L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Skatteudvalget 2024-25
L 29 Bilag 3
Offentligt

Lovforslag nr.

L 29

Folketinget 2024-25

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven,

skattekontrolloven og forskellige andre love

(Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering

af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for

indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.)

§1

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.

1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov nr.

718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 7

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Skatteforvaltningen i Grønland har terminalad-

gang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregisteret, som

efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske

regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag

til denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til

Grønland.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til:

»stk. 1-3«.

§ 7, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.

1-5«.

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån

eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af

3. juni 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 683 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 60, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagt-

somt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostnings-

godtgørelse.

Stk. 2.

Den, der med forsæt til uberettiget at opnå udbe-

taling af omkostningsgodtgørelse efter stk. 1, straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.

januar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj

2024, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

ændres »skatteansættelse og opgørelse« til:

»indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af

kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.

§ 59, stk. 3, 1. pkt.,

§ 61, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»skattekontrollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

§ 61, stk. 1,

indsættes efter »skatteansættelse«: », ind-

beretningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af

kildeskat«.

§ 70, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Finansielle virksomheder,

der yder lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kre-

ditformidlere«.

Overskriften

før § 75 ophæves.

§§ 75-81

ophæves.

AN016561

Skattemin., j.nr. 2024-5307

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

§4

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019

og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 1,«: »nr.

2-4,«.

§5

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.

december 2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 683 af

11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§§ 5 a-5 g

ophæves.

§6

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af

21. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 333 af 9.

april 2024, foretages følgende ændring:

§ 26 a

ophæves.

§7

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af

5. maj 2020, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1795 af

28. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 18 a

ophæves.

§8

lov

forskellige

forbrugsafgifter,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 14 i

lov nr. 1795 af 28. december 2023 og senest ved lov nr. 331

af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår: »eller«.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,

hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været

betalt efter loven, eller forsøger herpå, eller«.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§9

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.

lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og senest

ved lov nr. 1566 af 12. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 3 A, stk. 1,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller

formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§ 10

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr.

715 af 25. juni 2010, § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og

§ 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d,

§ 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til: »denne lov«.

§ 21, stk. 2,

ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til: »§ 832, stk.

4, og § 834«.

§ 11

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.

832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, § 22

i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og § 7 i lov nr. 686 af

11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 18, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.

§ 12

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af

22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af

12. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 30, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 13

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af

8. januar 2024, foretages følgende ændring:

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder

lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidle-

re«.

§ 14

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209

af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af

29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 33, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

§ 33, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 15

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23.

april 2024, foretages følgende ændring:

§ 31 a

ophæves.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

§ 16

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083

af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.

februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1

i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af 3. juni

2023, foretages følgende ændringer:

§ 30, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

§ 30, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 17

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21.

februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a

ophæves.

§ 18

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af

23. april 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a

ophæves.

§ 19

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om

et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20.

november 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 6, i lov om et

indkomstregister, jf. denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens

§ 30, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august

2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. decem-

ber 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 6,

jf. denne lovs § 12, nr. 1.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Modernisering af sanktionsbestemmelse ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Klarere lovgivning om eSkatData

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Sanering af regler om kreditbegrænsning

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Sanering af regler om revisorpålæg

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

3.8. Sanering af regler om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat

3.8.1 Gældende ret

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser

3.8.3. Den foreslåede ordning

3.9. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af spilleafgift og tinglysningsafgift

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser

3.9.3. Den foreslåede ordning

3.10.Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af varer, hvoraf der ikke er betalt forbrugsafgift

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser

3.10.3. Den foreslåede ordning

3.11. Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistreringsloven og lønsumsafgiftsloven

3.11.1. Gældende ret

3.11.2. Skatteministeriets overvejelser

3.11.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret

4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat

5. Konsekvenser for rigsfællesskabet

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland får terminal-

adgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som efter

eller i medfør af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatnings-

aftale og den bistandsaftale, der er optaget som bilag hertil,

udveksles automatisk fra Danmark til Grønland. Lovforsla-

get udmønter de dele af regeringsgrundlaget Ansvar for

Danmark fra december 2022, som handler om at styrke sam-

arbejdet i Rigsfællesskabet

Skatteforvaltningen har konstateret, at visse indberetnings-

pligtige og indeholdelsespligtige virksomheder ikke kan el-

ler vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger

i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol af, om virk-

somhedens indberetning og opfyldelse af eventuelle inde-

holdelsespligt er fyldestgørende og korrekte. Det foreslås

derfor, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne

indhente oplysninger til brug for indberetningskontrol eller

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat hos tredjemand

– dvs. hos andre end den virksomhed, der foretager indbe-

retning og eventuel indeholdelse.

Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne ind-

hente oplysninger hos finansielle virksomheder, offentlige

myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som

ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol

og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Desuden foreslås det at foretage en ensretning af begreber i

lovgivningen om eSkatData.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en sanering af

sanktionsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som

ikke eller kun sjældent bliver anvendt i praksis, fordi andre

sanktionsbestemmelser erfaringsmæssigt er mere effektive.

Sanktionsbestemmelserne er udvalgt på grundlag af rap-

porten Afrapportering fra arbejdsgruppe om administrative

sanktioner (herefter rapporten) til Folketingets Skatteudvalg,

jf. SAU alm. del (2021-22) – bilag 66. Rapporten er udar-

bejdet med deltagelse af bl.a. Skattestyrelsen og indeholder

på baggrund af en gennemgang af Skatteforvaltningens an-

vendelse af sanktioner forslag til, hvilke sanktionsbestem-

melser der vurderes at kunne blive afskaffet.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve reglerne om

konfiskation af punktafgiftspligtige varer i chokoladeafgifts-

loven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksaf-

giftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Det foreslås desuden

at ophæve reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven

og skattekontrolloven. Det foreslås desuden at ophæve reg-

lerne om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat i

selskabsskatteloven. Herudover foreslås det, at anvendelses-

området for reglerne om kreditbegrænsning i momsloven

indskrænkes.

I forbindelse med undersøgelsen af muligheden for at sanere

sanktionsbestemmelser er der afdækket en række initiativer,

som vil kunne modernisere dele af lovgivningen på Skatte-

ministeriets område.

Det foreslås at modernisere straffebestemmelsen og i lovbe-

mærkningerne fastsætte et sanktionsniveau for overtrædelse

af reglerne om omkostningsgodtgørelse, så både straffebe-

stemmelsen og sanktionsniveauet svarer til lignende bestem-

melser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Det foreslås desuden, at sanktionsniveauet for overtrædelse

af lov om afgifter af spil (herefter spilleafgiftsloven) og

tinglysningsafgiftsloven moderniseres, så det svarer til sank-

tionsniveauet i den øvrige afgiftslovgivning.

Det foreslås desuden at indføre strafansvar over for den,

der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,

hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt

efter lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugs-

afgiftsloven), eller forsøger herpå. Straffebestemmelsen vil

svare til straffebestemmelser, der fremgår i en række andre

punktafgiftslove.

Lovforslaget indeholder herudover en mindre række ændrin-

ger, der har til formål at ajourføre henvisninger til andre

bestemmelser i lovgivningen.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget om at give skatteforvaltningen i

Grønland adgang til visse oplysninger i indkomstregisteret

er en anmodning herom af 9. december 2021 fra Grønlands

Departement for Finanser og Ligestilling (nu Departement

for Finanser og Skatter). De pågældende oplysninger ud-

veksles i dag automatisk fra Danmark til Grønland. Det

foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland gives terminal-

adgang til de pågældende oplysninger i indkomstregiste-

ret. Dermed vil skatteforvaltningen i Grønland kunne få

oplysningerne hurtigere.

Baggrunden for forslaget om, at Skatteforvaltningen gives

mulighed for at indhente oplysninger hos visse tredjemænd

til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende

indeholdelse af kildeskat, er, at anvendelse af de eksister-

ende kontrolbeføjelser i skattekontrolloven, skatteindberet-

ningsloven og kildeskatteloven ikke i alle tilfælde giver mu-

lighed for, at Skatteforvaltningen kan indhente tilstrækkelige

oplysninger til at kunne gennemføre en effektiv kontrol af

den indberetningspligtige og den indeholdelsespligtige og

de oplysninger, der er indberettet, herunder de indeholdte

skatter. Det gør sig f.eks. gældende i situationer, hvor Skat-

teforvaltningen ikke har kendskab til identiteten af (alle) de

personer, den indberetningspligtige skal indberette oplysnin-

ger om, men først bliver bekendt hermed i forbindelse med

f.eks. et uanmeldt kontrolbesøg. Det gør sig også gældende

i de situationer, hvor virksomheder f.eks. indberetter om løn,

der ikke er udbetalt (fiktive indberetninger), eller indberet-

ter lønoplysninger i eget navn, selv om lønudbetalingerne

er foretaget af en anden virksomhed. I sådanne tilfælde er

virksomhederne ofte uden reel aktivitet og kan som følge

heraf ikke udlevere oplysninger i forbindelse med Skattefor-

valtningens kontrol.

Indberettede lønoplysninger udstilles i det fællesoffentlige

indkomstregister, hvor andre offentlige myndigheder og

virksomheder lægger oplysningerne til grund for deres af-

gørelser. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for indkomst-

registeret og er dermed ansvarlig for, at behandlingen af

personoplysningerne lever op til reglerne i databeskyttelses-

forordningen, herunder at oplysningerne er korrekte.

Skatteforvaltningen vil få bedre mulighed for at gribe ind

over for fejl, misbrug og svig på et tidligt tidspunkt, hvis

Skatteforvaltningen f.eks. får mulighed for at kunne indhen-

te oplysninger til brug for kontrol af indeholdelsespligt og

de indberetninger, den indberetningspligtige har foretaget,

hos tredjemand – f.eks. finansielle virksomheder. Hermed

vil Skatteforvaltningen f.eks. kunne følge pengestrømme til

og fra den, der er angivet som indberetningspligtig i en

indberetning.

Baggrunden for forslaget om at foretage en ensretning af be-

greber i lovgivningen i eSkatData er, at der i dag i en del af

lovgivningen bliver anvendt et begreb om virksomheder, der

yder eller formidler lån, som er et andet end det begreb, der

bliver anvendt om de samme virksomheder i den øvrige del

af lovgivningen. Denne afvigende begrebsanvendelse kan

give anledning til fortolkningstvivl om, hvilke virksomheder

der kan anvende eSkatData i forbindelse med en kreditgiv-

ningssituation. Det foreslås derfor at ensrette begreberne på

tværs af lovgivningen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland

til visse oplysninger i indkomstregisteret

3.1.1. Gældende ret

Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst (aftale af 18. oktober 1979 mellem den

danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af

dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget sig til

at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatnings-

overenskomsten. Dette bilag er benævnt ”Bistandsaftale”.

Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk

udveksling af oplysninger. Desuden fremgår det af bistands-

aftalens pkt. 20, at de kompetente myndigheder i de to dele

af riget kan indgå yderligere aftale for at gennemføre be-

stemmelserne i denne aftale.

I henhold til bistandsaftalens pkt. 20 har Danmark og Grøn-

land indgået en administrativ aftale af 28. februar 2019

om automatisk udveksling af oplysninger. Aftalen er senere

ændret to gange ved henholdsvis aftale af 10. december

2020 om ændring af aftale mellem de kompetente myndig-

heder i Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af

18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand

i skattesager om automatisk udveksling af oplysninger og

aftale af 14. december 2021 om ændring af aftale mellem de

kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i henhold

til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og

Grønland om bistand i skattesager om automatisk udveks-

ling af oplysninger som ændret ved aftale af 10. december

2020.

Efter artikel 1 i og bilag 1 til den administrative aftale med

senere ændringer udveksler Danmark og Grønland en række

oplysninger automatisk. Udvekslingen sker efter aftalens ar-

tikel 1, stk. 3, årligt senest den 1. marts i året efter det kalen-

derår, oplysningerne vedrører. De udvekslede oplysninger

kan kun videregives under overholdelses af dansk henholds-

vis grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforordningen.

En række af de oplysninger, Danmark udveksler med Grøn-

land efter disse aftaler, indgår i det danske indkomstre-

gister. Det drejer sig om følgende oplysninger:

– Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for ud-

nyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller

anden sådan rettighed eller ejendom

– Lønninger

– Gratiale, provision, honorar og andet vederlag

– Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.

– Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning

– Visse godtgørelser

– Værdien af rådigheden over fri bil, bolig eller lystbåd og

andre personalegoder

– Aktieløn

– Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og teg-

ningsretter til aktier eller anparter m.v.

– Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberet-

ningslovens §§ 1-7

– Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter

skatteindberetningslovens §§ 1-7.

Den automatiske udveksling af oplysninger er et led i

det administrative samarbejde mellem Danmark og Grøn-

land. Udvekslingen af oplysninger om løn og anden A-ind-

komst skal ses i sammenhæng med, at efter § 38, stk. 1,

i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kilde-

skat skal personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger

og institutioner m.v., der har hjemting i Danmark, foreta-

ge indeholdelse af kildeskat til Grønland ved udbetaling

eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbeta-

ling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den

grønlandske landstingslov om indkomstskat. De indeholdte

kildeskattebeløb indbetales til Skatteforvaltningen.

Indkomstregisteret er et fælles offentligt register, som bl.a.

indeholder oplysninger om indkomst og arbejdsomfang.

Arbejdsgivere og andre, som skal indberette til indkomstre-

gisteret, indberetter således oplysninger om indkomstforhold

og arbejdsomfang m.v. De myndigheder m.v., som bruger

de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan få

adgang til at hente oplysningerne i indkomstregisteret frem

for at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhe-

derne. Dette sker gennem en såkaldt terminaladgang til ind-

komstregisteret.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-

komstregisteret er det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstre-

gister (herefter indkomstregisterloven) bestemt, at kommu-

nale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløsheds-

kasser og andre uden for de i lovens § 6 nævnte tilfælde

kan få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang

de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan

adgang.

Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af ind-

komstregisterloven. Om baggrunden og rækkevidden af be-

stemmelsen er i de almindelige bemærkninger til det bag-

vedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, side 3420-3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund

af registerets karakter og meget store omfang har fundet det

rigtigst, at registeret etableres ved lov, og at spørgsmålet

om terminaladgang til registeret ligeledes reguleres gennem

udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgiv-

ning. Det er herudover anført, at lovforslaget derfor ledsages

af et følgelovforslag, der bl.a. har til formål at tilvejebringe

sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Det

er endvidere anført, at adgangen til indhentelse og videregi-

velse af oplysninger fra registeret i øvrigt derimod alene

reguleres af de almindelige regler herom, herunder navnlig

persondatalovens regler (i dag databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven).

I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 3452 og 3453, er bl.a. anført,

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

at det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder,

anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminalad-

gang til oplysninger i indkomstregisteret, i det omfang de

pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan

terminaladgang til indkomstregisteret. Det er herudover an-

ført, at det er et krav for at få terminaladgang til oplysninger

i indkomstregisteret, at der i anden lovgivning er udtrykke-

lig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Det

er også anført, at terminaladgang kun vil kunne opnås i det

omfang, de enkelte myndigheder skal bruge oplysninger fra

indkomstregisteret, og at der kun vil blive givet adgang til

oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkel-

te myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil

kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens

regler, og at det således i forbindelse med etablering af ter-

minaladgang til indkomstregisteret konkret vil skulle over-

vejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang,

og om der på det enkelte område kan gives en mere begræn-

set adgang til oplysningerne i indkomstregisteret. Det er en-

delig anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v.

ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de

ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018

om et indkomstregister kan myndigheder og andre indhente

oplysninger fra indkomstregisteret via webservice opslag

eller advis-ordninger, hvis de efter indkomstregisterlovens §

7, stk. 1, har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltnin-

gen har indgået aftale herom, jf. indkomstregisterlovens § 7,

stk. 4.

På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget an-

førte lægges det til grund, at terminaladgang til indkomst-

registeret kræver udtrykkelig lovhjemmel. De grønlandske

skattemyndigheder kan således ikke få terminaladgang til

indkomstregisteret uden udtrykkelig lovhjemmel.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-

lig hjemmel.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Grønlands Departement for Finanser og Ligestilling (nu De-

partement for Finanser og Skatter) har den 9. december

2021 anmodet om, at skatteforvaltningen i Grønland får

terminaladgang til de oplysninger, som findes i indkomstre-

gisteret, og som i dag udveksles efter administrativ aftale af

28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om automa-

tisk udveksling af oplysninger.

En sådan adgang vil indebære, at skatteforvaltningen i

Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt

indberettede oplysninger i indkomstregisteret frem for at

modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysningerne

vedrører. Ønsket om løbende adgang skal ses i lyset af,

at indkomstoplysninger i stigende omfang indgår i sagsbe-

handlingen på og uden for skatteområdet. En adgang vil

således gøre det muligt for Grønland at udvikle sine admini-

strative systemer.

F.eks. er der indført et beskæftigelsesfradrag i Grønland. I

dag opgøres fradraget årligt og indgår i slutopgørelsen for

det foregående år. Der er et politisk ønske om at styrke inci-

tamentet til arbejdsmarkedsdeltagelse bl.a. ved at udbetale

beskæftigelsesfradraget månedligt baseret på de indkomst-

oplysninger, som arbejdsgiverne har indberettet. Uden en

adgang til indkomstregisteret og dermed de månedligt ind-

berettede oplysninger fra danske arbejdsgivere vil en sådan

ordning føre til en forskelsbehandling, da løsningen ikke

vil kunne omfatte grønlandske medarbejdere med danske

arbejdsgivere. Dette omfatter mere end 10 pct. af de beskæf-

tigede i Grønland.

Afregning af grønlandsk kildeskat er systemteknisk og regn-

skabsmæssigt understøttet fra dansk side via Skattekontoen,

men det kan være hensigtsmæssigt, hvis der skabes bedre

mulighed for revidering og/eller udarbejdelse af processer

for afstemning, så skatteforvaltningen i Grønland kan an-

vende data fra indkomstregisteret til konkret afstemning i

forhold til den grønlandske kildeskat, som overføres via

Skattekontoen på virksomhedsniveau.

Som udgangspunkt vurderer Skatteministeriet ikke, at inter-

national udveksling af skatteoplysninger bør ske ved, at det

pågældende andet lands skattemyndigheder gives terminal-

adgang til de relevante oplysninger i Skatteforvaltningens

systemer. Grønland bør dog som en del af rigsfællesskabet

kunne gives en særlig status i denne forbindelse. En imøde-

kommelse af anmodningen om terminaladgang til indkomst-

registeret for skatteforvaltningen i Grønland vil yderligere

udmønte en del af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

fra december 2022, idet det heri er anført, at Regeringen

ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøer-

ne og Grønland. Både på områder, som Danmark varetager

for hele riget, og på områder, som er overtaget. Herudo-

ver understøtter en terminaladgang for skatteforvaltningen i

Grønland til indkomstregisteret den danske opkrævning af

grønlandsk kildeskat fra danske udbetalere af vederlag for

arbejde eller pensioner til personer, der er skattepligtige til

Grønland.

Skatteministeriet vurderer derfor, at anmodningen fra Grøn-

lands Departement for Finanser og Ligestilling (nu Departe-

ment for Finanser og Skatter) om, at skatteforvaltningen i

Grønland gives terminaladgang til indkomstregisteret, bør

imødekommes, og at adgangen gives til de oplysninger i

indkomstregisteret, som udveksles efter administrativ aftale

af 28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om auto-

matisk udveksling af oplysninger eller senere aftaler mellem

Danmark og Grønland udstedt i medfør af artikel 26 i aftale

mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til

undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale,

der er optaget som bilag hertil.

3.1.3. Den foreslåede ordning

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland vil få ter-

minaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som

efter eller i medfør af artikel 26 i den dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der

er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.

Den foreslåede ændring af indkomstregisterlovens § 7, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at skatteforvaltningen

i Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt

indberettede oplysninger i indkomstregisteret frem for at

modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysningerne

vedrører. Begrebet terminaladgang til indkomstregistret for-

stås i praksis som adgang til udtræk af data via webservices

i indkomstregisteret. Det betyder, at skatteforvaltningen i

Grønland vil kunne forespørge på f.eks. en kreds af borgere,

som er skattepligtige til Grønland og få data retur på disse

borgere. Adgangen til denne system-til-system udveksling

vil blive reguleret i de aftaler, som skatteforvaltningen i

Grønland indgår med Skatteforvaltningen i Danmark.

Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i

Grønland adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som

efter de relevante aftaler mellem Danmark og Grønland alle-

rede udveksles automatisk. Skatteforvaltningen i Grønland

vil således ikke få terminaladgang til andre af de systemer,

Skatteforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og skat-

teforvaltningen i Grønland vil ikke få adgang til de data

i indkomstregisteret, som ikke efter de relevante aftaler ud-

veksles automatisk fra Danmark til Grønland.

Som følge af at det foreslås, at skatteforvaltningen i Grøn-

land får terminaladgang til de oplysninger i indkomstre-

gisteret, som efter eller i medfør af den dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der

er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil de

oplysninger, skatteforvaltningen i Grønland vil kunne få ad-

gang til, kunne ændres gennem ændring af aftalerne mellem

Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplys-

ninger eller nye administrative aftaler mellem Danmark og

Grønland udstedt i medfør af artikel 26 i aftale mellem den

danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af

dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget

som bilag hertil.

For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Modernisering af sanktionsbestemmelse ved over-

trædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse

3.2.1. Gældende ret

Skatteforvaltningslovens kapitel 19 indeholder regler om

omkostningsgodtgørelse. Det fremgår af reglerne, at der

ydes godtgørelse på 50 pct. for udgifter til sagkyndig bistand

m.v., som en godtgørelsesberettiget skatte- eller afgiftsplig-

tig person efter skatteforvaltningslovens § 53 ifølge regning

skal betale eller har betalt, når den godtgørelsesberettigede

ikke får medhold i sagen eller kun opnår medhold i mindre

grad. Hvis den godtgørelsesberettigede får fuldt medhold

eller medhold i overvejende grad, ydes godtgørelsen med

100 pct., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 58 udstedt

bekendtgørelse nr. 2051 af 11. november 2021 om oplysnin-

ger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse

efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Bekendtgørelsen

indeholder regler, som fastsætter, hvilke dokumenter der

skal vedlægges en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-

relse. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 60

stk. 2.

Der er ikke tidligere fastsat et sanktionsniveau i lovbemærk-

ningerne for overtrædelse af § 60, stk. 1.

Straffebestemmelser for overtrædelse af skatte- og afgifts-

lovgivningen, der angår unddragelse af skatter og afgifter,

er typisk udformet sådan, at der straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffelovens § 289, hvor strafferammen er

fængsel indtil 8 år.

Der er i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december

2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau i sager om over-

trædelse af bl.a. skattekontrolloven, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår

af lovbemærkningerne, at i sager, hvor en fysisk person har

forsæt til at unddrage skatter eller afgifter for 500.000 kr. el-

ler derover, straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende

til det dobbelte af unddragelsens størrelse. En overtrædelse,

hvor der er forsæt til at unddrage for 500.000 kr. eller dero-

ver, henføres som udgangspunkt til straffelovens § 289. Det

beror imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet

skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal henføres

til straffebestemmelsen i særlovgivningen.

I andre sager om unddragelse af skatter eller afgifter straf-

fes alene med bøde, det vil sige i sager, hvor en fysisk

person har forsæt til at unddrage for et beløb, der ikke udgør

500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk person ale-

ne har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen

er begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med

en bøde på det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der

er forsæt til unddragelse, og en bøde svarende til unddragel-

sens størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mind-

ste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., straffes overtrædelsen i førstegangstil-

fælde imidlertid alene med en bøde af fast størrelse på 5.000

kr.

Forældelsesfristen i straffesager er 5 år, når der ikke er

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, eller der er tale om

en overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget

vinding, jf. straffelovens § 93, stk. 1 nr. 2, og stk. 2, nr.

2. Når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, er

forældelsesfristen 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde,

hvor det ikke kan udelukkes, at en rådgiver og en skatte-

eller afgiftspligtig person på forhånd har indgået en art un-

derhåndsaftale om, at den skatte- og afgiftspligtige person

kun er forpligtet til at betale et beløb til rådgiveren svarende

til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse, selv om det

er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den

skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæfter for hele det

beløb, der fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf.

nærmere nedenfor.

Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en godt-

gørelsesberettiget er forpligtet til at betale honoraret til sin

rådgiver, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Det er så-

ledes en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den

godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge

den udstedte faktura fra rådgiveren.

Hvis rådgiveren og den skatte- eller afgiftspligtige person

har indgået en »no cure - no pay«-aftale, og den skatte-

eller afgiftspligtige person som følge heraf ikke hæfter

for udgifterne til rådgiveren, kan der ikke ydes omkost-

ningsgodtgørelse, jf. SKM2015. 479. HR og eksempelvis

SKM2022. 504. VLR.

Hvis parterne har indgået en sådan »no cure - no pay«-af-

tale, men som grundlag for ansøgning om omkostningsgodt-

gørelse henviser til, at der er indgået en aftale om bistand,

hvor honoraret er baseret på almindelige afregningsmetoder,

og regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag

af sædvanlig fakturering, bør der i sådanne tilfælde straffes

for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse,

når handlingen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en

skærpet straffebestemmelse for overtrædelse af reglerne om

omkostningsgodtgørelse vil have en præventiv virkning over

for rådgivere, som ikke efterlever reglerne. Det er af hensyn

til ønsket om en præventiv virkning og til ensartethed til an-

dre sager, f.eks. om afgivelse af urigtige oplysninger til brug

for en skatteansættelse eller et afgiftstilsvar, at strafniveauet

findes at skulle svare til det generelle sanktionsniveau i den

øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Det er som en del af forslaget desuden hensigten, at straf-

febestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 60 i sin opbyg-

ning og ordlyd i højere grad svarer til straffebestemmelser i

den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1,

og at indsætte et nyt stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 60 vil medføre, at bestemmel-

sen i sin opbygning og ordlyd i højere grad vil svare til straf-

febestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil medføre, at med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at den, der med forsæt

til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse

efter stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og

6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Det forudsættes med de foreslåede ændringer af skattefor-

valtningslovens § 60, at en overtrædelse af § 60 vil skulle

straffes efter samme praksis som for overtrædelse af bl.a.

skattekontrolloven, jf. herom ovenfor i pkt. 3.2.1.

Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse

af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, om uberettiget udbetaling af

omkostningsgodtgørelse på 500.000 kr. eller derover vil

kunne medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det

dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af om-

kostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt

skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen

er indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige

skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero

på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres

til straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebe-

stemmelsen i særlovgivningen. Det er i dette tilfælde den

foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 60, stk.

2, der hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. oven-

for, ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gen-

tagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende

handler med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af

omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr., og den

pågældende tidligere er blevet straffet for uberettiget udbeta-

ling af omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr.,

vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægs-

bøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne

situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-

tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er

lavere.

I andre tilfælde vil en overtrædelse alene kunne straffes med

bøde, det vil sige ved fysiske personers overtrædelse af §

60, stk. 2, jf. stk. 1, hvor størrelsen på den uberettigede

udbetaling af omkostningsgodtgørelse ikke udgør 500.000

kr. eller derover, ved fysiske personers overtrædelse af § 60,

stk. 1, og ved juridiske personers overtrædelse af § 60, stk.

1, eller § 60, stk. 2, jf. stk. 1.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

1, som minimum vil skulle straffes med en bøde, der udgør

det dobbelte af størrelsen af den uberettigede udbetaling

af omkostningsgodtgørelse. En overtrædelse af § 60, stk.

1, vil skulle straffes med en bøde, der udgør det dobbelte

af størrelsen af den uberettigede udbetaling af omkostnings-

godtgørelse, hvis overtrædelsen er begået forsætligt. Hvis en

overtrædelse af § 60, stk. 1, er begået groft uagtsomt, vil der

skulle straffes med en bøde, som svarer til størrelsen af den

uberettigede udbetalte omkostningsgodtgørelse.

I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af om-

kostningsgodtgørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger

40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil overtrædelserne

af § 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne medføre en

bøde af fast størrelse på 5.000 kr. Den forudsatte minimums-

grænse vil skulle anvendes, uanset om handlingen er begået

forsætligt eller groft uagtsomt.

Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager

om overtrædelser af § 60, der ikke skønnes at medføre hø-

jere straf end bøde, med et bødeforelæg, når betingelserne

herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 61.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

3.3. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol ved-

rørende indeholdelse af kildeskat

3.3.1. Gældende ret

Skatteforvaltningen er tillagt en række kontrolbeføjelser,

som fremgår af de enkelte skatte- og afgiftslove, herunder

momsloven, skatteindberetningsloven, kildeskatteloven og

skattekontrolloven. Brug af de enkelte kontrolbeføjelser kan

ske uden retskendelse.

Skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser retter sig

mod konkrete erhvervsdrivende, indberetningspligtige, inde-

holdelsespligtige eller afgiftspligtige. Kontrollen kan derfor

alene rette sig mod personer eller selskaber, hvor Skattefor-

valtningen positivt ved, at der er tale om en erhvervsdriven-

de eller en indeholdelsespligtig m.v. Denne positive viden

vil typisk bero på, at de pågældende er registreret hos myn-

dighederne som erhvervsdrivende m.v.

Skatteforvaltningen foretager bl.a. arbejdsgiverkontrol, det

vil sige kontrol af, om de indeholdelsespligtige overholder

de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter kil-

deskatteloven eller andre skattelove, ligesom Skatteforvalt-

ningen fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens

udførelse, jf. kildeskattelovens § 86.

For så vidt angår indberetningskontrol gælder det efter skat-

teindberetningslovens § 56 bl.a., at den indberetningspligti-

ge efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende

det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der

skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen

af, om en oplysning er indberetningspligtig.

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, kan Skatteforvaltningen

kontrollere, at skattepligtige til Danmark afgiver de nødven-

dige oplysninger til opgørelse af indkomstskat (skatteansæt-

telse) og til afgørelse af skattepligt. Bestemmelsen fastslår,

at det er Skatteforvaltningens opgave som myndighed at

sikre, at enhver betaler den skat, den pågældende skal.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 1, stk.

1, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L13 som fremsat,

side 84, at der ikke er hjemmel til, at Skatteforvaltningen

kan fremtvinge oplysninger fra den skattepligtige gennem

et pålæg, men Skatteforvaltningen har mulighed for i stedet

at anmode tredjemand om de nødvendige oplysninger eller

foretage en skønsmæssig (skatte)ansættelse på baggrund af

de foreliggende oplysninger.

Skatteforvaltningen kan til brug for skatteansættelse og

afgørelse af skattepligt anmode om oplysninger fra tredje-

mand efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skat-

teindberetningsloven. Bestemmelsen i skattekontrollovens

§ 1, stk. 2, giver Skatteforvaltningen bemyndigelse til at

indhente oplysninger om den enkelte skattepligtige hos tred-

jemand, når oplysningerne skal bruges til skattekontrol.

I skattekontrollovens afsnit II findes de oplysningspligter,

som er knyttet til en forudgående anmodning fra Skattefor-

valtningen. Ingen af disse oplysningspligter giver mulighed

for at indhente oplysninger hos tredjemand, når formålet

hermed er kontrol af den indberetningspligtige, herunder de

oplysninger en indberetningspligtig har foretaget (indberet-

ningskontrol) eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat. Heller ikke kildeskatteloven eller skatteindberetnings-

loven indeholder bestemmelser, hvorefter Skatteforvaltnin-

gen kan indhente oplysninger fra tredjemand til brug for

kontrol af indeholdelses- eller indberetningspligt.

Skattekontrolloven eller den øvrige skattelovgivning inde-

holder ikke regler, der angiver en tidsmæssig begrænsning

af oplysningspligten. Den eneste tidsmæssige begrænsning,

der gælder for brugen af oplysningspligter, er som udgangs-

punkt den formueretlige forældelsesfrist i forældelsesloven,

der regulerer spørgsmålet om forældelse af et eventuelt skat-

tekrav. Imidlertid skal Skatteforvaltningen anvende de for-

valtningsretlige grundsætninger om fx saglighed, væsentlig-

hed og proportionalitet ved brug af oplysningspligterne. Det

betyder, at Skatteforvaltningen ikke må anmode om oplys-

ninger, der ikke er relevante eller nødvendige til brug for

kontrollen. Det indebærer også, at der ikke må anvendes

mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende

foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som

middel stå i rimeligt forhold til målet. Skatteforvaltningen

skal her foretage en afvejning af muligt merprovenu over for

de ressourcer, der skal anvendes af både Skatteforvaltningen

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

og den oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen. I

denne afvejning kan det ligeledes være af betydning, om

Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger inden

for de ordinære frister, eller om Skatteforvaltningen anmo-

der om oplysninger længere tilbage i tid.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse

Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er

positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom.

Oplysningsfristen for fysiske personer, som modtager en

årsopgørelse, er senest den 1. maj i året efter indkomstårets

udløb, mens oplysningsfristen for fysiske personer og virk-

somheder, der modtager et oplysningsskema, er senest den

1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Efter eller i medfør af skatteindberetningsloven modtager

Skatteforvaltningen oplysninger fra tredjemand om bl.a. løn,

pension, renter, aktier m.v. Der er forskellige frister for disse

indberetninger, og nogle indberetninger, f.eks. om løn m.v.,

skal indgives månedligt, mens andre oplysninger skal indbe-

rettes kvartalsvist eller årligt.

De indberetninger, Skatteforvaltningen modtager efter skat-

teindberetningsloven, bliver kontrolleret løbende og i takt

med, at de foretages og dermed før udløbet af oplysnings-

fristerne i skattekontrolloven. Indberetningerne kontrolleres

også i forbindelse med den generelle kontrol af de skatte-

pligtiges skatteansættelser og dermed efter udløbet af oplys-

ningsfristen.

I takt med, at flere og flere oplysninger til brug for skat-

teansættelsen modtages via indberetninger fra tredjemand

fremfor via de skattepligtiges oplysningspligter, og de ind-

berettede oplysninger udstilles i f.eks. indkomstregisteret

og anvendes af andre myndigheder, banker, kreditinstitutter

m.fl. – også inden oplysningsfristens udløb – er behovet

for at føre en effektiv, samtidig og løbende kontrol med de

indberettede oplysningers korrekthed øget.

I den sammenhæng vurderes det ikke at være hensigtsmæs-

sigt at afvente udløbet af de skattepligtiges oplysningsfrist,

før de indberettede oplysninger kontrolleres. Oplysningerne

i indkomstregisteret anvendes f.eks. løbende hen over året

i forbindelse med kreditvurdering, udbetalinger fra Lønmod-

tagernes Garantifond, lønindeholdelse og beregning af over-

førselsindkomst m.v.

Sideløbende med den øgede brug af de indberettede oplys-

ninger til fortryk på årsopgørelser og oplysningsskemaer for

selvstændigt erhvervsdrivende er Skatteforvaltningens kon-

trol af de modtagne indberetninger blevet intensiveret. I den

forbindelse har Skatteforvaltningen konstateret, at der i visse

tilfælde mangler hjemmel til effektivt at kunne kontrollere

såvel de indberetnings- og indeholdelsespligtige virksomhe-

der som indholdet af de indberettede oplysninger, der mod-

tages fra disse virksomheder, idet der ikke er hjemmel til

at indhente tilstrækkelige oplysninger fra uafhængige tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrø-

rende indeholdelse af kildeskat for både tidligere som inde-

værende indkomstår. En sådan hjemmel vil navnlig kunne

forbedre kontrollen i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke

kan fås fra den indberetnings- eller indeholdelsespligtige,

eller hvor det vurderes, at de modtagne oplysninger ikke

er tilstrækkeligt fyldestgørende eller troværdige. En sådan

hjemmel vil også betyde, at Skatteforvaltningen kan føre en

mere effektiv kontrol af data i indkomstregisteret og dermed

i højere grad sikre, at myndigheder og virksomheder, der

har adgang til oplysningerne i indkomstregisteret, lægger

korrekte data til grund for deres afgørelser m.v.

Den nuværende indberetningskontrol og kontrol med inde-

holdelse af kildeskat foretages løbende hos de virksomheder,

der har foretaget indberetningerne og indeholdelserne. Hvis

virksomhederne ikke vil eller kan indsende oplysninger til

Skatteforvaltningen, giver Skatteforvaltningens nuværende

kontrolbeføjelser, der navnlig findes i skatteindberetnings-

loven og kildeskatteloven, ikke mulighed for at indhente

de manglende oplysninger hos tredjemand. Derudover kan

skattekontrollovens kontrolbeføjelser anvendes til kontrol

af skatteansættelser for de borgere og virksomheder, indbe-

retningerne vedrører. I relation til indberetningskontrollen

er en sådan proces langsommelig, ressourcekrævende og

tidsmæssigt forskudt i forhold til effektivt at kunne sikre

korrekt fortryk af de indberettede oplysninger på årsopgø-

relserne henholdsvis oplysningsskemaerne for selvstændigt

erhvervsdrivende. Dertil har den proces vist sig at være util-

strækkelig i forhold til at imødegå igangværende misbrug

af Skatteforvaltningens systemer – f.eks. i form af at få

udbetalt overskydende skat uden realitet bag udbetalingen.

Skatteforvaltningen har set eksempler på indberetning af

”fiktive” lønninger, hvor formålet med indberetningerne ik-

ke har været af skattemæssig karakter, men at få registreret

lønoplysningerne i indkomstregisteret med henblik på f.eks.

udbetaling af sociale ydelser, bevilling af lån m.v. på et

ukorrekt grundlag.

Skatteforvaltningen har også set eksempler på virksomheder

med ansatte, der udfører f.eks. rengøringsarbejde, og hvor

virksomheden udbetaler løn til de ansatte, uden at virksom-

heden indberetter lønoplysninger til indkomstregisteret – det

gør i stedet en anden ”fiktiv virksomhed”. I Skatteforvalt-

ningens systemer vil det være den ”fiktive virksomhed”, der

hæfter for afregningen af indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag m.v., men den ”fiktive virksomhed” går konkurs,

inden A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. skal afregnes.

En sådan sags rette sammenhæng kan først konstateres, når

en kontrol har afdækket pengestrømmene hos de ansatte, og

det kan fastslås, hvilken virksomhed der reelt har udbetalt

lønningerne. Oplysningerne kan kun indhentes via de ansat-

tes pengeinstitut. Herefter kan Skatteforvaltningen træffe en

afgørelse om hæftelse for ikke indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag m.v. og indberetningspligt over for den virk-

somhed, der reelt udbetalte lønningerne.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Der er også set tilfælde, hvor virksomheder overfører løn-

ninger direkte til udenlandske bankkonti og betalingsplat-

forme. Sådanne overførsler vil alene kunne konstateres via

bankkontoudskrifter fra virksomhedens bankforbindelse(r).

Skatteministeriet vurderer derfor, at en udvidelse af mulig-

hederne for at indhente kontroloplysninger hos tredjemand

til også at omfatte tilfælde, hvor formålet er indberetnings-

kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat,

vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle, rutine-

mæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning

for fejl, misbrug eller svig. En sådan hjemmel vil også bety-

de, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet er i

dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde og fiktive

indberetninger til indkomstregisteret.

Indkomstregisteret er et fællesoffentligt register. Indberet-

ninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt sam-

arbejde om at indhente oplysninger, så borgerne og virk-

somhederne ikke skal meddele de samme oplysninger til

forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både

til skatteformål og af andre myndigheder og virksomheder

til andre formål.

Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret

eller til Skatteforvaltningen i øvrigt, anvender Skatteforvalt-

ningen oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgø-

relser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervs-

drivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af ind-

beretningspligterne, har karakter af at være kontroloplysnin-

ger. De oplysninger, der indberettes, kan derudover bl.a.

anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som

led i samarbejde om international skattekontrol.

Ud over det væsentlige i at sikre, at Skatteforvaltningen

har mulighed for at gennemføre en effektiv kontrol af de

indberetningspligtige og de indberetninger, Skatteforvaltnin-

gen modtager, herunder mulighederne for at kunne imødegå

fejl, misbrug og svig, vurderer Skatteministeriet tillige, at

det er væsentligt, at det er muligt at gennemføre en mere

effektiv kontrol af, om oplysningerne, der findes og udstilles

i indkomstregisteret, er fyldestgørende og korrekte.

Det bemærkes derudover, at en udvidelse af mulighederne

for at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til også

at omfatte tilfælde, hvor formålet er indberetningskontrol

eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, vil kunne

fremrykke den nødvendige kontrol til et langt tidligere tids-

punkt end i dag, da det vil give mulighed for at foretage

kontrol af indberetnings- og indeholdelsespligten ikke kun

for tidligere, men også for indeværende indkomstår. Hvis

Skatteforvaltningen er nødsaget til at rette kontrollen mod

de enkelte skattepligtige, igangsættes en omstændelig, res-

sourcekrævende og langsommelig proces, idet der skal op-

rettes sager for hver enkelt skattepligtig, som indberetningen

vedrører. Derudover vil der skulle indhentes oplysninger fra

hver enkelt skattepligtig og eventuelt fra f.eks. hver enkelt

skattepligtiges pengeinstitut. Derefter skal der træffes en af-

gørelse for hver enkelt skattepligtig, og først herefter vil de

oplysninger, der er indhentet om hver enkelte skattepligtig,

kunne anvendes som grundlag for en afgørelse over for den

indberetningspligtige. En sådan situation forekommer hver-

ken hensigtsmæssig eller velbegrundet.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Skatteforvaltningen gives mulighed for at

indhente oplysninger hos tredjemand til brug for indberet-

ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat. Formålet er navnlig at give Skatteforvaltningen øgede

beføjelser i forhold til at kontrollere virksomheder, der ikke

selv kan eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige

oplysninger efter de gældende regler.

Forslaget indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begræns-

ninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal

som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der

følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældel-

sesregler m.v.

Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne ind-

hente oplysninger hos finansielle virksomheder, offentlige

myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som

ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol

eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både

tidligere og indeværende indkomstår.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i forbindelse

med den løbende generelle, rutinemæssige indberetnings-

kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat

vil kunne anmode finansielle virksomheder, offentlige myn-

digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke

er erhvervsdrivende, om at indsende oplysninger til brug for

indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse

af kildeskat. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen i forbindel-

se med indberetningskontrol eller kontrol vedrørende inde-

holdelse af kildeskat i tilfælde, hvor der er formodning for

fejl, misbrug eller svig, kunne anmode tredjemand om at

indsende oplysninger til brug for indberetningskontrollen

eller kontrollen vedrørende indeholdelse af kildeskat.

En mulighed for at kunne indhente oplysninger fra finansiel-

le virksomheder til brug for kontrol af den indberetnings-

pligtige og de indberetninger, den indberetningspligtige har

foretaget, vil indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne føl-

ge pengestrømme til og fra den, der er angivet som indberet-

ningspligtig i en indberetning. Dermed vil Skatteforvaltnin-

gen være bedre i stand til at gribe ind over for fejl, misbrug

og svig på et tidligt tidspunkt, herunder kunne afdække om

en person har fået udbetalt løn af en anden end den, der

er angivet som indeholdelses- og indberetningspligtig i for-

bindelse med lønindberetningen.

3.4. Klarere lovgivning om eSkatData

3.4.1. Gældende ret

Skatteforvaltningen driver it-løsningen eSkatData, der bliver

anvendt af bl.a. virksomheder, der yder lån eller formidler

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

lån. Med eSkatData kan en virksomhed få videregivet visse

oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borger, når en

række betingelser er opfyldt, herunder at borgeren har givet

sit samtykke til videregivelsen.

eSkatData sikrer, at videregivelse af oplysninger fra Skatte-

forvaltningen til en virksomhed sker sikkert via en krypteret

forbindelse, og at der kun kan ske videregivelse, når alle

betingelser er opfyldt.

eSkatData blev oprettet bl.a. på baggrund af et ønske fra en

række finansielle virksomheder om at kunne benytte de af

Skatteforvaltningens data, som de finansielle virksomheder

typisk skal behandle til den pligtmæssige kreditværdigheds-

vurdering i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale. Det

var med oprettelsen af eSkatData bl.a. forventningen at fjer-

ne en række administrative byrder i den private finansielle

sektor, fjerne kilder til fejl i forbindelse med håndtering

af oplysninger og reducere risikoen for svindel med doku-

menter, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 170 som

fremsat, side 18, hvortil der henvises for nærmere om bag-

grunden.

For virksomheder, der yder lån eller formidler lån, fremgår

regelgrundlaget for anvendelse af eSkatData af indkomstre-

gisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., § 3 A, stk. 1, i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsind-

drivelsesloven), skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.

pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt. De oplys-

ninger, der kan blive videregivet via eSkatData i medfør

af de nævnte bestemmelser, er henholdsvis oplysninger fra

indkomstregisteret, oplysninger om gæld, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, oplysninger om renter og

oplysninger, som har dannet grundlag for den seneste årsop-

gørelse.

Efter indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., gældsind-

drivelseslovens § 3 A, stk. 1, og skatteindberetningslovens

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., er det »Virksomheder, som yder lån

eller formidler lån,« som har mulighed for at kunne benytte

eSkatData. Efter skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., er

der om den samme kreds af virksomheder anvendt begrebet

»Finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån«.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i 2021 ud-

givet Vejledning om kreditværdighedsvurdering, som er

tilgængelig via både Finanstilsynets hjemmeside (www.fi-

nanstilsynet.dk) og Forbrugerombudsmandens hjemmesi-

de (www.forbrugerombudsmanden.dk). I vejledningen er

eSkatData omtalt som et eksempel på, hvordan en kredit-

giver kan tilvejebringe dokumentation for en forbrugers

økonomiske forhold, f.eks. indtægtsforhold, når det er nød-

vendigt, fordi forbrugeren selv alene har angivet sine ind-

tægtsforhold ved en simpel erklæring. Vejledningen angiver

ikke en pligt til at anvende eSkatData i forbindelse med

indgåelsen af en låneaftale, hvor der skal foretages en kre-

ditværdighedsvurdering af forbrugeren. Det følger af, at det

af vejledningen for eksempel fremgår, at når oplysninger

fra forbrugeren skal dokumenteres, skal det ske »f.eks.« via

eSkatData. I et andet eksempel om oplysninger fra forbruge-

rens årsopgørelse fremgår det, at de »kan« dokumenteres

ved hjælp af eSkatData. I overensstemmelse med hensig-

ten med eSkatData ses vejledningen dermed kun at omtale

eSkatData som en mulighed for, når det er påkrævet, at

tilvejebringe nødvendig dokumentation i forbindelse med en

kreditværdighedsvurdering.

Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er

nævnt ovenfor, at en virksomhed kan »få adgang« til oplys-

ninger. Begrebet »få adgang« indebærer alene, at virksom-

heden kan få videregivet relevante og nødvendige oplysnin-

ger fra Skatteforvaltningen via eSkatData. Der er dermed

ikke tale om en egentlig adgang for virksomheden til selv at

kunne tilgå Skatteforvaltningens it-systemer eller oplysnin-

ger hos Skatteforvaltningen i øvrigt.

Det fremgår desuden af regelgrundlaget, der er nævnt oven-

for, at for at oplysninger kan blive videregivet fra Skattefor-

valtningen, skal de være »nødvendige til brug for konkrete

kreditgivningssituationer.« At oplysningerne skal være nød-

vendige, indebærer, at den virksomhed, der anmoder om

oplysningerne, er underlagt en pligt, som indebærer, at det er

nødvendigt for den pågældende at behandle oplysningerne

for at opfylde pligten. For virksomheder, der yder lån, skal

pligten ses i sammenhæng med § 7 c i lov om kreditafta-

ler (herefter kreditaftaleloven). Det fremgår af kreditaftale-

lovens § 7 c, at en kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse

skal vurdere en forbrugers kreditværdighed på grundlag af

fyldestgørende oplysninger. Dette krav om, at oplysningerne

skal være nødvendige, skal ses i sammenhæng med databe-

skyttelsesforordningens principper for behandling af person-

oplysninger i artikel 5, særligt stk. 1, litra c, som fastsætter,

at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles.

For så vidt angår en virksomhed, der formidler lån, er det

et krav for at kunne få videregivet oplysninger via eSkat-

Data, at virksomheden er bemyndiget til at kunne indgå

en kreditaftale på vegne af en kreditgiver. Det skyldes, at

oplysningerne fra Skatteforvaltningen skal være nødvendige

for den, der behandler dem, jf. ovenfor. For nærmere om

kravet til en virksomhed, der formidler lån, henvises til SAU

alm. del – endeligt svar på spørgsmål nr. 209 af 26. januar

2018 og SAU alm. del – endeligt svar på spørgsmål nr. 116

af 21. november 2019.

Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er

nævnt ovenfor, at for at oplysninger kan blive videregivet

fra Skatteforvaltningen, skal der være et »samtykke fra den

registrerede«, det vil sige fra den borger, oplysningerne

vedrører. Formålet med kravet om samtykke er at sikre, at

der kun kan ske videregivelse af oplysninger via eSkatData,

når der givet en udtrykkelig viljestilkendegivelse fra den,

oplysningerne vedrører. Det bemærkes, at der ikke er tale

om et databeskyttelsesretligt samtykke.

Det er en betingelse, for at en virksomhed kan anvende

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale mel-

lem virksomheden og Skatteforvaltningen. Anvenderaftalen

skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden

i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens

§ 7 A, stk. 5, gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 4, skatte-

indberetningslovens § 15 b, stk. 5, og skattekontrollovens §

70, stk. 5.

Anvendelse af eSkatData bliver desuden administreret med

en forudsætning om, at den pågældende virksomhed, der

yder lån, skal være registreret hos Finanstilsynet, og at regi-

streringen indebærer en tilladelse til at drive kreditgivnings-

virksomhed. Det er et krav for at kunne anvende eSkatData,

at virksomheden anvender et dansk VOCES-certifikat til

sikker digital identifikation af den, der anmoder om oplys-

ninger fra Skatteforvaltningen.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.4.1, bliver der anvendt to forskel-

lige begreber for den samme kreds af virksomheder, som

er omtalt i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindberetnings-

lovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens §

70, stk. 1, 1. pkt. Hvor bestemmelserne i indkomstregister-

loven, gældsinddrivelsesloven og skatteindberetningsloven

indeholder begrebet »Virksomheder, som yder lån eller for-

midler lån,«, indeholder skattekontrollovens bestemmelse

begrebet »Finansielle virksomheder, der yder lån eller for-

midler lån«.

Uanset denne forskel i bestemmelsernes ordlyd er det den

samme kreds af virksomheder, som bestemmelserne omfat-

ter. Reglen i skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., blev

oprindelig indført med ordlyden »Virksomheder, der yder

lån eller formidler lån,« jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg

C, L 170 A som vedtaget. I forbindelse med en senere æn-

dring af skattekontrolloven, jf. Folketingstidende 2017-18,

tillæg C, L 13 som vedtaget, blev ordlyden af reglen ændret

til den gældende formulering. Det følger af lovbemærknin-

gerne i L 13, at der med ændringen af § 70 er tale om

en videreførelse »med den præcisering, at det er finansiel-

le virksomheder, der kan få adgang«, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, side 180.

Eftersom der ikke er nogen indholdsmæssig forskel i de to

begreber, som bliver anvendt, er det fundet mest hensigts-

mæssigt at ensrette begreberne, så der på tværs af lovgivnin-

gen om eSkatData bliver anvendt det samme begreb om den

samme kreds af virksomheder.

Det er vurderingen, at begrebet »kreditgiver« med fordel

kan erstatte de gældende begreber »virksomheder, der yder

lån« og »finansielle virksomheder, der yder lån«. Det skyl-

des, at »kreditgiver« findes at være et mere simpelt begreb,

og at det bliver anvendt i kreditaftalelovens § 7 c, som de

her behandlede regler om eSkatData har et tæt sammenspil

med, jf. herom i pkt. 3.4.1.

Det er endvidere vurderingen, at begrebet »kreditformidler«

med fordel kan erstatte de gældende begreber »virksomhe-

der, der formidler lån« og »finansielle virksomheder, der

formidler lån«, da det findes at være mere simpelt og

samtidig giver en lige så præcis beskrivelse af den kreds

af virksomheder, som er omfattet.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1,

1. pkt., gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindbe-

retningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens

§ 70, stk. 1, 1. pkt.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der i de nævnte be-

stemmelser vil ske en ensretning af begreber i lovgivningen

om eSkatData. Efter forslaget vil det være en kreditgiver og

en kreditformidler, som vil kunne få videregivet oplysninger

fra Skatteforvaltningen via eSkatData, når betingelserne for

videregivelsen i øvrigt er opfyldt. Der er med de foreslåede

ændringer ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af,

hvilke virksomheder der i medfør af de ovenfor nævnte

bestemmelser vil kunne anvende eSkatData til brug for kon-

krete kreditgivningssituationer.

Der er med de foreslåede ændringer heller ikke tilsigtet no-

gen ændringer af de betingelser, der vil skulle være opfyldt,

for at en virksomhed vil kunne få videregivet oplysninger

via eSkatData.

3.5. Sanering af regler om konfiskation af punktafgifts-

pligtige varer

3.5.1. Gældende ret

Der fremgår af visse punktafgiftslove en bestemmelse om

konfiskation, hvorefter der ved grove eller gentagne over-

trædelser om forsætlig unddragelse skal ske konfiskation af

de varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog und-

lades, hvis det unddragne beløb ved den pågældende over-

trædelse ikke overstiger 1.000 kr. Hvis der sker konfiska-

tion, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede varer. En

bestemmelse med det beskrevne indhold fremgår bl.a. af

chokoladeafgiftslovens § 26 a.

Bestemmelserne om konfiskation blev indført med henblik

på at stramme indsatsen over for de virksomheder og per-

soner, som bevidst baserer dele af deres omsætning på han-

del med ikke afgiftsberigtigede varer, jf. Folketingstidende

2008-09, tillæg A, side 2083.

Det beror ifølge lovbemærkningerne, jf. i det hele Folke-

tingstidende 2008-09, tillæg A, side 2084, på en konkret

vurdering, hvornår en overtrædelse er så grov, at der kan

ske konfiskation ved enkeltstående overtrædelser. Det er for-

udsat, at der som udgangspunkt sker konfiskation, hvis en

enkeltstående overtrædelse eksempelvis vedrører en lastbil

fuld af afgiftspligtige varer. Det gælder også, hvis der er tale

om afgiftspligtige varer omfattet af forskellige afgiftslove,

og disse afgiftslove indeholder en konfiskationsbestemmel-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

se. Gentagne overtrædelser foreligger, når der ved forskel-

lige tilfælde er sket overtrædelser med forsæt til at unddra-

ge statskassen afgift vedrørende forskellige varepartier. Det

gælder, uanset om overtrædelserne foreligger til samtidig

bedømmelse, eller om den, der har unddraget, tidligere er

straffet og i en ny sag bliver dømt. Det er i lovbemærknin-

gerne forudsat, at der som udgangspunkt sker konfiskation

ved gentagne overtrædelser, medmindre der foreligger så-

danne særlige omstændigheder, at retten efter en konkret

vurdering finder, at der ikke bør ske konfiskation. Det kan

for eksempel være, fordi unddragelsen af afgift angår et

bagatelagtigt beløb.

Det er straffelovens almindelige regler om konfiskation,

som i øvrigt finder anvendelse. Det indebærer bl.a., at det

er domstolene, der træffer afgørelse om konfiskation i for-

bindelse med straffesagen.

Skatteforvaltningen kan ikke foretage beslaglæggelse med

henblik på konfiskation. Det indebærer, at sager, hvor der

vurderes at være forsæt til afgiftsunddragelse over 1.000 kr.,

skal sendes til politiet med anmodning om beslaglæggelse

i henhold til retsplejelovens kapitel 74, dels til sikring af

skyldige afgifter, bødebeløb og sagsomkostninger, dels til

sikring af et krav om konfiskation. En sag, hvor der er

foretaget en beslaglæggelse med henblik på konfiskation,

kan Skatteforvaltningen ikke afslutte med et administrativt

bødeforelæg.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om administra-

tive sanktioner, der blev oversendt til Folketingets Skatte-

udvalg, at bestemmelserne om konfiskation kun sjældent

bliver anvendt, fordi der i sager, hvor bestemmelserne kan

være aktuelle at anvende, ofte sker beslaglæggelse eller kon-

fiskation af varerne af andre myndigheder, især Fødevare-

styrelsen. Herudover bemærkes det, at bestemmelserne om

konfiskation har den konsekvens, at afgiftspligten for de

konfiskerede varer bortfalder, og at regler om sikkerhedsstil-

lelse og om tvangsafmelding ikke kan anvendes.

Da sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding anses for at være

effektive reaktionsmuligheder til at sikre mod tab for stats-

kassen, findes det uhensigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen

risikerer at være afskåret fra at kunne benytte sig af disse

muligheder.

I rapporten fremgår det desuden, at det er ressourcemæssigt

tungt at administrere reglerne om konfiskation.

Det er derfor den sammenfattende vurdering, at fordelene

ved bestemmelserne om konfiskation ikke opvejer de uhen-

sigtsmæssigheder, der er forbundet med at anvende dem. På

denne baggrund, og da bestemmelserne kun bliver anvendt

sjældent i praksis, vurderes det mest hensigtsmæssigt at op-

hæve bestemmelserne.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne om konfiskation ophæves i

chokoladeafgiftslovens § 26 a, emballageafgiftslovens § 18

a, spiritusafgiftslovens § 31 a, tobaksafgiftslovens § 25 a og

øl- og vinafgiftslovens § 25 a.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ikke længere

ved grove eller gentagne tilfælde af afgiftsunddragelse i

medfør af de førnævnte bestemmelser vil skulle ske konfi-

skation af de varer, lovovertrædelsen vedrører.

3.6. Sanering af regler om kreditbegrænsning

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af momslovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at Skatte-

forvaltningen uanset §§ 57 og 64 kan pålægge registrerede

virksomheder at indsende angivelse og indbetale moms ef-

ter reglerne i opkrævningslovens § 2, når betingelserne i

opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt.

Et pålæg efter momslovens § 62 betegnes forkortet afreg-

ning og medfører en kreditbegrænsning, da en virksomhed

efter omstændighederne skal angive og indbetale moms på

et tidligere tidspunkt, end de almindelige regler foreskri-

ver. For eksempel er afgiftsperioden efter de almindelige

regler kvartalet for en virksomhed, hvis samlede afgiftsplig-

tige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst

50 mio. kr. årligt, jf. momslovens § 57, stk. 3, 1. pkt. Virk-

somhedens angivelse til Skatteforvaltningen skal foretages

senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens ud-

løb. Hvis virksomheden får et pålæg i medfør af momslo-

vens § 62, bliver afgiftsperioden forkortet til 1 måned, og

virksomheden skal derfor have angivet og indbetalt senest

den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb.

Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage

til at mindske statens risiko for tab i tilfælde, hvor en beta-

lingspligtig viser tegn på at kunne påføre et tab for staten.

Det er som anført ovenfor et krav for at anvende forkortet

afregning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, at betingel-

serne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt. Efter §

11, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed

at stille sikkerhed, bl.a. når virksomheden for de seneste

12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt

skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven og, for

så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter

og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens

drift, og virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger

til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 11,

stk. 1, nr. 1, litra b.

Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning,

at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering skønner, at

den pågældende virksomheds drift indebærer en nærliggen-

de risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk.

3, 1. pkt. Denne vurdering sikrer, at der ikke stilles krav om

sikkerhed i tilfælde, hvor det er undskyldende omstændighe-

der, som har medført, at en af betingelserne i § 11, stk. 1, er

opfyldt. En undskyldende omstændighed kan for eksempel

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

være pludselig opstået sygdom eller manglende betaling fra

en betydelig kunde. Der henvises til afsnit A. D. 9.2.2 i

Den juridiske vejledning for en nærmere beskrivelse af den

konkrete vurdering.

En virksomhed, der har været pålagt forkortet afregning, kan

anvende de almindelige regler om angivelse og indbetaling,

når virksomheden i en periode på 12 måneder rettidigt har

indbetalt afgiften, og virksomheden ikke er i restance med

afgift eller vedrørende andre registreringsforhold, jf. moms-

lovens § 62, stk. 6.

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets

Skatteudvalg, at bestemmelsen om kreditbegrænsning fore-

slås afskaffet for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed

gentagne gange ikke betaler rettidigt. Det er begrundet med,

at Skatteforvaltningen også har mulighed for at pålægge

virksomheden at stille sikkerhed, og at sikkerhedsstillelse

i disse tilfælde vurderes at være en mere effektiv reaktions-

mulighed.

Et pålæg om forkortet afregning anses for en mindre indgri-

bende reaktion over for en virksomhed end et pålæg om

sikkerhedsstillelse. Pålæg om forkortet afregning skal derfor

anvendes, når det er relevant, og hvor sikkerhedsstillelse

ikke anses for nødvendigt og proportionalt. Det er på denne

baggrund vurderingen, at Skatteforvaltningens mulighed for

at anvende pålæg om forkortet afregning skal bevares i til-

fælde, der er omhandlet i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.

2-4.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en begrænsning af anvendelsesom-

rådet for momslovens § 62, stk. 1, så Skatteforvaltningen

kun vil kunne give et pålæg om forkortet afregning i medfør

af bestemmelsen, såfremt betingelserne i opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.

Formålet med forslaget er at afskaffe Skatteforvaltningens

mulighed for at give pålæg om forkortet afregning i tilfælde

omfattet af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne give

pålæg om forkortet afregning i medfør af momslovens §

62, stk. 1, når en virksomheds kapitalgrundlag, herunder

den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksom-

heden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Skattefor-

valtningen vil desuden kunne give pålæg om forkortet afreg-

ning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, når der efter

virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold,

som efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan be-

grunde pålæg om sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 3. Endelig vil Skatteforvaltningen kunne

give pålæg om forkortet afregning i medfør af momslovens

§ 62, stk. 1, når virksomheden leverer varer eller ydelser

med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4,

og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med

virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages

forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til

Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.

3.7. Sanering af regler om revisorpålæg

3.7.1. Gældende ret

Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om Skatte-

forvaltningens mulighed for at træffe en afgørelse over for

en skattepligtig, der er bogføringspligtig, om at få en stats-

autoriseret eller registreret revisor til at udarbejde den skat-

tepligtiges skattemæssige årsregnskab. Afgørelsen bliver be-

tegnet som et revisorpålæg, jf. også overskriften før § 75 i

skattekontrolloven.

Det er en forudsætning for at anvende reglerne om revisor-

pålæg, at den skattepligtige har pligt til at indgive et skat-

temæssigt årsregnskab til Skatteforvaltningen efter regler

fastsat efter skattekontrollovens § 6, jf. skattekontrollovens

§ 75, stk. 1. Det er desuden en forudsætning, at en af betin-

gelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Et eksempel er, at bog-

føringslovens regnskabsbestemmelser i væsentligt omfang

ikke er opfyldt, jf. stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningen skal ved en afgørelse om revisorpålæg

tage hensyn til den skattepligtiges personlige forhold, herun-

der den pågældendes betalingsevne, jf. skattekontrollovens

§ 75, stk. 2. Foruden den skattepligtiges betalingsevne kan

personlige forhold, der efter omstændighederne vil skulle

tages hensyn til, være alvorlig sygdom.

Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer

afgørelse efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette

den skattepligtige om den påtænkte afgørelse. Der fastsættes

en frist for den skattepligtige til at komme med bemærknin-

ger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af

den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk.

2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter §

6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens afgørelse, jf.

§ 77, stk. 1.

Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille for-

slag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet. § 79

indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og

virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til Skattefor-

valtningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindeli-

ge regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder

ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor

hos den skattepligtige. Det fremgår af § 81, at Skatteforvalt-

ningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk.

2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf.

skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke

har opsættende virkning.

Reglerne om revisorpålæg i skattekontrolloven blev indført

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

ved lov nr. 325 af 18. maj 2005. Det fremgår af lovbemærk-

ningerne om baggrunden for reglerne, at Skatteforvaltningen

under kontrolbesøg ofte kunne konstatere, at bogførings-

og regnskabsmateriale var mangelfuldt eller ikkeeksisteren-

de. Det blev derfor foreslået, at Skatteforvaltningen skulle

kunne lade en statsautoriseret eller registreret revisor udar-

bejde et regnskab for den skattepligtiges regning. Hensigten

var at lade muligheden for revisorpålæg tjene som et sup-

plement til reglerne om bl.a. skattetillæg og skønsmæssig

ansættelse. Det fremgår endvidere, at det »især« var hen-

sigten, at revisorpålægget skulle anvendes i tilfælde, hvor

den skattepligtige udviser en adfærd, der udtrykte, at den på-

gældende ikke agtede at opfylde sin selvangivelses- og regn-

skabspligt, for eksempel hvis den skattepligtige afleverede

et regnskab af en standard, som var uanvendeligt for Skatte-

forvaltningen, jf. i det hele Folketingstidende 2004-05, 2.

samling, tillæg A, side 1563.

Opkrævningsloven indeholder også regler om Skatteforvalt-

ningens mulighed for at give et revisorpålæg, jf. lovens §§ 5

a-5 g.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5 a, stk. 1, at Skatte-

forvaltningen kan træffe afgørelse om, at en statsautoriseret

eller registreret revisor for virksomheden udarbejder et regn-

skab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en perio-

deangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov,

hvis omstændigheder som nævnt i bestemmelsens nr. 1 eller

2 er opfyldt. Efter nr. 1 har virksomheden ikke udarbejdet

et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en

periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og af-

giftslov. Efter nr. 2 kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskab.

§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden

Skatteforvaltningen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens

§ 5 c indeholder regler om bortfald af en afgørelse om revi-

sorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af

høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse

efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksom-

heden kan ifølge § 5 d inden udløbet af fristen i § 5 c,

stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde

regnskabet.

§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revi-

sor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til

Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter, at de almindelige regler

om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævningsloven

også gælder ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg

til revisor hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skat-

teforvaltningens afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c,

stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til

Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,

nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.

Reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven blev indført

ved lov nr. 325 af 18. maj 2005, det vil sige samtidig

med reglerne i skattekontrolloven, jf. ovenfor. Reglerne i

opkrævningsloven er siden ændret ved lov nr. 1555 af 19.

december 2017, hvorefter et revisorpålæg kan påklages til

Landsskatteretten, og der ikke kan udstedes et revisorpålæg,

hvis en virksomhed er taget under rekonstruktionsbehand-

ling eller konkurs, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L

15 som fremsat, pkt. 2.6.2.

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets

Skatteudvalg, at bestemmelserne om revisorpålæg kun sjæl-

dent bliver anvendt. Det er begrundet med, at der i praksis

som regel ikke er et regnskabsgrundlag til stede i de virk-

somheder, hvor er revisorpålæg kan være en relevant sankti-

onsbestemmelse. Det manglende regnskabsgrundlag medfø-

rer, at det bliver en vanskelig og tidskrævende opgave for

en revisor at udarbejde et skatteregnskab, hvilket fører til en

uforholdsmæssig høj udgift til revisoren. Det er Skattefor-

valtningen, der forlods betaler revisoren, hvilket indebærer

en risiko for tab i tilfælde af, at virksomheden lukker inden

betalingen til Skatteforvaltningen for udlægget.

At bestemmelserne om revisorpålæg kun sjældent bliver an-

vendt, er desuden begrundet med, at hvis Skatteforvaltnin-

gen konstaterer, at en virksomhed ikke har et fyldestgørende

regnskab, vil Skatteforvaltningen erfaringsmæssigt typisk

have mulighed for på anden vis at kunne opnå de oplysnin-

ger, der er nødvendige for at kunne foretage en opgørelse

af den skatte- eller afgiftspligtiges skatteansættelse eller af-

giftstilsvar.

Det er på denne baggrund vurderingen, at bestemmelserne

om revisorpålæg vil kunne afskaffes.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve bestemmelserne om revisorpålæg i

skattekontrolloven og opkrævningsloven.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne

udstede et pålæg i medfør af skattekontrollovens §§ 75-81

til en skattepligtig om at anvende en statsautoriseret eller

registreret revisor til at udarbejde et regnskab på vegne af

den skattepligtige. Forslaget vil desuden medføre, at Skatte-

forvaltningen tilsvarende ikke vil kunne udstede et pålæg i

medfør af opkrævningslovens §§ 5 a-5 g til en virksomhed

om, at statsautoriseret eller registreret revisor for virksom-

heden skal udarbejde et regnskab, der kan danne grundlag

for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den

enkelte skatte- og afgiftslov.

3.8. Sanering af regler om forkortet afregning for sel-

skabs- og acontoskat

3.8.1. Gældende ret

Det fremgår af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, at selska-

ber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede

indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Be-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

løb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes aconto-

skat. Hvor selskabet m.v. anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten

for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at restskat og tillæg efter

§ 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling

den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved

et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for.

§ 30 A indeholder en række særregler angående betaling

af indkomstskat for selskaber og foreninger m.v. Det følger

bl.a. heraf, at for selskaber og foreninger m.v., hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, forfalder

indkomstskatten som hovedregel til betaling den 1. novem-

ber i det kalenderår, der følger efter indkomståret, jf. § 30

A, stk. 1, 1. pkt. I disse tilfælde finder § 29 B tilsvarende

anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat,

jf. 2. pkt.

Selskabsskattelovens § 30, stk. 6, indeholder bestemmelser

om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat, det vil

sige, at forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskatten

bliver fremrykket i forhold til tidspunktet efter de almindeli-

ge regler.

Det fremgår af § 30, stk. 6, 1. pkt., at hvis et selskab eller

en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som

nævnt § 30, stk. 1 eller 2, eller med indkomstskat som

nævnt i § 30 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen bestemme, at

de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med oplys-

ningsfristen i skattekontrollovens §§ 12 og 13 og § 14, stk.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 6, 2. pkt., at

hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance

med acontoskat som nævnt i § 29 a, kan Skatteforvaltningen

bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i

bestemmelsen anførte tidspunkter.

Bestemmelser om forkortet afregning for selskabsskat blev

oprindeligt indsat ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 i den

dagældende lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v. I lovbemærkningerne til disse regler fremgik, at mulig-

heden for forkortet afregning af selskabsskat forventedes at

have en betydelig præventiv virkning, men at den konkrete

anvendelse af bestemmelsen måtte afhænge af omstændig-

hederne, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A,

spalte 4495f.

Det følger desuden af lovbemærkningerne, at en begræns-

ning af kredittiden som følge af forkortet afregning kan

anvendes, når restancen udgør mindst 100.000 kr. Det inde-

bærer i praksis, at der ved kriteriet om »væsentlig« restance

forstås en restance på mindst 100.000 kr. Det beror imidler-

tid på en konkret vurdering, om restancen må anses for

væsentlig, jf. afsnit A. D. 9.2.9 i Den juridiske vejledning.

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets

Skatteudvalg, at bestemmelsen om forkortet afregning for

selskabs- og acontoskat foreslås afskaffet. Det er begrun-

det med, at sanktionen er rettet mod en snæver gruppe af

selskaber m.v., da der skal være tale om en restance på

mindst 100.000 kr. I tilfælde, hvor sanktionen vil kunne

være relevant, er der erfaringsmæssigt typisk iværksat andre

tiltag over for det pågældende selskab m.v. For eksempel har

et selskab, der har en restance på mindst 100.000 kr. i sel-

skabsskat, typisk forinden oparbejdet en restance for f.eks.

moms, og hvor der som følge af momsrestancen allerede er

iværksat tiltag over for den pågældende.

Det er på denne baggrund vurderingen, at reglerne om

forkortet afregning for selskabs- og acontoskat vil kunne

afskaffes.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve bestemmelserne om forkortet afreg-

ning for selskabs- og acontoskat i selskabsskatteloven.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne

fremrykke forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskat

for selskaber, der er i væsentlig restance med restskat, jf.

hertil selskabsskattelovens § 30, stk. 6.

3.9. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse

af spilleafgift og tinglysningsafgift

3.9.1. Gældende ret

Det fremgår af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, nr. 1, at

med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Efter stk. 1, nr. 2,

straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 19, stk. 1-3 eller 5, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25,

§ 29, stk. 1, eller § 30, stk. 2 eller 4-6.

Hvis en overtrædelse af § 33, stk. 1, bliver begået med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. § 33, stk. 2.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, nr. 1,

at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en urigtig be-

regning af afgiften efter loven. Efter stk. 1, nr. 2, straffes

med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger til brug for Skatteforvaltningens beregning af afgiften

eller til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgø-

relse af afgift.

Hvis en overtrædelse af § 30, stk. 1, bliver begået med

forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget

at opnå godtgørelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289, jf. tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 2.

En sag om overtrædelse af spilleafgiftsloven og af tingly-

sningsafgiftsloven kan i begge tilfælde afsluttes med et ad-

ministrativt bødeforelæg af Skatteforvaltningen, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-

rer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter

anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angiven bøde. Dette følger af spilleafgiftslovens § 34, stk. 1,

og tinglysningsafgiftslovens § 31, jf. opkrævningslovens §

18.

Der kan straffes med fængsel i en sag om overtrædelse af

spilleafgiftsloven og af tinglysningsafgiftsloven, hvis over-

trædelsen er begået af en fysisk person, der har haft forsæt

til at unddrage for mere end 100.000 kr. Som det fremgår

ovenfor, straffes med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289.

Straffelovens § 289 angår bl.a. skatte- og afgiftssvig af sær-

lig grov karakter, der efter bestemmelsen kan straffes med

fængsel indtil 8 år. En overtrædelse om skatte- eller afgifts-

unddragelse anses som udgangspunkt for at være omfattet

af straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt

til at unddrage beløb på 500.000 kr. eller derover. Det beror

imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen

vil skulle henføres til § 289, jf. bl.a. bemærkningerne til

lov nr. 366 af 24. maj 2005, jf. Folketingstidende 2004-05,

(2. samling), tillæg A, side 367. Det fremgår her under pkt.

2.6.1 vedrørende straffelovens § 289, at konkrete forhold,

herunder de nærmere forhold omkring udførelsen af svigen,

kan føre til, at overtrædelser, der vedrører lavere beløb, bør

sanktioneres efter straffelovens bestemmelse, mens særlige

formildende omstændigheder omvendt kan begrunde, at for-

holdet ikke henføres til straffelovens § 289, selv om svigen

vedrører et beløb, der overstiger 500.000 kr.

Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den

28. april 2021 (Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del – en-

deligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. følgende frem-

går om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt

bemærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt

en straffesag om skatteunddragelse henføres til straffelovens

§ 289 (skattesvig af særlig grov karakter) eller skattekontrol-

loven. Efter retspraksis lægges der betydelig vægt på belø-

bets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om, at

skattesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres

til straffelovens § 289.«

I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde

svarende til størrelsen af den unddragne spilleafgift eller

tinglysningsafgift, uanset om forholdet er omfattet af straffe-

lovens § 289 eller alene er omfattet af straffebestemmelser-

ne i spilleafgiftsloven eller tinglysningsafgiftsloven. Denne

bøde betegnes tillægsbøde. Hvis der er tale om forsøg, jf.

straffelovens § 21, stk. 1, udgør tillægsbøden halvdelen af

det unddragne beløb.

Beløbsgrænsen på 500.000 kr., for at overtrædelsen som

udgangspunkt anses for en overtrædelse af straffelovens §

289, jf. ovenfor, gælder for hvert lovområde. Til eksempel

kan en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr. og en

momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der

kan tiltales for § 289 for begge unddragelser.

En unddragelse af spilleafgift eller tinglysningsafgift, der

ikke kan straffes med fængsel, kan alene straffes med bø-

de. Det omfatter for det første overtrædelser, der er begå-

et ved grov uagtsomhed. For det andet omfatter det over-

trædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis

strafsubjektet er en juridisk person. For det tredje omfatter

det overtrædelser, hvis strafsubjektet er en fysisk person,

og unddragelsen ikke overstiger den ovenfor nævnte beløbs-

grænse på 100.000 kr. I disse sager beregnes bøden som

udgangspunkt i forhold til unddragelsens størrelse. Bøder,

der beregnes efter unddragelsens størrelse, betegnes normal-

bøder.

Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når

der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne

beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen,

der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun

som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til

unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved

grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes pro-

gressionsgrænsen.

Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der

svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der

således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i

bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne

for forsætlig unddragelse.

Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om

normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis

unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.

Ved forsætlig unddragelse af spilleafgift eller tinglysnings-

afgift rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en

førstegangsovertrædelse, og unddragelsen er 5.000 kr. eller

derunder. Ved grov uagtsom unddragelse er beløbsgrænsen

10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.

Den generelle sanktionspraksis i sager om unddragelse af

skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter adskiller sig

fra den ovenfor beskrevne praksis for unddragelse af spille-

afgift eller tinglysningsafgift.

I sager om unddragelse af skat m.v. er der i lovbemærknin-

gerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilkendegivet et

ønsket strafniveau, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A,

L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår her, at i sager, hvor

en fysisk person har forsæt til at unddrage skat, moms, løn-

sumsafgift eller punktafgifter for 500.000 kr. eller derover,

straffes med fængsel og en bøde svarende til det dobbelte

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

af unddragelsens størrelse. Overtrædelsen henføres som ud-

gangspunkt til straffelovens § 289. Det beror imidlertid på

en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-

melsen i særlovgivningen.

I andre sager om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift

eller punktafgifter straffes alene med bøde, således i sager,

hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage for et beløb,

der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en

fysisk person alene har handlet groft uagtsomt, og i sager,

hvor overtrædelsen er begået af en juridisk person. I disse

tilfælde straffes med en bøde på det dobbelte af unddragel-

sens størrelse, hvis der er forsæt til unddragelse, og en bø-

de svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet

groft uagtsomt. Disse bøder betegnes som normalbøder. I de

mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstilfælde ikke

overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., straffes

overtrædelsen imidlertid alene med en bøde af fast størrelse

på 5.000 kr.

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser

Der blev i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. decem-

ber 2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau for overtrædel-

se af en række skatte- og afgiftslove, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Strafniveauet

er beskrevet ovenfor i pkt. 3.10.1, hvortil der henvises.

Det vurderes, at sager om unddragelse af spilleafgift og

tinglysningsafgift vil kunne omfattes af den samme sank-

tionspraksis af hensyn til en ensartet sanktionspraksis på

tværs af skatte- og afgiftslovgivningen, uanset hvilken skat

eller afgift der er unddraget.

3.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage mindre justeringer af spilleafgiftslo-

vens § 33, stk. 1 og 2, og tinglysningsafgiftslovens § 30,

stk. 1 og 2. De foreslåede ændringer har alene til formål

at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere

retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser af spilleaf-

giftslovens § 33, stk. 1 og 2, og tinglysningsafgiftslovens §

30, stk. 1 og 2.

Med de foreslåede ændringer er det forudsat, at sanktions-

niveauet for overtrædelser af spilleafgiftsloven og tingly-

sningsafgiftsloven om unddragelse af afgift vil skulle svare

til, hvad der er tilkendegivet i lovbemærkningerne til lov

nr. 1795 af 28. december 2023, jf. hertil Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, pkt. 2.1.3, og som er

beskrevet nærmere i det følgende.

For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke

længere vil skulle foretages en lempeligere bødeberegning,

hvor der også straffes med fængsel. Tillægsbøden vil således

skulle fordobles i sager, hvor der kan straffes med fæng-

sel. Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et

beløb, der svarer til det dobbelte af det unddragne beløb.

Da det tillige er forudsat, at progressionsgrænsen ved bereg-

ning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødebereg-

ningen herefter foretages på samme måde, uanset om der

er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter

normalbødetaksterne. I situationer, hvor der er tale om for-

søg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et

beløb, der svarer til det unddragne beløb.

For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgræn-

sen for, hvornår der kan straffes med fængsel, hæves til

500.000 kr., jf. dog nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette

vil medføre, at hvis unddragelsen ikke udgør 500.000 kr.

eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde,

og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skattefor-

valtningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er

unddragelsen 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sen-

des til politiet med henblik på domstolsbehandling.

Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000

kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-

felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-

sel. Som efter gældende ret vil det imidlertid skulle bero

på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-

melsen i særlovgivningen, der hjemler straf med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og

de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller der-

over, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr.

eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være over-

skredet. For eksempel vil en unddragelse af spilleafgift på

400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet

set føre til, at grænsen er overskredet.

Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i

den situation, der er nævnt i afsnittet ovenfor. For eksem-

pel vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr. og en

momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at

forholdet kan henføres under straffelovens § 289.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,

ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gentagel-

sestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt

unddrager for mere end 250.000 kr., og den pågældende

tidligere er blevet straffet for forsætligt at unddrage skatter

eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende

kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to

gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentag-

ne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor

beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere. Gentagelsesvirk-

ningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgif-

ter den tidligere straffesag angik.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de

enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men

overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil

beløbsgrænsen være overskredet. For eksempel vil der kun-

ne straffes med fængsel og en tillægsbøde på to gange det

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

unddragne beløb, hvis den pågældende forsætligt unddrager

300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i

skat), og vedkommende tidligere er blevet straffet med bøde

som følge af en forsætlig unddragelse på 280.000 kr. (f.eks.

180.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i moms).

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye

strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at

den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-

det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte

frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-

se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den

endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressi-

onsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder

anvendelse ved beregningen af normalbøder, ophæves. Til

belysning heraf er der i det følgende angivet to eksempler

på beregning af bøder, der sammenligner gældende praksis,

hvor progressionsgrænsen finder anvendelse, med lovforsla-

gets forudsatte praksis, hvorefter progressionsgrænsen ikke

anvendes.

Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på

100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (�½

x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med

den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation

udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.

Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-

gelse på 100.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (40.000 kr. x

2) = 140.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i

den samme situation udgøre 2 x 100.000 kr. = 200.000 kr.

Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den

forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en

forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen

alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-

sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen

overstiger 60.000 kr.

For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker

en ændring af praksis for, hvornår der rejses en bødesag i

førstegangstilfælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste

bødesager.

Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse

en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-

ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,

uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-

somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-

mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de

risikerer at få en normalbøde.

Derudover er det forudsat, at en førstegangsovertrædelse i

de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000

kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde

af fast størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter

taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast

karakter vil skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er hand-

let forsætligt eller groft uagtsomt. Da det herved vil være

uden betydning, om der er handlet forsætligt eller groft

uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurtigere

sagsbehandling.

Samlet set vil den forudsatte praksis for bøder af en fast

størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-

ons- og minimumsgrænsen medføre, at førstegangstilfælde i

de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000

kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempe-

ligere og hurtigere med en fast bødetakst, mens de grovere

sager vil kunne sanktioneres hårdere efter nogle forenklede

principper. Det vil medføre, at borgere og virksomheder i

videre omfang vil kunne forudse konsekvenserne af at over-

træde afgiftslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

3.10. Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af

varer, hvoraf der ikke er betalt forbrugsafgift

3.10.1. Gældende ret

Det fremgår af straffebestemmelserne i en række punktaf-

giftslove, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overdra-

ger, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er

betalt afgift, som skulle have været betalt, eller forsøger her-

på straffes med bøde. Hvis en overtrædelse heraf begås med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. bl.a. tobaksaf-

giftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, og spiritusafgiftslo-

vens § 31, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.

Straffebestemmelserne kan siges at have karakter af et øko-

nomisk medvirkensansvar og anvendes f.eks., hvor en virk-

somhed er bekendt med, at den handler med afgiftspligtige

varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og herved opnår en

økonomisk fordel i forbindelse med handlen.

Straffebestemmelserne for overtrædelse af forbrugsafgiftslo-

ven fremgår af lovens § 22, som ikke indeholder en regel

svarende til for eksempel tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr.

4, der er omtalt ovenfor.

En bødesag om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven kan af-

sluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødefo-

relæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-

delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale bøden. Det

følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningsloves

§ 18.

I sager om unddragelse af bl.a. forbrugsafgift er der i lovbe-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

mærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilken-

degivet et ønsket strafniveau, jf. Folketingstidende 2023-24,

tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår her, at

i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage

afgift for 500.000 kr. eller derover, straffes med fængsel og

en bøde svarende til det dobbelte af unddragelsens størrel-

se. Overtrædelsen henføres som udgangspunkt til straffelo-

vens § 289. Det beror imidlertid på en konkret vurdering,

hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller

det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen.

I andre sager om unddragelse af afgift straffes alene med

bøde (normalbøde), det vil sige i sager, hvor en fysisk per-

son har forsæt til at unddrage for et beløb, der ikke udgør

500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk person ale-

ne har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen

er begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med

en normalbøde på det dobbelte af unddragelsens størrelse,

hvis der er forsæt til unddragelse, og en normalbøde svaren-

de til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet groft uagt-

somt. I de mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstil-

fælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr.,

straffes overtrædelsen imidlertid alene med en bøde af fast

størrelse på 5.000 kr.

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at der også bør kunne straffes for med-

virken til at undlade at betale afgift efter forbrugsafgifts-

loven, sådan som det er tilfældet i bl.a. i tobaksafgiftslo-

ven. Det skyldes, at risikoen for, at virksomheder eller andre

medvirker til unddragelse af forbrugsafgift ikke anses for

at være mindre end risikoen for tilsvarende medvirken til

unddragelse af f.eks. tobaksafgift.

På denne baggrund vurderes det, at der bør indsættes en

bestemmelse om medvirkensansvar i forbrugsafgiftsloven,

hvorved der ligeledes vil ske en øget ensartethed af straf-

febestemmelserne på tværs punktafgiftslovgivningen. Desu-

den vil bestemmelsen kunne have en præventiv effekt over

for dem, der medvirker til unddragelse af forbrugsafgift ved

at overdrage, erhverve eller tilegne sig varer, hvoraf der ikke

er betalt afgift.

3.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, ind-

sættes et nyt nr. 5. Efter forslaget straffes med bøde den,

der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver,

tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt

afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsø-

ger herpå.

Hvis den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5, over-

trædes med forsæt til at unddrage statskassen afgift, vil der i

medfør af § 22, stk. 3, kunne straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289.

Den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 22,

stk. 1, nr. 5, vil have karakter af et økonomisk medvirkens-

ansvar, ligesom det gælder for bestemmelserne i f.eks. to-

baksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og spiritusafgiftslovens

§ 31, stk. 1, nr. 6. Den vil således f.eks. finde anvendelse,

hvor en virksomhed er bekendt med, at den handler med

afgiftspligtige varer omfattet af forbrugsafgiftsloven, hvoraf

der ikke er betalt forbrugsafgift, og herved opnår en økono-

misk fordel i forbindelse med handlen.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse,

hvor den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagt-

somt. Straf for forsøg vil alene kunne aktualiseres, hvor der

er handlet forsætligt.

Det forudsættes, at den i pkt. 3.10.1 beskrevne sanktions-

praksis, der finder anvendelse ved unddragelse afgift, vil

finde anvendelse i sager om overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5.

Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse

af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, om unddragelse af afgift

på 500.000 kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og

en tillægsbøde svarende til det dobbelte af størrelsen af den

unddragne afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skul-

le henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen er

indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige

skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på

en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-

melsen i særlovgivningen, her forbrugsafgiftslovens § 22,

stk. 3, der hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

I andre tilfælde af unddragelse af afgift vil forholdet alene

kunne straffes med bøde. Det vil gælde ved fysiske perso-

ners overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, hvor den

unddragne afgift ikke udgør 500.000 kr. eller derover, ved

fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 5, og ved

juridiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr.

5, eller § 22, stk. 1, nr. 5.

I disse tilfælde vil der skulle straffes med en normalbøde på

det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til

unddragelse, og en normalbøde svarende til unddragelsens

størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mindste

sager, hvor den unddragne afgift i førstegangstilfælde ikke

overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil over-

trædelserne imidlertid kunne straffes med en bøde af fast

størrelse på 5.000 kr. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. for

at rejse en bødesag i førstegangstilfælde vil skulle anvendes,

uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-

somt.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i forbrugsaf-

giftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil kunne afsluttes med admi-

nistrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,

jf. § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18.

3.11. Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistre-

ringsloven og lønsumsafgiftsloven

3.11.1. Gældende ret

Der er i § 20 i lov om registrering af køretøjer (herefter

køretøjsregistreringsloven) fastsat bestemmelser om straf for

overtrædelse af køretøjsregistreringsloven. Det fremgår bl.a.

af bestemmelsen, at med bøde straffes den, der overtræder §

2, stk. 1, 2 eller 4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f

eller § 7 g, stk. 1 og 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, at

Skatteforvaltningen kan afslutte en sag om overtrædelse af §

2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g,

stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, medfører, at Skatteforvaltnin-

gen har kompetence til at afslutte en straffesag om overtræ-

delse af de anførte bestemmelser i køretøjsregistreringsloven

med et bødeforelæg. Det er en forudsætning, at overtrædel-

sen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og at

den, der har overtrådt loven, er enig i Skatteforvaltningens

vurdering af forholdet og erkender sig skyldig. Der henvises

til afsnit A. C. 3.1.1 i Den juridiske vejledning for nærmere

om Skatteforvaltningens kompetence til at kunne afslutte en

straffesag.

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, at rets-

plejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift

og om bortfald af videre forfølgning, hvis bødeforelægget

vedtages, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter

§ 21, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 834, stk. 1, at anklagemyn-

digheden rejser tiltale ved et anklageskrift, som bl.a. skal

indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og

forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen, jf. stk.

2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3.

Retsplejelovens § 832, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at i sag-

er om overtrædelser, der ikke skønnes at medføre højere

straf end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis

sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bøde-

forelægget angivet bøde. Det fremgår af § 832, stk. 4, at

hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning,

jf. dog § 724, stk. 2, og § 832 a, stk. 2. Vedtagelsen har

samme gentagelsesvirkning som en dom.

Det følger af § 18, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af lønsum

m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven), at med bøde straffes

den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bl.a. § 6,

stk. 2. Det fremgår af § 6, stk. 2, at opkrævningslovens § 2,

stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er

omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.

Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, blev indsat ved lov nr.

1299 af 20. december 2000, hvorved det dagældende stk. 2

blev til stk. 3. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk.

3, at virksomheder efter udløbet af hver opgørelsesperiode

skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

3.11.2. Skatteministeriets overvejelser

En bestemmelse om kompetence til Skatteforvaltningen til

at kunne afslutte en straffesag med et bødeforelæg er i

den øvrige lovgivning på Skatteministeriets område typisk

udformet sådan, at den ikke indeholder nogen opregning af

konkrete bestemmelser, sådan som det er tilfældet i køretøjs-

registreringslovens § 21, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens kompetencebestemmelse, jf. § 61,

stk. 1, er udformet sådan, at skønnes en overtrædelse ikke at

ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i over-

trædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere an-

givet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en

i tilkendegivelsen angivet bøde. Opkrævningslovens § 18,

stk. 1, 1. pkt., er med mindre sproglige variationer udformet

på tilsvarende vis.

En alternativ udformning følger af aktiesparekontolovens §

30, stk. 1, som fastsætter, at i sager om overtrædelse af

§ 29 kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive

den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den

sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring

kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bø-

de. Lovens § 29 er en straffebestemmelse, der indeholder

en angivelse af de bestemmelser, hvor en overtrædelse kan

straffes. Udformningen af § 30, stk. 1, hvor der er henvist til

§ 29 i sin helhed, sikrer dermed, at samtlige overtrædelser

som angivet i § 29 er omfattet af Skatteforvaltningens kom-

petence til at kunne afslutte straffesagen.

Det er vurderingen, at køretøjsregistreringslovens § 21, stk.

1, bør udformes i lighed med bl.a. skatteforvaltningslovens

§ 61, stk. 1, og opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., så

kompetencebestemmelsen i § 21, stk. 1, ikke indeholder en

opregning af konkrete bestemmelser i sin ordlyd. Det skyl-

des for det første, at bestemmelsen i højere grad vil svare

til lignende bestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslov-

givning. For det andet vil det forhindre, at der utilsigtet

bliver udeladt en henvisning til en bestemmelse, hvor en

overtrædelse heraf ønskes sanktioneret.

De henvisninger til retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, der

fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, er ikke

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

længere retvisende. Som det er beskrevet i pkt. 3.11.1, frem-

går kravet til indholdet af et anklageskrift af retsplejelovens

§ 834, stk. 1, mens reglen om bortfald af videre forfølgning

fremgår af § 832, stk. 4.

Uanset at henvisningerne i køretøjsregistreringslovens § 21,

stk. 2, ikke længere er retvisende, bliver § 21, stk. 2, i

praksis fortsat administreret efter, at kravet til indholdet af et

anklageskrift skal være opfyldt, og at reglen om bortfald af

videre forfølgning finder anvendelse. Selv om det i praksis

således ikke giver anledning til tvivl, bør henvisningerne i

§ 21, stk. 2, justeres, så der henvises til de korrekte bestem-

melser i retsplejeloven.

Som det er beskrevet i pkt. 3.11.1, blev lønsumsafgiftslo-

vens § 6, stk. 2, indført i 2000, hvorved det dagældende

stk. 2 blev til stk. 3. Der blev ved denne ændring ikke

foretaget en korresponderende justering af § 6, stk. 2, i

straffebestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr.

2. Det indebærer, at der i § 18, stk. 1, nr. 2, er en henvisning

til § 6, stk. 2, som rettelig bør være § 6, stk. 3. Der bør

derfor ske en justering.

3.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at kompetencebestemmelsen i

køretøjsregistreringsloven § 21, stk. 1, justeres, så den vil

svare til lignende bestemmelser i den øvrige skatte- og af-

giftslovgivning. Forslaget vil indebære, at opregningen af

konkrete bestemmelser vil udgå, og at der i stedet vil stå

»denne lov«.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke vil kunne

opstå uoverensstemmelse mellem strafbelagte overtrædelser

efter § 20 og overtrædelser, som Skatteforvaltningen vil

have kompetence til at afslutte med et bødeforelæg, når

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der henvises til pkt.

3.11.1 for nærmere om disse betingelser.

Det foreslås, at henvisningen i § 21, stk. 1, til en sag om

overtrædelse af § 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk.

2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2, erstattes af en henvisning til

en sag om overtrædelse af denne lov. Derved vil bestemmel-

sen om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte en sag ved

administrativt bødeforelæg omfatte alle bødesager om over-

trædelse af køretøjsregistreringsloven. Bestemmelsen vil så-

ledes også omfatte overtrædelser af straffebestemmelsen i §

20, stk. 1, nr. 2, men ikke overtrædelser af § 2, stk. 3, der

ikke kan medføre strafansvar.

Henvisningen til en sag, der ikke skønnes at ville medfø-

re højere straf end bøde, svarer til henvisningen i f.eks.

opkrævningslovens § 18, stk. 1, om Skatteforvaltningens

adgang til administrativt at afslutte bødesager om overtræ-

delser omfattet af opkrævningsloven.

Det foreslås for det andet, at henvisningerne i køretøjsregi-

streringslovens § 21, stk. 2, til retsplejelovens § 832, stk. 2

og 3, bliver ændret til retsplejelovens § 832, stk. 4, og § 834.

Den foreslåede ordning vil ikke medføre nogen indholds-

mæssig ændring. Forslaget har af hensyn til retssikkerheden

alene til formål at gøre henvisningerne til retsplejeloven

retvisende.

For det tredje foreslås det, at der i lønsumsafgiftslovens §

18, stk. 1, nr. 2, foretages en justering, så det ikke vil være

overtrædelse af § 6, stk. 2, men overtrædelse af § 6, stk. 3,

der vil være strafbelagt.

Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 3, fastsætter, at virksomheder

efter udløbet af hver opgørelsesperiode skal angive afgifts-

grundlaget og afgiftens størrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne

være tvivl om, at en overtrædelse af § 6, stk. 3, vil være

omfattet af straffebestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 2.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland

til visse oplysninger i indkomstregisteret

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at skatteforvaltnin-

gen i Grønland gives terminaladgang til de oplysninger i

indkomstregisteret, som udveksles automatisk fra Danmark

til Grønland i dag. Der vil alene være tale om oplysninger

om cpr-nummer og almindelige oplysninger i databeskyttel-

sesforordningens forstand.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-

rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-

melser om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger, følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der

er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel

6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter

databehandling sker for at overholde en retlige forpligtelse

for den dataansvarlige.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-

oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,

kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet der efter forslaget vil

bestå en retlig forpligtelse for Skatteforvaltningen til at give

skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til de oplys-

ninger i indkomstregisteret, som efter de indgåede aftaler

mellem Danmark og Grønland skal udveksles automatisk fra

Danmark til Grønland.

Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-

rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrække-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

lighedsafgørelse om Grønland efter databeskyttelsesforord-

ningens art. 45, stk. 3, og Grønland betragtes derfor som

et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Der skal

derfor sikres et overførselsgrundlag ved overførsel af per-

sonoplysninger til Grønland.

Administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem Danmark

og Grønland indeholder reglerne for den automatiske ud-

veksling af oplysninger fra Danmark til Grønland. Aftalen

har en juridisk bindende karakter. En terminaladgang for

skatteforvaltningen i Grønland til de oplysninger, som hidtil

har været udvekslet automatisk, og som findes i indkomst-

registeret, ændrer ikke på, hvilke oplysninger skatteforvalt-

ningen i Grønland modtager. Den ændrer alene på hvornår,

skatteforvaltningen i Grønland kan få oplysningerne. Efter

aftalen skal oplysninger senest sendes til skatteforvaltningen

i Grønland senest den 1. marts i det år, der følger efter

ethvert kalenderår. Der ligger således inden for aftalens

rammer at stille oplysningerne til rådighed tidligere og of-

tere. Herudover følger det af aftalen, at skatteforvaltningen

i Grønland skal overholde databeskyttelsesforordningen, og

der er optaget et bilag 2 til aftalen, hvori de databeskyttel-

sesprincipper, der følger heraf er beskrevet. Der vil endvide-

re skulle indgås en nærmere aftale mellem skatteforvaltnin-

gen i Grønland og Skatteforvaltningen om adgangen. Den

administrative aftale udgør således et overførselsgrundlag

i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk.

2, litra a, for personoplysninger til Grønland og indeholder

de fornødne garantier med henblik på at sikre en tilstrække-

lig beskyttelse af personoplysninger, som forlader EU. Den

administrative aftale er indgået i medfør af aftale af 18.

oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands

landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Det bemærkes i øvrigt, at den tidligere persondatalov er sat

i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af

14. oktober 2016 om ikrafttrædelse for Grønland af lov om

behandling af personoplysninger, som indeholder tilsvaren-

de bestemmelser om databeskyttelse i form af grundlæggen-

de principper, behandlingshjemmel, registreredes rettigheder

m.v. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelsen af person-

dataloven i Grønland. Endvidere gælder bekendtgørelse nr.

1404 af 29. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger

til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den

offentlige forvaltning i Grønland.

Skatteministeriet skal afslutningsvist bemærke, at det forud-

sættes, at bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende princip-

per i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagttages, når

der behandles personoplysninger i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol ved-

rørende indeholdelse af kildeskat

Lovforslagets del om indhentelse af kontroloplysninger hos

tredjemand, jf. § 3, nr. 1-3, indebærer behandling af person-

data, som er omfattet af databeskyttelsesforordningen. Skat-

teforvaltningen vil på baggrund af de foreslåede hjemler

kunne anmode finansielle virksomheder, offentlige myndig-

heder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er

erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for Skatteforvalt-

ningens kontrol. Der vil som udgangspunkt alene være tale

om oplysninger om cpr-nummer og almindelige oplysninger

i databeskyttelsesforordningens forstand.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information

om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den

registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.

1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af

aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-

ger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling,

registrering, organisering, systematisering, opbevaring, til-

pasning eller ændring, videregivelse ved transmission, sam-

køring og sletning m.v.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række

grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved be-

handling af personoplysninger, og heri indgår proportiona-

litetsprincippet med stor vægt, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger

skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig må-

de i forhold til den registrerede, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende

krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede

oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles. Det følger af databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal

ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må

viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,

følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der

sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personop-

lysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulov-

lig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller

beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller

organisatoriske foranstaltninger.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-

rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-

melser om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der

er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel

6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c og e,

hvorefter behandlingen enten sker for at overholde en retlig

forpligtelse for den dataansvarlige, eller til udførsel af en

opgave af samfundsmæssig interesse, eller som henhører

under offentlig magtudøvelse.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

En anmodning om oplysninger efter lovforslaget vil betyde,

at den finansielle virksomhed eller de offentlige myndighe-

der, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er

erhvervsdrivende, der anmodes om oplysninger, vil have en

retlig forpligtelse til at udlevere de oplysninger, der anmo-

des om. Dermed vil behandlingen af sådanne oplysninger

være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra c.

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen ind-

henter til brug indberetningskontrol eller kontrol vedrørende

indeholdelse af kildeskat, er omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen af de

indhentede oplysninger sker som led i offentlig myndigheds-

udøvelse.

Lovforslagets yderligere kontrolbeføjelser indebærer også

en mere effektiv kontrol af oplysningerne i indkomstregiste-

ret, som Skatteforvaltningen efter indkomstregisterlovens §

7, stk. 3, er dataansvarlig for. Som dataansvarlig er Skatte-

forvaltningen efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 2, ansvarlig for, at behandlingen af personoplysninger

lever op til reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel

5, stk. 1, herunder at personoplysningerne skal være korrek-

te, om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rime-

ligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige

i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes

eller berigtiges, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra d. Herudover sikrer korrekte oplysninger i ind-

komstregisteret, at beskatningen af den enkelte skatteyder

bliver mere korrekt.

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal

foretages ved administration af den foreslåede bestemmel-

se, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om

lovlig behandling samt de grundlæggende principper for be-

handling af personoplysninger efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, herunder principperne om nødvendighed

og proportionalitet.

Da personoplysningerne efter de foreslåede bestemmelser

vil kunne indsamles hos andre end den registrerede selv, vil

den dataansvarlige – i dette tilfælde Skatteforvaltningen –

som udgangspunkt skulle underrette den registrerede efter

reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 14 vil dog kunne undlades, hvis den registrerede allerede

er bekendt med oplysningerne. Denne undtagelse gælder

både når oplysninger indsamles hos den registrerede selv, og

når oplysningerne indsamles hos andre end den registrerede

selv.

Oplysningspligten vil også kunne undlades, hvis det viser

sig at være umuligt, vil kræve en uforholdsmæssig stor ind-

sats eller hvis underretningen vil gøre det umuligt eller hvis

det må antages, at formålet med kontrollen efter en nærmere

vurdering i det konkrete tilfælde ville forspildes, hvis den

pågældende borger eller virksomhed bliver gjort bekendt

med indsamlingen. Det skal dog vurderes i hvert enkelt

tilfælde, om der vil kunne undtages fra oplysningspligten.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre

bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelses-

lovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre

(cpr-numre) med henblik på en entydig identifikation.

Et cpr-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning,

som Skatteforvaltningen anvender til med sikkerhed at kun-

ne identificere en person entydigt.

Skatteministeriet skal afslutningsvist bemærke, at det forud-

sættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggen-

de principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 også

iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af

de foreslåede bestemmelser.

5. Konsekvenser for rigsfællesskabet

Lovforslagets del vedrørende terminaladgang for skattefor-

valtningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstre-

gisteret vil sikre skatteforvaltningen i Grønland hurtigere

adgang til data i indkomstregisteret. Dette vil medføre en ef-

fektivisering af samarbejdet mellem Danmark og Grønland

på skatteområdet.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører indhentelse af kontrol-

oplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol

og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, vurderes

som udgangspunkt at styrke Skatteforvaltningens mulighe-

der for at gennemføre en effektiv indberetningskontrol og

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, herunder mu-

lighederne for at afdække fejl, misbrug og svig, hvilket

bidrager til at øge regelefterlevelsen eller en reduktion af

statens tab i de tilfælde, hvor reglerne ikke efterleves. Dette

trækker i retning af et merprovenu, der dog ikke kan kvanti-

ficeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der vedrører modernisering af sank-

tioner ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgø-

relse, modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af

spilleafgift og tinglysningsafgift og indførelse af strafansvar

ved overdragelse af varer m.v., hvoraf der ikke er betalt

forbrugsafgift, trækker i retning af et merprovenu, der dog

ikke kan kvantificeres nærmere.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre provenu-

mæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024,

6,4 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, 6,3 mio. kr. i 2027,

3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og 3,0 mio. kr. varigt

til kontrol, sagsbehandling, behandling af straffesager og

udviklingsomkostninger.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller imple-

menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.

6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante

for lovforslagets indhold.

Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. prin-

cip 1 (»enkle og klare regler«), bl.a. som følge af forslaget

om ensretning af begreber i lovgivningen om eSkatData

og om at ophæve sanktionsbestemmelser, som ikke bliver

anvendt i praksis.

Lovforslaget vil bl.a. medføre mere ensartethed i sanktions-

lovgivningen på skatteområdet, jf. princip 4 (»ensartede be-

greber og genbrug af data«), som følge af forslaget om,

at der ligesom i en række andre afgiftslove fastsættes et

økonomisk medvirkensansvar. Den del af lovforslaget, der

vedrører terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland

til indkomstregisteret, sikrer sammenhæng på tværs, ensarte-

de begreber og genbrug af data, idet forslaget indebærer en

mere hensigtsmæssig metode til at genbruge data, som er

indberettet til Skatteforvaltningen i Danmark, for skattefor-

valtningen i Grønland.

Lovforslaget vil sikre tryg og sikker datahåndtering, jf. prin-

cip 5 (»tryg og sikker databehandling«), da det er nærmere

beskrevet i den gældende samarbejdsaftale med Grønland, at

databeskyttelsesforordningen skal overholdes. Med hensyn

til indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand til brug

for indberetningskontrol og kontrol af vedrørende indehol-

delse af kildeskat efterleves princip nr. 5 om tryg og sikker

databehandling, jf. beskrivelsen oven for af lovforslagets

databeskyttelsesretlige konsekvenser. Derudover prioriteres

datasikkerhed generelt højt af Skatteforvaltningen, og at

borgere og virksomheder kan få adgang til at se data om

dem selv og følge med i deres egen sag med henblik på at

skabe transparens.

Lovforslaget vil sikre anvendelse af offentlig infrastruktur,

jf. princip nr. 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«), for

så vidt angår forslaget om adgang for skatteforvaltningen i

Grønland til oplysninger i indkomstregisteret.

Lovforslaget vil bidrage til at forebygge snyd og fejl, jf.

princip 7 (»forebygger snyd og fejl«), bl.a. som følge af

forslaget om at tilkendegive et sanktionsniveau for overtræ-

delse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, og idet de

indhentede oplysninger fra tredjemand vil skulle anvendes

til at føre kontrol med de virksomheder, der ikke selv kan

eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vur-

deret, at den del af lovforslaget, der vedrører indhentelse

af kontroloplysninger hos tredjemand til brug for indberet-

ningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat, medfører administrative konsekvenser i form af om-

kostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

De dele af lovforslaget, som vil medføre skærpede sank-

tioner ved manglende regelefterlevelse, vurderes at medfø-

re positive konsekvenser for erhvervslivet m.v., da de vil

gøre det vanskeligere for dem, der ikke ønsker at overhol-

de lovgivningen. Dette vil skabe mere lige konkurrencefor-

hold. Da der er tale om sanktioner for overtrædelse af lov-

givningen, kvantificeres konsekvenserne ikke.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er endvide-

re vurderingen, at lovforslaget ikke har økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er

relevant.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag indeholdende pkt. 3.1, 3.3 og 3.4 har

i perioden fra den 26. juni 2024 til den 22. august 2024 (57

dage) været sendt i høring hos følgende myndig-heder og

organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejder-bevægel-

sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatte-

forvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Dan-ske Ad-

vokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Digitalise-ringssty-

relsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regu-lering

(OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Reviso-rer,

FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteret-ten,

Skatteankeforvaltningen og SRF Skattefaglig Forening.

Et udkast til lovforslag indeholdende pkt. 3.2 og pkt.

3.5-3.11 har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22.

august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos føl-gen-

de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfun-

det, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,

Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi-

ness Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Dan-

ske Soloselvstændige, DANVA, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty-

relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre

Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisati-

on, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske Skattean-

13. Sammenfattende skema

kenævn, Foreningen af De Private Dagplejere, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-

mark, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justi-

tia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Retssikkerhedsse-

kretariatet, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF

Skattefaglig Forening.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Dele af lovforslagets elementer vurderes

at trække i retning af et merprovenu, der

ikke kan kvantificeres nærmere.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget vurderes isoleret set at medfø-

re administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024, 6,4 mio.

kr. årligt i 2025 og 2026, 6,3 mio. kr. i 2027,

3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og 3,0

mio. kr. varigt til kontrol, sagsbehandling,

straffesager og udviklingsomkostninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have konse-

kvenser for kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget vurderes at medføre positive Ingen

hvervslivet

økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v., idet dele af lovforslaget indebæ-

rer skærpede sanktioner ved manglende

regelefterlevelse, som vil gøre det van-

skeligere for dem, der ikke ønsker at

overholde lovgivningen. Dette vil skabe

mere lige konkurrenceforhold. Da der

er tale om sanktioner for overtrædelse

af lovgivningen, kvantificeres konsekven-

serne ikke.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-

lering har vurderet, at den del af lovforsla-

get, der vedrører indhentelse af kontrolop-

lysninger hos tredjemand til brug for indbe-

retningskontrol og kontrol vedrørende inde-

holdelse af kildeskat, medfører administrati-

ve konsekvenser i form af omkostninger for

erhvervslivet, som ikke overstiger 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst (aftale af 18. oktober 1979 mellem den

danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af

dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget sig til

at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatnings-

overenskomsten. Dette bilag er benævnt ”Bistandsaftale”.

Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk

udveksling af oplysninger. Desuden fremgår det af bistands-

aftalens pkt. 20, at de kompetente myndigheder i de to dele

af riget kan indgå yderligere aftale for at gennemføre be-

stemmelserne i denne aftale.

I henhold til pkt. 20 i bistandsaftalen har Danmark og Grøn-

land indgået administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem

Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplys-

ninger. Aftalen er senere ændret to gange ved henholdsvis

”Aftale af 10. december 2020 om ændring af aftale mellem

de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i hen-

hold til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Dan-

mark og Grønland om bistand i skattesager om automatisk

udveksling af oplysninger” og ”Aftale af 14. december 2021

om ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i

Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af 18.

oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i

skattesager om automatisk udveksling af oplysninger, som

ændret ved aftale af 10. december 2020”.

Efter denne aftales artikel 1 og bilag 1 udveksler Danmark

og Grønland en række oplysninger automatisk. Udvekslin-

gen sker efter aftalens artikel 1, stk. 3, årligt senest den 1.

marts i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. De

udvekslede oplysninger kan kun videregives under overhol-

delses af grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforord-

ningen.

En række af de oplysninger, Danmark sender til Grønland

efter disse aftaler, indgår i det danske indkomstregister. Det

drejer sig om følgende oplysninger:

– Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for ud-

nyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller

anden sådan rettighed eller ejendom

– Lønninger

–

Gratiale, provision, honorar og andet vederlag

Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.

Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning

Visse godtgørelser

Værdien af rådigheden over fri bil, bolig eller lystbåd og

andre personalegoder

Aktieløn

Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og teg-

ningsretter til aktier eller anparter m.v.

Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberet-

ningslovens §§ 1-7

Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter

skatteindberetningslovens §§ 1-7.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-

komstregisteret er det i indkomstregisterlovens § 7, stk. 1,

bestemt, at kommunale og statslige myndigheder, anerken-

dte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lovens §

6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregiste-

ret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgiv-

ning kan få sådan adgang.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-

lig hjemmel til, at skatteforvaltningen i Grønland kan få

terminaladgang til oplysningerne i indkomstregisteret.

Det foreslås, at der i indkomstregisterlovens

§ 7

indsættes

et nyt

stk. 3,

hvorefter skatteforvaltningen i Grønland har

terminaladgang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregi-

steret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem

den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse

af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er opta-

get som bilag hertil, skal udveksles automatisk fra Danmark

til Grønland.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteforvaltningen

i Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt

indberettede oplysninger i indkomstregisteret, frem for at

modtage dem automatisk årligt efter udgangen af det år,

oplysningerne vedrører.

Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i

Grønland adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som

efter de relevante aftaler mellem Danmark og Grønland

skal udveksles automatisk. Skatteforvaltningen i Grønland

vil således ikke få terminaladgang til andre af de systemer,

Skatteforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og Skat-

teforvaltningen i Grønland vil ikke få adgang til de data

i indkomstregisteret, som ikke efter de relevante aftaler ud-

veksles automatisk fra Danmark til Grønland.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

De oplysninger i indkomstregisteret, det foreslås at give

skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til, er de op-

lysninger, der i dag udveksles automatisk med Grønland, jf.

omtalen heraf ovenfor.

Som følge af det foreslåede, hvor skatteforvaltningen i

Grønland får terminaladgang til de oplysninger i indkomst-

registeret, som efter eller i medfør af den dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der

er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil der

kunne ske en udvidelse eller indskrænkning af de typer af

oplysninger, skatteforvaltningen i Grønland vil kunne få ter-

minaladgang til, gennem ændring af aftalerne mellem Dan-

mark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger

eller nye administrative aftaler mellem Danmark og Grøn-

land herom udstedt i medfør af artikel 26 i aftale mellem

den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse

af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er opta-

get som bilag hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.

Til nr. 2

Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 4, skal Skatteforvalt-

ningen indgå aftaler med hver enkelt af de myndigheder

m.v., som efter lovens § 7, stk. 1 eller 2, har terminaladgang

til indkomstregisteret.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1

eller 2« til »stk. 1-3«.

Det foreslås således, at henvisningen til indkomstregisterlo-

vens § 7, stk. 1 eller 2, ændres til en henvisning til § 7, stk.

1-3.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i Grønland – i

lighed med andre myndigheder m.v., som har terminalad-

gang til indkomstregisteret – vil skulle indgå en aftale med

Skatteforvaltningen i Danmark om denne adgang.

Til nr. 3

Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 5, fastsætter skattemi-

nisteren efter aftale med videnskabsministeren regler for be-

handling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang

til oplysninger i indkomstregisteret efter stk. 1-4 og § 6. Der

kan bl.a. fastsættes regler om adgangskontrol til indkomstre-

gisteret, adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomst-

registeret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger,

overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret, beskyttelse

af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført

herfra og anvendelse af oplysninger i registeret og om beta-

ling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni

2018 om et indkomstregister.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

der bliver stk. 6, at ændre »stk.

1-4« til »stk. 1-5«.

Digitaliseringsområdet er nu placeret i digitaliseringsmini-

steriet, og forslaget indebærer dermed, at skatteministeren

efter aftale med ministeren for digitalisering også vil kunne

fastsætte regler for behandling af oplysninger i indkomstre-

gisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret

i relation til den terminaladgang, skatteforvaltningen i Grøn-

land foreslås at få til indkomstregisteret, jf. lovforslagets §

1, nr. 1.

Forslaget indebærer dermed, at de regler, der er fastsat i §§

14-16 i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et ind-

komstregister om adgang til oplysninger i indkomstregiste-

ret om adgang for offentlige myndigheder og andre brugere

af data i indkomstregisteret, også vil kunne finde anvendelse

i forhold til den terminaladgang, skatteforvaltningen i Grøn-

land foreslås at få til indkomstregisteret, jf. lovforslagets §

1, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

at virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter sam-

tykke fra den registrerede, kan få adgang til oplysninger i

indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete

kreditgivningssituationer.

En adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af §

7 A, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået

en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne

aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-

somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendel-

se af den offentlige sektors informationer, jf. indkomstregi-

sterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.

Adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af § 7

A, stk. 1, 1. pkt., forudsætter desuden, at den borger, oplys-

ningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen,

og at oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret

kreditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være

registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-

ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-

pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-

hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-

vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et

dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af

den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomhe-

der, der yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og

kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-

ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor

der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

3, nr. 4, § 9 og § 13, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 7

A, stk. 1. 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter indkomstre-

gisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og

kreditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede få

adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødven-

dige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i

sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som

udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-

synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende

eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-

ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-

le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige

tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-

gået med Skatteforvaltningen, jf. indkomstregisterlovens § 7

A, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle

være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en

kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-

gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret

eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-

somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-

rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren

vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om

muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som

led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-

brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-

formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en

kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed

med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige

registrering og tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne an-

vende eSkatData.

Til § 2

Til nr. 1

Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvalt-

ningslovens kapitel 19 ydes der godtgørelse på 50 pct. for

udgifter til sagkyndig bistand m.v., som den godtgørelses-

berettigede ifølge regning skal betale eller har betalt, når

klageren taber sagen eller opnår medhold i mindre grad. Får

klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad,

ydes godtgørelsen med 100 pct. Dette følger af skattefor-

valtningslovens § 52, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-

relse.

Skønnes en overtrædelse af § 60, stk. 1, ikke at ville med-

føre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen afslutte

sagen med bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Dette følger af §

61, stk. 1.

Der er ikke tidligere fastsat et sanktionsniveau i lovbemærk-

ningerne for overtrædelse af § 60, stk. 1.

Det foreslås, at skatteforvaltningslovens

§ 60, stk. 1,

ophæ-

ves, og i stedet indsættes, at med bøde straffes den, der for-

sætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen

af omkostningsgodtgørelse.

Det foreslås desuden, at der i skatteforvaltningslovens

§ 60

efter stk. 1 indsættes et nyt stykke, hvorefter den, der med

forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodt-

gørelse efter stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning.

Forslagene vil medføre, at overtrædelser af skatteforvalt-

ningslovens § 60 vil kunne straffes på samme måde som

overtrædelser af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning om

unddragelse af skatter eller afgifter.

Det er med forslagene forudsat, at fysiske personers over-

trædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, ved uberettiget udbetaling

af omkostningsgodtgørelse på 500.000 kr. eller derover vil

kunne medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det

dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af om-

kostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt

skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen

er indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige

skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på

en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-

melsen i særlovgivningen.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. oven-

for, ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gen-

tagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende

handler med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af

omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr., og den

pågældende tidligere er blevet straffet for uberettiget udbeta-

ling af omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr.,

vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægs-

bøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne

situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-

tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er

lavere.

I andre tilfælde vil forholdet alene kunne straffes med bøde,

det vil sige ved fysiske personers overtrædelser af § 60, stk.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

2, jf. stk. 1, hvor størrelsen på den uberettigede udbetaling

af omkostningsgodtgørelse ikke udgør 500.000 kr. eller der-

over, ved fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, og

ved juridiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, eller §

60, stk. 2, jf. stk. 1.

En overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, vil skulle straf-

fes med en bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af

den uberettigede udbetaling af omkostningsgodtgørelse. En

overtrædelse af § 60, stk. 1, vil skulle straffes med en bøde,

der udgør det dobbelte af størrelsen af den uberettigede

udbetaling af omkostningsgodtgørelse, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt. Hvis en overtrædelse af § 60, stk. 1, er

begået groft uagtsomt, vil der skulle straffes med en bøde,

som svarer til størrelsen af den uberettigede udbetalte om-

kostningsgodtgørelse.

I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af om-

kostningsgodtgørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger

40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil en overtrædelse af

§ 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne medføre en bøde

af en fast størrelse på 5.000 kr. Den forudsatte minimums-

grænse vil skulle anvendes, uanset om handlingen er begået

forsætligt eller groft uagtsomt.

Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager

om overtrædelser af § 60, der ikke skønnes at medføre hø-

jere straf end bøde, med et bødeforelæg, når betingelserne

herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 61.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Til § 3

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, kan Skatteforvaltningen

anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skat-

tekontrollovens afsnit II og skatteindberetningsloven til brug

for skatteansættelse og opgørelse af skattepligt.

Det foreslås, at »skatteansættelse og opgørelse af skatte-

pligt« i skattekontrollovens

§ 1, stk. 2,

ændres til »indberet-

ningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat,

skatteansættelse og afgørelse«.

Det foreslås således, at denne bestemmelse ændres, så Skat-

teforvaltningen kan anmode om oplysninger fra tredjemand

efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skatteindbe-

retningsloven til brug for indberetningskontrol, kontrol ved-

rørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgø-

relse af skattepligt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at an-

vendelsesområdet for skattekontrollovens § 59, stk. 3, og 61,

stk. 4, udvides til også at omfatte kontrol vedrørende inde-

holdelse af kildeskat og indberetningskontrol. Det vurderes

hensigtsmæssigt, at dette afspejles i skattekontrollovens § 1,

som omhandler Skatteforvaltningens kompetence.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen

får kompetence til at anmode om oplysninger hos uafhæn-

gige tredjemænd – konkret hos finansielle virksomheder,

offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske per-

soner, som ikke er erhvervsdrivende – til brug for indberet-

ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-

mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men

indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og

forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-

sætninger og forældelsesregler m.v.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, kan Skattefor-

valtningen anmode finansielle virksomheder om en række

oplysninger. Det følger herudover af lovens § 59, stk. 3,

at oplysningerne, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, skal være

nødvendige for skattekontrollen.

Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, kan Skatteforvaltnin-

gen anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og

juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om en

række oplysninger. Det følger af lovens § 61, stk. 4, at

oplysningerne, der anmodes om, dog skal være nødvendige

for skattekontrollen.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens

§ 59, stk. 3, 1. pkt.,

§ 61, stk. 4, 1. pkt.,

efter »skattekontrollen« indsættes »,

indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdel-

se af kildeskat«.

Det foreslås således at udvide anvendelsesområdet for skat-

tekontrollovens § 59, stk. 3, så Skatteforvaltningen også vil

kunne indhente oplysninger fra finansielle virksomheder til

brug for indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende

indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-

mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men

indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og

forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-

sætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en ud-

videlse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger

fra finansielle virksomheder til brug for indberetningskon-

trol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat vil kun-

ne effektivisere såvel den løbende generelle, rutinemæssige

kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning for fejl,

misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til at indhente kon-

troloplysninger hos tredjemand til brug for indberetnings-

kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat

betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde eller

fiktive indberetninger til indkomstregisteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen

vil kunne indhente de oplysninger, der er nævnt i skattekon-

trollovens § 59, stk. 1 og 2, hos finansielle virksomheder

til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende in-

deholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende

indkomstår.

Der vil f.eks. kunne indhentes bankkontoudtog for de virk-

somheder, der har foretaget indberetning, til brug for vurde-

ring af, om det er den pågældende virksomhed, der reelt har

indberetningspligten og til vurdering af, om indberetning og

indeholdelse hos lønmodtagere, honorarmodtagere m.v. har

været korrekt.

Derudover vil bankkontoudtog m.v. også kunne anvendes i

forhold til at kunne vurdere, om den virksomhed, der reelt

skulle have foretaget indberetning, har ladet en fiktiv virk-

somhed eller en stråmandsvirksomhed foretage indberetning

på vegne af sig, ligesom det vil kunne afdækkes, hvilken

virksomhed, der er indberetnings- og indeholdelsespligtig.

Sådanne oplysninger vil i øvrigt også kunne indgå i vurde-

ringen af, om der er foretaget korrekt beskatning af de invol-

verede parter.

Det foreslås tillige at udvide anvendelsesområdet for skatte-

kontrollovens § 61, stk. 4, så Skatteforvaltningen også vil

kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder, er-

hvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervs-

drivende, til brug for indberetningskontrol eller kontrol ved-

rørende indeholdelse af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-

mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men

indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og

forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-

sætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en ud-

videlse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger

fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske

personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indbe-

retningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle,

rutinemæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formod-

ning for fejl, misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til

at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til brug for

indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse

af kildeskat betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end

tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelful-

de eller fiktive indberetninger til indkomstregisteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen

vil kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder,

erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er er-

hvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol eller kon-

trol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere

og indeværende indkomstår.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, skal offentlige myn-

digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke

er erhvervsdrivende, efter anmodning give Skatteforvaltnin-

gen oplysninger til brug for kontrol af en identificerbar fy-

sisk eller juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse.

Denne oplysningspligt gælder dog ikke ved indhentelse af

oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdrivende,

finansielle virksomheders oplysninger om kundernes økono-

miske forhold og advokaters oplysninger om klientforhold,

jf. § 61, stk. 3.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens

§ 61, stk. 1,

efter

»skatteansættelse« indsættes »eller indberetningskontrol el-

ler kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

Det foreslås således, at anvendelsesområdet for skattekon-

trollovens § 61, stk. 1, udvides, så Skatteforvaltningen også

vil kunne anmode erhvervsdrivende og juridiske personer,

som ikke er erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for

indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse

af kildeskat.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-

mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men

indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og

forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-

sætninger og forældelsesregler m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at an-

vendelsesområdet for skattekontrollovens § 61, stk. 4, fore-

slås udvidet til også at omfatte indberetningskontrol og kon-

trol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Det vurderes hen-

sigtsmæssigt, at dette afspejles i § 61, stk. 1, som definerer

rækkevidden af den oplysningspligt, som Skatteforvaltnin-

gen kan pålægge offentlige myndigheder, erhvervsdrivende

og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen

vil kunne anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende

og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om

oplysninger til brug for indberetningskontrol eller kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og

indeværende indkomstår.

Til nr. 4

Det fremgår af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at

finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån,

med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplys-

ninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er

nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

En adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1.

pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med

Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal in-

deholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i over-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

ensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentli-

ge sektors informationer, jf. skattekontrollovens § 70, stk. 5.

Adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1. pkt., for-

udsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har

givet sit samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er

nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være

registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-

ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-

pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-

hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-

vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et

dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af

den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 70, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Finansielle

virksomheder, der yder lån eller formidler lån,« til »Kredit-

givere og kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-

ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor

der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-

oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 4, § 9 og § 13, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 70,

stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skattekon-

trollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og

kreditformidlere, som med samtykke fra den registrerede

kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste

årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete

kreditgivningssituationer.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i

sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som

udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-

synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende

eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-

ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-

le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige

tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-

gået med Skatteforvaltningen, jf. skattekontrollovens § 70,

stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle

være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en

kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-

gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret

eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-

somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-

rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren

vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om

muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som

led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-

brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-

formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en

kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed

med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige

registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-

vende eSkatData.

Til nr. 5 og 6

Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om revisor-

pålæg.

Det følger af skattekontrollovens § 75, stk. 1, at hvis en

skattepligtig er bogføringspligtig, og skal den skattepligtige

indgive et skattemæssigt årsregnskab til Skatteforvaltningen

efter regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1, kan Skatteforvalt-

ningen træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller regi-

streret revisor for den skattepligtige udarbejder et regnskab,

hvis én af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. Et eksempel

på en af betingelserne er, at det skattemæssige årsregnskab

i væsentligt omfang ikke opfylder kravene til indholdet af

regnskabet bestemt i regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer

afgørelse efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette

den skattepligtige om den påtænkte afgørelse. Der fastsættes

en frist for den skattepligtige til at komme med bemærknin-

ger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af

den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk.

2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter §

6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens afgørelse, jf.

§ 77, stk. 1.

Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille

forslag om, hvilken der skal udarbejde regnskabet. § 79

indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og

virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til Skattefor-

valtningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindeli-

ge regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder

ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor

hos den skattepligtige. Det fremgår af § 81, at Skatteforvalt-

ningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk.

2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf.

skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke

har opsættende virkning.

Det foreslås, at

overskriften

før § 75 udgår, og at

§§ 75-81

ophæves.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere

vil kunne pålægge en skattepligtig at anvende en statsautori-

seret eller registreret revisor til udarbejdelse af regnskab i

medfør af skattekontrollovens §§ 75-81.

Skatteforvaltningen vil som efter gældende ret fortsat kunne

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

søge at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtige skat-

teansættelse eller afgiftstilsvar, på anden vis. Det vil f.eks.

kunne være oplysninger fra tredjemandsindberetninger.

Til § 4

Til nr. 1

Momslovens § 62 indeholder regler, der giver Skatteforvalt-

ningen mulighed for at begrænse kredittiden for moms. Det

medfører, at virksomheden skal betale moms på et tidligere

tidspunkt, end de almindelige regler foreskriver.

Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage

til at mindske statens risiko for tab i tilfælde, hvor en beta-

lingspligtig viser tegn på at kunne påføre et tab for staten.

Det er ifølge momslovens § 62, stk. 1, en forudsætning, for

at Skatteforvaltningen kan begrænse kredittiden, at betingel-

serne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt.

Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning,

at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering skønner, at

den pågældende virksomheds drift indebærer en nærliggen-

de risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk.

3, 1. pkt.

Det foreslås, at i

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11,

stk. 1,« »nr. 2-4,«.

Forslaget vil medføre, at reglerne i momslovens § 62 om

kreditbegrænsning kun vil kunne blive anvendt i tilfælde,

der er omfattet af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2-4.

Hvis Skatteforvaltningen konstaterer forhold, der viser, at en

registreret virksomhed kan være en dårlig betaler af moms

efter de objektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk.

1, nr. 1, og den subjektive betingelse i stk. 3, vil Skattefor-

valtningen som i dag kunne kræve, at virksomheden stiller

sikkerhed for betalingen af moms.

Til § 5

Til nr. 1

Opkrævningsloven §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisor-

pålæg.

Efter § 5 a, stk. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse

om revisorpålæg, hvis virksomheden ikke har udarbejdet

et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en

periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og af-

giftslov, eller hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virk-

somheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskab. Også her gælder, jf. stk. 2, at Skatteforvaltningen

ved afgørelse efter stk. 1 skal tage hensyn til virksomhedens

forhold, herunder betalingsevne, ligesom der ifølge stk. 3

ikke kan udstedes revisorpålæg, hvis den skattepligtige er

under rekonstruktions- eller konkursbehandling.

§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden

Skatteforvaltningen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens

§ 5 c indeholder regler om bortfald af en afgørelse om revi-

sorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af

høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse

efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksom-

heden kan ifølge § 5 d inden udløbet af fristen i § 5 c,

stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde

regnskabet.

§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revi-

sor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til

Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter, at de almindelige regler

om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævningsloven

også gælder ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg

til revisor hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skat-

teforvaltningens afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c,

stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til

Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,

nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.

Det foreslås, at opkrævningslovens

§§ 5 a-5 g

ophæves.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere

vil kunne give pålæg om anvendelse af en statsautoriseret

eller registreret revisor til udarbejdelse af regnskab i medfør

af §§ 5 a-5 g.

Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed ik-

ke har et fyldestgørende regnskab, vil Skatteforvaltningen

erfaringsmæssigt typisk have mulighed for på anden vis at

kunne opnå de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtiges

skatteansættelse eller afgiftstilsvar. Det vil f.eks. kunne være

oplysninger fra tredjemandsindberetninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 26 a, stk. 1, at ved

grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 26, stk. 3,

skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-

rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-

giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger

1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-

ten for de konfiskerede varer, jf. § 26 a, stk. 2.

Chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, fastsætter, at den, der

begår en af de nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at

unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289.

Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens

§ 26 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i choko-

ladeafgiftslovens § 26 a, da den kun sjældent bliver anvendt

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af

andre myndigheder end Skatteforvaltningen.

Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gentag-

ne overtrædelser omfattet af chokoladeafgiftslovens § 26,

stk. 3, ikke længere vil skulle ske konfiskation af de varer,

overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammenhæng med, at

Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om

sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som anses for mere

effektive reaktionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter

gældende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation

af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af

lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af emballageafgiftslovens § 18 a, stk. 1, at ved

grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 18, stk. 3,

skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-

rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-

giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger

1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-

ten for de konfiskerede varer, jf. § 18 a, stk. 2.

Emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, fastsætter, at den, der

begår en af de nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at

unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289.

Det foreslås, at emballageafgiftslovens

§ 18 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i embal-

lageafgiftslovens § 18 a, da den kun sjældent bliver anvendt

i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af

andre myndigheder end Skatteforvaltningen.

Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gen-

tagne overtrædelser af emballageafgiftslovens § 18, stk. 3,

ikke længere vil skulle ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Det skal ses i sammenhæng med, at

Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om

sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som anses for mere

effektive reaktionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-

dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation

af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af

lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, at

med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1. pkt.,

meddelt påbud.

§ 16 a, stk. 6, 1. pkt., fastsætter, at Skatteforvaltningen kan

pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler af-

giften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

Det foreslås, at i forbrugsafgiftslovens

§ 22, stk. 1, nr. 4,

ud-

går »eller«. Det foreslås desuden, at der i

§ 22, stk. 1,

efter

nr. 4 indsættes et nyt nummer 5, som vil medføre, at med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt over-

drager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf

der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter

loven, eller forsøger herpå.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 4, er alene en

sproglig justering som følge af forslaget om at indsætte et

nyt nummer 5.

Hvis en overtrædelse af det foreslåede § 22, stk. 1, nr. 5,

begås med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf.

forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil have karakter af et økono-

misk medvirkensansvar og vil f.eks. kunne anvendes, hvor

en virksomhed er bekendt med, at den handler med afgifts-

pligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og herved vil

opnå en økonomisk fordel i forbindelse med handlen.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse,

hvor den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagt-

somt. Straf for forsøg vil alene kunne aktualiseres, hvor der

er handlet forsætligt.

Det forudsættes, at fysiske personers overtrædelse af § 22,

stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, om unddragelse af afgift på 500.000

kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægsbø-

de svarende til det dobbelte af størrelsen af den unddragne

afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres

til straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års

fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige skatte- og

afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på en konkret

vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens

§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-

lovgivningen, her forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3, der

hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

I andre tilfælde af unddragelse af afgift vil forholdet alene

kunne straffes med bøde. Det vil gælde ved fysiske perso-

ners overtrædelser af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, hvor den

unddragne afgift ikke udgør 500.000 kr. eller derover, ved

fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 5, og ved

juridiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr.

5, eller § 22, stk. 1, nr. 5.

I disse tilfælde vil der skulle straffes med en normalbøde på

det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til

unddragelse, og en normalbøde svarende til unddragelsens

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mindste

sager, hvor den unddragne afgift i førstegangstilfælde ikke

overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil over-

trædelserne imidlertid kunne straffes med en bøde af fast

størrelse på 5.000 kr. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. for

at rejse en bødesag i førstegangstilfælde vil skulle anvendes,

uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-

somt.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i forbrugsaf-

giftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil kunne afsluttes med admi-

nistrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,

jf. § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, at

virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter samtyk-

ke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger om

gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,

og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssi-

tuationer.

En adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restan-

ceinddrivelsesmyndigheden, i medfør af gældsinddrivelses-

lovens § 3 A, stk. 1, forudsætter, at virksomheden har indgå-

et en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne

aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-

somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendel-

se af den offentlige sektors informationer, jf. gældsinddrivel-

seslovens § 3 A, stk. 1.

Adgang til oplysninger i medfør af § 3 A, stk. 1, forudsætter

desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit

samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er nødven-

dige til brug for en konkret kreditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være

registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-

ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-

pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-

hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-

vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et

dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af

den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 3 A, stk. 1,

ændres »Virksomheder, der

yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditfor-

midlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-

ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor

der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-

oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 4, § 3, nr. 4, og § 13, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 3

A, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter gældsind-

drivelseslovens § 3 A, stk. 1, vil være kreditgivere og kre-

ditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede få

adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restan-

ceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug

for konkrete kreditgivningssituationer.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i

sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som

udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-

synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende

eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-

ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-

le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige

tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-

gået med Skatteforvaltningen, jf. gældsinddrivelseslovens

§ 3 A, stk. 4. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt

skulle være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en

kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-

gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret

eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-

somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-

rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren

vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om

muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som

led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-

brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-

formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en

kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed

med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige

registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-

vende eSkatData.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, at

Skatteforvaltningen kan afslutte en sag om overtrædelse af §

2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g,

stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Bestemmelsen medfører, at Skatteforvaltningen har kompe-

tence til at afslutte en straffesag om overtrædelse af de

anførte bestemmelser i køretøjsregistreringsloven med et bø-

deforelæg. Det er en forudsætning, at overtrædelsen ikke

skønnes at medføre højere straf end bøde, og at den, der har

overtrådt loven, er enig i Skatteforvaltningens vurdering af

forholdet og erkender sig skyldig.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4

eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til

»denne lov«.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningens adgang til at

afslutte en sag ved administrativt bødeforelæg vil omfatte

alle bødesager om overtrædelse af køretøjsregistreringslo-

ven. Forslaget vil desuden medføre, at der ikke utilsigtet

udelades en henvisning til en bestemmelse i loven med den

virkning, at Skatteforvaltningens kompetence begrænses.

Til nr. 2

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, at

reglerne i retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om indholdet

af anklageskrift og om bortfald af videre forfølgning finder

tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Retsplejelovens regler om indholdet af anklageskrift følger

af § 834, mens reglerne om bortfald af videre forfølgning

følger af § 832, stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 2,

ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til

»§ 832, stk. 4, og § 834«.

Forslaget vil medføre en ajourføring af henvisningerne til

retsplejeloven, hvorved de igen vil blive retvisende.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, at opkræv-

ningslovens § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for

virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4,

stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 3, at virksom-

heder efter udløbet af hver opgørelsesperiode skal angive

afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, at

med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a,

stk. 2, § 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller

Det foreslås, at i lønsumsafgiftslovens

§ 18, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 2,« til »§ 6, stk. 3,«.

Forslaget er begrundet med, at da det gældende § 6, stk. 2,

blev indsat, blev det dagældende stk. 2 til stk. 3. I den for-

bindelse blev der ikke foretaget den rette korresponderende

ændring i § 18, stk. 1, nr. 2, hvorfor der her fortsat henvises

til § 6, stk. 2, selv om der retteligt bør henvises til § 6, stk. 3.

Forslaget vil således medføre, at hvis en virksomhed forsæt-

ligt eller groft uagtsomt overtræder § 6, stk. 3, vil virksom-

heden kunne straffes med en bøde i medfør af § 18, stk. 1,

nr. 2. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til at unddrage

statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289, jf. § 18, stk. 3.

Til § 12

Til nr. 1

Det fremgår af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, at selska-

ber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede

indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Be-

løb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes aconto-

skat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales

acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for.

Selskabsskattelovens § 30, stk. 6, indeholder regler om for-

kortet afregning for selskabs- og acontoskat, dvs. at skatten

i visse situationer skal betales på et tidligere tidspunkt, end

det ellers er forudsat. Det fremgår af stk. 6, 1. pkt., at hvis

et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance

med restskat som nævnt i § 30, stk. 1 eller 2, eller med

indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan Skatteforvalt-

ningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

samtidig med oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§

12 og 13 og § 14, stk. 1.

Det foreslås, at selskabsskattelovens

§ 30, stk. 6,

ophæves.

Som det fremgår af pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, vil Skatteforvaltningen typisk allerede have

iværksat tiltag over for et selskab m.v. på det tidspunkt, hvor

det ellers ville være aktuelt at overveje at anvende forkortet

afregning i medfør af § 30, stk. 6. Forkortet afregning for

selskabs- og acontoskat ses derfor kun sjældent anvendt i

praksis.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne

fremrykke forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskat

for selskaber, der er i væsentlig restance med restskat.

Til § 13

Til nr. 1

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.

pkt., at virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter

samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger,

der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug

for konkrete kreditgivningssituationer.

Oplysningerne efter skatteindberetningslovens § 15 vedrører

en låntagers identitet og de samlede renter samt reserve-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

fonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberet-

ningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og som er

ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet, jf. § 15, stk. 1, 1.

pkt.

En adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, i

medfør af § 15 b, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksom-

heden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om

adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om

betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, jf.

skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5.

Adgang til oplysninger i medfør af § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

forudsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører,

har givet sit samtykke til videregivelsen, og at oplysninger-

ne er nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssitua-

tion.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være

registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-

ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-

pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-

hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-

vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et

dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af

den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomhe-

der, der yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og

kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-

ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor

der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-

oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 4, § 3, nr. 4, og § 9, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 15

b, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skatteind-

beretningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere

og kreditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede

få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når

de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituati-

oner.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i

sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som

udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-

synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende

eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-

ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-

le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige

tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-

gået med Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens

§ 15 b, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt

skulle være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en

kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-

gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret

eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-

somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-

rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren

vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om

muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som

led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-

brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-

formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en

kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed

med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige

registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-

vende eSkatData.

Til § 14

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, at med bøde

straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urig-

tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug for afgiftskontrollen, jf. nr. 1, eller overtræder § 19, stk.

1-3 eller 5, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, § 29, stk. 1, eller §

30, stk. 2 eller 4-6, jf. nr. 2.

Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. § 33, stk. 2.

Det er forudsat, at der kan straffes med fængsel, hvis der

er tale om en overtrædelse af spilleafgiftsloven, og overtræ-

delsen er begået af en fysisk person, der har haft forsæt til

at unddrage for mere end 100.000 kr., jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 24 som fremsat, pkt. 2.6 og de specielle

bemærkninger til § 24.

Det foreslås, at i spilleafgiftslovens

§ 33, stk. 1,

ændres

»den, som« til »den, der«. Desuden foreslås det, at i

§ 33,

stk. 2,

ændres »Den, der« til »Den, som«.

De foreslåede ændringer har alene til formål at give mulig-

hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer

om strafniveauet ved overtrædelser af § 33, stk. 1 og 2.

Med ændringerne er det således forudsat, at der vil skulle

gælde samme sanktionspraksis for overtrædelser af spilleaf-

giftsloven, som der er tilkendegivet i lovbemærkningerne

til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Den forudsatte

sanktionspraksis er beskrevet i det følgende.

Det forudsættes for det første, at der ikke længere vil skulle

foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straf-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

fes med fængsel. Tillægsbøden vil således skulle fordobles

i sager, hvor der kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil

herefter som udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til

det dobbelte af det unddragne beløb.

Da det tillige forudsættes, at progressionsgrænsen ved be-

regning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødebe-

regningen herefter foretages på samme måde, uanset om der

er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter

normalbødetaksterne.

I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens §

21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det

unddragne beløb.

Det forudsættes for det andet, at beløbsgrænsen for, hvornår

der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., jf. dog

nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis

unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i

disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne

afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr.

eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik

på domstolsbehandling.

Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000

kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-

felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-

sel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret

vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens

§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-

lovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og

de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller dero-

ver, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr. eller

derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være overskre-

det. F.eks. vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr.

og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at

grænsen er overskredet.

Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i den

situation, der er nævnt ovenfor. F.eks. vil en unddragelse

af spilleafgift på 400.000 kr. og en momsunddragelse på

400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forholdet kan henføres

under straffelovens § 289.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,

ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.

I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende

forsætligt unddrager for mere end 250.000 kr., og den på-

gældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter

eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende

kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til

to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den

gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning,

hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.

Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke

skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de

enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men

overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil

beløbsgrænsen være overskredet.

F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde

på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende for-

sætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i spilleaf-

gift og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tidligere er ble-

vet straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse

på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i spilleafgift og 100.000

kr. i moms).

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye

strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at

den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-

det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte

frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-

se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den

endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Det forudsættes for det tredje, at progressionsgrænsen på

60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af

normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsent-

lig skærpelse af praksis for normalbøder. Normalbøden vil

herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtræ-

delser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det

unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.

Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af

bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressi-

onsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte

praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.

Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på

100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (�½

x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med

den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation

udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.

Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-

gelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x

2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i

den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.

Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den

forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en

forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen

alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-

sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen

overstiger 60.000 kr.

Det forudsættes for det fjerde, at der sker en ændring af

praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-

fælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.

Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-

ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,

uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-

somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-

mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de

risikerer at få en normalbøde.

Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste

sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af fast

størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for

normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast størrelse vil

skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt

eller groft uagtsomt. Da det herved vil være uden betydning,

om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, forventes

ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.

Samlet set vil den nye forudsatte praksis for bøder af fast

størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-

ons- og minimumsgrænsen medføre, at de mindste sager,

hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men oversti-

ger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hur-

tigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager sank-

tioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil

medføre, at borgere og virksomheder i videre omfang vil

kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og

afgiftslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Til § 15

Til nr. 1

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 31 a, stk. 1, at ved

grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 31, stk. 3,

skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-

rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-

giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger

1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-

ten for de konfiskerede varer, jf. § 31 a, stk. 2.

Det fremgår af § 31, stk. 3, at hvis en overtrædelse omfattet

af § 31, stk. 1, begås med forsæt til at unddrage statskassen

afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289.

Det foreslås, at

§ 31 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i spiri-

tusafgiftslovens § 31 a, da den kun sjældent bliver anvendt

i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af

andre myndigheder end Skatteforvaltningen.

Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-

trædelser af § 31, stk. 3, ikke længere vil skulle ske kon-

fiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses

i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kun-

ne anvende reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmel-

ding, som anses for mere effektive reaktionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter

gældende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation

af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af

lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 16

Til nr. 1 og 2

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, at med

bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)

opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en urigtig be-

regning af afgiften efter loven eller 2) afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

Skatteforvaltningens beregning af afgiften eller til brug for

afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af afgift.

Det følger af § 30, stk. 2, at den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift

eller til uberettiget at opnå godtgørelse, straffes med bøde

eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Bødesager om overtrædelse af tinglysningsafgiftsloven kan

afsluttes med administrativt bødeforelæg af Skatteforvalt-

ningen, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-

delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i til-

kendegivelsen angiven bøde. Dette følger af tinglysningsaf-

giftslovens § 31, jf. opkrævningslovens § 18.

Der kan straffes med fængsel, hvis der er tale om en over-

trædelse af tinglysningsafgiftsloven, og overtrædelsen er be-

gået af en fysisk person, der har haft forsæt til at unddrage

for mere end 100.000 kr., jf. om denne praksis i Folketings-

tidende 2019-20, tillæg A, L 24 som fremsat, de specielle

bemærkninger til § 27.

Unddragelse af tinglysningsafgift, der ikke kan straffes med

fængsel, kan alene straffes med bøde. Dette omfatter for

det første overtrædelser, der er begået ved grov uagtsom-

hed. For det andet omfatter det overtrædelser, der er begået

med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en jurid-

isk person. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis

strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke

overstiger den ovenfor nævnte beløbsgrænse på 100.000 kr.

I disse sager beregnes bøden som udgangspunkt efter faste

takster. Bøder, der beregnes efter disse takster, betegnes nor-

malbøder.

Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når

der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne

beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen,

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun

som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til

unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved

grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes pro-

gressionsgrænsen.

Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der

svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der

således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i

bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne

for forsætlig unddragelse.

Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om

normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis

unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.

Ved forsætlig unddragelse af tinglysningsafgift rejses der

ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsover-

trædelse, og unddragelsen er 5.000 kr. eller derunder. Ved

grov uagtsom unddragelse er beløbsgrænsen 10.000 kr. ved

førstegangsovertrædelser.

Det foreslås, at i

§ 30, stk. 1,

ændres »den, som« til »den,

der«. Det foreslås desuden, at i

§ 30, stk. 2,

ændres »Den,

der« til »Den, som«.

De foreslåede ændringer har alene til formål at give mulig-

hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer

om strafniveauet ved overtrædelser af § 30, stk. 1 og 2.

Det forudsættes således, at overtrædelser af tinglysningsaf-

giftsloven om unddragelse af afgift vil skulle omfattes af

den sanktionspraksis, der er beskrevet i lovbemærkningerne

til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Den forudsatte

sanktionspraksis er beskrevet nedenfor.

Det forudsættes for det første, at der ikke længere vil skulle

foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straf-

fes med fængsel.

Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager, hvor der

kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som

udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af

det unddragne beløb.

