Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er klar. Det er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Kære formand og kære kollegaer, i dag står vi over for et paradoks. Vi smider rigtig mange nye produkter ud, som aldrig har været i brug. Det er produkter, vi har brugt klodens begrænsede ressourcer på at fremstille. Det giver ingen mening, at helt ubrugte varer ender som affald, når de kunne have gjort gavn andre steder. Derfor er vi i Socialdemokratiet virkelig glade for, at vi nu vil gøre det ulovligt at destruere sådanne produkter. Det er et vigtigt skridt mod en mere ansvarlig og bæredygtig håndtering af vores ressourcer.

Erhvervsaffald udgør langt størstedelen af den affaldsmængde, vi skal håndtere i Danmark. Virksomhederne har et stort ansvar for at sikre, at affald, der kan genanvendes, ikke ender i forbrændingsanlægget. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Samtidig er der store forskelle i affaldstilsynet fra kommune til kommune. De store forskelle i tilsynet betyder, at mange virksomheder ikke bliver kontrolleret tilstrækkeligt, og at for meget affald, der kunne have været genanvendt, går op i røg. Dette skaber ikke kun en miljømæssig udfordring; det skaber også ulige konkurrencevilkår mellem disse virksomheder. Når tilsyn og klassificeringspraksis varierer på tværs af kommunerne, risikerer vi, at de virksomheder, der gør en indsats for at sortere korrekt, ender med at betale prisen, mens dem, der ikke gør, kan slippe billigere. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt.

Derfor fremlægger vi i dag et forslag, der skal sikre ensartethed i både affaldsklassificering og tilsynet med affaldshåndtering på tværs af kommunegrænserne. Lovforslaget vil give miljøministeren beføjelser til at fastsætte klare regler for affaldsbehandlingsanlæg, så der ikke længere er tvivl om, hvad der skal ske, når affaldet egnet til materialenyttiggørelse modtages.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er, at affaldsbehandlingsanlæggene fremover vil få pligt til at afvise affald, som kan genanvendes. Hvis det er egnet til det, skal det ikke ende i ovnen. På den måde sikrer vi, at affald, der kunne have fået nyt liv, ikke bliver brændt af unødigt, og samtidig giver vi affaldsbehandlingsanlæggene de nødvendige redskaber til at håndtere opgaven korrekt. Det er også vigtigt, at vi styrker samarbejdet mellem affaldsbehandlingsanlæggene og tilsynsmyndighederne. Hvis affald, der burde genanvendes, alligevel slipper igennem, skal det indberettes til Miljøstyrelsen, så vi kan få en samlet overvågning og bedre kontrol. På den måde kan vi sikre, at reglerne bliver fulgt i praksis.

Lovforslaget bygger på den brede politiske aftale om klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Det er endnu et skridt i vores fælles indsats for at skabe en mere bæredygtig affaldssektor. Det er et vigtigt skridt mod en cirkulær økonomi. Vi håber, I vil støtte op om forslaget, så vi sammen kan tage ansvar for en grønnere fremtid for Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren siger i sin tale, at man giver affaldsforbrændingsanlæg muligheden for at forhindre, at ting bliver brændt af, hvis de kan genanvendes. Men er påstanden så fra ordføreren, at man på affaldsforbrændingsanlæg ikke allerede nu kan afvise folk, der kommer kørende og vil tippe deres affald ned i forbrændingssiloen? Altså skal man forstå det sådan, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke allerede nu kan afvise enhver, der kommer ind og vil have brændt sit affald? Er det ikke fuldstændig korrekt?

Jeg må desværre bede ordføreren om at gentage spørgsmålet, for lyden heroppe var lidt dårlig. Værsgo.

Godt. I ordførerens tale siger ordføreren, at det, som den her lov gør, er, at den giver forbrændingsanlæg muligheden for at afvise læs, hvor der er ting i – hvor der overvejende er ting i, står der faktisk – som kan genbruges. Men er det ikke fuldstændig korrekt, at ethvert forbrændingsanlæg, sådan som det er nu, kan afvise enhver, der kommer ind og vil have ting forbrændt, altså at de allerede nu kan afvise ethvert læs, der kommer ind ad porten?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt skarp på den del af lovgivningen, indrømmer jeg blankt. Sådan som jeg mener at være orienteret, kan man godt afvise at modtage det affald, der kommer. Men der er jo ikke lovhjemmel til, at det skal tjekkes og godkendes på den måde, som vi lægger op til her. Her er det jo en øget overvågning af det affald, der kommer ind. Så derfor er der jo en ændring i praksis her, også på de her affaldsanlæg.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det, lovforslaget går ud på, er, at man har mulighed for se på det, når læsset er blevet tippet af. Typisk er det blevet komprimeret og tippet af. Så vil der være, og det er der på alle forbrændingsanlæg, et kamera på i siloen, og når man så ser, at der kom et helt læs kun med sko, som er noget, der kunne have været genanvendt eller genbrugt, giver man muligheden for pr. efterkrav at sende en mail til en eller anden offentligt ansat, som så gør ingenting, men som har fået informationen om det.

Hvad er forskellen, for det gør man også nu, hvis der bliver tippet noget af, der ikke må forbrændes, døde dyr og alt muligt andet? Allerede nu er det jo en mulighed, så hvorfor er det, at vi har behov for en lov mere, som siger nøjagtig det samme, som den allerede eksisterende lov giver mulighed for?

Ordføreren.

Det er helt klart, fordi vi har brug for at præcisere, hvad det er, vi rigtig gerne vil have der skal genanvendes, og det præciserer vi ved at vedtage det her lovforslag. Vi præciserer det også, ved at vi bemyndiger ministeren til at lave de her bekendtgørelser og vejledninger om, sådan at der bliver en højere sorteringsgrad i, hvad der kommer ned i vores ovne.

Tak. Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger noget meget præcist, nemlig det her med, at ministeren bemyndiges til at lave klare regler. For det her lovforslag indeholder i sig selv ikke særlig meget klarhed, og det er jo også det, som høringssvarene siger. Men mit spørgsmål går på noget andet. Ordføreren siger det her med, at lovforslaget er et vigtig skridt i retning af en cirkulær økonomi. Så er mit spørgsmål: Hvor er den i praksis? For som der også står i høringssvarene, vil der givetvis være nogle administrative afvisninger af de her affaldslæs, som burde have været frasorteret. Men det er, som den tidligere ordfører også sagde, bare en mail, der bliver sendt til systemet, men rent fysisk – det står der ordret – vil det i praksis ikke kunne foregå.

Så hvad er det, ordføreren mener? Hvad er det for et skridt i den rigtige retning i forhold til cirkulær økonomi?

Ordføreren.

Det, der er med det, er, at der vil blive en højere godkendelsesgrad i forhold til det, der havner i vores affaldsanlæg. Det kan også tit være ude på jorden, at man skal gå det igennem. Det giver nogle muligheder for dem, der skal håndtere det her affald, som de modtager fra nogle andre. Og det er jo der, hvor vi går hen imod en større cirkulær økonomi, hvis vi genbruger de ting, som vi allerede har produceret, specielt hvis det er nye ting.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg forstod ikke helt svaret. For hele idéen er jo ligesom, at vi ikke skal have sendt materiale, der kan genanvendes, til forbrænding. Men med det her lovforslag ændrer man jo ikke på den tilstand, fordi der netop står, at det kun vil være en administrativ afvisning, dvs. en indberetning pr. mail, og at det vil muliggøre en fysisk afvisning – men i praksis kan det ikke lade sig gøre. Så jeg spørger bare igen: Hvad er det for et skridt i den rigtige retning, som ordføreren taler om?

Ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk, at jeg svarede på spørgerens spørgsmål. Med det her lovforslag bliver den kontrol, der foregår, jo også intensiveret, og vi giver en lovhjemmel, en vejledning og en bekendtgørelse til det, hvor vi strammer op på, hvad det er, man må modtage og ikke må modtage. Så det synes jeg faktisk er at gå i en retning, hvor det bliver mere cirkulært. Jeg håber, at det var svar nok til spørgeren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det så hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her er allerede gennemgået af den foregående ordfører, så det skal jeg ikke gå nærmere ind i, ud over at jeg vil sige, at det jo er ganske fortræffeligt – det jeg tror de fleste er enige i – at vi kommer videre med den cirkulære økonomi, og at vi også kommer videre med at sortere mere og bedre, sådan at vi kan genbruge mere og bedre. Det tror jeg ikke ret mange kan være uenige i.

Så kan der være en række tekniske ting, der skal afklares, og det er jo også det, man har mulighed for i den efterfølgende udvalgsbehandling. Det kan være, at ministeren kan svare detaljeret på nogle af tingene, og ellers kan det i hvert fald afklares i udvalgsbehandlingen. Så Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg ved, at ordføreren repræsenterer et parti, som interesserer sig meget for virksomhedernes rolle i forhold til den cirkulære økonomi og affaldsbehandling. Derfor er det interessant, at et høringssvar fra Dansk Erhverv siger, at noget af det her lovforslag faktisk kan føre til, at der bliver eksporteret mere affald.

Hvad er ordførerens holdning til, at vi har noget erhvervsaffald, som i højere grad vil blive eksporteret, fordi der kan være en usikkerhed omkring, hvordan det bliver håndteret, når det kommer til de her anlæg, altså fordi lovgivningen kommer til at blive ret uklar. I praksis vil det ikke betyde så meget, men der vil alligevel være nogle tilfælde, hvor man kan være usikker på, om det bliver modtaget eller ikke modtaget.

Ordføreren.

Det er jo ikke ubekendt, at der er noget affald, der flyder over grænserne, hvis man kan bruge det udtryk. Det går begge veje. Så hvis der er noget, vi skal have dykket ned i, gør vi selvfølgelig det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

I forhold til de sidste lovforslag og det her lovforslag kan mine kolleger nok se, jeg ikke var så hård ved Venstre den her gang, og det er jo, fordi min kollega er fra Fyn, og jeg er allerede blevet beæret med brunsviger i dag. For det er jo fynboernes dag i dag. Så skal man også være sød, når man har fået kage. Derfor tager vi så bare fat i Socialdemokratiets ordfører, som stiller sig op med det næste hovsaforslag. Det er endnu en lov, vi laver, for noget, hvor der allerede er lov på plads. Så føler man lidt efter i maven og siger: Det her kommer til at fuldstændig revolutionere den cirkulære økonomi i Danmark; der bliver aldrig nogensinde smidt noget ud, der kan genbruges.

Men vi laver loven, før vi får listen over, hvad der skal genbruges. Vi giver bare sådan en carte blanche til ministeren.Man kan jo være glad for ministeren eller ikke så glad for ministeren, men jeg kan i hvert fald godt lide, at man har demokratisk kontrol med ministeren. Tænk sig, hvis nu regeringen og dem, der gerne vil det her, i stedet for at lave sådan en carte blanche-lov havde bedt ministeren om lige at komme med listen, altså den liste over ting, vi skal se efter på kameraerne, når noget bliver hældt ned til forbrænding, som ikke må være der.Tænk, hvis vi vidste det inden. Det ville også gøre det meget nemmere for den mand, som kommer til at sidde og lave nøjagtig det samme job i morgen som i dag, at kigge på kameraet og se, om der kommer noget ned i forbrændingsanlægget, der er ulovligt. Forde ting er allerede i dag ulovlige at smide i forbrændingsanlæg.

Hvad er vi så tilbage til? Ja, så er det det, der hedder cirkulær økonomi. Det er i hvert fald cirkulær politik, som er vi tilbage til. Tænk, hvis ministeren først havde lavet regler for, hvad der skulle genbruges, og vi så lavede lovgivningen efterfølgende. Det gør vi ikke i Folketinget, for ministeren skulle nok bruge nogle timer i salen i dag for at få kalenderen til at gå op. Så man fremsætter et lovforslag på ryggen af et andet lovforslag, der jo er lige så tåbeligt, og nu siger man så: Det, der er den største ting ved det her, er, at vi giver forbrændingsanlæg lov til at afvise modtagelsen af affald i porten. Den ret har de allerede i dag. Så er der en lang forklaring om, at forbrændingsanlægget jo ikke kan bede folk hælde tingene ud på gulvet og kontrollere det, inden det kommer ned i forbrændingssiloen. Så vi kører det stadig væk i forbrændingssiloen, og vi kan heller ikke stoppe det, når det er i forbrændingssiloen.

Så uanset hvor mange sko, hvor mange par bukser og hvor meget andet, som kunne genbruges, der ryger ned i skraldespanden i den helt anden ende af det her, altså ved den forhandler eller producent, der smider ting ud, vi ønsker at bruge i cirkulær økonomi, så vælger vi at gå en helt anden vej og sige, at vi laver en hovsaløsning, hvor vi tager et billede af det, og så sender vi en mail, og på den måde kan vi nok også, når vi kommer til et valg, forklare vælgerne, hvorfor det er, at vi bliver ved med at få endnu flere offentligt ansatte.Det er, fordi nu skal vi også have ansat en til at tjekke mails fra forbrændingsanlægget om noget, som giver absolut ingen mening. Manden ved ikke, hvad han skal kigge efter. Listen kommer fra ministeren engang, måske i morgen. Jeg tror, der er en tidligere socialdemokrat, der engang har sagt, at der kommer en god løsning i morgen.

For Folketingets skyld og vores mulighed for at lave ordentlig lovgivning kunne vi jo godt have tænkt os listen først, og når vi så havde fået den liste, så måske endebat om, om det er ved endestationen for produktet, altså lige inden det ryger i ovnen, at det kunne være interessant at få sat en stopklods, en sorteringsknap eller et eller andet på, eller om det faktisk var i den anden ende, at det gav mening, altså ude ved en producent eller en butik, som på den måde kunne lave lokal frasortering af ting, der kan bruges cirkulært.

Men sådan skal vi ikke gøre det. Det her føles godt i maven. Erhvervet er imod. Det rammer kun erhvervet, og det rammer vognmænd, som lige pludselig risikerer at stå på et forbrændingsanlæg uden at have en chance for at vide, hvad der er inde i skraldebilen. De har ikke en chance, for de ser ikke det par Nikesko, der ryger ind. De ser det ikke. Det bliver kompakteret, og så bliver det smidt ned. Så bliver det måske i morgen eller dagen efter gennemgået på en video ude på forbrændingsanlægget.

Det her er omvendt politik, og det er kun, fordi vi vil føle os handlekraftige, så vi kan sige, at vi gør noget for miljøet. Men her gør vi ingenting for miljøet; vi gør til gengæld noget for, at vi endnu en gang får flere offentligt ansatte. Endnu en gang er der en offentligt ansat, der skal tjekke op på en tåbelig regel, og det kommer vi naturligvis ikke til at støtte op om i Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Vi deler jo tit netop kritikken af sådan nogle bureaukratiske forslag, hvor der skal føres en hel masse papirer rundt i systemet mellem forskellige myndigheder, uden at det har den effekt, som der egentlig står i overskriften det skal have. Det er også det, jeg hører ordføreren sige nu her er problemet med det her lovforslag.

Men deler vi også den her anden bekymring om, at det jo også er en bemyndigelseslovgivning, og at det vil sige, at det, vi sidder og diskuterer her, faktisk er meget uklart? Det var også det, som tidligere ordfører for Socialdemokratiet sagde: Vi bemyndiger ministeren til at lave klar lovgivning. Hvad med at vi gjorde det allerede her, netop havde det rigtige grundlag at træffe beslutninger på og så lavede noget, der var klart, og noget, der virkede? Så ud over at det er bureaukratisk, bliver det også det her med bemyndigelsen, hvor fastlæggelsen af det reelle indhold af det her er noget, vi skubber frem i tiden. Og det ved jeg ikke hvor mange der har politiske kræfter til at forfølge med alle de bekendtgørelser, som Miljøministeriet kommer til at spytte ud.

Ordføreren.

Hvis man nu gjorde det på en anden måde og rent faktisk lod være med at bemyndige ministeren, men bad ministerierne komme med de ting, som Folketinget skulle forholde sig til, slap vi også er for en gang imellem at få skældud af fru Theresa Scavenius fra talerstolen, når fru Theresa Scavenius nogle gange med fuldstændig hold i billetten siger: Vi kortslutter systemet. For det her er jo at kortslutte systemet. At give ministre og ministerier carte blanche, især når man er en flertalsregering, er jo at sætte den her demokratiske kontrol, som hele oppositionen skal stå for, ud af kraft.

Så ud over at det er dårligt for erhvervet, kan jeg ikke se, det kan få nogen som helst effekt for miljøet, for det er ligesom med det sidste, at der ingen dokumentation er for det. Og så er virkeligheden jo bare, at reglerne allerede findes. Så ud over og give ministeren carte blanche til at lave en liste, som vi måske ikke får lov til at se eller ikke kan nå at følge med i osv. – for politiske partier har ikke de muskler, ministerier har – så vælger man igen og gøre det på den måde. Og om et år eller to kan vi så alle sammen sidde og kigge ud og sige: Hvad skete der? Ja, der skete det, at vi lavede en lov uden indhold, og så bemyndigede vi en minister til at fylde indhold i den efterfølgende.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg er bare rigtig glad for, at vi deler den her kritik, for der er virkelig behov for, at vi er mange kræfter her i Folketinget, som kræver, at vi får lavet en anden lovgivning og bl.a. netop laver klar og god lovgivning baseret på noget reelt indhold, så vi ved, at effekt og resultat hænger sammen med formålet med loven så at sige. Så det er jeg bare rigtig tilfreds med.

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne er vi altid behjælpelige med at gøre vores kollegaer tilfredse, også for den sags skyld folk i ministerierne. Det er vi. Men vi skal tage det seriøst, når vi laver lovgivning herinde, for det kommer til at ramme helt almindelige mennesker. Når Dansk Erhverv siger, at det her er en problemstilling, der kommer til at koste, er det jo, fordi det er sådan. Det kan jo ikke være meningen, at vi indfører en lov, så vi risikerer, at vi eksporterer vores affald, hvorefter vi så importerer affald til at brænde af, sådan at vi kan få varme i radiatoren i København. Nogle gange skal man også tage tænkehatten på i stedet for bare at lade al miljølovgivning og klimalovgivning lave efter mavefornemmelser. Vi skal have fakta på bordet, sådan at vi har en mulighed for at lave parlamentarisk kontrol, og så er jeg sikker på, at Folketinget nok skal følge positivt op på det.

Tak. Fakta er, at der nu ikke er flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis vi skal have et bæredygtigt samfund, hvor kommende generationer har mulighed for at leve lige så gode liv som os, er der behov for, at vi bliver langt mere ambitiøse i forhold til cirkulær økonomi og genanvendelse. Ellers løber vi simpelt hen tør for naturressourcer og råstoffer.

Ifølge EU's affaldsrammedirektiv skal vi genbruge og genanvende i langt højere grad. Det mener vi også i SF at vi skal. Som et led i at opnå en cirkulær økonomi på affaldsområdet er det vigtigt, at vi sigter efter at opfylde affaldsrammedirektivets mål om 60 pct. genanvendelse i 2030 og 25 pct. i 2035. For at nå dertil er det konkrete lovforslag her et lillebitte skridt i den rigtige retning – men det er i den rigtige retning.

Lovforslaget giver nemlig ministeren mulighed for at udstede regler, som pålægger affaldsselskaberne at føre kontrol med, om det affald, de modtager, er usolgte forbrugerprodukter, der kan og bør genanvendes, eller affald, der er egnet til materialenyttiggørelse. Idéen er, som vi forstår det, at give affaldsselskaberne mulighed for fysisk eller administrativt at afvise at modtage affald, som bør genanvendes eller genbruge, så det ikke bare ryger i forbrændingskedlen.

Det ser SF isoleret set som et positivt skridt, og derfor bakker vi op om forslaget. Men derudover ser vi også frem til at have en dialog med regeringen om, hvordan det her skal udmøntes i praksis.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg tror, at det allerede i de tidligere ordførertaler er blevet ret klart, at det her med en administrativ afvisning ikke betyder, at der bliver brændt mindre genanvendeligt materiale af. Det er det, der er problemet. Så brugen af det ord er en greenwashingøvelse, og det skal i virkeligheden bare hedde en indberetning via e-mail eller noget tilsvarende. Men det er ikke det, der er mit spørgsmål.

Mit spørgsmål går på den anden del af lovforslaget, som der har været mindre fokus på lige nu her i debatten, og som handler om kommunernes mulighed for at drive genbrugspladser. Nu siger ordføreren, at SF går rigtig meget ind for cirkulær økonomi, og at alle de her målsætninger er rigtig vigtige. Hvordan kan partiet så være med til at fjerne kommunernes mulighed for at gebyrfinansiere de her genbrugspladser, hvilket, som Københavns Kommune siger, er det, der muliggør det arbejde? Det vil i praksis betyde, at vores kommuner fremadrettet med den her lov vil give forringede muligheder for, at borgerne kan komme hen og få genanvendt både deres affald, men også forskellige produkter.

Ordføreren.

Som jeg også sagde, er jeg her på vegne af vores ordfører på området, og jeg er ikke helt inde i den tekniske del af lovforslaget her. Men som jeg også sagde i min ordførertale, er jeg ret sikker på, at det her er et godt initiativ i den rigtige retning, og hvis der er nogle problemstillinger, der er knyttet til den konkrete udmøntning i praksis, så må vi se på det. Det er også derfor, at jeg i min afslutning sagde, at vi glæder os til at have den videre dialog med regeringen om, hvordan det her skal udmøntes i praksis.

Spørgeren.

Jeg er altså ked af at sige, at det ikke er godt nok. Det her er ikke en teknisk detalje. Det er en ret stor del af hele lovforslaget, at man præcis og målrettet går ind og siger, at kommunerne skal have forringede muligheder for at drive genbrugspladser. Helt ærligt, det er ikke en teknisk detalje, og SF bør have en holdning til det.

Ordføreren.

Jeg vil stadig væk holde fast i, at vi glæder os til den dialog, som vi skal have med regeringen om, hvordan det her skal udmøntes i praksis, således at vi kan nå de mål, der også ligger i affaldsrammedirektivet.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg ved, at ordføreren bare er vikar på området, så jeg vil ikke spørge ind til teknikken i det, men jeg vil måske stille sådan et helt generelt spørgsmål. Jeg har siddet som teknik-og miljøformand i Rebild Kommune, og i Rebild Kommune indførte vi lige netop det her med at have de her containere, man kunne komme og stille sin ting i, og man kunne bytte ting osv., og det var jo ikke gratis. Det var simpelt hen ikke gratis.

Al den miljøpolitik, vi har set fra regeringens side, bygger jo på sådan en mavefornemmelse: Man tror nok, og man synes nok, og man giver et administrativt billede. Så vil ordføreren ikke sådan ud fra sin mavefornemmelse sige, og er det ikke ordførerens opfattelse, at kommunerne i forvejen har mange ting, de skal spare på, og at risikoen ved, at man ikke må lave et administrativt gebyr, der kan dække driften af de her byttecontainere, er, at det fører til, at vi får mindre genbrug i stedet for mere genbrug, som jo er essensen af lovforslaget? Jeg køber ikke præmissen, men det er jo essensen af lovforslaget. Er SF ikke lidt bekymret for, vi faktisk risikerer at skyde os selv i foden?

Ordføreren.

Det er ikke min opfattelse, og jeg vil sige, at vi ikke laver miljøpolitik på en mavefornemmelse. Vi laver det her, fordi vi mener, det er nødvendigt. Vi laver det her, fordi vi mener, at vi skylder de kommende generationer, at de også får mulighed for at leve et lige så godt liv som os.

Så vil jeg også lige sige, at det her er en vigtig dagsorden. Jeg var for nylig til en konference, hvor Rådet for Grøn Omstilling kom med en rapport. Danmark halter langt bagefter f.eks. Holland i forhold til cirkulationsgraden. Vi ligger på 4 pct., og Holland ligger på 24 pct. Så det her er et af de værktøjer, som vi tror på kan være med til, at vi forhåbentlig kan få vendt udviklingen, således at vi også på den lange bane kan leve op til de mål, der ligger i affaldsrammedirektivet.

Spørgeren.

Jamen jeg er sikker på, at SF, i hvert fald når de skal fortælle, hvem de selv er, så siger, at de fører miljøpolitik, ud fra hvad der virker. Det gør det her lovforslag bare ikke. Fakta er, at det her lovforslag i sig selv kun gør én ting, og det er, at det giver ministeren ret til efterfølgende at sætte en liste op med, hvad der skal genbruges. For i forhold til hvor meget der bliver brændt af, bliver jeg nødt til at give den tidligere ordfører ret i, at der ingen forskel er. For billedet bliver først taget, når tingene ligger i tragten klar til forbrænding. Skoene og bukserne kommer derned, og så bliver der taget et billede, som bliver sendt til en offentligt ansat. Er det ikke fuldstændig korrekt, at det er det, der står i lovforslaget?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, ser vi det her konkrete lovforslag som et lillebitte skridt i den rigtige retning, og vi er ret sikre på, at der er mere at gøre på det område. Som jeg også sagde – og jeg refererede til en rapport fra Rådet for Grøn Omstilling, som for nylig udkom – halter vi langt bagefter Holland og mange andre lande i forhold til alt det her med cirkulation, både i forhold til affald, men også cirkulær økonomi osv. osv. Så jeg er ret sikker på, at det her ikke er et udtømmende svar på de udfordringer, vi står over for, men det er et skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det så hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Vi i Liberal Alliance er jo en del af affaldsaftalen, og derfor kommer vi også til at stemme ja til det her lovforslag, som bl.a. skal styrke tilsynet på affaldsområdet.

Det er selvfølgelig et vigtigt element i den grønne omstilling af affaldssektoren, at vi sikrer den maksimale og korrekte genanvendelse. Vi bør dog hele tiden holde os for øje, om vi gør tingene på den smarteste måde. I den her forbindelse er spørgsmålet, hvorvidt kontrollen sker det rigtige sted. Det bliver også nævnt flere gange i høringssvarene, hvor der bl.a. bliver rejst en bekymring om, hvorvidt det giver mening at foretage kontrol ude på forbrændingsanlægget, når affaldet kommer fra et sorteringsanlæg, eller når affaldet allerede er neddelt, hvor det kan være svært at foretage en visuel inspektion. Det kommer vi til at bede om svar på, men vi støtter naturligvis, at man vil styrke tilsynet på området.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Ordføreren siger, at LA kommer til at stemme for det her forslag, på grund af at I er med i aftalekredsen. Hvad betyder det i forhold til at lytte til den kritik, som kommer fra rigtig mange steder? Jeg er faktisk overrasket over, at et sådan sidemæssigt relativt lille lovforslag havde virkelig mange siders høringssvar. Det betyder, at der faktisk er virkelig mange, der har mange kritikpunkter.

Så hvad gør vi ved den her problemstilling, at vi har et parti, som er medlem af en aftalekreds, og som har lovet at stemme for noget, og så har vi et lovforslag, som har så mange problemer i sig, at der er så mange mennesker, der føler sig kaldet til at gennemkritisere det og sige, at i praksis kommer det ikke til at have nogen betydning? I værste fald betyder det netop, at vi kommer til at eksportere mere affald, hvilket så betyder, at vi skal importere mere affald. Så det er et kæmpe cirkus, det her lovforslag fører til. Så hvad gør vi med den problemstilling, at ordføreren siger, at han skal stemme for, så derfor kan han ikke lytte til den kritik, der er?

Ordføreren.

Det, jeg sluttede af med at sige, var, at vi kommer til at stille nogle spørgsmål. For det er klart, at en del af lovbehandlingen også er at stille spørgsmål og få svar og så prøve at se, om man kan rette det til de steder, hvor der måske er behov.

Jeg studsede også over, at høringsnotatet faktisk var tykkere end lovforslaget. Så der er helt klart rigtig mange, der har en holdning til det her, og noget af det, som vi jo har studset over, er bl.a. høringssvaret fra Dansk Erhverv, der opfordrer til, at der indføres kontrol ved anlæg for neddeling, fordi vurdering af indholdet af et affaldslæs efter neddeling ved visuel kontrol stort set er umulig, og ligeledes høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, der er bekymrede for, at affaldsbehandlingsanlæg har incitament til at modtage affald, som burde afvises. Ligeledes er der mange andre høringssvar, og det er jo noget, vi så vil prøve at arbejde videre med i den videre lovbehandling.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder rigtig positivt i forhold til måske også at stille nogle ændringsforslag, som så kunne rydde op i nogle af de værste problemer i det her lovforslag. Men er det noget, man må inden for sådan en forligskreds? Er det sådan noget, regeringen bliver sur over? Det er i hvert fald noget af det, jeg hører. Nu er det jo også lige blevet ændret til, at ændringsforslag slet ikke kommer til afstemning.

Så spørgsmålet er, om det reelt har en effekt, at ordføreren stiller nogle spørgsmål, kigger lidt på det og måske får lov til at stille et ændringsforslag, som i praksis ikke fører til noget, og dermed skal I stemme for alligevel. Så hvad betyder den her lovgivningsproces for jer? Kan det komme til at ende med, at I faktisk bliver nødt til at trække jer, fordi I siger, at der er for meget kritik af lige præcis det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg tror altid, det har en effekt at stille spørgsmål og prøve at engagere sig, så meget man nu kan. Om det kommer til at ændre på noget, ved jeg ikke. Men mit indtryk fra tidligere aftaleforligskredse er, at der jo bliver lyttet, hvis der kommer gode kritikpunkter. Så prøver man at finde en løsning.

Men jeg skal så også sige, at jeg jo er her i dag som vikar og derfor ikke har siddet med til meget af det foregående. Så derfor vil jeg lade det være op til min ordførerkollega at stille ændringsforslag, hvis der er behov for det.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for Liberal Alliance. Hvis der sidder et enkelt menneske og kigger nu og kigger på Liberal Alliance og spørger, hvorfor man stemmer for det her, så er det jo, fordi man nogle gange bare er med i en aftale, og så kommer der ting under en aftale, som andre – hvis vi kigger på, hvad Liberal Alliance ellers står for – jo nok ville gå ud fra afspejlede en anden holdning.

Hvis såfremt Liberal Alliance ikke havde været med i den her aftale, er Liberal Alliance så enig med Danmarksdemokraterne i, at der er nogle problemstillinger i at komme med et lovforslag om noget, som allerede er muligt nu; et lovforslag, som er så ugennemarbejdet, at vi har fået så mange høringssvar, at det er unormalt i forhold til størrelsen af lovforslaget? Og når man nu laver et lovforslag, som kun giver bemyndigelse til, at en minister så laver en liste, ville Liberal Alliance så ikke normalt være nogle af dem, der tog kampen deroppe sammen med Danmarksdemokraterne og sagde: Skal vi ikke vende tingene om og lade ministeren fortælle, hvordan lovforslaget skal udmøntes til sin tid, og så lave det på den anden måde? Altså, hvis man nu ikke var med i den aftale, der kræver, at man bliver nødt til at stemme for, ville man så ikke sige: Lad os nu se, hvad det her indeholder, og så lave en beslutning om en færdig lov i stedet for at lave en rammelov og så bemyndigelse til en minister?

Tak. Ordføreren.

Vi prøver jo at få mest muligt af vores politik igennem, og det er derfor, vi er med i nogle aftaler. Det er vi jo, fordi vi mener, at der er mere godt i en aftale, end der er dårligt, men det betyder ikke, at der ikke er noget dårligt. Derfor kan man jo godt stille spørgsmål, og man kan også godt ytre kritik, når der er behov for det. Men vi har jo vurderet, at der er mere godt, end der er dårligt, og i det her tilfælde kommer vi til at stille nogle spørgsmål, og så må vi se, om vi kan gøre det endnu bedre end det, der er lagt op til i forvejen.

Spørgeren.

Jamen jeg køber fuldstændig ind på, at Liberal Alliance har sagt, at de har en vurdering af, at her kan de få indflydelse. Jeg kommer nok også til at holde Liberal Alliance op på det, hvis det så viser sig, at her bliver man bare tromlet over af en flertalsregering, som siger, at de slet ikke gider at høre på det. Liberal Alliance plejer at komme med rigtig fornuftige indsigelser og spørgsmål. Det kunne godt være min bekymring i det her. For hvis man vælger at lave en lov, hvor det dybest set er ren snak og så en fuldmagt til en minister til at kunne gøre, hvad han vil efterfølgende, så er jeg bekymret for, om man bliver hørt ret meget, selv i en forligskreds. Men det vil jeg selvfølgelig følge med i, og jeg har som sagt fuld respekt for, at man skal bakke op om det, man er indgået i et forlig om.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål, så jeg vil bare notere mig det, der blev sagt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har til formål at styrke vores affaldstilsyn, håndhæve forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophæve regler vedrørende genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Det er et skridt i den rigtige retning mod at sikre en grønnere affaldssektor og fremme cirkulær økonomi i Danmark.

Med lovforslaget bygger vi videre på klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som blev vedtaget i 2020, og den opfølgende aftale fra 2022, som blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Denne politiske aftale er et udtryk for, at vi i Danmark har en fælles ambition om at styrke vores indsats på affaldsområdet og sikre, at vi udnytter ressourcerne bedre.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er indførelsen af et styrket og risikobaseret affaldstilsyn, som er nødvendigt for at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af kommunerne og for at øge genanvendelsen i vores samfund. Vi ønsker nemlig at genanvende alle de ressourcer, som vi har til rådighed, frem for at brænde dem af, og det er dette lovforslag med til at sikre.

Det er et stort problem, at der er så meget tøj og så mange sko, der ikke bliver solgt i butikkerne, som simpelt hen bliver brændt og destrueret, både i Danmark og i resten af verden. Det kan ikke have sin rigtighed, at vi skal acceptere det. Derfor er jeg også glad for, at vi med lovforslaget etablerer hjemmel til at håndhæve ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgt tøj og usolgte sko og andre forbrugerprodukter. Det glæder mig som miljøordfører og som klimaordfører, at vi tager dette skridt for at bekæmpe ressourcespild og fremme en mere bæredygtig produktion, samtidig med at vi passer på klimaet.

Sidst, men ikke mindst, giver lovforslaget bemyndigelse til at ophæve genbrugsområder på kommunale genbrugspladser og erstatte dem med frivillige initiativer. Det kommer til at give en større fleksibilitet og mulighed for borgerdrevne løsninger, der kan være tilpasset lokale behov, og dermed vil de også i sidste ende blive mere effektive.

Alt i alt er dette lovforslag et skridt i den rigtige retning for at styrke den grønne omstilling i Danmark. Moderaterne støtter naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er jo det samme som altid: Hver gang Moderaterne går på talerstolen, bliver man mere og mere overrasket over, hvad det er, de driver politik på. Der bliver i hvert fald en masse rundesnak. Men lad os så være helt konkrete: Hvis man tager det fra, at ministeren kan få lov til at komme med en liste senere, og man tager det ud, at der ikke må opkræves gebyrer for at have genbrugspladser i kommunerne – hvis man lige ser bort fra de to ting – hvad er det så reelt, det her lovforslag indeholder af muligheder for at øge den cirkulære økonomi, som ikke allerede er til stede i dag?

Ordføreren.

Jeg er da rigtig glad for, at hr. Kim Edberg Andersen bliver overrasket over Moderaterne gang på gang. Vi er jo også et nyt parti, og jeg tror nok, de fleste er ved at have vænnet sig til, at vi er i Folketinget. Jeg tror også, det var en overraskelse for mange, at vi strøg lige ind i regeringen på det tidspunkt – og det er jo i øvrigt en regering, som jeg jo mener har været en kæmpesucces lige siden.

Om genbrugspladserne kan man sige, at vi jo i virkeligheden frisætter genbrugspladser med det her forslag. Vi giver mulighed for, at man ude lokalt laver løsninger, som giver mening ude lokalt. Det, der ellers var lagt op til, var, at man skulle have en meget, meget bøvlet og bureaukratisk måde at gøre det på med containere, der var aflåst, og hvor forskellige skulle have adgang til dem osv. Det ophæver vi her. Man giver mulighed for lokale løsninger, lokale borgerdrevne forslag, der samtidig også – det ligger også i det – sikrer, at man jo stadig væk har mulighed for at få indtægter fra de genbrugspladser. Det er faktisk et ønske fra kommunerne at få det her.

Spørgeren.

Nej, jeg tror, at det, man bliver overrasket over, når der kommer Moderater op på talerstoen, er, at der ikke rigtig bliver sagt noget. Det har jo været sådan konsekvent gennem 2 år nu, så det var faktisk det eneste, der overraskede mig, og det har jeg jo sagt før til ordføreren for Moderaterne. Men når Moderaterne nu har løst den her gordiske knude med Frivillighedsdanmark, har man så tænkt sig at sige: Okay, så løser vi det også for Foreningsdanmark? For i forvejen kan du ikke finde en frivillig til at træne lilleputhold, men lige pludselig med det her synes vi så, at vi kan finde tusindvis af frivillige, der vil drive de her lokale genbrugscontainere. De vil også sørge for sikkerheden, for det er jo derfor, man låser det af, så folk ikke kaster sig rundt i knust glas. Så vil Moderaterne bare sige, at det er det, man kommer med næste gang, altså et forslag om at løse problemet med foreninger og frivillige i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Jeg skal bestræbe mig på at være mere præcis i mine udsagn fremover. Jeg mener nu ellers, at jeg plejer at svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Vi pålægger jo ikke Frivillighedsdanmark, at de skal gå i gang med at lave noget her. Vi giver bare nogle muligheder for det. Det er jo det, der ligger i begrebet frisætning: at man sætter det fri ude lokalt for kommunerne. Og hvis der er nogen, der ønsker at lave lokale løsninger her, så har man muligheden for det. Det er jo netop det, der også ligger i det her, og det er også derfor, det har været et ønske fra kommunerne, at man lavede det her. For det, der ellers var lagt op til, var en meget, meget bureaukratisk og meget, meget bøvlet måde at gøre det på.

Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Ordføreren gentager en hel masse, som er blevet nævnt tidligere af nogle andre ordførere, om, at det her er et skridt i den rigtige retning mod en cirkulær økonomi og alle mulige fine sætninger, som er blevet skrevet ned i en tale. Men det bliver jo en underlig samtale i det her rum, hvis man ikke lytter til den samtale, der lige har været, men bare gentager det, der er blevet sagt flere gange. Så det er jo noget med, at vi har en proces omkring lovgivning, hvor regeringen fremsætter lovforslag – og så er der godt nok en høringsproces og der er en parlamentarisk proces – men regeringen og regeringspartierne lytter til intet af det og tromler det bare igennem og har bind for øjnene og lytter ikke til den kritik, og så beslutter man det samme igen og fortsætter med at sige det samme.

Så kan ordføreren ikke sige noget om, hvad ordføreren mener om kritikken i høringssvarene, som er af meget forskellig karakter, og ligesom sige: Er der noget i det, som er relevant at lytte til? Er der noget i den debat, der er lige nu her i forhold til de bekymringer, der bliver rejst, eller er der intet, der ligesom skal rokkes ved i det lovforslag? Og står ordføreren der bare som en, der lader et dokument passere videre gennem systemet, men ikke engagerer sig aktivt i debatten?

Ordføreren.

Jeg står jo som miljøordfører for Moderaterne her, og derfor er jeg også er nødt til at gentage noget af det, der er blevet sagt af andre ordførere, når vi i virkeligheden er enige i indholdet i lovforslaget. Derfor kan det godt nogle gange komme til at lyde som en gentagelse, men det er bare en understregning af, at det altså er Moderaternes politik på det her område.

Jeg synes jo, at det er rigtig spændende, vil jeg gerne sige, jeg synes, det er befordrende, og det kan være noget af det, der kan være med til at kvalificere det gode lovgivningsarbejde, at vi netop har en førstebehandling, hvor de forskellige partier kommer med deres mere eller mindre berettigede kritik, men det er i hvert fald altid kritik, som bunder i, at man har nogle bekymringer om de lovforslag, der er fremsat. Det er jo noget af det, vi skal bruge i det videre lovgivningsarbejde; det er noget af det, vi skal bruge i udvalgsarbejdet. Om det lige præcis er mejslet i granit, hvad der kommer ud af det her, ved vi jo først den dag, vi har tredje behandling, og vi har trykket på knappen og godkendt forslaget, hvis vi i øvrigt godkender det til den tid. Det går jeg ud fra at vi gør. Jeg fornemmer helt klart, der er et flertal for forslaget – Moderaterne er i hvert fald for.

Tak. Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ordføreren refererer til udvalgsbehandlingen, så ordføreren vil gerne diskutere ændringsforslag, eventuelt en høring eller andet, der kunne være relevant. Er det det, jeg skal forstå at ordføreren siger? For ellers er det jo bare en gratis omgang at sidde her til førstebehandlingen og sige det, for jeg ved godt, hvad der er praksis i udvalget. Det er, at de fleste ting bliver hældt ned af brættet, og at man ikke ønsker at lytte til de kritikpunkter, for så havde man jo nok allerede gjort det.

Så mener ordføreren oprigtigt, at vi skal have en ordentlig andenbehandling og behandling af det her lovforslag i udvalget og netop kigge på det og sige, at det kan være, at nogle af de aktører, der kommer med kritik, skal inviteres ind, og at vi skal lytte til kritikken og på den baggrund stille nogle ændringsforslag?

Ordføreren.

Jeg mener jo generelt, at man altid skal lytte til kritik. Jeg mener, at man i særdeleshed skal lytte til gode forslag. Og hvis det indbefatter, at man undervejs kommer i tanker om, at der er nogle ting, der skal justeres, er jeg jo selvfølgelig med på det. For det gælder om at få det optimale resultat ud af det i sidste ende, og det får man jo, når man også inddrager høringsberettigede parter – dem, der arbejder med det og har, hvad skal man sige, fingrene nede i suppedasen hver eneste dag. Så vi lytter gerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal lige høre, om der er en konservativ ordfører til stede. Så skal jeg lige se, om der er en ordfører fra Enhedslisten til stede. Så går vi videre til fru Mette Thiesen. Værsgo.

Jeg skal nok lade være med at starte en ny debat om affaldssortering og bare konstatere, at der er nogle gode ting i det her. Der er også nogle ting, jeg er lidt undrende over for, så derfor kommer jeg også til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen, både i forhold til de bureaukratiske dele af det og de økonomiske dele af det. Men det tager jeg i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning her på falderebet. Det er til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

DF har jo forladt nogle af de klimaaftaler, der er blevet lavet. Kunne partiet også finde på at forlade den her aftale, på grund af at der netop er nogle bureaukratiske bemyndigelser, som ikke har den effekt, som man ønsker sig?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at generelt set har vi jo i Dansk Folkeparti det sådan, at tingene skal give mening. Jeg mangler stadig væk svar på nogle spørgsmål, som jeg har til udvalgsbehandlingen, før jeg overhovedet kan sige, hvordan vi kommer til at stille os til det her. Umiddelbart er det ikke et lovforslag, som jeg tænker er noget, vi er voldsomt ophidsede over, men der er alligevel nogle ting, der undrer mig, som jeg bare lige skal have opklaret i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det kan jeg nemlig også høre at der er flere der er. LA nævnte det også, og selv Moderaterne sagde, at man måske var åben over for, at der skulle være en grundig udvalgsbehandling. Så kunne ordføreren støtte f.eks. et forslag til en høring omkring det her, hvor vi kunne få udboret de problematikker, der kunne være, og på den baggrund være sikre på, at vi har et godt oplysningsgrundlag, når vi skal træffe beslutning omkring det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg er altid stor fortaler for, at vi har et godt oplysningsgrundlag. Jeg ved ikke, om en høring måske er et lidt for voldsomt værktøj i forhold til lige præcis det her. Men lad os tage en grundig udvalgsbehandling og kigge på nogle af de udfordringer, som også er nævnt, som ordføreren selv siger, af de andre ordførere, og få kigget på, om der er nogen ting, vi ligesom skal tage højde for. Det er jeg sådan set meget åben over for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Vi skal blive bedre til at genanvende i Danmark. Vi skal blive bedre til ikke bare at smide en masse produkter, der er blevet produceret, ud, så vi ikke bare, når de ikke lige bliver solgt, kyler dem i forbrændingen. Det synes jeg faktisk helt oprigtigt godt vi kan gøre bedre her i Danmark. Og jeg synes også, at vi med det her lovforslag har en mulighed for at tage nogle skridt i den rigtige retning.

