Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov. (Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Vi står her med et lovforslag, som er et forslag, der indeholder mange, mange forskellige elementer. Normalt synes man jo nogle gange, at det godt kan være lidt irriterende, men jeg synes faktisk, det giver mening i dag. Det her lovforslag har til hensigt at rydde op i en masse uhensigtsmæssige ting i udlændingelovgivningen. Meget af det har teknisk karakter, og så er der noget af det, som har en lidt tungere substantiel karakter, og det er primært det, jeg vil tale om her fra talerstolen i dag.

Dog synes jeg, der er et par af de tekniske elementer i lovforslaget, som er ret interessante og i virkeligheden sådan symbolsk vigtige. Det er f.eks. den del af lovforslaget, der handler om ophør af hvervet som repræsentant, hvor vi nu ligesom slår fast i lovgivningen, at en mindreårig, som er gift i udlandet og indrejser med sin ægtefælle, ikke betragtes som uledsaget. Det ændrer jo ikke noget i den måde, praksis er på i dag, for der er en individuel vurdering, der ligger til grund, men symbolsk har det en ret vigtig betydning. Men igen vil jeg sige, at det er af teknisk karakter.

Hvis man kigger på nogle af de mere substantielle elementer i det her lovforslag, vil vi med det her lovforslag sikre, at der indføres en ligedeling af det forsørgertillæg, der udbetales til udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, så udlændingelovens regler om udbetaling af forsørgertillæg bringes i overensstemmelse med reglerne om udbetaling af børne- og ungeydelse. Det betyder altså, at vi sikrer den form for ligestilling, kan man sige, som vi også har på børne- og ungeydelsen, sådan at der er mulighed for, at ydelsen kan udbetales til begge forældre og ikke kun moderen.

Derudover foreslås det at indføre en hjemmel til, at en mindreårig asylansøger kan indkvarteres privat hos et herboende nært familiemedlem på samme vilkår, som det er tilfældet for mindreårige med herboende forældre. Endelig foreslås det at indføre en hjemmel til iværksættelse af øvrige sociale indsatser i en anbringelse for uledsagede mindreårige med ulovligt ophold, så denne persongruppe kan modtage disse indsatser med direkte hjemmel i udlændingeloven frem for som i dag efter principperne i barnets lov, og så man også kan iværksætte andre indsatser end anbringelse.

I Socialdemokratiet er vi godt tilfreds med, at vi kan pulje de her mindre, tekniske justeringer og tilpasninger af reglerne på udlændinge- og integrationsområdet i et eller to større lovforslag i løbet af en folketingssamling i stedet for at brede de mindre elementer i lovforslaget ud på en række forskellige lovforslag. Med de ord kan Socialdemokratiet tilslutte sig lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Som ordføreren også nævner, er der jo som en del af det her lovforslag bl.a. en ligedeling af forsørgertillægget. Jeg og Dansk Folkeparti er nysgerrige på, hvorfor det overhovedet er, vi skal udbetale ydelser og forsørgertillæg til udlændinge, der kommer til Danmark, og som vel burde forsørge sig selv. Burde det ikke være sådan, at hvis man kommer som udlænding til Danmark, er det ikke danske skatteydere og ikke den danske stat, der fra dag et skal finansiere ens underhold, men at det er en selv?

Ordføreren.

Altså, det er jeg jo sådan set enig med hr. Mikkel Bjørn i. Det er jo derfor, vi fører en meget, meget aktiv arbejdsmarkedspolitik og vel aldrig har haft flere mennesker, der har forsørget sig selv, end vi har i øjeblikket, i Danmark.

De ydelser, der er tale om her, er nogle forholdsvis lave ydelser, og det er jo, fordi vi principielt mener, at det ikke skal være en dans på roser at være på de her ydelser. Omvendt er der jo f.eks. nogle børn, som vi har et ansvar for at tage os godt af som samfund, og som jo heller ikke altid selv har valgt deres forældre, så det synes vi egentlig er rimeligt nok.

Spørgeren.

Men er det de danske skatteyderes opgave, fra dag et udenlandske familier kommer til Danmark, at finansiere udenlandske familiers børns underhold? Bør det ikke være de familier, der kommer til Danmark, selv, under den forudsætning, at de selvfølgelig kan forsørge sig selv og kan forsørge deres egne børn? Altså, jeg tror, der er mange skatteydere, der sidder derude og tænker: Hvorfor skal vi finansiere udlændinge, der kommer til Danmark, allerede fra dag et? Det bør vel være sådan, at de udlændinge, der kommer til Danmark, forsørger sig selv? Hvorfor er det ikke det, man har foreslået i det her forslag i stedet for at udvide mulighederne for forsørgertillæg?

Ordføreren.

Det er jo forkert, hvad ordføreren siger. Altså, der bliver ikke lavet en udvidelse af mulighederne for forsørgertillæg her. Det her er en rent teknisk ændring, der sikrer, at det ikke kun er moren, der får alle pengene.

Jeg synes, Dansk Folkeparti, som jo excellerer i facebookvideoer med alt, hvad der foregår her i Folketingssalen, skulle forholde sig til den lovgivning, der bliver fremsat her, og hvis Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe alle ydelser for mennesker, synes jeg, Dansk Folkeparti skal fremsætte et beslutningsforslag om det, og så må vi jo tage den diskussion.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har på udmærket vis gennemgået lovforslaget, som både handler om en teknisk del og en mere substantiel del. Forslaget indebærer bl.a. en ligedeling af forsørgertillæg, så begge forældre modtager halvdelen. Det sikrer en større ligestilling og sikrer, at reglerne også afspejler reglerne for børneydelse.

Derudover udvides fradragsmulighederne for udlændinge, der oppebærer en indkomst, og det er jo også helt rimeligt. En anden ændring er den lempede adgang til privat indkvartering for mindreårige hos nærtstående familiemedlemmer, hvilket er en forbedring i forhold til barnets tarv. Og endelig får socialtilsynet et styrket tilsyn med særindkvarteringsstederne, så vi kan sikre ordentlige forhold for udlændinge med særlige behov.

Samlet set indeholder det her lovforslag en række fornuftige justeringer af de gældende regler, og på den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Jeg vil i lighed med mit spørgsmål til Socialdemokratiet gerne høre Venstre, som jo i hvert fald er et erklæret borgerligt parti, hvorfor det er, at danskerne skal finansiere eksempelvis forsørgertillæg til udlændinge. Det er måske ikke så overraskende, at Socialdemokratiet gerne vil kaste om sig med ydelser til mennesker, der kommer hertil, men burde Venstre ikke som et erklæret borgerligt parti stå fast på det udgangspunkt, at kommer man til Danmark, er det selvfølgelig under den forudsætning, at man forsørger sig selv, og at det ikke er danske skatteydere, der skal finansiere udenlandske familier allerede fra dag et?

Ordføreren.

Men det er også derfor, at jeg glæder mig over, at vi jo faktisk senere i dag skal behandle et lovforslag, der handler om arbejdspligt, altså at vi nu gennemfører en arbejdspligt, der skal sikre, at hvis man kommer her til landet og er ledig, bliver man sat i arbejde for at kunne modtage en offentlig forsørgelse. Det er sådan set, synes jeg, et godt skridt, med henblik på at endnu flere med indvandrerbaggrund kommer i arbejde, og der har vi brug for at gøre det langt bedre end i dag. Så der har vi jo taget et skridt – som et svar på ordførerens spørgsmål.

Spørgeren.

Ja, men hvorfor er det overhovedet, at vi skal udbetale sociale ydelser til udenlandske borgere, der kommer hertil? Hvorfor står man ikke bare fast på det udgangspunkt, at hvis du kommer til Danmark, er det altså på egen forsørgelse? Det er ikke danske skatteydere, der skal finansiere udenlandske familiers underhold allerede fra første dag.

Ordføreren.

