Det her er jo netop et lovforslag om ændring af kemikalieloven, og det er fremsat, som det også blevet nævnt af ikke mindst den socialdemokratisk ordfører, for at få implementeret nogle nye EU-regler. Det drejer sig om, at der er kommet en revision af forordningen om fluorholdige drivhusgasser, og samtidig er der kommet nogle nye EU-regler om indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Når loven så alligevel skal revideres, har vi så også mulighed for at få gennemført en række mindre forbedringer. Det er sådan, at vi har samlet fire dele i det her lovforslag, og jeg vil gennemgå dem ganske kort her.
Det første hovedemne handler om de potente og meget klimaskadelige flourholdige drivhusgasser. Det er det, der betegnes som F-gasser, og de bruges i især i kølemidler, i køleanlæg, aircondition og varmepumper. F-gasforordningen er EU's gennemførelse af Montrealprotokollen.
Her i salen drøfter vi jo ofte med rette den manglende tilstrækkelige globale handling, når det handler om vores klima. Derfor synes jeg også, det er værd at nævne og fremhæve, at netop Montrealprotokollen jo i den sammenhæng faktisk er en global succeshistorie. Det skal vi også notere, altså at når noget lykkes globalt. Alene den protokol forventes at forhindre udledning af drivhusgasser, der svarer til op mod 105 mia. t, og hvis man ser på temperaturstigningerne, er vi oppe på op til en halv grad, altså som forhindres af yderligere stigning frem mod 2100. Der skal jo meget mere til, og det ved vi godt, men det er også værd at fremhæve, når der er globale aftaler, som jo vi selv fra dansk side er med til at forhandle, og som faktisk går den rigtige retning.
Med den her netop reviderede F-gasforordnings ambitiøse mål vil vi udfase F-gasserne i en sådan grad, at der i EU, når vi når 2048, kun vil blive markedsført 2,5 pct. af den mængde, man i EU markedsførte tilbage i 2015. Det er jo en markant nedgang. Hvis man sammenligner med den tidligere F-gasforordning, så var målet der 21 pct., og nu er vi altså helt nede i 2,5 pct. af det, der var tale om tilbage 2015, og som man måtte markedsføre.
Der er så også brug for supplerende regler i kemikalieloven for at sikre, at Danmark så gennemfører F-gasforordningens forhøjede ambitionsniveau. Man skal allerede i dag været autoriseret for at arbejde med F-gasser, og man skal have enten et uddannelsesbevis eller en autorisation, og der er etableret en uddannelses- og autorisationsordning i Danmark præcis med det her formål.
Hidtil har forhandlerne af F-gasser taget en frivillig merpris for at kunne finansiere den ordning, men vi kan jo se, at der er sket en ændring i forbrugsmønstret de senere år, så vi nu har flere virksomheder, som installerer færdigsamlede anlæg, altså anlæg, hvor man allerede har påfyldt kølemiddel, og det vil sige, at de virksomheder så ikke bidrager til den her finansiering af den her ordning. Derudover sker der også en gradvis udfasning af stofferne og grundlaget for den nuværende finansiering bliver så dermed også gradvis udfaset. Det betyder så, at den nuværende finansiering ikke er holdbar. Allerede i dag er den ikke længere dækkende for det arbejde, som udføres.
For at kunne dække de udgifter, er der så opstået et nyt behov for at kunne opkræve et gebyr for det, og det her lovforslag giver så mig mulighed for at fastsætte regler, så man kan opkræve et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer.
Herudover vil forslaget medføre, at der kan fastsættes regler om, at også private aktører kan opkræve gebyrer, hvis de udpeges til at stå for uddannelses- og autorisationsordningen. Derudover er der også et evalueringsorgan, der bl.a. evaluerer uddannelserne på F-gasområdet, som kan omfattes af de her nye gebyrer.
Herudover er det nødvendigt, at man entydigt kan identificere de personer, der tager en eksamen og får et uddannelsesbevis eller en autorisation, og det er meningen, at den her identifikation skal foregå ved brug af digital signatur, så når man ansøger om autorisation, kan man bl.a. gøre det via virk.dk. Med lovforslaget vil jeg få mulighed for at fastsætte præcise regler omkring det.
I den nye F-gasforordning fremgår det, at medlemsstaterne giver mulighed for at registrere de oplysninger, som operatørerne indsamler i forbindelse med kontrol af lækager og påfyldninger, i et nationalt centralt register, hvis det er relevant. Og for at kunne leve op til det, er der behov for at supplere en eksisterende bestemmelse i kemikalieloven om præcis det her register. Det var det ene hovedpunkt.
Det næste emne angår anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til landbrugsaktiviteter. Der er indført ny EU-lovgivning om bl.a. statistikker over landbrugsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler, og det er så det, vi skal have implementeret, og det sker også i det her lovforslag.
Det er jo allerede i dag sådan, at erhvervsmæssige brugere skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, og det kan ske på kultur- eller afgrødeniveau. Lovforslaget her giver mulighed for at stille krav om, at nogle erhvervsmæssige brugere i stedet skal indberette deres forbrug af de her midler på markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af, om det enkelte areal er økologisk dyrket eller ej. Og dermed vil jordbrugeren skulle indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler per mark i stedet for per afgrøde.
