Tak, formand. Tak for en positiv modtagelse af lovforslaget om gennemførelse af den nye Øresundsaftale. Den daværende skatteminister underskrev den 10. juni 2024 aftalen sammen med den svenske finansminister, og det er jo en fornøjelse så at kunne præsentere den for Folketinget. Sverige er en vigtig samhandelspartner, og i et integreret arbejdsmarked på tværs af Øresund er det ubetinget til fordel for både Danmark og Sverige, at vi hjælper hinanden og arbejder sammen. Aftalen vil styrke de økonomiske såvel som politiske bånd mellem Danmark og Sverige.
Hver dag krydser tusindvis af pendlere Øresundsbroen på vej til arbejde. Det er til stor glæde for arbejdsgivere på begge sider af Sundet, der får adgang til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skaber det øget fleksibilitet for borgere på begge sider af broen, der kan tage turen over Øresund på vej til arbejde. Her har den gældende Øresundsaftalen fra 2003 spillet en væsentlig rolle. Den understøtter et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen ved at håndtere en række skattemæssige hindringer for de personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde.
Den gældende Øresundsaftale har virket efter sin hensigt, men samtidig har der været en stigende efterspørgsel fra erhvervslivet og pendlerne på begge sider af Øresund på en opdatering af aftalen. Desuden må vi konstatere, at der er behov for et eftersyn af de nuværende skatteregler for pendlerne. I dag stiller skattereglerne nemlig pendlere anderledes end deres landsmænd, der ikke pendler på tværs af Øresund for at komme på arbejde, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Det er også baggrunden for, at den danske regering og den svenske regering den 10. juni 2024 indgik den ny Øresundsaftale.
Den nye Øresundsaftale skal bidrage til at gøre det allerede velfungerende arbejdsmarked på tværs af Øresund endnu bedre. Det går ikke, at administrative benspænd gør det svært for pendlere at komme på arbejde. Den nye Øresundsaftale medfører derfor bl.a. færre administrative byrder for både pendlere og arbejdsgivere.
Aftalen rydder samtidig op i og forenkler de gældende beskatningsregler. Som skatteminister er jeg optaget af, at reglerne er enkle og lette at forstå, og derfor er jeg glad for, at vi med aftalen også ensretter en række regler, f.eks. reglerne for su-modtagere og afkastbeskatning af danske pensionsordninger. F.eks. vil en dansk studerende, der læser på Københavns Universitet, men bor i Malmø, modtage dansk su skattefrit, selv om vedkommendes studiekammerater, der bor i Danmark, skal betale skat af deres su. Det er ikke rimeligt, og i stedet bør danske su-modtagere sidestilles, uanset om de bor i Danmark eller Sverige.
Det samme gælder afkast på danske pensionsordninger, hvor en dansker, der arbejder i København og har en dansk pensionsopsparing, men bor i Malmø, i dag ikke bliver beskattet af Danmark af afkastet på pensionsopsparingen. Det gør hans kolleger derimod, fordi de bor i Danmark. Det virker heller ikke rimeligt. Derfor vil vi gerne sikre, at de danske regler for beskatning af pensionsafkast ligestilles, uanset om man bor i Danmark eller i Sverige.
I dag er der ikke ens regler for beskatning af privatansatte og offentligt ansatte pendleres hjemmearbejde. De privatansatte beskattes normalt alene i arbejdslandet, mens de offentligt ansattes hjemmearbejde beskattes i bopælslandet. Det virker lidt underligt, at offentligt ansatte pendlere skal bøvle med årsopgørelsen, når vi allerede har nogle enklere regler for privatansatte pendlere, der fungerer godt. Derfor ensrettes reglerne for hjemmearbejde, ligesom de gøres mere fleksible. Aftalen giver desuden mulighed for håndtering af hjemmearbejde under fremtidige pandemier og lignende, sådan at der midlertidigt kan arbejdes mere hjemme, end hvad der ellers følger af hjemmearbejdsreglen.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om processen. For at den nye Øresundsaftalen får virkning, skal aftalen ratificeres i begge lande. For Danmarks vedkommende er det netop det, der er formålet med lovforslaget, som vi behandler i dag. Når begge lande har gennemført de nødvendige nationale procedurer for at ratificere aftalen, kan aftalen få virkning fra den 1. januar det efterfølgende år. Siden undertegnelsen af aftalen den 10. juni 2024 er der både fra dansk og svensk side arbejdet for, at aftalen kan træde i kraft med virkning allerede fra og med den 1. januar 2025. Da det følger af aftalen, at den træder i kraft den 30. dag efter den dag, hvor Danmark og Sverige har meddelt hinanden, at de respektive lovforslag er gennemført, skal lovforslaget være vedtaget senest medio november 2024, hvis aftalens bestemmelser skal finde anvendelse fra med den 1. januar 2025.
Med de ord vil jeg gerne takke for dagens debat, og jeg ser frem til det videre udvalgsarbejde.