Så skal vi tage en helt overordnet diskussion, og jeg ser frem til behandlingen af beslutningsforslaget, for vi skal sådan set diskutere en formulering i grundloven. For i grundloven står der sådan set, at vi er forpligtet til at sikre, at der er et underhold. Så kan vi diskutere, hvad pligten skal være som borger for at få denne ydelse, og der siger vi så, at der skal der fremadrettet være tale om en arbejdspligt, således at man skal yde en indsats for at kunne få en offentlig ydelse. Det ser jeg frem til at der senere i dag kommer en drøftelse af. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Og tak til ordføreren. Jeg har fået æren af at være indskifter for hr. Peter Skaarup i dag med de fordele og ulemper, der følger med det, men nu tager vi den oppefra og ned, og først vil jeg rigtig gerne takke for ordet.

Som det fremgår af lovforslagets indledning, er baggrunden for lovforslaget et ønske om at opdatere og justere en række af reglerne på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser. Det er dermed tydeligt, at det her lovforslag har karakter af en form for efterårsrengøring på udlændinge- og integrationsområdet, hvor man ligesom tager en masse lovændringer og får dem afviklet og klaret i et samlet lovforslag, og jeg vil godt lige understrege, at jeg sådan helt generelt mener, at det er en uskik, når regeringen ligesom blander en masse love sammen og på den her måde blander pærer og bananer.

Når det så er sagt, mener vi faktisk i Danmarksdemokraterne, at der er ret mange fornuftige elementer i lovforslaget. I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er helt rimeligt, at når en asylansøger har en lønindkomst eller lignende, skal der også ske fradrag i kontante ydelser, som asylansøgeren modtager. Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal arbejde. De skal bidrage til deres ophold her i landet. Der er en ret og en pligt, og det skal vi holde fast i. Derfor er regeringens forslag om udvidelse af fradragsadgangen for beskæftigelse eller lønnet praktik ganske fornuftigt.

Vi mener også, at det er fornuftigt, at hvervet som repræsentant til varetagelse af en mindreårigs interesser ikke ophører, når en mindreårigs eventuelle ægtefælle indrejser i Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi har en lovgivning, der kan bidrage til at fastholde mindreårige asylansøgere i tvangsægteskaber. Hvis de mindreårige, i tilfælde af at deres myndige ægtefæller indrejser i landet, ikke vil få den nødvendige støtte og rådgivning, som en repræsentant for myndighederne vil kunne give, eksempelvis om deres nuværende situation, så har vi simpelt hen et lovgivningsmæssigt problem. Det bliver der nu rettet op på.

Dog har vi i Danmarksdemokraterne nogle bemærkninger til forslaget om at udvide lempelig adgang til private indkvarteringer for mindreårige udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at en eventuel indkvartering hos et nærtstående familiemedlem sker efter en vurdering af barnets tarv, og at mindreårige asylansøgere ikke placeres hos familiemedlemmer, som ikke vil den mindreårige noget godt, og som f.eks. vil bidrage til arrangerede ægteskaber eller fastholde den mindreårige i tvangsægteskaber.

Desuden vil Danmarksdemokraterne i lovgivningsarbejdet gerne høre, om det her lovforslag kan have nogle utilsigtede konsekvenser. Kan det f.eks. øge mindreårige udlændinges incitament til at flygte til Danmark, hvis de nemt kan indkvarteres hos nære familiemedlemmer, som allerede opholder sig her i landet, i stedet for at blive indkvarteret i et ganske almindeligt asylcenter?

Samlet set ser Danmarksdemokraterne både nogle gode takter og bestemt også nogle dårlige takter i dette lovforslag, og derfor ender vi også sådan midt imellem den grønne og den røde knap; derfor har vi nogle spørgsmål, som vi ønsker at få besvaret, inden vi på et tidspunkt kommer til at sige, om vi stemmer for eller imod dette lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Vi står her i dag for at behandle et lovforslag, der indeholder en række ændringer på udlændingeområdet, særlig hvad angår indkvartering, ydelser og sociale indsatser. Overordnet set støtter vi i SF lovforslaget, da det sigter mod at forbedre forholdene for udlændinge og uledsagede mindreårige i Danmark, men vi har dog nogle betænkeligheder, som jeg gerne vil fremhæve.

For det første er det positivt, at forslaget indfører en ligestilling af forsørgertillægget til udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, når forældrene bor sammen med barnet. Det skaber nogle mere ensartede regler på tværs af lovgivningen og bringer reglerne på linje med børne- og ungeydelsen, og det er et skridt i den rigtige retning.

Når det er sagt, undrer jeg mig over, hvorfor sociale indsatser for nogle børn, herunder mindreårige asylansøgere, skal ydes efter udlændingeloven i stedet for efter barnets lov. Barnets lov er jo en del af »Børnene Først«-aftalen, og formålet var netop at samle alle støttebestemmelser for børn og unge i én lovgivning, så vi kunne sikre en mere ensartet og helhedsorienteret indsats for alle børn i Danmark uanset baggrunden for deres støttebehov. Det virker derfor mærkeligt, at man så vælger en anden vej, hvor udenlandske børn så skal have støtte efter udlændingeloven.

Jeg hæfter mig ved, at flere høringssvar, herunder også høringssvaret fra KL, har påpeget, at det ville være mere hensigtsmæssigt at lade barnets lov være gældende for alle børn uanset deres opholdsstatus. I høringsnotatet begrunder ministeriet valget om, at udlændingeloven skal gælde, med, at denne gruppe børns situation ikke er fuldt ud sammenlignelig med danske børns. Der vil jeg bare påpege, at danske børn også har forskellige behov. Hvad enten det er på grund af handicap, udsathed eller begge dele, få de jo i dag hjælp efter barnets lov, selv om deres situationer ikke er en til en sammenlignelige. Jeg ser derfor ingen grund til at udelukke udlændingebørn fra at få indsatser efter samme lov, særlig når vi ved, at de ofte befinder sig i sårbare situationer. Jeg mener derfor, at det sender et uheldigt signal, at de skal behandles efter en anden lovgivning end danske børn.

Derudover er det uklart for mig, om det kun er børn med ulovligt ophold i Danmark, der skal modtage støtte efter udlændingeloven frem for barnets lov, eller om det også gælder for børn med processuelt ophold. Det er en vigtig afklaring, da de har betydning for, hvordan vi opfatter og behandler disse børn i vores system. Derfor opfordrer jeg sådan set også til, at vi i udvalgsbehandlingen undersøger dette nærmere, og måske kunne vi endda overveje at stille et ændringsforslag, der sikrer, at sociale indsatser for børn ydes efter barnets lov og ikke efter udlændingeloven.

For det andet vil jeg gerne fremhæve de positive elementer i forslaget, som tillader, at mindreårige asylansøgere kan indkvarteres hos nære familiemedlemmer i Danmark på lempeligere vilkår. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor børn kan vokse op i trygge og familiære omgivelser, når det er muligt. Det er et menneskeligt og fornuftigt tiltag, men vi skal sikre, at reglerne om plejefamilier og barnets lov er klart defineret, så vi undgår misforståelser om, hvad der gælder i de forskellige situationer.

For det tredje støtter vi i SF udvidelsen af socialtilsynets kompetence til at føre tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering af voksne udlændinge med særlige behov. Det er afgørende, at vi sikrer en ordentlig faglig kontrol med disse indkvarteringssteder, så vi kan sikre, at de udsatte borgere får den støtte og omsorg, de har brug for.

Alt i alt er vi i SF positive over for dette lovforslag, men vi har brug for en afklaring af, hvorfor nogle børn skal have deres sociale indsatser ydet efter udlændingeloven frem for barnets lov. Det er en vigtig diskussion, og vi ser frem til at følge op på det i udvalgsbehandlingen. Og så skal jeg også hilse fra Alternativet, som ikke kunne være til stede i salen, og sige, at de også støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Vores udlændinge- og integrationsordfører kunne desværre ikke være til stede i Folketingssalen i dag, så jeg har lovet at vikariere. Vi behandler her et lovforslag, der indeholder en række ændringer af reglerne på udlændingeområdet. Det vedrører eksempelvis ændringer inden for området med indkvartering, ydelser og sociale indsatser. De mange elementer må man sige er lidt en blandet landhandel. Der er elementer, der strammer op på lovgivningen på udlændingeområdet, hvilket vi i Liberal Alliance generelt er positive over for, men lovforslaget indeholder også en lempelse af de nuværende regler.

Overordnet set mener vi, at lovforslaget trækker i en mere positiv retning, og af den årsag støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi iler videre til den næste, og det er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til mine ordførerkollegaer, som på glimrende vis har givet en fin gennemgang af lovforslaget. Jeg ser også lovforslaget som en vigtig opdatering og justering, der er krævet på forskellige områder, vedrørende indkvartering, forskellige sociale indsatser og forskellige ydelser.

Når det så er sagt, synes jeg også, at lovforslaget åbner op for en nemmere adgang for de mindreårige udlændinge, der er en del af indkvarteringssystemet. De kan i fremtiden se frem til at få adgang til at blive indkvarteret privat hos et herboende nært familiemedlem på samme vilkår, som er tilfældet med mindreårige med herboende forældre. Det synes jeg sådan set giver supergod mening, og jeg synes, det giver rigtig god mening, at man har sådan en type lovforslag, hvor man virkelig kigger ned i det og opdaterer de forskellige ting.

Det synes vi i hvert fald giver rigtig god mening, og derfor bakker vi selvfølgelig også op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Lovforslaget her indeholder en række ændringer af reglerne på udlændingeområdet, som handler om indkvartering, ydelser og sociale indsatser. Der er syv forskellige dele i lovforslaget, som jeg ikke vil gennemgå her, da flere ordførere allerede har været inde på dem.

Overordnet set er vi i Det Konservative Folkeparti positive over for forslaget. Vi deler dog Danmarksdemokraternes bekymring omkring, om lovforslaget kan øge incitamentet til at flygte til Danmark, hvis mindreårige asylansøgere lettere kan indkvarteres hos nærtstående familiemedlemmer i stedet for at blive indkvarteret på et asylcenter. Det vil vi meget gerne have en vurdering af i forbindelse med udvalgsarbejdet, og vi har stillet spørgsmål til det.

Derudover vil vi også gerne have afdækket nærmere i udvalgsarbejdet – og det har vi også stillet spørgsmål ind til – hvilken opgave der ligger i det for socialtilsynet, når de nu kan føre det her faglige tilsyn med særindkvarteringssteder og steder, hvor der sker ekstern indkvartering af voksne udlændinge med et særligt behov for støtte, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted. Og vi vil også gerne vide, hvad det vil koste.

Men som nævnt er vi overordnet set positive over for lovforslaget og vil gerne lige have svar på nogle ting i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Velkommen.

Da vores ordfører på området er valgobservatør i Georgien, har jeg lovet at fremføre synspunkterne. Det her forslag indeholder jo en række justeringer af regler om indkvartering, ydelser og sociale indsatser på asylområdet, og det gælder jo især børn. Justeringerne fremstår som fornuftige og bliver overordnet set rost af de organisationer, der har afgivet høringssvar, og der er derfor grund til at tro, at de regler, som lovforslaget lægger op til, gør livet lidt lettere for både danske myndigheder og ikke mindst for de mennesker, det handler om, nemlig asylsøgerne og deres børn.

I modsætning til flere andre ordførere vil vi sige, at særlig positivt er det, at reglerne om privat indkvartering af mindreårige uledsagede asylbørn lempes. Fremover vil de kunne indkvarteres hos slægtninge i Danmark, og det er vigtigt. En uledsaget mindreårig, der har et familiemedlem i Danmark, vil ofte være langt bedre stillet ved at bo hos et familiemedlem, der taler samme sprog, end ved at bo alene på et asylcenter langt fra sine netværk. Men der skal selvfølgelig tages afgørende hensyn til barnets tarv, hvilket forslaget i øvrigt også lægger op til.

Lovforslaget skaber også et bedre og mere entydigt lovgrundlag for anbringelse af de mindreårige asylsøgere i de sørgelige tilfælde, hvor danske myndigheder er nødt til at skride ind. Vi kunne godt i Enhedslisten ønske os, at asylansøgerbørn i endnu højere grad blev ligestillet med andre børn i Danmark, sådan som også både Røde Kors og Refugees Welcome gør opmærksom på.

Men lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, og Enhedslisten kan i udgangspunktet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder en række ændringer på udlændingeområdet, der på papiret kan virke som nødvendige justeringer, men forslaget giver også anledning til en række bekymringer, som jeg vil forsøge at komme ind på.

Forslaget lægger bl.a. op til at udvide mulighederne for privat indkvartering af mindreårige udlændinge hos herboende nære familiemedlemmer. Vi forstår selvfølgelig godt ønsket om, at børn skal have trygge rammer, men der er også nogle risici forbundet med det forslag. Forslaget åbner op for, at flere udlændinge vil forsøge at bringe børn til Danmark for at sikre et ophold, der i sidste ende kan føre til familiesammenføring. Det skaber med andre ord en farlig præcedens. Når først et barn er indkvarteret hos slægtninge, er det ikke svært at forestille sig, at familien vil følge efter, ligesom incitamentet til at forlade Danmark bliver mindre. Det er vores ansvar at sørge for, at Danmark ikke bliver en magnet for misbrug af asylsystemet, og at vi ikke skaber flere veje for mennesker, der ønsker at misbruge systemet.

Derudover foreslår regeringen en udvidelse af de sociale indsatser for uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold. Og jeg gentager: uden lovligt ophold. Her bliver vi nødt til at stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi give flere ressourcerog udvide tilbuddene til en gruppe, der slet ikke er her på lovligt ophold? De mindreårige har måske ikke personligt brudt loven, men deres ophold i Danmark er stadig uden juridisk fundament. At udvide de sociale indsatser for denne gruppe vil blot belaste vores allerede pressede velfærdssystem endnu mere. Vi taler om mennesker, der ikke har ret til at være her, og alligevel foreslår regeringen, at de skal modtage samme former for sociale indsatser som borgere med lovligt ophold. Det er ganske enkelt uacceptabelt.

I Dansk Folkeparti mener vi, at vi skal beskytte de ressourcer, som danske borgere har opbygget gennem generationer. Vi kan ikke fortsætte med at bruge milliarder på mennesker, der ikke har lov til at være i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at vi som nation skal bruge skattekroner på at tilbyde sociale indsatser til personer, som slet ikke har lov til at opholde sig her.

Vi må også forholde os kritisk til forslaget om ligedeling af forsørgertillægget, for hvorfor skal vi overhovedet udbetale forsørgertillæg til udlændinge, som burde være i stand til at forsørge sig selv? Vi står i en situation, hvor vores velfærdssystem i forvejen er presset, og vi kan ikke fortsætte med at bruge penge på ydelser til mennesker, der ikke har ret til at være her, og som burde tage ansvar for deres egen forsørgelse. Dansk Folkeparti mener, at vi skal fastholde kravene om selvforsørgelse til dem, som ønsker at opholde sig her. Forsørgertillægget bør ikke være en selvfølge for mennesker, der er i landet på midlertidigt grundlag.

Alt i alt står vi over for et lovforslag, der risikerer at underminere vores stramme udlændingepolitik og skade vores velfærdssamfund. I Dansk Folkeparti sætter vi altid Danmark og danske interesser først. Derfor stemmer vi imod dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Vi kan samlet set støtte lovforslaget. Jeg har to bemærkninger i dag. Den ene er, at vi meget gerne vil stille os bag de spørgsmål og de kommentarer og eventuelt en undersøgelse af, hvorfor de her børn ikke skal have tilbud efter barnets lov, men udlændingeloven. Det vil vi gerne være med til at undersøge og eventuelt lave et ændringsforslag om.

Så er der den anden bemærkning, som måske mere er et spørgsmål, og det handler om børn, som er gift med voksne, og hvor den voksne indrejser til Danmark, altså barnebrude. Og der må jeg sige, at der faktisk er noget, der undrer mig, efter den lange diskussion, vi har haft. Jeg ved godt, at regeringen tror, at det her er en forbedring – og det er det jo sådan set også – at børnenes værge ikke pr. automatik forsvinder, når den voksne ægtefælle indrejser. Men jeg forstår faktisk slet ikke, at det er en mulighed, at den voksne ægtefælle til et mindreårigt barn kan optræde som værge for barnet, og det synes jeg regeringen skal gå tilbage at undersøge.

Jo jo, det er det, der står i teksten. I bemærkningerne står der, at det vil være efter en individuel vurdering. Og nu har mit eget parti jo også ment, det var meget vigtigt, at der var en individuel vurdering i forhold til indkvartering, altså mellem ægtefæller, for det kunne være – det har vi jo set – meget traumatisk for nogle af de her unge kvinder, hvis de blev indkvarteret langt væk fra deres ældre ægtefælle. Der mener vi, og det ved vi jo også at vi har pligt til, at der skal foretages en individuel vurdering.

Det, jeg bare ikke forstår, er: Hvorfor er det nødvendigt at lave en individuel vurdering her? Hvorfor er det ikke sådan, at man bare siger, at hvis der er en barnebrud og der kommer en voksen ægtefælle til Danmark, så skal det barn stadig væk have en dansk værge? Det forstår jeg ærlig talt ikke. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om det er menneskerettighederne eller forvaltningsregler, eller hvad det er, der gør, at man ikke bare præcis i det her tilfælde kan sige: Der skærer vi da bare igennem og sender det meget vigtige signal til det her par – og det er også, selv om de skulle ende med at blive indkvarteret sammen – at en voksen ægtefælle til en barnebrud ikke kan være værge i Danmark. Sådan er det bare.

Det synes jeg ministeren skal gå tilbage at undersøge. For det synes jeg er noget andet end det her med indkvartering sammen. Jeg synes, det er et vigtigt signal at sende. Det jo ikke os, der politisk skal vurdere det. Det er, uanset om myndighederne siger: Vi kan ikke indkvartere dem hver for sig; det vil være dybt traumatisk; de har måske endda fælles børn. Fair nok, så skal de indkvarteres sammen. Det mener vi jo også. Men det synes vi ikke er ensbetydende med, at så skal den ældre mand, som det jo som regel er – ikke altid, men som regel – også være værge for en mindreårig ægtefælle. Der er altså bare noget, der ikke hænger sammen.

Så der er lidt hjemmearbejde til ministeren, men ellers støtter vi forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for kommentarerne og debatten, som vi har haft her i Folketingssalen i dag. Der er jo rimelig bred opbakning til lovforslaget. Det er dejligt. Det er – det skal jeg også erkende – flere forskellige love, der indgår, men for os har det alligevel passet sammen, fordi det har en tematisk sammenhæng i forhold til det, det handler om, netop familier, børn og deres vilkår i de forskellige dele af udlændingelovgivningen.

Jeg kommer ikke til at gå igennem de præcise detaljer alle steder, det holder tiden ikke til, men set helt overordnet i forhold til den del, der vedrører ligedeling af forsørgertillæg og andre mindre justeringer, kan jeg bare sige, at det handler om, at ændringerne af udlændingeloven skal rette op på nogle af de skævheder og uhensigtsmæssigheder, der er i dag, så reglerne kan blive nemmere at gennemskue og kan blive mere logiske. Det handlerf.eks. om, at man i højere grad bringer udlændingelovens regler om udbetaling af forsørgertillæg på linje med reglerne om udbetaling af børne- og ungeydelser, og den lempelige adgang til privat indkvartering for mindreårige udlændinge udvides til også at gælde for uledsagede mindreårige udlændinge.

I forhold til den del, der handler om sociale indsatser over for uledsagede mindreårige udlændinge og mindreårige og unge udlændinge med processuelt ophold, drejer det sig om reglerne for sociale indsatser over for mindreårige udlændinge og udlændinge i indkvarteringssystemet, som skal blive nemmere at anvende. Som det er i dag, kan uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold efter udlændingeloven ikke modtage andre sociale indsatser end anbringelse. Hvis de her børn har behov for andre indsatser, er man nødt til at anvende princippet i barnets lov, og det skal de foreslåede ændringer, som der ligger her, således være med til også at sikre en hjemmel til i udlændingeloven, så man kan sætte gang i den sociale indsats. Hr. Serdal Benli spurgte til børn, der var på processuelt ophold, og der vil det altså være gældende, at udlændingeloven i hovedreglen vil gælde, men at der kan være situationer, hvor det vil være barnets lov, der gælder. Så man kan godt få den behandling, der er efter barnets lov, fordi der ikke i udlændingeloven er hjemmel til andre indsatser.

Lovforslaget skal også give mulighed for, at Socialtilsynet kan føre et fagligt tilsyn med de steder, hvor der er særlige behov, f.eks. særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering. I forhold til steder, hvor der er særlige behov, taler vi selvfølgelig især om voksne udlændinge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og helt særlige sociale problemer, som ikke kan rummes i det almindelige indkvarteringssystem. Socialtilsynet fører i dag tilsyn med botilbud til døgnophold til voksne med lovligt ophold i Danmark, og de har derfor efter vores vurdering den faglige indsigt til også at kunne gøre det med de her særindkvarteringssteder.

Så vil jeg sige tak for debatten. Jeg har også noteret mig det spørgsmål, der kom fra fru Zenia Stampe her til sidst. Jeg vil nok sige, at det her med at lave en individuel vurdering jo har været grundlag for meget debat, og det har også ført til ret store konsekvenser her i Folketingssalen. Tre af mine forgængere er jo røget på ikke at ville lave individuelle vurderinger i forbindelse med henholdsvis familiesammenføring, indfødsret og samliv. Så vi er jo inde ved nogle af de meget specifikke formuleringer. Nu skal vi nok følge op på det skriftligt, men udgangspunktet er jo, at man altid skal vurdere det individuelt, også i forhold til samliv mellem to, der henholdsvis tæller en voksen og et barn, altså personer over og under 18 år. Der skal det vurderes individuelt, hvorvidt der er grundlag for eksempelvis at fratage et værgemål, uanset hvor lang afstand der er imellem dem. Det er vores helt klare udgangspunkt, at folk ikke skal bo sammen, at der ikke skal være den relation, men det er klart, at det altid skal vurderes ud fra den enkelte situation. Men jeg vil gerne svare på det mere juridisk præcist i et skriftligt svar, og så håber jeg, at vi også kan komme til bunds i den del af det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe. Værsgo.

Ja, for jeg mener jo bare, at der er stor forskel på at tage stilling til indkvartering, altså om det her par skal bo sammen, og om den voksne ægtefælle skal være værge for den mindreårige. Derfor har jeg bare et spørgsmål. Altså, hvis en mindreårigs myndige kæreste kommer til Danmark, går jeg ikke ud fra, at kæresten lige pludselig kan blive værge. Men jeg er glad for, at ministeren vil undersøge det. For jeg tror, at ministeriet har sovet lidt i timen eller ligesom har troet, at der var en en til en sammenhæng mellem spørgsmålet om indkvartering og så spørgsmålet om værge. Jeg mener, det er noget helt, helt andet. Og hvis det handler om at sende signaler – og det synes jeg er vigtigt – er det et meget vigtigt signal, at vi jo ikke anerkender ægteskab med mindreårige, og vi anerkender derfor bestemt ikke, at en voksen, der har giftet sig med en mindreårig, er dennes værge. Jeg synes, det er lidt sort, men jeg håber, at ministeren kommer til bunds i det i sit ministerie.

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan. Jeg vil bare sige helt overordnet, at der jo også er nogle overvejelser omkring den kategori af flygtninge, som er uledsagede mindreårige, i forhold til om man så ryger over i den, hvis man egentlig ikke er uledsaget, men kommer sammen med en anden, men ikke direkte har en værge. Så jeg vil gerne prøve at bore ud, hvor forskellen ligger. Det er ikke noget, som jeg umiddelbart er blevet præsenteret for før, så det er godt, at vi får det diskuteret og også afklaret her i Folketingssalen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.