L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2024-25
L 36 Bilag 1
Offentligt

Til D

igitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Att.:

[email protected]

Akademikernes høringssvar vedr. udkast til lovforslag om

ændring af ligestillingsloven m.v. (afskaffelse af ligestil-

lingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammen-

sætningen i bestyrelser m.v.)

Akademikerne har som udgangspunkt forståelse for ønsket om at be-

grænse unødigt bureaukrati i den offentlige sektor og at fjerne unød-

vendige administrative byrder. Akademikerne stiller os dog bekymrede

overfor, at dette sker gennem afskaffelse af statslige institutioners,

kommunernes og regionernes forpligtelser i ligestillingslovens §§ 5, 5 a

og 6.

Offentlige myndigheder har en generel forpligtelse til at arbejde for lige-

stilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning i medfør

af Ligestillingslovens § 4, og ligestillingsredegørelserne er et vigtigt bi-

drag hertil.

Ligestillingsredegørelsen har til formål, at monitorere og fremme ligestil-

lingsindsatser i det offentlige, at synliggøre indsatsen over for borgere

og andre interessenter, og at indsamle god praksis til inspiration for

myndighedernes videre arbejde med ligestilling. Samtidig sikrer ligestil-

lingsredegørelserne at der stilles et nationalt overblik til rådighed.

At tilbagerulle sådanne datagenererende indsatser på ligestillingsområ-

det er uhensigtsmæssigt, særligt i lyset af, at ligestilling stadig ikke er

fuldt til stede på det danske arbejdsmarked, og at ligestillingstiltag bør

bygge på et oplyst grundlag.

Ved at afskaffe ligestillingsredegørelser uden at have et kvalificeret al-

ternativ, vil det fremadrettede arbejde med ligestilling heller ikke nød-

vendigvis blive prioriteret med den nødvendige faglighed og ekspertise.

Dette er særligt problematisk, når offentlige myndigheders arbejde med

ligestilling allerede er udfordret i dag.

Således fremhævede fx Institut for Menneskerettigheder tilbage i 2015 i

publikationen Målbar ligestilling

–

statistik som værktøj til fremme af

kønsligestilling i kommunerne, at ”kommunernes aktuelle indsats på

Den 10. juni 2024

Sagsnr. S-2024-574

Dok.nr. D-2024-21566

maher/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

ligestillingsområdet er højst varierende. Enkelte kommuner er meget

aktive, særligt er nogle kommuner aktive på personaleområdet, men

generelt er aktivitetsniveauet relativt lavt i hovedparten af kommuner-

ne. På den baggrund bidrager rapporten med overvejelser, som kan

kvalificere og styrke den kommunale indsats

–

med særligt fokus på

betydningen af relevante kønsopdelte data.”

Også Rambølls analyse Forenkling og afbureaukratisering af ligestillings-

redegørelser fra 2018 viste, at kommuner og statslige institutioner kun i

nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet, og at kom-

muner og regioner kun i begrænset omfang arbejder med ligestilling af

kerneydelser. Her blev det også påpeget, at der var brug for en mere

tydelig formulering af formålet med ligestillingsredegørelserne.

Akademikerne ser derfor en væsentlig risiko for at afskaffelse af ligestil-

lingsredegørelserne vil medføre en intern nedprioritering af arbejdet

med ligestilling, og derfor forringe offentlige myndigheders arbejde med

ligestilling, og svække af formålet med ligestillingsloven.

Samtidig vil en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne gøre det betyde-

ligt vanskeligere for politikere, forskere og almindelige borgere at få

viden om, hvordan det står til med ligestillingsarbejdet i den offentlige

sektor. Som ministeriet selv angiver i bemærkningerne til lovforslaget,

så kan det ikke forventes at den enkelte selv konsoliderer denne viden

fra diverse hjemmesider.

Frem for at se redegørelserne som et problem, bør kommuner og regio-

ner i langt højere grad se på, hvordan redegørelserne bruges mere ak-

tivt i deres arbejde for ligestilling. Kommunerne har både som store ar-

bejdspladser og gennem deres indflydelse på borgernes hverdagsliv de

bedste forudsætninger for at realisere ligestilling

–

ikke blot som en

formel rettighed, men også ved at være med til at skabe reel ligestilling

mellem kønnene. Kommunerne løfter også en vigtig ligestillingsforplig-

telse som arbejdsgivere. For eksempel på temaer som rekruttering af

det underrepræsenterede køn på det kommunale ledelsesniveau samt

udfordringen med skæve kønsfordelinger på kommunens arbejdsplad-

ser.

Akademikerne skal endvidere pege på det bemærkelsesværdige i, at

samtidig med at ligestillingsredegørelser foreslås afskaffet på det offent-

lige område, så udrulles registreringskrav på bl.a. kønsdiversitet i den

private sektor, jf. CSRD’s krav til større virksomheders rapportering af

bæredygtighedsdata og ESG, som ligeledes drypper ned på mindre virk-

somheder i leverandørkæden. Danmarks offentlige institutioner og virk-

somheder bør ikke halte efter, men sætte det gode eksempel.

Side 2 af 3

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Akademikerne foreslår derfor i stedet, at ligestillingsredegørelserne op-

prioriteres og gøres til et mere relevant og anvendeligt redskab i arbej-

det med aktivt og strategisk at fremme ligestillingen mellem mænd og

kvinder hos offentlige myndigheder.

Akademikerne er generelt af den opfattelse, at ligestillingsredegørelser-

–

brugt på rette måde

–

er et vigtigt redskab til at fastholde offentli-

ge myndigheders fokus på ligestillingsspørgsmål, synliggøre fakta og

viden om ligestilling hos offentlige myndigheder og på tværs af myndig-

heder samt synliggøre deres ambitioner på ligestillingsområdet. Akade-

mikerne ser også gerne, at offentlige myndigheder opprioriterer deres

kompetencer på ligestilling, både organisatorisk og politisk.

Akademikerne henviser herudover til eventuelle høringssvar fra For-

handlingsfællesskabet samt fra Akademikernes medlemsorganisationer.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Martin Herss

D: 20603396

E: [email protected]

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Neel Pryds Winkel ([email protected])

info cfu-net ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser

og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser

og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

06-06-2024 15:40

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Kære Neel.

CFU har ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Fuldmægtig

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

22 76 09 16

Mail:

[email protected]

Fra:

Neel Pryds Winkel <[email protected]>

Sendt:

8. maj 2024 11:40

Til:

3F <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info cfu-net <info@cfu-

net.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; [email protected];

Dansk Kvindesamfund <[email protected]>; Danske Magistre <[email protected]>;

[email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; [email protected]; DJØF

<[email protected]>; [email protected]; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Finansforbundet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Søren Lauridsen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; KL <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser og

forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om

kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) i ekstern høring.

Fristen for høringssvar er tirsdag den 11. juni 2024, kl. 12 til

[email protected].

Med venlig hilsen

Neel Pryds Winkel

Teamchef/Chefkonsulent

Ligestilling

Mobil: +45 28 18 29 77

Mail:

[email protected]

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon: 72 28 24 00

www.digmin.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

København, 10. juni 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov

om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser

m.v.)

Dansk Kvindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring

af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til beskæftigelse m.v., og har med interesse læst forslaget. Vi fremsender hermed vores

bemærkninger.

Dansk Kvindesamfund er bekymret for, at afskaffelsen af ligestillingsredegørelserne vil medføre

intern nedprioritering og have negative konsekvenser for ligestillingsarbejdet i det offentlige.

Frem for at lempe bør regeringen (op)kvalificere redegørelserne og sikre en mainstreaming af

kønsperspektivet i alle politikområder i det offentlige.

Der er behov for at offentlige myndigheder arbejder aktivt for at fremme ligestilling

De offentlige myndigheder er en arbejdsplads for 1/3 del af de danske lønmodtagere, og er fortsat

meget kønsopdelt. De kommunale arbejdspladser består fx i dag af 77% kvinder.

Det er primært

kvinder, der er ansat som sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger - og mænd, der er ansat i

politiet og Forsvaret. Det er også mænd, der oftere er repræsenteret i topledelse i kommuner,

regioner og stat.

Global Gender Gap Report 2023 (WEF) viser, at andelen af kvinder i ledende stillinger (lovgivere,

ledende embedsmænd og ledelse generelt) i Danmark er i tilbagegang. I 2023 rangerer Danmark

som nummer 102 ud af 146 lande, hvilket er en tilbagegang fra 2022, hvor vi var nummer 95 ud af

146 lande. De seneste par år har udviklingen mod et mere ligestillet samfund reelt stået i stilstand.

Vil Danmark være førende på ligestilling, er der i den grad brug for at vi tilrettelægger vores

indsatser og tilbud på en måde, der understøtter at alle uanset køn har lige muligheder

i uddannelse, arbejde, familieliv, mv. Det har ligestillingsministeren også selv argumenteret for i

perspektiv- og handlingsplanen for ligestilling 2024.

Derfor stiller Dansk Kvindesamfund sig undrende overfor, at man nu vil nedlægge de muligheder,

der er for at undersøge, hvor langt vi er med ligestillingen fx i forhold til repræsentation blandt

medarbejdere og forskellen i adgangen til kerneydelser.

Kommunerne leverer en stor del af de borgernære ydelser såsom sundhed og sociale tilbud, og har

en stor indflydelse på danskernes hverdagsliv. Derfor har de også nogle af bedste forudsætninger

for at påvirke den og fremme ligestilling. Når offentlige myndigheder ikke længere forpligtes til at

offentliggøre ligestillingsredegørelser hvert 3. år, kan hverken fremgang eller tilbageslag i

ligestillingen dokumenteres. Det vil blive uigennemsigtigt, hvor der er brug for at sætte ind med

ligestillingsfremmende tiltag.

Dansk Kvindesamfund finder det bekymrende, at ligestillingsministeren ikke fremsæ er et

alternativt forslag, der indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning, og sikrer

Beskæ igelsesministeriet, 2024,

kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet-2024.pdf (bm.dk).

102 ud af 153 lande i 2020; 101 ud af 156 lande i 2021.

h ps://www.weforum.org/publications/global-gender-gap-report-2023/.

Februar, 2024.

h ps://www.digmin.dk/Media/638447139651494878/Perspektiv-

%20og%20handlingsplan%20for%20ligestilling%202024.pdf.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

forpligtelserne til at arbejde for ligestilling. Dertil er det uklart, hvordan regeringen vil arbejde for at

leve op til de nationale

og internationale

forpligtelser på ligestillingsområdet.

Politikudvikling i det offentlige skal adressere faktiske ligestillingsudfordringer

I dag er der ikke en ensrettet tilgang til arbejdet med ligestillingsfremmende initiativer i det

offentlige. Manglen på ensretning har fx resulteret i, at kun 37% af kommunerne i 2023 havde

indtænkt strategier for ligestilling i deres borgernære ydelser.

Når regeringen dertil vil afskaffe ligestillingsredegørelserne og i stedet lade det være op til den

enkelte forvaltning at administrere, hvordan de vil prioritere ligestillingsarbejdet, vil det potentielt

medføre ulighed i uddannelse, arbejde, sundhed mv. på tværs af landet. At nogle kommuner

udvikler ligestillingsplaner udenom redegørelserne er positivt, men der er brug for et samlet

overblik over planer, konkrete tiltag og resultater. Samtidig skal offentlige myndigheder have

adgang til at sammenligne på tværs, så vi muliggør

best practice

på området.

Selvom ligestillingsredegørelserne ikke er fyldestgørende, er de alligevel borgernes dokumentation

for, hvor langt vi er i forhold til at skabe reel ligestilling mellem kønnene. Vi er nødt til at kunne

identificere tendenserne, for overhovedet at kunne pege på hvilke områder, vi skal forbedre. De

politikker, der udvikles af o entlige myndigheder, skal aktivt arbejde på at løse de faktiske og

virkelige problemer, som forhindrer ligestilling i samfundet. De e indebærer at forstå og identificere

de specifikke udfordringer, der eksisterer, og dere er udforme politikker, der e ektivt kan løse disse

udfordringer for at fremme ligestilling. Vi har brug for det samlede overblik, så vi kan følge

udviklingen over tid og handle på resultaterne.

Frem for at reducere kravene og se redegørelserne som et problem skal kommuner, regioner og stat

kunne bruge redegørelserne strategisk og løbende kvalificere dem.

Vi anbefaler, at redegørelserne fastholdes og udbygges. Samtidig skal der investeres i specialisering

og vidensopbygning i arbejdet med ligestilling.

Maria Søndergaard

Forkvinde, Dansk Kvindesamfund

Ifølge § 4 i Lov om ligestilling af kvinder og mænd skal o entlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning

I henhold til Kvindekonventionens art. 3 er regeringen forpligtet til ”[…] på alle, og især på politiske, sociale, økonomiske og kulturelle

områder, at tage passende skridt, herunder lovgivning, for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang […].” Konventionens art. 4, stk. 1

fastslår endvidere, at ”[…] midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder skal

ikke betragtes som diskrimination e er definitionen i denne konvention […].”

Ligestillingsredegørelser for 2023,

h ps://www.digmin.dk/Media/638386726341380213/Bilag%205%20-

%20Hovedrapport,%20Ligestillingsredeg%c3%b8relser%20for%202023.pdf.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Ligestilling ([email protected])

Søren Tonnesen Lodahl ([email protected]), Karsten Suhr ([email protected])

Simone Dalsgaard ([email protected])

Høring vedr. afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i

bestyrelser m.v. Danmarks Private Skoler

Sendt:

10-06-2024 10:25

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Vedr. høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

I høringsbrev af 3. maj 2024 anmoder Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om eventuelle

bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.

Vi har ingen særlige bemærkninger.

På foreningens vegne,

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Souschef, Seniorkonsulent

T: +45 33307927

M: +45 60771719

E: [email protected]

S: Send ‘sikker mail’ til mig

her

www.privateskoler.dk

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Ny Kongensgade 15, 1472 København K

T: + 45 33307930

E: [email protected]

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling mel-

lem mænd og kvinder mht. beskæftigelse mv., ministeriets sagsnr.

2024-73

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 3. maj 2024 sendt udkast til

lov om ændring af ligestillingsloven i høring med frist til at afgive bemærkninger

den 11. juni 2024.

Forslaget omhandler en ændring af hyppigheden for ligestillingsredegørelser

fra årligt til hvert andet år og en bagatelgrænse på 50 ansatte for, hvornår en

virksomhed kan blive forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen

i bestyrelsen.

Hensigten er at forenkle procedurerne og derved medvirke til at reducere de

administrative byrder for de berørte virksomheder, herunder regionerne.

Regionerne og Danske Regioner har stor fokus på ligestilling mellem kønnene

og arbejder målrettet med at understøtte f.eks. kvinder i ledelse, ligesom der

er opmærksomhed på det kønsopdelte arbejdsmarked. Regionerne har udar-

bejdet planer for ligestilling, i den sammenhæng er kønssammensætningen på

flere niveauer afdækket og kan f.eks. danne grundlag for yderligere indsatser

på ligestillingsområdet.

Det er væsentligt, at lovgivningen også understøtter ligestillingshensyn og med-

virker til fortsat at fremme ligestillingen mellem kønnene.

De foreslåede ændringer er efter Danske Regioners opfattelse ikke i sig selv til

hinder for at arbejde aktivt med ligestilling. Dette sammenholdt med, at det er

vigtigt at minimere administrative krav, hvis formål tilgodeses på anden måde,

gør, at Danske Regioner kan støtte de foreslåede ændringer i ligestillingsloven.

Der tages forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 22. au-

gust 2024.

Med venlig hilsen

04-06-2024

EMN-2024-00587

1707491

Malene Bett Vestergaard

Sørensen

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Djøfs bidrag til høringssvar, juni 2024

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af

kønssammensætningen i bestyrelser mv.)

Ad. Ligestillingsredegørelser

Som udgangspunkt har Djøf grundlæggende stor forståelse for ønsket om at begrænse

bureaukratiet i den offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder.

Men at anse ligestillingsredegørelserne som en oplagt vej til dette finder vi problematisk.

Ikke mindst set i lyset af, at offentlige myndigheder har en generel forpligtelse til at arbejde for

ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning i medfør af Ligestillingslovens §

4. Ministeren fremlægger i forslaget ikke noget alternativt bud op på hvordan lovens formål om at

fremme ligestillingsarbejdet opnås.

Ligestillingsredegørelserne skal bruges som et strategisk redskab til at fastholde et vedvarende

fokus på ligestillingsproblematikker. Ved at afskaffe disse uden at have et kvalificeret alternativ, vil

det fremadrettede arbejde ikke nødvendigvis blive prioriteret med den nødvendige faglighed og

ekspertise og dermed ikke efterleve lovens formål. Følgelig ser vi stor risiko for, at afskaffelse af

ligestillingsredegørelserne vil forringe offentlige myndigheders arbejde med ligestilling. Og det vil

fremadrettet blive betydeligt vanskeligere for politikere, forskere og almindelige borgere at få

viden om, hvordan det står til med ligestillingsarbejdet i den offentlige sektor

Følgelig er det Djøfs opfattelse, at ligestillingsredegørelserne snarere bør prioriteres højere, frem

for at blive afskaffet i en afbureaukratiseringsdagsorden.

Allerede i 2015 fremhævede Institut for Menneskerettigheder i publikationen Målbar ligestilling –

statistik som værktøj til fremme af kønsligestilling i kommunerne, at

”kommunernes aktuelle

indsats på ligestillingsområdet er højst varierende. Enkelte kommuner er meget aktive, særligt er

nogle kommuner aktive på personaleområdet, men generelt er aktivitetsniveauet relativt lavt i

hovedparten af kommunerne. På den baggrund bidrager rapporten med overvejelser, som kan

kvalificere og styrke den kommunale indsats – med særligt fokus på betydningen af relevante

kønsopdelte data.”

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

I ny undersøgelse blandt 29 kommunaldirektører svarer 22, at de anser de lovpligtige redegørelser

som spild af tid.

Frem

for at se redegørelserne som et problem, bør kommuner og regioner i langt højere grad se

på, hvordan redegørelserne bruges mere aktivt i deres arbejde for ligestilling. Kommunerne har

både som store arbejdspladser og gennem deres indflydelse på borgernes hverdagsliv de bedste

forudsætninger for at realisere ligestilling – ikke blot som en formel rettighed, men også ved at

være med til at skabe reel ligestilling mellem kønnene. Kommunerne løfter også en vigtig

ligestillingsforpligtelse som arbejdsgivere. For eksempel på temaer som rekruttering af det

underrepræsenterede køn på det kommunale ledelsesniveau samt udfordringen med skæve

kønsfordelinger på kommunens arbejdspladser.

Derfor er der snarere brug for, at kommunerne får øget bistand til, hvordan redegørelsen kan

understøtte det strategiske arbejde med ligestilling i kommunerne.

Også Rambølls analyse af ligestillingsredegørelserne fra 2018

viste, at kommuner og statslige

institutioner kun i nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Og at kommuner og

regioner kun i begrænset omfang arbejder med ligestilling af kerneydelser. Her blev det også

påpeget, at der var brug for en mere tydelig formulering af formålet med

ligestillingsredegørelserne.

Djøf anerkender, at ligestillingsredegørelser ikke i sig selv skaber ligestilling på offentlige

arbejdspladser, men det forhold, at nogle kommuner udarbejder en ligestillingsplan, er ikke en

tilstrækkelig god begrundelse for at afskaffe redegørelserne, da der er brug for en samlet

afrapportering med en række indikatorer og måltal, så det er muligt at få et samlet overblik over

kommunernes indsatsområder og resultater over tid, der kan handles på.

Frem for at købe præmissen om, at arbejdet er for besværligt, er der derfor snarere brug for, at

ministeren sætter markant ind på at sikre, at ligestillingsarbejdet bliver en central prioritet for alle

kommuners arbejde.

Kommuner kalder statslig ligestillingsredegørelse for spild af tid, artikel i Ugebrevet A4, 23. maj 2023,

https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/kommuner-1

Rambøll: Forenkling og afbureaukratisering af ligestillingsredegørelser, november 2018

https://www.digmin.dk/Media/638084311712163009/forenkling_og_afbureaukratisering_af_ligestillingsredegrelser_

november2018.pdf

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

7. juni 2024

Tænketanken EQUALIS’ høringssvar angående forslag til Lov om ændring af lov om

ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling

af regler om kønssammensætning i bestyrelser m.v.)

Sagsnr. 2024-73

Den 8. maj 2024 sendte Digitaliserings- og ligestillingsministeriet udkast til lov om

ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. i høring.

I udkastet foreslås det, at forpligtigelsen i ligestillingslovens §§ 5 og 5a for ministerier,

statslige institutioner og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og

regionsrådet til at redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. ligestillingslovens § 4,

ophæves.

Ligeledes foreslås det, at målgruppen, der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig

kønssammensætning i bestyrelser, fokuseres til at omfatte institutioner, virksomheder,

kommunale fællesskaber mv. med over 50 medarbejdere med henblik på at frigive

ressourcer og lette de små institutioners m.v. administration. Tillige foreslås det, at

indberetningsperioden ændres fra hvert år til hvert andet år.

Konkrete bemærkninger

Tænketanken EQUALIS finder det positivt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

med ændringsforslaget tager stilling til overlap mellem ligestillingsredegørelsernes

indhold på personaleområdet og indhold i lovgivning om måltal og politikker for det

underrepræsenterede køn på det offentlige område.

Vi stiller os dog uforstående overfor den overordnede hensigt om helt at afskaffe

ligestillingsredegørelserne og ikke sætte andet i stedet. Med indførelsen af

ligestillingsredegørelser, og i den efterfølgende afbureaukratiseringsproces af selvsamme

i 2018, fastlagdes rammer for data og vidensindsamling fra kommuner og andre

offentlige institutioner. Viden og data, som udgør et helt afgørende grundlag for

opfølgning, evaluering og indsatser, der understøtter reel udvikling inden for

ligestillingsområdet.

Mens der er nogle overlap i data mellem ligestillingsredegørelserne og lovgivning om

måltal og politikker på det offentlige område, indeholder redegørelserne data og viden,

som vil gå tabt ved en endegyldig afskaffelse. Herunder bl.a. tal på den overordnede

kønssammensætning i hele institutionen, samt tal på kønssammensætningen af hhv.

heltids- og deltidsmedarbejdere. Afrapportering i ligestillingsredegørelserne bevirker

desuden, at der er transparens omkring den enkelte institutions data og måltal

–

et lag

som ikke er indeholdt i lovgivningen om måltal og politikker på det offentlige område, og

som derfor ligeledes vil gå tabt.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Det skal endvidere bemærkes, at lovgivning om måltal og politikker på det offentlige

område ikke stiller krav til dokumentation af eksempler på faktiske handlinger. Dermed vil

en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne også betyde en afskaffelse af indsigter i,

hvilke konkrete handlinger offentlige institutioner iværksætter for at arbejde med den

personalemæssige kønssammensætning. Samtidigt indeholder ligestillingsredegørelserne

et element af påvirkning, idet de i sig selv udgør en påmindelse til de offentlige

institutioner om at indtænke køn og kønssammensætning i eksempelvis

rekrutteringsprocesser.

Ovenstående betragtninger relaterer sig til det personalerelaterede indhold i

ligestillingsredegørelserne. Skeler vi til den del af redegørelserne, der relaterer sig til

kerneydelserne i den offentlige sektor, vil en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne

betyde, at vi fuldstændig mister centraliseret viden om, hvordan køn og ligestilling

indtænkes i de offentlige ydelser. Det er i sig selv enormt problematisk, hvis vi ikke

længere kan se dokumentation for, hvordan hensyn til køn inkluderes i det offentliges

kerneydelser, såsom på uddannelsesinstitutionerne, på plejehjemmene og i

sygehusvæsenet.

For så vidt angår ændringsforslaget til lov om måltal og politikker vedr. forenkling af

regler om kønssammensætning i bestyrelser, er det positivt, at man med

ændringsforslaget skeler til det private arbejdsmarked og lægger an til en ensretning af

dokumentationskrav på tværs af målgrupper. Ved indførelse af en bagatelgrænse vil

reglerne således være ensrettet på det offentlige og det private område.

Vi finder dog, at en ændring af indberetningsperioden fra hvert år til hvert andet år vil

være yderst problematisk. Data er et nødvendigt grundlag for forandring, hvorfor der er

behov for en fast og kontinuerlig monitorering. I Digitaliserings- og

ligestillingsministeriets argument om, at der ikke vil ske tilstrækkeligt store ændringer i

bestyrelser og ledelseslag fra år til år til, at det kræver årlig afrapportering, bagatelliseres

sværhedsgraden i at udvikle kontinuerlige tilpasninger. Et datagrundlag der bygger på

data fra hvert andet år, vil gøre det sværere hurtigt at implementere ændringer og aflæse

effekter af nødvendige initiativer.

I Tænketanken EQUALIS stiller vi os forhåbningsfulde overfor, at hensynet til et behov for

et ordentligt videns- og datagrundlag i tillæg til et kontinuerligt og skarpt fokus på

ligestilling i udvikling af offentlige ydelser vil veje tungt i ministeriets videre arbejde med

forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætning i bestyrelser

m.v.). Vi stiller os endvidere gerne til rådighed som sparringspartnere i den videre proces.

På vegne af Tænketanken EQUALIS

Gine Maltha Kampmann,

Adm. direktør for Tænketanken EQUALIS

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Høring over afskaffelse af ligestillingsredegørelser m.v.

Foreningen Far

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

www.foreningenfar.dk

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Til Digitaliserings- og ligestillingsministeriet

Vedr: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

Foreningen Far må i forbindelse med høringen advarer kraftigt mod den afskaffelse som vil ske af

ligestillingsredegørelserne jfr. §§ 5, 5 a og 6 der ophæves ved beslutningen.

Læser man f.eks. ligestillingsredegørelserne for Familieretshuset i 2020 og 2023, sammenstiller dem med

over 1000 fædres oplevelser og forskning foretaget i Familieretshuset dokumenterer

ligestillingsredegørelser et ledelsesproblem, hvor der dækkes over kønsdiskrimination.

Familieretshuset oplyser i deres ligestillingsredegørelse for 2023, at der ingen målsætninger er for fordeling

af kvinder og mænd i hverken ledelsesstillinger eller på personaleområdet.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 1

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Det fremgår af samme redegørelse at kønsfordelingen er markant i Familieretshuset med 80,6% kvindelige

ledere og specialister, hvilket er langt over gennemsnittet for samtlige institutionstyper, herunder

ministerier, statslige institutioner samt statslige virksomheder.

Vi kan samtidig konstatere at tallene for chefer i lønramme 37-38 ved offentliggørelsen i december 2023,

formentlig ikke er korrekt, da den mandlige vicedirektør for familieret fratrådte sin stilling i oktober 2023.

Det korrekte tal vil derfor formentlig være på ca. 80% kvindelige ledere i lønramme 37-38.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 2

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Ser man på kønsfordelingen på personaleområdet som helhed i Familieretshuset er tallene endnu mere

markante med 85,4% kvindelig ansatte og kun 14,5% mænd. Dette er næsten dobbelt så mange kvindelig

ansatte som landsgennemsnittet på 46,9% kvinder og 53,1% mænd i staten.

Foreningen Far har gentagne gange og siden etableringen af Familieretshuset 1. april 2019 overfor

Familieretshusets kvindelige direktør påpeget, at der sker markant direkte forskelsbehandling af bopæl og

samværsforældre samt indirekte forskelsbehandling af børn og fædre.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 3

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus og Københavns Universitet har undersøgt

forskelsbehandlingen, da fraskilte mænds rettigheder i forhold til samkvem med deres børn udgør et af de

væsentligste diskriminationsområder i samfundet.

Forskerne kom til samme konklusion som Foreningen Far set i forhold til den klare kønsforskel, at bopæl og

samværsbegrebet samt kønsfordelingen i Familieretshuset er diskriminerende. Dette blev informeret

Familieretshuset’

direktør i Det Rådgivende udvalg fredag den 4. november 2022.

•

Familieretshusets forskelsbehandler pga. af den juridiske forskel på bopæl og samværsforældre.

Familieretshusets jurister træffer afgørelser til fordel for eget køn.

Familieretshuset jurister er påvirket af stereotypiske overbevisninger (moderrollen vs. faderrollen),

når de træffer afgørelse om samvær.

Familieretshuset udfordrer ikke mødrene på manglende samarbejde og der træffes kun 7/7

ordninger hvis mor siger ja.

Kilde: Køn og ulighed i samværssager, Bissgard, Nielsen og Pedersen - Aarhus Universitetsforlag

En analyse og forskning som stemmer overens med 1200 adspurgte fædres fortælling om hvad de ønsker

sig og faktisk fik i Familieretshuset. Her fortæller 68% at de gerne ville have en 7/7 ordning, men kun 9,6%

får det.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 4

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Analysen viser også 58% af 1200 adspurgte fædre gerne vil have delt bopæl og 27% bopæl for barnet alene,

men kun 9,44% og 5,76% har fået det.

Dette altså samtidig med at Familieretshusets ligestillingsredegørelse dokumenterer en markant

kønsforskel af kvindelige ledere og ansatte samlet, som er langt højere end gennemsnittet hos staten.

Foruden forskere og Foreningen Far som klart har påvist der er et reelt problem med ligestilling af

ligestillingen i Familieretshuset.

Hertil kommer et omfattende misbrug af psykisk vold lovgivningen i ca. 1/3 af sagerne, hvoraf kun ca. 10%

er politianmeldt og 15% underrettet til kommunerne. Det er ofte netop sager hvor børn bør, kan eller skal

have bopæl hos fædre med mest samvær. Der sket en meget stort misbrug af det familieretslige system

kønsspecifikt er meldingen fra advokater, fagpersoner, forældre og bedsteforældrene.

Hertil kommer krisecentrenes egen udøvende og dømmende magt med standard voldserklæringer, som

udarbejdes for at hæve kommunale midler og stille mor bedst i Familieretshuset, uden at man har talt med

børnenes far eller har kontrolleret morens social-, sundheds- og strafferetslige historik.

Familieretshuset laver ikke afgørelsesstatistik og har på gentagne anmodninger ikke ønsket at gøre det,

men skal nu heller ikke lave en ligestillingsredegørelse selvom der er markant overvægt af kvindelige

medarbejdere og kvindekultur. Det må anses potentielt at kunne skabe en situation, hvor en kvindelig

direktør og ledelse kan skjule vigtige ligestillingsforhold, som kan bringe børns opvækst i fare pga.

kønsdiskriminerende afgørelser hos Staten.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 5

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

2024

Det er med høringen og afskaffelsen af ligestillingsredegørelserne bemærkelsesværdigt, at redegørelser for

bestyrelser og ledelse jfr. §11 bistår, hvilket normalt vil tilgodese kvinder i Danmark, mens

ligestillingsredegørelser for ansatte samlet afskaffes jfr. §5. Som påvist med eksemplet Familieretshuset kan

dette skade ligestillingen af børn og fædre markant.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af de ligestillingsmæssige konsekvenser.

”Det vurderes på den baggrund ikke, at den foreslåede ændring vil forringe offentlige

myndigheders arbejde med ligestilling og derfor heller ikke, at forslagets del om at afskaffe

ligestillingsredegørelserne har væsentlige negative ligestillingsmæssige konsekvenser.”

Det er Foreningen Fars oplevelse ved læsning, at Ministeriet ikke forstår alvoren omkring ligestillingen af

børn og fædre i Danmark samt behovet for ligestilling af ligestillingen i det offentlige. Så alle i Danmark er

lige for loven om det er mænd eller kvinder, juridisk såvel som i ledelseskulturen og hos ansatte samlet i

sagsbehandlingen som borgerne møder i det offentlige og private.

Foreningen Far noteres sig at ordet

”sørge

for”

ændre til

”tilstræber”

f.eks. i §11 og §12, hvilket anses som

en forringelse med risiko for manglende ligestilling. Det ville evt. være muligt at

”sørge

for”

øget ligestilling

under et vidst kvalitativt niveau, så der ikke opleves f.eks. rene kvindelige eller mandlige bestyrelser.

Formuleringen i § 13, stk. 1 bør ændres, da ligestillings- og kirkeministeriet er ændret til digitalisering og

ligestillingsministeriet, hvilket trods alt er bedre end fiskeri og ligestilling. Der skal generelt lyde ros til

digitalisering og ligestillingsministeriet med flere gode initiativer end vi tidligere har set.

Foreningen Far finder at ministeriets begrundelse om den digital udvikling har skabt en situation, hvor

ligestillingsredegørelserne er overflødig, ikke er fyldestgørende. Med eksemplet Familieretshuset vil

hverken kønsfordelingen eller afgørelsesstatistikker blive oplyst offentligheden.

På vegne af Foreningen Far,

10. juni 2024

Jesper Lohse, Landsformand

Foreningen Far

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 6

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Ligestilling ([email protected])

Vibeke Helms ([email protected])

FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.

E-mailtitel:

FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

29-05-2024 10:57

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Att: Andrea Honoré

FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående høring.

FRISKOLERNE har ikke bemærkninger til denne.

Med venlig hilsen

Vibeke Helms

Konsulent

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

[email protected]

www.friskolerne.dk

TLF: 62613013 / 44227925

_______________________________

Få nyt fra FRISKOLERNE i din indbakke

Medlemskurser for alle skolens ansatte

Magasinet Friskolen – de bedste historier fra friskoleverdenen

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

8. maj 2024 12:51

Til:

Vibeke Helms <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser og

forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Med venlig hilsen

Anne Simonsen

Bogholder

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

www.friskolerne.dk

TLF: 62613013

_______________________________

Få nyt fra FRISKOLERNE i din indbakke

Medlemskurser for alle skolens ansatte

Magasinet Friskolen – de bedste historier fra friskoleverdenen

Fra:

Neel Pryds Winkel <[email protected]>

Dato:

onsdag, 8. maj 2024 kl. 11.52

Til:

3F <[email protected]>,

<info@cfu-

net.dk>,

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>, Dansk Erhverv <[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>, Dansk Kvindesamfund

<[email protected]>, Danske Magistre <[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>, Danske Regioner <[email protected]>, Dansk Industri <[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>, DJØF <[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>,

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>, Finansforbundet <[email protected]>,

<[email protected]>, Søren Lauridsen <[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>,

[email protected]

<[email protected]>, KL <[email protected]>,

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)

Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om

kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) i ekstern høring.

Fristen for høringssvar er tirsdag den 11. juni 2024, kl. 12 til

[email protected]

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Med venlig hilsen

Neel Pryds Winkel

Teamchef/Chefkonsulent

Ligestilling

Mobil: +45 28 18 29 77

Mail:

[email protected]

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon: 72 28 24 00

www.digmin.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Click here to enter text.

E-mail sendt til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325632

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/01148-2

11. JUNI 2024

HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM AFSKAFFELSE

AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER OG FORENKLING

AF REGLER OM KØNSSAMMENSÆTNIN G

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (herefter ministeriet) har ved

e-mail af 8. maj 2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

(herefter instituttet) eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ligestilling og kvinder og mænd og lov ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om

kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

Med lovudkastet foreslår ministeriet at afskaffe

ligestillingsredegørelserne, at indføre en bagatelgrænse på 50

medarbejdere for kommunale fællesskaber, statslige institutioner og

virksomheder mv., som er forpligtet til at opstille måltal for

kønssammensætningen i bestyrelser, samt at ændre den årlige

indberetning for måltal fra hvert til hvert andet år.

Formålet med lovudkastet er at lette administrationen i den offentlige

sektor. Lovudkastet udmønter regeringen og

KL’s

aftale om

kommunernes økonomi for 2024 og understøtter dermed

kommunernes arbejde med at nedbringe udgifter til administration ved

at gennemføre en række regelforenklinger.

Instituttet har følgende bemærkninger:

FORPLIGTELSEN OM MAINSTREAMING

Ligestillingslovens § 4 indeholder en forpligtelse til, at offentlige

myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Bestemmelsen fastslår mainstreamingsforpligtelsen for alle offentlige

myndigheder. Det betyder, at statslige myndigheder og institutioner,

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

kommuner og regioner pålægges en handlepligt til at fremme

ligestilling mellem kvinder og mænd. Fx ved at fremme ligestilling i

myndighedens personalepolitik og ved rekruttering af medarbejdere.

Ligestillingslovens § 5 udmønter mainstreamingsforpligtelsen, idet

ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder hvert tredje

år inden den 1. juni skal redegøre for deres arbejde for ligestilling

(ligestillingsredegørelserne), jf. § 4.

BUREAKRATISK OG ADMINISTRATIVT TUNG

Instituttet er bekendt med, at ligestillingslovens § 5 ved en lovændring i

2019 blev ændret, så frekvensen for ligestillingsredegørelserne blev

ændret fra hvert andet år til hvert tredje år, samtidig med at

redegørelserne blev forenklet.

Ministeriet fremhæver i lovudkastet, at ændringerne fra 2019 dog ikke

har haft den ønskede effekt for kommunerne. Kommunerne anser

ifølge ministeriet stadig ligestillingsredegørelserne som en administrativ

byrde.

Instituttet bemærker i den sammenhæng, at der ikke ses at være

oplysninger i lovudkastet om andre relevante aktørers opfattelse af

ligestillingsredegørelsernes effekt. Der er således ikke efter det oplyste

indhentet synspunkter herom fra andre offentlige myndigheder, fx

statslige institutioner, ministerier eller regioner, eller fra relevante

faglige organisationer eller andre aktører på feltet, der kunne

kvalificere betydningen af ligestillingsredegørelserne yderligere.

•

Instituttet anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

i lovudkastet redegør for andre offentlige myndigheder end

kommuners oplevelse af ligestillingsredegørelsernes effekt, og

at der indhentes oplysninger herom fra relevante faglige

organisationer og andre aktører på feltet.

MAINSTREAMINGSFORPLIGTELSE N SKAL EFTERLEVES

Instituttet bemærker, at det i lovudkastet vurderes, at afskaffelsen af

ligestillingsredegørelserne ikke vil forringe offentlige myndigheders

arbejde med ligestilling, idet mainstreamingsforpligtelsen i

ligestillingslovens § 4, fortsat gælder.

Ministeriet vurderer imidlertid, at ligestillingsredegørelserne på

personaleområdet i vid udstrækning er blevet overflødiggjort af krav

om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser

i offentlige institutioner og virksomheder mv. Det er derfor ministeriets

2/3

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

opfattelse, at der i vidt omfang er tale om dobbeltadministration i

forhold til indberetning om kønssammensætningen på

personaleområdet.

Det fremgår desuden af lovudkastet, at det er ministeriets opfattelse, at

ligestillingsredegørelserne ikke giver et reelt billede af

ligestillingsindsatsen eller er drivkraft for arbejdet hermed.

Endelig er det ministeriets opfattelse, at den digitale udvikling har

begrænset behovet for ligestillingsredegørelserne, da borgere ofte

bliver informeret via myndighedernes hjemmesider om arbejdet med

ligestilling.

Instituttet bemærker, at mainstreamingsforpligtelsen medfører en pligt

for offentlige myndigheder til at fremme ligestilling såvel i interne

forhold, som personalepolitikken, som i forhold til borgerne og det

konkrete forvaltningsområde, fx ved udarbejdelse af vejledninger og

formidling til borgerne og ved planlægning af opgaver.

Det er instituttets opfattelse, at en afskaffelse af

ligestillingsredegørelserne kan gøre det vanskeligere at følge arbejdet

med fremme af ligestilling, der ikke vedrører personaleområdet.

•

Instituttet anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

i lovudkastet redegør for, hvordan ministeriet vil sikre, at

mainstreamingsforpligtelsen, udover personaleområdet, i

ligestillingslovens § 4, vil blive efterlevet af offentlige

myndigheder, hvis ligestillingsredegørelserne afskaffes.

Der henvises til ministeriets dok. nr. 75125.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

CHEFKONSULENT

3/3

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Digitaliserings og Ligestillingsministeriet

Att.: Andrea Honoré – Neel Pryds Winkel

UDKAST

Sagsnr. 2024-73 - Høring over ændring af lov om ligestilling af

kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om

kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte forslag

til lovændringer.

Kommunerne arbejder med ligestilling på mange områder og er

opmærksomme på deres forpligtelse til at arbejde for ligestilling inden for

deres område, jf. ligestillingsloven § 4.

KL har ved brev af 20. september 2023 foreslået, at kommunerne

friholdes for kravet om ligestillingsredegørelser under visse betingelser.

Vurderingen er, at udarbejdelsen af disse redegørelser er forbundet med

en del administrativt arbejde, samtidig med at redegørelserne ikke i sig

selv har nogen effekt i forhold til ligestilling på offentlige arbejdspladser.

KL skal derfor kvittere for, at regeringen med dette lovforslag vil afskaffe

kravet om ligestillingsredegørelser.

KL støtter ligeledes, at der indføres længere intervaller mellem de pligtige

indberetninger om måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v.

Det er dog KL’s vurdering, at det ville være tilstrækkeligt, at

indberetningerne om kønssammensætningen i kommunale bestyrelser

m.v. og bestyrelser m.v. i fælleskommunale selskaber skulle ske hvert

fjerde år frem for som foreslået hvert andet år. Indberetning hvert fjerde

år ville stemme med valgperioden for kommunalbestyrelser og dermed

perioden for sammensætningen af de fleste kommunale ledelsesorganer.

