Skatteudvalget 2024-25
L 29
Offentligt
2933349_0001.png
8. november 2024
J.nr. 2024 - 5307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 29 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skattefor-
valtningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatte-
forvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og moderni-
sering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos
visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Serdal Benli (SF).
Rasmus Stoklund
/ Per Hvas
L 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor bred den nye hjemmel er, hvor Skatteforvaltningen kan indhente oplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kontrol med indeholdelse af kildeskat
2933349_0002.png
Spørgsmål
Med lovforslaget får Skatteforvaltningen mulighed for at indhente oplysninger hos tredje-
mand til brug for indberetningskontrol eller kontrol med indeholdelse af kildeskat. Ad-
gangen skal bruges over for virksomheder, der ikke udleverer oplysningerne. Vil ministe-
ren redegøre for, hvor bred denne nye hjemmel er, og hvordan den konkret vil blive an-
vendt?
Svar
Skatteforvaltningen har konstateret, at visse indberetningspligtige og indeholdelsespligtige
virksomheder ikke kan eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger i for-
bindelse med Skatteforvaltningens kontrol af, om virksomhedens indberetning og opfyl-
delse af en eventuel indeholdelsespligt vedr. kildeskat er fyldestgørende og korrekt.
Derfor foreslås det, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne indhente oplysnin-
ger til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat
hos tredjemand
dvs. hos andre end den virksomhed, der foretager indberetning og
eventuel indeholdelse.
Den nye hjemmel vil fx kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er sammenfald
mellem den virksomhed, der udbetaler løn til de ansatte, og den virksomhed, der har fo-
retaget lønindberetningen. Skatteforvaltningen vil her kunne indhente kontroloplysninger
hos fx andre virksomheders og lønmodtageres banker til brug for kontrol af, om den
virksomhed, der har foretaget en lønindberetning, også er den virksomhed, der reelt har
foretaget lønudbetalingen og derved også hæfter for afregningen af den indberettede A-
skat mv.
Skattekontrolloven indeholder allerede en række oplysningspligter for tredjemand, hvor
tredjemand er forpligtet til at meddele oplysninger på Skatteforvaltningens anmodning.
Generelt for disse oplysningspligter gælder såvel et krav om væsentlighed som krav om
proportionalitet, samt at Skatteforvaltningen skal begrunde, hvorfor oplysningerne er
nødvendige for kontrollen. Dette vil tilsvarende være tilfældet ved anvendelsen af den fo-
reslåede hjemmel.
Skatteforvaltningen skal endvidere være tilbageholdende med at anvende oplysningsplig-
ten over for tredjemand, hvis oplysningerne kan indhentes hos den indberetningspligtige
eller indeholdelsespligtige. Skatteforvaltningen skal således som udgangspunkt først rette
henvendelse til denne og anmode om oplysningerne.
Side 2 af 2