L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 38 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

L 38 - Bilag 1

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte

forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser vedrørende etablering

af genbrugsområder på genbrugspladser)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, jf.

lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024, med de ændringer, der følger

af § 2 i lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 323 af 2. april 2024 og § 2 i lov

nr. 677 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 44

indsættes som stk. 8

»Stk.

Miljøministeren kan fastsætte regler om modtagelsen af affald

hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om

virksomhedernes forpligtelser til at:

1) kontrollere affaldets indhold,

2) afvise modtagelsen af visse typer affald,

3) underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om foretagne

kontroller, og

4) indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden.«

§ 48, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

§ 48, stk. 8,

ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«.

§ 50 f

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Den politiske aftale om styrket affaldstilsyn

2.2. Ecodesignforordningen

2.3. Genbrugsområder på kommunale genbrugspladser

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol mv. på affalds-

behandlingsanlæg

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

3.1.1.2. Affaldsbekendtgørelsen

3.1.1.3. Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

3.1.1.3. Ecodesignforordningen

3.1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Krav om kontrol

3.1.2.2. Krav om afvisning

3.1.2.3. Krav om indberetning til tilsynsmyndigheden

3.2. Ophævelse af regler om genbrugshjørner

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Erhvervsaffald udgør langt størstedelen af den totale affaldsmængde. Virk-

somheder har pligt til at sortere deres affald og sikre, at udsorteret affald

egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding. Tilsynet

med virksomhedernes affaldshåndtering er dog varierende fra kommune til

kommune og i mange tilfælde begrænset.

Hertil kommer, at modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg har fo-

kus på at undgå luftforurening, men ikke på at undgå forbrænding af affald

egnet til materialenyttiggørelse.

Endelig har kommunerne forskellig praksis for klassificering af affald.

Uensartet tilsyns- og klassificeringspraksis skaber ulige konkurrencevilkår

mellem virksomhederne på tværs af kommunegrænser og medfører, at store

mængder affald egnet til materialenyttiggørelse sendes til forbrænding.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændring af miljøbeskyt-

telsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 48 af 12. januar 2024, med de ændringer, der følger af

2 i lov nr.

322 af 2. april 2024, lov nr. 323 af 2. april 2024 og

2 i lov nr. 677 af 11.

juni 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven).

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse i miljøbe-

skyttelsesloven til miljøministeren, som kan anvendes til at fastsætte regler

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

om de forpligtelser, som virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg

skal overholde ved modtagelse af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at virk-

somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, bl.a. de anlæg der modtager

affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kon-

trol af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og om, at

virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal afvise affald, hvis

det vurderes, at affaldslæsset indeholder affald egnet til materialenyttiggø-

relse eller affald i form af usolgte forbrugerprodukter.

Det forventes, at der efter lovforslaget fastsættes regler om, at virksomhe-

der, der driver affaldsbehandlingsanlæg kan afvise affaldslæs egnet til ma-

terialenyttiggørelse på to måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise af-

faldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels

kan virksomheden foretage en såkaldt administrativ afvisning af affaldslæs-

set, som i praksis indebærer at der indberettes oplysninger om affaldslæsset

til Miljøstyrelsen i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at afvise

affaldslæsset. Det er sjældent praktisk muligt at afvise affaldslæs fysisk, da

affaldet ofte ikke kan læsses tilbage i lastbilen efter aflæsning bl.a. pga. ar-

bejdsmiljøregler. Mange affaldsforbrændingsanlæg mangler både det nød-

vendige udstyr og faciliteter til at håndtere dette sikkert. Derfor kontrolleres

affaldet ofte kun via overvågningsbilleder.

Afvisning af affald egnet til materialenyttiggørelse er en måde hvorpå det

kan undgås at affald, som skulle være materialenyttiggjort ikke bliver for-

brændt. Konsekvensen ved en fysisk afvisning er, at affaldslæsset ikke bli-

ver hældt i affaldsforbrændingsanlægget, hvorimod konsekvensen ved en

administrativ afvisning er, at affaldsbehandlingsanlægget underetter den an-

svarlige for affaldet og indberetter oplysninger til affaldstilsynsmyndighe-

den.

Endelig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

virksomheder, der driver et affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette af-

faldsproducenten eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at

et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte

forbrugerprodukter, og at virksomhederne skal indberette oplysninger til

brug for affaldstilsynsmyndigheden.

Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte dele af den politiske aftale om

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (af juni 2020)

og den opfølgende aftale (af august 2022), der angår styrket affaldstilsyn.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemyndigelsen skal herudover anvendes til at supplere den nye forordning

om miljøvenligt design, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for krav til miljø-

venligt design for bæredygtige produkter (herefter: ecodesignforordningen),

og denne forordnings bestemmelser om forbud mod destruktion af visse for-

brugerprodukter. Ecodesignforordningen bygger videre på erfaringer fra det

gældende ecodesigndirektiv (2009/125/EC), som bl.a. har udgjort et væsent-

ligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energirelaterede produkter.

Forordningen skal bidrage til at forbedre produkters miljømæssige bæredyg-

tighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked ved, at Kommissionen

i medfør af forordningen kan vedtage krav til miljøvenligt design til stort set

alle fysiske produkter (undtagen fødevarer, foder og lægemidler), som mar-

kedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø- og

klimaaftryk samt cirkulær økonomi.

Med lovforslaget foreslås endelig, at miljøbeskyttelseslovens bestemmelse

om bemyndigelse til at fastsætte regler om genbrugsområder på kommunale

genbrugspladser samt gebyrfinansieringshjemmelen hertil ophæves.

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet indgik den 16. juni 2020 en politisk

aftale om en

klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(herefter klimapla-

nen). Enhedslisten, Det konservative Folkeparti og Alternativet er siden ud-

trådt af aftalen. Et af delelementerne i aftalen er et styrket og risikobaseret

affaldstilsyn, således at indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er

størst risiko for, at reglerne ikke overholdes, og hvor miljørisikoen er størst.

Aftalens delelement om styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis er beskre-

vet nærmere i en opfølgende politiske aftale af 30. august 2022 om klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Med den opfølgende

aftale blev der blandt andet opnået enighed om følgende:

1. Dele af affaldstilsynet flyttes fra kommunerne og Landbrugsstyrelsen til

Miljøstyrelsen fra 2025. Samtidigt overtager Miljøstyrelsen hele ansva-

ret for klassificering af alt affald fra kommunerne fra 2025.

2. Affaldstilsynet deles op i et administrativt databaseret tilsyn og et fysisk

tilsyn i form af kontrolbesøg hos virksomhederne. Frekvensen af af-

faldstilsynet skal fra 2025 være sådan, at hver 15. virksomhed årligt ud-

trækkes til administrativt tilsyn, og hver 75. virksomhed udtrækkes til

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

fysisk tilsyn. I 2027 øges frekvensen til henholdsvis hver 3. virksomhed

og hver 15. virksomhed.

3. For tilsyn med import og eksport af affald skal tilsynsfrekvensen fra

2025 øges, sådan at det administrative tilsyn øges fra hver 1700. affalds-

transport til hver 100. affaldstransport, og det fysiske tilsyn øges fra hver

550. affaldstransport til hver 250. affaldstransport.

