Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Kære formand og kære kollegaer. Det er her min første tale som miljøordfører for Socialdemokratiet, og det har jeg glædet mig rigtig meget til. Jeg er stolt over at kunne fremlægge det her lovforslag, som er godt for vores klima og miljø. Lovforslaget ændrer kemikalielovgivningen, så vi kan implementere nye EU-regler. Samtidig indfører vi en række vigtige tilpasninger, som styrker vores indsats på flere områder. Lovforslaget kan deles op i fire væsentlige emner, som jeg vil uddybe, nemlig F-gasser, plantebeskyttelsesmidler, biocidprodukter og bekæmpelselsesmidler mod mus.

F-gasser såsom HFC'er og SF6 er blandt de mest klimaskadelige stoffer, vi kender. De bruges især som kølemidler, og deres skadelige effekt på klimaet er enorme selv i meget små mængder. Den reviderede F-gas-forordning er et ambitiøst skridt, der skal sikre en gradvis udfasning af disse klimaskadelige gasser. Målet er, at EU i 2048 kun vil markedsføre en lille brøkdel af den mængde, vi kender i dag. Med dette lovforslag sikrer vi samtidig, at de, der arbejder med F-gasser, fortsat har den nødvendige autorisation og uddannelse. Derfor indføres muligheden for at indkræve et gebyr for at give autorisationen, og der indføres et system til at sikre, at vi kan identificere de personer, der håndterer disse stoffer, og at de har de rette kompetencer. På den måde får vi en sikrere og mere effektiv regulering, som samtidig beskytter vores klima.

Lovforslaget regulerer brugen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget. Det er vigtigt, at vi sikrer, at disse kemikalier anvendes ansvarligt. Med de nye EU-regler bliver der stillet krav om, at landmænd fremover skal indberette brugen af plantebeskyttelsesmidler på markniveau i stedet for på afgrødeniveau. Dette vil give et mere præcist overblik over, hvordan og hvor disse midler anvendes. I Socialdemokratiet er vi optaget af, at landbruget fortsat bidrager til en bæredygtig fremtid, og med denne justering sikrer vi, at der er en bedre balance imellem en ansvarlig brug af kemikalier og beskyttelsen af vores miljø. Det er også i tråd med den danske sprøjtemiddelstrategi, hvor der er fokus på at reducere brugen af skadelige midler og at fremme økologiske metoder.

Biocidprodukter, altså de midler, vi bruger til at bekæmpe skadedyr med, er også omfattet af lovforslaget. Afgiften på disse produkter er ikke reguleret siden 1992, og meget har ændret sig siden da. Derfor foreslås en opdatering, så afgiften fremover bedre afspejler omkostningerne ved at administrere disse produkter. Det betyder, at der med lovforslaget indføres en afgift for hvert enkelt produkt i en produktfamilie i stedet for kun én afgift pr. godkendelse. Dette vil sikre, at Miljøstyrelsen har de nødvendige ressourcer til at overvåge og regulere brugen af biocidprodukter på en ansvarlig måde.

Endelig omfatter lovforslaget også de bekæmpelsesmidler, der bruges mod mus. Her er det vigtigt, at vi sikrer en bedre kontrol i brugen af disse farlige midler. Det er i dag kun professionelle, der må anvende dem. Med lovforslaget ønsker vi at stille krav om indberetningen af brugen på samme måde som ved rottebekæmpelse. Denne justering vil gøre det lettere for kommunerne at føre tilsyn med brugen af midlerne, og det vil beskytte miljøet, faunaen og floraen endnu bedre.

Samlet set er dette lovforslag et vigtigt skridt fremad i vores arbejde for at beskytte både klima og miljø. Med de nye regler får miljøministeren de nødvendige værktøjer til at regulere både F-gasser, plantebeskyttelsesmidler, biocidprodukter og bekæmpelsesmidler mod mus på en ansvarlig og fremadskuende måde. For Socialdemokratiet handler det om at sikre, at vi tager ansvar for fremtiden, både når det gælder klimaet og miljøet. Jeg håber, at alle partier vil støtte dette rigtig vigtige forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er jo på glimrende vis gennemgået meget grundigt af den foregående ordfører, så det skal jeg ikke gentage, men blot sige, at Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne er vi jo et parti, som gerne roser regeringen, når de endelig kommer med noget fornuftigt, og det gør de med det her lovforslag.

Der er nogle enkelte hår i suppen, jeg måske vil henvise til, og det er nok især som gammel kloakmester i forhold til det der med indberetningen af bekæmpelsesmidlerne til mus, hvor man vil sidestille det med dem til rotter. Der tror jeg, at der kan være nogle problemstillinger i forhold til snittet, altså hvem der er berettiget. Det er jo normalvis sådan, at man, når det drejer sig om rotter, skal være autoriseret, mens der, når det drejer sig om mus, også er folk, som ikke har en autorisation og uddannelse til det, som må bekæmpe dem.

Så der kan være nogle småting, som vi skal kigge på i forhold til antikoagulerende stoffer med D-vitamin, og om det egentlig bliver brugt ret ofte til mus, og det er jo helt fagnørdespecifikt, men intentionen er jo god, altså at man ikke kan slippe af sted med at sige, at man er i gang med at bekæmpe mus, og at man derfor ikke behøver at indberette det, når man faktisk er ved at bekæmpe dem, og derfor risikerer, at der opstår resistens i dem, men nu går vi jo så ind i det helt nørdede.

Udgangspunktet for Danmarksdemokraterne er, at når man kommer med et lovforslag, der er fornuftigt, og det er det her, og når erhvervet selv siger, at F-gasserne er noget, som de selv ønsker en autorisation inden for, og når de også er glade for det, vil Danmarksdemokraterne selvfølgelig også gerne hjælpe regeringen med at blive glade, så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det er positivt, at det er lykkedes os at vedtage EU-lovgivning, som er en regulering, der sikrer en mere ansvarlig omgang med nogle af de mest klimaskadelige gasser, der findes. F.eks. er det nu et krav, at man skal have uddannelse og autorisation, før man må arbejde med disse ting. I SF ser vi det som naturligt, at erhvervslivet selv dækker de omkostninger, der er i den forbindelse, sådan som lovforslaget lægger op til. Og i SF ser vi det ligeledes som naturligt, at brugerne af biocider betaler for de administrative omkostninger, som staten har i forbindelse med godkendelsen af sådanne stoffer, sådan som forslaget også lægger op til.

Jeg finder det desuden positivt, at forslaget lægger op til at ændre plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelsesmidler i kemikalieloven. Den bemyndigelse, det giver ministeren til at bede landmændene indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler på markniveau, sammen med en vurdering af arealernes økologiske tilstand håber vi at ministeren vil benytte sig af. For det er simpelt hen en forudsætning for, at Folketinget kan følge med i, om brugen af plantebeskyttelsesmidler sker i overensstemmelse med sprøjtemiddelstrategien.

Endelig mener SF, at det er helt på sin plads, at ministeren med forslaget får mulighed for at stille krav om indberetning af brugen af biocidholdige midler til bekæmpelse af mus. Det vil gøre det væsentlig lettere for myndighederne at føre tilsyn med brugen af de ret giftige midler og opdage en eventuel forkert anvendelse.

Så samlet set er SF positive over for forslaget og kan støtte det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her indeholder jo primært elementer, som skal muliggøre, at vi i Danmark kan leve op til F-gasforordningen og SAIO-forordningen. Det er jo en bunden opgave, og Liberal Alliance kommer derfor også til at stemme for lovforslaget. Vi positivt indstillet over for en gebyrfinansiering af autorisationsordningen, sådan som der lægges op til med lovforslaget. Det er vigtigt for os, at det ikke bliver dyrere at drive virksomhed, men sådan som vi ser det, vil der primært ske en ændring i, hvem der betaler for ordningen, og ikke en stigning i de samlede omkostninger til erhvervet.

Der er dog nogle elementer, som vi mener vi bør have et klart svar på. Det relaterer sig navnlig til den del af forslaget, som omhandler indberetningen af forbruget af bekæmpelsesmidler. Her har landbruget rejst spørgsmål om, hvorvidt vi allerede i dag kan opfylde SAIO-forordningen ved – som man gør i dag – at opgøre forbruget af bekæmpelsesmidler på afgrødeniveau. Det savner jeg et klart svar på om er rigtigt, for hvis vi kan vælge en mindre byrdefuld metode, skal vi selvfølgelig gøre det. Så det glæder vi os til at få et klart svar på. Men som udgangspunkt støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Velkommen tilbage.

Tak for ordet, formand, og tak til ministeren for forslaget. Helt overordnet handler det om at ændre kemikalieloven i Danmark, sådan at der bliver taget højde for de nye EU-regler vedrørende F-gasser og brugen af plantebeskyttelsesmidler. Det er et lovforslag, der efter min mening spiller en ganske central rolle i bestræbelsen på at beskytte klimaet og forbedre kontrollen med brugen af kemikalier og plantebeskyttelsesmidler i Danmark.

For at sikre, at vi når målet om at reducere udledningen af klimaskadelige fluorholdige drivhusgasser, hvilket jo er formålet med F-gasforordningen, foreslår regeringen, at vi følger EU og kræver, at alle personer og virksomheder, der arbejder med disse gasser, skal have en særlig uddannelse og tilladelse til, at de har autorisation til dette. Med lovforslaget bliver der desuden indført et system, hvor der kræves gebyr for at dække omkostninger vedrørende uddannelse og autorisation.

Når det kommer til plantebeskyttelsesmidler og pesticider, indebærer de nye EU-regler, at landmændene og andre professionelle brugere fremadrettet indberetter deres forbrug på markniveau. De skal altså indgive mere detaljeret information om, hvor og hvordan disse midler bliver brugt. På den måde bliver det lettere at overvåge brugen af pesticider, og på sigt vil vi få mere bæredygtige landbrugsmetoder.

Endelig skal vi med lovforslaget sikre en bedre kontrol med biocidholdige produkter, der anvendes til bekæmpelse af skadedyr som mus og rotter. Ved at udvide indberetningskravet til også at omfatte brugen mod mus vil vi styrke kontrollen med, hvordan disse produkter anvendes. Derved reducerer vi risikoen for brug af farlige kemikalier.

Moderaterne støtter lovforslaget, og vi ser frem til, at det bliver vedtaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi har ikke tænkt os at bakke op om lovforslaget, og det har vi ikke, fordi vi er modstandere af gebyrer for erhvervslivet, uden at vi sætter andre skatter ned. Det, der er tale om her, er formentlig ikke noget stort beløb, men rent principielt synes vi, at det er forkert, at der nu bliver pålagt endnu en lille byrde på nogle virksomheder.

Det kan være meget fornuftigt nogle gange at have noget regulering, og jeg har ikke viden nok til at bestride, at det er nødvendigt i forhold til F-gasser. Det er sikkert rigtigt, at det er fornuftigt med en autorisationsordning. Uden at jeg selv har været igennem uddannelsesprogrammet, tager jeg for givet, at det sikkert er meget fornuftigt. Nogle gange skal erhvervslivet have noget regulering og noget pisk for at gøre det rigtige. Men vi synes så, at det er lidt urimeligt, at man så endda beder dem om at betale for pisken. Så vi stemmer imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten mener, at der er et lille plus miljømæssigt ved det her lovforslag, og det er derfor, vi kan støtte det. Der er nogle ændringer, med hensyn til hvordan man skal indberette anvendelsen af sprøjtegifte, og vi synes sådan set, at det er godt, at det bliver en indberetning på markniveau. Vi må konstatere, at der ind imellem bliver fundet sprøjtegifte ude i vores vandmiljø. Det er vel at mærke sprøjtegifte, som ikke er godkendt.

Vi har også noteret os, at når der er kontrol ude ved landmændene, finder man jævnligt noget, som er opbevaret, og som ikke er lovligt at bruge. Så der er al mulig grund til at have fokus på, om vi kan gøre det bedre, med hensyn til hvad det er for nogle sprøjtegifte, landbruget bruger. Det er ikke det hele, vi kan løse med det her lovforslag, men nu siger jeg det, fordi ministeren er til stede, og så kunne det jo være, at det blev taget med i en anden anledning.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kan sådan set tilslutte mig mange af de ting, der er sagt fra talerstolen, og i øvrigt også de kommentarer, der kom fra Det Konservative Folkeparti. Jeg havde sådan håbet som ny miljøordfører, da jeg så titlen, at det var noget med affaldshåndtering. Jeg tænkte: Yes, jeg kan komme op og tæske løs på al den affaldssortering, man har ude i de private husstande med 17 forskellige affaldsspande og alt muligt andet. Men det var så desværre ikke rigtig det, det handlede om.

Men jeg synes sådan set også som den konservative ordfører, at der er nogle problematikker i, at man lader erhvervslivet betale for det her, uden at man ligesom lemper andre steder. Vi har nogle spørgsmål, vi skal have stillet i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og så vil vi gøre vores stilling klar derefter.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Monberg.

Tak for talen. Jeg spørger sådan bare lige for at få en afklaring. Hvor er det henne, at man har 17 forskellige spande? Hjemme hos mig har vi tre, og så har vi 10 rum. Det vil jeg bare gerne lige høre, og så glæder jeg mig også til udvalgsbehandlingen og også til at høre, hvad ordføreren har at spille ind med i den.

Ordføreren.

Jeg kan informere ordføreren om, at det er sådan en talemåde, ligesom når man siger, at der er 117 forskellige ting. Jeg havde ikke regnet med at skulle skære tingene så meget ud i pap fra talerstolen.

Der er en problematik, som man har i Danmark med den affaldssortering, som jeg tror langt de fleste er rimelig trætte af. Man har ikke plads til sine egne cykler ude i sin carport, fordi der står sindssygt mange affaldsspande, hvoraf mange af dem ikke bliver brugt. Det er sådan set den problematik, jeg havde håbet lidt på at kunne harcelere imod, men det skal jeg nok nå en anden god gang. Det bliver ikke i dag, i hvert fald ikke med det her lovforslag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det var også bare for at få en afklaring, for det kunne være, at det var anderledes andre steder end der, hvor jeg bor. Jeg er rigtig glad for det. Jeg ved, at der er mange der, hvor jeg bor, der er glade for den affaldssortering, vi har, fordi de vil tage ansvar for deres eget affald. Det synes jeg er godt, og det er jo en god tanke. Men tak for replikken.

Ordføreren.

Det gør man jo så ikke alligevel, for meget af det skal alligevel sorteres, når det kommer ind på affaldsanlægget, fordi folk alligevel ikke får sorteret rigtigt. Det handler om hele grundessensen i, hvordan man lavede den oprindelige affaldssortering. I stedet for bare at lade det blive sorteret inde på selve anlægget kunne man bare lade folk sortere det i meget, meget få spande, gerne bare en enkelt. Det er lidt tudetosset, at man ikke gjorde det fra starten af, men her står vi i dag. Det er heller ikke det, det lovforslag handler om. Vi kan tale affaldssortering en anden god gang. Så er jeg sikker på, at vi kan få en god debat. Jeg møder i hvert fald gerne op.

Tak. Så er der et spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Man bliver jo nødt til at være behjælpelig, når en socialdemokratisk ordfører ikke forstår simple talemåder, og når man snakker om noget, der er lavet så tåbeligt som den måde, vi alle sammen skal opdele i ti fraktioner på. Er det ifølge Dansk Folkeparti forkert at sige, at grunden til, at vi alle sammen skal opdele og vi alle sammen skal stå og sortere i ti forskellige fraktioner, er sådan en god systemtænkning? Vi skal simpelt hen lære at sortere.

Virkeligheden er jo, at det ville være meget bedre og det også ville være billigere, hvis vi alle sammen smed det ind centralt og vi brugte tekniske hjælpemidler til ligesom at sortere for folk. Men så bliver man selvfølgelig ikke skolet som en god socialdemokrat, altså hvor mennesker skal presses og det skal proppes ned i halsen på dem, for ellers forstår de, danskerne, det ikke ordentligt. Er det ikke sådan nogenlunde korrekt forstået, at det er sådan, ordføreren også hører det fra Socialdemokratiets side?

Ordføreren.

Jo, det er det nok lidt. Det er jo en fjollet måde, man har indført det her på, og ordføreren har fuldstændig ret i, at det havde været meget nemmere, hvis man bare sorterede det inde på anlægget, i stedet for at danskerne skal stå og gøre det og oven i købet skal stå og skylle dåserne med makrel, eller hvad vi nu har derude i de forskellige husholdninger, og sortere dem.

Så jo, jeg er fuldstændig enig med ordføreren, og det havde været meget nemmere, hvis man havde gjort det anderledes.

Tak. Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak skal du have. Nu behandler vi jo her en ændring af kemikalieloven. Det er i hvert fald det lovforslag, jeg har læst til den her omgang, og det handler, som den socialdemokratiske ordfører er inde på, jo primært om fire områder. I Radikale Venstre ser vi meget positivt på lovforslaget og støtter op.

Vi synes særlig, at det er rigtig fint, at man kommer ned og får opgjort det her i forhold til brugen af plantebeskyttelsesmidler på markniveau, så vi rent faktisk får en bedre kontrol med det, og vi ser selvfølgelig også en fornuft i ændringerne i forhold til afgifter på biocid, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til fru Katrine Robsøe. Så gives ordet til ministeren.

Det her er jo netop et lovforslag om ændring af kemikalieloven, og det er fremsat, som det også blevet nævnt af ikke mindst den socialdemokratisk ordfører, for at få implementeret nogle nye EU-regler. Det drejer sig om, at der er kommet en revision af forordningen om fluorholdige drivhusgasser, og samtidig er der kommet nogle nye EU-regler om indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Når loven så alligevel skal revideres, har vi så også mulighed for at få gennemført en række mindre forbedringer. Det er sådan, at vi har samlet fire dele i det her lovforslag, og jeg vil gennemgå dem ganske kort her.

Det første hovedemne handler om de potente og meget klimaskadelige flourholdige drivhusgasser. Det er det, der betegnes som F-gasser, og de bruges i især i kølemidler, i køleanlæg, aircondition og varmepumper. F-gasforordningen er EU's gennemførelse af Montrealprotokollen.

Her i salen drøfter vi jo ofte med rette den manglende tilstrækkelige globale handling, når det handler om vores klima. Derfor synes jeg også, det er værd at nævne og fremhæve, at netop Montrealprotokollen jo i den sammenhæng faktisk er en global succeshistorie. Det skal vi også notere, altså at når noget lykkes globalt. Alene den protokol forventes at forhindre udledning af drivhusgasser, der svarer til op mod 105 mia. t, og hvis man ser på temperaturstigningerne, er vi oppe på op til en halv grad, altså som forhindres af yderligere stigning frem mod 2100. Der skal jo meget mere til, og det ved vi godt, men det er også værd at fremhæve, når der er globale aftaler, som jo vi selv fra dansk side er med til at forhandle, og som faktisk går den rigtige retning.

Med den her netop reviderede F-gasforordnings ambitiøse mål vil vi udfase F-gasserne i en sådan grad, at der i EU, når vi når 2048, kun vil blive markedsført 2,5 pct. af den mængde, man i EU markedsførte tilbage i 2015. Det er jo en markant nedgang. Hvis man sammenligner med den tidligere F-gasforordning, så var målet der 21 pct., og nu er vi altså helt nede i 2,5 pct. af det, der var tale om tilbage 2015, og som man måtte markedsføre.

Der er så også brug for supplerende regler i kemikalieloven for at sikre, at Danmark så gennemfører F-gasforordningens forhøjede ambitionsniveau. Man skal allerede i dag været autoriseret for at arbejde med F-gasser, og man skal have enten et uddannelsesbevis eller en autorisation, og der er etableret en uddannelses- og autorisationsordning i Danmark præcis med det her formål.

Hidtil har forhandlerne af F-gasser taget en frivillig merpris for at kunne finansiere den ordning, men vi kan jo se, at der er sket en ændring i forbrugsmønstret de senere år, så vi nu har flere virksomheder, som installerer færdigsamlede anlæg, altså anlæg, hvor man allerede har påfyldt kølemiddel, og det vil sige, at de virksomheder så ikke bidrager til den her finansiering af den her ordning. Derudover sker der også en gradvis udfasning af stofferne og grundlaget for den nuværende finansiering bliver så dermed også gradvis udfaset. Det betyder så, at den nuværende finansiering ikke er holdbar. Allerede i dag er den ikke længere dækkende for det arbejde, som udføres.

For at kunne dække de udgifter, er der så opstået et nyt behov for at kunne opkræve et gebyr for det, og det her lovforslag giver så mig mulighed for at fastsætte regler, så man kan opkræve et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer.

Herudover vil forslaget medføre, at der kan fastsættes regler om, at også private aktører kan opkræve gebyrer, hvis de udpeges til at stå for uddannelses- og autorisationsordningen. Derudover er der også et evalueringsorgan, der bl.a. evaluerer uddannelserne på F-gasområdet, som kan omfattes af de her nye gebyrer.

Herudover er det nødvendigt, at man entydigt kan identificere de personer, der tager en eksamen og får et uddannelsesbevis eller en autorisation, og det er meningen, at den her identifikation skal foregå ved brug af digital signatur, så når man ansøger om autorisation, kan man bl.a. gøre det via virk.dk. Med lovforslaget vil jeg få mulighed for at fastsætte præcise regler omkring det.

I den nye F-gasforordning fremgår det, at medlemsstaterne giver mulighed for at registrere de oplysninger, som operatørerne indsamler i forbindelse med kontrol af lækager og påfyldninger, i et nationalt centralt register, hvis det er relevant. Og for at kunne leve op til det, er der behov for at supplere en eksisterende bestemmelse i kemikalieloven om præcis det her register. Det var det ene hovedpunkt.

Det næste emne angår anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til landbrugsaktiviteter. Der er indført ny EU-lovgivning om bl.a. statistikker over landbrugsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler, og det er så det, vi skal have implementeret, og det sker også i det her lovforslag.

Det er jo allerede i dag sådan, at erhvervsmæssige brugere skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, og det kan ske på kultur- eller afgrødeniveau. Lovforslaget her giver mulighed for at stille krav om, at nogle erhvervsmæssige brugere i stedet skal indberette deres forbrug af de her midler på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af, om det enkelte areal er økologisk dyrket eller ej. Og dermed vil jordbrugeren skulle indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler per mark i stedet for per afgrøde.

Ændringen er også nødvendig for, at Danmark kan opfylde det her nye EU-krav, og vi skal selvfølgelig indsende den krævede statistik til Eurostat, som samler det hele på europæisk plan. Det giver så også mulighed for, at vi kan følge vores plantebeskyttelsesmiddelsforbrug mere præcist. Det der er mange partier, der har stor interesse i, og det har jeg også selv personligt store interesse i. Det er politisk vigtigt. Det er også, som det også er nævnt her fra talerstolen, i overensstemmelse med både ånden og teksten i den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien fra 2022 til 2026, som vi har en politisk aftale om her.

Den del af lovforslaget bliver udmøntet i en ny sprøjtejournalbekendtgørelse. Forventningen er, at der vil ske en overimplementering i forhold til de nye EU-krav, og det skyldes, at jordbrugeren skal indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler ens for alle landbrugsafgrøder på marker, selv om de nye EU-regler kun stiller krav om indberetning for størstedelen, men ikke alle afgrøder. Begrundelsen for det – og jeg synes, jeg skylder Folketinget at sige, at det er en overimplementering – er, at udover det er sund fornuft, vil det også være lettere for jordbrugeren at håndtere ens indberetningskrav for alle landbrugsafgrøder på markerne, samt at det skal sikres, at de indberettede afgrøder dækker 85 pct. af forbruget, hvilket er en del af EU-kravet. Desuden kan der også komme ændringer i indberetningskravene til EU. Derfor er det også vores vurdering, at det også for erhvervet vil være fornuftigt at gøre det på den her måde.

Det tredje emne er en produktafgift for bekæmpelsesmidler, altså biocidprodukterne; det er dem, vi taler om her. Som udgangspunkt skal biocidprodukter være godkendt, for at de må sælges, og der opkræves en årlig afgift på 500 kr. pr. godkendelse. Det er en afgift, der blev etableret eller indført i 1992, og den har ikke været prisreguleret siden. Der er jo sket meget på det her område siden 1992.

I dag giver EU-regler mulighed for, at biocidprodukter kan godkendes enkeltvis eller som en del af det, der kaldes en produktfamilie, og en produktfamilie kan f.eks. være et antal ensartede, men forskellige desinfektionsmidler, hvoraf nogle er beregnet til brug på hænder, mens andre f.eks. bruges på overflader.

Som reglerne er i dag, bliver der opkrævet den samme afgift for godkendelsen, altså de her 500 kr., uanset om der er tale om et produkt eller en hel familie. Og de oplysninger, vi har, er, at gennemsnitligt er der omkring ti produkter i de her godkendte produktfamiler. I princippet kan det være et ubegrænset antal.

Den opkrævede afgift dækker delvis Miljøstyrelsens administrative arbejde med registrering, indberetning og statistik af bekæmpelsesmidler, som er relateret til antallet af produkter. Derfor giver det mening at opkræve en afgift for hvert produkt og ikke kun for hver godkendelse. Derfor foreslås det, at der opkræves en afgift for hvert enkelt produkt i familien på 100 kr. udover basisafgiften per godkendelse på 500 kr. Vi foreslår samtidig, at den afgift fremover bliver prisreguleret, så den følger med den generelle udvikling af priserne.

Det sidste emne angår bekæmpelsesmidler mod mus, altså musegift. Det er typisk den samme type gift, der bruges til at bekæmpe mus og rotter. Der er tale om særlig problematiske midler, og der er en alvorlig risiko for, at rester ender i rovfugle eller i rovpattedyr. Derfor har vi skrappe krav til brugen af midlerne, bl.a. at det kun er professionelle, som er uddannet og har autorisation, der må bruge dem, og der er i dag krav om, at de autoriserede personer skal indberette, når de bruger de midler mod rotter, men ikke, hvis man bruger de samme midler mod mus. Og det synes jeg giver sig selv er uhensigtsmæssigt, selvfølgelig først og fremmest på grund af de her midlers farlighed, men også fordi det jo næsten er umuligt som kommune så at føre tilsyn med rottebekæmpelse, i hvert fald at gøre det effektivt; det er i hvert fald vanskeligt. Det foreslår vi så også her at vi laver om på. Den ændring, vi foreslår, vil sikre, at der kan stilles krav om indberetning, når midler bruges, også mod mus. I praksis vil det betyde, at de samme krav kommer til at gælde, hvad enten midlerne bruges mod mus eller mod rotter.

