Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 38 Bilag 10
Offentligt
2948002_0001.png
Til lovforslag nr.
L 38
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [20. november 2024]
3. udkast
(Ændringsforslag fra miljøministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og
ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser)
[af miljøministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforsla-
get.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget anerkender lovforsla-
gets intentioner om at styrke genanvendelse og genbrug af
erhvervsaffald. Alternativet er enige i at frisætte kommuner-
ne for bureaukrati i forbindelse med genbrugsområder på
kommunale genbrugspladser. Dog er vi kritiske overfor en
række helt centrale punkter i lovforslaget. For det første
er det kritisabelt, at lovforslaget tillader en administrativ
afvisning af affald, som ikke forhindrer affald, der kan gen-
bruges, i at blive brændt af. Det bliver nævnt i lovforslaget,
at det i mange tilfælde ikke vil være muligt fysisk at afvise
affaldslæsset, da man mangler anlæg, hvor affald kan omdi-
rigeres til sortering såsom egnede stikprøveanlæg. Derfor
frygter Alternativet, at man med lovforslaget ikke reducerer
afbrænding af materialer, der er egnede til genanvendelse,
hvilket ellers netop er lovforslagets intentionen.
Endnu mere kritisabelt er det, at høringssvar peger på,
at forbrændingsanlæg kan have incitament til at modtage
affald, som burde afvises, for at udfylde kapacitet på anlæg-
get. Man risikerer altså, at der bliver afbrændt affald, som er
egnet til genanvendelse. Dette er alvorlige kritikpunkter. Al-
ternativet mener, at vi bliver nødt til at lave lovgivning,
der i endnu højere grad forpligter affaldssektoren til reelt
at understøtte en cirkulær økonomi, som anses for bydende
nødvendig i lyset af klimakrisen. Uden stram og ambitiøs
lovgivning skaber vi ikke incitament til at skabe den dygtig-
ste og bedst mulige affaldsbranche, der benytter sig af best
practice.
Afslutningsvis skal det nævnes, at Alternativet er enige i
forslaget om ikke at implementere nationale standarder for,
hvordan kommunerne arbejder med genbrugsområder på
genbrugspladserne. Affaldshåndteringen fungerer forskelligt
på tværs af kommunerne, og derfor skal de have frihed
til at implementere de løsninger, der passer bedst til den
lokale kontekst. Det er vigtigt, at vi sætter ambitiøse krav
til kommunerne, men vi mener ikke, at vi skal detailregulere
kommunernes arbejde med affaldshåndtering.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
miljøministeren,
tiltrådt af <>:
DokumentId
Journalnummer
L 38 - 2024-25 - Bilag 10: 3. udkast til betænkning
2948002_0002.png
2
Til § 1
1)
Nr. 2
affattes således:
»2.
§ 48, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) planlægning, etablering, drift og administration af gen-
brugsområder på genbrugspladser i tilknytning til af-
faldshåndtering,«.«
[Hjemmel til gebyrfinansiering af genbrugsområder på gen-
brugspladser]
2)
Nr. 3
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3)
Efter nr. 3 indsættes:
»01.
I
overskriften
til kapitel 7 udgår »genbrug,«.«
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede bestem-
melse i § 1, nr. 4]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der findes hverken i miljøbeskyttelsesloven eller i admi-
nistrative regler en eksplicit hjemmel til, at initiativer vedrø-
rende genbrugsgenstande kan finansieres over affaldsgeby-
rerne. Det fremgår af miljøministerens svar af 16. november
2010 på spørgsmål nr. 4 (L 13) til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg, at kommunerne efter de gældende reg-
ler har adgang til at gebyrfinansiere udgifterne til opgaver,
som har en naturlig tilknytning til de kommunale affalds-
ordninger, og at dette eksempelvis kan være etablering af
et byttehjørne på genbrugspladsen. Energi-, forsynings- og
klimaministeren gentog denne forståelse i svar af 19. juni
2018 på spørgsmål 287 (alm. del) fra Energi-, Forsynings-
og Klimaudvalget.
Det foreslås med ændringsforslaget, at kommunalbesty-
relsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til planlæg-
ning, etablering, drift og administration af genbrugsområder
på genbrugspladser i tilknytning til affaldshåndtering.
Med ændringsforslaget skabes en særskilt hjemmel til
at gebyrfinansiere udgifter til planlægning, etablering, drift
og administration af genbrugsområder på genbrugspladsen i
tilknytning til affaldshåndtering.
Kommunerne skal ved fastsættelse af gebyrer i medfør af
den foreslåede bestemmelse anlægge en almindelig propor-
tionalitetsvurdering, således at udgifterne står i et rimeligt
forhold til formålet. Med dette menes kommunens opgaver
på affaldsområdet, herunder affaldsforebyggelse. Kommu-
nalbestyrelsen har desuden i medfør af almindelige kommu-
nalretlige grundsætninger en forpligtelse til at handle økono-
misk forsvarligt, og kommuner må ikke uden lovhjemmel
yde tilskud til enkelte personer eller enkelte virksomheder,
som kan resultere i en uretmæssige markedsfordel. Kommu-
nalbestyrelsens lokale udmøntning af bestemmelsen skal i
den forbindelse iagttage kommunalfuldmagtsreglerne og al-
mindelige konkurrence- og statsstøtteretlige regler.
Det er frivilligt for kommunalbestyrelsen at etablere et
genbrugsområde på genbrugspladsen. Med et genbrugsom-
råde menes et område på en kommunal genbrugsplads, hvor
brugere af genbrugspladsen henstiller genbrugsgenstande
med henblik på, at andre overtager dem. Med genbrugsgen-
stand menes genstand, der ikke er affald, og som indleveres
på genbrugsområdet som genbrug.
Udgifter til planlægning, etablering, drift og administra-
tion af kommunale genbrugsbutikker samt udgifter til, at
kommuner eller kommunale institutioner og virksomheder
genbruger eller istandsætter genstande afleveret i genbrugs-
områder vil dog ikke kunne dækkes af gebyret. Gebyret
vil endvidere ikke kunne dække udgifterne til kommuner-
nes øvrige initiativer for så vidt angår genbrugsgenstande,
og som ikke finder sted på genbrugspladsen, herunder i
genbrugsområder i boligselskaber. Derudover vil gebyret
endvidere ikke kunne dække udgifterne til genstande, som
er indleveret på genbrugspladsen som affald, men som kom-
munen efterfølgende vurderer kan genbruges uden videre
forberedelse og flytter til genbrugsområdet. Planlægning,
etablering, drift og administration i den forbindelse kan i
stedet gebyrfinansieres af kommunalbestyrelsen efter den
gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 48, stk.
1, nr. 1, da genstandene er indleveret som affald.
Det forventes, at der med hjemmel i den gældende mil-
jøbeskyttelseslovs § 48, stk. 4, vil blive fastsat regler om,
at udgifterne til genbrugsområderne vil kunne omfattes af
gebyret til genbrugsområder, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, for hen-
holdsvis husholdninger og virksomheder.
Det bemærkes, at ændringsforslaget ikke vil ændre på de
grundlæggende principper for gebyrfastsættelsen. Kommu-
nalbestyrelsens fastsættelse af gebyret til genbrugsområder,
jf. § 48, stk. 1, nr. 2, vil således fortsat være underlagt hvile-
i-sig-selv-princippet, og der vil skulle opnås fuld dækning af
de omkostninger, som gebyret omfatter, men kommunen må
ikke optjene et overskud. Derudover skal krydssubsidiering
så vidt muligt undgås. Det betyder eksempelvis, at kommu-
nen ikke må lade husholdninger betale for omkostningerne
for virksomheder.
Ændringsforslaget vil endvidere ikke ændre på gældende
ret i forhold til, at alle husholdninger i kommunen betaler
gebyr for, at ordningen stilles til rådighed for husholdninger-
ne, mens virksomheder alene betaler gebyr, når de gør brug
af genbrugspladsen.
Til nr. 2
Det foreslås med ændringsforslaget, at lovforslagets § 1,
nr. 3, udgår.
Ændringsforslaget vil medføre, at den konsekvensrettelse
af henvisningen i § 48, stk. 8, til § 48, stk. 1, nr. 5, der er
foreslået i lovforslagets § 1, nr. 3, udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den affattel-
se af lovforslagets § 1, nr. 2, der foreslås med ændringsfor-
slag nr. 1.
Til nr. 3
Kapitel 7 i miljøbeskyttelsesloven har overskriften »Af-
faldsforebyggelsesplan, genbrug, genanvendelse og renere
teknologi«.
L 38 - 2024-25 - Bilag 10: 3. udkast til betænkning
2948002_0003.png
3
Det foreslås, at overskriften til miljøbeskyttelseslovens
kapitel 7 ændres, således at »genbrug,« udgår af overskrif-
ten.
Ordet genbrug blev indsat i overskriften til miljøbeskyt-
telseslovens kapitel 7 med § 1, nr. 10, i lov nr. 898 af 21. ju-
ni 2022 samtidig med indsættelsen af § 50 f i miljøbeskyttel-
sesloven om miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om kommuners pligt til at etablere genbrugsområder
på genbrugspladser i kommunen. Den foreslåede ændring
er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr.
4, hvormed det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 50 f
ophæves.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var til
1. behandling den 10. oktober 2024. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Miljøministeren sendte høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget den 3. oktober 2024.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål
til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thorkild Holmboe-Hay (S)
Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Hans Kristian Skibby (DD)
fmd.
Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6