Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9870
Den 7. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 31. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 8 til L 38
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at lave et ændringsforslag med bemærkninger, hvor klageret til
anden administrativ myndighed sikres i loven, så efterfølgende bekendtgørelser ikke kan fjerne denne
klageret?”
Svar
Jeg lægger til grund, at der ønskes teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer
klageretten for dem, der får afvist et affaldslæs i modtagekontrollen på et affaldsbehandlingsanlæg.
Jeg støtter ikke et sådant ændringsforslag. Det skyldes, at der med hjemmel i lovforslaget forventes
fastsat regler om, at affaldstilsynsmyndigheden skal modtage en indberetning om affald, der er afvist i
modtagekontrollen på affaldsbehandlingsanlæg. På baggrund af indberetningen vil
affaldstilsynsmyndigheden foretage et administrativt affaldstilsyn, der bl.a. har til formål at tage
stilling til, om affaldet er afvist på et korrekt grundlag.
Et ændringsforslag, hvor klageret til anden administrativ myndighed for den, hvis affald er blevet
afvist, sikres i loven, så efterfølgende bekendtgørelser ikke kan fjerne denne klageret, kan imidlertid
udformes som følger:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk