L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 38 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 667122 -- BILAG 1 -- [ Bilag 4 - høringssvar ikke ministerielle ] --

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

L 38 - Bilag 1

Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Samtlige eksterne høringssvar

661326

Cecilie Baunsgaard Reimann

Aktdokument

Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn og ophævelse af regler

om genbrugsområder (Københavns Kommunes Teknik- og

Miljøforvaltning)

Høringssvar - destruktion af usolgte forbrugerprodukter

Styrket affaldstilsyn mm - høringssvar

Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn_Dansk Mode &

Textil_aug 2024

KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud

mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.)

Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af

lov om miljøbeskyttelse

Dansk Erhvervs høringssvar til Høring af udkast til lovforslag

om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Høring - MIM - Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov

(Styrket affaldstilsyn)_DB

Høringssvar vedr. ændringer af MBL (Brancheforeningen

Cirkulær)

Høringssvar Frederiksberg Kommune - Lovforslag til ændring af

lov om miljøbeskyttelse

DTL Danaffald høringssvar Styrket affaldstilsyn

Høring -affaldstilsyn-lokal final

Cecilie Baunsgaard Reimann (Sagsbehandler, Cirkulær

økonomi)

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

27. aug 2024

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn og ophævelse af regler om genbrugsområder (K… --

Klima og Byudvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Miljøministeriet

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter m.v.)

Miljøministeriets departement har sendt forslag til lov om ændring af

miljøbeskyttelsesloven i høring med henblik på at få bemærkninger til

ændringerne fra bl.a. kommunerne, som bliver berørt af ændringerne.

De foreslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven består i,

at der skabes lovhjemmel til, at miljøministeren kan udstede

regler om, at affaldsforbrændings- og genanvendelsesanlæg

skal kontrollere, om det affald, de modtager, indeholder

henholdsvis genanvendeligt affald og usolgte

forbrugerprodukter og – hvis det gør – afvise det og underrette

affaldstilsynsmyndighederne, og

at allerede indførte lovhjemmel til, at miljøministeren kan

udstede regler om genbrugsområder på de kommunale

genbrugspladser og gebyrfinansiering heraf, ophæves.

De foreslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven er for størstedelen

bemyndigelsesbestemmelser, som Københavns Kommune ikke har be-

mærkninger til. Høringssvaret vedrører bemærkningerne til lovforslaget

i deres egenskab af retningslinjer for de kommende administrative reg-

ler, som lovforslaget giver hjemmel til.

Ad 1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol mv. på

affaldsforbrændingsanlæg

Lovforslaget betyder, at § 44 ændres, så der tilføjes tre nye stykker, stk.

8, 9 og 10. Med de nye stykker får miljøministeren bemyndigelse til at

udstede regler om;

at forbrændings- og genanvendelsesanlæg (herefter

affaldsbehandlingsanlæg) skal

føre kontrol

i form af stikprøver

med, om affaldslæs indeholder henholdsvis genanvendeligt

affald og usolgte forbrugerprodukter (stk. 8),

13-07-2024

Sagsnummer I F2

2024 - 14141

Dokumentnummer i F2

148980

Sagsnummer eDoc

2024-0242101

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

2/9

at affaldsbehandlingsanlæggene skal

afvise

affaldslæssene

enten fysisk eller administrativt, hvis de indeholder henholdsvis

genanvendeligt affald og usolgte forbrugerprodukter (stk. 9),

at affaldsbehandlingsanlæggene skal

indberette oplysninger

om, at kontrollerede affaldslæs indeholder henholdsvis

genanvendeligt affald eller usolgte forbrugerprodukter til brug

for affaldstilsynsmyndighederne (stk. 10).

Københavns Kommunes bemærkninger:

Som affaldstilsynsmyndighed bakker vi op om, at affaldstilsynet med er-

hvervsaffald styrkes, herunder tilsyn med affald, der modtages på af-

faldsbehandlingsanlæg samt ensarter regler for modtagekontrol.

Som tilsynsmyndighed har Københavns Kommune erfaringer med mu-

ligheder og begrænsninger i behandling af stikprøvesager. I det føl-

gende beskrives erfaringer med fokus på, at den kommende implemen-

tering af bemyndigelsesbestemmelserne bliver mest muligt virknings-

fuld.

Til § 1, nr. 1 (nyt stk. 8 i miljøbeskyttelseslovens § 44)

–

affaldsbehand-

lingsanlæggenes kontrol af affald

Visuel kontrol

Bemyndigelsen i det nye stk. 8, tænkes anvendt til at fastsætte regler

om, at forbrændingsanlæg skal udtage affaldslæs for kontrol af, om for-

brændingsegnet affald indeholder affald egnet til materialenyttiggø-

relse. Affaldet kan kontrolleres visuelt ved åbne læs, ved kamera over-

vågning i forbrændingssiloen eller ved aflæsning på gulv.

Københavns Kommunes bemærkninger:

På Amager Ressourcecenters forbrændingsanlæg har det gennem flere

år været praksis, at stikprøvekontroller også er rettet mod affald egnet til

materialenyttiggørelse. At fastslå en andel af genanvendeligt affald kan

være vanskeligt, og aflæsning på gulv er en effektiv metode til at kunne

fastslå og dokumentere mængder af genanvendeligt affald. Det er også

en effektiv måde at identificere andre typer fejlsorteringer fx klinisk risi-

koaffald i restaffald, elektronik samt kontrollere emballeret affald.

Brug af kamera til at identificere fejlsorteringer stiller store krav til kvali-

tet af udstyr, og der skal her sikres at der stilles ensartede krav til anlæg-

gene og affaldsproducenterne.

Vejledning og retningslinjer til affaldsbehandlingsanlæggene

Der vil være behov for ensartede retningslinjer til affaldsbehandlingsan-

læggenes indledende vurdering af hvilke typer affald, der er egnet til

materialenyttiggørelse, hvordan mængder anslås og hvilke grænser,

der skal sættes for, hvorvidt affaldslæsset ikke er egnet til forbrænding.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

3/9

Desuden vil det understøtte målet, hvis anlæggene har ensartede ret-

ningslinjer for fastsættelse af gebyrer for kontrol af affald, som i øvrigt

bør afspejle udgifterne ved korrekt behandling af affaldet.

Identifikation af neddelt affald

Et særligt problematisk aspekt af visuel kontrol af affald er neddelt af-

fald. Det foreslås, at der indføres krav om minimumsstørrelse på ned-

delte affaldsemner, så det er muligt at identificere, om der er tale om af-

fald, der kunne have været materialenyttiggjort, usolgte forbrugerpro-

dukter eller affald, der af andre årsager ikke må modtages på forbræn-

dingsanlæg.

Til § 1, nr. 1 (nyt stk. 9 til miljøbeskyttelseslovens § 44)

–

affaldsbe-

handlingsanlæggenes afvisning af affald

Fysisk fremfor administrativ afvisning

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en fysisk afvisning af

affald kun kan ske, hvis affaldet stadig befinder sig i transportkøretøjet.

Det gælder derfor alene affald transporteret i åbne læs. De nye regler gi-

ver derfor mulighed for at afvise affald administrativt, hvis det ikke er

muligt at afvise det fysisk.

Københavns Kommunes bemærkninger:

Kommunen vil opfordre til, at miljøministeriet i implementering af lov-

forslaget understøtter fysisk afvisning fremfor administrativ afvisning

således, at det sikres at fejlsorteringer ikke tilføres selve forbrændings-

kedlen. For at gøre det muligt at understøtte fysisk afvisning af affaldet

opfordrer Københavns Kommune til, at der stilles krav om egentlige

stikprøveanlæg, så fejlsorteret affald kan omdirigeres til sortering.

Til § 1, stk. 1 (nyt stk. 10 til miljøbeskyttelseslovens § 44) - affaldsbe-

handlingsanlæggenes indberetning af oplysninger til affaldstilsyns-

myndigheden

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til det nye stk. 10, at den

kommende udmøntning af reglen vil betyde, at affaldsbehandlingsan-

læg skal indberette oplysninger til brug for affaldsmyndigheden, hvis

det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter. Det fremgår vi-

dere, at indberetningen kan give anledning til fysisk affaldstilsyn hos på-

gældende affaldsproducent eller affaldsindsamler.

Københavns Kommunes bemærkninger:

Det foreslås, at der fastsætter regler om, at indsamlingsvirksomheder

med forbehandlingsanlæg forpligtes til at afgive oplysninger svarende

til de oplysninger, som forbrændingsanlæg skal indberette til brug for

tilsynet. Erfaringen viser, at omkring 97 pct. af byggeaffaldet fra virk-

somheder i København - inden aflevering til forbrænding - neddeles på

en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. På

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

4/9

forbehandlingsanlægget bliver affaldslæs fra flere affaldsproducenter

blandet sammen og neddelt, også affaldslæs, som inden afleveringen til

indsamlingsvirksomheden indeholder ulovlige sammenblandinger.

Uden regler om, at også indsamlingsvirksomheder skal indberette op-

lysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden, er det ikke muligt for

affaldstilsynsmyndigheden at føre tilsyn med de oprindelige affaldspro-

ducenter.

Grundlaget for kommunens fysiske tilsyn hos den oprindelige affalds-

producent kan

–

hvis indsamlingsvirksomheder tilpligtes af indberette

oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden - i stedet være op-

lysninger baseret på affaldsmodtagelsen på forbehandlingsanlægget.

Imidlertid indeholder affaldsreglerne ikke hjemmel til, at kommunen

(fremover miljøstyrelsen) kan bede en indsamlingsvirksomhed med

forbehandlingsanlæg, der har modtaget blandet byggeaffald, om doku-

mentation for, hvilken bygherre eller entreprenør, der har afleveret det

blandede affald til virksomheden.

Ad 2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kom-

munale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil

Lovforslaget betyder, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, og §

50 f ophæves.

Den gældende § 48, stk. 1, nr. 2, som med lovforslaget foreslås ophævet,

bestemmer, at kommunerne skal fastsætte gebyrer for de genbrugs-

områder på genbrugspladserne, som miljøministeren udsteder regler,

jf. § 50 f.

Den gældende § 50 f, som med lovforslaget foreslås ophævet, bemyn-

diger miljøministeren til at udstede regler om, at kommunerne har pligt

til at etablere genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.

Københavns Kommunes bemærkninger:

Kommunen beklager, at disse regler ophæves, da de to lovbestemmel-

ser tilsammen giver lovhjemmel til, at kommunerne etablerer gen-

brugsområder på genbrugspladserne, og at de gebyrfinansieres.

Københavns Kommune har de seneste år investeret i at hæve andelen af

genbrug. Arbejdet med at få københavnerne til at genbruge så meget

som muligt går godt, og kommunen er tæt på at nå egen målsætning

om at tredoble genbruget i perioden 2018 til 2024. Målet om øget gen-

brug anser Københavns Kommune for at være i overensstemmelse med

tidligere udtalelser og udmeldinger på genbrugsområdet jf. nedenfor

og intentionerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi fra 16. juni 2020 og den opfølgende aftale fra 30. august 2022.

Derfor forventer kommunen, at ophævelse af bestemmelserne om

etablering af genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser,

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

5/9

stadig vil give kommunerne mulighed for at gebyrfinansiere genbrugs-

aktiviteter i forbindelse med affaldshåndtering.

Derudover er der en række forhold, som Københavns Kommune vil fo-

reslå, bliver tydeliggjort i lovgivningen, så det er helt klart, hvad en kom-

mune kan og må i henhold til det, der bliver gældende ret på området

med vedtagelsen af lovforslaget.

Til § 1, nr. 2 (ophævelse af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2)

Fortsat gebyrfinansiering af genbrugsaktiviteter

I høringsudkastet til nærværende lovforslag fremgår det af bemærknin-

gerne (side 9), at ophævelsen af lovens § 48, stk. 1, nr. 2, ikke vurderes

at få praktisk betydning. Derfor formoder Københavns Kommune også,

at det ikke er hensigten med lovforslaget, at muligheden for gebyrfinan-

siering af kommunens aktiviteter på genbrugsområdet skal ændres i

forhold til, hvordan retstilstanden var, inden § 48, stk. 1, nr. 2, blev indsat

i loven. Københavns Kommune forventer, at kommunerne fortsat har

adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede initiativer, bl.a. på

affaldsforebyggelsesområdet, i det omfang initiativerne knytter sig til

affaldsordningerne.

For at undgå, at det nye lovforslag kommer til at ændre på retstilstan-

den, eller at der kan opstå tvivl herom, foreslår Københavns Kommune,

at der laves en præcisering to steder i forhold til høringsudkastet vedrø-

rende ophævelsen af § 48, stk. 1, nr. 2.

Udkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, sidste sætning i afsnit-

tet om gældende ret på side 19, lyder således:

”Øvrige

genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansie-

res, jf. § 48.”

Sætningen er gentaget i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, side 31.

Forslag til præcisering: Københavns Kommune foreslår følgende for-

mulering af sætningen:

”Øvrige

genbrugsrelaterede aktiviteter kan så-

ledes ikke gebyrfinansieres, jf. § 48, stk. 1. nr. 2.”

Med henvisningen spe-

cifikt til § 48, stk. 1, nr. 2, og ikke generelt til hele § 48, vil man bevare

muligheden for at kommunerne fortsat kan gebyrfinansiere genbrugs-

områder, i det omfang de knytter sig til affaldsordningerne. Alternativt

kan ministeriet slette den citerede sætning og i stedet anføre: ”Gebyret

kan ikke dække udgifterne til kommunernes øvrige initiativer for så vidt

angår genbrugsgenstande, der ikke er omfattet af den foreslåede ord-

ning i § 50 f”. Denne formulering svarer til formuleringen i bemærknin-

gerne til lovforslag nr. L 153 fremsat den 30. marts 2022 og rummer

mulighed for, at initiativer for så vidt angår genbrugsgenstande, der

ikke er omfattet af den foreslåede ordning, kan rummes i den øvrige del

af lovens § 48 (fx § 48, stk. 1, nr. 1).

Hvis det, mod Københavns Kommunes forventning, er hensigten med

lovforslaget at det ikke længere skal være muligt at gebyrfinansiere

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

6/9

genbrugsområder på kommunale genbrugspladser, finder kommunen

dette uhensigtsmæssigt af flere grunde:

•

Hvis det fremover ikke længere er muligt at gebyrfinansiere en

aktivitet, hvor kommunerne som led i driften af genbrugsplad-

ser modtager genbrugsgenstande, så bliver det fremover afgø-

rende, om der er tale om affald eller ikke affald, når borgere afle-

verer brugte genstande i genbrugsområderne. Borgere og

pladsmedarbejdere skal kunne skelne mellem, hvornår en gen-

stand afleveres som affald, som kommunen i medfør af affalds-

hierarkiet har pligt til at forberede og afsætte til genbrug for ge-

byrmidler, og hvornår en genstand afleveres som ikke-affald,

som kommunen kan vælge at modtage og afsætte for skatte-

midler (hvis dette vurderes lovligt på en gebyrfinansieret gen-

brugsstation) eller alternativt ikke kan modtage, hvis der ikke er

skattemidler til rådighed. Det afgørende for denne vurdering er,

om borgeren har haft til hensigt at skille sig af med genstanden

som affald eller ej. Affaldsreglerne indeholder ikke en udtøm-

mende opregning af, hvornår en genstand eller et materiale er

blevet eller ikke er blevet til affald. Der er i stedet tale om en kon-

kret vurdering i det enkelte tilfælde på grundlag af samtlige om-

stændigheder. Borgere, som skiller sig af med genstande på

genbrugspladser, har ikke nødvendigvis en holdning til, hvad

genstandene skal bruges til, og det kan være nærliggende for

borgerne, at det overlades til kommunen at vurdere, om en gen-

stand er egnet til direkte genbrug eller skal underkastes affalds-

behandling.

Aktiviteter, der foregår på en genbrugsplads, der er etableret for

gebyrmidler, bør have en sådan tilknytning til genbrugsplads-

ordningen, at aktiviteterne kan gennemføres for gebyrmidler.

Kommunen finder, at lovforslaget er en uhensigtsmæssig, indi-

rekte og utydelig måde at ulovliggøre en praksis, som ministe-

riet hidtil har sagt god for ved flere lejligheder, blandt andet i

høringsnotater og udvalgssvar fra ministeren. Hvis det ønskes at

ulovliggøre gebyrfinansiering af de genbrugsområder, som Mil-

jøministeriet i sin notits af 24. januar 2024 om annullering af ini-

tiativ om genbrugsområder fra Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi i øvrigt tilkendegiver at bakke op

om, så finder Københavns Kommune, at dette bør fremgå tyde-

ligt af lovbemærkningerne, så Folketinget kan se, at de hermed

ændrer praksis med de konsekvenser dette eventuelt måtte

have for de eksisterende genbrugsområder på genbrugsplad-

ser.

Det vil efterlade et behov for at få tydeliggjort, hvilke, om nogen,

affaldsforebyggelsesaktiviteter, der fortsat er hjemmel til at ge-

byrfinansiere.

•

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

7/9

Til § 1, nr. 4 (ophævelse af § 50 f)

Københavns Kommune finder det positivt, at det fortsat er muligt for

kommunerne på frivillig basis at etablere genbrugsområder på gen-

brugspladser i kommunerne.

Kommunen har etableret gebyrfinansierede genbrugsområder på kom-

munens genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer, hvor borgere har

mulighed for at aflevere og tage brugte genstande gratis. Genbrugs-

områderne svarer til de genbrugsområder, der er beskrevet i § 50 f,

som nu foreslås ophævet.

Etablering af gebyrfinansierede genbrugsområder på kommunale gen-

brugspladser findes at være i overensstemmelse med diverse tidligere

udtalelser, herunder bl.a. Miljøministeriets høringsnotat af 9. december

2020 til affaldsbekendtgørelsen, hvor ministeriet på side 9 bemærker

følgende om kommunernes mulighed for at gebyrfinansiere affaldsfo-

rebyggelsesaktiviteter:

”Efter

de gældende regler kan kommunerne gebyrfinan-

siere udgifterne til bl.a. planlægning, etablering, drift og

administration af de kommunale affaldsordninger og

opgaver, som har en naturlig tilknytning hertil. Det bety-

der, at

kommunerne har adgang til at gebyrfinansiere

en række borgerrettede initiativer, bl.a. på affaldsfore-

byggelsesområdet i det omfang, initiativerne knytter

sig til affaldsordningerne.

Det kan f.eks. være iværksæt-

telse af en informationskampagne om affaldsforebyg-

gelse eller etablering af et byttehjørne i kommunale bo-

ligselskaber eller på genbrugspladsen.”

(Københavns

Kommunes fremhævelse)

Ankestyrelsen har ved udtalelse af 28. juni 2017 om

lovligheden af kommuners salg af genstande, som borgere afleverer

på genbrugspladser, udtalt, at kommuner er berettigede til at tage

imod genbrugsgenstande, når det sker som en naturlig afrunding af

kommunens opgaver på affaldsområdet, herunder opgaven med at fo-

rebygge affald. Dette er gentaget i Ankestyrelsens udtalelse af 9. fe-

bruar 2024, som Ankestyrelsen afgav i forbindelse med en konkret sag

om håndtering af elektronik på indsamlings- og genbrugspladser.

Miljøstyrelsen har i januar 2024 udgivet inspirationskataloget ”Gen-

brugsområder på kommunale genbrugspladser”, hvor kommuner kan

få inspiration til forskellige løsninger til genbrugsområder. Det fremgår

af kataloget, at de kommunale genbrugspladser spiller en central rolle i

forhold til at sikre, at fremtidens ressourcer bliver genbrugt eller genan-

vendt. Inspirationskataloget bruger blandt andet Københavns Kommu-

nes genbrugsområde ”Delezonen” på Vermlandsgade Genbrugsstation

som et eksempel til inspiration.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

8/9

Københavnerne har taget godt imod genbrugsområderne. Det ses ved

en stigning i besøgstallet og ved en høj genbrugsrate. På Vermlands-

gade Genbrugsstation var målet i 2021, at 740 ton blev genbrugt i gen-

brugsområdet. I 2023 blev der genbrugt 1040 ton, svarende til lidt

mere end 10 % af den samlede mængde affald, der blev modtaget på

genbrugsstationen. Det viser, at der ligger et stort potentiale for at for-

længe produkters levetid ude på genbrugsstationerne og dermed, til

gavn for klimaet, en stor mulighed for at spare ressourcer, særligt der

hvor genbruget erstatter produktion af nye produkter.

Københavns Kommune forventer derfor, at de ovenfor nævnte initiati-

ver fortsat er lovlige og i overensstemmelse med lovforslaget, herunder

at det fortsat er muligt at finansiere initiativerne over affaldsgebyret, da

initiativerne har en naturlig tilknytning til driften af genbrugspladserne.

Muligheden for gebyrfinansiering har været en forudsætning for at

etablere genbrugsområder i København.

En uhensigtsmæssig konsekvens af, at den planlagte lovgivning trækkes

tilbage, er at der ikke kommer hjemmel til at udbyde genbrugsgenstan-

dene vederlagsfrit til bl.a. frivillige organisationer. Uden den mulighed

er det kommunens vurdering, at såfremt de salgbare genstande ønskes

udbudt og afsat til bl.a. frivillige organisationer, skal det ske til markeds-

værdi. Det udelukker de frivillige organisationer fra at byde. Det fremgår

således af LFF 2022 153, alm. bemærkninger, afsnit 3.6.3., at

”… hensig-

ten [med at kommunalbestyrelsen skal afsætte genstandene vederlags-

frit] er at sikre, at frivillige organisationer, der er momsfritaget i over-

ensstemmelse med momslovens regler, vil kunne byde ind på genstan-

dene på lige vilkår med kommercielle virksomheder uden at blive

momspligtige.”

Sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 2 (forbe-

redelse med henblik på genbrug på genbrugspladser)

Københavns Kommune har forstået, at Energistyrelsen ved den kom-

mende ændring af affaldsaktørbekendtgørelsen vil udmønte hjemlen i

miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 2, hvorefter ministeren kan

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betin-

gelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med forberedelse

med henblik på genbrug af affald, der er indsamlet på genbrugspladser

i kommune.

Københavns Kommune imødeser udmøntningen af disse regler, idet en

manglende udmøntning heraf vil medføre, at affald behandles på lavere

trin i affaldshierarkiet, hvilket ikke ville stemme overens med hensig-

terne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Dette

skyldes, at uden en udmøntning af hjemlen betyder forbuddet mod

kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse i be-

stemmelsens stk. 1, at det ikke er muligt, som tidligere, for genbrugs-

pladsmedarbejderne at flytte genbrugsegnede genstande fra gen-

brugspladsens affaldscontainere til genbrugsområderne. Det vil have

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

9/9

som konsekvens, at disse genstande ikke fremadrettet vil blive forberedt

med henblik på genbrug.

Københavns Kommune oplever, at en del af de genstande, der afleveres

på genbrugsstationerne, er egnet til genbrug. Mange borgere er

ikke bevidste om den potentielle værdi af genstandene, og kender

måske ikke mulighederne for genbrug. Det betyder, at en del vær-

difulde genstande brændes i stedet for at få et forlænget liv.

Derfor har Københavns Kommune i dag en ordning med genbrugs-

spottere på genbrugsstationerne, hvis primære opgave er at hjælpe og

guide borgere til et benytte genbrugsområderne. Derudover bidrager

de med at spotte genbrugsegnede effekter i containerne og flytte dem

over til afsætning i genbrugsområderne. Den høje grad af genbrug på

Københavns Kommunes genbrugsstationer kan bl.a. tilskrives gen-

brugsspotterne.

Københavns Kommune finder, at bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 4 (ophævelsen af § 50 f) med fordel kunne beskrive, om ophævelsen

af lovens § 50 f har nogen betydning for den kommende udstedelse af

regler efter lovens § 49 b, stk. 1, nr. 3. Det følger af bemærkningerne til

lovforslag nr. L 153 fremsat den 30. marts 2022, at

”Det

forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kommunen skal lade

de frasorterede genstande indgå i ordningen for genbrugsområder på

genbrugspladser. Det er således hensigten, at kommunen i overens-

stemmelse med de regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslå-

ede § 50 f, stk. 2, vil skulle give private aktører mulighed for at overtage

genstandene, inden kommunen selv genbruger eller istandsætter gen-

standene eller afsætter genstandene i kommunale genbrugsbutikker.”

Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt, hvis det i bemærk-

ningerne til nærværende lovforslag præciseres, om det med ophævel-

sen af lovens § 50 f er hensigten, at kommunen skal lade de frasorterede

genstande indgå i (den nu frivillige) ordning for genbrugsområder, el-

ler om det er hensigten, at der ikke fastsættes regler om, hvad der skal

ske med de frasorterede genstande.

Venlig hilsen

Karsten Biering Nielsen

Vicedirektør

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - destruktion af usolgte forbrugerprodukter ] --

Miljøministeriet

Cecilie Baunsgaard Reimann ([email protected]) og Signe Godt ([email protected])

Dok. 313596

august 2024

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket

affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.). Vi takker for

muligheden for at afgive bemærkninger.

Sammenfatning

•

Forbrugerrådet Tænk mener, at mikro- og små virksomheder bør omfattes af forbuddet mod de-

struktion af usolgte forbrugerprodukter.

Vi mener ligeledes, at alle former for produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på gen-

brug, bør omfattes af forbuddet mod destruktion.

Generelt bakker vi op om et styrket, fælles tilsyn – med fokus på at opretholde affaldshierarkiet.

Vores bemærkninger uddybes i det følgende:

Forbrugerrådet Tænk mener, at alle former for spild, herunder destruktion af usolgte forbrugerprodukter,

bør undgås. Vi anser destruktion af usolgte forbrugerprodukter for værende en uacceptabel forretnings-

praksis, der slører gennemsigtigheden af virksomhedernes reelle forretningsmodel, udvander forbrugernes

eget engagement, når de sorterer affald og selv forsøger at undgå spild, forekommer urimelig over for min-

dre bemidlede forbrugere og i det hele taget modarbejder den cirkulære omstilling og bæredygtige udvik-

ling af vores samfund.

En undersøgelse for Forbrugerrådet Tænk

har eksempelvis vist, at der hvert år, særligt fra stormagasiner

og detailhandlen, kasseres 667 tons nyt tøj, som kunne have været solgt eller foræret væk. Det Europæi-

ske Miljøagentur har ligeledes dokumenteret

, hvordan der er en betydelig udfordring i forhold til destruk-

tion af returvarer fra on-line salg. Vi har derfor i flere år arbejdet for et egentligt forbud mod destruktion af

usolgt tøj, herunder håndhævelse af kravene om at erhvervsaffald sorteres iht. affaldshierarkiet samt, at

det skal være synligt for forbrugeren, hvilke virksomheder, der sender deres tøj til forbrænding. Forbruger-

rådet Tænk støtter derfor også hensigten bag den nye forordning samt den danske implementering heraf

og understreger samtidig vigtigheden af, at et skærpet tilsyn sikrer, at forbuddet bliver håndhævet samt at

det medfører betydelige sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.

Vi kæmper for mindre tøjspild | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)

The destruction of returned and unsold textiles in Europe’s circular economy — European Environment Agency (eu-

ropa.eu)

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Mikro- og små virksomheder bør omfattes

I forbindelse med lovforslaget ønsker vi, at mikro- og små virksomheder også omfattes forbuddet mod de-

struktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder også informationspligten. Danmark består hovedsageligt

af små virksomheder, og det er også mange af disse virksomheder, som forbrugerne møder i det daglige.

Vi frygter, at en undtagelse for disse virksomheder vil betyde, at væsentlige mængder af usolgte produkter

fortsat vil blive kunne blive destrueret, og vi ser derfor ingen grund til, at de undtages. Vi har i øvrigt også

noteret os, at mikro- og små virksomheder ifølge forordningens bestemmelser skal omfattes, hvis der fore-

ligger rimelig dokumentation for, at disse virksomheder anvendes til at omgå nævnte forbud.

Forbrugerrådet Tænk har gennem sit arbejde mod tøjspild oplevet et stærkt engagement fra den danske

branche i forhold til at undgå tøjspild og har i den forbindelse været i kontakt med en lang række virksom-

heder, der bakker op om dagsordenen

. For at komme problematikken til livs vil det dog fortsat være vig-

tigt, at det kommende tilsyn sikrer, at forbuddet overholdes og at informationer om virksomhedernes prak-

sis på området gøres offentligt tilgængelige for bl.a. forbrugerne.

Alle former for produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på genbrug, bør omfattes

Forbrugerrådet Tænk ønsker også, at selve genstandsfeltet for forbuddet udvides. I dets nuværende form

omfatter lovforslaget kun usolgte forbrugerprodukter, men i praksis vil det formentlig være tæt på umuligt

at skelne mellem usolgte forbrugerprodukter og øvrige (ubrugte) produkter, der er kasseret af andre årsa-

ger, men som fortsat er egnet til forberedelse med henblik på genbrug.

Forbrugerrådet Tænk arbejder som nævnt for, at alle former for spild undgås og ser derfor heller ikke no-

gen grund til et snævert fokus på usolgte forbrugerprodukter. Vi er opmærksomme på, at et forbud mod at

forbrænde eller genanvende produkter, der er egnet til direkte genbrug, i teorien allerede eksisterer jf. af-

faldshierarkiet, men idet vi, og andre

, har kunnet dokumentere, at gode, anvendelige produkter fortsat bli-

ver destrueret, ønsker vi at forbuddet omhandler

destruktion af usolgte forbrugerprodukter samt øvrige

produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på genbrug.

Opbakning til et styrket, fælles tilsyn – med fokus på at opretholde affaldshierarkiet

Forbrugerrådet Tænk bakker op om intentionerne bag det styrkede tilsyn med virksomheder, der driver

affaldsbehandlingsanlæg. Vi arbejder for, at det mindst miljøbelastende valg skal være det lette og attrak-

tive valg, men idet forbrugerne kun har ringe mulighed for at opnå indsigt i de værdikæder, forretningsmo-

deller og systemer, der ligger forud for og bagefter købs- og/eller brugsfasen, er det vigtigt, at forbrugeren

kan stole på, at værdikæderne understøtter netop de mindst miljøbelastende valg.

I den forbindelse opfordrer vi tilsynet til fremover at være opmærksomme på en række forhold:

Vi har noteret, at der påtænkes fastsat

en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget

affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne.

Idet der kan være stor forskel

på, hvor meget/lidt kontaminering, der skal til, førend et læs må registreres som værende uegnet

til genanvendelse eller forberedelse med henblik på genbrug, opfordrer vi tilsynet til at være op-

mærksom herpå, herunder eventuelle uhensigtsmæssigheder i indsamlingsleddet, der kan be-

tyde, at produkter/affald sendes nedad i affaldshierarkiet.

Som det også er nævnt i lovforslaget, bør forbuddet ikke omfatte sundhedsskadelige og potentielt

farlige produkter, idet de, med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse, bør destrueres. Vi kan

dog være bekymrede for, at det, hvis man skulle have en interesse heri, er meget let at gøre

Disse mærker brænder ikke tøj af | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)

Bl.a. Fabian Vennekilde

Side 2 / 3

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

usolgte produkter uegnede til (for-)brug, hvorfor vi efterlyser et skærpet tilsyn hermed, så en

eventuel usund forretningspraksis standses.

Endelig kan vi være bekymrede for om anlæg, der brænder affald, kan have en interesse i at be-

handle mængder, der egentlig er egnet til forberedelse med henblik på genbrug eller til genan-

vendelse for at udfylde eksisterende kapacitet. På samme måde kan vi være bekymrede for, at

genanvendelsesanlæg kan have en interesse i at modtage ”rene” og/eller ensartede produk-

ter/mængder, der i nogle tilfælde kan være med til at lette genanvendelsesprocesser (sådan som

der kan være tale om i forbindelse med usolgte forbrugerprodukter, der ikke først har været igen-

nem en potentielt komplicerende brugs- og indsamlingsfase). Begge dele kan skabe incitament til

at omgå forbuddet mod destruktion og vi opfordrer derfor til at tilsynet er opmærksom herpå, så

affaldshierarkiet opretholdes i alle led i værdikæden.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Side 3 / 3

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 4 -- [ Styrket affaldstilsyn mm - høringssvar ] --

Notat

21. august 2024

Sagsnr. 24/232

Dok. nr. -

Initialer

OHLN/akh

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om miljø-

Side 1 af 4

beskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod de-

struktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) Miljøministeriets J.nr.

2023-9870

Til

Kopi til

Miljøministeriet ([email protected]; Cc. [email protected] og [email protected])

Brancheforeningen Cirkulær, ARCs ejerkommuner

Høring af lovforslag

Miljøministeriet har den 18. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) i

høring. Der er frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024.

Lovforslaget vedrører:

1. Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol m.v. på affaldsbehandlingsanlæg

2. Håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.

3. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser samt

gebyrfinansiering hertil.

ARCs bemærkninger

ARC påskønner den forudgående dialog, som Miljøstyrelsen har stået i spidsen for, og som har ledt

frem til lovforslaget. ARC finder processen inddragende og håber samarbejdet mellem branchen og Mil-

jøstyrelsen som myndighed bliver fortsat i forbindelse med nærmere udmøntning i bekendtgørelse og

vejledning samt ved eventuelt senere behov for evaluering. ARC bidrager i den forbindelse gerne med

erfaringer.

1. Modtagekontrol

Administrativ afvisning

Lovforslaget beskriver, at der i stedet for fysisk afvisning kan ske en administrativ afvisning, hvil-

ket kan give det indtryk, at affaldet omdirigeres eller behandles på anden vis end forbrænding.

At der reelt sker en forbrænding af affaldet bør være umiddelbart forståeligt og tydeligt, så der

ikke fejlagtigt opstår forventning om en reel afvisning. En afvisning - uanset at den er admini-

strativ - giver et billede af en konkret ændring af behandlingen. En administrativ afvisning ud-

vander det konkrete og risikerer at føre til misforståelser eller anklage om greenwashing. Det

foreslås derfor, at udtrykket administrativ afvisning i stedet beskrives som en indberetning om

indhold af affald, der var potentielt egnet til materialenyttiggørelse.

Anvisning til sortering

Afvisning af affald kan ske af flere grunde. Affaldet kan være egnet til materialenyttiggørelse

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Side 2 af 4

eller deponering; det kan f.eks. også være, at det ikke er forbrændingsegnet (flydende) eller det

kan være farligt affald, som ARCs affaldsenergianlæg ikke er miljøgodkendt til.

For i videst muligt omfang at sikre, at affaldet reelt gennemgår den behandling, som det er eg-

net til, foreslås, at affald, der ved modtagekontrol på affaldsbehandlingsanlæg til energiudnyt-

telse eller genanvendelse vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse eller deponering, af-

vises og umiddelbart ledsages af en myndighedsanvisning til sortering eller anden egnet be-

handling.

Spørgsmål om affaldets genanvendelighed

Affaldsbehandlingsanlæggene skal vurdere, hvorvidt affaldet var egnet til materialenyttiggørelse

ved håndteringen på den affaldsproducerende virksomhed, hvilket kan være meget vanskeligt.

Der foreslås, at den vejledning, som er oplyst påtænkes udgivet i forlængelse af lovgivningen, er

udførlig og forholder sig indgående til typiske eksempler.

ARC forudser, at der selv med en udførlig vejledning vil være en række tvivlsspørgsmål, der

kræver afklaring med Miljøstyrelsen, hvorfor der er ønske om, at Miljøstyrelsen er umiddelbart

tilgængelig.

ARC vil understrege, at det er affaldsproducenternes ansvar, at deres affald er sorteret korrekt.

Modtagekontrol hos affaldsproducenterne skal i denne forbindelse ses som en støtte til at til-

synsmyndigheder kan sikre, at vejledningen efterleves.

Ansvar og økonomi

ARC forventer, at anlæggenes vurderinger i nogle tilfælde vil blive påklaget, og der vil være util-

fredshed og evt. klage over anlæggets vurdering, der påfører den affaldsansvarlige omkostnin-

ger til tilsyn. ARC mener, at det bør gøres udtrykkeligt, at anlægget – forudsat at reglerne er

fulgt - ikke kan gøres ansvarlige for den affaldsansvarlige virksomheds omkostninger - hverken

direkte eller indirekte.

Behov for ensartet og tæt opfølgning

ARC ser behov for en tæt og ensartet opfølgning fra Miljøstyrelsen, så det så vidt muligt sikres,

at konkurrencen mellem anlæggene ikke betyder, at der nogle steder føres en mere lempelig

kontrol.

Ud over opfølgning på, at anlæggene gennemfører kontrol af de påkrævede 5 procent af de

modtagne læs, kan antallet af afvisninger være rettesnor for behov for opfølgning over for af-

faldsenergianlæggene.

Desuden anser ARC det for essentielt, at afvisninger resulterer i en reelt styrket tilsynsindsats

over for virksomheder, hvorfra der afvises affald.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Side 3 af 4

Byggeaffald o.l.

Mens nogle fraktioner kan identificeres ved en visuel kontrol og er egnet til håndtering på af-

faldsenergianlæggene, er byggeaffald o.l. affald fra f.eks. sorteringsanlæg typisk ikke egnet til

aflæsning på gulv eller anden håndtering, som normalt kan ske på affaldsenergianlæg. Byggeaf-

fald o.l. kan imidlertid rumme større mængder af oprindeligt genanvendeligt affald. Affaldet kan

være vanskeligt at identificere, da det efter sortering kan være findelt. ARC foreslår på den bag-

grund, at lovforslaget forholder sig til behov for supplerende miljøtilsyn ift. affald, som ikke kan

eller er egnet til kontrol på affaldsenergianlæg.

2. Usolgte forbrugerprodukter

Skævhed i regler for afvisning

Af lovforslaget fremgår, at der sker bemyndigelse til at fastsætte regler for, at affaldsbehand-

lingsanlæg skal foretage kontrol og underrette affaldstilsynsmyndigheden om affaldets indhold

af usolgte forbrugerprodukter. Imidlertid er det kun genanvendelsesanlæg, der skal afvise affald

i form af usolgte forbrugerprodukter.

ARC mener, at den manglende bemyndigelse vedr. afvisning på forbrændingsanlæg indirekte

kan fremme aflevering til forbrænding frem for genanvendelse, hvilket ses som uhensigtsmæs-

sigt med mindre, der er tale om materiale, hvor der efter en afsøgning af genanvendelsesmulig-

heder og proportionale krav til sortering eller anden forberedelse til genbrug eller genanven-

delse viser sig ikke at være egnede alternativer, og affaldet i øvrigt er forbrændingsegnet.

ARC forstår på baggrund af dialog på høringsseminar den 27. juni 2024 forslaget sådan, at den

nævnte forskel mellem affaldsenergianlæg og genanvendelsesanlæg ikke er tilsigtet. Hvis det

imidlertid fastholdes, at afvisningen kun gælder for genanvendelsesanlæg, ønskes præciseret

om usolgte forbrugerprodukter bestående af affald egnet til materialenyttiggørelse skal afvises.

For at undgå at virksomheder bliver ”kastebold” mellem anlæg, foreslås det, at det tydeliggøres,

at Miljøstyrelsen er bemyndiget til at klassificere affald som forbrændingsegnet, hvis affaldet kan

modtages på affaldsenergianlæg uden tekniske eller miljømæssige problemer, og der i praksis

ikke er genanvendelsesmuligheder. Det kan f.eks. vedrøre uhygiejnisk affald eller affald, der

skal destrueres.

3. Genbrugsområder

I ARCs ejerkommuner har der allerede før den lovgivning, som foreslås rullet tilbage, været

etableret byttecentre, loppemarkeder og lignende bl.a. i samarbejde med lokale foreninger og

frivillige velgørende organisationer.

Med baggrund i den gennemførte lovgivning blev der i 2023-2024 igangsat en mere målrettet

etablering af genbrugsområder på alle genbrugspladser med adgang for borgere og erhverv,

hvilket har bred tilslutning i ARCs ejerkommuner.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Side 4 af 4

ARC er af den opfattelse, at genbrugsområder udgør et stort potentiale for øget genbrug til for-

del for frivillige organisationer, private virksomheder og borgere. Imidlertid kan lokale forhold

have stor betydning for realiseringen af de potentielle gevinster.

I ARCs ejerkommuner er der bl.a. betydelige forskelle i andel af borgere, der har adgang til bil,

og der er på især nogle pladser behov for særlig opmærksomhed over for adfærd, der skaber

utryghed for andre. Desuden kan begrænset plads og mange besøg øge relevansen af ”gen-

brugsspottere” og andre initiativer.

ARC foreslår på den baggrund, at lovgivningen tydeliggøres med eksplicit plads til lokal udmønt-

ning, hvilket kan omfatte henvisning til allerede udgivet inspirationskatalog om genbrugsområder

på kommunale genbrugspladser fra januar 2024.

Videre foreslår ARC, at der entydigt gives hjemmel til kommunal finansiering af genbrugsaktivi-

teter via affaldsgebyrerne, og at hensigt om at fremme genbrug tydeliggøres i lovgivningen.

ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Venlig hilsen

Peter Roulund

Sekretariatschef

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn_Dansk Mode & Textil_aug 2024 ] --

August 2024

Miljøministeriet

Att.: Cecilie Baunsgaard Reimann og Signe Godt

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn j.nr. 2023-9870 (Dansk Mode & Textil)

Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod

destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.)

Dansk Mode og Textil (DM&T) takker for muligheden for at komme med input til

høringen vedr. styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter mv.

DM&T hilser forslaget om et styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod

destruktion af usolgte forbrugerprodukter velkommen, og vi opfordrer til, at et styrket

affaldstilsyn vil blive håndhævet for at sikre en højere regelefterlevelse.

Vi har dog også en række opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil rejse.

Udkastet til lovforslag adresserer fastsættelse af regler om, at virksomheder, der

driver forbrændingsanlæg, skal vurdere, om et affaldslæs indeholder affald egnet til

materialenyttiggørelse, der overstiger en grænse. DM&T opfordrer til, at ministeriet vil

inddrage branchen i dialogen om fastsættelsen af denne grænseværdi, så denne

afspejler virksomhedernes virkelighed.

DM&T tilskynder, at de estimerede økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet holder sig inden for den angivne ramme.

De af udkastet nævnte undtagelser under Ecodesignforordningen er endnu ikke

fastlagte, og DM&T opfordrer derfor til, at dette lovforslag vil være i overensstemmelse

med undtagelserne, når de er fastlagte af Kommissionen.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores kommentarer samt yderligere

drøftelser.

HERNING + COPENHAGEN

DMOGT.DK

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 6 -- [ KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstil… --

NOTAT

[email protected]

cc:

[email protected], [email protected]

Journalnr. 2023-9870

Dato: 31. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02604

Dok. ID: 3478589

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3203

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse

af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerproduk-

ter mv.)

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Generelt ser KL positivt

på lovforslaget samt at der nu fastsættes regler, der styrker modtagekontrol-

len. KL anerkender og er enig i ønsket om at få flyttet affaldsmængder fra

forbrænding til genanvendelse. Lovforslaget er et skridt på vejen i at opnå

mere genanvendelse. Selvom høringen begrænser sig til lovforslaget, har

flere elementer tæt sammenhæng til andre aktuelle høringer, herunder af-

faldstilsynsbekendtgørelsen.

KL ser også positivt på, at der etableres hjemmel til at håndhæve forbuddet

mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og at det med Eco-designfor-

ordningen ikke længere bliver tilladt at destruere tøj og sko. Det er et skidt i

retning af en mere cirkulær økonomi, som understøttes af mange kommuner

med handleplaner og forskellige tiltag.

Tilsynsmyndigheder

KL bemærker, at det er væsentligt, at det fremgår tydeligt, hvem der er til-

synsmyndighed og hvornår. Af den politiske aftale fremgår det, at Miljøstyrel-

sen skal føre tilsyn med affaldsstrømmene hos affaldsindsamlere og affalds-

behandlingsanlæg. Men det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvem der er

myndighed hvornår. I tilfælde, hvor affald håndteres af transportører til et for-

brændingsanlæg, er affaldet underlagt kommunens tilsyn. Det bør fremgå af

§ 48 stk. 10, at indberetning skal ske til Miljøstyrelsen.

Affaldsbehandlingsanlæg

I lovforslaget omtales virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der

modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, som dem

der skal føre kontrollen. I lovbemærkningerne er der dog mange steder, hvor

der blot skrives affaldsbehandlingsanlæg. Affaldsbehandlingsanlæg er også

deponier, anlæg der forbereder til genbrug mv. Det er vigtigt, at det er tyde-

ligt, hvilke der er tale om, også i lovbemærkningerne. Således kan senere

fejlfortolkninger undgås.

Grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget genanvendeligt af-

fald

KL bemærker, at grænsen for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget

genanvendeligt affald skal fastsættes med omtanke for, at der kan være situ-

ationer, hvor det samlede læs er ødelagt pga. fejlsortering, eller omvendt,

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

NOTAT

hvor en mindre andel er fejlsorteret, men stadig kan udsorteres. Det er vig-

tigt, at der med den nye kontrol følger en vejledning, der er anvendelig for

anlæggene, når de fremadrettet skal føre kontrol. Grænsen bør fastsættes

overordnet, og fysisk afvisning bør ske hvis det samlede læs er egnet til ma-

terialenyttiggørelse

eller

hvis det er proportionelt at sende affaldslæsset til

udsortering.

Destruktion af usolgte forbrugerprodukter

Det fremgår desuden, at usolgte forbrugerprodukter er omfattet af definitio-

nen affald egnet til materialenyttiggørelse. Inklusionen af usolgte forbruger-

produkter under affald til materialenyttiggørelse giver en uklar lovgivning.

Usolgte forbrugerprodukter bør ikke være affald, da det netop er forordnin-

gens formål at holde usolgte forbrugerprodukter på produktsiden og ikke på

affaldssiden.

Direkte genbrug på genbrugspladser

KL vil gerne kvittere forligskredsen og ministerierne for, at der har været ud-

vist lydhørhed for, at de indvendinger mod bekendtgørelserne om direkte

genbrug på genbrugspladser, der blev fremsat under høringen og det er ble-

vet besluttet ikke at gennemføre tiltagene. KL støtter betragtningerne i lov-

forslaget om, at implementering af tiltagene ville have givet unødigt bureau-

krati og have risikeret at ødelægge nogle velfungerende løsninger og samar-

bejder mellem kommuner og frivillige organisationer ude i kommunerne.

I Miljøbeskyttelseslovens § 49b er der et forbud mod kommunal deltagelse i

aktiviteter forbundet med behandling af affald, hvilket bl.a. omfatter forbere-

delse til direkte genbrug. I § 49b er der dog i stk. 3 mulighed for, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan lave en undtagelse for forbuddet, såle-

des det er muligt at forberede affald til direkte genbrug på genbrugspladser.

Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet i aktørbekendtgørelsen endnu, men

KL ser frem til, at den udmøntes, således at forberedelse til genbrug på gen-

brugspladserne kan indgå som en naturlig forlængelse af arbejdet med det

direkte genbrug på genbrugspladser, således kommunerne fx har lovhjem-

mel til at tage en stol fra storskraldscontaineren og stille i bytterummet.

Med den foreslåede ophævelse af de to bestemmelser i Miljøbeskyttelseslo-

ven fjernes også muligheden for gebyrfinansiering af genbrugsaktiviteter på

genbrugspladser udover, hvad er beskrevet i Ankestyrelsens afgørelser.

For at understøtte mere direkte genbrug og affaldsforebyggelse generelt, så

KL dog gerne, at der blev hjemmel til at gebyrfinansiere sådanne tiltag.

KL står til rådighed for uddybning, såfremt høringssvaret giver anledning til

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Thea Fisker

Konsulent, Klima og Tværkommunalt Samarbejde

Dato: 31. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02604

Dok. ID: 3478589

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3203

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse ] --

21. august 2024

Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion

af usolgte forbrugerprodukter mv.)

ISOBRO takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring af udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter mv.)

Både set ud fra en miljø- og en samfundsmæssig betragtning, er det meget problematisk, at affald egnet til

materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter bliver destrueret.

Landets mange frivilligt drevne genbrugsbutikker er, gennem salg af donerede genbrugsartikler, med til at

finansiere et utal af almennyttige indsatser med flere hundrede millioner hvert år.

Usolgte forbrugerprodukter vil derfor, i stedet for at blive destrueret, kunne være med til at understøtte de

over 30.000 frivilliges indsats med at finansiere almennyttige tilbud i samfundet, hvis de kunne doneres til

de frivilligt drevne genbrugsbutikker i stedet for at blive destrueret.

ISOBRO hilser lovforslaget om at forbyde destruktion af usolgte forbrugerprodukter velkommen. Men de

momsfritagne genbrugsbutikker må ifølge momsloven kun sælge brugte varer af ringe værdi, der er

modtaget vederlagsfrit. Det er derfor vigtigt og i tråd med intentionen i dette udkast til lovforslag, at

usolgte forbrugerprodukter der ville blive destrueret, i forhold til momsloven, kan defineres som brugte

varer af ringe værdi, så usolgte forbrugerprodukter kan doneres til genbrugsbutikker med videresalg for

øje.

ISOBRO ser frem til at loven træder i kraft, så de mange almennyttige organisationer kan høste godt af de

forbedringer lovforslaget kommer med.

ISOBRO stiller sig naturligvis til rådighed, hvis Miljøministeriet skulle have behov for yderligere uddybning

mm.

Med venlig hilsen

Kenneth Kamp Butzbach

Generalsekretær

+45 29 69 91 20

[email protected]

ISOBRO

Peter Bangs Vej 5 B, 2000 Frederiksberg

www.isobro.dk

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 8 -- [ Dansk Erhvervs høringssvar til Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om mil… --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Journalnummer - 2023-9870

Den 8. august 2024

Dansk Erhvervs høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket

affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerpro-

dukter m.v.)

Dansk Erhverv takker for fremsendelse af udkastet til høringen. Bemærkningerne er opdelt i for-

hold til de tre temaer 1) modtagekontrol på forbrændingsanlæg, 2) forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter og 3) ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder

på kommunale genbrugspladser.

Modtagekontrol på forbrændingsanlæg

Dansk Erhverv støtter op om øget modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæggene, som skal

medvirke til at affald, der kan genanvendes ikke forbrændes. Det er et skidt på vejen mod en mere

cirkulær økonomi. I forhold til hvad der er praktisk muligt, er vi glade for, at der i de fleste til-

fælde vil være tale om administrative afvisninger, hvor affaldet bliver brændt da det ikke er muligt

at tage det retur.

Den forslået regulering sikrer på mange områder en indsats, der er til gavn for miljøet, men på

flere områder mener vi i Dansk Erhverv, at der er behov for tilpasning, hvilket fremhæves i punk-

terne herunder. Den forslået regulering vil i høj grad været bundet op på den vejledning, der alle-

rede er annonceret, er på vej, derfor er der også enkelte bemærkninger til indhold i vejledningen.

Ligeledes fremhæves der punkter hvor reguleringen give anledning til spørgsmål.

Restfraktion fra sortering til genanvendelse skal ikke tages i modtagekontrollen

I henhold til den forslået regulering skal forbrændingsanlæg afvise læs, der indeholder mere af-

fald egnet til materialenyttiggørelse end en nærmere fastsat grænse. Afvisningen skal ske på bag-

grund af en visuel vurdering efterfulgt af en egentlig klassificering af Miljøstyrelsen.

I mange tilfælde kan overstående proces give et retvisende billede af sammensætningen af et læs,

men ikke i alle. I Dansk Erhverv ser vi en særlig udfordring, når affaldet kommer fra affaldssorte-

ringsanlæg. Her sorteres affaldet til henholdsvis genanvendelse og en rest fraktion til forbræn-

ding. Ved en visuel vurdering og efterfølgende klassificering ud fra billeder, kan den andel der går

til forbrænding nemt blive anset som egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. være et læs kun med

beskidt pap eller sorteret plastik, som ikke kan genanvendes.

[email protected]

anhc/anhc

Side 1/5

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

I Dansk Erhverv ser vi det som særligt problematisk, hvis restfraktionen efter sortering skal un-

dergå samme modtagekontrol, som forbrændingsegnet affald der kommer direkte fra affaldskil-

den. Når det har undergået sortering på et anlæg, har man lige præcist taget stilling til, hvad der

kan genanvendes, og hvad der ikke kan. For plastik har Miljøstyrelsen tidligere vurderet at op

mod 54 procent af det indsamlet husholdningsplast ikke kan genanvendes. Derfor kan der forven-

tes store mængder plast til forbrændingsanlæggene fra sortering af plastaffald, men problemstil-

lingen vil også være relevant for andre affaldstyper.

Hvis vi skal sikre forsat sortering af affald i Danmark, og hvis vi ikke ønsker at eksportere affald

til forbrænding, så er der behov for at finde en løsning som sikrer, at affaldsbehandlere ikke skal

være bekymret for at sende restfraktion efter sortering til forbrænding i Danmark.

Der er behov for, at der i lovbemærkningerne indskrives, at der i den videre udmøntning skal ta-

ges højde for, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres

rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive taget i modtagekontrollen. Vi

bidrager fra Dansk Erhverv gerne med konkrete løsninger i forhold til den videre udmøntning.

Kontrol skal ske der hvor det giver størst effekt

I forlængelse af overstående punkt om at restfraktionen fra sortering til genanvendelse ikke skal

tages i modtagekontrollen, bør der generelt være fokus på at sikre kontrol der hvor det giver størst

effekt. I henhold til

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

er formålet at

indføre modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. I flere tilfælde giver kontrol på affaldsfor-

brændingsanlæggene ikke den ønskede værdi.

Det gælder blandt andet i forhold til affald, der er blevet neddelt inden ankomst til affaldsfor-

brændingsanlæg. Efter neddeling vil det stort set være umuligt ved visuel kontrol at fastlægge om

det samlede læs overskrider den fastsatte grænseværdi for indhold af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse. Skal der føres kontrol med denne type affald, skal kontrollen ske ved anlægge for ned-

deling.

Selvom det ikke er en del af klimaplanen, opfordres der til, at det genovervejes at indføre regule-

ring der sikrer kontrol hvor det giver den største effekt.

Modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses

Den forslået regulering ligger op til, at affaldsforbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs, hvilket

efter endelig klassificering ved Miljøstyrelsen, kan føre til tilsyn. Når det er en indsamlingsvirk-

somhed der afleverer affaldet til forbrændingsanlægget, skal tilsynet ske ved indsamlingsvirksom-

heden. Selvom indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for affaldet, så er der flere grunde til

at det ikke er hensigtsmæssigt at tilsynet gennemføres ved dem.

Indsamlingsvirksomhederne indsamler affald og har som oftest ikke yderligere sortering af for-

brændingsegnet affald, før det køres til forbrænding. Derfor vil det være begrænset, hvad der kan

føres tilsyn med i forhold til affaldstilsynet. Der kan føres tilsyn med, om indsamlingsvirksomhe-

den sorterer det affald der fremkommer på deres egen adresse korrekt, men det vil kun være en

meget lille andel, af det affald de køre til forbrænding. Tilsynet vil derfor have begrænset effekt.

Side 2/5

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Derudover har indsamlingsvirksomheden ingen myndighed overfor de affaldsproducerende virk-

somheder. Det er Miljøstyrelsen og kommunerne der er ansvarlige i forhold til affaldstilsyn ved de

affaldsproducerende virksomheder. Indsamlingsvirksomheden kan afvise af medtage affaldet og

vejlede deres kunder, men de kan ikke føre tilsyn og pålægge de affaldsproducerende virksomhe-

der at ændre praksis.

Samlet medvirker det til, at modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses for at

sikre optimal effekt. Dansk Erhverv forslår at der skal gennemføres modtagekontrol med affalds-

læs fra indsamlingsvirksomheder, men i stedet for at føre til tilsyn ved indsamlerne, skal indsam-

lerne bidrage med viden om, hvilke virksomheder affaldet kommer fra, hvorefter der kan føres

tilsyn ved de pågældende virksomheder. Da indsamlerne ofte indsamler fra flere affaldsproduce-

rende virksomheder i samme læs, kan de ikke sige præcist, fra hvilken virksomhed affaldet stam-

mer fra, men de skal hjælpe med at identificere det bedst muligt.

Høj grænseværdi for at et affaldslæs indeholder for meget affald egnet til materialenyttiggø-

relse

Det fremgår af lovforslaget

”at

der påtænkes fastsat en grænse for, hvornår et affaldslæs indehol-

der så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne”. Dansk Erhverv

opfordrer til at der i første omgang fastsættes en høj grænseværdi.

En høj grænseværdi skal i denne forbindelse fastsættes ud fra to parametre. Den første parameter

er at grænseværdien skal fastsættes så højt, at der kun indberettes så mange kontroller til Miljø-

styrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Indberettes der mange flere afviste læs,

end det kan gennemføres tilsyn med, bliver det et ineffektivt system, der ikke giver den ønskede

effekt. En høj grænseværdi vil ligeledes sikre at det er de læs der er dårligst sorteret der bliver

ramt.

Den anden parameter er at en høj grænseværdi skal sikre, at færre læs bliver afvist, hvor der efter-

følgende er tvivlsspørgsmål i forhold til, om der er en betydelig mængde affald egent til materiale-

nyttiggørelse.

Forbud mod destruktion af usolgte produkter

Dansk Erhverv er positivt stemt over den generelle minimumsimplementering af Ecodesign-for-

ordningen og dens tilhørende krav. Virksomheder destruerer generelt ikke usolgte produkter in-

tentionelt eller uden god grund, da det både er økonomisk og miljømæssigt uhensigtsmæssigt.

Dansk Erhverv støtter op om hensigten bag Ecodesign-forordningens om at levetidsforlænge og

designe produkter, så de holder længere og nemmere kan repareres, herunder også at undgå unø-

dige destruktioner af usolgte produkter.

Dansk Erhverv opfordrer til, at der i den videre udmøntning tages højde for virksomheders mulig-

heder for at levere oplysninger til myndighederne på den mindst administrativt tunge måde. Her

kan det kommende digitale produktpas evt. anvendes.

Tekstiler

Side 3/5

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Udover at det er miljø, og klimabelastende, er det vigtigt at understrege, at det i alle tilfælde er dy-

rest at destruere tøj og/eller sko. Af den grund arbejder danske tekstilvirksomheder i høj grad på

at reducere tøj- og skospild.

Derudover er det sjældent forhandlere, men dem, der sorterer tøjet og skoene, der tager beslut-

ningen om, hvad der skal ske med produkterne, der ikke kan gensælges. En dokumentationspligt

for forhandlere vil betyde at sorteringsanlæggene vil blive begrænsede i deres operation, da for-

handlerne i så fald vil efterspørge dokumentation, hvilket kan være udfordrende for mindre auto-

matiserede sorteringsanlæg.

En måde at reducere den administrative byrde for både forhandlere og serviceudbydere ville være

at introducere undtagelser baseret på en mere procesorienteret tilgang/duediligence; f.eks. hvis

en serviceudbyder har en forretningsmodel, hvor de sorterer til både genbrug, genanvendelse og

forbrænding, ville de ikke have incitament til at genanvende usolgte varer, medmindre det er ab-

solut nødvendigt, da prisforskellen stadig er meget stor mellem genbrug of genanvendelse.

Det er vigtigt at understrege, at forbrænding i nogle tilfælde kan være den dyreste løsning, af-

hængig af nationale regler, og virksomheder vælger unødigt forbrænding frem for andre løsnin-

ger.

Ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder på kommunale gen-

brugspladser

Med begrundelsen at bemyndigelserne ikke forventes anvendt, giver det mening at ophæve dem.

Dansk Erhverv ønsker i det efterfølgende at gøre opmærksom på nogle af de uhensigtsmæssighe-

der det medfører, at den politiske intention ikke gennemføres. Både i Miljøministeriet og Klima,

energi og forsyningsministeriet opfordrer vi til at det genovervejes hvad der er muligt i forhold til

den politiske intention.

Behov for en særlig indsats for kommunale genbrugsbutikker

Dansk Erhverv så reguleringen som en mulighed for at sikre, at kommunerne ikke påtager sig op-

gaver, som helt naturligt ligger ved private aktører. Det gør sig særligt gældende for drift af kom-

munale genbrugsbutikker. Reguleringen ville fastsætte regler for, hvordan kommunerne skulle

afsætte genbrugsgenstande, det er der nu forsat ingen regulering for. Det betyder, at der ingen

hindring er for, at kommunerne kan afsætte indsamlet genbrugsgenstande i kommunale gen-

brugsbutikker.

Med beslutningen om at droppe gennemførelsen af reguleringen opfordre Dansk Erhverv på det

kraftigste til at se nærmere på reguleringen af kommunale genbrugsbutikker. Der er frivillige, pri-

vate og velgørende som udfører samme type opgave, men det er på ulige konkurrencevilkår, da de

ikke kan være sikre på adgang til genstande fra de kommunale genbrugspladser.

I forbindelse med behandling af ændringer til miljøbeskyttelsesloven L 153

Nye rammer for kom-

munal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, gen-

brug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn

blev det besluttet at der skulle gennemfø-

res en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan finansiere

Side 4/5

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

underskud fra salg af genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Denne analyse bør som

minimum gennemføres hurtigst muligt.

Den politiske proces giver usikkerhed

–

aktørerne har behov for afklaring

Siden vedtagelse af

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra 2020 har ak-

tørerne fulgt med i den politiske proces for implementeringen. At de politiske beslutninger nu

ikke gennemføres giver usikkerhed for aktørerne. Flere kommuner har været i gang med at lave

tilpasninger, velgørende organisationer har fået opsagt aftaler om afhentning af genbrugsgen-

stande og andre har afventet implementeringen. At planerne nu droppes, giver usikkerhed. Skal

kommunerne fastholde ændringerne og gennemføre planlagte initiativer, eller skal de gå tilbage

til, hvordan det var før 2020, og hvordan har kommunerne fremadrettet tænkt sig at afsætte gen-

brugsgenstande?

De usikkerheder giver lige nu udfordringer for aktørerne. Det fremgår af udmelding fra miljømi-

nisteren at status quo opretholdes, men det er kun status quo i forhold til lovgivning, for der er

ikke nogen status quo i forhold til praksis, som det er nu.

Dansk Erhverv opfordrer til, at ministeriet opsætter processer, der hjælper med koordineringen

mellem aktører for at sikre de bedste rammer i en usikker situation. Det gælder bl.a. i forhold til

afsætning af genbrugsgenstande. Der er 98 kommuner, og der er nu ingen krav til, at de skal lave

udbud for afsætning af genbrugsgenstande, eller hvordan de skal formidle dialog med relevante

aktører. Det kan særligt være en udfordring for frivillige og velgørende organisationer.

Med venlig hilsen

Marie Josephine Mustelin

Politisk konsulent

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent

Side 5/5

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 9 -- [ Høring - MIM - Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn)_DB ] --

Miljøministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Journalnummer: 2023-9870

Sendt per mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Jeres ref.:

Vores ref.:

Kundenr.:

Dato: 05-08-2024

Høring – MIM – Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse

af forbud mod destruktion af usolgte forbrugsprodukter mv.)

International Transport Danmark, ITD, kvitterer for fremsendte høring vedrørende Lovforslag om

ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af

usolgte forbrugsprodukter mv.).

Med

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(2020) og

Opfølgende aftale om klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(2022) er det aftalt at indføre styrket og risikobaseret

affaldstilsyn og samle administrations- og tilsynsopgaverne på affaldsområdet samt at styrke

modtagekontrollen på forbrændingsanlæg.

ITD har følgende generelle bemærkninger til forslaget.

ITD bakker op om EU’s og Danmarks ambition om affaldsforebyggelse og øget genanvendelse af affald.

ITD har således forståelse for ønsket om at indføre en styrket modtagekontrol på forbrændingsanlæg, så

forbrænding af affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter forebygges.

ITD støtter op om bemyndigelsen til ar fastsætte regler om forbrændingsanlæggenes pligt til at afvise

affaldslæs, der indeholder en vis mængde affald egnet til materialenyttiggørelse og

affaldsbehandlingsanlæggenes (genanvendelse) pligt til at afvise affald, som er usolgte

forbrugerprodukter.

Vi mener at der så vidt muligt bør fastsættes en vejledende grænse/tolerance for, hvor meget affald

egnet til materialenyttiggørelse, der vil medføre, at et læs affald afvises af et forbrændingsanlæg.

ITD er dog bekymret for de øgede omkostninger, som den øgede kontrol kommer til at medføre for

erhvervslivet. Vi er derfor fortalere for en risikobasereret kontrol, hvor ressourcerne til kontrol bruges på

risikovirksomheder og dermed giver effektive resultater og mindre forbrænding og udledning af CO

Et kontroltryk på 5 % af læssene på forbrændingsanlæggene pr. uge kan være et rimeligt udgangspunkt.

Men på sigt kan det pga. regelefterlevelse vise sig at være for højt og bør derfor kunne nedjusteres.

Et komplet overblik over tilsynet med affaldsstrømmene i Danmark, omkostningerne til tilsyn, kontrol og

overvågning (it-systemer og affaldsdatasystemer, som skal understøtte kontrollen med data til udtagning

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

til kontrol, meddelelser, afrapportering, statistik) og den forventede og faktiske gevinst ved/målsætning

for disse tiltag kunne være ønskeligt. Nås disse mål, vil det være oplagt at sænke kontroltrykket.

Kontrol og sanktionering

Anlæggenes kontrol foregår ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved visuel kontrol af

kameraovervågning i forbrændingssiloen eller ved at affaldet udspredes på et gulv eller jorden, hvor

affaldet gennemses.

Anlægget kan enten fysisk afvise affaldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget,

eller anlægget kan administrativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at

afvise affaldslæsset.

Vurderer anlægget, at en indsamlingsvirksomhed eller affaldsproducent har overtrådt reglerne, kan

anlægget indberette og ”sanktionere” virksomheden med et gebyrbelagt affaldstilsyn fra henholdsvis

kommune eller Miljøstyrelsen.

ITD mener, at det af vejledningen bør fremgå, hvordan indsamlingsvirksomhedens, transportørens eller

affaldsproducentens retssikkerhed sikres i forbindelse med leveringen af forbrændingsegnet affald.

Indsamlingsvirksomheder eller affaldsproducenter bør sikres dokumentation for anlæggets accept af

affaldet, inden ”bevismaterialet” blandes med andre leverandørers affald eller brændes.

ITD er tilfreds med, at begge former for afvisning vil medføre en underretning til henholdsvis

affaldsproducent eller indsamler, og at den forventes at skulle indeholde oplysninger om, at der ved

kontrol er fundet affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet

derfor er afvist enten administrativt eller fysisk, samt at dette vil medføre tilsyn.

Det er afgørende, at den opfølgende kontrol ude i virksomheden sker hurtigst muligt efter kontrollen på

forbrændingsanlægget.

Vejledning om modtagekontrol

Som repræsentant for danske indsamlingsvirksomheder og affaldstransportører hilser vi Miljøstyrelsens

kommende vejledning om modtagekontrol og grænse for, hvor meget affald der er egnet til

materialenyttiggørelse, velkommen. Vejledningen forventes anvendt af indsamlingsvirksomhed, som vil

vejlede sine kunder om korrekt sortering af deres affald. Vi hilser også en kommende guideline med

billeder, tilgængeliggjort på mst.dk, velkommen.

Vi er tilfredse med, at den kommer til at ligge på Retsinformation og dermed vil have en vis form for

retsgyldighed.

Vejledning forventes at blive central i forhold til eventuelle tvister mellem anlæg og

indsamler/transportør/producent ved afvisning af et læs affald.

Harmonisering og lige konkurrencevilkår

ITD forventer også, at vejledningen vil bidrage til harmoniseret klassificering, vurdering og håndtering af

forbrændingsegnet affald på tværs af kommunegrænserne i Danmark.

Vi har en forventning om, at vejledningen også følges, når affaldet leveres af det kommunale

forsyningsselskab. Blandt private vognmænd kan der være en vis frygt for, at den kommunale indsamling

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

tilbydes bedre vilkår på forbrændingsanlæggene (lempeligere kontrol eller lavere gebyrer for at komme

af med affaldet). Dette ville i givet fald synes konkurrenceforvridende.

ITD forventer, at dette forebygges med tilsyn hos anlæggene. Tilsyn med anlæg kan også mindske

risikoen for, at et afvist læs med for meget genanvendeligt affald kan blive afsat hos et nyt anlæg.

Vi mener, at det tydeligt skal fremgå af vejledningen, at kommunens anvisningspligt for det

forbrændingsegnede affald ophæves pr. 1. januar 2025, og at kommunen ikke vil kunne anvise affaldet til

sortering.

Hvis de kommunale omlastestationer, som anvendes ved kommunale indsamlingsordninger, fortsat må

modtage privat erhvervsaffald til sortering, bør dette fremgå af vejledningen.

Vi har for nuværende ikke flere kommentarer til denne høring.

***

ITD står til rådighed for en uddybelse af ovenstående kommentarer til bekendtgørelserne.

Med venlig hilsen

ITD

Camilla Wiig

Chefkonsulent

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar vedr. ændringer af MBL (Brancheforeningen Cirkulær) ] --

23. juli 2024

Journalnummer: hjo-11.1.74

Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Styrket affaldstilsyn mm)

Brancheforeningen Cirkulær takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.

Vi er indledningsvist meget enige i de modeller for modtagekontrol, der er beskrevet i lovforslaget og

dets bemærkninger. Og vi vil gerne kvittere for et rigtig godt og positivt samarbejde med Miljøstyrelsen

og hele branchen herom. Det fortsætter vi gerne med i den videre implementering af modellen.

I dette høringssvar opsummeres vores kommentarer vedr. modtagekontrol, hvorefter vi har enkelte

kommentarer til lovforslaget vedr. usolgte forbrugerprodukter og genbrugsområder på

genbrugspladser.

Modtagekontrol generelt

Indledningsvist kan vi konstatere, at der indføres en generel hjemmel (§44 stk. 8) til Miljøministeren til

•

fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager

affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kontrol af affaldets

indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter.

Det er en bred formulering, som omfatter alle typer af f.eks. forbehandlings- og sorteringsanlæg. Der vil

være behov for en klarere afgrænsning af, hvilke typer af affaldsbehandlingsanlæg der skal udføre

modtagekontrol

–

og i hvilket omfang.

Modtagekontrol på forbrændingsanlæg

Vi er som nævnt meget enige i den samlede model for modtagekontrol som er beskrevet i lovforslaget

og dets bemærkninger, og vi sætter stor pris på, at der i den forbindelse er et tæt samarbejde i

branchen. Vi mener, at samarbejde mellem vores anlæg, tilsynsmyndighederne og de private aktører er

en forudsætning for, at forbrændingsanlæggenes modtagekontrol kan bidrage til mere genanvendelse

af erhvervsaffald.

Vi sætter også stor pris på, at den foreslåede modtagekontrol bygger videre på de krav til

modtagekontrol, som i forvejen er stillet til anlæggene

–

og at grundmodellen er, at det skal indberettes

(administrativ afvisning) hvis et læs indeholder affald, som potentielt kunne have været

materialenyttiggjort, hvis det var sorteret tidligere i processen. Kun i få tilfælde vil det give mening at

afvise et læs fysisk, fordi det blandede affald ikke længere er genanvendelig samt generel praktik vedr.

tilbagelæsning af aflæsset affald.

Det betyder også, at det opfølgende tilsyn har afgørende betydning for effekten af modtagekontrollen.

Det vil fremadrettet ofte være Miljøstyrelsen, som skal overtage affaldstilsynet med de professionelle

affaldsvirksomheder, herunder indsamlerne.

Brancheforeningen Cirkulær

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK-1606 København V

+ 45 72 31 20 70

[email protected]

cirkulaer.dk

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Derudover har vi følgende mere konkrete bemærkninger:

•

Kravet om modtagekontrol ser ud til også at omfatte husholdningsaffald. Vi formoder at

indberetninger også her skal ske til Miljøstyrelsen, som derefter vurderer og kontakter den

ansvarlige for affaldet

–

som for husholdningsaffald vil være kommunen. Kommunen vil så

have samme opgave som en indsamler

–

at afsøge og afhjælpe kilden til fejlsorteringen.

•

Der lægges op til stikprøvekontrol af 5% af alle læs. Særligt for restaffald fra kommunal

ruteindsamling og for neddelt affald er der andre udfordringer til en stikprøvekontrol

–

bl.a.

arbejdsmiljø. Som det nævnes, skal kravene til modtagekontrol svare til de eksisterende krav

om egenkontrol i miljøgodkendelsen og for sådanne affaldstyper er der ofte andre regler for

kontrol, der tager hensyn til disse udfordringer.

•

Vi forstår, at krav om kontrol, afvisning og indberetning udmøntes i affaldsbekendtgørelsen?

Derudover skal anlæggene foretage kontrol i forhold for affald, der giver miljøproblemer jf

miljøgodkendelsen. Der er brug for afklaring af, hvordan der indberettes ved den type

fejlsorteringer.

•

I forhold til bygge- og anlægsaffald, så modtager anlæggene ofte anvisning fra kommunen,

som jo ret beset også indeholder en klassifikation af affaldet som forbrændingsegnet affald.

Der er brug for klarhed over, hvem der står for hvad. Vi forstår og ser det også som en praktisk

løsning, at det fortsat er kommunerne der modtager og sagsbehandler anmeldelserne

–

rådfører sig med Miljøstyrelsen om klassifikation, når det er nødvendigt. For anlæggene vil

anmeldelse fra kommunen dermed fortsat være det gyldige grundlag for at modtage affaldet.

•

Ift. til f.eks. sorteringsrest fra forbehandlings- og sorteringsanlæg, kan det være svært for

anlæggene at vurdere, om dette affald potentielt kunne være genanvendt, hvis det blev

sorteret tidligere i processen. Det vil være Miljøstyrelsen som affaldstilsynsmyndighed, der

vurderer dette, og der bør findes en løsning for at formidle den vurdering videre til

anlæggene, så affaldet ikke gentagne gange indberettes unødigt.

•

Det er meget vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til opfølgning og tilsyn på

modtagne indberetninger

–

fra starten (1. jan 2025), da der erfaringsmæssigt mistes respekt

for kontrollen, hvis den ikke følges op. Derfor bør det snarest sikres mulighed for at fastsætte

gebyrer, budgettere og ansætte tilstrækkeligt til at løse opgaven. Skønsmæssigt kan

modtagekontrollen medføre 10-30 indberetninger til Miljøstyrelsen pr dag, som bør følges op

på ret hurtigt.

Er det i øvrigt rigtigt forstået, at omkostninger til tilsynsarbejdet ikke er medregnet i de

økonomiske konsekvenser, fordi de skal gebyrfinansieres?

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

•

Er de vurderede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet alene for

forbrændingsanlæggene?

For anlæggene vil det estimeret tidsforbrug til indberetning forudsætte, at vi finder en IT-

løsning, som passer til de IT-systemer som allerede i dag anvendes til styring og indberetning

ved modtagekontrol. Vi bidrager meget gerne til at finde de gode løsninger. Vi tror dog selv

på, at især i den første periode vil det tage længere tid at både kontrollere og vurdere det

pågældende læs og tilrette anlæggenes IT-systemer til Miljøstyrelsens nye system.

Derudover har vi enkelte kommentarer vedr. brug af begreber:

•

I lovforslaget anvendes begrebet

”underretning”

af både affaldstilsynsmyndighed,

affaldsproducent og affaldsindsamler. Samme begreber bør anvendes i bemærkningerne, hvor

der enkelte steder i stedet står

”indberetning”

(side 22) eller

”kontakte”

(side 30). Ligeledes er

affaldsindsamler ikke er nævnt ved underretning på side 30 og 31. Det er vigtigt at

affaldsindsamleren også nævnes, som i lovforslaget. Det er sjældent at anlæggene ved, hvem

producenten er.

•

Og endelig bør

”forbrændingssiloen” side 16 ændres til ”affaldssiloen”.

Usolgte forbrugerprodukter

Vi forstår og anerkender, at der skal udføres modtagekontrol på samme måde for usolgte

forbrugerprodukter på forbrændingsanlæg som for øvrigt affald til materialenyttiggørelse. Vi kan drøfte

i det videre samarbejde med Miljøstyrelsen, hvordan denne kategori kan beskrives i den kommende

vejledning og de planlagte guidelines for modtagekontrollen.

Dog ser vi vanskeligheder ved, at der (side 8) lægges op til regler om, at

”affaldsbehandlingsanlæg, skal

sikre, at affaldet er ledsaget af oplysninger om affaldets indhold af usolgte forbrugerprodukter”.

Det er ikke muligt at se i blandede læs, om der er usolgte forbrugerprodukter. Det vil kun være i få

tilfælde med store ensartede læs, at anlæggene ved mistanke kan efterspørge oplysninger om indholdet

af usolgte forbrugerprodukter. I sådanne tilfælde er anlæggene vel forpligtet til at afvise affaldet,

medmindre producenten/ indsamleren kan dokumentere, at der ikke er tale om usolgte

forbrugerprodukter? Vi foreslår en anden formulering, der i højere grad lever op til, hvad der er praktisk

muligt, og vi bidrager gerne hertil.

Genbrugsområder på genbrugspladser

Vi støtter forslaget om at fjerne hjemlen til at fastsætte regler og opkræve gebyr for genbrugsområder

på de kommunale genbrugspladser (§50f og §48, stk. 1, nr. 2,).

Vi takker for ministerens og aftaleparternes udtrykte tillid og støtte til at kommunerne kan fortsætte

deres frivillige indsatser på genbrugsområdet (ministerbrev j.nr. 2023

–

11832), samtidig med at vi i

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

denne sammenhæng ønsker at understrege, den afgørende betydning af at hjemlen i §49b, stk. 3, 2

udmøntes.

Desuden foreslår vi, at sidstnævnte hjemmel udvides således, at den også omfatter forberedelse til

genbrug i de kommunale indsamlingsordninger for storskrald.

Vi ved, at en stor andel af de effekter, borgerne stiller ud til storskrald, er genbrugsegnede, men for

nuværende ikke bliver forberedt til genbrug, fordi kommunerne ikke må gøre det. Kommunernes

genbrugsinitiativer på genbrugspladserne afspejler en stor dedikation og vilje til at bidrage til øget

genbrug og mange af dem ønsker at udvide deres initiativer til storskraldsordningerne. Kommunerne

kan sende opgaven med forberedelse af storskraldseffekter til genbrug i udbud, men i den praktiske og

økonomiske virkelighed, giver det ikke mening at udbyde denne lille delopgave af den samlede

indsamlingsopgave. Af den grund må kommunerne opgive ambitionen og vi opnår ikke de

genbrugsmængder, der ellers er potentiale for. Vi foreslår derfor hjemlen udvidet.

Afslutning

Vi håber, at ovenstående bemærkninger giver mening og bidrager meget gerne til uddybning.

På vegne af Brancheforeningen Cirkulær

Hanne Johnsen, Nana Winkler og Lina Katan

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar Frederiksberg Kommune - Lovforslag til ændring af lov om miljøbeskytte… --

Høringssvar

Miljøministeriet har d. 18. juni 2024 sendt, Lovforslag til ændring af lov om miljø-

beskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter m.v.) i høring.

Generelle bemærkninger

Frederiksberg Kommune ser positivt på, at der fastsættes regler for styrket lø-

bende modtagerkontrol hos affaldsbehandlingsanlæggene, så der kommer mere

fokus på at få genanvendeligt affald og farligt affald væk fra forbrænding. Vi ser

frem til, at lovforslaget bliver uddybet i de kommende bekendtgørelser. For at

sikre en effektiv modtagekontrol, vil vi gøre opmærksom på følgende:

Modtagekontrol

Styrket affaldstilsyn hos modtageranlægget

Frederiksberg Kommune er glade for miljøministeriets forslag om ensartet mod-

tagekontrol på affaldsbehandlingsanlæggene. Lovforslaget er et skridt i den rig-

tige retning mod at flytte affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse.

Med det nye lovforslag ser Frederiksberg Kommune dog, at der vil være et behov

for ensrettede retningslinjer hos affaldsbehandlingsanlæggene.

Frederiksberg Kommune vil derfor opfordre til, at de kommende bekendtgørelser

fastsætter fælles retningslinjer for hvornår et affaldslæs skal afvises. Frederiks-

berg Kommune forslår, at det som minimum fremgår af de fælles retningslinjer

for modtagerkontrol:

Hvilke materialer der er genanvendelige?

Hvilke grænser er der for indhold af genanvendeligt affald pr affaldslæs?

Hvordan vurderes mængden af genanvendeligt affald i et affaldslæs?

Dato: 22/08-2024

By, Kultur og Miljøområdet

Vej, Park og Miljø

Rådhuset

2000 Frederiksberg

www.frederiksberg.dk

Vi forudser en stor forskel på, hvordan affaldslæs bliver klassificeret ved modta-

gerkontrollen, hvis der ikke kommer nogle helt klare retningslinjer.

Ved en administrativ afvisning af et affaldslæs, vil det være effektivt at Miljøsty-

relsen udsteder et fejlsorteringsgebyr. Dette skal give et incitament til at affald

sorteres bedre inden det sendes til et modtageanlæg.

Side 1 af 3

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøstyrelsens kontrol af affaldsbehandlingsanlæggene

Frederiksberg Kommune appellerer til, at styrelsen udfører fysiske tilsyn med, hvordan affaldsbehandlings-

anlæggene udfører deres modtagerkontrol og hvilken kvalitet kontrollen har. Styrelsens tilsyn skal sikre,

at der er samme standarder mellem modtageanlæggene, og undgå at man favoriserer anlæg der er mere

lempelige med kontrollen.

Afvisning af affald

I de tilfælde hvor der sker en fysisk afvisning af affald, ser Frederiksberg Kommune gerne, at styrelsen

prioriterer at komme med udmeldinger om, hvordan affaldslæssene skal håndteres. Således at en trans-

port, der er blevet afvist på et anlæg, ikke bliver afleveret på et andet anlæg, men kørt til sortering på et

anlæg, der er i stand til at håndtere affaldet.

Direkte genbrug på genbrugsplader

Lovforslaget ophæver den tidligere indførte bemyndigelsesbestemmelse i § 50f om genbrugsområder på

kommunale genbrugspladser. Samtidig ophæver lovforslaget muligheden for gebyrfinansiering af gen-

brugsområderne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2.

Frederiksberg Kommune anerkender det positive i, at der generelt ikke indføres unødige administrative

byrder og øget bureaukrati for kommuner og borgere. Dog vil Frederiksberg Kommune gerne udtrykke

bekymring over, at dette initiativ kan have utilsigtede konsekvenser. Frederiksberg Kommune så helst, at

initiativet ikke bliver gennemført fuldt ud.

Lovforslaget medfører usikkerhed om den egentlige rækkevidde af tidligere gældende retstilstand

–

miljøministeren benævnt ”status quo”

–

og Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til, at dette tydelig-

gøres i bemærkningerne.

Dernæst foreslår Frederiksberg Kommune, at muligheden for gebyrfinansiering af både etablering og drift

af genbrugsområderne fortsat fremgår af miljøbeskyttelsesloven.

Frederiksberg Kommune ser etablering og drift af genbrugsområderne som en væsentlig del af indsatsen

for at leve op til affaldshierarkiet, som det fremgår af både Affaldsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven.

Usikkerhed om ”status quo”

Ifølge lovforslaget skulle ophævelsen af bestemmelserne ikke få praktisk betydning. Vi ønsker at påpege,

at flere kommuner, herunder Frederiksberg, allerede har indrettet sig efter de forventede bekendtgørel-

ser, da der var forventet en kort implementeringsfrist. Områderne er således i høj grad allerede etableret,

og dette er sket for gebyrmidler.

Det får derfor stor praktisk betydning, når der i lovforslagets pkt. 3.2 står, at:

”Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansieres, jf. § 48.”

Miljøministerens brev af 19. december 2023 til bl.a. KL

Side 2 af 3

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Tidligere gældende ret var bl.a. beskrevet i miljøministerens svar på

spørgsmål 4 til L 13 (2010/11 1. sam-

ling),

der beskriver kommunens mulighed for at etablere genbrugsområder:

”Efter de gældende regler kan kommunerne gebyrfinansiere udgifterne til bl.a. planlægning,

etablering, drift og administration af de kommunale affaldsordninger og opgaver, som har

en naturlig tilknytning hertil.

Det betyder, at kommunerne har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede ini-

tiativer, bl.a. på affaldsforebyggelsesområdet i det omfang, initiativerne knytter sig til af-

faldsordningerne. Det kan f.eks. være iværksættelse af en informationskampagne om af-

faldsforebyggelse eller etablering af et byttehjørne i kommunale boligselskaber eller på gen-

brugspladsen.”

Ovenstående er også lagt til grund i

Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 28. juni 2017

om kommuners akti-

viteter på genbrugsområdet.

Frederiksberg Kommune antager, at det ikke har været hensigten at begrænse tidligere retstilstands mu-

lighed for aktiviteter på affaldsforebyggelsesområdet. Vi finder det meget vigtigt,

at lovforslaget ikke ”op-

hæver for meget”. Frederiksberg Kommune foreslår derfor, at lovforslagets bemærkninger afspejler dette.

Gebyrfinansiering

Uanset rækkevidden af ”status quo” foreslår Frederiksberg Kommune, at muligheden for gebyrfinansiering

af genbrugsområderne fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven, og at det både omfatter etablering og

efterfølgende drift.

Driften af et genbrugsområde er en tung opgave, som kræver bemanding i hele genbrugsstationens åb-

ningstid, og det er en indsats, som det ikke er rimeligt at forvente af frivillige foreninger.

Det kan f.eks. ikke forventes, at den frivillige indsats omfatter de genstande, der ikke er salgbare, og som

kun kan afsættes gratis. Disse genstande kan kommunen derimod sikre afsætning af, men kun ved beman-

ding til oprydning og ordentlig præsentation af genstandene. Erfaringen med sådanne ”genbrugsspottere”

viser allerede, at det øger genbrugsprocenten væsentligt.

Alternativt øges risikoen for, at genstandene ikke bliver afsat, og at de i stedet ender i containerne.

Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til, at bestemmelsen om gebyrfinansiering alligevel ikke ophæ-

ves, men at det tydeliggøres, at både etablering og drift af genbrugsområderne kan gebyrfinansieres.

Side 3 af 3

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 12 -- [ DTL Danaffald høringssvar Styrket affaldstilsyn ] --

Miljøministeriet

Deres ref.: j.nr. 2023-9870

Vor ref.: SBP

Dato: 22.8.2024

Danaffald/DTL-Danske Vognmænds svar på høring af styrket affaldstilsyn.

Danaffald/DTL er enig i det overordnede sigte med den politiske aftale om at styrke

modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæggene og mener, at gennemførelse af en styrket

modtagekontrol er en naturlig konsekvens af klimaplanen for affaldssektorens målsætning om, at

mindre affald skal forbrændes og mere skal genanvendes.

Der er givetvis et potentiale for at styrke genanvendelsen ved at foretage en styrket modtagekontrol,

der specifikt retter sig mod at vurdere læssenes indhold af genanvendeligt affald. Det er vigtigt, at

indsatsen rettes mod den samlede modtagelse af affald til forbrænding, og at modtagekontrollen

således både omfatter erhvervs- og husholdningsaffald samt eventuelt importeret affald til

forbrænding.

Danaffald/DTL vurderer, at et stikprøveniveau på 5%, som ministeriet lægger op til, er passende, og at

det i den forbindelse bør præciseres, at det er alle former for affaldslæs, der skal omfattes af

modtagekontrollen dvs. både erhvervs- og husholdningsaffald samt evt. importerede affaldslæs.

Der lægges op til at affaldslæs kan afvises på to måder

–

fysisk eller administrativt, og Danaffald/DTL

er enig i, at der bør tages et praktisk hensyn til, om affaldslæs skal afvises fysisk eller administrativt.

Affaldsindsamleres situation

Indsamlere af erhvervsaffald betjener ofte et stort antal kunder, og de enkelte læs kan således være

sammensat af indsamling hos flere forskellige virksomheder. Indsamlerne sørger for at stille det

materiel til rådighed, som kunderne efterspørger, og affaldsindsamlerne rådgiver

affaldsproducenterne om løsninger og om, hvordan der skal sorteres. Forholdet mellem

affaldsindsamleren og affaldsproducenten er et traditionelt kundeforhold, og affaldsindsamlerne har

ikke nogen myndighedsposition i forhold til affaldsproducenten, som selv vælger, hvilken indsamler,

der indgås aftale med og frit kan skifte affaldsindsamler.

Danaffald/DTL ønsker at slå fast, at det er affaldsproducenten, der er den helt centrale aktør

vedrørende korrekt sortering og indsatsen for at undgå, at genanvendeligt affald sendes til

forbrænding. Affaldsindsamlerne har ingen direkte indflydelse på, om affaldsproducenten overholder

reglerne, sorterer sit affald korrekt og kun sender restaffald til forbrænding. Når det er sagt, har

affaldsindsamlerne en vigtig opgave i at rådgive affaldskunderne om reglerne og tilbyde de

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

indsamlingsordninger, som kunderne har behov for. Affaldsindsamlerne vil gerne understøtte sigtet

med den styrkede modtagekontrol gennem kundekontakten til affaldsproducenterne.

Det er imidlertid afgørende for opfyldelsen af hovedformålet med modtagekontrollen, at

affaldsproducenterne får tilskyndelse til at sortere korrekt, og i den forbindelse må det fortsat være

en myndighedsopgave at føre et tilstrækkeligt affaldstilsyn hos affaldsproducenterne.

Fastsættelse af grænse for indhold af genanvendeligt affald

Det fremgår af bemærkningerne, at der vil blive fastsat en grænse for indhold af genanvendelige

fraktioner til vurdering af, hvornår et læs indeholder så meget genanvendeligt affald, at det skal

afvises. Danaffald/DTL mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at der som støtte for den visuelle

kontrol og som vejledning fastlægges en grænse. Danaffald/DTL mener, at grænsen i en startfase bør

lægges på et forholdsvis lempeligt niveau, hvorpå den gradvis kan skærpes i takt med, at der opstår

større bevidsthed om korrekt sortering hos affaldsproducenterne.

Det er vigtigt, at den visuelle kontrol af affaldslæs foretages på en ordentlig måde og understøttes af

en tilstrækkelig central vejledning. I den forbindelse vil Danaffald/DTL gøre opmærksom på, at især

kontrol via overvågningsbilleder af aflæsning i siloen kan være udfordrende, fordi fraktioner, der

umiddelbart kan synes genanvendelige, kan være forurenede og dermed ikke reelt genanvendelige,

hvilket kan være vanskeligt at bedømme ud fra overvågningsbilleder.

Underretning ved afvisning af affaldslæs

Ved afvisning af affaldslæs ved modtagekontrol skal der være en klar procedure for underretning af

den pågældende affaldsindsamler eller

–

transportør. Det er vigtigt, at der hurtigt gives besked om

afvisning med en klar begrundelse, som gerne skal være ledsaget af en dokumentation for grundlaget

for afvisningen. Underretningen bør være formaliseret i form af en meddelelse eksempelvis pr. mail,

og det vil ikke være tilstrækkeligt, hvis chaufføren blot modtager en mundtlig tilkendegivelse om

afvisningen. Hvis affaldsindsamleren skal have mulighed for efterfølgende af spore kilden til affald,

der ikke er sorteret korrekt, skal oplysningerne komme hurtigt frem og være præcise og

veldokumenterede.

Fysisk affaldstilsyn som opfølgning på afvisning

Det fremgår af bemærkningerne, at det kan give anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den

pågældende affaldsproducent eller -indsamler, hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald

egnet til materialenyttiggørelse. Danaffald/DTL mener, at opfølgende affaldstilsyn udelukkende skal

anvendes, hvor det giver mening i forhold til at forebygge fejlsortering og undgå at genanvendeligt

affald sendes til forbrænding.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Det vil ud fra den betragtning i mange tilfælde næppe være hensigtsmæssigt at foretage et

opfølgende affaldstilsyn hos en affaldsindsamler, fordi det ikke er indsamleren, men derimod

affaldsproducenten, der er årsag til, at et læs er blevet afvist.

Danaffald/DTL vil i stedet foreslå, at der frem for fysiske affaldstilsyn hos affaldsindsamleren lægges

op til, at affaldsindsamleren gennem sin kundekontrakt søger en dialogbaseret opfølgning over for

affaldsproducenter, der ikke måtte sortere korrekt. Den opfølgende kundekontakt har ikke officiel

karakter og kan ikke stå alene. Derfor må det fortsat være en vigtig myndighedsopgave at foretage

affaldstilsyn hos affaldsproducerende virksomheder og kontrollere, at de har en affaldsordning, der

passer til deres affaldsproduktion, og at de sorterer korrekt.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 661326 -- BILAG 13 -- [ Høring -affaldstilsyn-lokal final ] --

Miljøministeriet

[email protected]

Att: Cecilie Baunsgaard Reimann ([email protected]) og Signe Godt ([email protected])

Mrk. Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn j.nr. 2023-9870 (ARI)

København 22. august 2024

Høring af lovforslag vedrørende affaldstilsyn

Affalds- og ressourceindustrien (ARI) skal takke for muligheden for at give bemærkninger til lovforslaget

om det styrkede affaldstilsyn.

Overordnet er ARI glad for at aftalen om en styrkelse af affaldstilsynet gennemføres. Styrkelsen af tilsynet

er også oprindeligt foreslået af bl.a. KL og ARI.

Formålet med styrkelsen af affaldstilsynet er at sikre, at alt affald sorteres, køres til den rette

forbehandling og genanvendes så vidt muligt i stedet for at blive brændt af eller deponeret. Selv om der

også skal gøres opmærksom på at der stadig er meget affald, som fortsat skal brændes af forskellige

grunde.

Styrkelsen af affaldstilsynet indebærer efter ARI´s forståelse, at klassificering, biproduktafgørelser og end

of waste afgørelser flyttes fra kommunerne til Miljøstyrelsen, at Miljøstyrelsen styrer hele affaldstilsynet

og udfører en administrativ kontrol af et relevant udsnit af virksomheder udvalgt efter en risikomodel bl.a.

omfattende dialog med de udvalgte virksomheder og såfremt denne dialog ikke går tilstrækkeligt godt, så

anmoder kommunerne om at føre tilsyn med de konkrete virksomheder og melde tilbage til Miljøstyrelsen.

Dette suppleres af, at tilsynet med alle affaldstransportører, affaldsindsamlere og affaldsbehandlere, samt

eksportører og importører af affald også fysisk udføres af Miljøstyrelsen.

Yderligere indføres en modtagekontrol på forbrændingsanlæg med henblik på at sikre, at det affald der

modtages også er affald, der må og skal brændes og ikke affald, som burde have været genanvendt.

Endelig overgår hele affaldstilsynet til gebyrfinansiering.

Lovforslaget behandler alene hjemlen til indførelse af modtagekontrollen, mens det forudsættes, at de

eksisterende meget generelle hjemler vedrørende tilsyn og gebyrer kan indeholde ovenstående

ændringer af affaldstilsynet.

ARI finder det problematisk, at lovforslaget ikke indeholder en dækkende beskrivelse af den samlede

styrkelse af affaldstilsynet. Med den valgte fortolkning unddrages Folketinget en mulighed for at forholde

sig til, at affaldstilsynet skifter form. Vi går fra et tilsyn der er lagt ud til kommunernes ansvar og som

typisk alene omfatter opfølgning på eventuelle klager – i realiteten har der ikke været praksis for egentlig

tilsyn affaldshåndteringen til en situation, hvor tilsynet centraliseres, og hvor der udføres opsøgende

administrative tilsyn på op til 125.000 om året og fysiske tilsyn på op til 25.000 om året finansieret af

virksomhederne til en pris af flere hundrede millioner kr. både i direkte omkostninger og administrative

byrder. Det ville være godt, hvis det fremgik af materialet, der er sendt i høring.

Folketinget unddrages også en diskussion af, om fokus alene skal være på erhvervsaffald afhentet af

private indsamlere og ikke på alt affald både ved tilsynet med virksomhederne og ved modtagekontrollen

på forbrændingsanlæggene.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Folketinget unddrages også en diskussion af, at kontrollen af op mod 100.000 virksomheder reelt er

udelukket, da kommunerne ikke, som private indsamlere, er forpligtet til at registrere, hvor meget affald

de afhenter fra den enkelte kunde, ikke engang når kunden er en erhvervsvirksomhed, som kommunen

konkurrerer med private virksomheder om, og som skal have en markedspris af kommunen for dens

ydelse.

Det samme gælder, når kommunen afhenter affald fra kommunale arbejdspladser, selv når det gælder

store skoler, plejehjem, institutioner og rådhuse. Der er dermed 500.000 kommunale arbejdspladser og

omkring 100.000 private virksomheder, som der ingen affaldsdata findes om. Der er dermed heller ingen

data til at basere kontrollen af disse arbejdspladser og virksomheder på.

Den fysiske kontrol med de almindelige affaldsproducerende virksomheder vil alt overvejende blive udført

af kommunerne. Oprindeligt var der lagt op til, at alle kommunale affaldstilsyn skulle ske på baggrund af

en bestilling fra Miljøstyrelsen, men nu lægges der op til, at en delmængde af affaldstilsynene vil ske

overfor virksomheder udvalgt af kommunen indenfor nogle bredt definerede puljer. Dermed vil

udvælgelsen ikke ske efter en ensartet national risikomodel og udvælgelsen vil blive problematisk, da

kommunen efter de gældende regler alene har mulighed for at tilbyde virksomheder afhentning af deres

affald for en markedspris i konkurrence med de private indsamlingsvirksomheder. Hvis økonomien halter i

den kommunale erhvervsaffaldsordning og potentielt truer kommunens økonomi, da et eventuelt

underskud ved erhvervsaffald ultimativt vil skulle finansieres af borgernes skattepenge, vil kommunen nok

ikke udvælge sine egne kunder eller kommunens egne virksomheder til affaldstilsyn.

ARI opfordrer til, at alt erhvervsaffald, herunder fra kommunale virksomheder, og al udførelse af

affaldsindsamling uanset om den udføres af private eller kommuner skal følge de samme regler om

registrering. Samtidig anbefaler ARI, at dobbeltroller bør ophører. Så kommunerne ikke længere både

kan fungere som konkurrenceudsat kommunal aktør og myndighed overfor både egne virksomheder

(kommunale institutioner) og kunder samt konkurrenternes kunder.

Lovforslaget angiver fint, at erhvervsaffaldet omfatter 74 % af alt affald, men det oplyses ikke, at det er

kommunerne, som indsamler de sidste 26 %, og kører næsten halvdelen af dette affald til forbrænding,

hvilket igen betyder, at næsten halvdelen af alt affald, som køres til forbrænding, kommer fra

kommunerne. Skal halvdelen af al affald til forbrænding virkelig undtages kontrol?

Kontrollen af byggepladser henstår også i det uvisse, da Miljøministeriet trods indvendinger fra

affaldsbranchen gennem flere ændringer af affaldsbekendtgørelsen har fastholdt, at anmeldelser af

byggeaffald skal sendes til de enkelte kommuner og ikke ministeriet på trods af, at byggeaffald omfatter

43 % af al landets affald og ofte håndteres på tværs af kommunegrænser. Med de anmeldelser i hånden

og indberetninger fra modtagekontrollen ville Miljøstyrelsen være i stand til at målrette tilsynet både

indholdsmæssigt og tidsmæssigt mod de byggefirmaer, som ikke helt lader til at få sorteret deres affald

hensigtsmæssigt, men uden bliver det et skud i blinde.

Disse ændringer er væsentlige og fortjener en diskussion og en normerende omtale i bemærkningerne til

loven, uanset at der teknisk måske er hjemmel til at opkræve et gebyr og fører tilsyn i forvejen.

Konkrete bemærkninger

I nr. 1, stk. 9 bør afvisning på forbrændingsanlæg også eksplicit omfatte usolgte forbrugerprodukter.

Kontrollen stiller forskellige krav, og der kan ikke forudsættes et fuldstændigt overlap mellem affald egnet

til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter.

Vedrørende pkt. 2.2:

Der er behov for klare rammer om kontrollen og afvisningen af usolgte

forbrugerprodukter. Det vil være helt umuligt for et affaldsbehandlingsanlæg at vurdere om læsset

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

omfatter usolgte forbrugerprodukter så længe disse optræder i små mængder. Såfremt større dele af

læsset omfatter umiddelbart ubrugte produkter, vil dette kunne konstateres, men det vil også i disse

tilfælde være udelukket for affaldsbehandlingsanlægget at vurdere, om produkterne er omfattet af en eller

flere af de syv angivne undtagelser.

Der efterspørges i øvrigt, hvad der egentlig skal ske med de usolgte forbrugerprodukter, når de hverken

må genanvendes, brændes eller deponeres, da de jo åbenbart ikke kan sælges. Skal de opbevares til

evig tid? Kan de i øvrigt sælges til en virksomhed omfattet af undtagelserne for derefter enten uden eller

med en sporadisk forbehandling legalt at blive genanvendt eller brændt?

Vedrørende pkt. 2.3.:

Ophævelsen af hjemlen til genbrugsområder er yderst beklagelig. Reguleringen af

genbrugsområderne kom til verden for at løse en række problemer både med legaliteten af de aktiviteter,

der finder sted på en række genbrugspladser, og med at få skabt et effektivt samarbejde mellem

kommunerne og de private virksomheder for at få skabt skala direkte genbrug via de ca. 400 kommunale

genbrugspladser. Det er yderst beklageligt, at Danmark mister de muligheder, som ordningen kunne have

skabt og også, at de eksisterende legale problemer dermed igen henvises til at optage plads ved tilsyns-

og klagemyndighederne, samt domstolene.

Særligt i forhold til elektronik, hvor der er producentansvar, er det yderst problematisk, at vi igen står

tilbage uden klare retningslinjer for hvem, der må gøre hvad, når det kommer til genbrug af elektronik.

Producenterne får via producentansvaret entydigt ansvaret for at sikre genbrug og genanvendelse af

elektronik. Men hvis kommunerne tager alt, hvad der har genbrugsværdi ud af den affaldsstrøm, der

videregives til producenterne fra genbrugspladserne, så får producenternes kollektivordninger svært ved

at skabe skala i genbrug af elektronik. Hvilket ellers er et klart mål fra kollektivordningerne. Elretur har fx

sammen med Stena og HJ Hansen investeret i nye sorteringsanlæg, der skal øge genbrug af elektronik

med op til en faktor 3 i forhold til den allerede skete stigning i genbruget. Investeringen og business casen

smuldre dog, hvis kommunerne fortsat kan dirigere de genbrugsegnede elektronikprodukter ind i de

kommunale genbrugsbutikker i stedet.

I forhold til processen bør det anføres, at indvendinger mod ordningen tilsyneladende alene kom fra

kommunerne, og at ministeriet ikke i sin søgen af muligheder for at afhjælpe de anførte indvendinger har

rakt ud til nogen erhvervsorganisationer. Hvilken branche ministeriet har inddraget, jf. side 20, er uvist.

Vedrørende beskrivelse på side 10:

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen § 51, at

”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at affald, som ikke er egnet til forbrænding, ikke forbrændes.”

Forbrændingsegnet affald defineres i bekendtgørelsens § 3, nr. 19:

”Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres

ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i

uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke:

a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde.

b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal indsamles

eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering eller som konkret

anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering.”

Man kunne således godt hævde, at reglerne allerede lagde op til, at kommunalbestyrelsen, som ejer af

langt hovedparten af landets affaldsforbrændingsanlæg, allerede havde en forpligtelse til at sikre en

modtagekontrol i hvert fald på de kommunale anlæg. Det medgives dog som beskrevet, at en sådan

kontrol ikke finder sted, hvorfor det måske er en udmærket ting at få en meget eksplicit legal forpligtelse

til at udføre en sådan kontrol.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Vedrørende pkt. 3.1.2.1.:

Det er helt afgørende, at kontrollen bliver udført ensartet på tværs af alle

affaldsforbrændingsanlæg. Det er således helt centralt, at Miljøstyrelsen tilvejebringer et klart grundlag for

kontrollen i form af bekendtgørelser, vejledninger og fotodokumentation som anlæggene skal udføre

kontrollen på baggrund af. Det er helt afgørende at kontrollen bliver så ens som muligt og så uafhængig

af den konkrete medarbejder som muligt.

Der bør ligeledes tilvejebringes en national guideline i udførelse af kontrollen, hvilke oplysninger der skal

efterspørges og hvilke oplysninger, der skal indberettes til Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt skal der

ikke efterspørges oplysninger, som ikke skal indberettes videre til Miljøstyrelsen.

Det er udmærket, at der er en mulighed for udførelse af kontrol ved begrundet mistanke. Der bør dog ske

en registrering og indberetning af alle kontroller foretaget efter begrundet mistanke, således at

Miljøstyrelsen får en mulighed for at rette op på eventuelle skævheder i vurderingen mellem anlæggene.

Vedrørende erhvervsøkonomiske omkostninger side 23:

Vurderingerne ses alene at tage højde for

omkostningerne på forbrændingsanlæggene og ikke omfatte de erhvervsøkonomiske og administrative

omkostninger hos virksomhederne. Der har godt nok også hidtil været kontrol af ca. 5 % af læssene, men

indholdet af kontrollen er betydeligt mere omfattende og hele opfølgningen hos virksomhederne i forhold

til efterfølgende at skulle dokumentere overfor Miljøstyrelsen hvad læsset bestod af, hvor det kom fra og

hvorfor det var forbrændingsegnet og ikke egnet til materialeudnyttelse er fraværende fra opgørelsen. En

eventuel gebyrbetaling er heller ikke opgjort.

Vedrørende afsnit 3 side 28:

Det kan ikke lægges til grund, at der er overlap mellem usolgte

forbrugerprodukter og affald egnet til materialenyttiggørelse. Ydermere er opfølgningen på for meget

affald til materialenyttiggørelse og opfølgningen vedrørende usolgte forbrugerprodukter væsensforskellig,

så der er et klart behov for, at forbrændingsanlæggene eksplicit skal kontrollere for begge dele og

indberette begge dele eksplicit.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 667122 -- BILAG 2 -- [ Biogas Danmark 24 08 20 Høringssvar vedr styrket affaldstilsyn ] --

Miljøministeriet, Departementet

Frederiksholms Kanal

1220 København K

Att.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

20. august 2024

Høring af udkast til lovforslag om styrket affaldstilsyn m.v.

Miljøministeriet har udsendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn og

håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) i høring,

J. nr. 2023-9870.

Generelle bemærkninger

Biogas Danmark hilser de politiske aftaler om et styrket affaldstilsyn velkommen. Biogasbranchen håndterer store

mængder restprodukter fra husholdninger, industri og landbrug og sikrer herigennem recirkulering og genanven-

delse af store mængder næringsstoffer samt tilbageførsel af kulstof til jorden til gavn for klimaet, vandmiljøet, jor-

dens frugtbarhed m.v.

Kommunernes uensartede klassificering og dermed forskellige krav og regler på tværs af kommunegrænser har

gennem mange år været en stor udfordring. Derfor hilser Biogas Danmark det særdeles velkomment, at denne

vigtige opgave samles i Miljøstyrelsen.

Biogas Danmark støtter også, at affaldstilsynet skal være risikobaseret. Det er her særdeles vigtigt at være op-

mærksom på, at store voluminer ikke i sig selv er et risikoelement, hvis der er tale om affald med meget lav risiko

for indhold af miljøskadelige stoffer.

Specifikke bemærkninger

Det fremgår af afsnit 3.1.1.2 (Affaldsbekendtgørelsen), at

”Ved

genanvendelse forstås enhver nyttiggørelsesopera-

tion, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer og stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige

formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omfor-

arbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer.”

Biogas Danmark er enig i, at anvendelse af materialer til brændsel eller opfyldning ikke er en genanvendelse. Ved

håndtering af organiske restprodukter i biogasanlæg genereres vedvarende energi

samtidig med

det sikres, at næ-

ringsstofferne recirkuleres og genanvendes og kulstof recirkuleres til gavn for jordens dyrkningskvalitet, klimaet

m.v.

Biogas Danmark finder derfor det i ovennævnte afsnit bør præciseres, at der godt kan ske en energiudnyttelse

samtidig med,

der sikres en genanvendelse.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

C.c.:

[email protected]

og [email protected]

Side 1 af 1

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 667122 -- BILAG 2 -- [ Genvindingsindustriens høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse _ St… --

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

[email protected]

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Journalnummer

–

2023-9870

Genvindingsindustriens

høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket

affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) 

Genvindingsindustrien takker for fremsendelse af udkastet til høringen. Af nedenstående fremgår

Genvindingsindustrien bemærkninger til lovforslaget, flere af punkterne nævnt er tilsvarende

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Modtagekontrol på forbrændingsanlæg

Genvindingsindustrien støtter op om øget modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæggene, som

skal medvirke til at affald, der kan genanvendes ikke forbrændes. Det er et skidt på vejen mod en

mere cirkulær økonomi. I forhold til hvad der er praktisk muligt, er Genvindingsindustrien glade

for, at der i de fleste tilfælde vil være tale om administrative afvisninger, hvor affaldet bliver

brændt, da det ikke er muligt at tage det retur.

Den forslået regulering sikrer på mange områder en indsats, der er til gavn for miljøet, men på

flere områder mener Genvindingsindustrien, at der er behov for tilpasning, hvilket fremhæves i

punkterne herunder. Den forslået regulering vil i høj grad været bundet op på den vejledning, der

allerede er annonceret, er på vej, derfor er der også enkelte bemærkninger til indhold i

vejledningen.

Restfraktion fra sortering til genanvendelse skal ikke tages i modtagekontrollen

I henhold til den forslået regulering skal forbrændingsanlæg afvise læs, der indeholder mere affald

egnet til materialenyttiggørelse end en nærmere fastsat grænse. Afvisningen skal ske på baggrund

af en visuel vurdering efterfulgt af en egentlig klassificering af Miljøstyrelsen.

I mange tilfælde kan overstående proces give et retvisende billede af sammensætningen af et læs,

men ikke i alle. I Genvindingsindustrien ser vi en særlig udfordring, når affaldet kommer fra

affaldsbehandlingsanlæg. Her sorteres affaldet til henholdsvis genanvendelse og en rest fraktion til

forbrænding. Ved en visuel vurdering og efterfølgende klassificering ud fra billeder, kan den andel

der går til forbrænding nemt blive anset som egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. være et læs

kun med beskidt pap eller sorteret plastik, som ikke kan genanvendes.

I Genvindingsindustrien ser vi det som særligt problematisk, hvis restfraktionen efter sortering skal

undergå samme modtagekontrol, som forbrændingsegnet affald der kommer direkte fra

affaldskilden. Når det har undergået sortering på et anlæg, har man lige præcist taget stilling til,

hvad der kan genanvendes, og hvad der ikke kan. For plastik har Miljøstyrelsen tidligere vurderet

at op mod 54 procent af det indsamlet husholdningsplast ikke kan genanvendes. Derfor kan der

forventes store mængder plast til forbrændingsanlæggene fra sortering af plastaffald, men

problemstillingen vil også være relevant for andre affaldstyper.

Side 1/4

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

[email protected]

Hvis vi skal sikre forsat sortering af affald i Danmark, og hvis vi ikke ønsker at eksportere affald til

forbrænding, så er der behov for at finde en løsning som sikrer, at affaldsbehandlere ikke skal

være bekymret for at sende restfraktion efter sortering til forbrænding i Danmark.

Der er behov for, at der i lovbemærkningerne indskrives, at der i den videre udmøntning skal tages

højde for, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres

rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive taget i modtagekontrollen. Vi

bidrager fra Genvindingsindustrien gerne med konkrete løsninger i forhold til den videre

udmøntning.

Vejledning for tilsyn ved affaldsbehandlingsanlæg

En afvisning ved forbrændingsanlæggene kan medføre fysisk tilsyn ved virksomheden hvorfra

affaldet stammer. I mange tilfælde vil tilsynet finde sted ved en virksomhed, der ved kilde har

sorteret affaldet som forbrændingsegnet. Men stammer affaldet fra affaldsbehandlingsanlæg, for

eksempel sortering, så er det en anden type tilsyn, der skal udføres.

Genvindingsindustrien opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning for disse tilsyn, så

behandlingsanlæggene ved hvad der føres tilsyn med, og så tilsynsmyndigheden har retningslinjer

for gennemførelse af tilsynet. Af vejledningen skal det bl.a. fremgår, hvad en rimelig

frasorteringsgrad/tabsrate er for de enkelte affaldstyper. Selvom nogle ved kilden har antaget, at

affaldet kunne genanvendes, er det ikke altid tilfældet. I forhold til fastsættelse af

frasorteringsgraden/tabsraten kan man skelne til de tabsrater, der tidligere har været anvendt til

at udregne reel genanvendelse i Miljøstyrelsens affaldsstatistik.

Modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses

Den forslået regulering ligger op til, at affaldsforbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs, hvilket

efter endelig klassificering ved Miljøstyrelsen, kan føre til tilsyn. Når det er en

indsamlingsvirksomhed der afleverer affaldet til forbrændingsanlægget, skal tilsynet ske ved

indsamlingsvirksomheden. Selvom indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for affaldet, så er

der flere grunde til, at det ikke er hensigtsmæssigt at tilsynet gennemføres ved dem.

Indsamlingsvirksomhederne indsamler affald og har som oftest ikke yderligere sortering af

forbrændingsegnet affald, før det køres til forbrænding. Derfor vil det være begrænset, hvad der

kan føres tilsyn med i forhold til affaldstilsynet. Der kan føres tilsyn med, om

indsamlingsvirksomheden sorterer det affald, der fremkommer på deres egen adresse korrekt,

men det vil kun være en meget lille andel, af det affald de køre til forbrænding. Tilsynet vil derfor

have begrænset effekt.

Derudover har indsamlingsvirksomheden ingen myndighed overfor de affaldsproducerende

virksomheder. Det er Miljøstyrelsen og kommunerne, der er ansvarlige i forhold til affaldstilsyn

ved de affaldsproducerende virksomheder. Indsamlingsvirksomheden kan afvise at medtage

affaldet og vejlede deres kunder, men de kan ikke føre tilsyn og pålægge de affaldsproducerende

virksomheder at ændre praksis.

Samlet medvirker det til, at modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses for at sikre

optimal effekt. Genvindingsindustrien forslår, at der skal gennemføres modtagekontrol med

affaldslæs fra indsamlingsvirksomheder, men i stedet for at føre tilsyn ved indsamlerne, skal

indsamlerne bidrage med viden om, hvilke virksomheder affaldet kommer fra, hvorefter der kan

Side 2/4

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

[email protected]

føres tilsyn ved de pågældende virksomheder. Da indsamlerne ofte indsamler fra flere

affaldsproducerende virksomheder i samme læs, kan de ikke sige præcist, fra hvilken virksomhed

affaldet stammer fra, men de skal hjælpe med at identificere det bedst muligt.

Høj grænseværdi for at et affaldslæs indeholder for meget affald egnet til materialenyttiggørelse

Det fremgår af lovforslaget ”at der påtænkes fastsat en grænse for, hvornår et affaldslæs

indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne”.

Genvindingsindustrien opfordrer til, at der i første omgang fastsættes en høj grænseværdi.

En høj grænseværdi skal i denne forbindelse fastsættes ud fra to parametre. Den første parameter

er, at grænseværdien skal fastsættes så højt, at der kun indberettes så mange kontroller til

Miljøstyrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Indberettes der mange flere afviste

læs, end det kan gennemføres tilsyn med, bliver det et ineffektivt system, der ikke giver den

ønskede effekt. En høj grænseværdi vil ligeledes sikre at det er de læs, der er dårligst sorteret der

bliver ramt.

Den anden parameter er, at en høj grænseværdi skal sikre, at færre læs bliver afvist, hvor der

efterfølgende er tvivlsspørgsmål i forhold til, om der er en betydelig mængde affald egent til

materialenyttiggørelse.

Forbud mod destruktion af usolgte produkter

Genvindingsindustrien støtter op om tiltag, der reducerer mængder af affald, der går til

destruktion. Med kravet følger også et øget dokumentationskrav. Data får fremadrettet større

betydning, hvilket Genvindingsindustrien også støtter op om, det er dog vigtigt at kravene til

dokumentation er er mulige at efterleve. Genanvendelsesvirksomhederne har ikke mulighed for at

give data for den enkelte virksomheds tekstilmængder. For at udnytte effekten ved stordrift kan

mængderne for de forskellige virksomheder ikke rentabelt holdes adskilt. Det vil dermed være

data for gennemsnitsbetragtninger, der kan angives.

Ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder på kommunale genbrugspladser

Med begrundelsen at bemyndigelserne ikke forventes anvendt, giver det mening at ophæve dem.

Genvindingsindustrien ønsker, at gøre opmærksom på nogle af de uhensigtsmæssigheder det

medfører, at den politiske intention ikke gennemføres. Både i Miljøministeriet og Klima, energi og

forsyningsministeriet opfordrer vi til, at det genovervejes, hvad der er muligt i forhold til den

politiske intention.

Behov for en særlig indsats for kommunale genbrugsbutikker

Genvindingsindustrien så reguleringen som en mulighed for at sikre, at kommunerne ikke påtager

sig opgaver, som helt naturligt ligger ved private aktører. Det gør sig særligt gældende for drift af

kommunale genbrugsbutikker. Reguleringen ville fastsætte regler for, hvordan kommunerne skulle

afsætte genbrugsgenstande, det er der nu forsat ingen regulering for. Det betyder, at der ingen

hindring er for, at kommunerne kan afsætte indsamlet genbrugsgenstande i kommunale

genbrugsbutikker.

Med beslutningen om at droppe gennemførelsen af reguleringen opfordre Genvindingsindustrien

på det kraftigste til at se nærmere på reguleringen af kommunale genbrugsbutikker. Der er

frivillige, private og velgørende som udfører samme type opgave, men det er på ulige

Side 3/4

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

[email protected]

konkurrencevilkår, da de ikke kan være sikre på adgang til genstande fra de kommunale

genbrugspladser.

I forbindelse med behandling af ændringer til miljøbeskyttelsesloven L 153

Nye rammer for

kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald,

genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn

blev det besluttet, at der skulle

gennemføres en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan

finansiere underskud fra salg af genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Denne

analyse bør som minimum gennemføres hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Marianne Ladekarl Thygesen

Sekretariatschef, Genvindingsindustrien

Side 4/4