Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9870
Den
Berigtigelse vedr. svar på spørgsmål nr. 12 til L 38
Den 7. november 2024 blev svar på spørgsmål nr. 12 til L 38 oversendt Miljø- og Fødevareudvalget
med bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. I spørgsmål 12 blev der spurgt ind til,
hvordan ministeren vil sikre, at kommuner fortsat kan gebyrfinansiere genbrugsområder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at der er behov for at berigtige svaret på
spørgsmål nr. 12 til L 38. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:
”I
besvarelsen af 7. november 2024 på spørgsmål nr. 12 til L 38 fra Kathrine Robsøe (RV) fremgik bl.a.
følgende:
”Med
lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven fra 2022 blev der i sammenhæng med regler
om genbrugsområder fastsat en mulighed for, at kommunens omkostninger til planlægning,
etablering, drift og administration af genbrugsområder på genbrugspladser kan gebyrfinansieres.
Den gældende retstilstand forud for indførelsen af bestemmelsen er fastlagt i lovforslaget fra 2022.
Det fremgår heraf, at kommunernes initiativer vedr. genbrugsgenstande ikke kan finansieres over
affaldsgebyrerne, da genstandene ikke anses for at være affald. Med det nye lovforslag ophæves
muligheden for gebyrfinansiering af genbrugsområder og ovenstående retstilstand vil igen være
gældende”.
Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at kommunernes hidtidige praksis, hvorefter kommunerne
har gebyrfinansieret genbrugsaktiviteter på genbrugspladsen, ikke er omtalt i lovforslaget om ændring
af miljøbeskyttelsesloven fra 2022.
Kommunernes fastsættelse af gebyrer er underlagt nogle grundlæggende principper. Affaldsgebyrerne
skal bl.a. hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at kommunen ikke må optjene overskud ved opkrævning af
gebyrer. Derudover skal krydssubsidiering undgås. Det betyder eksempelvis, at kommunen ikke må
lade husholdninger betale for omkostninger ved affaldsordninger for virksomheder og omvendt.
Energistyrelsen har beskrevet gældende retstilstand i lovforslaget om ændring af
miljøbeskyttelsesloven fra 2022 (L 153). Kommunernes hidtidige praksis, hvorefter kommunerne har
gebyrfinansieret genbrugsaktiviteter på genbrugspladsen, er imidlertid ikke omtalt i L 153. I de
almindelige bemærkninger til L 153
under afsnittet ”gældende ret” nævnes det ganske vist, at
Ankestyrelsen i udtalelse af 28. juni 2017 har vurderet, at kommuner er berettigede til at tage imod
genbrugsgenstande, når det sker som en naturlig afrunding af kommunens opgaver på affaldsområdet,
herunder opgaven med at forebygge affald.
Af Ankestyrelsens udtalelse fremgår det endvidere, at miljøministeren ved svar på spørgsmål nr. 4 til L
13, 2010-2011, har svaret:
”.. at kommunerne har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede initiativer, bl.a. på
affaldsforebyggelsesområdet i det omfang, initiativerne knytter sig til affaldsordningerne. Det kan
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk