Ligestillingsudvalget 2024-25
L 36 Bilag 1
Offentligt
2915734_0001.png
NOTAT
Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2024-73
Ref. AHH
Den 6. september 2024
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
(Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler
om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
3F, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Magisterforening, Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gymnasier,
Danske Regioner, Dansk Industri, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Djøf,
Efterskoleforeningen, FH, Finansforbundet, Finans Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen Far,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FRISKOLERNE - Dansk Friskoleforening, HK,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Komiteen for god
Selskabsledelse, Kommunernes Landforening (KL), Kvinderådet, KVINFO, Ledernes
Hovedorganisation (Lederne) og Ligebehandlingsnævnet.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra 8. maj 2024 til 11. juni 2024.
2. Modtagne høringssvar
Efter høringen er ligestillingsområdet overført til Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvorfor
høringssvarene er stilet til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Akademikerne, CFU, Dansk Kvindesamfund, Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gymnasier,
Danske Regioner, Djøf, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, FRISKOLERNE - Dansk
Friskoleforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvinderådet, KVINFO, Lederne og
Ligebehandlingsnævnet.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra EQUALIS.
CFU, Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gymnasier, FRISKOLERNE - Dansk Friskoleforening
og Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling
2915734_0002.png
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene, der vedrører lovforslaget. For
en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte høringssvar.
Der er ikke udarbejdet bemærkninger til de elementer i høringssvarene, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til, at der i lovforslagets pkt. 2.1.2 indsættes ”i høj grad”,
så
der i lovforslaget står: ”Ministeriet finder, at borgerne i høj grad og løbende kan orientere sig om
offentlige myndigheders m.v. arbejde med ligestilling via myndighedernes respektive hjemmesider, og
at den digitale udvikling derfor har begrænset behovet for en samlet redegørelse hvert tredje år”.
Der er derudover foretaget en række mindre ændringer, herunder af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
Miljø- og Ligestillingsministeriet har følgende bemærkninger til de væsentligste punkter i de
indkomne høringssvar:
4.1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner og KL tilkendegiver, at de støtter lovforslaget.
Akademikerne, Danske Regioner, Djøf, KL, Kvinderådet og Lederne giver udtryk for, at de har
forståelse for intentionen bag lovforslaget om at fjerne unødigt bureaukrati og unødvendige
administrative byrder.
Det er Forhandlingsfællesskabets opfattelse, at ligestillingsredegørelserne ikke i sig selv skaber
ligestilling. De tager til efterretning, at ligestillingsredegørelserne afskaffes som led i en
afbureaukratisering af bl.a. kommuner og regioner og henviser derudover til eventuelle høringssvar fra
Fagbevægelsen Hovedorganisation og Akademikerne samt Forhandlingsfællesskabets
medlemsorganisationer.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Kvinfo og Lederne udtrykker bekymring for konsekvenserne for
myndighedernes arbejde med ligestilling ved en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne.
Generelt forholder høringssvarene sig ikke konkret til de foreslåede ændringer i reglerne om måltal og
politikker. Der henvises til pkt. 4.3 og 4.4 i forhold til de konkrete bemærkninger, der er modtaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at lovforslaget har som primært formål at lette
administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner mv. ved at forenkle reglerne om
indrapportering i lov om ligestilling af kvinder og mænd (herefter ligestillingsloven).
4.2. Afskaffelse af ligestillingsredegørelserne
Danske Regioner og KL bakker op om de foreslåede ændringer. Danske Regioner bemærker endvidere,
at de foreslåede ændringer ikke i sig selv er til hinder for at arbejde aktivt med ligestilling. KL
bemærker, at ligestillingsredegørelserne er forbundet med en del administrativt arbejde, mens de ikke
i sig selv har effekt i forhold til ligestilling på offentlige arbejdspladser.
Djøf og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at ligestillingsredegørelserne ikke i sig selv skaber
ligestilling.
EQUALIS og Kvinfo giver udtryk for forståelse for ønsket om at undgå dobbeltadministration.
2
 L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling
2915734_0003.png
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Kvinfo og Lederne udtrykker bekymring over en afskaffelse af
ligestillingsredegørelserne uden et alternativ.
Dansk Kvindesamfund, Djøf, Institut for Menneskerettigheder og Kvinfo bemærker, at det ikke
fremgår, hvordan der skal følges op på forpligtelsen i ligestillingslovens § 4 ved en afskaffelse. Institut
for Menneskerettigheder anbefaler, at der redegøres for, hvordan ministeriet vil sikre, at forpligtelsen i
ligestillingslovens § 4 vil blive efterlevet af offentlige myndigheder ud over på personaleområdet.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder og Kvinfo bemærker, at en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil gøre det
sværere at få viden om og følge ligestillingsarbejdet i det offentlige, hvor der ifølge Akademikerne,
Dansk Kvindesamfund, Djøf og Kvinfo ikke er en ensartet tilgang til arbejdet med
ligestillingsfremmende initiativer. Akademikerne og Djøf anfører desuden, at en afskaffelse risikerer at
nedprioritere og forringe arbejdet med ligestilling.
Foreningen Far og Kvinfo anfører, at det med lovforslaget ikke er godtgjort, at den digitale udvikling
har overflødiggjort ligestillingsredegørelserne. Akademikerne bemærker, at den enkelte ikke kan
forventes at konsolidere viden fra hjemmesider selv.
Dansk Kvindesamfund bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan regeringen vil leve op til de
internationale forpligtelser på ligestillingsområdet.
EQUALIS og Kvinfo bemærker, at en afskaffelse vil betyde, at der ikke vil blive afrapporteret på de
områder, der ikke er omfattet af reglerne om måltal og politikker, og at data og viden på
personaleområdet om den overordnede kønssammensætning, samt om heltids- og
deltidsmedarbejdere og om kerneydelser dermed vil gå tabt. EQUALIS bemærker endvidere, at
ligestillingsredegørelserne i sig selv har et element af påmindelse om at indtænke køn i f.eks.
rekrutteringsprocesser.
Akademikerne og Lederne bemærker, at den offentlige sektor bør gå foran den private.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf og Kvinderådet bemærker, at ligestillingsredegørelserne
bør gøres til et mere relevant og anvendeligt redskab i arbejdet med ligestilling, og Akademikerne,
Dansk Kvindesamfund og Djøf bemærker, at den offentlige sektor i højere grad bør anvende
ligestillingsredegørelserne aktivt og strategisk i arbejdet for ligestilling.
Djøf, Kvinderådet og Kvinfo bemærker, at kommunerne og andre offentlige myndigheder bør
understøttes i arbejdet med ligestilling. Dansk Kvindesamfund anbefaler, at der investeres i
specialisering og vidensopbygning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslaget redegøres for andre offentlige
myndigheder end kommunernes oplevelse af ligestillingsredegørelsernes effekt, og at der indhentes
oplysninger fra relevante faglige organisationer og aktører.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at formålet med lovforslaget er at lette administrationen og frisætte den
offentlige sektor. En frisættelse af den offentlige sektor kræver, at der reelt lempes på krav om f.eks.
indberetning, og at kommuner, regioner og andre offentlige institutioner mv. i højere grad selv
tilrettelægger deres arbejde og prioritering inden for de krav, der findes til dem, herunder
forpligtelsen i ligestillingslovens § 4.
3
 L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling
2915734_0004.png
Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke ændrer på, at offentlige myndigheder fortsat er
forpligtet til at arbejde med ligestilling efter ligestillingslovens § 4.
Ministeriet bemærker samtidig, at der gennem de senere år er indført nye redskaber på
ligestillingsområdet, herunder øremærket orlov og regler om måltal og politikker for
kønssammensætningen
i
ledelse,
hvilket
reelt
betyder,
at
indberetningerne
i
ligestillingsredegørelserne på personaleområdet i vid udstrækning har mistet sin aktualitet, og at der
til dels er tale om dobbeltindberetning.
Ministeriet anerkender, at der umiddelbart ikke længere vil være en opsamling af eksempler på
ligestilling i kerneydelser. Ministeriet bemærker dog, at der alene har været tale om, at de
indberettende organisationer har indrapporteret et konkret eksempel efter eget valg, hvilket ikke
vurderes reelt at give et overblik over arbejdet. Ministeriet noterer sig i den forbindelse, at både
Danske Regioner og KL støtter forslaget og ikke ser det som en hindring for at arbejde aktivt med
ligestilling.
Ministeriet bemærker i forhold til et potentielt tab af viden og overblik over ligestillingsarbejdet i det
offentlige ved en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne, at der allerede findes offentligt tilgængelige
data på en række områder. Det gør sig navnlig gældende på personaleområdet, hvor der sker
indberetning om måltal og politikker for ledelse i medfør af ligestillingsloven. Derudover findes data,
der opdateres kvartalsvist, om bl.a. kønssammensætningen blandt personale i det offentlige, herunder
stillingsbetegnelser og løn, på ”Lønoverblik” (løenoverblik.dk) for staten og ”Kommuner og Regioners
Løndatakontor” (KRL.dk), der ligeledes
indeholder data om henholdsvis fuldtid og deltid. Endvidere
har Danmarks Statistik en række ligestillingsindikatorer samt en temaside om ligestilling mellem
mænd og kvinder i Danmark inden for f.eks. uddannelse, helbred og indkomst.
Ministeriet vurderer endvidere, at tallene i ligestillingsredegørelserne hurtigt kan opfattes som
forældede, da tilnærmelsesvist samme datagrundlag opdateres kvartalsvist andre steder som
beskrevet oven for.
Ministeriet bemærker, at ligestillingsredegørelserne blev forenklet i 2019 med henblik på at gøre dem
til et mere relevant og anvendeligt redskab. Det er ministeriets vurdering, at det ikke er lykkedes, og
at der fortsat løbende rejses kritik af ligestillingsredegørelserne, herunder af flere borgmestre ved den
seneste ligestillingsredegørelse i 2023, også en række adspurgte kommunaldirektører har været
kritiske, jf. undersøgelse fra A4 Ligestilling.
Da formålet med lovforslaget er at frisætte og lette administrationen for kommuner, regioner og
statslige institutioner mv. ved at forenkle reglerne om indrapportering i ligestillingsloven vurderes
det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med alternativer til ligestillingsredegørelserne.
Ministeriet bemærker til Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at høre andre end
kommunerne, at der med nærværende eksterne høring er indhentet høringssvar fra Danske Regioner
samt en række relevante aktører på bl.a. ligestillingsområdet.
Ministeriet vurderer samlet set, at høringssvarene ikke giver anledning til yderligere ændringer i
lovforslaget.
4.3. Bagatelgrænse for arbejdet med måltal og politikker
KL finder en afgrænsning med mindst 50 medarbejdere hensigtsmæssig og bakker op om forslaget.
EQUALIS bemærker, at det er positivt, at dokumentationskrav på tværs af målgrupper på det
offentlige og private område ensrettes.
4
 L 36 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling
2915734_0005.png
Kvinfo er enig i, at det kan være en forholdsvis større byrde for små virksomheder af rapportere, og at
dette kan begrunde, at man indfører en bagatelgrænse. Kvinfo anbefaler dog, at lovændringen
suppleres med tiltag, der kan understøtte skolers frivillige arbejde med at fremme ligelig kønsfordeling
i deres ledelsesorganer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at ligestillingsministeren i samarbejde med Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner i januar 2024 lancerede et inspirationskatalog, som
samler gode råd og konkrete værktøjer, der kan være med til at understøtte offentlige institutioners
arbejde med at fremme kønsbalance i ledelse. Inspirationsmaterialet vil også kunne understøtte
mindre organisationer som f.eks. friskolers frivillige arbejde med at fremme kønsbalance i bestyrelser
og ledelse.
4.4. Ændret indberetningsperiode for måltal og politikker
KL støtter, at der indføres længere indberetningsintervaller. KL vurderer imidlertid, at det vil være
tilstrækkeligt, hvis indberetningerne om kønssammensætningen i kommunale bestyrelser mv. og
bestyrelser mv. i fælleskommunale selskaber skete hvert fjerde år.
EQUALIS vurderer, at en ændring af indberetningsperioden fra hvert år til hvert andet år vil være
problematisk ift. at sikre data og en fast og kontinuerlig monitorering, og vil gøre det sværere hurtigt at
implementere ændringer og aflæse effekter af nødvendige initiativer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der efter ministeriets vurdering ikke vil ske tilstrækkeligt store ændringer i
bestyrelser og ledelseslag fra år til år til, at der vil være et afgørende tab i datagrundlaget ved at
ændre afrapporteringen fra hvert år til hvert andet år. Bestyrelsesposter vil typisk følge en fireårig
kadence og ansættelser på de øverste ledelsesniveauer vil også typisk løbe over flere år.
I forhold til KL’s forslag om at indberette hvert fjerde år finder ministeriet, at en fireårig kadence vil
forringe datagrundlaget samt mindske muligheden for at følge udviklingen og evt. igangsætte
initiativer.
Ministeriet finder, at der med den foreslåede ændring er fundet en passende balance mellem at sikre
transparens og et kontinuerligt datagrundlag for kønssammensætningen i offentlige ledelse og at lette
de administrative bryder.
4.5. Øvrigt
Foreningen Far
anser ændringerne i §§ 11 og 12, hvor ”sørge for” ændres til ”tilstræber”, som en
forringelse med risiko for manglende ligestilling.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af § 12 er en præcisering af bestemmelsens ordlyd,
så den følger intentionen bag reglerne. Endvidere vil formuleringen frem over svare til den, der
allerede anvendes i ligestillingslovens § 11. Ministeriet skal præcisere, at ordlyden i § 11 således ikke
foreslås ændret.
Ministeriet finder, at den foreslåede præcisering skal fastholdes, da den vil bidrage til at fjerne tvivl
om indholdet af forpligtelsen i § 12. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 11.
5