L 35 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 35 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2024-24-30-00162

Den

Notat om høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dyre-

velfærdsloven og lov om fødevarer

Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring fra 22. august 2024 til 10. september 2024.

Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Kost og Ernæringsforbundet, Danske

Mælkeproducenter, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Dansk Erhverv, Danske Svineprodu-

center, Grønlands Selvstyre (Departementet for Fiskeri og Fangst, herunder Veterinær- og Fødevare-

myndigheden i Grønland), Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Kost og Ernæringsforbundet og Departementet for Fiskeri og Fangst, herunder Veterinær- og Fødeva-

remyndigheden i Grønland, har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Der er modtaget ministerielle høringssvar fra: Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

(både præhøringssvar og endeligt høringssvar) og Digitaliseringsstyrelsens

sekretariat for digitalise-

ringsklar lovgivning

(præhøringssvar).

I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Dog er der sket uddybning af lov-

forslagets almindelige bemærkninger om implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio-

ner som følge af præhøringssvaret fra Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (eksterne)

Landsforeningen Danske Mælkeproducenter bemærker, at der er lagt op til stigninger for fødevarevirk-

somheder på 3,5 til 11,5 procent og at disse stigninger skal lægges oveni de beløb, der blev fastsat i lov

om fødevarer fra 5. juli 2023. Desuden bemærker foreningen, at der i dyrevelfærdsloven foreslås stig-

ninger på 2,8 til 27,9 procent, og at der i 2023 og i januar 2024 også var gebyrstigninger. Foreningen

bemærker, at stigninger i denne størrelsesorden er helt uacceptable, og foreningen tager afstand fra, at

prisen for kontrol hæves så voldsomt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at de foreslåede takststigninger i fødeva-

reloven vedrørende Fødevarestyrelsens rejsehold og kontrol af kosttilskud på ca. 12 pct. er takststig-

ningen i forhold til de takster fra 1. januar 2022, der fremgår af loven. Det fremgår af loven, at tak-

sterne årligt pris- og lønreguleres. De pris- og lønregulerede takster fastsættes administrativt i beta-

lingsbekendtgørelsen. Taksterne for 2024 fremgår af betalingsbekendtgørelsen fra 2024 (bek. nr. 93

af 29. januar 2024). De foreslåede takster i lovforslaget er således 2,8 pct. højere end de takster, der

opkræves i 2024, svarende til pris- og lønstigningerne for 2025.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

L 35 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

For så vidt angår taksten for kontrolkampagner, opkræves der i 2024 en takst på 611 kr. jf. betalings-

bekendtgørelsen. Den foreslåede takst udgør 583 kr. Taksten for kontrolkampagner i lovforslaget er i

forhold til den takst, der opkræves i 2024, således nedsat 4,6 pct. (inkl. en pris- og lønstigning på 2,8

pct. i forhold til taksten, der opkræves i 2024).

Det anføres i høringssvaret, at der blev fastsat beløb i fødevareloven fra 5. juli 2023, det vil sige for

kun et år siden. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan hertil oplyse, at taksterne som

fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023 af lov om fødevarer er de samme som de takster

i loven, der blev indført ved den lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2022. Der er således ikke

ved udstedelse af lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023 foretaget takstforhøjelser.

Vedrørende de foreslåede takstforhøjelser i dyrevelfærdsloven på 2,8 pct. til ca. 28 pct. kan oplyses, at

taksterne for besætningsejere med andre dyrearter end grise og kvæg hæves 2,8 pct., svarende til pris-

og lønstigningerne for 2025. Taksterne for besætningsejere med kvæg/grise hæves med henblik på at

finansiere merudgifterne ved den øgede kontrol i besætninger med grise og kvæg, jf. den politiske af-

tale om dyrevelfærd fra februar 2024. Desuden er der for så vidt angår taksterne for besætningsejere

med kvæg og grise sket pris- og lønregulering.

Baggrunden for stigningerne i 2023 og 2024 var, at de var nødvendige for at sikre balance på gebyr-

ordningerne, jf. reglerne i statens budgetvejledning. På visse ordninger skyldes stigningen, at tak-

sterne havde været midlertidigt reduceret for at afvikle overskud, og da overskuddet var afviklet var

det nødvendigt at justere taksterne.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at de øgede kontroludgifter til flere kontroller i besætninger med

kvæg og grise ikke bør føre til stigende takster, men at de øgede udgifter bør finansieres ved at effektivi-

sere kontrollen. Desuden bemærkes, at de forhøjede takster vil ramme alle besætningsejere, men at af-

skaffelsen af 2. opfølgende kontrol kun vil gavne de besætningsejere, der ikke overholder reglerne. Land-

brug og Fødevarer mener, at dette er i modstrid med ministerens intention om, at der ikke sker udgifts-

stigninger, der overvæltes på erhvervet i form af højere gebyrer. Endelig anfører Landbrug og Fødevarer,

at bevillingen til delvis gebyrafløftning af ordinær kontrol i engrosvirksomheder bør forhøjes, så den

delvise gebyrbetaling kan afskaffes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det er forudsat i den politiske aftale, at

de øgede udgifter til kontrol af grise og kvæg finansieres af en forhøjelse af taksterne. Fødevarestyrel-

sen søger løbende at identificere muligheder for en yderligere effektiviseret og fagligt optimeret kon-

trol på de enkelte kontrolområder og i Fødevarestyrelsens administration. Endvidere skal kontrollen

tilgodese politisk fastsatte krav til kontrol af hensyn til dyrevelfærden. Fødevarestyrelsen deltager

gerne i dialog med erhvervet om, hvordan der kan ske effektiviseringer af kontrollen.

Til den omstændighed, at Landbrug og Fødevarer bemærker, at de forhøjede takster vil ramme alle

besætningsejere, men at afskaffelsen af 2. opfølgende kontrol kun vil gavne de besætningsejere, der

ikke overholder reglerne, bemærker Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det estimeres,

at gebyrbetalingen ved de to initiativer samlet set for alle besætningsejere m.v. er uændret, da mer-

provenuet for den ordinære kontrol opvejes af et mindreprovenu vedr. afskaffelse af 2. opfølgende

kontrolbesøg.

Vedrørende den delvise gebyrafløftning for ordinær kontrol i engrosvirksomheder kan oplyses, at

der

i 2018 blev afsat bevilling til afløftning af gebyrbetaling for den ordinære kontrol i engrosvirksomhe-

der, jf. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og iværksætter-initiativer af 12. november 2017. Efter-

L 35 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

følgende har det vist sig, at bevillingen ikke var tilstrækkelig til at dække omkostningerne til kontrol-

len. Det blev politisk besluttet at indføre delvis gebyrfinansiering fra 2021 for de omkostninger, der

oversteg bevillingen.

Økologisk Landsforening bemærker, at den økonomiske byrde for primærproducenter er høj, og at den

reelle gebyrstigning for primærproducenter er højere end de 3,0 mio. kr., der er nævnt i lovforslaget som

øget omkostning for erhvervet. Foreningen anfører endvidere, at der ikke er behov for øget kontrol hos

økologiske primærproducenter og små primærproducenter, og at gebyrerne derfor ikke bør hæves for

den type primærproducenter. Desuden anfører foreningen, at mange små primærproducenter har flere

forskellige dyrearter og derfor rammes yderligere hårdt, og at en øget kontrolfrekvens vil kunne få øko-

logiske primærproducenter til at genoverveje deres økologistatus.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan oplyse, at de foreslåede justeringer af takster i

lovforslaget opgjort i 2024 prisniveau samlet set estimeres at medføre en merbetaling for erhvervet

(samlet for besætningsejere og fødevarevirksomheder) på 3,0 mio. kr. De 3,0 mio. kr. består af en

merbetaling for besætningsejere med grise og kvæg på 5,0 mio. kr. og en mindrebetaling for fødeva-

revirksomheder på 2,0 mio. kr. Økologisk Landsforenings bemærkninger om, at der ikke er behov for

øget kontrol hos økologiske primærproducenter og små primærproducenter, og at gebyrerne derfor

ikke bør hæves for den type primærproducenter, giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Til finansiering af ordinær kontrol af dyrevelfærd i besætninger opkræves de takster, som fremgår af

dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3. Der er tale om stikprøvekontrol, og der er valgt en model, hvor alle

besætningsejere med mindst 10 dyr i besætningen årligt opkræves en takst. Der er fastsat seks forskel-

lige takster. Der opkræves én af de seks takster pr. besætningsejer pr. år. Uanset hvor mange besæt-

ninger og uanset hvor mange forskellige dyrearter en besætningsejer har, opkræves der kun én af de

seks takster hos ejeren af besætningen. Besætningsejere med flere forskellige dyrearter rammes derfor

ikke hårdere af de foreslåede stigninger end besætningsejere med kun én type dyr.

Dansk Erhverv og Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) har ingen bemærkninger til de foreslåede

ændringer i lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven, men henviser til, at der i forbindelse med projekt

”Lug ud i lovgivning”, som omfatter en række forslag fra

erhvervet til regelændringer, er meldt et forslag

ind fra BKD om at revidere måden, hvorpå bødestørrelser fastsættes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at projektet ”Lug ud i lovgivning”, herunder

det omtalte forslag, fortsat er under behandling.

Danske Svineproducenter bemærker til den i lovforslaget anførte begrundelse for den øgede kontrol og

deraf øgede takster, at Fødevarestyrelsens opgørelse af, hvor mange dyr i en besætning, der er noget galt

med, giver et forvrænget billede. Danske Svineproducenter kan på denne baggrund heller ikke acceptere

prisstigningerne på mellem 25,82 pct. og 27,94 pct., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19 januar 2024 § 43,

stk.1-2 samt § 43, stk.4-5.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan vedrørende de foreslåede takstforhøjelser i dyre-

velfærdsloven på 2,8 pct. til ca. 28 pct. oplyse, at taksterne for besætningsejere med andre dyrearter

end grise og kvæg hæves 2,8 pct., svarende til pris- og lønstigningerne for 2025. Taksterne for besæt-

ningsejere med kvæg/grise hæves med henblik på at finansiere merudgifterne ved den øgede kontrol

i besætninger med grise og kvæg, jf. den politiske aftale om dyrevelfærd fra februar 2024. Desuden er

der fsva. taksterne for besætningsejere med kvæg og grise sket pris- og lønregulering.

Med hensyn til bemærkningerne vedrørende kontrolopgørelsen bemærker ministeriet, at kontrolkon-

cepter m.v. jævnligt evalueres, og at Danske Svineproducenters bemærkninger vil indgå i fremtidige

overvejelser.

L 35 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (ministerielle)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har udtalt følgende:

Administrative konsekvenser:  OBR vurderer, at de pågældende ændringer sker i form af afgifter eller

skatter, hvilket ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. OBR har dermed ikke

yderligere kommentarer.

Innovations- og Iværksættertjekket: OBR vurderer, at Innovations- og Iværksættertjekket i dette til-

fælde ikke er relevant og har dermed ingen yderligere kommentarer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ingen bemærkninger hertil.

Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har bemærket, at Sekretariatet

finder, at Fødevarestyrelsen bør uddybe redegørelsen for offentlige implementeringskonsekvenser, der

følger af lovforslaget i forhold til it-styring og risici. I forbindelse med at nedsætte taksten for kontrol-

kampagner samt justering af taksterne for styrket kontrol med kosttilskud bør styrelsen redegøre for,

om dette forhold vil medføre tilpasning af eksisterende it-systemer. Sekretariatet har endvidere bemær-

ket, at Fødevarestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af, om forslaget er udformet i overensstem-

melse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Afsnittet i lovforslagets almindelige bemærkninger om implementeringskonsekvenser for stat, kom-

muner og regioner er tilpasset i overensstemmelse med det af sekretariatet anførte, idet det er tilføjet,

at lovforslaget ikke medfører behov for IT-anskaffelser eller tilpasning af eksisterende it-systemer, og

at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.