4. Forbrændingsanlæggene skal fra 2025 forpligtes til at afvise affaldslæs,

der indeholder så meget genanvendeligt affald, at det samlede affaldslæs

klassificeres som genanvendeligt. Forbrændingsanlæggene forpligtes

samtidig til at give en tilbagemelding til relevante affaldstilsynsmyndig-

heder med henblik på, at disse fører affaldstilsyn hos den relevante af-

faldsproducent eller affaldsindsamler. Inden den styrkede modtagekon-

trol træder i kraft, skal Miljøstyrelsen udarbejde en vejledning, hvorefter

forbrændingsanlæg kun må behandle affaldslæs, der falder under en

mindstegrænse for indhold af genanvendeligt affald. Dette skal sikre, at

forbrændingsanlæg kun må behandle affaldslæs, hvor intet eller en me-

get begrænset andel af affaldet potentielt ville kunne genanvendes.

5. Udførsel af affaldstilsyn samt tilsyn med import og eksport af affald skal

overgå til fuld gebyrfinansiering i henhold til det EU-retlige forureneren

betaler-princip.

Nærværende lovforslag indeholder bl.a. bemyndigelse til, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler, der implementerer pkt. 4 om modtagekontrol på

affaldsforbrændingsanlæg.

2.3 Genbrugsområder på kommunale genbrugspladser

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev der etableret hjemmel i miljøbeskyt-

telsesloven til, at miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kunne fastsætte regler om gennemførelse af et initiativ vedrørende gen-

brugsområder på kommunale genbrugspladser fra klimaplanen.

Lovændringen indebar, at kommunerne ved bekendtgørelse skulle forplig-

tes til at etablere genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser og

give private aktører, herunder frivillige organisationer, adgang til genbrugs-

genstande, før de afsættes i kommunale genbrugsbutikker. Lovændringen

indebar endvidere en mulighed for at fastsætte regler om, at kommunerne

kunne gebyrfinansiere planlægning, etablering, drift og administration af

genbrugsområder på genbrugspladser.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Efter høringer i 2022 af udkast til de to bekendtgørelser, der skulle udmønte

initiativet, blev der tilkendegivet en række bekymringer, bl.a. i forhold til

manglende lokal fleksibilitet, øget bureaukrati, og at reglerne kunne have

konsekvenser for borgere ansat i en social beskæftigelsesordning, jf. § 103

i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024).

Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet valgte i for-

året 2023 at sætte arbejdet med udstedelse af bekendtgørelserne i bero og

afsøge, hvorvidt initiativet kunne implementeres på en mere fleksibel måde.

Det har dog ikke vist sig muligt.

Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at gennemføre ini-

tiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes gen-

brugspladser. Som følge heraf foreslås miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1,

nr. 2, og § 50 f ophævet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol m.v. på af-

faldsbehandlingsanlæg

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om listevirksomhed

og anden erhvervsvirksomhed, som blandt andet har til formål at sikre, at

affaldsforbrændingsanlæg ikke forurener omgivelserne ud over det accep-

table niveau. Ved miljøtilsyn fører tilsynsmyndigheden tilsyn med, at ud-

ledningen fra virksomheden er forenelig med miljøbeskyttelseslovens for-

mål herunder, at vilkår i godkendelser og tilladelser samt regler i bekendt-

gørelser efter miljøbeskyttelsesloven overholdes. I miljøgodkendelsen af af-

faldsforbrændingsanlæg stiller godkendelsesmyndigheden krav til, at de

virksomheder, der driver anlæggene, udfører egenkontrol. Dette kan for ek-

sempel gøres ved kamerainstallation og affaldskontrol. Herudover er der i

affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 21 fastsat krav om egenkontrol, jf.

pkt. 3.1.1.2 nedenfor.

Virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg , fører på denne bag-

grund egenkontrol med tilkørte læs for at sikre, at kun forbrændingsegnet

affald sendes til forbrænding. Kravet om egenkontrollen har hjemmel i mil-

jøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, der har til formål at forebygge

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

forurening fra virksomheder, anlæg m.v. Tilsyn med egenkontrollen, herun-

der affaldsforbrændingsanlæg stikprøvekontrol, er en del af det nuværende

miljøtilsyn med affaldsforbrændingsanlæg, der har fokus på, at det indleve-

rede affald ikke medfører forøget luftforurening fra affaldsforbrændingsan-

læg.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om at virksomheder, der dri-

ver affaldsforbrændingsanlæg, skal gennemføre en modtagekontrol med

fokus på affald egnet til materialenyttiggørelse. Miljøbeskyttelsesloven in-

deholder dog en række generelle regler om, hvordan affald skal håndteres,

herunder at udarbejdelse af politikker og regler skal følge det såkaldte af-

faldshierarki, jf. nedenfor.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, kan miljøministeren fastsætte reg-

ler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald. Af lo-

vens § 45, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af

affald, medmindre andet er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af

loven.

Det fremgår af § 46 a, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren

kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og oplysninger

om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomhe-

ders, ejeres, køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmel-

delse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald, herunder i sager om

klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen reg-

ning.

Af miljøbeskyttelseslovens § 6 b fremgår, at udarbejdelse af politikker og

udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering i udgangspunk-

tet skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Affaldshierarkiet be-

står af 5 niveauer, hvoraf kun niveau 2-5 omhandler affaldshåndtering, mens

niveau 1 omhandler affaldsforebyggelse. Affaldshierarkiet er fastsat i § 13 i

nr. 573 om affald af 23. maj 2024.

Affaldshierarkiet indeholder følgende niveauer:

1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af affald, der

produceres (f.eks. direkte genbrug af byggematerialer).

2) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesopera-

tion i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller

produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at

de kan genbruges uden anden forbehandling (f.eks. kasserede mur-

sten, der rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt).

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

3) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmate-

rialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad en-

ten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål (f.eks.

nedknusning af gips til anvendelse i nye plader). Heri indgår omfor-

arbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og om-

forarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til

opfyldningsoperationer.

4) Anden nyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de

operationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, ener-

giudnyttes ved forbrænding eller forbehandles (f.eks. nedknust

bygge- og anlægsaffald til opbygning af en støjvold).

5) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis

operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer

eller til energiudnyttelse (f.eks. deponering).

3.1.1.3. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der for-

brænder affald

I bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder

affald (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen), er det fastsat at virksomheder,

der driver anlæggene, skal udføre en modtagekontrol med det affald, de

modtager. Formålet er at sikre, at kun affald, som anlægget har godkendelse

til at forbrænde, bliver forbrændt.

Ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsen skal virksomheden tage alle de

nødvendige forholdsregler for i det videst mulige, praktisk gennemførlige

omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand

og grundvand og andre miljøskader, lugt og støjgener samt for at undgå di-

rekte fare for menneskers sundhed, jf. § 20 i affaldsforbrændingsbekendt-

gørelsen. Virksomheden skal også sikre sig, at der foreligger alle nødven-

dige oplysninger om affaldet for at kunne vurdere, om det må indgå i den

påtænkte forbrændingsproces, jf. § 21 i affaldsforbrændingsbekendtgørel-

sen.

Modtagekontrollen skal sikre, at affaldsforbrændingsanlægget ikke modta-

ger affald, der ikke må forbrændes.

3.1.1.3 Ecodesignforordningen

Europa-Parlamentet og Rådet har den 13. juni 2024 vedtaget Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæg-

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

gelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bære-

dygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning

(EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125), den såkaldte

ecodesignforordning.

Forordningen, der trådte i kraft den 18. juli 2024, indeholder en overordnet

ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, samt reg-

ler, som skal forebygge destruktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder

produkter, der returneres i henhold til forbrugerretten.

Det fremgår overordnet af artikel 23, at erhvervsdrivende skal træffe de nød-

vendige foranstaltninger, som med rimelighed kan forventes at forebygge

behovet for at destruere usolgte forbrugerprodukter.

Ved destruktion forstås i henhold til forordningen »forsætlig beskadigelse

eller kassering af et produkt som affald med undtagelse af at kassere det

udelukkende med henblik på levering af det kasserede produkt til forbere-

delse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse eller genfremstil-

ling«.

Forordningen fastsætter regler for usolgte forbrugerprodukter. Forordnin-

gens artikel 24 forpligter således store og mellemstore virksomheder til år-

ligt at informere om affaldshåndteringen af usolgte forbrugerprodukter på

deres hjemmeside eller i forbindelse med deres bæredygtighedsrapporte-

ring. Det fremgår af artikel 24, at større virksomheder skal offentliggøre op-

lysninger om antal usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil.

Det skal endvidere oplyses, hvordan produkterne er håndteret i henhold til

affaldshierarkiet.

Mikrovirksomheder og små virksomheder er efter artikel 25 undtaget regu-

leringen om destruktion af usolgte produkter.

Efter artikel 25, stk. 1, er det fra den 19. juli 2026 forbudt at destruere

usolgte forbrugerprodukter opført på bilag VII, herunder beklædning og

fodtøj.

Endvidere bemyndiges Kommissionen i artikel 25, stk. 3, til at ændre bilag

VII ved at vedtage delegerede retsakter med produktspecifikke forbud mod

virksomheders destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Kommissionen kan i medfør af artikel 25 vedtage delegerede retsakter, der

fastsætter undtagelser fra forbuddet mod destruktion af usolgte forbruger-

produkter, når det er relevant og af følgende grunde: 1) sundheds-, hygiejne-

og sikkerhedsmæssige betænkeligheder, 2) skader forårsaget på produkter

som følge af håndtering, eller som opdages, efter produktet er blevet retur-

neret af en forbruger, og som ikke kan repareres på en omkostningseffektiv

måde, 3) produkters uegnethed til det formål, de er beregnet til, 4) mang-

lende accept af produkter, der tilbydes til donation, 5) produkters uegnethed

til forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling, 6) produkter,

der er usælgelige på grund af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighe-

der, herunder forfalskede produkter eller 7) hvor destruktion er den mulig-

hed, der har mindst negative miljøpåvirkninger.

3.1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med afsæt i den Opfølgende aftale af 30. august 2022 om klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi skal reglerne for en modtagekontrol

ændres således, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæggene,

fra 2025 forpligtes til at afvise affaldslæs, hvis det vurderes, at affaldslæsset

indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse.

Miljøministeriet finder, at der bør fastsættes en afgrænsning af, hvornår et

affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det

skal afvises af affaldsforbrændingsanlæg.

Afvisningen kan ske på to måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise af-

faldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels

kan virksomheden administrativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det

ikke er praktisk muligt fysisk at afvise affaldslæsset.

Samtidig forpligtes virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg-

gene, til at give en indberetning til Miljøstyrelsen med henblik på, at tilsyns-

myndigheden kan føre affaldstilsyn hos den relevante affaldsproducent eller

affaldsindsamler.

Til supplering af destruktionsforbuddet i medfør af ecodesignforordningen

foreslås, at den foreslåede bemyndigelse i loven ligeledes kan anvendes til,

at miljøministeren fastsætter supplerende regler om håndhævelse af forord-

ningens og kommende delegerede retsakters forbud mod destruktion af for-

brugerprodukter. Det foreslås således, at ministeren får hjemmel til at fast-

sætte, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal sikre, at

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

affaldet er ledsaget af oplysning om affaldets indhold af usolgte forbruger-

produkter. Ministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte, at affaldsbe-

handlingsanlæg skal afvise at modtage affald i form af usolgte forbruger-

produkter og underrette tilsynsmyndigheden om afvisningen samt indbe-

rette oplysninger til brug for tilsynsmyndighedens behandling af sagen.

I første omgang forventes der at blive fastsat regler om afvisning af beklæd-

ning og fodtøj, men i takt med at EU-Kommissionen vedtager nye delege-

rede retsakter i medfør af ecodesignforordningens artikel 25, vil omfanget

af forbrugerprodukter, der skal afvises blive forøget. Reglerne forventes

fastsat således, at der kun skal ske afvisning, såfremt produkterne ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelser fastsat af Kommissionen i medfør af

artikel 25, jf. ovenfor.

3.1.2.1. Krav om kontrol

Virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlægget, forpligtes at føre

kontrol med affaldslæs, der modtages på anlægges. Kontrollen kan for ek-

sempel udføres ved at kigge på et åbent affaldslæs, ved at se kameraopta-

gelser igennem eller ved at sprede affaldet ud på gulv.

Hvis virksomheden ved en visuel kontrol af et åbent affaldslæs, før det er

læsset i silo eller ud på gulv, har vurderet, at det samlede affaldslæs er egnet

til materialenyttiggørelse, vil affaldslæsset kunne afvises fysisk fra affalds-

behandlingsanlægget. Såfremt kontrollen er foretaget i form af udspredning

på gulv eller gennemgang af overvågningsbilleder af affaldslæsset på vej

ned i affaldssiloen, vil det i praksis ikke være muligt, fysisk at afvise læsset.

Det skyldes, at affald, der spredes ud på gulvet eller læsses i silo, ikke er

praktisk muligt at tilbageføre i den lastbil, affaldet kom med. Affaldet trans-

porteres ofte i lukkede komprimatorbiler, og derfor er affaldet komprimeret

inden aflæsning, og der er ikke det fornødne udstyr til stede på alle affalds-

forbrændingsanlæg til, at en eventuel tilbagelæsning kan ske i henhold til

arbejdsmiljøreglerne. Herudover er det ikke alle affaldsforbrændingsanlæg,

som har de fornødne overdækkede faciliteter ved siloen til at aflæsse af-

faldslæs og kontrollere læsset på denne måde. Mange anlæg er begrænset til

at kontrollere affaldslæs ved overvågningsbilleder af aflæsning af affaldet

ned i siloen.

Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 44, stk. 8, nr. 1, vil medføre,

at ministeren kan fastsætte regler om, at den virksomhed, der driver affalds-

behandlingsanlægget, skal udføre kontrol ved modtagelsen af affald på

blandt andet affaldsforbrændingsanlæg og på genanvendelsesanlæggene.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler om, at virksomhe-

der, der blandt andet driver affaldsforbrændingsanlæggene, skal kontrollere

repræsentativt udvalgte affaldslæs, som modtages til forbrænding med hen-

blik på at kontrollere affaldslæssenes indhold af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse. Det påtænkes at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres

på minimum 5 procent af de affaldslæs, der modtages. Det påtænkes endvi-

dere at fastsætte regler om, at anlæggene herudover skal føre kontrol ved

konkret begrundet mistanke.

Kontrollen kan være tilpasset de konkrete affaldsforbrændingsanlæg og af-

faldslæs og kan blandt andet ske på følgende måder:

Ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved visuel kontrol af kameraovervåg-

ning i forbrændingssiloen, eller ved at affaldet udspredes på et gulv eller

jorden, hvor affaldet gennemses. Metoderne kan kombineres.

Det forventes, at der fastsættes regler om, at der ved kontrollen foretages en

vurdering af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse med

henblik på en vurdering af, om grænsen for indhold af affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse er overskredet, således at affaldslæsset er omfattet af reg-

lerne.

Det bemærkes, at den vurdering der foretages ved genes modtagekontrol

ikke vil have karakter af en egentlig afgørelse om klassificering. Der er tale

om en indledende vurdering foretaget af den virksomhed, der driver affalds-

forbrændingsanlægget med henblik på at beslutte, hvorvidt der skal ske ind-

beretning til Miljøstyrelsen med henblik på en nærmere vurdering af sagen

og en egentlig klassificering af affaldet.

Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at stille krav om, at virk-

somheder, der for eksempel driver genanvendelsesanlæggene, skal foretage

kontrol af, hvorvidt det indleverede affald indeholder usolgte forbrugerpro-

dukter til destruktion i strid med ecodesignforordningens bestemmelser.

Kontrollens karakter og omfang vil afhænge af typen af forbrugerprodukter,

der omfattes af forbuddet.

3.1.2.2. Krav om afvisning

Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 8, nr. 2. i lovforslagets § 1, påtæn-

kes anvendt til at forpligte virksomheder, der driver affaldsbehandlingsan-

læg, for eksempel affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændings-

anlæg, til at afvise modtagelse af affaldslæs, som indeholder affald egnet til

materialenyttiggørelse.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemyndigelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en

grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne.

Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver

affaldsbehandlingsanlæg, skal vurdere, om et affaldslæs indeholder affald

egnet til materialenyttiggørelse, der overstiger en grænse.

Derfor påtænkes bemyndigelsesbestemmelse udnyttet på en sådan måde, at

det vil være muligt at afvise affaldet administrativt, hvilket i praksis inde-

bærer at informere affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om, at affal-

det vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse, og der vil ske under-

retning til affaldsproducenten samt indberetning til tilsynsmyndigheden om,

at reglerne ikke er overholdt, og affaldet derfor er afvist administrativt, men

ikke fysisk.

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 44, stk. 8, nr. 2, påtænkes

endvidere anvendt til at forpligte virksomheder, der driver genanvendelses-

anlæg til at afvise at modtage usolgte forbrugerprodukter, der er omfattet af

destruktionsforbud ifølge ecodesignforordningen, og som ikke lever op til

eventuelle undtagelser vedtaget i delegerede retsakter.

3.1.2.3. Underretning og indberetning om affaldets indhold af affald egnet

til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter

Den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 8, nr. 3 og

4, vil bemyndige miljøministeren til at kunne fastsætte regler om, at virk-

somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal underrette affaldsprodu-

centen eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et affalds-

læs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbru-

gerprodukter og indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndighe-

den. I forlængelse heraf vil ministeren kunne fastsætte en grænse for, hvor-

når et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse,

at det er omfattet af reglerne.

Underretningen af affaldsproducenten eller indsamleren forventes at skulle

indeholde oplysninger om, at der ved kontrol er fundet affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet derfor er

afvist enten administrativt eller fysisk. Underretningen af affaldsproducen-

ten eller indsamleren bør gives i forbindelse med afvisningen, eller hurtigst

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

muligt efter. Ved fysisk afvisning forstås, at affaldslæsset forvises fra an-

lægget og ved administrativ afvisning forstås, at affaldslæsset forbrændes,

men at affaldsproducent og affaldstilsynsmyndighed underrettes om affal-

dets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis det vurderes, at

et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, kan det give

anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den pågældende affaldsproducent

eller affaldsindsamler.

Indberetningen til Miljøstyrelsen forventes at skulle indeholde oplysninger,

som er relevante for, at Miljøstyrelsen kan udpege virksomheder til affalds-

tilsyn. Det forventes endvidere, at der vil blive stillet krav om digital indbe-

retning med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 11.

3.2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kommu-

nale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil

3.2.1. Gældende ret

I miljøbeskyttelseslovens § 50 f er der hjemmel til at fastsætte regler om at

gennemføre klimaplanens initiativ om genbrugsområder.

§ 50 f, stk. 1, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om kommu-

nalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i

kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse af gen-

brugsområdet. § 50 f, stk. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give pri-

vate aktører eller kommunale institutioner mulighed for at overtage gen-

stande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, herunder om

kommunalbestyrelsens pligt til at afsætte genstandene vederlagsfrit. Klima-

, energi- og forsyningsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte reg-

ler om inddragelse af offentligheden i den lokale udmøntning af ordningen,

herunder om udelukkende digital annoncering. Bemyndigelsen er ikke ble-

vet udmøntet.

§ 48, stk. 1, nr. 2, giver kommunalbestyrelserne mulighed for, at gebyrfi-

nansiere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområ-

derne etableret efter § 50 f, over kommunernes affaldsgebyr. § 48, stk. 1, nr.

2, giver udelukkende hjemmel til, at de ovennævnte aktiviteter i forbindelse

med genbrugsområder, etableret efter regler fastsat med hjemmel i § 50 f,

kan gebyrfinansieres. Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke

gebyrfinansieres efter denne bestemmelse.

3.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

To udkast til bekendtgørelser, der skulle udmønte initiativet, var i høring i

andet halvår af 2022. I forbindelse med høringen var der en række bemærk-

ninger fra interessenter, der hovedsageligt angik udformningen af ordnin-

gen. Det angik blandt andet, hvordan kommunerne skal håndtere ansvaret

for genbrugsgenstandene, hvordan finansieringen af genbrugsområder un-

der forskellige indsamlings- og afsætningsmodeller fungerer, og hvor stor

fleksibilitet kommunerne har i deres implementering af initiativet. Der blev

i den forbindelse peget på, at reglerne kan have negative konsekvenser for

borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer, der, jf. servicelovens § 103, er ansat i en

social beskæftigelsesordning. På interessentmøder i foråret 2023 har inte-

ressenterne gentaget deres opmærksomhedspunkter.

Som opfølgning på blandt andet høring af bekendtgørelserne og dialog med

branchen har Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vurderet, hvorvidt initiativet kan implementeres på en mere fleksibel måde

med henblik på at reducere unødige administrative byrder og øget bureau-

krati for eksempel i forbindelse med afsætning af genbrugsgenstandene. Det

har dog ikke været muligt at identificere en alternativ løsning.

Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at gennemføre ini-

tiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes gen-

brugspladser.

På den baggrund foreslås miljøbeskyttelseslovens § 50 f, der etablerer hjem-

mel til at fastsætte regler om klimaplanens genbrugsområdeinitiativ ophæ-

vet, og § 48, stk. 1, nr. 2, der giver kommunalbestyrelserne mulighed for at

gebyrfinansiere genbrugsområder efter § 50 f, ophævet.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget forventes at bidrage positivt til realisering af verdensmål 12.5.,

hvorefter affaldsgenereringen skal reduceres væsentligt inden 2030 gennem

forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre øko-

nomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ikke ved udmøntning

i bekendtgørelser med ophæng i lovforslaget at medføre forøgede opgaver

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

for det offentlige. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelsen vil dog med-

føre afledte økonomiske omkostninger for Miljøstyrelsen. Dette skyldes, at

lovforslaget bemyndiger ministeren til at stille krav om, at affaldsbehand-

lingsanlæg, der har afvist at modtage affald i medfør af bestemmelser fastsat

i henhold til stk. 8, nr. 4, skal indberette tilsynsmyndigheden om afvisningen

med oplysninger til brug for affaldstilsynet. Miljøstyrelsens tilsyn på bag-

grund af indberetninger fra affaldsbehandlingsanlæg reguleres i en ny be-

kendtgørelse om affaldstilsyn, der forventes at træde i kraft den 1. januar

2025. De økonomiske konsekvenser analyseres i forbindelse med udarbej-

delsen af denne bekendtgørelse.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitaliseringsstyrelsens vejledning.

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip

nr. 2 om digital kommunikation, da affaldsbehandlingsanlæggenes indbe-

retninger til Miljøstyrelsen forventes at skulle ske digitalt. Det forventes så-

ledes, at der bliver fastsat regler i medfør af § 79 b, stk. 1, nr. 12, i miljøbe-

skyttelsesloven om, at indberetninger fra virksomheder, der driver affalds-

behandlingsanlæg, vil skulle sendes via et digitalt it-system, som Miljøsty-

relsen administrerer. Det digitale system vil formentlig være Affaldsdatasy-

stemet, som virksomhederne allerede i dag benytter til at rapportere data om

affald.

Om princip nr. 3 om automatiske sagsgange bemærkes, at der ikke eksisterer

en kendt metode til objektivt at vurdere, om et affaldslæs indeholder affald

egnet til materialenyttiggørelse over en vis mindstegrænse. Efter Miljømi-

nisteriets vurdering vil det heller ikke være muligt at fastsætte en metode på

en hensigtsmæssig måde. På den baggrunde er det nødvendigt, at virksom-

heder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, kan udøve et fagligt skøn, når

det skal vurderes, om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyt-

tiggørelse over mindstegrænsen.

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip

nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Det forventes, at der med hjemmel

miljøbeskyttelseslovens § 46 a vil blive fastsat pligt for virksomheder, der

driver affaldsforbrændingsanlæg, om at indberette data til Miljøstyrelsen

om afviste affaldslæs og om det totale antal modtagne affaldslæs.

Lovforslaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser, som senere vil

skulle udmøntes på bekendtgørelsesniveau. I forbindelse med udmøntnin-

gen af bemyndigelsesbestemmelserne vil der i øvrigt blive taget hensyn til

principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil ikke i sig selv medføre øko-

nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omfanget af

de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil af-

hænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes. Nedenstå-

ende skøn er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse

af bekendtgørelser, som kan medføre væsentlige administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehand-

lingsanlæg, skal foretage kontrol af affaldets indhold samt krav om indbe-

retning til Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets § 44, stk. 8, nr. 1 og 4.

Efter de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser kan ministeren fastsætte

regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal fore-

tage visuel eller fysisk kontrol af affald egnet til materialenyttiggørelse. Der

foretages allerede i dag stikprøvekontroller på blandt andet affaldsforbræn-

dingsanlæg i forbindelse med eksisterende krav om egenkontrol på affalds-

forbrændingsanlæg. Alle virksomheder, der driver affaldsforbrændingsan-

læg er forpligtet til at udføre egenkontrol i forbindelse med deres miljøgod-

kendelse. Det er hensigten, at de regler, der påtænkes at udmøntes i affalds-

bekendtgørelsen i forhold til kontrol af affald egnet til materialenyttiggø-

relse, skal implementeres således, at de følger de eksisterende krav om egen-

kontrol. Der forventes derfor ikke at blive stillet mere vidtgående krav til

affaldsbehandlingsanlæggene end dem, der allerede eksisterer for deres nu-

værende egenkontrol. Det forventes, at kontrol af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse kan ske i forbindelse med egenkontrol, hvorved de økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet holdes nede.

Ligeledes forventes det, at der ligesom i de eksisterende krav om egenkon-

trol indføres fleksibilitet i forhold til, hvordan for eksempel affaldsforbræn-

dingsanlæggene kan vælge at udføre en kontrol.

Herudover indebærer de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, at der kan

fastsættes regler om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg-

gene, skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet

til materialenyttiggørelse over en vis grænse, samt at affaldsforbrændings-

anlæggene i disse tilfælde skal foretage en indberetning til Miljøstyrelsen

og en underretning til affaldsproducenten eller affaldsindsamleren. Dette

vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomhe-

der, der driver affaldsforbrændingsanlæggene.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Der forbrændes ca. 3,6 mio. tons affald om året i Danmark. Det gennem-

snitlige vognlæs vejer ca. 4 tons. Det betyder, at der ved stikprøvekontrol på

5 procent, vil være ca. 45.000 vognlæs som skal kontrolleres om året.

Når et vognlæs udtages til kontrol, skal der føres kontrol med indholdet af

affald egnet til materialenyttiggørelse. Kontrollen kan udføres i forbindelse

med egenkontrol, og affaldsforbrændingsanlæggene vurderer selv, at dette

vil medføre et merforbrug på 15 minutter pr. kontrol i de første 2 år, hvor-

efter der vil opnås en rutine eller effektivisering, som medfører en tidsge-

vinst på 3 minutter pr. kontrol.

Såfremt det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttig-

gørelse over en vis grænse, skal virksomhederne, der driver affaldsbehand-

lingsanlæg, indberette oplysninger herom til affaldstilsynsmyndigheden.

Virksomhederne, der driver affaldsforbrændingsanlæggene, anslår, at tids-

forbruget til indberetning af oplysninger om affald egnet til materialenyttig-

gørelse vil udgøre 4 minutter i de første 2 år, hvorefter der vil være opnået

en vis rutine, som medfører en tidsgevinst på 2 minutter. Disse tal baserer

sig på kontrol af alle papirer for alle kontroller. I praksis forventes det, at

virksomhederne, der driver anlæggene, kun vil gennemgå papirer ved læs,

hvor det umiddelbart vurderes, at det samlede affaldslæs er egnet til materi-

alenyttiggørelse.

Eftersom virksomhederne, der driver affaldsforbrændingsanlæggene alle-

rede foretager lignende kontroller for egenkontrol, findes der allerede eksi-

sterende it-systemer, der på sigt vil kunne håndtere en styrkelse af modta-

gekontrollen. Det forventes, at systemet vil være klar til at håndtere den

styrkede modtagekontrol medio 2025.

Herunder ses en opsummering af et foreløbigt skøn over de samlede er-

hvervsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med implementering og

drift af kontrol på affaldslæs for affald egnet til materialenyttiggørelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser, mio. kr., kontrol modtageanlæg

heref-

ter va-

2028 rige

3,4

0,0

3,4

0,0

3,4

År

Løn

Drift

I alt

2025

4,6

0,0

4,6

2026

4,6

0,0

4,6

2027

3,4

0,0

3,4

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Ud af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser for kontrol på affalds-

forbrændingsanlæg udgør de administrative omkostninger ca. 1 mio. kr. år-

ligt i perioden 2025-2026 og fra 2027 og frem ca. 0,5 mio. kr. årligt, som

opsummeret i nedenstående tabel.

Administrative omkostninger, mio. kr. stikprøvekontrol modtagean-

læg (andel af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser)

Heref-

ter va-

År

2025

2026

2027

2028

rige

Administrative om-

kostninger.

1,0

0,5

I alt vurderes de nye krav til virksomheder, der driver affaldsforbrændings-

anlæg, ikke at udgøre nogle større erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

kontrollen kan udføres i forbindelse med allerede pålagt egenkontrol, og

kravene til stikprøvekontrollen ikke overstiger kravene til egenkontrollen.

Ecodesignforordningen indeholder et forbud mod destruktion af affald i

form af usolgte beklædningsgenstande og fodtøj. Da der i dag allerede eksi-

sterer modtagekontrol på genanvendelsesanlæg for tekstiler, vurderes ud-

møntningen af bemyndigelsesbestemmelserne for så vidt angår genanven-

delsesanlæg for tekstiler ikke at medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser. Det er ikke muligt at vurdere de økonomiske og administra-

tive konsekvenser for andre genanvendelsesanlæg, da det på nuværende

tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke forbrugerprodukter der vil blive omfattet

af ecodesignforordningens bestemmelser på sigt.

Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen-

brugspladser vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere.

8. Klimamæssige konsekvenser

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre kli-

mamæssige konsekvenser. Bemyndigelsesbestemmelserne kan dog i forbin-

delse med udmøntning i bekendtgørelse medføre klimamæssige konsekven-

ser. Der er ikke regnet på de konkrete klimamæssige konsekvenser ved ud-

møntning af reglerne i bekendtgørelsen. Dog forventes det, at der er positive

klimamæssige konsekvenser, idet det forventes, at der vil genanvendt mere

affald, som dermed ikke forbrændes. Forventningen bygger på en antagelse

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

om, at forbrændingskapaciteten reduceres i takt med, at mængden af for-

brændingsegnet affald (ekskl. farligt affald, haveaffald og slam) reduceres.

Det er vurderingen, at der ikke er klimamæssige konsekvenser på mere end

10.000 tons CO2-ækvivalenter.

Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen-

brugspladser vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre

miljø- og naturmæssige konsekvenser. Bemyndigelsesbestemmelserne kan

dog i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelse medføre miljø- og na-

turmæssige konsekvenser. Der er ikke regnet på de konkrete miljø- og na-

turmæssige konsekvenser ved udmøntning af reglerne i bekendtgørelsen.

Dog forventes det, at der er positive miljø- og naturmæssige konsekvenser,

idet en styrket modtagekontrol indebærer tættere opsyn med virksomheder-

nes affaldshåndtering og dermed forventet højere regelefterlevelse. Dette

forventes at medføre, at en højere andel af erhvervsaffald sorteres til mate-

rialenyttiggørelse. Den præcise mængde affald, der flyttes fra andre behand-

lingsformer (forbrænding, anden endelig materialenyttiggørelse og depone-

ring) til genanvendelse - eller for så vidt angår usolgte forbrugerprodukter

forberedelse med henblik på genbrug - forventes derfor også at afhænge af

hyppigheden af tilsyn hos virksomhederne. Det vurderes ikke, at udmønt-

ning i bekendtgørelse vil have væsentlige miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen-

brugspladser vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren udsteder supple-

rende regler til ecodesignforordningens bestemmelser om destruktion af

usolgte forbrugerprodukter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsæt-

telse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring

af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse

af direktiv 2009/125). Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige

aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni 2024 til den 22. august

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

ARI Affalds- og Ressourceindustrien,

Advokatsamfundet,

AffaldPlus,

ARC

ARGO

BOFA

Brancheforeningen Cirkulær

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,

CONCITO,

COOP Danmark A/S,

COWI A/S,

DTL - Danske Vognmænd,

DAKOFA,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

DTU,

DTU Miljø,

Danmarks Naturfredningsforening,

DI Byggeri,

Dansk Energi,

Dansk Erhverv,

Dansk Industri,

Dansk Miljøteknologi,

Dansk Mode & Textil,

Dansk Selskab for Miljøret,

DPA-system

Energnist Esbjerg

Energnist Kolding

Fjernvarme Fyn

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem A/S),

Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk

Genvindingsindustrien,

Glasindustrien (GI),

Greenpeace, Danmark,

Hammel Fjernvarme

Horesta,

Ingeniørforeningen (IDA)

Institut for Miljøvidenskab,

ISOBRO,

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

ITD – International Transport Danmark

Kirkens Korshær,

KL (Kommunernes Landsforening),

Kraftvarmeværk Thisted

Kredsløb Energianlæg Skanderborg

Kredsløb Energipark Lisbjerg

Københavns Universitet,

Miljø- og Fødevareklagenævnet,

Maabjerg Energy Center

NIRAS A/S,

NOAH,

Nordværk Energianlæg Nord

Nordværk Energianlæg Aalborg

Norfos

Plastindustrien,

Rambøll Danmark,

REFA

Roskilde Universitet,

Rådet for Grøn Omstilling

Sammenslutningen af danske småøer

SMV Danmark

Sønderborg Kraftvarmeværk

Vestforbrænding,

WWF Verdensnaturfonden,

Aarhus Universitet

Aars Fjernvarme

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Ingen

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

De første 2 år forventes de

samlede erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i forbin-

delse med øget kontrol med

affald egnet til materialenyt-

tiggørelse på 4,6 mio.kr. år-

ligt. Derefter forventes det at

falde til 3,4 mio. årligt.

Administrative konsekvenser .Ingen

for erhvervslivet m.v.

Ud af de samlede erhvervs-

økonomiske konsekvenser

for kontrol på affaldsfor-

brændingsanlæg udgør de

administrative omkostninger

ca. 1 mio. kr. årligt i perioden

2025-2026 og fra 2027 og

frem ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte konsekvenser

Der forventes indirekte positive

konsekvenser, idet udmøntnin-

gen vil medføre, at der genan-

vendes mere erhvervsaffald,

som dermed ikke forbrændes.

Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ingen direkte konsekvenser

Ingen

sekvenser

Det forventes, at der vil være in-

direkte positive konsekvenser,

da det forventes at en styrket

kontrol vil medføre en højere re-

gelefterlevelse vedr. sortering

af erhvervsaffald til materiale-

nyttiggørelse.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren ud-

steder supplerende regler til ecodesignforordningens bestem-

melser om destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant omfang også

gælder ved implementering af

ikke-erhvervsrettet regulering)

(sæt X)

Nej

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om listevirksomhed

og anden erhvervsvirksomhed, som blandt andet har til formål at sikre, at

forbrændingsanlæg ikke forurener omgivelserne ud over det acceptable ni-

veau. Ved et miljøtilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 fører tilsyns-

myndigheden tilsyn med, at udledningen fra virksomheden er forenelig med

miljøbeskyttelseslovens formål herunder, at vilkår i godkendelser og tilla-

delser samt regler i bekendtgørelser overholdes.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder derimod ikke regler om eller hjemmel

til at fastsætte regler om modtagekontrol med fokus på affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse på affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med

henblik på forbrænding. Miljøbeskyttelsesloven indeholder dog en række

generelle regler om, hvordan affald skal håndteres, herunder at udarbej-

delse af politikker og regler skal følge det såkaldte affaldshierarki, jf. ne-

denfor.

Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt

stk. 8, nr. 1,

i § 44, hvorefter

miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at virksomhe-

der, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik

på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kontrol af affaldets ind-

hold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerproduk-

ter.

Ved »kontrol« forstås en undersøgelse af, hvorvidt affaldets indehold over-

stiger en vis grænse for affald egnet til materialenyttiggørelse eller indehol-

der usolgte forbrugerprodukter. Undersøgelsen vil kunne udføres ved visuel

kontrol af åbne affaldslæs, ved gennemsyn af materiale fra overvågningska-

meraer, ved udspredning af dele af affaldet på gulv eller på anden vis, der

er egnet til at fastlægge affaldets indhold.

Ved »affald egnet til materialenyttiggørelse« forstås i overensstemmelse

med affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, affald, som kan forberedes til

genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggø-

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

relse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsfor-

mer. Det bemærkes, at usolgte forbrugerprodukter jf. nedenfor er omfattet

af definitionen affald egnet til materialenyttiggørelse.

Ved »usolgte forbrugerprodukter« forstås i henhold til ecodesignforordnin-

gens artikel 2 ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt, herunder

overskudslager, for stor lageropbygning og ukurante produkter og produk-

ter, som er blevet returneret af en forbruger på grundlag af dennes fortrydel-

sesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU, eller, hvor

det er relevant, under en eventuel længere fortrydelsesfrist, som den hand-

lende har givet.

Den foreslåede bestemmelse forventes udmøntet i affaldsbekendtgørelsen

med regler om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg , skal

føre kontrol med en vis andel af de affaldslæs, der modtages på affaldsfor-

brændingsanlægget. Bemyndigelsen forventes herudover anvendt til at fast-

sætte regler om, at affaldsforbrændingsanlæg skal føre kontrol ved begrun-

det mistanke om, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttig-

gørelse.

Den foreslåede bestemmelse forventes endvidere at blive udmøntet ved, at

der, når ecodesignforordningen træder i kraft, vil blive fastsat bestemmelser

om, at virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg, skal føre kontrol

med, hvorvidt indleverede affaldslæs indeholder usolgte forbrugerprodukter

i strid med reglerne i ecodesignforordningen. Hvordan kontrollen nærmere

skal foregå, vil afhænge af hvilket forbrugerprodukt, der er tale om.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt

stk. 8, nr. 2,

i § 44.

Ifølge det foreslåede

stk. 8, nr. 2,

bliver miljøministeren bemyndiget til at

kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlings-

anlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding, skal afvise affald,

hvis det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttiggø-

relse. Miljøministeren bliver endvidere bemyndiget til at fastsætte regler

om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager af-

fald med henblik på genanvendelse, skal afvise affald i form af usolgte for-

brugerprodukter.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Det bemærkes, at der vil blive fastsat regler om en grænse for, hvornår et

affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det

er omfattet af reglerne.

Ved »afvise« forstås dels en egentlig fysisk afvisning, hvorved affaldet næg-

tes modtaget på anlægget og dels en såkaldt administrativ afvisning, hvor-

ved affaldet af praktiske årsager alligevel modtages og behandles på anlæg-

get uanset indhold, jf. nedenfor.

I praksis er det forventningen, at afvisningen kommer til at foregå på føl-

gende måde:

En virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, foretager kontrol af et

affaldslæs i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 44, nyt stk. 8.

Kontrollen kan for eksempel være visuel kontrol af et åbent læs, kontrol i

form af videoovervågning eller kontrol ved udspredning af affald på gulv.

Hvis kontrollen medfører, at det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet

til materialenyttiggørelse over en vis grænse, skal virksomheden afvise af-

faldslæsset. Det bemærkes, at kontrollen fra affaldsforbrændingsanlæggets

side alene er en indledende vurdering af affaldet. Den egentlige klassifice-

ring af affaldet foretages af Miljøstyrelsen efter underretning fra virksom-

heden, der driver affaldsforbrændingsanlægget om afvisningen.

Afvisning kan ske på to måder; ved en fysisk afvisning eller ved en admini-

strativ afvisning. Ved en fysisk afvisning nægter affaldsforbrændingsanlæg-

get at modtage affaldet og læsset bortkøres fra anlægget. Såfremt kontrollen

er foretaget i form af gennemgang af overvågningsbilleder af affaldslæsset

på vej ned i affaldsforbrændingssiloen eller udspredning på gulv, vil det i

praksis ikke være muligt fysisk at afvise læsset.

I sådanne tilfælde vil der i stedet skulle gennemføres en administrativ afvis-

ning, hvorved affaldsforbrændingsanlægget kontakter affaldsproducenten

eller -indsamleren og meddeler, at affaldet er administrativt afvist, og at der

vil ske underretning af Miljøstyrelsen, jf. nedenfor.

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler i affaldsbekendtgø-

relsen om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, skal af-

vise at modtage affaldslæs, der indeholder affald egnet til materialenyttig-

gørelse over en vis grænse.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at

virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg, skal afvise at modtage af-

fald, der er omfattet af destruktionsforbud vedtaget i medfør af ecodesign-

forordningens artikel 25.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt

stk. 8, nr. 3,

i § 44. Ifølge

det foreslåede

stk. 8, nr. 3,

bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler

om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette

affaldsproducenten eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes,

at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller

usolgte forbrugerprodukter, og at virksomheden skal indberette oplysninger

til brug for affaldstilsynsmyndigheden.

Ved »oplysninger« forstås nærmere angivne data om den virksomhed, der

har afleveret affaldet og om affaldets beskaffenhed, der er relevant for af-

faldstilsynsmyndighedens mulighed for at oplyse sagen, herunder eksem-

pelvis, navn, CVR-nummer, P-nummer, affaldstype og vægt.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler i affaldsbekendtgø-

relsen om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg og som

har vurderet, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggø-

relse over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter, skal underrette

Miljøstyrelsen om afvisningen og indberette en række nærmere angivne op-

lysninger til brug for Miljøstyrelsens tilsyn.

Bemyndigelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler i affalds-

bekendtgørelsen, om at virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg og

som har vurderet, at et affaldslæs indeholder usolgte forbrugerprodukter,

der er omfattet af destruktionsforbud i henhold til ecodesignforordningen,

skal underrette Miljøstyrelsen og indberette en række nærmere angivne op-

lysninger til brug for Miljøstyrelsens tilsyn, for eksempel oplysninger om

den afleverende virksomheds navn, CVR-nummer, P-nummer, type af

usolgte forbrugerprodukter og vægt.

Underretningen forventes at skulle foretages elektronisk til Miljøstyrelsen i

et system, der er under udvikling. Indtil færdiggørelsen af indberetningssy-

stemet vil indberetning kunne ske som nærmere anvist af Miljøstyrelsen i

affaldsbekendtgørelsen.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Endelig påtænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler i affaldsbe-

kendtgørelsen om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg,

skal underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren, såfremt det er

vurderet, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse

over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter.

Underretningen af affaldsproducenten eller indsamleren skal indeholde op-

lysninger om, at der ved kontrol er fundet affald egnet til materialenyttiggø-

relse over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet der-

for er afvist enten administrativt eller fysisk. Ved fysisk afvisning forstås,

at affaldslæsset forvises fra anlægget, og ved administrativ afvisning forstås,

at affaldslæsset forbrændes, men at affaldsproducent og affaldstilsynsmyn-

dighed underrettes om affaldets indhold af affald egnet til materialenyttig-

gørelse.

Hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyt-

tiggørelse over en vis grænse, kan det give anledning til et fysisk affaldstil-

syn hos den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler, som her-

efter vil skulle betale et gebyr for tilsynet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 48, stk. 1, nr. 2, giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gebyrfinan-

siere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområderne

etableret efter § 50 f. § 48, stk. 1, nr. 2, giver udelukkende hjemmel til at de

ovennævnte aktiviteter kan gebyrfinansieres i forbindelse med de pågæl-

dende genbrugsområder. Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således

ikke gebyrfinansieres, jf. § 48.

Det foreslås, at § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være muligt at gebyrfi-

nansiere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområ-

derne etableret efter § 50 f.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforsla-

gets § 1, nr. 4, om ophævelsen af § 50 f, der giver miljøministeren og klima-

, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugs-

pladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse

af genbrugsområdet.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte

henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng

til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser

på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede investeringer og deres

finansiering.

Det foreslås, at § 48, stk. 8, ændres således, at »stk. 1, nr. 5« ændres til:

»stk. 1, nr. 4«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at miljøbeskyttelseslovens §

48, stk. 1, nr. 2, ophæves, hvorefter stk. 1, nr. 3-5, bliver til stk. 1, nr. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 50 f, stk. 1, at miljøministeren fast-

sætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområ-

der på genbrugspladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning,

drift og anvendelse af genbrugsområdet. Det følger af samme bestemmel-

ses stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører eller kommunale in-

stitutioner mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i genbrugs-

områder på genbrugspladser, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til

at afsætte genstandene vederlagsfrit. Af stk. 2 følger desuden, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om inddragelse af offent-

ligheden i den lokale udmøntning af ordningen, herunder om udelukkende

digital annoncering.

Det foreslås, at § 50 f ophæves.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være muligt for miljø-

ministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte regler om

genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. miljøbeskyttelses-

lovens § 118, hvorfor denne lov heller ikke vil gælde for Færøerne og

Grønland.

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 48 af 12. januar

2024, som ændret ved § 2 i lov nr.

322 af 2. april 2024 og lov nr. 323

af 2. april 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 44

indsættes efter stk. 7 som

nyt stykke:

Stk. 2-7. ---

»Stk. 8.

Miljøministeren kan

fastsætte regler om modtagelsen af

affald hos virksomheder, der driver

affaldsbehandlingsanlæg, herunder

regler om virksomhedernes forplig-

telser til at:

1) kontrollere affaldets indhold,

2) afvise modtagelsen af visse

typer affald,

3) underrette affaldsproducenten

eller affaldsindsamleren om at fore-

tage kontroller, og

4) indberette oplysninger til

brug for affaldstilsynsmyndighe-

den.«

§ 48, stk. 1

§ 48, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Kommunalbestyrelsen

skal fast- Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

sætte gebyrer til dækning af udgif-

ter til

§ 48

1) ---

§ 44. ---

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

2) planlægning, etablering, drift og

administration af genbrugsområder

på genbrugspladser, jf. § 50 f,

3) betaling af gebyrer efter § 48 g,

stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse

med Forsyningstilsynets tilsyn efter

dette kapitel eller regler udstedt i

medfør heraf og omkostninger efter

§ 11, stk. 1, i lov om Forsyningstil-

synet,

4) indsamling og registrering af op-

lysninger, jf. § 46 a, og

5) forskudsvis dækning af plan-

lagte investeringer på affaldsområ-

det, jf. dog stk. 8 og § 50 a.

Kommunalbestyrelsen

skal fast-

sætte gebyrer til dækning af udgif-

ter til

1) ---

2) betaling af gebyrer efter § 48 g,

stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse

med Forsyningstilsynets tilsyn efter

dette kapitel eller regler udstedt i

medfør heraf og omkostninger efter

§ 11, stk. 1, i lov om Forsyningstil-

synet,

3) indsamling og registrering af op-

lysninger, jf. § 46 a, og

4) forskudsvis dækning af plan-

lagte investeringer på affaldsområ-

det, jf. dog stk. 8 og § 50 a

§ 48, stk. 8

Stk. 8. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om de i stk. 1, nr. 5,

nævnte henlæggelser til planlagte

investeringer, herunder vilkår om

sammenhæng til affaldsplaner og

om kommunalbestyrelsens beslut-

ning om henlæggelser på baggrund

af konkrete, planlagte og budgette-

rede investeringer og deres finan-

siering.

§ 50 f

Miljøministeren fastsætter regler

om kommunalbestyrelsens pligt til

at etablere genbrugsområder på

genbrugspladser i kommunen, her-

under om størrelse, indretning, drift

og anvendelse af genbrugsområdet.

Stk. 2.

§ 48, stk. 8,

ændres »stk. 1, nr.

5« til: »stk. 1, nr. 4«.

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om de i stk. 1, nr. 4,

nævnte henlæggelser til planlagte

investeringer, herunder vilkår om

sammenhæng til affaldsplaner og

om kommunalbestyrelsens beslut-

ning om henlæggelser på baggrund

af konkrete, planlagte og budgette-

rede investeringer og deres finan-

siering.

§ 50 f

ophæves

L 38 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler om kommu-

nalbestyrelsens pligt til at give pri-

vate aktører eller kommunale insti-

tutioner mulighed for at overtage

genstande, der er afleveret i gen-

brugsområder på genbrugspladser,

herunder om kommunalbestyrel-

sens pligt til at afsætte genstandene

vederlagsfrit. Klima-, energi- og

forsyningsministeren

fastsætter

endvidere regler om inddragelse af

offentligheden i den lokale udmønt-

ning af ordningen, herunder om

udelukkende digital annoncering.

§2

Loven træder i kraft den 1. ja-

nuar 2025.