Skatteudvalget 2024-25
L 30
Offentligt
2927475_0001.png
Skatteudvalget 2024-25
L 30 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
23. oktober 2024
J.nr. 2023 - 2081
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskattelo-
ven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskat-
ning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse
af realisationsprincippet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 14. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted.
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
L 30 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad baggrunden er for justeringerne af fondes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet
2927475_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre udførligt for de provenumæssige konsekvenser af justeringerne af
fondes uddelingsforpligtelse ved anvendelse af realisationsprincippet?
Svar
Den foreslåede justering af fondes uddelingsforpligtelse har til formål at imødegå en util-
sigtet konsekvens af samspillet mellem fondsbeskatningsloven og CFC-reglerne.
Efter CFC-reglerne kan en fond blive beskattet af fx finansielle indtægter (CFC-ind-
komst) i et datterselskab, også selv om disse indtægter ikke er udloddet til fonden. Samti-
dig indebærer fondsbeskatningsloven, at fonde, der anvender realisationsprincippet ved-
rørende porteføljeaktier, er forpligtet til at uddele hele deres skattepligtige indkomst til al-
mennyttige formål. Uddelingsforpligtelsen omfatter også den indkomst, der beskattes i
fonden efter CFC-reglerne, dvs. også evt. CFC-indkomst i et datterselskab, herunder dan-
ske datterselskaber.
Samspillet mellem de to regelsæt kan derfor i dag medføre, at en fond er forpligtet til at
foretage uddelinger af en indkomst, som ikke er oppebåret i fonden selv, men kun i dens
datterselskaber. Herved bliver fonden nødsaget til at anvende fondsformuen (eller gæld-
sætning) for at kunne leve op til sin uddelingsforpligtelse.
Med justeringen af reglerne sikres overensstemmelse mellem fondenes egne realiserede
indtægter og det beløb, de er forpligtet til at uddele. Forslaget har kun betydning for stør-
relsen af de uddelinger, de er forpligtet til at foretage, og indebærer således ikke en lem-
pelse af CFC-reglerne.
Justeringen af reglerne om fondes uddelingsforpligtelse kan således isoleret set medføre et
begrænset mindreprovenu, da de ikke længere forpligtes til at uddele beløb, som ikke er
oparbejdet i fonden.
Side 2 af 2