1
1 Responsible business conduct and better regulation (SIRA Consulting, 2021)
5
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0006.png
Dansk skovforening og Dansk Erhverv roser generelt den foreslåede finansieringsmodel for
administration og tilsyn, og de finder bl.a., at gebyrerne tilgodeser SMV’er, at beløbsstørrelserne er
passende og overskuelige for de omfattede virksomheder.
Dansk Træforening accepterer det årlige gebyr og finder det fornuftigt, at det opkræves af de
virksomheder, der er omfattet af kravet om indsendelse af due diligence erklæringer til
informationssystemet. De finder ligeledes, at gebyrsatsen for det årlige gebyr på 400 kr. er rimeligt.
Landbrug & Fødevarer kritiserer gebyrmodellen og mener bl.a., at danske primærproducenter vil
komme til at bære størstedelen af udgifterne til gebyret. De opfordrer til, at omkostningerne i stedet
dækkes af staten eller at primærproducenterne undtages fra gebyret.
Dansk Skovforening, Dansk Træforening og Dansk Industri kritiserer, at virksomheder, der gøres til
genstand for opfølgende tilsyn, der nødvendiggøres som følge af anmeldelser om potentiel manglende
overholdelse af skovrydningsforordningen, pålægges et gebyr herfor.
Dansk Skovforening foreslår, at gebyr for opfølgende tilsyn, der nødvendiggøres af anmeldelser om
potentiel manglende overholdelse af skovrydningsforordningen, i stedet indregnes i det årlige gebyr.
Bryggeriforeningen foreslår, at der indføres en grænse for gebyrernes størrelse, at der indføres
incitamenter til en effektiv varetagelse af de opgaver, som gebyrerne finansierer, og at lovforslaget bør
indeholde detaljerede oplysninger om den bagvedliggende beregning af gebyrernes størrelse.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Som oplyst i lovforslagets pkt. 2.2.1.1. følger det af skovrydningsforordningens artikel 20, stk. 1, at
medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndigheder at opkræve alle omkostninger ved deres
aktiviteter fra operatørerne eller forhandlerne for så vidt angår tilfælde af manglende overholdelse.
Omkostningerne kan omfatte omkostninger ved prøvetagning, ved oplagring og ved aktiviteter i
forbindelse med de relevante produkter, der konstateres at være produkter, der ikke overholder
kravene, og som er genstand for korrigerende tiltag, inden disse relevante produkter overgår til fri
omsætning, deres bringen i omsætning på markedet eller deres eksport, jf. artikel 20, stk. 2. EU-
Kommissionen har overfor Ministeriet for Grøn Trepart bekræftet, at Skovrydningsforordningens
artikel 20 ikke er til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter supplerende nationale bestemmelser,
hvorefter medlemsstaterne ikke blot opkræver gebyrer fra operatører og forhandlerne i tilfælde af
manglende overholdelse, men også i tilfælde, hvor operatører og forhandlere har handlet i
overensstemmelse med skovrydningsforordningen. Beslutningen om at fastsætte sådanne regler
ligger inden for den enkelte medlemsstats nationale kompetence i overensstemmelse med almindelige
6
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
gebyrretlige principper, herunder at den samlede gebyropkrævning ikke må overstige myndighedens
faktiske omkostninger til administration og tilsyn.
Ministeriet for Grøn Trepart takker for rosen af den foreslåede gebyrmodel. Det er Ministeriet for
Grøn Treparts ønske at etablere en gebyrmodel til dækning af omkostninger forbundet med tilsyn og
administration af skovrydningsforordningen for at sikre, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø effektivt kan leve op til skovrydningsforordningens minimumsforpligtelser ift. tilsyn, og
med henblik på at sikre en ensartet implementering på tværs af EU.
Beregningen af det årlige gebyr er i første omgang baseret på et estimat for antallet af forventede
tilsyn, samt varigheden af de enkelte tilsyn. Antallet og omfanget af tilsyn m.v., og dermed
myndighedens omkostninger hertil, er p.t. behæftet med væsentlig usikkerhed, men forventes at blive
ca. 400 kr. årligt. Gebyret skal afspejle de faktiske omkostninger i Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø, og taksten vil blive vurderet løbende, med henblik på at sikre balance mellem indtægter
og omkostninger over en fireårig periode.
Det foreslås i bekendtgørelsens § 5, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opkræver et
årligt gebyr på 400 kr. til dækning af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
omkostninger ved almindeligt tilsyn og administration af tilsynet med overholdelsen af
skovrydningsforordningen. Gebyret vil blive opkrævet hos de virksomheder, der inden den 1. juli har
indsendt en due diligence-erklæring til informationssystemet. Ministeriet for Grøn Trepart vurderer,
at der er en rimelig balance i gebyrmodellen, da det årlige gebyr dækker de samlede omkostninger for
tilsyn og administration, og fordeles ligeligt mellem de virksomheder, der potentielt kan gøres til
genstand for et almindeligt tilsyn, mens gebyret for opfølgende tilsyn opkræves af den enkelte
virksomhed, der er gjort til genstand for et sådant tilsyn, da tilsynet nødvendiggøres af den enkelte
virksomheds egne forhold. Desuden vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at taksten for det årlige
gebyr på ca. 400 kr. er rimelig og en mindre økonomisk udgift for virksomhederne. Ministeriet for
Grøn Trepart finder på denne baggrund, at det ikke er nødvendigt at indføre en grænse for gebyrernes
størrelser eller at differentiere gebyret på baggrund af virksomhedernes størrelse eller antallet af
indsendte due diligence-erklæringer.
Det er desuden Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den foreslåede gebyrmodel sikrer, at
gebyrerne er målrettet områder, hvor de to aktørgrupper, hhv. operatører og ikke-SMV-forhandlere,
og SMV-forhandlere, modtager en modydelse, hhv. alm. tilsyn og opfølgende tilsyn. Det bemærkes, at
gebyrmodellen ikke er omfattet af regeringens skattestop, da der ikke er tale om skatter eller afgifter.
Årsagen til at det foreslås, at netop disse virksomheder opkræves det årlige gebyr er, at det er den
gruppe, der er omfattet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilsynspulje som
7
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0008.png
påkrævet efter artikel 16, stk. 8-10 i skovrydningsforordningen. Det forhold, at der er fastlagt et
ensartet gebyrniveau uafhængigt af bl.a. risikokategorisering skyldes, at Ministeriet for Grøn Trepart
ønsker, at virksomheder ikke trækker sig ud af højrisikoområder, hvilket et øget gebyrniveau for
virksomheder, der handler med produkter fra højrisikoområder, vil kunne medføre.
Ministeriet for Grøn Trepart takker for forslaget om, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljøs omkostninger forbundet med opfølgende tilsyn bliver medregnet i det årlige gebyr.
Ministeriet for Grøn Trepart kan ikke imødekomme forslaget, da det vil medføre, at SMV-forhandlere,
som er fritaget for at betale det årlige gebyr, ligeledes vil blive fritaget for at betale gebyr for
myndighedens omkostninger i forbindelse med et evt. opfølgende tilsyn, som den enkelte SMV-
forhandler har givet anledning til. Omkostningerne ifm. opfølgende tilsyn hos den enkelte SMV-
forhandler vil i givet fald blive dækket af en anden virksomhedsgruppe via det årlige gebyr. Dette vil
efter Ministeriet for Grøn Treparts vurdering give anledning til væsentlig usikkerhed om, hvorvidt
denne del af den årlige (gebyr)betaling modsvares af en tilsvarende modydelse fra det offentlige, og
dermed vil denne del af betalingen potentielt udgøre en afgift og ikke et egentligt gebyr.
Det bemærkes, at det er en almindelig del af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
opgave med at påse overholdelse af lovgivning på styrelsens område at vurdere indkomne
anmeldelser om potentiel manglende overholdelse. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
vil ifm. modtagne anmeldelser foretage en konkret vurdering af, om der er tilstrækkeligt grundlag for
at gå videre med en tilsynssag, herunder vurdere relevante og proportionale tilsynsskridt.
Almindeligvis vil der være en indledende dialog med virksomheden, hvorefter det afklares, om det vil
være relevant at gøre yderligere, så som at inddrage virksomheden i den årlige tilsynsplan
(almindeligt tilsyn) eller at foretage et tilsyn uden for tilsynsplanen (opfølgende tilsyn). Et opfølgende
tilsyn vil derfor ikke være en automatisk reaktion på en anmeldelse, og vil derfor ikke nødvendigvis
føre til opkrævning af et tidsbaseret gebyr hos virksomheden, som er genstand for anmeldelsen.
Ministeriet for Grøn Trepart takker for Bryggeriforeningens forslag om at indføre incitamenter til en
effektiv varetagelse af de opgaver, som gebyrfinansieres. Bryggeriforeningen er velkommen til at
kontakte Ministeriet for Grøn Trepart, såfremt de ønsker at uddybe hvilke incitamenter, der menes.
Ad 5: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilsyn
De Samvirkende købmænd og Dansk Erhverv mener ikke, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø bør gives beføjelse til at medtage dokumenter ifm. tilsyn.
Dansk Skovforening påpeger, at fortolkningen af ”plantageskov” er af særlig betydning for det danske
skovbrug. Foreningen anfører bl.a., at det i forordningen angivne kriterie for plantageskov (”kort
8
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0009.png
rotation”, som er et blandt flere kriterier) ikke vil kunne opfyldes for en bevoksning drevet med
tømmerproduktion for øje. Foreningen henviser til forståelsen af termen ”kort omdrift” i skovlovens
forstand. Dansk Skovforening opfordrer på den baggrund Ministeriet for Grøn Trepart til at gennemføre
en konsekvensvurdering af de driftsrestriktioner, danske skovejere vil blive pålagt som følge af Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs fortolkning af skovrydningsforordningens definition
”plantageskov”, herunder bl.a. ift. frit træartsvalg.
De Samvirkende Købmænd og Dansk Skovforening mener, der bør ske forudgående varsling af tilsyn.
Dansk Skovforening ønsker, at der fastsættes en klar frist for, hvornår manglende overholdelse af
skovrydningsforordningen skal være bragt til ophør.
De Samvirkende Købmænd ønsker en nærmere beskrivelse af, hvad den bistand, som operatører og
forhandlere vederlagsfrit skal yde ved tilsyn, indebærer udover prøvetagning.
DAKOFO ønsker en afklaring på den erhvervsøkonomiske byrde, som Ministeriet for Grøn Trepart
forventer, at tilsyn og særligt de opfølgende tilsyn vil pålægge erhvervet.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Fsva. beføjelsen til at medtage dokumenter fremgår det af lovforslagets pkt. 2.1.2.3., at Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i forbindelse med tilsyn vil kunne fotografere, kopiere eller
medtage dokumenter og relevante produkter uden vederlag, idet det omfang Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø skulle finde dette nødvendigt.
På baggrund af høringssvarene har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderet, at
det vil være tilstrækkeligt for at udføre deres tilsynsvirksomhed, at de har beføjelse til at fotografere
og kopiere dokumenter. Ministeriet for Grøn Trepart har derfor valgt at justere lovforslaget således,
at det ikke længere fremgår af det ovennævnte afsnit i lovforslaget, at Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø vil kunne medtage dokumenter i forbindelse med tilsyn. Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil herefter kunne fotografere og kopiere dokumenter, samt
medtage relevante produkter uden vederlag, i det omfang Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø skulle finde dette nødvendigt.
Fsva. fortolkningen af ”plantageskov” bemærkes, at dette iht. forordningen kan omfatte ”plantager
med kort rotation til træ, fibre og energi”. Ministeriet for Grøn Trepart finder ikke, at denne
bestemmelse udelukker, at plantager til tømmerproduktion kan være omfattet af begrebet
”plantageskov”. Ministeriet finder heller ikke, at skovlovens bestemmelser om ”kort omdrift”, som
særligt hjemler dyrkning af juletræer og pyntegrønt i ”kort omdrift” før hugstmodenhed på op til 10
9
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
pct. af et fredskovspligtigt areal, har betydning for fortolkningen af ”plantageskov” i forordningens
forstand. Der pågår generelt et arbejde i EU med at ensrette forståelsen af forordningen i
medlemslandene, herunder definitionsbestemmelserne, som Danmark spiller ind i via deltagelse i
arbejdsgrupper i EU. I sager om mulig overtrædelse af forordningen vil Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø foretage en konkret vurdering af, om der er tale om skovrydning eller
skovforringelse i forordningens forstand.
Fsva.
forudgående
varsling
af
tilsyn
henvises
til
lovforslagets
pkt.
2.1.1.1.,
hvor
skovrydningsforordningens regler vedr. varsling af tilsyn er gennemgået, og lovforslagets specielle
bemærkninger til nr. 1, hvor retssikkerhedslovens regler vedr. varsling af tilsyn er gennemgået. Det
bemærkes, at det i hvert enkelt tilfælde vil være op til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
at vurdere, hvorvidt et tilsyn foretages uvarslet, eller med forudgående varsel af hensyn til tilsynets
effektivitet.
Fsva. ønsket om en klart defineret tidsfrist for virksomheder til at bringe manglende overholdelse af
skovrydningsforordningen til ophør bemærkes, at forordningen ikke stiller et sådant krav.
Skovrydningsforordningens artikel 24, stk. 1, kræver, at de kompetente myndigheder i tilfælde af
manglende overholdelse af forordningen straks skal pålægge, at operatøren eller forhandleren træffer
hensigts- og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglende overholdelse til ophør
inden for en nærmere angivet og rimelig frist. Det bemærkes desuden, at naturbeskyttelseslovens § 73,
stk. 5, hvorefter tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre
forholdet har underordnet betydning, heller ikke indeholder en nærmere angivet tidsfrist for, hvornår
et ulovligt forhold skal være lovliggjort. Det vil være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, der i hvert enkelt tilfælde vil afgøre, hvad der vil udgøre en rimelig frist, bl.a. under
hensyntagen til typen og omfanget af den manglende overholdelse af skovrydningsforordningen.
Hvilken frist der fastsættes, vil afhænge af overtrædelsens karakter og hvad der kan anses for en
rimelig og proportional frist for efterlevelse. Ministeriet for Grøn Trepart finder derfor ikke, at det vil
være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere angivne frister for lovliggørelse i bekendtgørelsen.
I forhold til hvilken bistand, det forventes at operatører og forhandlere yder ifm. tilsyn bemærkes, at
der eksempelvis vil kunne blive tale om, at virksomheden stiller de relevante medarbejdere til
rådighed, besvarer spørgsmål, fremskaffer og fremlægger dokumenter, bidrager til oversættelse af
dokumenter etc.
I forhold til den erhvervsøkonomiske byrde ved tilsyn bemærkes, at omkostningerne ved det
almindelige tilsyn dækkes at det årlige gebyr på 400 kr. pr. virksomhed, jf. bekendtgørelsesudkastets
§
5. For opfølgende tilsyn vil
virksomheden blive opkrævet et yderligere gebyr, jf.
bekendtgørelsesudkastets § 6. Dette gebyr opgøres ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid
10
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0011.png
pr. påbegyndt time opgjort af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, samt øvrige udgifter
forbundet med det opfølgende tilsyn. I 2024 betales 741 kr. pr. påbegyndt time. Øvrige omkostninger
kan eksempelvis være udgifter til prøvetagning, herunder udgifter forbundet med analysering heraf.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tidsforbrug, samt eventuelle øvrige udgifter, vil
afhænge af den konkrete sag, herunder omfanget af den potentielt manglende overholdelse af
skovrydningsforordningen. Gebyrmodellen er nærmere beskrevet i lovforslaget pkt. 2.2.2. og omtales
ligeledes ovenfor under Ad 4, hvortil der henvises.
