L 29 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 6/11-24 fra Finans Danmark

Skatteudvalget 2024-25
L 29 Bilag 5
Offentligt

Til Folketingets Skatteudvalg

Forslag til lov om ændring af lov om et

indkomstregister, skatteforvaltningslo-

ven, skattekontrolloven og forskellige

andre love.

Spørgsmål til Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skattefor-

valtningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (L29), § 3

Efter gældende praksis for skattekontrolloven (SKL) § 59, skal Skattestyrelsen

(SKTST) i videst muligt omfang gå til kilden for at få oplysninger. Det vil sige, at

SKTST skal forsøge at få oplysninger hos skatteyderen, inden man indhenter oplys-

ningerne hos et finansielt institut jf. SKL § 59. Det følger således bl.a. af forarbej-

derne til SKL § 59, at:

Proportionalitetsprincippet indebærer også, at SKAT skal være til-

bageholdende med at anvende oplysningspligten over for tredje-

mand, hvis oplysningerne lige så vel kan indhentes fra den skatte-

pligtige selv eller gennem denne. I denne situation er det i sagens

natur ikke nødvendigt at pålægge tredjemand at anvende res-

sourcer på at fremskaffe oplysninger. Hvis der er grund til at an-

tage, at en skattepligtig selv er i besiddelse af de oplysninger, der

søges tilvejebragt, skal SKAT som udgangspunkt først rette henven-

delse til den skattepligtige og anmode om oplysningerne.

Pengeinstitutterne kan afvise at udlevere oplysningerne, hvis ikke SKTST oplyser, at

man allerede forgæves har forsøgt at få oplysningerne direkte fra skatteyder.

Desuden skal der være tale om kontrol, dvs. hidtil har SKTST kun kunnet kræve op-

lysninger for tidligere år. Der kan på nuværende tidspunkt således ikke kræves

oplysninger for indeværende år, der endnu ikke er selvangivet.

Efter L29, § 3, nr. 2 gives der til brug for indberetningskontrol, og kontrol af indehol-

delse af kildeskat, adgang til at kræve oplysninger også for indeværende år.

Det er uklart for Finans Danmark, hvorvidt L29 også giver SKTST adgang til i alle si-

tuationer - herunder ligningskontrol - at kræve oplysninger efter SKL § 59 hos pen-

geinstitutter uden først at forsøge at indhente oplysningerne hos skatteyderen og

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

5. november 2024

FIDA-483742746-689434

L 29 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 6/11-24 fra Finans Danmark

altså uden at iagttage principperne om væsentlighed og proportionalitet som

ovenfor citeret.

Finans Danmark ønsker derfor afklaret, om principperne om væsentlighed og

proportionalitet består uændret ved en vedtagelse af nærværende lovforslag?

Det er væsentligt for Finans Danmarks medlemmer at have klarhed over række-

vidden af SKTST’s beføjelser, da finansielle virksomheder også er forpligtet til at ef-

terleve lov om finansiel virksomhed og således kun må udlevere kundeoplysnin-

ger, hvis der er hjemmel hertil.

Uklarheder kan medføre, at finansielle virksomheder kan komme i klemme mel-

lem SKTST og Finanstilsynet. Der er eksempler på, at skatteydere har klaget til Fi-

nanstilsynet og/eller Datatilsynet over, at et pengeinstitut har udleveret oplysnin-

ger til SKTST efter SKL § 59 med den påstand, at oplysningerne er udleveret i strid

med reglerne i lov om finansiel virksomhed eller Persondataloven.

Det er risikofrit for borgeren at klage, men finansielle virksomheder risikerer bøder

og skade på omdømmet, hvis udlevering af oplysninger har været uberettiget,

også selv om det er sket på konkret begæring fra SKTST.

Derfor ønsker Finans Danmark konkret at få afklaret følgende i forbindelse med

lovens vedtagelse.

Skal oplysninger forsøges indhentet hos skatteyderen?

Hvis SKTST ønsker oplysninger efter SKL § 59 til brug for ligningskontrol af

skatteyderen, bedes det bekræftet, at SKTST fortsat først skal forsøge at

indhente oplysningerne hos skatteyderen?

For hvilke år kan oplysninger indhentes?

Vil Ligningskontrol stadig, i modsætning til, hvad der vil gælde for indbe-

retningskontrol, og kontrol af indeholdelse af kildeskat, være begrænset

til indkomstår, for hvilke der er selvangivet?

Hvilken type af kontrol omfattes den nye formulering af SKL § 59

Afgrænsningen mellem ligningskontrol og indberetningskontrol/kontrol af

kildeskatte- indeholdelse synes ikke helt klar

Afgørelsen SKM2024.152.LSR er et eksempel på, at SKTST anvendte indbe-

retningsreglerne til at kontrollere, om en gruppe borgere eventuelt for-

søgte at snyde med pensionsindbetalinger. Landsskatteretten slog fast,

at det, som SKTST spurgte til (hvem indbetaler faktisk på ratepensionsord-

ning), ikke var omfattet af indberetningspligten (der går på, om der er

tale om en arbejdsgiverordning), og at SIL § 56 derfor ikke var anvende-

lig som hjemmelsgrundlag.

Indberetningskontrol handler om, hvorvidt den indberetningspligtige

tredjepart har overholdt sine forpligtigelser, men dette lovforslag inde-

bærer muligvis reelt en fravigelse af de principper, der hidtil har været

gældende for § 59, så SKTST med dette lovforslag får en hurtigere og

mindre ressourcekrævende adgang til at udøve kontrol.

5. november 2024

FIDA-483742746-689434

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 29 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 6/11-24 fra Finans Danmark

Det er forståeligt, at SKTST ønsker bedre/lettere kontrolmuligheder, men

af retssikkerhedshensyn bør lovgiver være transparent om, hvad der reelt

ligger bag dette lovforslag.

I ovennævnte SKM2024.152.LSR var banken ikke mistænkt for at være

del af muligt snyd, det var blot den nemmeste vej for SKTST at få oplys-

ningerne, fremfor at skulle kræve oplysninger for hver enkelt skatteyder

efter SKL § 59. Dermed adskiller sagen sig fra de eksempler, der er nævnt

i lovforslaget, og hvor den indberetningspligtige potentielt er en del af

den svindel, man ønsker at komme til livs. Man ”sælger” så at sige lov-

forslaget på, at det handler om effektiv svindelbekæmpelse.

Lovforslaget tilsigter at omfatte situationer, hvor den indberetningsplig-

tige mistænkes for at være involveret i svindel. Finans Danmark finder

det ikke sandsynligt, at pengeinstitutter som indberetningspligtige vil

være del af eventuel svindel. Det må formodes at være andre brancher

eller mindre regulerede virksomheder, der som indberetningspligtige ar-

bejdsgivere er mål for lovforslaget?

Ikke desto mindre læser Finans Danmark lovforslaget som, at SKTST nu vil

kunne kræve oplysninger direkte fra pengeinstitutter uden først at rette

henvendelse til skatteyder, selvom det ikke er nødvendigt for at undgå

at forspilde formålet med kontrollen.

Dette finder Finans Danmark betænkeligt. Skatteyders retssikkerhed er

ikke nævnt med et ord. Man bruger nogle svindelmuligheder til at give

SKTST generelt bedre kontrolmuligheder, også i situationer, hvor de gæl-

dende regler allerede giver SKTST fyldestgørende muligheder for at ud-

øve kontrol. Proportionalitetsprincippet og skatteyders retssikkerhed bli-

ver således ”ofret” til gengæld for mulig øget effektivitet hos SKTST. Det

bør fremgå med tydelighed af lovforslaget, så de fulde konsekvenser af

lovforslaget står klart for politikerne, borgere og de indberetnings/udle-

veringspligtige.

Hvis der fortsat skal være forskel på reglerne for henholdsvis ligningskontrol og

indberetningskontrol/kontrol af kildeskatteindeholdelse, hvilket vi håber, bør

dette fremgå klart af forarbejder og hjemmelsbestemmelsen

Finans Danmark skal afslutningsvis beklage, at spørgsmål ikke er afgivet i forbin-

delse med den forudgående høringsproces. Det er samtidig vurderet, at sagen

har en så betydelig væsentlighed, at afklaringen vedrørende spørgsmålene er

nødvendig.

Med venlig hilsen

Peter Schultz-Møller

Direkte: 3016 1028

Mail:

[email protected]

5. november 2024

FIDA-483742746-689434

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K