Tak. Det, jeg skal sige nu, har jeg virkelig ikke lyst til at sige, men jeg bliver nødt til det. Jeg har stillet et par ændringsforslag til det her lovforslag, og uanset om man er enig eller ikke er enig, så synes jeg, vi bør være enige om, at man i det her Folketing i det mindste kan ytre sig og stille ændringsforslag. Men sandheden er, at et af de her ændringsforslag til det her lovforslag vil være et af de første i det her Folketing, som ikke kommer til afstemning, fordi Folketinget selv har besluttet, at der ikke skal være en automatisk afstemning om ændringsforslag. Det er blevet vanskeligere at udføre oppositionsarbejde i det her Folketing. Det er blevet vanskeligere at praktisere vores demokratiske rettigheder. Men jeg kan godt mærke, at det er der ikke mange, der interesserer sig for. Det er både ubehageligt for mig at snakke om, at vores praktiske mulighed for at udføre demokratiske rettigheder er begrænset, og det er også ubehageligt at høre for alle dem, der har været med til at stemme det her igennem eller vedtage det, altså at oppositionens muligheder for at udføre oppositionsarbejde i Folketinget, er blevet forringet i dag.
Når vi snakkede om Polen, og dengang det stod værst til i forhold til en autoritær retning, var vi alle sammen enige om at snakke om Polen som det her skræmmeeksempel. Men hvad gjorde regeringen faktisk i Polen i forhold til at stække oppositionens arbejde? Det var lige præcis at stække deres praktiske muligheder i deres oppositionssamarbejde. Det var sådan noget med debatter om natten, og det var sådan noget med at give oppositionspolitikerne kortere taletid. Her i Danmark vælger man så af den samme type tradition, hvor det så handler om, at den praktiske mulighed for f.eks. at stille ændringsforslag og præge lovgivningen i praksis bliver dårligere.
Så jeg håber virkelig, at alle dem, som ikke lytter lige nu, men som alligevel på et eller andet tidspunkt sidder derude og forholder sig til det her, på en eller anden måde får lidt ondt i maven på et tidspunkt. For jeg ved, at I alle sammen sidder ude i debatterne og snakker og kritiserer Trump, Orbán, Putin og dem alle sammen, men den her mulighed for at udføre mit arbejde på baggrund af det demokratiske mandat, jeg har fået, er ikke blevet krænket af hverken Trump, Orbán eller Putin – det er af folk, der sidder i den her sal, som ikke engang gider at lytte på, hvad jeg siger, eller forholde sig til det. I glæder jer bare til, at jeg ikke skal sige mere, og så er det overstået. Men sandheden er, at det er der, vi står, hvor endnu et hjørne af vores demokratiske praktiske rettigheder er blevet skåret i dag, og hvem har skylden? Det er partier som Socialdemokratiet, det er Venstre, det er Liberal Alliance, det er Socialistisk Folkeparti – jeg forstår godt, at der ikke er nogen af dem, der er her i dag, og så er det Danmarksdemokraterne. Det er dem, der er skyld i, at oppositionens rettigheder i dag er blevet sværere at praktisere.