Så det er, indrømmet, fire meget forskellige emner, vi har i det her lovforslag, og alt i alt vil den her pakke med ændringer af kemikalieloven medføre, at vi får endnu bedre styr på brugen af de meget klimaskadelige F-gasser, problematiske midler mod mus og brugen af plantebeskyttelsemidler, og at vi får det nye begreb produktfamilier ind i loven. Jeg vil selvfølgelig stå til rådighed med hele ministeriet for at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til miljøministeren. Der er en enkelt indtegnet til en kort bemærkning, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Tak til ministeren. Langt hen ad vejen er jeg jo fuldstændig enig med ministeren, men jeg ser det her hår i suppen i forhold til især det her med bekæmpelse af rotter. Her har man typisk nogle virksomheder, hvor der er en eller anden, der har et rottebekæmpelsescertifikat på et eller andet niveau, og jeg mindes ikke, at vi, i de mange år jeg har været i branchen, nogen sinde har brugt de samme midler til mus. Til mus bruger man typisk chloralose fra håndkøb, altså et bedøvelsesmiddel. Jeg kan godt se i forhold til biocid, at det jo er et biocid, man som udgangspunkt bekæmper rotter med, og jeg kan godt se, at det er derfor, man tager det med, men jeg synes, det virker sådan en lille smule søgt at tage det ind, og jeg er faktisk bekymret for, at det her kan blive et problem i forhold til den normale husstandsbekæmpelse af mus, som man ofte ser ske.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have styr på indberetningen i forhold til rotter. Jeg er bange for, at her strammer man unødigt over for husstande, altså privat bekæmpelse af mus, for at ramme de få brodne kar, som man er bange for er med til at bruge biocider og dermed opbygge resistens, når vi bruger rottegift. Kunne man være bekymret for det i ministeriet, altså at det her måske er at skyde gråspurve med kanoner, og at man så måske rammer flere, end det egentlig er tiltænkt?

Miljøministeren.

Det er jo de professionelle brugere, der har autorisation til netop at bruge de her midler, som er relevante her. De har i dag pligt til at indberette, når de bruger midlerne imod rotter, og i det omfang, man så vurderer, at de midler kan gøre gavn i forhold til mus, vil de få samme pligt. Vi har både regnet på de erhvervsøkonomiske konsekvenser, men vi vil meget gerne også sende sådan lidt mere uddybende beregninger, hvis der er efterspørgsel på det. Men de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser her er vurderet for hele erhvervet, for alle virksomheder, til i alt 30.000 kr. pr. år. Så jeg mener ikke, man kan sige, at det er en stor kanon, vi sætter i gang her. Jeg mener, det er sund fornuft. Det er vigtigt, at vi har styr på de her midler, for de er vigtige at bruge, når der er mus og rotter, men vi skal jo sørge for, at de netop ikke ender i vores natur og i vores rovfugle og rovpattedyr.

Ordføreren.

Jamen så bliver jeg nødt til at stille spørgsmålet mere direkte: Hvornår er der nogen, der har brugt blive biocid-midler imod musene? Det, der muligvis sker, er, at der foregår rottebekæmpelse, uden at man overholder gældende regler om at anmelde, at man bruger sådan nogle midler. Du kan ikke købe de her midler længere uden at være registreret, så vidt jeg er orienteret. Det vil sige, at man jo bare kan sige, at dem, der er rottebekæmpere i klasse R1, skal indberette, hvor det er, de bruger tingene. Så vil man komme ud over det, som man bruger som undskyldning for, at man ikke kan udføre sit tilsyn, fordi man falder på, at et rottebekæmpelsested ikke er blevet indberettet. Det er derfor, jeg siger, at jeg er bange for, at den normale husstandsbekæmpelse af mus med de andre midler, man bruger, såsom chloralose, der er et bedøvelsesmiddel, kommer i klemme ved det her.

Miljøministeren.

Lad os prøve at levere nogle skriftlige notater omkring de enkelte midler. Der er ingen tvivl om, at hvis der er mus i ens hus, er der tale om skadedyr, og i visse tilfælde kan det føre til sygdomme, og det kan også ødelægge ens hus. Så derfor er det jo allerbedst at forebygge – det ved de fleste husejere, og det bruger de en del energi på. Man kan også bruge fælder. Men der er da også nogle tilfælde, hvor det er nødvendigt at bruge gift, og der har vi så nogle regler for, at det er professionelle, der får lov til det, og de skal så indberette brugen af det fremover.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.