Ændringen er også nødvendig for, at Danmark kan opfylde det her nye EU-krav, og vi skal selvfølgelig indsende den krævede statistik til Eurostat, som samler det hele på europæisk plan. Det giver så også mulighed for, at vi kan følge vores plantebeskyttelsesmiddelsforbrug mere præcist. Det der er mange partier, der har stor interesse i, og det har jeg også selv personligt store interesse i. Det er politisk vigtigt. Det er også, som det også er nævnt her fra talerstolen, i overensstemmelse med både ånden og teksten i den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien fra 2022 til 2026, som vi har en politisk aftale om her.
Den del af lovforslaget bliver udmøntet i en ny sprøjtejournalbekendtgørelse. Forventningen er, at der vil ske en overimplementering i forhold til de nye EU-krav, og det skyldes, at jordbrugeren skal indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler ens for alle landbrugsafgrøder på marker, selv om de nye EU-regler kun stiller krav om indberetning for størstedelen, men ikke alle afgrøder. Begrundelsen for det – og jeg synes, jeg skylder Folketinget at sige, at det er en overimplementering – er, at udover det er sund fornuft, vil det også være lettere for jordbrugeren at håndtere ens indberetningskrav for alle landbrugsafgrøder på markerne, samt at det skal sikres, at de indberettede afgrøder dækker 85 pct. af forbruget, hvilket er en del af EU-kravet. Desuden kan der også komme ændringer i indberetningskravene til EU. Derfor er det også vores vurdering, at det også for erhvervet vil være fornuftigt at gøre det på den her måde.
Det tredje emne er en produktafgift for bekæmpelsesmidler, altså biocidprodukterne; det er dem, vi taler om her. Som udgangspunkt skal biocidprodukter være godkendt, for at de må sælges, og der opkræves en årlig afgift på 500 kr. pr. godkendelse. Det er en afgift, der blev etableret eller indført i 1992, og den har ikke været prisreguleret siden. Der er jo sket meget på det her område siden 1992.
I dag giver EU-regler mulighed for, at biocidprodukter kan godkendes enkeltvis eller som en del af det, der kaldes en produktfamilie, og en produktfamilie kan f.eks. være et antal ensartede, men forskellige desinfektionsmidler, hvoraf nogle er beregnet til brug på hænder, mens andre f.eks. bruges på overflader.
Som reglerne er i dag, bliver der opkrævet den samme afgift for godkendelsen, altså de her 500 kr., uanset om der er tale om et produkt eller en hel familie. Og de oplysninger, vi har, er, at gennemsnitligt er der omkring ti produkter i de her godkendte produktfamiler. I princippet kan det være et ubegrænset antal.
Den opkrævede afgift dækker delvis Miljøstyrelsens administrative arbejde med registrering, indberetning og statistik af bekæmpelsesmidler, som er relateret til antallet af produkter. Derfor giver det mening at opkræve en afgift for hvert produkt og ikke kun for hver godkendelse. Derfor foreslås det, at der opkræves en afgift for hvert enkelt produkt i familien på 100 kr. udover basisafgiften per godkendelse på 500 kr. Vi foreslår samtidig, at den afgift fremover bliver prisreguleret, så den følger med den generelle udvikling af priserne.
Det sidste emne angår bekæmpelsesmidler mod mus, altså musegift. Det er typisk den samme type gift, der bruges til at bekæmpe mus og rotter. Der er tale om særlig problematiske midler, og der er en alvorlig risiko for, at rester ender i rovfugle eller i rovpattedyr. Derfor har vi skrappe krav til brugen af midlerne, bl.a. at det kun er professionelle, som er uddannet og har autorisation, der må bruge dem, og der er i dag krav om, at de autoriserede personer skal indberette, når de bruger de midler mod rotter, men ikke, hvis man bruger de samme midler mod mus. Og det synes jeg giver sig selv er uhensigtsmæssigt, selvfølgelig først og fremmest på grund af de her midlers farlighed, men også fordi det jo næsten er umuligt som kommune så at føre tilsyn med rottebekæmpelse, i hvert fald at gøre det effektivt; det er i hvert fald vanskeligt. Det foreslår vi så også her at vi laver om på. Den ændring, vi foreslår, vil sikre, at der kan stilles krav om indberetning, når midler bruges, også mod mus. I praksis vil det betyde, at de samme krav kommer til at gælde, hvad enten midlerne bruges mod mus eller mod rotter.
Så det er, indrømmet, fire meget forskellige emner, vi har i det her lovforslag, og alt i alt vil den her pakke med ændringer af kemikalieloven medføre, at vi får endnu bedre styr på brugen af de meget klimaskadelige F-gasser, problematiske midler mod mus og brugen af plantebeskyttelsemidler, og at vi får det nye begreb produktfamilier ind i loven. Jeg vil selvfølgelig stå til rådighed med hele ministeriet for at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen.