Skatteudvalget 2024-25
L 29 Bilag 1
Offentligt
2914033_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 22. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2068
ID NR.: 1029887
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af momsloven,
opkrævningsloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet),
jeres j.nr.
2024- 963.
Ved e-mail af 1. juli 2024 har Skatteministeriet
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
1.
I udkastets pkt. 2.5. omtales blandt andet forslaget om at modernisere
strafbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 60, således at der indføres en
bødepraksis for overtrædelse af skatteforvaltningslovens § 60,
stk. 1, i
bestemmelsens stk. 2, der svarer til den bødepraksis, der findes i andre lignende
bestemmelser inden for skatte-
og afgiftsområdet.
Advokatrådet har ingen kommentarer til den foreslåede bødepraksis i
skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, idet Advokatrådet er enig i, at rådgivere
-
herunder advokater -
bør straffes, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til, at der udbetales omkostningsgodtgørelse i strid med reglerne.
Det giver imidlertid anledning til kommentarer, at Skatteministeriet i udkastets
afsnit 2.5.2 beskriver aftaler, som angiveligt er på »no cure
-
no pay«-vilkår:
"Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde, hvor det
ikke kan udelukkes, at en rådgiver og en skatte- eller afgiftspligtig
person på forhånd har indgået en art underhåndsaftale om, at den
skatte- og afgiftspligtige person kun er forpligtet til at betale et beløb
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0002.png
Advokatrådet
til rådgiveren svarende til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse,
selv om det er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæfter for hele det beløb, der
fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf. nærmere nedenfor.
Sådanne aftaler, som baserer sig på sagens udfald, betegnes som
indgået på »no cure - no pay«-vilkår. (Understreget her)
Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en
godtgørelsesberettiget er forpligtet til at betale honoraret til sin
rådgiver, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Det er således en
betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge den
udstedte faktura fra rådgiveren. Hvis rådgiveren har indgået en »no
cure - no pay«-aftale med den skatte- eller afgiftspligtige person, og
rådgiveren kun opkræver 50 pct. af det beløb, som fremgår af den
udstedte faktura, hvilket beløb svarer til omkostningsgodtgørelsen, vil
den skatte- eller afgiftspligtige dermed opnå en uberettiget
omkostningsgodtgørelse. (Understreget her).
Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en skærpet
straffebestemmelse
for
overtrædelse
af
reglerne
om
omkostningsgodtgørelse vil have en præventiv virkning over for
rådgivere, som ikke efterlever reglerne, eksempelvis med aftaler på
»no cure - no pay«-vilkår. Det er af hensyn til ønsket om en præventiv
virkning og til ensartethed til andre sager, f.eks. om afgivelse af
urigtige oplysninger til brug for en skatteansættelse eller et
afgiftstilsvar, at strafniveauet findes at skulle svare til det generelle
sanktionsniveau i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning."
Skatteministeriet sidestiller
således en »underhåndsaftale« mellem advokaten
(rådgiveren) og klienten om at fakturere fuldt honorar med henblik på uberettiget
at opnå adgang til omkostningsgodtgørelse, mens der i virkeligheden reelt kun
opkræves 50% af fakturaens pålydende,
med
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår.
Lovforslagets bemærkninger skal endvidere ses i lyset af, at Skatteministeren i
Børsen d. 3. juli (s. 8) i anledning af dette udkast til lovforslag blev citeret for at
udtale, at
"Noget af det, nogle af firmaerne blandt andet har gjort, er no-cure-
no-pay, og det er simpelthen ulovligt."
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0003.png
Advokatrådet
Denne sidestilling er efter Advokatrådets opfattelse udtryk for en misforståelse og
rådet skal således opfordre Skatteministeriet til at ændre formuleringen
af
bemærkningerne på dette punkt.
Indholdet af den ovenfor beskrevne »underhåndsaftale« er således
ikke udtryk for
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår, sådan som dette udtryk normalt forstås.
Efter den forståelse, hvor udtrykket normalt forstås,
består
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår i, at advokaten – eller andre rådgivere –
forpligter sig til kun at
modtage salær, såfremt klienten vinder sagen, eller såfremt visse succeskriterier
indfries, hvorved advokaten lader sit honorar falde bort, såfremt førnævnte
betingelser ikke opfyldes. Advokatsamfundet har i sit responsum af 17. december
2015, sagsnr. 7991 A, præciseret, at der ikke i dansk ret er noget forbud mod, at
advokater anvender sådanne »no cure
-
no pay«-vilkår, så længe salæret – såfremt
sagen vindes eller de aftalte succeskriterier indfries
–
ikke er urimeligt, jf. artikel
54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.
I tilknytning hertil bør nævnes, at en aftale på »pactum de qouta litis«-vilkår
består i, at advokatens honorar udmåles som en bestemt andel af det udbytte, der
opnås ved gennemførelse af en sag, så som for eksempel modtagelse af 20
% af en
eventuel tilkendt erstatning for at føre en erstatningssag. Sådanne aftaler om
resultatbaseret afregning var
indtil indførelsen af de nye advokatetiske regler fra
1. september 2022 udtrykkeligt forbudt, mens der nu
alene gælder et krav om, at
en advokat ikke må indgå aftaler med klienter eller andre om, at advokatens
honorar skal fastsættes på en måde, som kan påvirke advokatens uafhængighed
under udførelse af hvervet. Ophævelsen af det absolutte forbud mod aftaler på
"pactum de qouta litis«-vilkår i de dagældende advokatetiske regler var
bl.a. en
følge
af
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
rapport
"Konkurrence
i
advokatbranchen fra 14. januar 2021", hvori Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
anbefalede
at afskaffe forbuddet mod resultatbaserede prisaftaler på nær i
straffesager.
