L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 34 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven Lov om ændring af udlændingelo-

ven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov

(Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydel-

ser og sociale indsatser m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 9. juli 2024 til den 23. august 2024 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-

bureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Danske Rederier, Designskolen Kolding, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp

Ungdom, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-

ter, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katol-

ske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DI (Dansk Industri), Digitalise-

rings- og Ligestillingsministeriet, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Erhvervsmi-

nisteriet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Er-

hvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjyl-

land, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi År-

hus, Esbjerg Lufthavn, Familieretshuset, Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folke-

højskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-

ernes landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Hjemrejsestyrel-

sen, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Ind-

vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstje-

neste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns

Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), LGBT Asylum, Mellemfolkeligt

Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Side 1/9

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

3. oktober 2024

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Johanne Black

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 48

[email protected]

2023 - 6987

2811798

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændin-

genævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Ældresagen,

Ægteskab uden grænser, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, KL

–

Kommunernes Landsforening,

Refugees Welcome, Røde Kors og SOS Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Den katolske Kirke, Fæ-

røernes Landsstyre, Københavns Byret, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),

UNHCR, Vestre Landsret, Udlændingenævnet og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Ligedeling af forsørgertillæg

Refugees Welcome

finder det urimeligt, at den foreslåede ændring fastholder ud-

gangspunktet om, at der højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie samt et ned-

sat forsørgertillæg alene for det 3. og eventuelt 4. barn, og dermed ikke til det 5.

barn, idet reglerne står i klar modstrid med reglerne for familier med opholdstilla-

delse.

Røde Kors

forholder sig positivt til lovforslagets fokus på ligestilling og er enig i, at

det er et vigtigt signal at sende, at Danmark vægter ligestilling højt. Røde Kors finder

dog forslaget problematisk i forhold til forældre, der ikke lever sammen i asylsyste-

met og har anført, at det vil kunne få utilsigtede negative konsekvenser, eksempel-

vis i tilfælde, hvor samlivet mellem to forældre i asylsystemet er ophævet, og den

ene forælder ikke har samvær, eller kun meget begrænset samvær med fælles

børn. Rådighedsbeløbet for familier i asylsystemet er så lille, at den, der reelt afhol-

der udgifterne til børnenes underhold, også bør have rådighed over det fulde beløb.

Side 2/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på,

hvor mange børn der berettiger henholdsvis forsørgertillæg og nedsat forsørgertil-

læg. Ordningen vil ligeledes ikke ændre på, hvornår en udlænding er berettiget til

tillæg eller størrelsen af et sådant tillæg, idet ordningen alene vedrører udbetalin-

gen heraf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at foretage en ret-

telse af lovtekstens ordlyd, således at der med lovforslaget indføres en ligedeling af

det forsørgertillæg, der udbetales til udlændinge under Udlændingestyrelsens for-

sørgelse, der har forsørgelsespligt over for et mindreårigt barn, når barnet bor sam-

men med begge forældre. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil be-

mærke, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, at det er ministeriets opfattelse,

at nogle af de samværsformer og tilfælde, der særskilt reguleres i børne- og unge-

ydelsesloven, ikke på samme måde gør sig gældende for udlændinge i Udlændinge-

styrelsens indkvarterings-system, og at der således ikke i udlændingeloven er behov

for særskilt regulering heraf. Ministeriet finder derfor, at lovforslaget bør indeholde

visse forskelle fra børne- og ungeydelsesloven, hvilket samtidig giver mulighed for

en vis fleksibilitet i Udlændingestyrelens sagsbehandling.

2.2. Udvidelse af fradragsadgangen for oppebåret indkomst

Dansk Erhverv

forholder sig positivt til, at Udlændingestyrelsens muligheder for at

foretage fradrag i de kontakte ydelser, som udlændinge modtager, udvides til at

omfatte al lønindkomst, uanset hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret af.

Dansk Flygtningehjælp

har ikke bemærkninger til, at der sker en udvidelse, så der i

alle tilfælde, hvor en udlænding under Udlændingestyrelsens forsørgelse oppebæ-

rer en lønindkomst, kan foretages fradrag i de kontante ydelser. Dansk Flygtninge-

hjælp finder dog, at det kan overvejes at nedjustere den husleje, der kan opkræves,

som for en arbejdende asylansøger med fx ægtefælle og to børn kan være over

20.000 kr. pr. måned, eller at undlade at beregne husleje for mindreårige børn i en

familie med henblik på at sikre, at der også er et økonomisk incitament for asylan-

søgere til at tage lønnet beskæftigelse.

Refugees Welcome

anfører, at den forslåede udvidelse af fradragsadgangen vil be-

røre et meget lille antal personer samt et beskedent beløb, og at meget få personer

opnår tilladelse til at udføre lønnet arbejde eller starte uddannelse med lønnet

praktik. Efter erfaring fra Refugees Welcome må det være helt undtagelsesvis, at

personer modtager ydelser fra deres kommune efter meddelelse af opholdstilla-

delse, men før de flytter ud af asylcentret, eller efter at de har mistet deres op-

holdstilladelse og er flyttet i udrejsecenter. Det er derfor efter Refugees Welcome’s

opfattelse ude af proportioner at indføre lovgivning samt bruge administrationstid

på dette.

Side 3/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke har til hen-

sigt at ændre på reglerne for Udlændingestyrelsens mulighed for at opkræve hus-

leje.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2, er det efter Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet opfattelse ikke rimeligt, at Udlændingestyrelsen ikke i alle tilfælde,

hvor en udlænding under styrelsens forsørgelse oppebærer indkomst, har mulighed

for at foretage fradrag i kontante ydelser, der udbetales til udlændingen.

2.3. Udvidelse af lempelig adgang for privat indkvartering for mindreårige udlæn-

dinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet

Helsinki-komiteen med Menneskerettigheder

forholder sig positivt til muligheden

for, at uledsagede mindreårige kan få godkendt ophold hos andre end de nærmeste

familiemedlemmer.

Refugees Welcome

forholder sig positivt til den foreslåede ændring af reglerne om

adgang for privat indkvartering for mindreårige udlændinge, da det vil styrke hen-

synet til barnets tarv og dermed Danmarks overholdelse af internationale forplig-

telser.

Dansk Flygtningehjælp

forholder sig positivt til, at adgangen til privat indkvartering

hos andre nære slægtninge lempes for mindreårige asylansøgere, da det ofte vil

betyde væsentligt større tryghed for barnet og kan gøre en stor og positiv forskel

for den mindreårige asylansøger. Dansk Flygtningehjælp bemærker samtidig, at det

er afgørende, at der altid foretages en konkret vurdering af barnets tarv, hvor bl.a.

barnets egne ønsker inddrages, samt at barnet i denne situation fortsat forsørges

af Udlændingestyrelsen.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at be-

grebet ”nært familiemedlem” skal fortolkes fleksibelt således, at det afgørende bli-

ver hensynet til barnets tarv og ikke om det pågældende familiemedlem alminde-

ligvis ville

blive betragtet som ”nært”. Yderligere foreslås det, at der skabes klar

hjemmel til, at andre sårbare asylansøgere med familie i Danmark får en tilsvarende

lempelig adgang til privat indkvartering.

Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at efter barnets lov må ingen mod-

tage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende

periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen

i den stedlige kommune. Ved privat familiepleje forstås ethvert tilfælde, hvor et

barn eller en ung bor hos andre end forældrene, uden at barnets eller forældrenes

opholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet. KL vil derfor kraftigt

anbefale, at lovgiver forholder sig til, hvorledes reglerne er i barnets lov vedrørende

privat familiepleje, så der ikke sker lovbrud.

KL bemærker endvidere, at lovforslaget også indebærer, at tilsynsopgaven udvides

til at omfatte vurderingen af, om Børne(asyl)centre er kompetente til at indkvartere

Side 4/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

børn og unge i privat ekstern indkvartering, eksempelvis hos et nært familiemed-

lem, som der lægges op til i forslaget, jf. ændring af udlændingelovens § 42, hvilket

er en væsentlig udvidelse af tilsynsopgaven.

Røde Kors

forholder sig positivt til, at uledsagede mindreårige fremover igen skal

have mulighed for at blive privat indkvarteret hos nære familiemedlemmer uden at

skulle vente seks måneder. Røde Kors anfører desuden, det er vigtigt, at det beskri-

ves fleksibelt, hvilken kreds som der kan ansøges om at blive indkvarteret hos, her-

under at der skal være tale om en individuel konkret vurdering, da det er vigtigt, at

det er relationen, der er afgørende.

Røde Kors anfører derudover, at det er af afgørende betydning for, at den private

indkvartering kan fungere, at barnet er sikret adgang til skole, uddannelse og sund-

hedsbehandling på samme vilkår som asylansøgere i indkvarteringssystemet samt

at spørgsmål om økonomi ikke har betydning for en families mulighed for at påtage

sig opgaven med at tilbyde at have barnet boende hos sig. Røde Kors foreslår, at

der skal ske høring af det asylcenter, hvor barnet er indkvarteret, ligesom barnets

personlige repræsentant skal høres. Røde Kors anbefaler, at der indføres et krav

om involvering af den kommune, hvor barnet indkvarteres, således at bl.a. forhol-

dene i hjemmet undersøges af de sociale myndigheder på samme måde som ved

netværksanbringelser og private plejefamilier.

Endelig bemærker Røde Kors, at kravet om 6 måneders ophold, før der kan søges

om privat indkvartering, også er et problem i de tilfælde, hvor beboere i asylsyste-

met er plejekrævende på grund af fysisk eller psykisk sygdom, og foreslår, at der

kan dispenseres fra kravet om 6 måneders ophold, når der er tale om særligt sår-

bare og udsatte beboere i asylsystemet.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.3, vil Udlændingestyrelsen i forbindelse

med en ansøgning om privat indkvartering konkret skulle foretage en vurdering af,

om hensynet til den mindreåriges tarv taler for at lade den mindreårige indkvartere

sig privat hos nære herboende familiemedlemmer. Som det endvidere fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, forstås et nært familiemedlem i langt de

fleste tilfælde en person, der har en nær familiemæssig relation med den mindre-

årige udlænding, eksempelvis ældre myndige søskende, tanter, onkler eller bedste-

forældre. Udlændinge- og integrationsministeriet bemærker herudover, at lov-

forslaget ikke har til hensigt at ændre den eksisterende ordning for privat indkvar-

tering for andre end uledsagede mindreårige udlændinge.

Som det endvidere fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.3, vil Udlændingestyrelsen

forud for en eventuel indgåelse af kontrakt om privat indkvartering hos et herbo-

ende nært familiemedlem skulle undersøge, om den mindreåriges eventuelle per-

sonlige repræsentant/bisidder er bekendt med og understøtter ønsket om privat

indkvartering. Udlændingestyrelsen vil endvidere skulle rette henvendelse til det

asylcenter, hvor den mindreårige udlænding er indkvarteret med henblik på at ind-

hente oplysninger om den mindreåriges fysiske og psykiske tilstand, om eventuelle

Side 5/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

underretninger om barnet til den stedlige kommune samt om værtsfamiliens bo-

pælskommune har foretaget en vurdering af værtsfamilien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke

har til hensigt at indføre en ny ordning for privat indkvartering af mindreårige ud-

lændinge, men alene at lempe den eksisterende mulighed for privat indkvartering

efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, således at mindreårige udlændinge, der har

andre herboende nære familiemedlemmer end forældre, også kan indkvarteres pri-

vat hos den eller disse nære familiemedlemmer på samme vilkår, som gælder for

mindreårige, der indkvarteres privat hos herboende forældre, f.eks. at det fremover

ikke vil være en betingelse, at den mindreårige skal have et ophold i Danmark på

mindst 6 måneder, eller at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den

mindreårige asylansøger kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling,

jf. lovforslagets pkt. 2.3.3.

2.4. Klager over Udlændingestyrelsens modenhedsvurdering

Refugees Welcome

bemærker, at den foreslåede ophævelse af udlændingelovens

§ 46 a, stk. 8, 1. pkt., må betragtes som en teknisk justering uden reel betydning.

Refugees Welcome finder, at der er behov for en gennemgang af aldersvurderingen

og henviser bl.a. til, at der findes eksempler på forkerte aldersundersøgelser og, at

mange finder lægeundersøgelsen i forbindelse med aldersvurderingen grænse-

overskridende.

Flygtningenævnet

foreslår, at der i bemærkningerne til lovforslaget tilføjes, at en

uledsagede mindreårige har mulighed for at fastholde sin ansøgning om asyl og få

asylsagen realitetsbehandlet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at tilføje i bemærk-

ningerne lovforslagets § 1, nr. 5, at en uledsaget mindreårig har mulighed for at

fastholde sin ansøgning om asyl og få asylsagen realitetsbehandlet.

2.5. Ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

forholder sig positivt til, at

der søges rettet op på utilsigtede inkonsekvenser og følgevirkninger af tidligere lov-

ændringer på området, med hensynet til det enkelte barns tarv som det ledende

princip. Komiéen kan tilslutte sig formuleringen i lovforslaget om, at Udlændinge-

styrelsen som hidtil i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt den mindreårige skal be-

tragtes som ledsaget eller uledsaget, vil skulle foretage en konkret vurdering i den

enkelte sag, hvor der lægges afgørende vægt på, hvad der samlet set er bedst stem-

mende med hensynet til den mindreåriges interesser, og at der således vil kunne

forekomme situationer, hvor det efter en konkret vurdering med udgangspunkt i

barnets tarv, vurderes, at den mindreåriges partner bør anses som ledsager.

Side 6/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugees Welcome

forholder sig positivt over for lovændringen, men anfører, at

det forekommer uheldigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet antager, at

der er tale om tvangsægteskaber, såfremt den ene part er under 18 år.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.5.1, anerkendes et ægteskab, der er indgået

i udlandet, ikke, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, medmindre der forelig-

ger tvingende grunde herfor.

Røde Kors

bemærker, at det

er Røde Kors’ erfaring, at repræsentanten, også i til-

fælde hvor den mindreårige har en ægtefælle, spiller en væsentlig rolle i forhold til

at informere den mindreårige om rettigheder og muligheder. Det gælder støtte i

mødet med myndigheder

–

både i forbindelse med spørgsmålet om ledsagelse,

asylsagen og eventuel social sag og i at forklare den mindreårige om myndigheder-

nes afgørelser. Røde Kors hilser derfor den foreslåede formalisering af praksis vel-

kommen.

2.6. Revidering af reglerne om iværksættelse af sociale indsatser for mindreårige

udlændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år

Kommunernes Landsforening (KL)

forholder sig positivt til, at uledsagede mindre-

årige udlændinge kan modtage sociale indsatser, uanset om de har processuelt el-

ler ulovligt ophold, men finder, at barnets lov i stedet bør finde anvendelse for alle

børn og unge i Danmark, så kommunerne alene skal forholde sig til denne. Der er i

den forbindelse henvist til § 4, stk. 1, i barnets lov.

KL er enige i, der vil kunne ske en mindre øgning i antallet af iværksatte andre soci-

ale indsatser end anbringelse for uledsagede mindreårige udlændinge, der ikke har

lovligt ophold, end når iværksættelsen, som i dag, alene sker på baggrund af prin-

cipperne i barnets lov.

Refugees Welcome

forholder sig positivt til udvidelsen af anvendelsesområdet i ka-

pitel 9 c, men anfører, at mindreårige og unge udlændinge i asylsystemet højere

grad bør sidestilles med personer med lovligt ophold, herunder i forhold til ret til

undervisning og uddannelse.

Røde Kors

anfører, at barnets lov er gældende for børn i asylsystemet, og at det er

vigtigt, at det bliver slået fast, at der er lige rettigheder for børn og unge, uanset

deres status. Røde Kors bemærker i den forbindelse, at det er en udfordring for

socialforvaltningerne i kommunerne at gennemskue, hvilke regler der gælder for

børn og unge på asylcentrene, og hvilke forpligtelser og muligheder de dermed har,

når de skal træffe afgørelser om indsatser. Det

er Røde Kors’

opfattelse, at det både

forringer asylansøgerbørnenes retsstilling, og gør kommunernes muligheder for at

navigere til barnets bedste unødvendigt vanskelig, at der i bestemmelsen fremgår

en række undtagelser til henvisningen til barnets lov, og at der bør findes en enklere

model for henvisning til barnets lov, så mindreårige udlændinges rettigheder sikres.

Side 7/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at barnets lov alene gælder for

udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Som det fremgår af 2.6.1.1 anses pro-

cessuelt ophold som lovligt ophold omfattet af § 4, stk. 1, i barnets lov. Udlændinge-

og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at mindreårige og unge udlæn-

dinge under Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, herunder uledsagede mindre-

årige udlændinge, ikke fuldt ud er i en sammenlignelig situation med andre børn og

unge med lovligt ophold i Danmark, og at dette nødvendiggør undtagelser til an-

vendelsen af barnets lov.

2.7. Udvidelse af socialtilsynets kompetence til at føre tilsyn med særindkvarte-

ringssteder og steder med ekstern indkvartering

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

forholder sig positivt til in-

tentionerne med præciseringen og styrkelsen af det sociale tilsyn.

Kommunernes Landsforening (KL)

og de fem socialtilsyn finder det nødvendigt,

rammen for socialtilsynets myndighed og rolle defineres og afgrænses klart for at

sikre, at tilsynene kan udføre deres opgaver effektivt og inden for de rette juridiske

rammer. KL anfører, at der bør tages hensyn til eventuelle komplekse behov hos

persongruppen, som opholder sig på særindkvarteringsstederne, og at der bør ud-

arbejdes klare retningslinjer for, hvordan det aftalebaserede tilsyn skal udføres,

herunder hvilke standarder og procedurer der skal følges. KL og de fem socialtilsyn

anmoder om, at Udlændingestyrelsen snarest muligt indleder en dialog med soci-

altilsynene om opgavens karakter og omfang.

KL og de fem socialtilsyn anbefaler, at ét socialtilsyn udpeges til at varetage tilsynet

efter den foreslåede ordning, forudsat at der er tale om et begrænset antal selv-

stændige tilbud.

KL og de fem socialtilsyn finder det uklart, om der kan være tale om indkvartering

på eksisterende sociale tilbud.

KL og de fem socialtilsyn gør opmærksom på en uklarhed i lovforslaget vedrørende

socialtilsynets udførelse af opgaver.

Refugees Welcome

bemærker, at der bør etableres et uafhængigt tilsyn, af alle ind-

kvarteringssteder, herunder indkvarteringssteder under Kriminalforsorgen.

Røde Kors

forholder sig positivt til forslaget om, at Socialtilsynet fremover skal va-

retage det faglige tilsyn med særindkvarteringssteder, men anfører, at uledsagede

mindreårige, herunder 17-årige, bør indkvarteres på et børnecenter, uanset deres

alder.

SOS Racisme

anfører, at socialtilsynets tilsyn også bør omfatte alle udrejsecentre

og Ellebæk.

Side 8/9

L 34 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme anfører, at udrejsecentrene og Ellebæk, herunder særligt Kærshoved-

gård og Ellebæk gør beboerne psykisk syge. SOS Racisme henviser i den forbindelse

til en frivillig undersøgelse udført i Ellebæk af Amnestys lægegruppe og Amnesty af

10 udlændinge samt dokumentation, som SOS Racisme har indsamlet.

SOS Racisme fremfører endvidere en række kritikpunkter af forholdene på Kærsho-

vedgård, Sjælsmark og Avnstrup og anfører, at man bør nedlægge centrene.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at rammerne for socialtilsynets

opgaver vil skulle fastlægges i samarbejde med Udlændingestyrelsen i forbindelse

med indgåelse af aftaler om tilsyn, og at det er forventningen, at Udlændingestyrel-

sen vil indlede en dialog om indgåelse af aftaler efter lovforslagets vedtagelse. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der ikke er en tidsfrist for, hvor-

når der skal indgås aftaler om tilsyn. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.7.1.1

og i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, skal der ved ekstern indkvartering

forstås indkvartering i private indkvarteringstilbud uden for Udlændingestyrelsens

centersystem og uden for serviceloven. Udlændinge- og Integrationsministeriet har

fundet anledning til at præcisere afsnittet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.

1, vedrørende socialtilsynets udførelse af opgaver.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

de udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:

- Lovforslagets § 1, nr. 1, er ændret således, at hvis barnet bor sammen med

begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg med

halvdelen til hver af forældrene.

Baggrunden for ændringen er, at det er vurderingen, at det vil kunne få

utilsigtede negative konsekvenser, såfremt forsørgertillæg og nedsat for-

sørgertillæg i ethvert tilfælde ligeledes, uanset om forældrene er sambo-

ende eller ej. Det er således vurderingen, at der med lovforslaget bør ind-

føres en ligedeling af det forsørgertillæg, der udbetales til udlændinge un-

der Udlændingestyrelsens forsørgelse, der har forsørgelsespligt over for et

mindreårigt barn, når barnet bor sammen med begge forældre.

Lovforslagets afsnit 2.1 samt de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

- Lovforslagets § 1, nr. 2, er ændret således, at henvisning til beskæftigelse

eller lønnet praktik udgår.

Baggrunden for ændringen er, at det vurderes nødvendigt at præcisere, at

fradragsadgangen i udlændingelovens § 42 b, stk. 14, vil omfatte al ind-

komst, uanset hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i medfør af.

Lovforslagets afsnit 2.2 samt de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

- Afsnit 2.3.3 vedrørende udvidelse af lempelig adgang for privat indkvarte-

ring for mindreårige udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet

er justeret. De specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse er

konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Side 9/9