KL er enig i, at det er en hensigtsmæssig bagatelgrænse, der tænkes

indført, så kommunale § 60-selskaber med under 50 ansatte friholdes fra

reglerne om måltal m.v.

Dato: 23. maj 2024

Sags ID: SAG-2024-01980

Dok. ID: 3459772

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3212

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Pernille Christensen, juridisk chef

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Kvinderådets Høringssvar til udkast til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til indeværende lovforslag der forslår

afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætning i bestyrelser

m.v.

Kvinderådet er grundlæggende optaget af at forbedre ligestillingen i Danmark. Kvinderådet har

samtidig forståelse for ønsket om at afskaffe unødigt bureaukrati og vi anerkender ligeledes, at de

lokale ligestillingsredegørelser i dag ikke afspejler kommunernes arbejde med ligestilling. Dog finder

vi det yderst bekymrende, at ligestillingsredegørelserne forslås afskaffet, uden at der implementeres

et nyt værktøj, der kan understøtte kommunernes og andre offentlige myndigheders forpligtigelse til

at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning jf. lov om ligestilling

af kvinder og mænd.

Ligestillingsredegørelserne var oprindeligt tænkt som et forpligtende redskab til at fremme arbejdet

med ligestilling ved at skabe opmærksomhed omkring arbejdet både internt i kommunerne og blandt

borgere. At redegørelserne i sin nuværende form, ifl. Ministeren, ikke bidrager til at forbedre

ligestillingen, er ikke et argument for at slække på ambitionerne. Tvært imod bør det giver anledning

til at overveje nye metoder til at understøtte kommunernes arbejde med ligestilling.

Behov for redskaber der virker

Løsningen på mange af vores ligestillingsudfordringer skal nemlig findes lokalt. Kommunerne, og det

offentlige arbejdsmarked i øvrigt, udgør den ene halvdel af vores meget kønsopdelte arbejdsmarked

der har store konsekvenser på både individ- og samfundsniveau. Desuden er kommunerne ansvarlige

for en lang række tilbud og rettigheder, der bidrager til at løse vigtige ligestillingsproblematikker som

f.eks. vold mod kvinder, hjemløshed og integration. Og ikke mindst driver kommunerne mange af de

institutioner

–

bl.a. dagtilbud, skoler og sundhedstilbud– der skal danne ramme om den

kulturforandring der skal understøtte højere grad af ligestilling for de kommende generationer.

Det bør være ambitionen, at kommunerne understøttes i at opstille konkrete mål og strategien for

eksempelvis at reducere omfanget af partnervold gennem forebyggelse, Hjælpe flere kvinder med

minoritetsbaggrund godt ind på arbejdsmarkedet, udbrede pædagogiske handleplaner der udfordrer

traditionelle kønsroller i dagtilbud og udarbejder politikker for kommunens håndtering af digitale

krænkelser.

Fremfor blot at afskaffe de kommunale ligestillingsredegørelser, mener Kvinderådet, at ministeren

bør tage initiativ til at udvikle ligestillingsredegørelserne, så i de højere grad opleves af kommunerne

som et anvendeligt og relevant værktøj i arbejdet med ligestilling.

Kvinderådet repræsenterer 49 organisationer, der arbejder med ligestilling og kvinders rettigheder i

Danmark og internationalt. Flere af hvilke der også indgiver høringssvar til indeværende lovforslag.

Kvinderådet står til rådighed for uddybning af vores bemærkninger.

Med venlig hilsen

Direktør Helene Forsberg

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Att. Andrea Honoré

29. maj 2024

KVINFOs bemærkninger til afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler

om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (sagsnr. 2024 - 73).

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 8. maj 2024 bedt om KVINFOs eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af

ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

(sagsnr. 2024 - 73).

Forslagets indhold

Med forslaget ønsker regeringen at forenkle en regler vedrørende offentlige myndigheder og

virksomheders forpligtelser til regelmæssigt at indberette om deres arbejde med ligestilling.

I dag gælder det, at statslige institutioner og statslige virksomheder med 50 eller flere

medarbejdere samt ministerier, kommuner og regioner er forpligtet til hvert tredje år at redegøre

for deres arbejde for ligestilling jf. ligestillingslovens § 5. Det kaldes ligestillingsredegørelser.

Ligestillingsredegørelserne følger blandt andet op på ligestillingslovens § 4, som giver offentlige

myndigheder en generel forpligtelse til at arbejde for ligestilling inden for deres område og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Redegørelserne indeholder bl.a.

oplysninger om målsætninger for ligestilling og kønsfordelingen i ledelse og personaleområdet i

øvrigt.

Det gælder desuden, at statslige institutioner og virksomheder skal opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en

politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn jf. ligestillingslovens § 11. Der skal

kun laves måltal og politikker for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutionerne eller

virksomhederne har 50 eller flere medarbejdere. Der skal indrapporteres årligt.

Siden 1. januar 2023, hvor kommuner og regioner blev omfattet af reglerne om måltal og

politikker, er der blevet et overlap med ligestillingsredegørelserne, når det kommer til at

indrapportere kønsfordeling i ledelse og bestyrelser.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Derfor lægger regeringen med forslaget op til følgende ændringer:

1. Ligestillingsredegørelser afskaffes.

2. Der indføres en bagatelgrænse for, hvem der skal indrapportere måltal og politikker om

kønssammensætning i bestyrelse, så det kun gælder for institutioner og virksomheder

over 50 ansatte (de som i dag indrapporterer om både bestyrelse og de øverste

ledelseslag)

3. Rapportering af måltal og politikker for kønssammensætning i bestyrelse og ledelse

ændres fra at være årlig til at være hvert andet år.

I de følgende afsnit gennemgås KVINFOs bemærkninger til hver af de tre ændringer.

Ligestillingsredegørelser afskaffes

KVINFO er enig i, at der er behov for justering af reglerne om ligestillingsredegørelser i lyset af

nye regler om kønssammensætning i ledelse og bestyrelser. Uden ændring vil der derfor være

dobbeltadministration, og det er uhensigtsmæssigt.

En afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil dog ikke kun fjerne dobbeltadministration. Den

vil også fjerne rapportering på andre områder, som der ikke rapporteres om ellers og hvor der er

store udfordringer.

Der er dels tale om den del, som kaldes

personaleområdet i øvrigt.

Det er her der indberettes

om indsatser for ligestilling i rekruttering og kønsfordeling i deltid- og fuldtidsansatte. Det gælder

desuden ligestilling i

kerneydelsen

– altså hvordan virksomhederne indarbejder ligestilling i

deres indsatser såsom undervisning, sundhedstilbud eller kommunikation med borgerne.

Forslaget indeholder ikke en plan for, hvordan man har tænkt sig at følge op på ligestilling på

disse væsentlige områder efter en afskaffelse af redegørelserne – og mere generelt hvordan

man vil sikre, at danske myndigheder efterlever ligestillingslovens § 4 (Offentlige

myndigheder

skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og

forvaltning)

uden ligestillingsredegørelserne.

Den seneste opgørelse af ligestillingsredegørelser, som Rambøll lavede for Digitalisering- og

Ligestillingsministeriet i 2023,

viser, at der er store udfordringer på de områder, som ikke vil

blive fulgt efter en afskaffelse. Rapporten viser, at



der er stor kønsskævhed i personalesammensætningen i kommuner, men kun ca.

halvdelen af kommunerne har en strategi for at ændre det.



der er udbredt kønsskævhed, hvad angår deltidsarbejde i kommuner og regioner.



de fleste myndigheder har ikke målsætninger for ligestilling i deres kerneydelser.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling



en betragtelig del af kommuner og statslige institutioner anvender ikke kønsopdelte

data, når de udformer bl.a. evalueringer og målgruppeanalyser. Blandt de statslige

institutioner er andelen, som ikke anvender dem, steget.

en betragtelig del af kommuner og statslige institutioner gør sig ikke overvejelser om

køn, når de udarbejder kommunikationsmaterialer til borgere.

Ministeriet har en række begrundelser for afskaffelsen.

Den første begrundelse er, at kommunerne oplever mekanismen som overflødig og unødigt

tung.

KVINFO ligger ikke inde med viden om ressourcetrækket i kommunerne, men det er naturligvis

vigtigt, at mekanismen er meningsfuld for de involverede. Der er derfor god grund til at foretage

en justering i dialog med de involverede institutioner mv. Den dialog bør dog ikke alene have

fokus på, hvordan man kan fjerne administrative byrder, men også hvordan man kan sikre at

myndighederne efterlever deres lovbundne forpligtelser.

Den anden begrundelse er, at dele af ligestillingsredegørelserne er blevet overflødiggjort af de

styrkede regler om kønssammensætning i bestyrelser.

Det er korrekt, at dele af redegørelserne er blevet overflødiggjort – navnlig delen, som handler

om kønssammensætning i bestyrelser og ledelse. Men det gælder som nævnt ovenfor ikke de

øvrige dele om kerneydelsen og personaleområdet i øvrigt (her ses fx på rekruttering og på

kønsfordeling af deltidsarbejde). Ministeriet vurderer, at hovedvægten i redegørelserne har

været på kønssammensætning i ledelser og bestyrelser, og det er også det indtryk, man får, når

man læser rapporten om redegørelserne fra 2023. Denne præmis er dog ikke givet. Det er et

politisk valg, at man har nedtonet fokus på kerneydelse og personaleområdet i øvrigt. Og dette

skift i fokus gør også, at ligestillingsredegørelserne i deres nuværende form ikke er velegnet til

at monitorere efterlevelse af ligestillingslovens § 4. Det er endnu er god grund til at ændre

formatet for redegørelserne.

At dømme efter lovforslaget, har regeringen dog ikke til hensigt at bruge

ligestillingsredegørelserne til at fremme en egentlig efterlevelse af § 4. Det er tydeligt, når man

læser afsnittet om kerneydelser, hvor der står:

”Ministeriet vurderer endvidere, at

mange

offentlige myndigheder arbejder med ligestilling på

udvalgte borgerrettede områder,

fx i

forhold til partnervold, negativ social kontrol, hjemløshed mv. Ligestillingsredegørelserne

vurderes således ikke at give et reelt eller retvisende billede af ligestillingsindsatsen i

institutionerne eller at være en drivkraft for arbejdet.”

(KVINFOs fremhævning)

Til sammenligning ville en efterlevelse af § 4 antageligt indebære, at

alle

myndigheder

arbejdede med ligestilling på

alle

området.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Den tredje begrundelse er, at den digitale udvikling gør det lettere at følge med i, hvordan

myndigheder arbejder med ligestilling.

Det står ikke klart for KVINFO, hvor på nettet man kan danne sig et overblik over, hvordan

offentlige myndigheder arbejder med ligestilling og slet ikke

i al planlægning og forvaltning.

Det

er ikke vores indtryk, at dette foregår, og ej heller at myndighederne kommunikerer om det af

egen drift i det omfang, det foregår.

Den fjerde begrundelse er, at myndighederne stadig vil være forpligtet til at arbejde for

ligestilling jf ligestillingslovens § 4, hvorfor afskaffelse af redegørelserne ikke vil have negative

konsekvenser for ligestillingen.

Det er korrekt, at myndigheder fortsat vil være forpligtet til at arbejde for ligestilling og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, selvom ligestillingsredegørelserne

afskaffes. Men Rambølls rapport viser, at ikke alle efterlever denne forpligtelse i dag.

Dette kan muligvis forklares med, at forpligtelsen er meget bred og ikke er konkretiseret

tilstrækkeligt. En afskaffelse af ligestillingsredegørelse vil imidlertid give endnu færre værktøjer

til dette formål.

KVINFO vurderer alt i alt, at en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil gøre det mindre

sandsynligt, at ligestillingslovens § 4 bliver efterlevet, samt at en manglende efterlevelse af § 4

vil blive opdaget og håndteret.



KVINFO anbefaler

derfor, at reglerne om ligestillingsredegørelser ændres, så man

undgår dobbeltadministration og samtidig understøtter og monitorerer offentlige

myndigheders efterlevelse af ligestillingslovens § 4.

Bagatelgrænse for indrapportering måltal og politikker

Forslaget indebærer også, at der indføres en bagatelgrænse for, hvem der skal indrapportere

måltal og politikker om kønssammensætning i bestyrelse, så det kun gælder for institutioner og

virksomheder over 50 ansatte (de som i dag indrapporterer om både bestyrelse og de øverste

ledelseslag).

KVINFO er enige med ministeriet i, at det kan være en forholdsmæssigt større byrde for små

virksomheder at rapportere, og at dette kan begrunde, at man indfører en bagatelgrænse. På

den anden side er det KVINFOs vurdering, at mindre organisationer også kan have gavn af at

arbejde med kønssammensætningen i deres ledelsesorganer, og uden forpligtelsen er der risiko

for et tab.

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

84,8 pct. af institutionerne mv. med under 50 medarbejdere er friskoler og private grundskoler

(frie grundskoler), efterskoler og frie fagskoler.



KVINFO anbefaler

derfor, at regeringen supplerer lovændringen med tiltag, der kan

understøtte skolers frivillige arbejde med at fremme ligelig kønsfordeling i deres

ledelsesorganer.

Rapportering af måltal og politikker ændres fra hvert til hvert andet år

Sidst indebærer forslaget, at rapporteringscyklussen vedr. måltal og politikker for

kønssammensætning i bestyrelse og ledelse ændres fra rapportering årligt til hvert andet år.

Ministeriet vurderer, at der ikke vil være et tab forbundet med at rapporteringscyklussen ændres

fra årligt til hvert andet år, og at det derfor er et hensigtsmæssigt sted at forenkle regler og

procedurer. KVINFO kan ikke vurdere, om der vil være et tab forbundet med denne ændring, og

har derfor ingen anbefaling vedr. denne ændring.

Venlig hilsen

Henriette Laursen

Direktør

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet

Stormgade 2

1470 København K

Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om

kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422).

Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger.

7. juni 2024

J.nr. 24-47255

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnet

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00