Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 40 Bilag 1
Offentligt
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
3. oktober 2024
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed materiale om forslag til lov om
ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af
Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med
henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (Supplerende
bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.).
Vedlagt er notat om lovforslagets hovedindhold, høringssvar og høringsnotat.
Lovforslaget har været i høring i perioden 7. juni til 22. august 2024.
Der er modtaget 10 høringssvar, hvoraf 9 havde bemærkninger til lovforslaget.
Der er foretaget lovtekniske og redaktionelle justeringer af lovforslaget i forhold til
den udgave, som var i høring.
Lovforslaget fremsættes torsdag den 3. oktober 2024.
Med lovforslaget sikres de nødvendige supplerende bestemmelser til
implementering af EU’s skovrydningsforordning, herunder regler om tilsyn, gebyr
og konfiskation. Forordningen trådte i kraft d. 29. juni 2023. For store- og
mellemstore virksomheder finder den anvendelse fra d. 30. december 2024, mens
den først finder anvendelse for mikro- og små virksomheder fra d. 30. juni 2025.
For at sikre overholdelse af skovrydningsforordningens regler om tilsyn indeholder
lovforslaget forslag til ændringer af naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn og
håndhævelse. For at sikre, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at
føre en effektiv kontrol med skovrydningsforordningen indeholder lovforslaget også
forslag til ændring af naturbeskyttelseslovens regler om gebyr.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen