Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9870
Den 15. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 11. november 2024 af Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 13 til L 38
”Ministeren
har med svar på spørgsmål 8 leveret teknisk bistand til et ændringsforslag om ret til at
klage over afvist affald. Vil ministeren yde teknisk bistand til et justeret ændringsforslag med
bemærkninger, hvor det tilføjes, at afgørelser truffet af affaldstilsynsmyndigheden skal kunne påklages
til anden administrativ myndighed?”
Svar
Der ydes teknisk bistand til et justeret ændringsforslag, der sikrer klageretten for dem, der får afvist et
affaldslæs i modtagekontrollen på et affaldsbehandlingsanlæg (jf. svar på spørgsmål 8), og dertil sikrer
klageretten over affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af disse klager.
Jeg støtter ikke et sådant ændringsforslag. Det skyldes, at der med hjemmel i lovforslaget forventes
fastsat regler om, at affaldstilsynsmyndigheden skal modtage en indberetning om affald, der er afvist i
modtagekontrollen på affaldsbehandlingsanlæg. På baggrund af indberetningen vil
affaldstilsynsmyndigheden foretage et administrativt affaldstilsyn, der bl.a. har til formål at tage
stilling til, om affaldet er afvist på et korrekt grundlag.
Et ændringsforslag, hvor klageret til affaldstilsynsmyndigheden for den, hvis affald er blevet afvist, og
hvor klageret over affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af disse klager, sikres i loven, så
efterfølgende bekendtgørelser ikke kan fjerne denne klageret, kan imidlertid udformes som følger:
./.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk