Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 38
Offentligt
2933125_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9870
Den 7. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 31. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 8 til L 38
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at lave et ændringsforslag med bemærkninger, hvor klageret til
anden administrativ myndighed sikres i loven, så efterfølgende bekendtgørelser ikke kan fjerne denne
klageret?”
Svar
Jeg lægger til grund, at der ønskes teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer
klageretten for dem, der får afvist et affaldslæs i modtagekontrollen på et affaldsbehandlingsanlæg.
Jeg støtter ikke et sådant ændringsforslag. Det skyldes, at der med hjemmel i lovforslaget forventes
fastsat regler om, at affaldstilsynsmyndigheden skal modtage en indberetning om affald, der er afvist i
modtagekontrollen på affaldsbehandlingsanlæg. På baggrund af indberetningen vil
affaldstilsynsmyndigheden foretage et administrativt affaldstilsyn, der bl.a. har til formål at tage
stilling til, om affaldet er afvist på et korrekt grundlag.
Et ændringsforslag, hvor klageret til anden administrativ myndighed for den, hvis affald er blevet
afvist, sikres i loven, så efterfølgende bekendtgørelser ikke kan fjerne denne klageret, kan imidlertid
udformes som følger:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, hvor klageret til anden administrativ myndighed sikres i loven
Ændringsforslag til L 38
Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket
affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af
usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser)
Ændringsforslag
Af
(…) tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
Efter nr. 1 indsættes:
01.
I
§ 44
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter
regler fastsat efter § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden over afvisningen.«
[Ret til at klage over afvist affald]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er ikke efter gældende ret regler om, at den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver
affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 8, nr. 2, kan
klage til affaldstilsynsmyndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning.
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes en ny § 44, stk. 9, der giver den, hvis affald er
blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter § 44, stk.
8, nr. 2, en ret til at klage til affaldstilsynsmyndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning.
Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at den, hvis affald bliver afvist efter de regler, som
forventes fastsat efter den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden,
Miljøstyrelsen, over afvisningen. Affaldstilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal
imødekommes.
Det forventes, at affaldstilsynsmyndigheden vil behandle klager modtaget efter den foreslåede § 44,
stk. 9, sammen med indberetninger fra virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, modtaget
hos affaldstilsynsmyndigheden efter regler, fastsat efter den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 4. Det
forventes, at affaldsmyndigheden ved behandlingen af klagen træffer en samlet afgørelse om, hvorvidt
regler om afvisningen af affaldet er overholdt.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
2