Som mange andre så også har været inde på her, er der nogle høringssvar – og mange af dem – som i hvert fald gør, at jeg også har nogle spørgsmål til, hvordan vi får strikket det her rigtigt sammen. En af udfordringerne er jo også – selv om der nok er en god grund til det – at der er nogle uklarheder, fordi der bliver givet nogle beføjelser til, at ministeren bagefter skal lave nogle retningslinjer for det. Det gør jo, at lovgivningen ikke fra start af har de helt konkrete svar på, hvordan det skal se ud, men det kan jo så også betyde, at vi kan have nogle gode samtaler om, hvordan det skal ende med at være.

Bare for at være transparent har jeg jo også kigget nogle af de her ting igennem. Bl.a. fremsætter Dansk Erhverv en bekymring for, om man, hvis først man har fået det her affald gennemtjekket i én procedure, så lige pludselig kan stå med urimelige krav om, at det ryger ud i et andet led. Samtidig har Forbrugerrådet Tænk en bekymring for, at man simpelt hen for at opretholde forbrændingen vil tage ting ind, som faktisk ikke burde blive afbrændt.

Jeg synes, at der er nogle ting i høringssvarene, der måske går lidt i begge retninger, og derfor synes jeg, at vi har noget, vi skal have kigget nærmere på i udvalgsarbejdet. Det er egentlig også en opfordring til, at ministeren i aftalekredsen her inviterer til, at vi lige får sikret os, at det her bliver skruet fornuftigt sammen, så vi rent faktisk kommer til at tage de skridt i den rigtige retning, for at vi får genanvendt mere.

Radikale er naturligvis positive over for et lovforslag, der ligger inden for den aftale, vi selv har været med til at lave.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lidt ligesom jeg gjorde til LA's ordfører, vil jeg sige, at man jo ikke er overrasket over, at Radikale går op og siger: Vi støtter selvfølgelig op om det, vi har bundet os til i forliget at støtte op om. Det er verdens mindste nyhed. Men det, jeg nok kan blive overrasket over ved Radikale, er, at hvis man tager det med de kommunale pladser fra , er det jo en lov, som teknisk set ingen gang på jorden har, for alle reglerne er der i forvejen. Du må i forvejen ikke brænde noget af, der er ulovligt.

Så vender vi tilbage til: Hvad er det, der er ulovligt? Ja, det er det, man så giver bemyndigelse til ministeren til at komme med. Havde det ikke være betimeligt og meget radikalt, at når vi laver lovgivning om i salen, var listen kommet fra ministeren først, og så kunne vi alle sammen på tværs af os, der er i forlig og ikke i forlig, forholde os til, hvad det var, der måtte brændes af, og hvad man så skulle kontrollere, når det lå til forbrænding? For virkeligheden er jo, at et hvilket som helst affaldsforbrændingsanlæg i dag må afvise hvem som helst, der kommer for at hælde affald af hos dem. Er det ikke fuldstændig korrekt?

Ordføreren.

Jo, men der er jo også forskel på, hvad du må brænde af, og hvad du så bør brænde af fremadrettet, i forhold til om du rent faktisk i højere grad kan ende med at genanvende det.

Jeg startede faktisk min tale med at sige, at vi jo har nogle ting her, som er lidt uklare, fordi det lige præcis er den her vej, det ender med at gå. Og det synes jeg vi er nødt til at have en åben snak om, også med ministeren, i forhold til hvordan det rent faktisk er, vores virksomheder og vores forbrændingsanlæg skal forholde sig til det her.

Spørgeren.

Vi er jo lige præcis startet på et nyt folketingsår, og man kunne tænke sig, at ministeren havde tid til at lave den her liste og så komme med et fuldstændig fantastisk lovforslag, så vi alle sammen havde set listen, og at vi så gik i salen med det, i stedet for at man går i salen men sådan et hovsalovforslag, og så giver ministeren listen og siger: Så får du carte blanche til at fylde den ud.

Det er da normalvis noget, Radikale Venstre går ind for, altså at man har den her demokratiske kontrol med lovgivningen. Kunne man måske fra Radikale Venstres side bede ministeren om at komme med listen inden tredjebehandlingen til alle os, der ikke ved, hvad det er, man må og ikke må brænde af ifølge ministerens ministerium?

Ordføreren.

Jo, men synes jeg, at hr. Kim Edberg Andersen får det til at være en statisk liste over ting, hvor det vil være for evigt gældende, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er. Fra Radikale Venstres side er det faktisk ret vigtigt, at det her kan udvides, med den udvikling, vi har i samfundet, så vi rent faktisk sørger for, at den cirkulære økonomi og den genanvendelse, vi ønsker i vores samfund, kommer til at tage fart og udvide sig fremadrettet.

Tak. Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Ordføreren siger, at hun selvfølgelig støtter forslaget, fordi hun er med i aftalekredsen bagved. Og så er mit spørgsmål: Hvad betyder det for Radikale Venstres mulighed for at behandle det her lovforslag at håndtere de udfordringer af forskellig karakter, der bliver rejst af forskellige aktører? Ordføreren siger, at hun vil tale med ministeren. Hvad betyder det? Nu er lovforslaget jo kommet. I har jo talt rigtig meget ovre i forligskredsen. Nu er det kommet over i Folketinget. Er det, ordføreren siger, at løsningen er at trække det tilbage igen? Er det en udskydelse af lovforslaget, eller hvordan skal jeg forstå det? Jeg ved jo også, at Radikale Venstre stemte for f.eks. liberaliseringen af affaldsforbrændingssektoren trods den massive kritik, der var af det, og der valgte partiet ikke at lytte til kritikken og stemte ja alligevel. Så er det det, vi kan forvente igen i forhold til det her lovforslag?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået, at Radikale Venstre har et ønske om rent faktisk at tale med ministeren og de partier, vi har lavet en aftale med – faktisk både de partier, der er med i aftalen, og også flere andre partier uden for den aftale – fordi jeg helt oprigtigt ser, at vi har et fælles ønske om at genanvende mere og få den cirkulære økonomi i Danmark til at køre også i langt højere grad, end den gør i dag. Så er der jo ting, og af gode grunde har vi jo en høringsproces, så de her ting rent faktisk kommer ud, og vi så har mulighed for at handle på dem, når lovforslaget så er her ved førstebehandlingen og bagefter. Og det er klart, at der kommer vi jo til så at arbejde videre med at have dialogen med både ministeren og de andre partier om, hvordan vi rent faktisk finder den bedste balance i det her.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men kan ordføreren så ikke forklare mig: Hvad er fidusen ved at være med i den der aftale, hvis man ikke har fået noget ud af det? Og når lovforslaget så kommer, har det nogle effekter og nogle instrumenter og et resultat, der går i den modsatte retning af det, som partiet står for. Jeg kan bare ikke rigtig forstå den politiske praksis. Hvis ordføreren mener, at cirkulær økonomi er rigtig vigtigt, så bør man stemme nej til det her. Og hvis man ikke har kunnet få det i aftalekredsen, hvorfor er man så med derovre?

Ordføreren.

Det er jeg ikke enig med spørgeren om. Til gengæld arbejder vi hver eneste dag i Radikale Venstre for rent faktisk at sørge for, at det her bliver til noget. Jeg har også et håb om, det her lovforslag rent faktisk kan være med til at presse i den retning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Politisk har vi jo en regering og et Folketing, som går ind for klima, miljø og cirkulær økonomi. Det står i den aftale, som vi har refereret til mange gange. Den hedder Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Det lyder jo alt sammen rigtig godt, men hvad betyder det i praksis? Hvad er det for nogle instrumenter, man rent praktisk bruger? Sidste år vedtog Folketinget og regeringen jo den her liberalisering af affaldssektoren, og det har nu ført til, at Energistyrelsen har opdateret deres klimafremskrivning. Den viser, at sektoren kommer til at udlede mere. Det vil sige, at den bliver mindre miljø- og klimavenlig. Det er så der, vi står nu.

Ved at liberalisere anlæggene gør man dem til virksomheder, der skal tjene penge, og det vil sige, at affald bliver et attraktivt produkt, vi gerne vil have, i stedet for et miljøproblem, vi skal begrænse. Derfor skriver Forbrugerrådet Tænk også i forhold til det her lovforslag, at strukturen gør, at man har nu et incitament til at modtage mere affald for at udfylde kapaciteten, selv om det burde afvises på grund af noget genanvendeligt materiale. Så al den her lovgivningspraksis, der er i øjeblikket, den lovramme, vi har lige nu, rimer rigtig, rigtig dårligt på både klima, miljø og cirkulær økonomi.

Jeg ser det faktisk sådan, at det her lovforslag passer perfekt som fod i hose med den eksisterende lovgivning, fordi det netop handler om at lave affald til et produkt, der kan brændes af, og så er al miljøregulering og andre ting noget, man skal fokusere mindre på. Med det her lovforslag forringer man også kommunernes mulighed for at drive genbrugspladser. Man indfører et ekstremt sløset tilsyn, som sandsynligvis ingen praktisk effekt vil have. Det siger høringssvarene i hvert fald.

Noget af det er, fordi man lægger det ind på det forkerte sted, og noget af det handler om, at man opfinder den her helt absurde ting, der hedder administrative afvisninger, som i praksis ingenting betyder, andet end at der bliver sendt en mail. Affaldet bliver brændt af alligevel. Der er intet cirkulær økonomi over det her.

Så kalder man det så et skærpet tilsyn, og noget af det skyldes måske – det fremgår i den politiske aftale – at der faktisk i praksis i øjeblikket i dag intet tilsyn er med vores affald. Hvis man så laver en eller anden form for administrativ afvisning, altså at der sendes en mail, så er det derfor en form for skærpelse. Det er altså slet ikke den form for lovgivning, vi har brug for, og det er også derfor, der er nogle høringssvar, der kalder idéen med en administrativ afvisning ren greenwashing.

Det, der så er et værktøj i lovforslaget, er, at man kan lave en fysisk afvisning, som der står. Det har vi allerede diskuteret nu her. Det er noget med, at man kan tage et billede af det og kigge ned, og så kan man afvise det. Men som der også står i lovforslaget, vil det sjældent være praktisk muligt, og det er selvfølgelig rigtigt. Det har vi også diskuteret; selvfølgelig kan man ikke smide en hel masse affald ned på gulvet og så stå og samle det sammen igen. Hvad for nogle mennesker skulle stå og arbejde med det? Så pointen er, at den fysiske afvisning kommer alt for sent, og derfor vil det ikke have nogen betydning, og derfor vil det affald, der kommer til anlægget, blive brændt af, uagtet at det ikke burde blive det.

Hvad får vi så? Jamen vi får en hel masse nye data, vi får et bureaukratisk system, vi får nogle opgaver, vi får nogle folk, der kan flytte rundt på nogle stykker papir. Men vi ved jo også – udover at myndighedsansvaret er ret uklart, og det er sådan noget ministeren skal kigge på senere – at den del, som Miljøstyrelsen skal kigge på, bliver meget svag. Vi ved i forvejen, at vi har en meget svag Miljøstyrelse, som ikke magter at håndhæve vores miljøregulering i det her land. At give dem endnu en opgave oven i hatten kommer altså ikke til at hjælpe på det.

Dertil kommer så det endnu større problem med den her liberalisering. Vi har allerede været lidt inde på det her i debatten. Vi er ved at lave et fuldstændig skørt system. Vi kommer til at lave et system, der sandsynligvis vil føre til mere eksport af affald og dermed også mere import af affald. Og der er et eller andet helt skørt ved det system. Jeg synes, det er en meget vigtig information til alle borgere i det her land, for vi beder dem faktisk om at sortere deres affald. Vi gør rigtig meget ud af have mange fine fraktioner helt ud på villavejene, men folk skal jo bare lige vide, at systemet slet ikke modtager alt det sorterede affald. Så hvis vi ikke har et system, der recirkulerer vores ressourcer, så giver det ingen mening at affaldssortere. Det skal borgerne vide.

Men vi har faktisk som borgere i det her land forventninger om, at vi har et politisk system, som selvfølgelig implementerer de muligheder og den infrastruktur, der gør, at vi faktisk kan recirkulere vores ressourcer. Derfor er jeg også ret chokeret over, at der er eksisterende lovgivning, som blev vedtaget i 2022 – så det er det her Folketing, der har besluttet det – og som har forbudt kommunerne, direkte, at lave automatiserede sorteringsanlæg, genanvendelsesanlæg; alt det, som vi har brug for. Det har man ikke bare lige glemt; man har decideret forbudt kommunerne at gøre det.

Den sidste pointe, jeg bare vil komme med, er, at hvis man vil noget med cirkulær økonomi, skal man i hvert fald stemme nej til det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi har nu været igennem ordførerrækken, så nu går vi videre til miljøministeren. Værsgo.

Vi mennesker forbruger flere naturressourcer, end vores klode kan holde til. Ifølge FN er udviklingen og forarbejdningen af naturressourcer skyld i ca. 60 pct. af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Det her lovforslag vil begrænse vores forbrug af naturressourcer ved at øge genanvendelsen og endnu vigtigere reducere mængden af affald.

Vi ved det jo godt. I dag kasseres for meget tøj, der aldrig er blevet brugt. Det er usolgt tøj, som ikke fejler noget, og det skal selvfølgelig ikke destrueres. Det har længe været forbudt at brænde usolgt tøj af. Det har længe været forbudt, og det er jo godt. Men vi kan så se, at virksomhederne i stedet for godt har måttet kassere det usolgte tøj, f.eks. sende det til genanvendelse som fyld i et bilsæde. Men det er altså et kæmpe spild af vigtige ressourcer. Derfor har Danmark nu sammen med de andre EU-lande strammet skruen, og nu går vi så videre med den forordning, der hedder ecodesignforordningen fra juli i år. Der er det blevet forbudt at destruere usolgt tøj. Det træder i kraft fra 2026, og det er et godt skridt fremad, ikke kun for Danmark, men for hele EU.

Hvad skal virksomheder så gøre i stedet for med det usolgte tøj? De kan jo ikke regne med, at de nødvendigvis sælger alt. Så kan de jo f.eks. genfremstille tøjet. Man kan jo også vælge at sælge det på udsalg til en reduceret pris, eller man kan vælge at donere det til genbrugsbutikker. Men det er jo ikke kun det. Det betyder også, at man som producent er nødt til at overveje det endnu mere. Man får nemlig her et endnu stærkere incitament til kun at producere den mængde tøj, som man reelt forventer at kunne sælge. Det er vanskeligt at forestille sig et større spild end at producere tøj, der alligevel ikke bliver brugt til deres formål, men ryger direkte til destruktion.

Med det her lovforslag sikrer vi en effektiv håndhævelse af ecodesignforordningens destruktionsforbud for usolgte forbrugerprodukter. Det er i første omgang beklædningsgenstande og fodtøj. Håndhævelsen af destruktionsforbuddet er at tænke sammen med det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn. Det er også nævnt her i Folketingssalen, at det er et tilsyn, der er blevet aftalt med den opfølgende aftale »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«. Det er en aftalekreds, der blev dannet i 2022. Der er behov for et styrket affaldstilsyn, fordi tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering i dag varierer fra kommune til kommune. I mange tilfælde må man jo sige, at det er begrænset, hvad der sker af tilsyn.

Samtidig har modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg fokus på at undgå luftforurening, men der mangler fokus på at undgå forbrænding af genanvendeligt affald. Det skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne på tværs af kommunegrænser og medfører, at store mængder genanvendeligt affald i dag sendes til forbrænding. Derfor vil det styrkede affaldstilsyn fremme lige konkurrencevilkår og sikre højere genanvendelse.

Det fremgår af den politiske aftale, at udvælgelsen af affaldstilsynet skal være risikobaseret. Det betyder, at indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen ved regelbrud er størst. Med lovforslaget her etablerer vi hjemmel til at udmønte en del af den opfølgende politiske aftale »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, der handler om styrket modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Fra 2025 skal forbrændingsanlæg afvise affaldslæs med en, som det hedder, ikke uvæsentlig andel af genanvendeligt affald. Samtidig skal det indberettes til tilsynsmyndighederne, der følger op hos affaldsproducenten.

Med den her aftale forpligtede man kommunerne til at etablere genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser. Det er også blevet vedtaget her i salen, og så har der været to bekendtgørelser i høring. Jeg hørte, at der var debat om, hvorvidt man lytter til høringerne. Der blev jo rejst nogle flag ved den høring, og man må sige, at vi i aftalekredsen synes, at der blev rejst vigtige synspunkter og flag. Der var bekymringer, der blev rejst i forbindelse med høringen fra en række vigtige interessenter, der i dag står for at få vores nærgenbrugsstationer til at fungere, inklusive hvad der er af samarbejde med forskellige organisationer og nogle steder også hjørner, hvor man sælger og har genbrugsbutikker. Alt det er jo fint. Der var de nervøse for, at der ville skabes unødige regler, bureaukrati og juristeri omkring noget, der faktisk virker i dag, så det ville ødelægge det, der faktisk virker i dag.

Derfor har vi efter den høring besluttet i aftalekredsen ikke at gennemføre initiativet og i stedet for bakke op om den frivillige indsats, der i dag er på de velfungerende genbrugspladser rundtomkring i vores kommuner. De er ikke helt ens, men det er kun fint, at man finder lokale løsninger, uden at vi skal sidde herinde og tro, at vi kan diktere det. Det er så opfølgningen på den høring, vi har foretaget. Derfor vil vi altså ophæve den bestemmelse om genbrugsområdet på kommunale genbrugspladser. Det betyder, at de kan fortsætte, præcis som de gør i dag, de forskellige steder.

Lovforslaget er et vigtigt tandhjul. Det er ikke det, der er helt afgørende, men det er et vigtigt tandhjul i at få den cirkulære økonomi op i omdrejninger, og det er der virkelig behov for. Vi skal sikre en effektiv håndhævelse af regler, der skal øge genanvendelsen og reducere affaldsmængden, og vi skal samtidig sikre mere fair konkurrencevilkår for de mange virksomheder, der i dag overholder reglerne. Det skærper jo så også incitamentet til at begrænse et af de helt store problemer, nemlig overproduktion, og dermed øge produktiviteten i tekstil- og modebranchen. Jeg ser frem til drøftelserne med udvalget om det her lovforslag.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger, først hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren, og det er jo en bevinget tale. For jeg tror jo, vi alle sammen er for det cirkulære, og at vi alle sammen er for et mindre forbrug. Men man kan i hvert fald sige, at vi i løbet af debatten i dag har fået fastslået to ting, nemlig at vi ikke må hælde tingene ud og sortere dem, inden vi putter dem ned i siloen til forbrænding, fordi det arbejdsmiljømæssigt ikke kan lade sig gøre, så vi finder først ud af, at det er affald, der kan recirkuleres, når det ligger i forbrændingssiloen.

Så er mit spørgsmål så, om destruktionen foregår, når det kommer ned i siloen eller når det bliver brændt, og hvis destruktionen er det, som ministeren påstår at det her skal ændre noget ved, hvorfor er der så ikke et regelsæt, der siger, at de, såfremt de ved forbrændingsanlægget ser, at der er varer, der skal være cirkulært forbrugt, og som ikke bliver det, så skal trykke på stopknappen og ikke brænde det, altså tage det, der kan genbruges, op igen? For lige nu er det jo sådan, at selv når de finder ud af det, bliver det stadig væk brændt. Det er jo det, der er problemstillingen, altså at det, når der ligger til forbrænding, også bliver brændt, og det er det forkerte sted, man forsøger at fange det, der skal recirkuleres, og det er jo egentlig det, jeg vil nå frem til. Men er det ikke rigtigt, at destruktionen sker ved selve afbrændingen?

Ministeren.

Det giver jo ikke nogen mening at indføre de her regler og have nogle regler om, at man f.eks. ikke må destruere det usolgte tøj og sende det til forbrænding, hvis man ikke følger op på, om det så også tjekkes. Det er jo derfor, vi indfører det her skærpede tilsyn, og det er jo helt korrekt, at det, hvis der er kommet en lastbil med lad os sige usolgte kondisko, eller hvad det kan være, som er blevet sendt til forbrænding, og man først opdager det, når det er dernede i de store ovne, er for sent. Der tror jeg, det er helt håbløst at forestille sig, at man skal kunne trykke på nogen stopknap nogen steder.

Men det, der jo så også ligger i det, er, at man, hvis man i forbindelse med det risikobaserede tilsyn ikke har nået at se det på forhånd, men man så alligevel opdager det, uanset hvornår man opdager det, så skal indberette det til tilsynsmyndighederne, der så har den opgave at følge op hos affaldsproducenten, så man kan forebygge, at det igen sker.

Så det er jo helt korrekt, at det, hvis man opdager det for sent i processen, så også er for sent i processen, men at man så efterfølgende må følge op på det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Forståelsen hos Folketingets medlemmer og et ministerie er, at når vi ser de her gummisko komme ned til forbrænding, så har vi simpelt hen en mulighed for at vide, hvor de gummisko er blevet smidt i skraldespanden henne. Det er det, der er påstanden, og det er det, der er bevæggrunden for det her. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at sådan fungerer verden ikke. For de skraldebiler, der kommer ud, har jo indsamlet skrald masser af steder fra.

Så hvordan er det, ministeren mener det her? Ja, det er bare lige for at høre det. Jeg er jo ikke det klogeste folketingsmedlem, det er jeg klar over, men vil ministeren ikke lige sådan på nordjysk forklare til mig, hvordan man så, når man ser billedet af det her affald, der ikke må forbrændes, har tænkt sig at finde den, der har smidt det i skraldespanden? Det er det, jeg ikke forstår.

Ministeren.

Ja, men her er der ikke tale om det. Jeg tror også, der lidt i debatten er en sammenblanding med den private affaldssortering, vi foretager derhjemme hos os selv, og det har intet med det her at gøre. Det her handler jo om de store erhvervsproducenter, og dem, vi nu i øjeblikket taler om, er dem, der producerer tekstiler, altså tøj og sko. Det er jo det, vi taler om her, og hvor der i dag også er en regel, som vi skal sikre overholdes. Der kommer jo altså store lastbiler, og der vil man jo kunne finde ud af, hvor de lastbiler, der i givet fald sender sådan noget til destruktion og til forbrænding, kommer fra.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Det er jo sådan, at Danmark får en bundplacering i en europæisk sammenligning i forhold til genanvendelse af ressourcer, altså at vi ligger under selv mange af de sydlige og østlige lande. Så det er jo virkelig elendigt gjort af os. Mange ordførere har sagt her i dag, at det er et skridt i den rigtige retning. Høringssvarene siger så, at i praksis vil det ikke have nogen effekt. Det vil sige, at vi vil blive ved med at have den her bundplacering.

Så mit spørgsmål er: Vil ministeren sige, om det er korrekt, når nogle af ordførerne siger, at det er et skridt i den rigtige retning, altså om det er rigtigt, og hvad det i så fald er baseret på?

Ministeren.

Jamen det er jo ikke muligt bare at sige »høringssvarene«. Der er mange forskellige høringssvar, og det er der ofte, og dem læser vi og tager ind, og der er jo eksempler på, at vi nogle gange faktisk har haft en høring, hvor vi har rettet ind. Så det er selvfølgelig ofte sket, at vi har rettet os efter noget eller er blevet inspireret til at ændre ting. Så noget af det, vi sidder med her, er faktisk på baggrund af en høring. Og noget af det, som er helt centralt, er jo, at der her indføres de regler, der skal til for at implementere EU's forordning imod, at man kan sende usolgt tøj og sko – i første omgang, men det kan jo blive flere varegrupper – til steder, hvor det sådan rent lavpraktisk bliver lavet til fyld i en bildør eller noget andet, altså hvis det er usolgte tekstiler. Det er en meget, meget dårlig brug af vores ressourcer, og det her er jo for at få det stoppet og for at sige, at der skal vi altså have reelt genbrug, og at man ikke skal lave noget, hvor det er en dårligere måde at forbruge vores ressourcer på.

Så det er det, der ligger i det her forslag, og det mener jeg da ikke man kan sige ikke er et skridt fremad.

Fru Theresa Scavenius.

Debatten bliver lidt forvirrende, fordi der er tre elementer i det her lovforslag, som er meget forskellige. Lige nu snakker jeg om tilsynsforslaget, og spørgsmålet er: Hvorfra ved vi, om der er en positiv miljøeffekt? Hvad er det baseret på? Vil ministeren oversende de analyser og de beregninger, der er blevet lavet, sådan at vi kan være betrygget i, at det, som mange ordførere har sagt, er korrekt, altså at det her er et skridt i den rigtige retning? For hvis den analyse ikke findes, kommer de jo muligvis til at træffe en beslutning på et uoplyst grundlag.

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er forskellige delelementer i det her lovforslag. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det vil have en effekt at indføre et tilsyn, skal vi nok sende, hvad vi har af data. Meget af det er allerede nu blevet sendt, og ellers skal vi nok hjælpe Folketinget med det. Men det er jo helt klart, at oplevelsen og vurderingen i dag er, at der er et meget sporadisk tilsyn, og at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad man egentlig får gjort. Her får man så pligt til at lave et tilsyn, og det vil jo alt andet lige betyde, at der så er et tilsyn, og det vil sige, at så vil der være en større chance for, at man så også får sat en stopper for det, der sker derude, men som ikke skal ske.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.