Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ. (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.).

Af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Mehnke fra Socialdemokratiet.

Mange tak for ordet, formand. Jeg er her som vikar for ordføreren, fru Ida Auken, og her kommer altså ordførerens tale.

Verdens skove har enorm betydning for både klima, natur, miljø og biodiversitet. Desværre er global skovrydning fortsat en trussel mod verdens skove. Det frarøver ikke kun dyr og planter deres levesteder. Det er samtidig en stor kilde til CO2-udledning. Udover skovens store betydning for klimaet og biodiversiteten er skovrydning også et problem for de mennesker, som lever i og af regnskoven. Det er folk, som i tusindvis af år har levet i harmoni med regnskoven, men som altså risikerer, at deres livsgrundlag bliver ødelagt i takt med den fortsatte globale skovrydning. Derfor er det nødvendigt, at vi tager et nyt opgør med global skovrydning.

I Danmark har vi bidraget til at få vedtaget EU’s nye skovrydningsforordning, som har til formål at minimere EU's bidrag til den globale skovrydning og skovforringelse. Forordningen er blevet kaldt både banebrydende og ambitiøs for netop det. Med forordningen stiller vi nye krav til specifikke råvarer og produkter, som skal overholdes, hvis de skal handles og importeres til EU. Disse råvarer er henholdsvis soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ. Det skal sikre, at handel med disse varer ikke leder til skovrydning og skovforringelse.

Helt konkret skal virksomheder fremover kunne dokumentere, at produktionen af produkterne ikke har ført til skovrydning, og samtidig skal produktionen af råvarerne bl. a. overholde relevant miljølovgivning i producentlandet. Med lovforslaget sikrer vi de nødvendige supplerende nationale bestemmelser til at implementere skovrydningsforordningen i Danmark.

Der er tale om en lovændring, som skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv og effektfuld håndhævelse af skovrydningsforordningen. Naturbeskyttelsesloven er nemlig i dag ikke tilstrækkelig set i forhold til skovrydningsforordningens tilsyns- og sanktionsbestemmelser. For at sikre de nødvendige tilsyn og en effektiv kontrol vil lovforslaget ændre naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn og regler for gebyr.

I Danmark er myndighederne klar til den oprindelige anmeldelsesdato, som er 30. december 2024, og jeg ved at, der allerede er gjort rigtig meget for at klæde de danske virksomheder på til den nye forordning.

EU-kommissionen har foreslået at udskyde anvendelsesdatoen med et år. Udsættelsen er dog ikke vedtaget i EU endnu, og selvfølgelig håber vi, at implementeringen sker hurtigst muligt.

Skovrydningsforordningen og dette lovforslag er nemlig helt afgørende for, at vi får mindsket den fortsatte globale skovrydning til gavn for både biodiversiten, miljøet, klimaet og naturen, og derfor kan vi i Socialdemokratiet selvfølgelig støtte lovforslaget. Jeg har lovet Venstres ordfører at fortælle, at Venstre også støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Ordføreren hæfter sig meget ved det her med det effektive tilsyn, og at det er det, der ligesom er det afgørende her. Men hvorfra ved ordføreren at det kommer? For det her er jo en bemyndigelseslovgivning, så meget af det er jo noget, hvor vi skal have tillid til, at det ligesom er noget, de ordner ovre i ministeriet.

Jeg står her med en ny rapport fra Statsrevisorerne, som lige har lavet en rapport om tilsynet omkring kvælstof, hvor de har en meget, meget skarp kritik af lige præcis sådan en type forslag som det her, hvor man netop ikke evner at have et effektivt tilsyn med noget, der er meget vigtigt. Så hvorfra er det at ordføreren tænker, at det her effektive tilsyn er noget, vi kan have tillid til?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, fru Theresa Scavenius stiller, og jeg synes, at hun skal stille det til ministeren, som kommer på her senere, og så er jeg sikker på, at han kan give et fyldestgørende og godt svar på det.

Spørgeren for anden runde.

Jeg vil godt spørge ministeren, men jeg vil da også gerne høre, hvad Socialdemokratiet, et stort grønt venstrefløjsparti, og ordføreren mener om den her sag. Ordføreren siger, at det er meget vigtigt i forhold til miljø- og klimapolitik at få den her forordning håndhævet og administreret i Danmark, så jeg går ud fra, at ordføreren er meget optaget af det. Og så er det

lidt ærgerligt, at ordføreren henviser til ministeren i stedet for selv at svare.

Ordføreren.

Som fru Theresa Scavenius måske bemærkede, indledte jeg med at sige, at jeg er her som vikar. Socialdemokratiet er et grønt parti, og vi støtter fuldt op om det her, men det er ministeren, som bedst kan give ordføreren svar.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

I Danmarksdemokraterne synes vi jo faktisk godt om intentionen og overskriften. Vi skal sikre os, at vi ikke importerer varer lige fra mælk til kakaobønner eller palmer, og hvad der nu kunne vokse i en skov, fra områder, hvor det er blevet fældet efter den 1. januar 2021.

Der er jo ikke nogen, der egentlig kan være uenig i intentionen. Det er vi heller ikke i Danmarksdemokraterne. Det er en rigtig god intention. Det, som er den primære grund til, at vi ikke kommer til at støtte det, er, at det er endnu et forslag, hvor vi laver en masse administration.

Det er træls, at fru Theresa Scavenius nærmest tog ordene ud af munden på mig. For vi har lige set på kvælstofområdet, at vi har fået en kritik om, at lige nøjagtig den her form for tilsyn pænt sagt skader mere, end det gavner. Og så kommer der et lovforslag her, hvor der er mellem halvanden og tre siders bemyndigelser til højre og venstre, i forhold til at ministeren bare finder nogle gode løsninger senere hen, og så behøver Folketinget i øvrigt heller ikke at se mere til det. Det generer mig egentlig lidt, og det ved ministeren også godt.

Selvfølgelig skal vi alle sammen bidrage til ikke at fælde træ i Amazonas for at få det lagt på som parket på Nørrebro. Selvfølgelig skal vi ikke det. Jeg vil bare også sige som håndværker, at kunderne er ret bevidste om det, og langt de fleste firmaer er i gang med en eller anden form for en due diligence.

Jeg tror ikke på, at den 20 mio. kr. dyre løsning, hvor 18 mio. kr. af dem til at starte med går direkte i statskassen, på sigt er en løsning. Erhvervet er jo forvejen dem, der bliver ramt af det her. Der står, at erhvervet i forvejen regner med, at det her kan koste dem op til 606 mio. kr. årligt. Så synes vi måske, at det kunne tjene regeringen til ære at sige okay, skal vi ikke lige stikke fingeren i jorden se, om ikke det her kommer til at virke sig selv?

Hvis man har tænkt sig at indføre noget med kontrol, hvorfor så ikke i det mindste bare lægge det ud på tre siders blankoskrift til ministeren i et meget langt lovforslag, hvor vi så egentlig som Folketing ikke rigtig ved, hvad det er, der bliver indført?

Det er ikke, fordi jeg ikke stoler på hr. Jeppe Bruus som minister. Men han er jo forholdsvis ny minister på det her område, og jeg vil jo gerne se, om han magter opgaven lige så godt, som han gjorde som skatteminister.

Fra Danmarksdemokraternes side er vi helt klart med på intentionen. Vi kan også godt se, hvor folk kommer fra, når de gerne vil det her. Vi tror, at man lige skal prøve at give markedet lidt mere tid til at lave den due diligence. Jeg tror faktisk gerne, de vil. Jeg tror, mange af dem er i gang.

En ting er helt sikkert, nemlig at gør vi det på den her måde, går vi lige i retning af det, som vi får at vide ikke virker på kvælstofområdet. Vi laver nemlig præcis det samme nu på det her område, hvis vi siger ja til det her, som vi lige har fået at vide ikke virker på kvælstofområde.

Så i Danmarksdemokraterne synes vi, at det er dejligt, at ministeren er kommet godt i gang med en god intention. Lad det blive ved det, og lad os så lade være med at stemme lovforslaget igennem. Det giver ingen mening. Det er bare en fordyrende udgift for vores erhvervsliv, og med 606 mio. kr., som de i forvejen kan forvente at skulle finde ekstra, giver det ikke meget mening at lægge 20 mio. kr. oveni.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius.

Jeg ved, at jeg deler kritikken af bemyndigelseslovgivning med ordføreren. Jeg synes, det er ret interessant i det her tilfælde, at bekendtgørelsen har været i en parallel høring. Det lagde jeg mærke til, da jeg læste nogle af høringssvarene, altså at der ligesom også var nogle høringssvar til bekendtgørelsen. Der er faktisk nogle paragraffer om det her med, at man fjerner virksomheders klagemuligheder, og der kommer også en strafferamme på op til 1 år. Det er jo interessant i forhold til et demokratisk perspektiv, at vi her skal diskutere en lovgivning, der bare bemyndiger ministeren en hel masse, men at der faktisk allerede på bekendtgørelsesniveau kommer til at foregå nogle flere ting. Så der er et eller andet med, at man har tømt meget af det, vi skal diskutere her, og i virkeligheden har lagt det et andet sted.

Min pointe er i virkeligheden bare: Jeg går meget op i borgernes retssikkerhed, men i det her forslag er det altså også virksomhedernes retssikkerhed, som bliver kompromitteret, og det synes jeg altså ikke at vi kan være bekendt over for virksomhederne. Jeg synes jo sådan set, at lovforslagets intention er vigtig, men det skal stadig væk ske på ordentlige vilkår.

Ordføreren.

Danmarksdemokraterne er jo ofte på det her område enige i i hvert fald mange af de ting, som fru Theresa Scavenius kommer med. Men det er fuldstændig korrekt, at det er problematisk, at vi sætter hele systemet ud af drift med noget, hvor vi kan risikere at sætte noget i værk, hvor der kan være noget med retssikkerheden. Jeg er tryg ved, at vores retssystem nok skal ordne det på en fornuftig måde, men det kortslutter lidt idéen med det. Smid det nu for pokker igennem Folketinget hver gang, og lad nu være med at uddelegere det.

For når ting bliver uddelegeret, er det sådan, at lige nu husker vi det, men gør vi også det om 2, 3 eller 4 år, når de her halvanden til to siders uddelegering bliver implementeret i et eller andet, vi ikke rigtig får at vide? Vi har en travl hverdag herinde, og pludselig sidder ministeren for grøn trepart og har fået en rigtig god idé deroppe og finder ud af på side 6, at han har givet sig selv bemyndigelse til at udføre den her rigtig gode idé uden at fortælle det til Folketinget. Det synes jeg at vi skal lade være med. Kom nu ind forbi. Vi har tiden. I dag kunne vi f.eks. godt være blevet ved i en times tid eller to længere, hvis det var det. Vi skal nok finde tiden, minister, hvis du vil have det forbi Folketinget. Det behøver du ikke at gøre kun for dig selv.

Så er det fru Theresa Scavenius. Spørgeren frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. I dag er det verdens FN-dag, hvor vi markerer grundlæggelsen af De Forenede Nationer i 1945. I dag husker vi på vigtigheden af det internationale samarbejde om de internationale problemer og ikke mindst samarbejdet om verdensmålene for en bæredygtig klode.

I dag er også dagen, hvor vi behandler implementeringen af endnu en europæisk nøgleforordning, som skal være med til at sikre den bæredygtige omstilling af vores virksomheder og ikke mindst være med til at sikre vores egen fremtid, nedbringe klimaforureningen og beskytte biodiversiteten og vores vitale økosystemer. Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF er imod handel med ulovligt fældet træ, eller at vi er imod skovrydning i det hele taget. SF kan støtte lovforslaget, men kommer også til at sende nogle spørgsmål om tilsyn og sanktioner ved overtrædelse.

Hvis ikke vi får bremset det skræmmende fald i det globale skovareal, vi ser hver eneste år, så har vi ikke en chance for at undgå samfundsomvæltende klimaforandringer eller for at bremse det globale fald, vi ser i antallet af arter og bestande af vilde dyr. Ifølge WWF's nye »Living Planet Report«, der udkom for et par uger siden, er bestandene af vilde pattedyr faldet med omkring tre fjerdedele over de sidste 50 år, og meget af det fald skyldes skovrydning. Samtidig er rydningen af skov ifølge FN's Klimapanel årsag til omkring 10-15 pct. af de globale drivhusgasudledninger. Det er derfor set med SF's øjne fuldstændig afgørende, at vi får bremset og stoppet afskovningen. Hvis det skal lykkes, skal den globale efterspørgsel efter træ og fodersoja ned.

Det er et trist faktum, at danskerne målt pr. indbygger ligger i toptre over dem i EU, som har det største afskovningsaftryk. Det skyldes primært Danmarks årlige import af ca. 1,7 mio. t soja til dyrefoder. Er det muligt at gøre noget ved det? Ja, det er det. I 2019 blev Dansk Alliance for Ansvarlig Soja skabt. Her forpligtede 24 centrale aktører sig til et bindende sektorsamarbejde for at øge andelen af importeret soja, der er certificeret som ansvarlig soja. Og netop samarbejde og vidensdeling mellem private og offentlige aktører er vigtigt, hvis vi skal have styr på bæredygtigheden af vores handel.

Jeg noterer mig og er glad for, at regeringen i høringsnotatet til dette lovforslag står fast på lovforslagets vigtighed, og at forordningen skal implementeres og finde anvendelse som aftalt i EU uden forsinkelse, ligesom ministeriet vil understøtte en succesfuld implementering af forordningen. En succesfuld implementering kræver partnerskab og samarbejde med tredjelande, så vi sikrer, at vi ikke i kampen mod afskovning kommer til at skabe handelsbarrierer for småbønderne, eller at virksomhederne helt fravælger dem. Ligesom med CSRD-forordningen må den her forordning heller ikke blive en dokumentationsøvelse. Den skal være et strategisk værktøj for reel forandring.

Dette er nok en opgave, som kommer til at kræve nye arbejdsgange hos virksomheder, hvilket selvfølgelig tager tid og kræver en indsats af dem. Derfor er det godt, men ikke godt nok at hjælpe tredjelandene med udviklingsmidler. Vi skal også hjælpe virksomhederne i Danmark med at leve op til de stigende bæredygtighedskrav. Derfor vil jeg gerne fremhæve det vigtige arbejde, som Etisk Handel leverer, f.eks. med deres videncenter for bæredygtige værdikæder, som hjælper særlig små og mellemstore virksomheder, samt det store, flotte arbejde som Global Compact laver. Deres arbejde bringer håb om, at det er muligt at lykkes med verdensmålene.

Det er der brug for, for i dag er også dagen, hvor FN har offentliggjort en ny rapport, som siger, at uden et decideret kvantespring styrer verden mod en dyster klimavirkelighed med en farlig, katastrofal global temperaturstigning på 3,1 grader. Er denne lovgivning så dette kvantespring? Desværre ikke, for Danmarks ressourceforbrug er helt grundlæggende uholdbart, og det er indlysende, at krav om bæredygtighedscertificering af soja, træprodukter og træpiller er vigtigt, men ikke nok. Det er også nødvendigt at nedbringe Danmarks store import af træpiller og fodersoja i sin helhed, gerne via afgifter, hvis vi for alvor skal reducere afskovningen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Theresa Scavenius.

Tak for talen, der handlede om rigtig mange ting om, hvor vi skal lægge vores forhåbning henne, men lige nu diskuterer vi jo dansk lovgivning. Jeg vil gerne høre ordførerens holdning til den her bemyndigelseslovgivning. Ordføreren siger, at hun vil stemme for det her lovforslag, men hvorfor egentlig? Ordføreren vil gerne have en effektiv politik og nogle strategiske værktøjer, så vi kan lave det her kvantespring, men hvorfor stemmer ordføreren så for et lovforslag, som igen bemyndiger ministeren til endnu flere ting, hvilket vi tydeligvis har set de sidste mange år ikke er en effektiv politik?

Ordføreren.

Vi stemmer for det her forslag, fordi vi simpelt hen ikke har tid til at vente på klimahandling. I SF kan vi godt huske, hvad vi aftaler her i salen, og vi arbejder aktivt, og jeg sender ofte selv rigtig mange spørgsmål af forskellig art, hvor jeg minder ministerierne om at levere på det, vi har aftalt i Folketinget. Og det kommer vi selvfølgelig fortsat til at kunne gøre.

Fru Theresa Scavenius.

Så SF's position er, at bemyndigelseslovgivning er en god vej at gå, når vi laver klima- og miljøpolitik. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Der skal rigtig mange typer af lovgivning til og måder at gøre det på, og vi deler måske ikke helt den absolutte mistillid til et folkestyre, som ordføreren gør.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg har som udgangspunkt i hvert fald ikke mistillid til folkestyret, men jeg vil så give fru Theresa Scavenius ret i forhold til nogle af de bekymringer, der er, for der er jo også andre sager. Nu kan vi se, at der er andre ministre, som vi har givet nogle bemyndigelser, og hvor der sker nogle misforståelser, og så skal vi pludselig i samråd om det. Det kunne vi jo spares for, hvis man bare kom herind som regering og snakkede med de dygtige ordførere, så man fik talt tingene igennem, inden man gjorde det til lov. Det er jo det, der er problemet.

Jeg vil til gengæld gerne gribe fat i noget helt andet. Det her lovforslag går dybest set ud på at påføre danske virksomheder udgifter på op imod 20 mio. kr. i runde tal, fordi man, sådan som jeg kan forstå på SF's ordfører, ikke skal lave soja til foder. Men det er jo kun fra de arealer, der er blevet skovet fra 2021 til nu, altså i ca. 2½ år. Og der bliver jeg nødt til at sige, at der er blevet skovet ret meget inden da, så mængden af soja til foder kan de jo få andre steder. Det er det, der egentlig er min bekymring; det bliver sådan noget feel good, når man ligesom tager et stort og meget reelt problem og så indfører en ekstraudgift på ca. 20 mio. kr. Er ordføreren ikke bekymret for, at der kommer rigtig mange afgifter på små danske erhvervsdrivende?

Ordføreren.

Det er ordføreren ikke. Det, jeg er bekymret for, er, hvis vi laver lovgivning, som ikke hjælper virksomhederne i den nødvendige omstilling. Jeg mener, at både god lovgivning som den her, der stiller krav til, at man ved, hvor ens produkter kommer fra, så de ikke kommer fra ulovlig skovhugst og ødelæggelse af regnskov og andet, og det, at afgifter er med til at drive det, er godt og faktisk også til gavn for erhvervslivet, i hvert fald det erhvervsliv, som har styr på deres ting, og som lige nu bliver undermineret af de andre, som har mere lempeligt styr på det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg tror, jeg læser lovforslaget lidt anderledes, for det er jo som sagt kun import fra skovede områder efter 2021. Jeg er 50 år gammel, og jeg kan huske, at vi har skovet i Amazonas alt for længe og brændt det af alt for længe, hvor man satte os alle sammen i en rigtig træls situation. Jeg køber ind på præmissen og alt det, som ordføreren siger, i forhold til at der er rigtig mange problemstillinger, men det her er at indføre lovgivning, som vi faktisk ikke rigtig ved hvad skal udmøntes til, og det er jo et andet kritikpunkt. Og så er det jo bare, at SF's ordfører nu stiller sig op på talerstolen og siger: Vi ved ikke, hvad det er for en lovgivning, men vi synes, det er fint, at det må koste erhvervslivet 20 mio. kr. Det er sådan, jeg hører det. Er det helt forkert forstået, at det egentlig er det, man siger ja til fra SF's side?

Ordføreren.

Jeg har læst materialet og er ret sikker på, at jeg kender lovgivningen. Men hvis jeg forstår ordføreren korrekt, deler jeg ordførerens bekymring om, at vi er kommet for sent i gang med den grønne omstilling og beskyttelse af biodiversiteten og nedbringelse af klimaforureningen. Og der vil jeg bare altid række en hånd ud til, at det får vi samarbejdet om at få gjort noget ved.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi jo stort set ikke noget rigtig natur tilbage, for vi har igennem århundreder og årtusinder været et landbrugsland, hvor vi har dyrket fødevarer både til os selv og også store dele af resten af verden, og derfor er stort set hele Danmark udnyttet af os mennesker enten til at producere fødevarer på eller som steder, hvor vi bor, eller hvor vi har anlagt infrastruktur. Så må vi jo kigge ud i den store verden, når vi gerne vil se noget natur. Vi ser på natur i fjernsynet, og de heldigste af os har råd til at rejse på meget dyre safarirejser til det afrikanske kontinent og se på natur.

Det lovforslag, som ligger her, er en gennemførelse i Danmark af den europæiske skovrydningsforordning, som sørger for, at EU ikke bidrager til yderligere rydning af natur ude i den store verden, så vi stadig væk kan rejse ud i den store verden og iagttage naturen. Man kan selvfølgelig spørge: Ville det ikke have været bedre, hvis man var kommet i gang fra 1980, 1970 eller 1960? Det ville det muligvis, men nu har man altså sat en startdato, sådan at EU forpligter sig til ikke at importere varer, som er produceret på arealer, som er blevet ryddet fra 2021 og frem. Det er det, der er intentionen bag det her. Man konstaterer, at meget skov allerede er ryddet, men EU vil ikke bidrage til, at man rydder yderligere skov, så EU vil altså ikke længere importere varer fra arealer, som er blevet ryddet fra 2021 og frem.

Det støtter vi i Liberal Alliance, og derfor stemmer vi for lovforslaget.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius.

Jeg forstår godt, at man kan støtte intentionen i forordningen, og dermed også tænker, at man kan støtte intentionen i lovforslaget. Men er ordføreren ikke bekymret for den retstilstand, virksomhederne kommer i? De beføjelser og de bemyndigelser, der bliver givet til ministeren med det her lovforslag, er ret vide. Det er nogle ret vilde beføjelser, som jeg i hvert fald er bekymret for, også i forhold til at man netop kan konfiskere ting uden retskendelse osv. Jeg ved, at jeg tit deler bekymringen for borgernes retssikkerhed med ordførerens parti, men deler vi ikke også bekymringen for virksomhedernes retssikkerhed?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at såfremt en minister med en bemyndigelseslovgivning vælger at gøre noget, der ikke er opbakning til i Folketinget, så kan Folketinget altid trække bemyndigelsen tilbage enten helt eller ved på det konkrete område at sige til ministeren, at han ikke må gøre det der, som har tænkt sig at gøre. Så det, at man laver en bemyndigelseslovgivning, gør ikke, at en minister bliver diktator i verden. Jeg kan selv huske fra den tid, hvor jeg var minister, at jeg havde bemyndigelse til at gøre nogle ting, men alligevel ikke turde gøre dem, før jeg havde sikret mig, at der i Folketinget ikke var et flertal imod, at jeg gjorde det. Så jeg er ikke så bekymret for, at bemyndigelser ikke kan fungere på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Fru Theresa Scavenius.

Det mener jeg bare er en meget bekymrende udvikling, for det er jo sådan, at når man laver noget lovgivning, så har den ikke kun gyldighed i morgen, hvor den siddende minister stadig sidder – eller havde det dengang ordføreren var minister – så det er jo noget med, hvad det er for en retspraksis, man muliggør fremadrettet. Det synes jeg faktisk ikke vi kan være bekendt over for vores virksomheder, selv om jeg mener, der er brug for en stram lovgivning på det her punkt. Netop det her med at følge med i og holde styr på, hvad ministeren laver, er jo det, der er praktisk umuligt for Folketinget. Det ser vi gang på gang.

Ordføreren.

Men så er det jo heldigt, at Folketinget og Folketingets ordførere er i kommunikation med det omgivende samfund og ikke bare sidder og studerer vejledninger og bekendtgørelser fra ministerierne, men faktisk taler med folk i brancherne. Brancherne henvender sig også af sig selv til os og siger: I skal altså være opmærksomme på det her, som ministeren er ved at gøre; det bør I advare ham imod. Og så fungerer ting måske nok alligevel også lidt bedre i virkeligheden, end fru Theresa Scavenius bekymrer sig for at de ikke gør.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg tager positivt imod talen, for jeg tror faktisk, at Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er enige om, at intentionen er den rigtige. Men ordføreren siger faktisk noget interessant. Der er det der med, at det koster 450 mio. kr. i engangsomkostninger og 606 mio. kr. om året, og så er der 20 mio. kr. i bonus til staten, som man så må tage ud af de 606 mio. kr., som erhvervet skulle betale, kan jeg regne ud. Men det er alt sammen kun for at dække en 3-årig periode. Det er en ret voldsom regning for et erhverv for den her 3-årige periode. Man vidste jo godt, hvor skoven gik til i 1980 eller 1996 eller sådan noget, og der havde det så givet meget mere mening at gøre det.

Min bekymring er, at vi, når vi bruger den her forordning og 606 mio. kr. på den her korte periode, egentlig ikke får lukket af for det, det måske er intentionen at gøre, nemlig at få ændret folks vaner til ikke at få lagt et dyrt gulv med træ fra regnskoven i Amazonas. For der kan jo bare genplantes på nogle af de arealer, hvor der allerede er skov. Hvis vi ønsker biodiversitet, skal vi gøre noget, så vi får mere skov tilbage, og hvis vi gør det her, er jeg bekymret for, at det får vi ikke.

Så er det ordføreren.

Det har jo nogle konsekvenser, når vi på EU-plan beslutter, at vores virksomheder og forbrugere ikke må indkøbe og videresælge produkter, som er fremstillet, ved at man har ryddet skov. Så skal man finde de produkter på anden vis, og så bliver det dyrere, men det går vi ind i med åbne øjne.

Jeg vil også sige, at de af os, som synes, at Danmark skal være medlem af Den Europæiske Union, også har en forpligtelse til at overholde de spilleregler, som er i Den Europæiske Union. Det vil sige, at hvis der vedtages regler, som er gældende for alle medlemslande, skal vi jo også føre dem ud i livet i de enkelte medlemslande, medmindre vi mener, at reglen i sig selv er i strid med det EU-samarbejde, vi har. Vi har nogle gange i Liberal Alliance ment, at nogle af de regler, der kom fra EU, forbrød sig mod EU's nærhedsprincip, og vi har opfordret regeringen til at føre sag om det, når de forbrød sig mod EU's nærhedsprincip. I de tilfælde stemmer vi gerne imod, men her mener vi ikke, at der er noget nærhedsprincip, som er truet.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er helt fair. Min bekymring er bare, hvis vi laver det her, at så vil markedet være sådan, at hvis man kan sælge foder fra afskovede områder til hele verden, så sælger man jo bare det foder til Europa, der er fremstillet i områder, der er afskovet inden 2021, og det andet måske til USA. Så EU kommer med noget, som dybest set måske er lidt tåbeligt, og som er en meget dyr måde at gøre det på og lidt udtryk for symbolpolitik. Det, jeg egentlig forsøger at sige, er, at jeg lidt føler, det er symbolpolitik, fordi man ikke får nok med til en meget, meget høj pris. Er ordføreren helt uenig i, at det er en meget høj pris at betale for den her periode på kun 2½ år.

Så er det ordføreren.

Pointen med det her er jo, at vi skal forhindre yderligere skovrydning. Altså, der har været skovrydning nok. Nu skal vi ikke bidrage til, at der kommer yderligere skovrydning. Derfor siger EU og nu også Danmark, at de her produkter, som bliver produceret i skov, der er ryddet fra 2021 og frem, vil vi simpelt hen ikke have på vores kontinent i EU og i Danmark. På den måde bidrager vi til, at der ikke bliver ryddet yderligere skov, fordi der i hvert fald ikke i EU-området er aftagere af de produkter. Det rydder jo ikke op efter fortidens fejl, men det forhindrer og medvirker til at forhindre, at nye fejl begås.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, formand. Løsningen af den globale klima- og biodiversitetskrise er meget, meget vigtig. Det er et ædelt formål. Hvert år forsvinder der i hele verden et areal større end EU til skovrydning. 10 pct. af det stammer fra det forbrug, vi har i EU.

Lovforslag L 40 går ud på at sikre de supplerende bestemmelser, så vi er i stand til at implementere skovrydningsforordningen i dansk lovgivning. Der er nogle regler om tilsyn, gebyrer, konfiskation osv. Det stiller en række krav til erhvervsdrivende, der handler med varer, som er produceret og skabt i områder, hvor der har været skovrydning. Det er en hel række varer: Det er kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, gummi, soja og træ, som har kunnet blive produceret, netop fordi man har ryddet skov for at få plads til at producere de varer.

Jeg har selv for nogle år siden været en tur i Malaysia, hvor vi var ude og køre i bus – vi skulle fra det ene sted til det andet sted – og netop kunne se, hvordan man havde fjernet regnskov, fordi man ville producere olie fra oliepalmer. Det var ret voldsomt at se de store arealer, der var fjernet der. Det et af eksemplerne – soja er et andet, kaffe er et tredje osv.

Derfor er det vigtigt, at vi får skabt en mulighed for at begrænse handelen med varer fra områder, hvor der har været skovrydning. Man rydder ikke kun for at producere træ, man gør det også for efterfølgende at skabe landbrugsjord i de egne.

Derfor støtter Moderaterne selvfølgelig lovforslag L 40.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius.

Jeg har det samme spørgsmål, som jeg også havde til Socialdemokratiet. Ordføreren repræsenterer jo et af regeringspartierne, så jeg tænker, at ordføreren har indflydelse på, hvad der foregår. Der kan man jo sige, at lige præcis på det her område kommer de bemyndigelser, der nu bliver givet til at føre det her tilsyn, til at ligge i et ministerium, som lige nu er blevet hårdt kritiseret for netop ikke at kunne gennemføre de her tilsyn, og det er ikke bare én rapport, der viser det, men vi har haft mange rapporter, som viser, at lige præcis tilsynsmodellen ikke er en særlig effektiv model, fordi vi ikke giver nok ressourcer til det, og vi ikke efterprøver det osv.

Så hvordan tænker ordføreren at det her et godt lovforslag? Kunne ordføreren have tænkt sig, at man havde implementeret og administreret forordningen anderledes? Eller er det her det eneste redskab, man har i værktøjskassen?

Ordføreren.

Nej, jeg har fuldstændig tillid til, at vi implementerer det på den rigtige måde og også på en måde, så det kommer til at virke. Jeg har stor tillid til vores minister på området, som har opgaven med at sikre, at det bliver kontrolleret på den rigtige måde. Jeg har også noteret mig, at der har været udtrykt stor kritik af den måde, kontrollen omkring kvælstof har været udført på. Det tænker jeg egentlig også er en god anledning til at drage læring af, hvordan man skal tilrettelægge en god kontrol af et område.

Så jeg har fuldstændig tillid til, at det her nok skal være implementeret på den rigtige måde.

Fru Theresa Scavenius.

Er det en god lovgivningspraksis, at man har stort set blind tillid til et ministerium, som bliver kritiseret meget, og som man så giver yderligere bemyndigelser til at gøre det samme, som man netop lige har set ikke har fungeret i flere år? Grunden til, at den her sag er særlig stor, er jo også, at ministeriet selv har været vidende om mange af problemerne, og man ikke har lyttet til både interne og eksterne forslag til, hvordan man kunne forbedre det.

Så hvad bygger ordføreren den tillid på, og kan ordføreren virkelig med ro i maven stemme for et lovforslag, der siger, at vi skal give flere bemyndigelser lige præcis på det her punkt, hvor vi har set, hvor meget det har fejlet?

Ordføreren.

Nu tænker jeg ikke, at man kan tage det, at der har været kritik af, at der har været en manglende kontrol af kvælstofforbruget i landbruget i Danmark, og sammenligne det med kontrollen i en EU-forordning her, som er et fuldstændig anderledes område, altså at man kan sætte et direkte lighedstegn imellem det. Til gengæld har jeg stor tillid til, at man vil drage læring af de udfordringer, man har set. Men jeg har også stor tillid til, at Ministeriet for Grøn Trepart vil kunne håndtere det her på betryggende vis.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Nu ved jeg jo, at ordføreren selv er landmand, og man kan så også sige, at ordføreren godt ved, at grunden til, at man har skovet der og så har brugt det til f.eks. oliepalmer, jo er, at nyligt skovet jord er meget frugtbart, og at man derfor ikke behøver at gødske. Men det er nemmere at bearbejde, og nu siger man så fra Europas side, at det skal koste det danske erhverv 606 mio. kr., altså i forhold til det der sådan symbolske med, at vi fra 2021 og frem ikke må handle med det. For det er jo det, det her går ud på, mens man, når det drejer sig om alle de områder, der er blevet skovet indtil da, godt må.

Kunne landmanden i ordføreren være bekymret for, at det, vi så egentlig gør, hvis nu markedet for f.eks. fodersoja stadig væk er der, er, at vi måske så tvinger de landmænd, som eksporterer det her fodersoja, til at begynde at gødske lidt? Så kan vi jo herhjemme kæmpe imod kvælstofudledningen alt det vi vil, hvis vi så bare lige pludselig får en forholdsvis gold jord, der skal oparbejdes igennem en meget, meget kraftig gødskning. Og der ved en landmand om nogen, at den goldjord virkelig skal bearbejdes.

Kunne vi risikere at skyde os selv lidt i foden? For jeg køber ind på intentionen, og jeg mener også fuldstændig ligesom Liberal Alliance, at vi skal have stoppet skovningen, men er det her virkelig det kloge træk?

Ordføreren.

Jeg er ikke bekymret for det her, i hvert fald ikke på dansk landbrugs vegne. Jeg mener ikke, at vi i Danmark kan acceptere, at vi har animalske produkter, hvor vi importerer f.eks. soja til en animalsk produktion eller palmeolie til bageriindustrien osv. Jeg er også helt sikker på, at vi ikke kommer til at mangle proteiner, hvis det er det, der er bekymringen ved hr. Kim Edberg Andersen. Der er også mange andre måder, man kan producere proteiner på. Jeg ved, at man i Danmark har rigtig mange, der allerede i dag er i gang med at udvikle f.eks. græsproteiner, og man kan ændre de afgrøder, man har på markerne, så man måske dyrker mere kløvergræs i stedet for at dyrke majs til sine køer. Så jeg er ikke nervøs for dansk landbrug i den her forbindelse.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er selvfølgelig at komme ud ad en tangent. Det er da bare sjovt, at ordføreren for et parti, som er i regering, står og siger, at vi skal have mere græs. For det har jeg jo sagt gav noget mere mening end de der 200.000 ha skov, man vil have, fordi det rent kvælstofsmæssigt vil give det samme, og så vil man jo kunne beholde landmændene. Men jeg kan så høre, at græs er løsningen, og det er jo dejligt. For så er der jo mange landmænd, som i hvert fald ikke bliver nødt til at gå fra hus og hjem, når de lige pludselig skal have skov der.

Men fred være nu med det. Nej, det var ikke de danske landmænd, jeg var bekymret for, men det er verdensmarkedet, og de er ikke alle sammen ude på at spise billigt protein endnu. Nogle af dem vil have kød, og der bruger du altså soja, som du så bare kommer til at producere til det europæiske marked på al den jord, der var blevet skovet indtil 2021. Det er bare det, jeg spørger om. Er det virkelig så fornuftigt, at det danske erhvervsliv skal rammes med 606 mio. kr. om året i udgift for sådan noget feel good-noget?

Ordføreren.

Arh, vi har jo rigtig store ambitioner i Danmark for tiden, og vi har også en klar hensigt om, at der skal rejses 250.000 ha skov i Danmark i forbindelse med den grønne trepart. Så vi går jo lidt den anden vej i forhold til skovrydning, kan man sige. Men ved siden af det vil der jo være et betydeligt landbrugsareal, som stadig væk skal dyrkes, og det skal jo dyrkes på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den produktion, vi gerne vil opretholde i Danmark, og der ser jeg da helt klart græs som en vigtig afgrøde. Må jeg gerne minde om, at køer er drøvtyggere, og at får i øvrigt også er det, og at de jo i hvert fald også skal have et eller andet foder, som helst også skal være proteinholdigt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Skovrydning er et stort problem i en verden, hvor der er brug for det modsatte; vi har brug for mere skov, mere natur og mere biodiversitet, hvis vi skal give en bedre verden videre til den næste generation.

EU's skovrydningsforordning forsøger jo at være et skridt i den rigtige retning, og det håber vi så også at det bliver. For en reduktion på 32 mio. t CO2 om året og en forhindring af fældning af 72.000 ha skov om året synes godt, og i en tid, hvor vi i Danmark går rigtig meget op i at nedbringe vores territoriale aftryk, er det jo også dejligt at vide, at der også bliver gjort noget ude i verden.

Selv om en forordning som retsakt er umiddelbart applicerbar, er der jo også nogle af regeringens islæt i det her lovforslag, som Det Konservative Folkeparti ønsker en uddybning af. Styrelsens omkostninger ved det almene tilsyn og administrationen af samme foreslår man at dække ved et årligt gebyr på ca. 400 kr. pr. virksomhed, der indberetter due diligence-erklæringer i relation til EUDR. Det virker administrativt bøvlet og egentlig også smågrådigt, at virksomhederne skal påduttes en årlig betaling, når den samlede omkostning for staten herfor egentlig er ret lille. Det er 18,4 mio. kr., vi taler om, og der kommer jo rigeligt med bureaukrati fra EU i disse år, en udfordring, som jeg også fornemmer vi bredt i Folketinget håber vi kan gøre noget ved, når Danmark overtager EU's formandskab næste år.

Men hvorfor skal vi fra Danmarks side gøre ondt værre? Hvorfor skal vi hælde lidt flere omkostninger over på de berørte virksomheder, som i forvejen får pålagt markante byrder ved forordningen og anden regulering i øvrigt? Nu er mit parti jo ikke med i regeringen, og heldigvis for det, men jeg tillader mig alligevel at spørge, om det her faste årlige gebyr, som der er lagt op til, egentlig ikke er en smule i strid med det skattestop, som fremgår af regeringsgrundlaget. Her står det i hvert fald beskrevet, at i det omfang regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Så kan man jo kalde det et gebyr, et bidrag eller en ydelse, men i sidste ende er det jo en afgift, og jeg synes allerede, jeg i min korte tid her i Folketinget har oplevet en del lovforslag, der indeholder såkaldte gebyrer, der påduttes virksomhederne. Så kan man jo sige, at det er en god ting, at SMV'erne bl.a. er undtaget, men så gik det op mig, at det jo i virkeligheden bare er afstedkommet af, at EPP-gruppen nede i Europa-Parlamentet har været vågne.

Så vil vi også gerne have et svar på, hvorfor afgørelser efter den her forordning ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed end Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Så imødeser Det Konservative Folkeparti egentlig også bare den videre behandling og et svar på de spørgsmål, vi har til det her forslag. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det hr. Søren Egge Rasmussen.

Verdens skove og biodiversitet er under enormt pres. Et skovområdet på størrelse med en fodboldbane forsvinder hvert tredje sekund. I Danmark og EU har vi et stort ansvar også for skovene i Sydamerika, i Afrika og i Asien, hvor det er vores forbrug af produkter som importeret soja til svinefoder, kakao, palmeolie og træ, der er med til at holde motorsavene og bulldozerne i gang.

Derfor er vi i Enhedslisten glade for, at der i EU er blevet vedtaget en skovrydningsforordning, der stiller virksomheder til ansvar for at kunne bevise, at de varer, som de importerer eller handler med i EU, ikke har forbindelse til skovrydning. Vi er til gengæld i Enhedslisten ærgerlige over, at Kommissionen og Ministerrådet har valgt at udskyde ikrafttrædelsen med et år. På et år ryddes der ifølge FN 10 mio. ha skov globalt. Det er helt afgørende for klimaet, biodiversiteten og oprindelige folk, at vi ikke udskyder handlingen mere.

Vi vil fra Enhedslistens side opfordre regeringen til – jeg ved ikke, hvor ministeren er; han er lige her; det lyder godt; så vil jeg læse videre – at arbejde for, at Kommissionen under alle omstændigheder følger den offentliggjorte tidsplan, i forhold til at de understøttende værktøjer, herunder bl.a. informations- og benchmarkingsystemet bliver klar hurtigst muligt. Som det andet vil vi opfordre til, at Danmark iværksætter den testperiode af systemet, som flere erhvervsorganisationer efterspørger i deres høringssvar, i god tid inden december 2025, så danske virksomheder kan bruge den forlængede implementeringsperiode optimalt. Og som det tredje vil vi opfordre til, at en revision i forhold til artikel 34 ikke påvirkes af forsinkelsen, men stadig kan finde sted i 2025, og at Danmark arbejder for, at revisionen ikke bliver udnyttet til at svække forordningen. Her kan Danmark spille en central rolle, når Danmark overtager EU-formandskabet i sommeren 2025. Men vi støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius.

Det drejer sig om de her bemyndigelseslovgivninger igen. For igen vil jeg sige, at vi jo har snakket mange gange om intentionen bag forordningen, og det kan vi jo givetvis alle sammen være enige om, men spørgsmålet er, om vi er enige om lovforslaget og den måde, man ligesom administrerer forordningen på. Hvad er Enhedslistens begrundelse for at støtte det her lovforslag, som handler om nogle flere bemyndigelser til ministeren? Hvorfor synes Enhedslisten det er et godt lovforslag, der skal stemmes igennem?

Ordføreren.

Vi har ikke i Enhedslisten et princip om, at man overhovedet ikke må bemyndige ministre til noget som helst. Det er ikke vores tilgang. Vi ser nogle gange, at der er nogle lovforslag, hvor vi synes man går for vidt i sin bemyndigelsestildeling, men jeg er nu rimelig tryg ved det. Vi har så mange foreninger i Danmark, vi har Forbrugerrådet Tænk, og vi har erhvervsorganisationer. Hvis det er sådan, at vi har vedtaget noget, hvor vi har givet for mange bemyndigelser til en minister, har jeg sådan set så meget tillid til demokratiet, at jeg er sikker på, vi nok skal få det at vide, og så kan vi tage det op. Vi kan jo ændre lovgivningen, og vi kan kalde ministeren i samråd. Altså, der er jo sådan set mulighed for at have hånd i hanke med det her. Jeg vil meget nødig, at vi i Folketinget skulle køre hele biksen, uden at der var nogen som helst bemyndigelser til ministre.

Fru Theresa Scavenius.

Men den proces og det samfund, ordføreren lige skitserer, er jo netop et eksemplificeret ved, at vi har en rigsrevision, Statsrevisorerne, som netop kan fortælle om, hvordan det så står til, og informere sådan nogle folketingsmedlemmer som os, som så skal forholde sig til det. Så nytter det jo ikke noget, at vi ikke rigtig tager hånd om det og faktisk ikke rigtig forholder os til det, men bare fortsætter med at bemyndige og fortsætter den samme praksis.

Så jeg forstår udmærket godt, at ordføreren måske ikke principielt har noget imod bemyndigelseslovgivning, men lige præcis på det her område, hvor vi netop lige har fået en kritik, og hvor Statsrevisorerne beder folketingsmedlemmerne om at lytte til kritikken og faktisk gøre noget ved det, fortsætter man bare business as usual. Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke, at Statsrevisorernes kritik af gødningshåndtering og efterafgrøder i landbruget har noget med den sag her at gøre. Jeg har altså et mistillidsniveau, som er noget lavere end fru Theresa Scavenius'. Jeg har sådan set tillid til, at man godt kan forvalte en bemyndigelse, man får. Hvis det så viser sig ikke at være rigtigt, kan man jo ændre på det. Så jeg synes ikke, det her er så dramatisk.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Man skal huske at sige det, når man engang imellem er enig med Enhedslisten, og det er man jo i forhold til det her med at få stoppet afskovningen. Det er vi i Danmarksdemokraterne faktisk enige i.

Så er der det der med, om man, når så ordføreren er blevet smurt lidt deroppe og man har tænkt, at nu er vi rigtige venner, kunne få ordføreren til at se det urimelige i det med, at det i forvejen koster erhvervslivet ca. 606 mio. kr. årligt. Og det koster jo at få stoppet afskovningen, og det er fair nok. Det koster dem ca. 450 mio. kr. i implementering, og så kan man sige, at så har de jo i hvert fald løftet noget af byrden. Så kommer Konservative og nævner, at der er det her gebyr, der koster dem omkring 20 mio. kr.

Kunne man sige, og det er selvfølgelig svært, at det ikke skal koste så meget? Altså, de sidste 18 mio. kr., som vi pådutter erhvervslivet nu, kan vi godt tage på vores kappe, fordi de tager ca. 1 mia. kr. selv, og så kan vi godt være lidt large herinde og ikke kræve de sidste 18 mio. kr. hver eneste år af dem. For det er sådan lidt det der med, at man pådutter virksomhederne det på den her måde. De ser ud til gerne at ville, og de gør jo i forvejen rigtig meget selv. På den måde får man det bedste af begge verdener. Man får både den ønskede kontrol, som jeg måske ikke er helt enig i at man gør, og man lader være med at pådutte erhvervslivet endnu flere udgifter. Kunne det ikke være interessant for Enhedslisten at se ind i det også?

Ordføreren.

Jeg noterer mig, at her er der et gebyr, som bliver pålagt nogle virksomheder, og som er på 400 kr. om året, og så får vi forhåbentlig nogle produkter, som forbrugerne har mere tillid til. Det har jo ikke været en del af debatten her i dag, at det her også drejer sig om forbrugerne. Altså, der er jo en masse forbrugere, som gerne vil købe julegaver, som ikke har den bagside, at der sker afskovning i verden, og som, hvis man skal have et nyt flot gulv, gerne vil have vished for, at det ikke har den bagside, at der er blevet ryddet skov ude i verden. Hvordan sikrer vi så, at der er den sikkerhed for forbrugerne? Jamen det er jo det, som det her lovforslag og det, der foregår i EU, er med til at sikre, nemlig at vi ikke får nogle produkter, som er lavet på arealer, hvor der er blevet fældet skov siden 2020.

Vi er jo nødt til at komme videre på en eller anden måde, og ja, det koster så noget. Det er da rigtigt, at man godt kunne vælge, at det her var noget, der blev finansieret over finansloven, i stedet for at det er erhvervslivet, men det er jo ikke det, der, så vidt jeg ved, er kommet med i finanslovsudspillet fra regeringen. Så vi forholder os ligesom til det lovforslag, der ligger.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er også helt fair, og alene det, at en ordfører for Enhedslisten i hvert fald tænkte lidt over, om man kunne fjerne 20 mio. kr. i afgift til erhvervslivet, og så kom frem til, at når regeringen ikke har gidet at sætte det på finansloven, bliver man nok nødt til at finde det et andet sted, er da et skridt på vejen, kan man sige. For det primære angrebspunkt for mig er, at jeg faktisk synes, at dansk erhvervsliv kommer til at bære rigtig meget af byrden i forvejen, og så synes jeg, det virker en lille smule grådigt. Når Konservative så ligesom kommer med de vises sten, skal man jo også slå til og sige: Jamen lad os da gøre det her. Lad os nu få alle om bord i stedet for lige at være ekstra grådige med de 20 mio. kr.

Så tak for svaret til Enhedslisten. Det var ikke sådan helt en afvisning, kunne jeg mærke.

Ordføreren.

Altså, jeg er stadig væk der, som jeg svarede lige før, at jeg ikke synes, at 400 kr. i gebyrer er særlig højt.

Så synes jeg ikke rigtig, der var noget spørgsmål her i anden runde. Det må jo være, fordi hr. Kim Edberg Andersen er så tilfreds med Enhedslistens udsagn fra talerstolen, og det må jeg så tage ad notam ikke gentager sig for ofte.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. At forhindre skovrydning er jo et nobelt foretagende, og vi støtter også den hensigt i lovforslaget, som er lagt frem. Vi er dog ikke særlig begejstret for den del, der handler om at lægge byrder og afgifter på erhvervslivet. Og hvis det kun handlede om dette lovforslag, kunne vi måske have levet med det. Jeg er jo EU-ordfører, og hver fredag sidder jeg i Europaudvalget, hvor vi skal tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg om forordninger og direktiver, og hver fredag bliver der jo pålagt enorme byrder og afgifter på erhvervslivet i Danmark, og ikke nok med det bliver bureaukratiet og papirnusseriet forøget i staten og det offentlige.

Af den grund er vi overhovedet ikke begejstret for dette lovforslag trods de gode hensigter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Så den her politiske kerne, vi diskuterer i forhold til det her lovforslag, handler, som det er blev nævnt flere gange, selvfølgelig om at stoppe den globale afskovning, som står for 10-15 pct. af den globale CO2-udledning og bidrager til at underminere klodens biodiversitet. Der står i forordningsteksten netop, at skovrydning sker med alarmerende hast. En af de vigtigste årsager er nemlig udvidelse af landbrugsarealer, som vi bruger til forskellige råvarer som kvæg, træ, palmeolie, soja osv. Det, vi kigger på her og nu, er selvfølgelig den sådan mere europæisk drevne afskovning. Der har jeg læst mig frem til, at 65 pct. cirka er baseret på palmeolie og soja. Det er jo alle de her produkter, vi bruger i vores mad og chokolade, og vi bruger det også til biodiesel, det vil sige, at det, man nogle gange kører rundt på, kommer fra nogle skove, og derudover er der selvfølgelig soja, som primært bruges i vores dyreproduktion. Så det er den her politiske afvejning, vi skal diskutere.

Det, der også står, er netop det her med forventningen, at afskovning kun bliver værre fremadrettet, hvis der ikke bliver lavet nogle store ændringer. Det supplerer meget godt det, som allerede er blevet nævnt af SF, at vi netop i dag har fået en ny rapport, som bare igen bekræfter det, vi godt vidste i forvejen, nemlig at vi er langt, langt fra at nå Parisaftalen, klimamålsætningen osv. Men her står vi faktisk med en forordning og et afledt lovforslag, som faktisk er meget centralt lige præcis for den politik. Hvad er det så, man forsøger at gøre? Det handler selvfølgelig om, at vi skal have nogle virksomheder til at dokumentere mere, vi skal have nogle skrappere sanktioner og konfiskeringer osv. Det lyder jo alt sammen rigtig vigtigt, og på papiret ser det jo også rigtig godt ud. Hvis intentionen blev fuldt implementeret, ville vi komme rigtig langt. Det er derfor, at opgaven i det danske Folketing så faktisk bliver ret vigtig, for vi er en vigtig institution i forhold til at implementere en sådan forordning.

Jeg ser det lidt, som om det er Davids kamp imod Goliat, for jeg har virkelig mange store bekymringer, i forhold til hvorvidt den her forordning faktisk får den effekt, som er hensigten. Det skyldes dels, at vi allerede i 2010 faktisk havde en forordning, der havde præcis samme formål, netop at stoppe afskovning, og siden da er problemet kun blevet værre. Så er der en anden del af det, som slet ikke har været en del af diskussionen i dag, men det er ret vigtigt for lige præcis det her, og det er, at når vi netop, som den forrige ordfører også nævnte, sidder og diskuterer europæisk handelspolitik, er afskovning slet ikke et kriterie, der er relevant, eller som regeringen eller EU tager med, når vi snakker global og europæisk handelspolitik. Det vil sige, at vi har en handelspolitik, som fordrer import og eksport af varer, som vi nu diskuterer, vi gerne vil begrænse, og det vil sige, at man ligesom trækker i hver sin retning.

Men i forhold til hvorvidt vi så får implementeret den her forordning i Danmark rigtig godt, har jeg også en bekymring, og det er så den tredje del af min bekymring, fordi vi netop bruger den her model, som har vist sig at være ret ineffektiv i forhold til miljø- og klimapolitik. Hvad består den her model af? Vi har diskuteret det lidt allerede nu her. Hvad er tilsynsmodellen i Danmark? Den er for det første baseret på de her meget sådan afpolitiserede bemyndigelser, og det vil sige, at vi i Folketinget får mindre og mindre spillerum, fordi Folketinget giver ministeren flere og flere bemyndigelser til at lave lovgivning uden for Folketinget, uden at vi rigtig har styr på, hvad der foregår. Det betyder jo så, at meget af vores miljø- og klimapolitik foregår igennem bekendtgørelser. Der har jeg hørt, at mange ordførere har fuld tillid til ministeren. Det har jeg så ikke, og der har jeg også ret meget dokumentation; vi kan jo bare kigge på tallene. Så jeg forstår ikke rigtig, hvor ordførernes tillid kommer fra.

Men summa summarum er det her lovforslag endnu en bemyndigelseslovgivning, hvor man giver ministeren et gummistempel til stort set at gøre, hvad han har lyst til, fremadrettet. Det har vist sig at være en model, der ikke virker. Vi kan have en principiel demokratisk diskussion om det, men vi kan altså også have en diskussion om, hvorvidt det reelt virker. Især synes jeg også man skal være bekymret om virksomhedernes retssikkerhed, netop fordi man fjerner nogle klageadgange og man i det hele taget laver nogle ret usikre rammer om, hvordan skal arbejde. Så grundlæggende mener jeg, at vi skal være imod den her type bemyndigelseslovgivning.

Der en sidste ting, jeg gerne vil nævne, og det er, at der er meget djøfpolitik over den her tilsynspolitik. Hvad er det egentlig, der kommer til at ske her? Det er det her med, at virksomhederne skal indrapportere endnu mere data til et europæisk informationssystem, hvor der så skal ligge en hel masse data, som man så kan kigge på og kontrollere. Det betyder også det, der faktisk står, og det er, at mange af de tilsyn, man så vil lave, vil foregå på forretningsborde, og det vil sige, at man faktisk ikke vil gå ud og lave det på den fysiske side. Det er her, hvor modellen ligner det, der har været problemet i forhold til kvælstof, hvor man heller ikke har det.

Så samlet set er det ikke en god dag for hverken miljø- eller klimapolitikken.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så kan vi give ordet til ministeren for grøn trepart.

Tak for det. Det sidste indlæg her var jo nærmest sådan helt konspirationsteoretisk om, at der blev opsamlet masser af data fra virksomheder til noget stygt EU uden for demokratisk kontrol – uha uha. Det skal jeg nok vende tilbage til.

Verdens skove er under et kæmpestort pres. Over hele kloden ser vi jo, at skovene forsvinder. På bare 30 år – på bare 30 år! – fra 1990 til 2020 er et område på størrelse med hele EU tabt til skovrydning. Omkring 10 pct. af al den tabte skov er forbundet med forbruget i EU. Fortsætter det sådan, vil der i løbet af de næste 100 år overhovedet ikke være nogen regnskov tilbage på kloden – ingen regnskov på kloden.

Skovene er vigtige – det ved vi jo – for vores CO2, men jo også for biodiversiteten. Hele 80 pct. af verdens landbaserede biodiversitet er i skovene. Samtidig er skovene afgørende for klima og for lokalbefolkninger, oprindelige folk, mange steder i verden.

Det er derfor nødvendigt, at vi gør noget nyt i kampen mod skovrydning. Der er vi nødt til at være nogle store aktører i verden, der skifter spor og stiller nye krav til, hvordan vi håndterer vores råvarer, hvordan råvarerne er produceret, og hvilke konsekvenser produktionen kan have for verdens skove.

Derfor er jeg faktisk stolt over, at vi i Danmark har bidraget til, at man er på vej til at få vedtaget EU's nye skovrydningsforordning. Og jeg er stolt over, at partierne her i Folketinget har gjort det muligt, at vi fra dansk side kunne være et af foregangslandene i forbindelse med forhandlingerne af forordningen, på grund af det brede forhandlingsmandat, som Europaudvalget gav regeringen at arbejde ud fra.

Med en ansvarlig og effektiv implementering af forordningen sikrer vi, at de produkter, som bidrager mest til EU's andel af den globale skovrydning, ikke kan sælges eller eksporteres fra det indre marked, hvis produktionen af dem har ført til skovrydning.

De syv råvarer, vi taler om, som er omfattet af forordningen, er altså kaffe, kakao, soja, palmeolie, naturgummi, kvæg og træ. Fremover skal virksomhederne kunne dokumentere, at produktionen af de omfattede produkter ikke har ført til skovrydning eller skovforringelse. Og samtidig skal råvarerne være produceret i overensstemmelse med lovgivning om bl.a. oprindelige folks rettigheder og relevant miljølovgivning i producentlandet.

Skovrydningsforordningen er et vigtigt værktøj i kampen mod skovrydning. Derfor er det afgørende, at vi fra dansk side sikrer en effektiv og effektfuld håndhævelse af forordningen, ligesom vi selvfølgelig samtidig skal arbejde for, at der sker en ensartet implementering på tværs af EU-landene.

Europa-Kommissionen har den 3. oktober foreslået at udskyde anvendelsesdatoen for skovrydningsforordningen med 12 måneder, så kravene finder anvendelse for virksomheder fra den 30. december 2025 i stedet for med udgangen af i år. I Danmark er vores myndigheder klar til den oprindelige anvendelsesdato, og det er også mit indtryk, at mange danske virksomheder har gjort en kæmpeindsats for at blive klar til tiden. Udsættelsen er ikke vedtaget i EU endnu, og vi må ikke glemme, at vi i den grad har brug for verdens skove i forhold til både klima og biodiversitet. Det er derfor også min forhåbning, at implementeringen sker hurtigst muligt – også af hensyn til de danske virksomheder, som har kæmpet for at blive klar.

Med lovforslaget sikrer vi, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bliver den kompetente myndighed for skovrydningsforordningen i Danmark og får de nødvendige beføjelser og ressourcer til at gennemføre effektive tilsyn og håndhæve forordningen, så den får den effekt på verdens skove, som vi alle sammen ønsker.

Med lovforslaget sikrer vi de nødvendige supplerende nationale bestemmelser til implementeringen af skovrydningsforordningen i Danmark. Som minister for grøn trepart gives undertegnede beføjelser til at fastsætte regler om administration og håndhævelse af skovrydningsforordningen.

Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag regler om tilsyn og håndhævelse, som dog ikke på alle områder er tilstrækkelige set i forhold til skovrydningsforordningens bestemmelser. For at sikre overholdelsen af forordningen indeholder lovforslaget derfor forslag om ændringer af naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn. For at sikre, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at føre en effektiv kontrol med forordningen, indeholder lovforslaget også forslag om ændring af naturbeskyttelseslovens regler om gebyr. Og endelig indeholder lovforslaget forslag om ændring af naturbeskyttelseslovens regler om konfiskation, således at undertegnede, ministeren for grøn trepart, også kan bestemme, hvordan konfiskerede produkter omfattet af skovrydningsforordningen skal håndteres.

Lovforslaget er med til at sikre, at skovrydningsforordningens klima-, miljø- og natureffekt opnås, ved at sikre grundlaget for en effektiv håndhævelse af skovrydningsforordningen. Europa-Kommissionen har estimeret, at forordningen nedbringer de globale drivhusgasudledninger fra skovrydning relateret til EU's forbrug med minimum 31,9 t CO2 – det er et meget præcist estimat – og nedbringer skovrydningen med mindst 71.920 ha skov om året, også meget præcist, fra 2030.

Forordningen vil medføre positive effekter på klima, økosystemer og biodiversitet, forventeligt allerede før 2030. Vi sikrer altså med lovforslaget, at der gennemføres en effektiv og effektfuld håndhævelse af skovrydningsforordningen, og det er helt afgørende, at vi sikrer verdens skove, så vores forbrug ikke fører til rydning af skov, og dermed også, som jeg har været inde på, at forordningen vil være til gavn for både biodiversitet, klima og oprindelige folk.

Så er der rejst nogle spørgsmål her i debatten, bl.a. det her spørgsmål om tillid til systemet eller måden, vi arbejder på i vores demokrati. Jeg er egentlig enig i det, hr. Søren Egge Rasmussen sagde: at hvis vi konverterede det, vi som ministre er forpligtede til, også at kunne administrere de love, vi vedtager her i Folketinget, til at fjerne de bemyndigelser fra os ministre, så det hele ligger detaljeret beskrevet i folketingsarbejdet, så skal vi i hvert fald se en væsentlig anden volumen af både den lovgivning, vi vedtager, men også af den administration, vi har i fællesskab.

Betyder det så, at man som minister skalter og valter med demokratiet, og at jeg fra nu af kan sige, at vi ses igen om et år, og så ellers kan sidde og hygge mig med at finde på alt muligt ovre på mit eget kontor? Nej, det gør det ikke. Jeg er som minister forpligtet af ministeransvarlighedsloven. Jeg er også forpligtet af, at jeg har opbakning fra Folketinget. Som hr. Ole Birk Olesen også var inde på, fungerer vores demokrati jo sådan, at hvis man forsøger at lave narrestreger, så er der nogle, der opdager det, og så falder der på et eller andet tidspunkt en hammer på grund af det. Derfor er der sådan et meget sundt interessefællesskab i, at vi som ministre sørger for at holde Folketinget godt orienteret i de gode processer, vi har.

Så spørges der lidt til: Jamen hvad så med tilsynet? Kan man nu have tillid til det, når Rigsrevisionen har kritiseret noget administration på kvælstofområdet? Altså, nu har jeg været skatteminister i 2½ år, og der har været masser af kritik – berettiget – fra Rigsrevisionen og fra Statsrevisorerne på områder på skatteområdet. Betyder det, at vi ikke kan have tillid til noget som helst på skatteområdet? Nej, det gør det ikke. Og sådan er det selvfølgelig også her. Jeg tager den kritik meget alvorligt, men det har altså intet at gøre med det tilsyn, der er her.

Men skal jeg så sidde nu selv og finde på, hvad sådan et tilsyn skal bestå af, og hvad for nogle sanktioner der skal være? Nej, det skal jeg ikke selv finde på. Det er faktisk velbeskrevet i forordningen. Det er sådan, at forordningen beskriver, at for lavrisikolande skal tilsynet være på 1 pct., for standardrisikolande skal det være på 3 pct., og for højrisikolande skal det være på 9 pct. Vurderingen er, at Danmark er et lavrisikoland, så det giver en del af svaret på, hvad der vil være procenten for et sådant tilsyn.

Nå, men hvad så med sanktionerne? Skal jeg så selv sidde og finde på dem en fredag aften inde på kontoret? Nej, dem skal jeg heller ikke finde på, for de er sådan set også velbeskrevet i forordningen. Det, der kommer til at ske, er, at både de procenter, der føres tilsyn med, og de sanktioner, der er, er det, der følger af forordningen.

Nåh ja, men hvad så med administrationen af de penge? Hvor skal pengene komme fra? Er det ikke en unødig byrde for erhvervslivet? Jo, men der er nogle omkostninger forbundet med det her tilsyn, og derfor går det gebyr til at finansiere den her ydelse. Du kan sige, at erhvervslivet med det gebyr selv betaler for den øgede administration, den serviceydelse, de får, for at vi kan overholde forordningen. Men er det så ikke et brud på skattestoppet? har nogle så spurgt. Nej, det er det ikke, for vurderingen er, at når vi laver sådan et gebyr, der er forbundet med en serviceydelse, så er det sådan set et brugerfinansieret princip, vi har.

På den måde håber jeg, det kan være med til at aflive nogle af de myter, der kunne være, om, at det her system suger information op fra alle danske virksomheder og sender dem videre til EU og op i det store space, hvilket så gør, at der kan sidde nogle og manipulere med de informationer. Det skal jeg nok være med til at sikre ikke sker. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Theresa Scavenius.

Jeg tror, at ministeren fik nævnt noget med en konspirationsteori, og jeg ved ikke, om ministeren refererede til mit indlæg eller til andres. Men i hvert fald kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren forholde sig til de bekymringer, jeg har. Dels havde vi jo en forordning fra 2010, som ikke har vist sig at være effektiv. Kan ministeren redegøre for, hvordan det her kommer til at blive anderledes i forhold til den eksisterende forordning? Så var der spørgsmålet og bekymringen omkring handelspolitikken, som jeg ved den danske regering står bag. Vi har i Europaudvalget diskuteret, hvorvidt der skulle være kriterier lige præcis i forhold til afskovning, som regeringen har afvist. Hvad med den bekymring? Og den tredje bekymring er i forhold til det her med den ineffektive tilsynsmodel i Danmark. Og det er jo ikke kun på kvælstofområdet, der er blevet rejst kritik, det er også i forhold til oliepolitikken og i forhold til en lang række områder.

Det var de tre bekymringer, jeg havde.

Ministeren.

Jo, jeg kan bekræfte, at min måske lidt kække reference til en konspirationsteori bestemt var møntet på ordførerens indlæg og ikke på andres.

I forhold til det med handelspolitikken vil jeg sige, at der er kritik af den her forordning, faktisk også fra lande som f.eks. Brasilien og andre, der synes, at det her er en unødig handelshindring i forhold til nogle af de lande, der producerer en række af de produkter, der nu bliver forbudt i forbindelse med afskovning. Det er jo nogle valide hensyn, altså at de synes, at vi måske går for langt. Omvendt er det sådan, at når nu Europa står for så stor en del af importen af de her produkter, så er vi i Europa selvfølgelig også nødt til at tage vores del af ansvaret; at gribe i egen barm og sørge for, at de virksomheder, vi har, ikke bidrager til det. Er der noget ekstra administration forbundet med det? Ja, det er der, og det er selvfølgelig træls. Men her synes vi at formålet opvejer den ulempe, der er forbundet med at gennemføre det her.

Fru Theresa Scavenius.

Jeg synes, det er voldsomt, at en minister kalder et folketingsmedlems bekymringer i forhold til lovforslag for konspiration. Det mener jeg er meget uberettiget.

Men jeg har et andet spørgsmål. Ministeren sagde, at ministeren ikke vil bruge alle de her beføjelser, fordi det hele ligger i forordningen. Men lige nu er der jo en bekendtgørelse relateret til det her lovforslag, som også handler om det med, at man fjerner klageadgangen, og det kan jeg altså ikke finde i forordningen. Så hvor er det, ministeren finder belæg for, at han mener, at den beføjelse ikke er noget, som han selv finder på ved sit skrivebord, men noget, han refererer til i forordningen. Det kan jeg ikke finde.

Ministeren.

Nu sagde jeg også, at det der med konspirationsteorien var lidt kækt. Omvendt synes jeg egentlig også, det er lidt voldsomt, at man som ordfører stiller sig op her i Folketinget og udtrykker mistillid til hele systemet og til alle ministerier og ikke mener, at nogen ministerier eller nogen ministre kan administrere noget lovgivning, uden at der er fuldstændig detailplanlægning fra Folketingets side. Så vi kan hjælpe hinanden med at komme ned fra træ.

I forhold til det med klageadgang vil jeg sige, at det er sådan – og nu er jeg jo lidt ny på det her område – at skovrydningsforordningen her stiller krav om, at der enten skal være en administrativ klageadgang til tilsynsmyndighedens afgørelse eller adgang til domstolsprøvelse. Og der er fortsat adgang til domstolsprøvelse. Det bliver så sammenligneligt med andre lignende områder på mit ministeriums område.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren for gennemgangen. Som udgangspunkt synes Danmarksdemokraterne, at det er den rigtige intention. Vi køber også ind på masser af mine kollegers forklaringer om, at vi skal have stoppet det her skovrydning. Vi er fuldstændig enige i Danmarksdemokraterne. Vores primære bekymring ud over den her bemyndigelse er dybest set, at vi bare gerne vil have lov til at snakke med ministeren. Det er dybest set det. Ministeren er jo altid velkommen til at smide noget ind i Folketingssalen, også selv om det bliver en sen aften. Det ser vi gerne at han gør – hellere det, end at vi så står og kan skyde på ministeren over noget.

Jeg mærker jo her, at der er en udstrakt hånd. Ministeren kan jo nærmest få hele Folketinget med, hvis ministeren bare lige finder ud af ikke at bruge de sidste 20 mio. kr. som et ekstra stød til erhvervslivet oven i de 606 mio. kr., de skal have med i forvejen. Man kan sige, at ministeren for grøn trepart med de ting, der er blevet ført over, jo må have et kæmpe ministerium med et milliardbudget så stort. Man skulle synes, at ministeren kunne finde de der 18 mio. kr. og få det her igennem som en rigtig god start på at være minister med fuld opbakning på det første i salen. Det er jo næsten det, jeg hører. Dem af os, der er imod, er ikke imod intentionen; vi er bare imod de ekstra byrder på erhvervslivet.

Så kunne ministeren ikke se, om han kunne finde de der ca. 20 mio. kr. i sit kæmpemæssige budget? Og så lad os alle sammen komme godt fra start på ministerens område.

Ministeren.

Det er jo et godt nordjysk tilbud fra ordføreren, det der. Og sådan kan man jo blive ved. Synes jeg, at det er fantastisk at komme og indføre en gebyrordning, der koster knap 20 mio. kr.? Næh, det synes jeg da ikke. Men her er det jo altså forbundet meget tæt med den ydelse, der stilles til rådighed, og som jo er en konsekvens af, at hvis vi vil gøre noget for at sikre, at det her er effektivt, er vi også nødt til at sikre, at de virksomheder, der importerer de her produkter, rent faktisk kan dokumentere det up front. Ellers er det tvivlsomt, om det i virkeligheden vil have nogen effekt.

Så hvis man vil gøre det, skal det selvfølgelig også have en effekt, for ellers er det bare ren symbolpolitik. Derfor er det måske et meget sundt princip, som jeg tror at ordføreren også kunne forfølge i andre sammenhænge, at hvis man får en ydelse, så betaler man også for den. Det er sådan set det, vi er ude i her.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men det er jo det, der er problemet med, om det så er symbolpolitik, og om man så bare får en ydelse, for at det føles godt i maven, for det er jo kun de sidste 3 år, de skal dokumentere for. Det er en kæmpe problemstilling. For hvis du får alle dine materialer fra det, der blev fældet den 30. december 2020, må man gerne importere det. De skal bare huske at fortælle det og dokumentere det. Man kan godt sige, at det er lidt symbolpolitik. Det er det der med, at jeg tænker, at man med de 600 mio. kr., som erhvervslivet i forvejen spytter ind – den forventede halve milliard, de kommer til at have i omkostninger up front – ligesom har løftet byrden, og så kan man sige, at de sidste 18 mio. kr. for det der, som måske er lidt symbolpolitik, måske er mere symbol, end det er ydelse. Men det var også bare for at få ministeren godt i gang.

Det er ministeren, der har ordet nu.

Jeg tror ikke, at jeg er uenig med Danmarksdemokraterne i, at det havde været rart, hvis det her var gået længere tilbage end 2021. Det er næsten det, jeg hører, altså en forhåbning om, om ikke man kunne have flyttet den dato. På en eller anden måde skal det også kunne virke. Jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen sådan set gav et meget godt svar på det spørgsmål. Så ved jeg godt, at pengene sidder lidt stramt i de nordjyske lommer, men jeg synes egentlig, at det er et meget fair princip, at når man får en ydelse, betaler man også for den.

Så er det hr. Frederik Bloch Münster.

Tak. Jeg vil lige komme lidt mere ind på det her med gebyrordningen, for jeg synes oprigtigt, det er meget interessant. I princippet deler jeg jo helt klart også holdningen om, at man skal betale for de ydelser, man får, men der er jo mange virksomheder og private borgere, der nyder godt af ydelser fra det offentlige uden at betale et eller andet særligt gebyr eller en afgift for at få adgang til det. Så det er bare et forsøg på at forstå ministerens logik, i forhold til hvad der skyldes, at man nu får en gebyrordning, når man ikke havde det ved EUTR-forordningen, som den her erstatter, og hvad man så får med den her premiumordning, som man vel kan kalde de her 400 kr.

Ministeren.

Der bliver jo en række dokumentationskrav. Man skal jo kunne dokumentere, at man har styr på data, og man skal have dokumentation for de produkter, man importerer. Det er administrativt bøvlet, og det pålægger virksomhederne en del administration, som selvfølgelig koster nogle penge, og det påvirker også statens administration af ordningen, og det er jo så den service, man betaler for gennem det gebyr.

Hr. Frederik Bloch Münster.

Men kan ministeren forstå det principielle i, at vi er ude i en diskussion, som handler om, at regeringen har indført et skattestop, men ministeren mener ikke, at det er omfattet heraf, fordi det hedder et gebyr, og så kan man have en semantisk diskussion af, hvornår noget er et bidrag, hvornår noget er en afgift, og hvornår noget er en skat. Er det ikke også meget fint, at vi har et system, der er så simpelt som muligt? For det her bidrager vel bare til at komplicere den verden, som virksomhederne bevæger sig i i dagligdagen. Selv om det kun er 400 kr., og selv om det måske bare lige er en overførsel, så bidrager det jo til den kompleksitet, som virksomhederne møder i hverdagen.

Ministeren.

Nu var jeg jo skatteminister indtil for et par måneder siden og var det i 2½ år, og jeg var den fremmeste forsvarer af skattestoppet. Så ingen kan være uenig i, at vi skal have en mindre kompleks skattelovgivning og administration for vores virksomheder, og så finder vi alligevel på ting her, hvor vi implementerer en forordning og laver et gebyr, og jeg kunne nævne en række andre ting, som også Det Konservative Folkeparti, i den tid jeg var skatteminister, var med til at foreslå, som kunne høre under den hat. Det er jo så også den politiske virkelighed, altså at vi alle arbejder for et mindre komplekst system, men her vil vi alligevel gerne gøre noget godt for at redde de regnskove, vi har i verden, så de ikke bliver fældet, og så foreslår vi det her og arbejder for det på EU-plan og vil også implementere det i Danmark.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. I min tale fremhævede jeg bl.a. en mulighed for at gøre det nemmere for virksomhederne, for det er noget komplekst noget, vi skal have igennem her. Det kan være det her med videncenteret for bæredygtige værdikæder, som jeg nævnte som eksempel, hvor branchen jo går ind og giver råd og laver vejledninger, kurser og cases til virksomheder, så det netop bliver nemmere at gå til det. Mit første spørgsmål er, om det er noget, ministeren kunne forestille sig at kigge ind i som en måde at nedbringe erhversomkostningerne på og sikre, at vi får implementeret den her forordning ordentligt på?

Den anden ting, jeg ville sige, var, at jeg i min tale jo kom ind på, at det her ikke kan stå alene, men at vores forbrug af de her produkter i det hele taget er for højt, altså, vores afskovningsaftryk er simpelt hen for højt. Hvad gør ministeren sig af tanker i forhold til simpelt hen at få nedbragt mængden af soja, vi bruger, og mængden af træprodukter til f.eks. brændsel eller andet?

Ministeren.

Til det første spørgsmål er jeg simpelt hen svar skyldig. Altså, jeg ved for lidt om det. Det lyder fornuftigt, så lad os prøve at kigge på det, uden at jeg hermed lover noget som helst. Men altså, jeg ved simpelt hen for lidt om det. Jeg tror, ordføreren ved meget mere om det, end jeg gør, kan jeg høre.

Til det andet spørgsmål kan jeg til gengæld sige, at vi jo sidder og forhandler om en politisk aftale omkring den grønne trepart, som jo også handler om, hvordan vi udvikler en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion i det her land, og der er bestemt potentiale i at kigge på nogle af de forskellige afgrøder, efterafgrøder og græsser. Jeg tror også, hr. Henrik Frandsen var inde på det i sit indlæg. Så jeg synes, der er meget potentiale dér.

Fru Marianne Bigum.

Så til det sidste vil jeg spørge: Er ministeren enig i, at der er behov for, at vi drastisk får reduceret vores forbrug af produkter, som leder til afskovning?

Ministeren.

Absolut. Altså, med det her forslag skal vi jo helt forbyde syv konkrete produkter, der kommer fra områder, hvor der har været afskovning, så det er jo det, der er hele hensigten her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.