Det her er et lovforslag, som skærer i virksomhedernes retssikkerhed. Det sker, ved at ministeren får brede beføjelser til at afskære klageretten, bl.a. i forhold til grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Hvorfor synes Folketinget, det er en god idé? Hvorfor kan en EU-forordning ikke håndhæves uden at skære i virksomhedernes retssikkerhed?
Ved førstebehandlingen udtrykte flere ordførere, at de ville kigge på det, men det er ikke sket. Men vi har faktisk et parlamentarisk værktøj til at pille ting ud af et lovforslag, som vi ikke synes er en god idé; det sker gennem ændringsforslag. Jeg har derfor stillet to ændringsforslag om ikke at skære i virksomhedernes retssikkerhed. Det handler om at sikre virksomhedernes klageret. Det handler om at sikre, at myndighederne skal have en retskendelse, inden de foretager en husundersøgelse hos virksomhederne. Men de to forslag kom ikke til afstemning, fordi flertallet her i Folketinget også har afskåret os muligheden for at stille ændringsforslag, når vi laver lovbehandling, selv om ændringsforslag er selve kernen i lovbehandlingen. Grunden til, at vi har en opposition, der skal behandle lovforslag, handler jo netop om at diskutere og pille ting ud eller i hvert fald stille forslag til at ændre lovforslagene.
Det vil sige, at når man ikke kan stille ændringsforslag – i praksis bliver det mere eller mindre umuligt – så er det, at vi gør hele lovbehandlingen endnu mere meningsløs. Så når Folketinget og regeringen skærer i virksomhedernes retssikkerhed, kan vi ikke længere gøre noget ved det, for vi har ikke mulighed for at stille ændringsforslag, fordi den mulighed nu også i praksis er blevet mere begrænset.
Så er der et andet spørgsmål i forbindelse med det her lovforslag, og det er, om det overhovedet er juridisk gyldigt. For må vi faktisk fjerne klageretten? Er det muligt? Må man det? I selve forordningen står der direkte, at der skal være klageret, og der refereres til Århuskonventionen, som Danmark er en del af, og hvor der står direkte, at klageretten skal sikres.
Så hvorfor kan man lave et lovforslag, der bliver stemt igennem lige om lidt, når man fjerner klageretten? Jeg forstår det faktisk ikke. Må man så krænke grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed? Det er blevet normal praksis her i Danmark, at det gør man, hver gang der føres tilsyn; man mener ikke, der skal være nogen retskendelse. Der skal godt nok laves noget – justitsministeren skal lave rapporter om de her tvangsindgreb, og man skal følge det – og man har tidligere her i Tinget været meget optaget af det, og man har lavet en lang betænkning om, hvorvidt man må krænke grundlovens § 72. I dag er det ligesom ikke længere noget, der bliver diskuteret – det synes man er fint – men dengang var det noget, man indhegnede; man sagde, at hvis vi skal krænke grundlovens § 72, skal det indhegnes med en hel masse principper, bl.a. virksomhedernes klageret.
Så nu står vi i den her bizarre situation, hvor vi krænker nogle grundlæggende retsprincipper i grundloven, og det, der skulle have været indhegnet som en mulighed i det, er klageretten, som nu også bliver afskåret. Det vil sige, at vi på det her punkt stiller vores virksomheder i en meget, meget vanskelig situation, hvor de hverken er beskyttet af klageretten, Århuskonventionen, men heller ikke af grundlovens § 72.
Jeg har spurgt ministeren, hvorfor det her skal forekomme. Men svaret var, at det er et økonomisk spørgsmål. Det er smart, man kan spare penge. Men hvis det her er et økonomisk spørgsmål og vi skal spare lidt hist og pist, så kan vi jo af økonomiske årsager erodere hele vores retsstat.
Så det her forslag er juridisk meget tvivlsomt. Den parlamentariske behandling har stort set været ikkeeksisterende. Der har ikke været ændringer, der er ikke nogen kommentarer i bemærkningerne. Og de ændringsforslag, der er blevet stillet, er ikke blevet sendt til afstemning.
Så derfor kan jeg kun anbefale et nej. Ja, indholdet af lovforslaget handler om at implementere eller håndhæve en EU-forordning, som handler om skovrydning, hvilket er godt, men alt det her skal ikke ske på bekostning af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.