Da det med lovforslaget tillige er forudsat, at progressions-

grænsen ved beregning af normalbøder afskaffes, jf. neden-

for, vil bødeberegningen herefter foretages på samme måde,

uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der

beregnes efter normalbødetaksterne.

I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens §

21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det

unddragne beløb.

Det forudsættes for det andet, at beløbsgrænsen for, hvornår

der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., jf. dog

nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis

unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i

disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne

afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr.

eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik

på domstolsbehandling.

Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000

kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-

felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-

sel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret

vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens

§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-

lovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og

de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller der-

over, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr.

eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være over-

skredet. F.eks. vil en unddragelse af tinglysningsafgift på

400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet

set føre til, at grænsen er overskredet.

Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i

den situation, der er nævnt i afsnittet ovenfor. F.eks. vil

en unddragelse af tinglysningsafgift på 400.000 kr. og en

momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at

forholdet kan henføres under straffelovens § 289.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,

ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.

I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende

forsætligt unddrager for mere end 250.000 kr., og den på-

gældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter

eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende

kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til

to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den

gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning,

hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.

Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke

skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de

enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men

overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil

beløbsgrænsen være overskredet.

F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbø-

de på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende

forsætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i tin-

glysningsafgift og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tid-

ligere er blevet straffet med bøde som følge af en forsætlig

unddragelse på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i tinglysnings-

afgift og 100.000 kr. i moms).

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye

strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at

den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-

det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte

frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den

endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Det forudsættes for det tredje, at progressionsgrænsen på

60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af

normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsent-

lig skærpelse af praksis for normalbøder. Normalbøden vil

herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtræ-

delser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det

unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.

Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af

bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressi-

onsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte

praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.

Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på

100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (�½

x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med

den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation

udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.

Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-

gelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x

2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i

den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.

Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den

forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en

forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen

alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-

sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen

overstiger 60.000 kr.

Det forudsættes for det fjerde, at der sker en ændring af

praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-

fælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.

Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse

en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-

ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,

uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-

somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-

mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de

risikerer at få en normalbøde.

Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste

sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af fast

størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for

normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast størrelse vil

skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt

eller groft uagtsomt. Da det herved vil være uden betydning,

om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, forventes

ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.

Samlet set vil den nye forudsatte praksis for bøder af fast

størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-

ons- og minimumsgrænsen medføre, at de mindste sager,

hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men oversti-

ger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hur-

tigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager sank-

tioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil

medføre, at borgere og virksomheder i videre omfang vil

kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og

afgiftslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Til § 17

Til nr. 1

Det fremgår af tobaksafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at ved

grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 25, stk. 3,

skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-

rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-

giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger

1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-

ten for de konfiskerede varer, jf. § 25 a, stk. 2.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, at hvis en

af de nævnte overtrædelser i stk. 1 begås med forsæt til at

unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289.

Det foreslås, at

§ 25 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i tobaks-

afgiftslovens § 25 a, da den kun sjældent bliver anvendt i

praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af

andre myndigheder end Skatteforvaltningen.

Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-

trædelser af § 25, stk. 3, ikke vil skulle ske konfiskation

af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammen-

hæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende

reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som an-

ses for mere effektive reaktionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-

dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation

af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af

lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 18

Til nr. 1

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at ved

grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 25, stk. 3,

skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-

rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-

giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-

ten for de konfiskerede varer, jf. § 25 a, stk. 2.

Det foreslås, at

§ 25 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i øl- og

vinafgiftslovens § 25 a, da den kun sjældent bliver anvendt

i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af

andre myndigheder end Skatteforvaltningen.

Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-

trædelser af § 25, stk. 3, ikke vil skulle ske konfiskation

af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammen-

hæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende

reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som an-

ses for mere effektive reaktionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-

dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation

af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af

lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 19

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2025.

For så vidt angår ophævelsen af reglerne om konfiskation af

punktafgiftspligtige varer, reglerne om kreditbegrænsning,

reglerne om revisorpålæg og reglerne om forkortet afregning

for selskabs- og acontoskat vil de pågældende regler ikke

kunne anvendes af Skatteforvaltningen fra og med den 1. ja-

nuar 2025. Det vil indebære, at en afgørelse, der måtte være

truffet før den 1. januar 2025, om konfiskation af punktaf-

giftspligtige varer, om kreditbegrænsning, om revisorpålæg

og om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat vil

ophøre med at have virkning fra og med den 1. januar

2025. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, og §§

4, 5, 6, 7, 12, 15, 17 og 18 om ophævelsen af de pågældende

regler.

For så vidt angår de lovændringer, med hvilke der samtidig

er tilkendegivet et ønsket sanktionsniveau, vil straffelovens

§ 3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk.

1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffe-

lovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens

foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf ef-

ter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive

strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens

gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bli-

ver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger

af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde

ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for

sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den

dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald

ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den

ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes

ved kendelse. Der henvises til lovforslagets § 2, § 8, § 10,

nr. 1, og §§ 14 og 16.

I § 2 foreslås skatteforvaltningslovens straffebestemmel-

ser om omkostningsgodtgørelse ændret, ligesom der med

ændringerne er tilkendegivet et ønsket sanktionsniveau for

overtrædelse af de pågældende regler. Ændringerne og det

forudsatte sanktionsniveau, der er beskrevet i pkt. i 3.2.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, vil finde anvendel-

se for overtrædelser, der begås fra og med den 1. januar

2025.

I § 8 foreslås det at indføre en ny straffebestemmelse i

forbrugsafgiftsloven, ligesom der med indførelsen er tilken-

degivet et ønsket sanktionsniveau for overtrædelse af den

pågældende regel. Den foreslåede straffebestemmelse og det

forudsatte sanktionsniveau, der er beskrevet i pkt. 3.10.3, vil

finde anvendelse for overtrædelser, der begås fra og med 1.

januar 2025.

Med ændringerne i §§ 14 og 16 er der tilkendegivet et ønske

om et nyt sanktionsniveau i straffesager om overtrædelse

af spilleafgiftsloven og tinglysningsafgiftsloven. Som det er

også beskrevet i pkt. 3.9.3, er der tale om en ændring af

beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel,

en ny praksis for, hvornår der kan rejses en bødesag i førs-

tegangstilfælde, en ny praksis for bøder af fast størrelse i

sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr. og en ny

praksis om forøgelse af tillægsbøder og normalbøder.

For så vidt angår den nye praksis om ændring af beløbs-

grænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, den nye

praksis om, hvornår der kan rejses en bødesag i førstegangs-

tilfælde, og den nye praksis om bøder af fast størrelse i

sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., vil der

være tale om en lempelse af sanktionspraksis. Denne nye

praksis vil således både skulle anvendes på overtrædelser,

der er begået før den 1. januar 2025, og overtrædelser, der

begås fra og med den 1. januar 2025.

For så vidt angår den nye praksis om forøgelse af tillægsbø-

der og normalbøder, vil der være tale om en skærpelse af

sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således alene skulle

anvendes på overtrædelser, der begås fra og med den 1.

januar 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler fastsat i medfør af indkomst-

registerlovens § 7, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af

20. november 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af indkomstregisterlovens

§ 7, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7, stk. 5, at skatte-

ministeren efter aftale med videnskabsministeren fastsætter

regler for behandling af oplysninger i indkomstregisteret og

om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter § 7, stk.

1-4, og § 6, herunder regler om adgangskontrol til indkomst-

registeret, adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomst-

registeret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger,

overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret, beskyttelse

af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

herfra, anvendelse af oplysninger i registeret og betaling for

adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.

Ved denne lovs § 1, nr. 1, indsættes et nyt stk. 3 i indkomst-

registerlovens § 7, hvorved der sker en rykning, så stk. 5

bliver stk. 6.

Forslaget vil sikre, at regler udstedt i medfør af indkomstre-

gisterlovens § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af

bestemmelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af selska-

bsskattelovens § 30, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af

22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af

12. december 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens §

30, stk. 6, jf. denne lovs § 9, nr. 1.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 7, at skatte-

ministeren fastsætter regler om administrationen af aconto-

skatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om

afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommuner-

ne.

Ved denne lovs § 12, nr. 1, ophæves selskabsskattelovens §

30, stk. 6, hvorved der sker en rykning, så stk. 7 bliver stk.

Forslaget vil sikre, at regler udstedt i medfør af selska-

bsskattelovens § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af

bestemmelsen.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de

love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland

og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for

Færøerne eller Grønland.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.

1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov

nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 7

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Skatteforvaltningen i Grønland har terminalad-

gang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregisteret, som

efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske

regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag

til denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til

Grønland.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 7.

---

Stk. 2

---

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med

hver enkelt af de i stk. 1 eller 2 nævnte myndigheder m.v.

om terminaladgang til indkomstregisteret.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter efter aftale med viden-

skabsministeren regler for behandling af oplysninger i ind-

komstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstre-

gisteret efter stk. 1-4 og § 6, herunder:

1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.

2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregiste-

ret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.

3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.

4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret

eller overført herfra.

5) Anvendelse af oplysninger i registeret.

6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregiste-

ret.

§ 7 A.

Virksomheder, der yder lån eller formidler lån,

kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplys-

ninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for

konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udby-

der leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret

virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller

er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke

fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregi-

steret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering

af den registreredes betalingsevne.

Stk. 2-5.

---

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til:

»stk. 1-3«.

§ 7, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.

1-5«.

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån

eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af

3. juni 2022, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1796 af 28.

december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 60.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

§ 60, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

givning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostnings-

godtgørelse.

Stk. 2.

---

»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-

relse.

Stk. 2.

Den, der med forsæt til uberettiget at opnå udbe-

taling af omkostningsgodtgørelse efter stk. 1, straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-

nuar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan til brug for skatte-

ansættelse og opgørelse af skattepligt anmode om oplysnin-

ger fra tredjemand efter reglerne i afsnit II og skatteindberet-

ningsloven.

Stk. 3.

---

§ 59.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være nødvendi-

ge for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektro-

nisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at op-

lysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk

form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.

§ 61.

---

Stk. 2

---

Stk. 4.

Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige

for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk

form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysnin-

gerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form

eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.

§ 61.

Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridi-

ske personer, som ikke er erhvervsdrivende, skal efter an-

modning give told- og skatteforvaltningen oplysninger til

brug for kontrol af en identificerbar fysisk eller juridisk

persons skattepligt eller skatteansættelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

---

§ 70.

Finansielle virksomheder, der yder lån eller formid-

ler lån, kan med samtykke fra den registrerede få adgang

til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og

som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssitua-

tioner. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer,

og som enten er en registreret virksomhed i medfør af regi-

streringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter

hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få

adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørel-

se, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering

af den registreredes betalingsevne.

Stk. 2-5.

---

§ 1, stk. 2,

ændres »skatteansættelse og opgørelse« til:

»indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af

kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.

§ 59, stk. 3, 1. pkt.,

§ 61, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»skattekontrollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

§ 61, stk. 1,

indsættes efter »skatteansættelse«: », ind-

beretningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af

kildeskat«.

§ 70, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Finansielle virksomheder,

der yder lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kredit-

formidlere«.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Revisorpålæg

§ 75.

Er en skattepligtig bogføringspligtig, og skal den

skattepligtige indgive et skattemæssigt årsregnskab til told-

og skatteforvaltningen efter regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr.

1, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at en

statsautoriseret eller registreret revisor for den skattepligtige

udarbejder et regnskab, hvis én af følgende betingelser er

opfyldt:

1) Det skattemæssige årsregnskab opfylder i væsentligt om-

fang ikke kravene til indholdet af regnskabet bestemt i regler

fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1.

2) Det skattemæssige årsregnskab er ikke indsendt rettidigt

til told- og skatteforvaltningen.

3) Bogføringslovens regnskabsbestemmelser er i væsentligt

omfang ikke opfyldt.

Stk. 2.

Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skatteforvalt-

ningen tage hensyn til den skattepligtiges personlige forhold,

herunder betalingsevne.

Stk. 3.

Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk.

1, hvis den skattepligtige er taget under rekonstruktionsbe-

handling, jf. konkurslovens § 11, eller den skattepligtiges bo

er under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 17.

§ 76.

Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse

efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette den skatte-

pligtige om den påtænkte afgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for

den skattepligtiges bemærkninger til den påtænkte afgørelse

efter stk. 1. Fristen kan ikke være på mindre end 15 dage.

Stk. 3.

Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2,

underretter told- og skatteforvaltningen den skattepligtige

om den trufne afgørelse.

§ 77.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra

udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har

fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab, der opfylder kravene

fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, bortfalder told- og

skatteforvaltningens afgørelse efter § 75, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning

forlænge fristen for indgivelse af årsregnskabet, hvis særlige

forhold taler herfor.

Stk. 3.

Finder told- og skatteforvaltningen, at det årsregn-

skab, som den skattepligtige indgiver efter stk. 1, ikke opfyl-

der kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, meddeles

dette den skattepligtige ved en afgørelse.

§ 78.

Den skattepligtige kan inden udløbet af fristen i

§ 77, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udar-

bejde regnskabet. § 77, stk. 2, om forlængelse af fristen for

indgivelse af årsregnskabet gælder også i sådant tilfælde.

Stk. 2.

Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende

den skattepligtiges forslag efter stk. 1, meddeles dette den

skattepligtige ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen

oplyser samtidig den skattepligtige om, hvilken revisor for-

Overskriften

før § 75 ophæves, og

§§ 75-81

ophæ-

ves.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

valtningen vil anmode om at udarbejde et regnskab for den

skattepligtige.

§ 79.

Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til

revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 75. Den skatte-

pligtige har pligt til at refundere told- og skatteforvaltningen

udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse

om, at den skattepligtige kun skal refundere en del af udgif-

terne til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold

taler herfor.

Stk. 3.

Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den skattepligtige

får medhold i en klage over en afgørelse, som told- og

skatteforvaltningen har truffet efter § 75, jf. § 76, § 77, stk.

3, § 78, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 81.

§ 80.

Opkrævningslovens almindelige regler om opkræv-

ning af skatter og afgifter gælder også ved opkrævning af

told- og skatteforvaltningens udlæg til revisor hos den skat-

tepligtige.

§ 81.

Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 75,

jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk. 2, eller § 79, stk. 2, kan

påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning.

§4

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019

og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 62.

Told- og skatteforvaltningen kan uanset §§ 57 og 64

pålægge registrerede virksomheder at indsende angivelse og

indbetale afgiften efter reglerne i § 2 i lov om opkrævning

af skatter og afgifter m.v., jf. den nævnte lovs bilag 1, liste

A, såfremt betingelserne i den nævnte lovs § 11, stk. 1, er

opfyldt. Pålæg om forkortet afregningsperiode efter 1. pkt.

gives virksomheden ved anbefalet brev.

Stk. 2-9.

---

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 1,«: »nr.

2-4,«.

§5

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.

december 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1795 af

28. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 5 a.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse

om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virk-

somheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag

for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den

enkelte skatte- og afgiftslov, hvis en af betingelserne i nr. 1

eller 2 er opfyldt.

1) Virksomheden har ikke udarbejdet et regnskab, der kan

danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter

reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.

2) Størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, kan

ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

§§ 5 a-5 g

ophæves.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Stk. 2.

Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skattefor-

valtningen tage hensyn til virksomhedens forhold, herunder

betalingsevne.

Stk. 3.

Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk.

1, hvis virksomheden er taget under rekonstruktionsbehand-

ling, jf. konkurslovens § 11, eller er under konkursbehand-

ling, jf. konkurslovens § 17.

§ 5 b.

Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse

efter § 5 a, skal forvaltningen skriftligt underrette virksom-

heden om den påtænkte afgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for

virksomhedens bemærkninger til den påtænkte afgørelse ef-

ter stk. 1. Fristen kan ikke være på mindre end 15 dage.

Stk. 3.

Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2,

underretter told- og skatteforvaltningen virksomheden om

den trufne afgørelse.

§ 5 c.

Indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet

af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter

§ 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgø-

relsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte

skatte- og afgiftslov, bortfalder told- og skatteforvaltningens

afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning

forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige

forhold taler herfor.

Stk. 3.

Finder told- og skatteforvaltningen, at det regnskab,

som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne

grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter regler-

ne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virk-

somheden ved en afgørelse.

§ 5 d.

Virksomheden kan inden udløbet af fristen i § 5 c,

stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde

regnskabet. § 5 c, stk. 2, om forlængelse af fristen for indgi-

velse af regnskabet gælder også i dette tilfælde.

Stk. 2.

Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende

virksomhedens forslag efter stk. 1, meddeles dette virksom-

heden ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen oplyser

samtidig virksomheden om, hvilken revisor forvaltningen vil

anmode om at udarbejde et regnskab for virksomheden.

§ 5 e.

Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til

revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 5 a. Virksomhe-

den har pligt til at refundere told- og skatteforvaltningen

udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse

om, at virksomheden kun skal refundere en del af udgifterne

til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold taler

herfor.

Stk. 3.

Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis virksomheden får

medhold i en klage over en afgørelse, som told- og skatte-

forvaltningen har truffet efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5

d, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 5 g.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

§ 5 f.

De almindelige regler om opkrævning af skatter og

afgifter i denne lov gælder også ved opkrævning af told- og

skatteforvaltningens udlæg til revisor hos virksomheden.

§ 5 g.

Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 5 a,

jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan

påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning.

§6

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af

21. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 333 af 9.

april 2024, foretages følgende ændring:

§ 26 a.

Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet

af § 26, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det

unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse

ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2.

Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for

de konfiskerede varer.

§ 26 a

ophæves.

§7

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5.

maj 2020, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1795 af 28.

december 2023, foretages følgende ændring:

§ 18 a.

Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet

af § 18, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det

unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse

ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2.

Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for

de konfiskerede varer.

§ 18 a

ophæves.

§8

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 1795 af 28.

december 2023 og senest ved lov nr. 331 af 9. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 22.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft

uagtsomt:

1)-3) ---

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis

registrering er inddraget efter § 20 og told- og skatteforvalt-

ningen har meddelt virksomheden dette, eller

5) ---

Stk. 2-4.

---

§ 22.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft

uagtsomt:

1)-4) ---

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår: »eller«.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1.

pkt., meddelt påbud.

Stk. 2-4.

---

»5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,

hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt

efter loven, eller forsøger herpå, eller«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§9

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og senest ved lov nr.

1566 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 3 A.

Virksomheder, der yder lån eller formidler lån, kan

efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger

om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-

den, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgiv-

ningssituationer.

Stk. 2-4.

---

§ 3 A, stk. 1,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller

formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§ 10

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.

179 af 22. februar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715

af 25. juni 2010, § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og

§ 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 21.

Told- og skatteforvaltningen kan afslutte en sag om

overtrædelse af § 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e,

stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er

udstedt i medfør af loven, uden retslig forfølgning, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter

anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2.

---

§ 21.

---

Stk. 2.

Reglerne i retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om

indholdet af anklageskrift og om bortfald af videre forfølg-

ning finder tilsvarende anvendelse på bødeforlæg efter stk.

§ 21, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d,

§ 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til: »denne lov«.

§ 21, stk. 2,

ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til: »§ 832, stk.

4, og § 834«.

§ 11

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.

832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 og

§ 22 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 18.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt:

1) ---

2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a,

stk. 2, § 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller

Stk. 2-5.

---

§ 18, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

§ 12

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22.

august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12.

december 2023, foretages følgende ændring:

§ 30.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig

restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller 2 eller med

indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan told- og skat-

teforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til

betaling samtidig med oplysningsfristen efter skattekontrol-

lovens §§ 12 og 13 og § 14, stk. 1. Hvis et selskab eller

en forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som

nævnt i § 29 A, kan told- og skatteforvaltningen bestemme,

at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestem-

melsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan

endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, ind-

komstskat eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden

anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendel-

se. Told- og skatteforvaltningen kan endelig bestemme, at et

selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk.

1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat

er i væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at

betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i

§ 29 A.

Stk. 7.

---

§ 30, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 13

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af

8. januar 2024, foretages følgende ændring:

§ 15 b.

Virksomheder, der yder lån eller formidler lån,

kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplys-

ninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til

brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder,

der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en

registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens

§ 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter

samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der

er indberettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en

konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.

Stk. 2-5.

---

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder

lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidle-

re«.

§ 14

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209

af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af

29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 33.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft

uagtsomt

1) ---

2) ---

Stk. 2-4.

---

§ 33.

---

§ 33, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

Stk. 2.

Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-

ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 33, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 15

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23.

april 2024, foretages følgende ændring:

§ 31 a.

Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet

af § 31, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog udlades, hvis det

unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse

ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2.

Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for

de konfiskerede varer.

§ 31 a

ophæves.

§ 16

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083

af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.

februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1

i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af 3. juni

2023, foretages følgende ændringer:

§ 30.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft

uagtsomt

1) ---

2) ---

Stk. 2-4.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med

forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at

opnå godtgørelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 30, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

§ 30, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 17

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21.

februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a.

Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet

af § 25, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det

unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse

ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2.

Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for

de konfiskerede varer.

§ 25 a

ophæves.

§ 18

L 29 - 2024-25 - Bilag 3: Orientering om tilrettet version af lovforslaget som fremsat

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af

23. april 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a.

Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet

af § 25, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-

trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det

unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse

ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2.

Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for

de konfiskerede varer.

§ 25 a

ophæves.