Ad 6: Straf
DAKOFO er bekymret for omfanget og betydningen af de foreslåede §§ 9 og 10 i
bekendtgørelsesudkastet, der vedrører straf og håndtering af konfiskerede relevante produkter.
Dansk Erhverv tilskynder, at relevante produkter, der i henhold til skovrydningsforordningen er kendt
ulovlige, i så høj grad som muligt tillades til donation, fremfor krav om destruktion – selvfølgelig med
øje for fødevaresikkerheden.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Det følger af skovrydningsforordningens artikel 25, stk. 1, at medlemsstaterne er forpligtet til at
fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved operatørers og forhandleres overtrædelse
af forordningen. De nærmere sanktioner fremgår af artikel 25, stk. 2. Disse sanktioner er fastsat i
bekendtgørelsesudkastets § 9 og har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3, jf. § 71, stk. 3.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den foreslåede straffebestemmelse i
bekendtgørelsesudkastets § 9 udgør en afbalanceret og rimelig ramme for domstolenes konkrete
fastlæggelse af sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som også har en
afskrækkende virkning. Det bemærkes, at straffastsættelsen i det enkelte tilfælde vil bero på
domstolenes konkrete vurdering af den pågældende sags samlede omstændigheder. Desuden
bemærkes, at straffebestemmelsen er differentieret, således domstolene ifm. valg af straf kan tage
højde for alvoren af overtrædelsen og eventuelle gentagelsestilfælde.
Fsva. angår bekendtgørelsesudkastets § 10 bemærkes, at formålet med skovrydningsforordningen er
at minimere den globale skovrydning og skovforringelse. Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.3.2, er
det Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at formålet med skovrydningsforordningen kan
forspildes, hvis konfiskerede relevante produkter bortsælges ved offentlig auktion eller destrueres,
som det i dag er udgangspunktet efter straffeloven for genstande, der konfiskeres. Ministeriet for Grøn
Trepart finder derfor, at det er hensigtsmæssigt, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
kan bestemme, hvorledes der forholdes med konfiskerede relevante produkter, ligesom tilfældet er for
11
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0012.png
så vidt angår dyr og planter, der er indført i strid med Washingtonkonventionen (CITES). Ministeriet
for Grøn Trepart forventer, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil bestemme, at de
konfiskerede produkter så vidt muligt doneres til velgørende eller almennyttige formål, eller hvis dette
ikke er muligt, bortskaffes i overensstemmelse med EU-retlige regler om affaldshåndtering.
Ad 7: Klageadgang for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Bryggeriforeningen, De Samvirkende Købmænd,
Dansk Træforening, Landbrug & Fødevarer og Grakom ønsker administrativ klageadgang for Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Ministeriet for Grøn Trepart skal indledningsvist bemærke, at afskæring af administrativ
klageadgang for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser ikke er i strid med
Skovrydningsforordningens artikel 32, stk. 1, som anført af Dansk Skovforening i deres høringssvar.
Skovrydningsforordningens artikel 32, stk. 1, kræver, at der skal være adgang til administrative eller
retslige procedurer for at prøve lovligheden af de kompetente myndigheders afgørelser, handlinger
eller undladelser i henhold til Skovrydningsforordningen. Bekendtgørelsens § 8 afskærer alene den
administrative klageadgang. Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 1, vil der
fortsat være adgang til domstolsprøvelse af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs
afgørelser.
Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.1.1.1., kræver skovrydningsforordningens artikel 23, stk. 1, at
medlemsstaterne giver deres kompetente myndigheder mulighed for bl.a. at foretage beslaglæggelse
af relevante råvarer og relevante produkter, når den kompetente myndighed har konstateret potentiel
manglende overholdelse af forordningen. Beslaglæggelse kan bl.a. iværksættes på grundlag af en
gennemgang af dokumentation eller andre relevante oplysninger, herunder oplysninger, der er
udvekslet i henhold til artikel 21 i skovrydningsforordningen, eller ved modtagelse af anmeldelse om
begrundet mistanke forelagt i henhold til artikel 31. Herudover kan beslaglæggelse blive iværksat på
baggrund af det almindelige tilsyn, eller hvis der er konstateret risici i EU-Kommissionens
informationssystem.
Fsva. beslaglæggelse af relevante produkter bemærkes, at dette alene vil blive iværksat, såfremt
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ud fra en proportionalitetsvurdering finder, at
beslaglæggelse er den mest hensigtsmæssige reaktion på en potentiel overholdelse af
skovrydningsforordningen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil altid skulle anvende
det mindst indgribende håndhævelsesmiddel. Beslaglæggelse vil således alene iværksættes i tilfælde,
12
 L 40 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart
2922935_0013.png
hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at et mindre vidtgående indgreb,
som f.eks. et markedsføringsforbud, ikke vil være tilstrækkeligt.
Det foreslås i § 4, stk. 1, i udkastet til bekendtgørelsen, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø kan beslaglægge relevante produkter ved konstatering af potentiel manglende overholdelse
af skovrydningsforordningen i følgende tilfælde: 1) med henblik på lovliggørelse, donation eller
destruktion, 2) til sikring af bevismidler, og 3) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil skulle iagttage reglerne i
retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse, når de foretager et sådant indgreb. Dette indebærer
bl.a., at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tillægges de beføjelser m.v., der i
retsplejelovens kapitel 74 er tillagt politiet, og at mistankekravet i retsplejelovens § 802 vil finde
anvendelse.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at retsplejelovens regler om beslaglæggelse indeholder
regler, der i tilstrækkelig grad sikrer virksomhederne mod uberettiget beslaglæggelse. Selve
beslaglæggelsesbeslutningen vil skulle træffes eller (på begæring) godkendes af retten, jf.
retsplejelovens § 806, ligesom det vil være retten, der efter retsplejelovens § 807 c vil skulle tage stilling
til begæring om hel eller delvis ophævelse af beslaglæggelsen.
Desuden er det Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at afskæring af administrativ klageadgang
for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser efter Skovrydningsforordningen
eller bekendtgørelsen følger strukturen for en række af afgørelser inden for miljølovgivningen.
Eksempelvis er administrativ klageadgang afskåret for afgørelser vedr. Tømmerforordningen,
CITES-bekendtgørelsen og for kemikalieinspektionen.
Ad 8: Tekstnære bemærkninger til lovforslaget og bekendtgørelsen
De Samvirkende Købmænd har en række forslag til uddybning af lovbemærkningerne og til ændringer
af bekendtgørelsen, herunder bl.a. ift. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilsyn,
virksomheders bistand ifm. tilsyn, afskæring af administrativ klageadgang m.v.
Ministeriet for Grøn Treparts svar:
Ministeriet for Grøn Trepart takker for forslagene, hvoraf ministeriet har vurderet det
hensigtsmæssigt at inkorporere enkelte, herunder forslagene til lovforslagets sammenfattende skema
og en tastefejl i pkt. 2.3.3. Fsva. forslagene til ændringer af bekendtgørelsen, finder Ministeriet for
Grøn Trepart, at skovrydningsforordningen sammenholdt med lovforslaget udgør et tilstrækkeligt
bidrag ift. fortolkning af bekendtgørelsens bestemmelser. Fsva. afskæring af administrativ
klageadgang henvises til Ad 7 ovenfor.
13