Der er således intet odiøst i afregningsaftaler på ”no
cure no-pay”-vilkår
eller i
aftaler på "pactum de quota litis"-vilkår, alt under forudsætning af, at det samlede
vederlag ikke er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Tværtimod giver
sådanne aftaler muligheder for, at berettigede søgsmål gennemføres, selvom
klientens betalingsevne
ikke muliggør en sagsførelse på normale vilkår. Det har
grundlæggende retssikkerhedsmæssige fordele
- ikke blot i skattesager.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
3
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0004.png
Advokatrådet
I en situation, hvor der foreligger en reel no-cure-no-pay-aftale, dvs. en aftale,
hvor advokaten (eller anden rådgiver) har påtaget sig kun at opkræve et honorar,
såfremt sagen vindes,
er det klart, at der ikke kan blive tale om
omkostningsgodtgørelse, såfremt sagen tabes, eftersom der som nævnt ikke er
noget honorarkrav. Såfremt sagen vindes, har advokaten imidlertid krav på
honorar efter den indgåede aftale, men klienten har samtidig krav på 100 %
godtgørelse af honoraret hos Skattestyrelsen. Ved en sædvanlig no-cure-no-pay
aftale vil klienten i denne situation være forpligtet til at betale det aftalte honorar,
men
vil
altså
reelt
blive
kompenseret
fuldt
ud
herfor
gennem
omkostningsgodtgørelsen (helt i overensstemmelse med reglernes formål).
De »underhåndsaftaler«, som Skatteministeriet refererer
til, er
således
ikke
kendetegnet ved at være reelle aftaler på hverken »no cure
-
no pay«-
eller
»pactum de qouta litis«-vilkår: En aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår forudsætter,
at advokaten lader sit honorar falde helt bort, såfremt sagen tabes,
eller de aftalte
succeskriterier ikke opnås, og i en sådan situation kan der selvsagt
ikke udstedes
nogen faktura, når de aftalte betingelser for honorarbetaling ikke opfyldes.
Der er derfor yderst uheldigt, når Skatteministeriet i lovforslaget
synes at
sidestille ulovlige ”underhåndsaftaler” med
fuldt ud lovlige aftaler
på ”no cure –
no
pay”- eller ”pactum de qouta litis-vilkår.
Advokatrådet henstiller derfor til, at Skatteministeriet i det endelige lovforslag
tydeliggør, at de beskrevne »underhåndsaftaler« ikke er udtryk for aftaler indgået
på »no cure
-
no pay«- eller »pactum de qouta litis«-vilkår, ligesom Advokatrådet
henstiller til, at det præciseres, at »no cure
-
no pay«-aftaler og »pactum de qouta
litis«-aftaler
kan
anvendes
som
grundlag
for
ansøgning
om
omkostningsgodtgørelse, så længe de advokatetiske regler overholdes, herunder
navnlig kravet om, at det endeligt opkrævede salær ikke må være urimeligt, jf.
artikel 54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, samt at
salæraftalen ikke må være indgået på en måde, som kan påvirke advokatens
uafhængighed ved udførelsen af hvervet, jf. artikel 57 i de advokatetiske regler, jf.
retsplejelovens § 126, stk. 1.
Desuden bemærkes det, at det eneste eksempel på strafbare forhold efter den nye
§ 60, stk. 2, der nævnes i bemærkningerne, er et eksempel, som allerede må
antages at være strafbart efter straffelovens § 279 om bedrageri.
Skatteministeriet
opfordres til at oplyse om situationer, som vil være omfattet af forslaget til § 60,
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
4
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0005.png
Advokatrådet
stk. 2, og som ikke i forvejen er kriminaliseret i straffeloven, idet bestemmelsen i
modsat fald synes overflødig.
Eventuelle eksempler på bør sådanne situationer bør i givet fald nævnes i
bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis det er området for den nye bestemmelse i § 60, synes bestemmelsen
overflødig, og Skatteforvaltningen opfordres i stedet til at søge problemerne løst
ved at rejse straffesager
mod rådgivere, der medvirker til bedrageri ved at indgå
underhåndsaftaler om, at der ikke er en reel hæftelse, frem for at lovgive på et felt,
der allerede har de fornødne hjemler for at straffe.
2.
Udkastet til lovforslag indeholder endvidere som beskrevet under forslagets pkt.
2.6 en såkaldt modernisering af sanktionspraksis ved
passiv skatteunddragelse.
Mere præcist drejer det sig om at øge sanktionen for passiv skatteunddragelse som
følge af grov uagtsomhed, idet bøden i dag udmåles til en tredjedel af det
unddragne beløb, mens hensigten er, at groft uagtsom passiv skatteunddragelse
fremover skal straffes med en bøde svarende til det unddragne beløb.
Forslaget begrundes med, at forskellen i bødeberegning er historisk begrundet og
"ikke længere som udgangspunkt kan anses for mindre
bebrejdelsesværdige end… aktiv skatteunddragelse ved grov
uagtsomhed."
Det er selvsagt en politisk vurdering, om passiv skatteunddragelse skal anses for
mindre bebrejdelsesværdig end aktiv skatteunddragelse, men Advokatrådet
skal
ikke undlade at nævne, at passiv skatteunddragelse er de tilfælde, hvor
skatteyderen
groft
uagtsomt
ikke
reagerer
på
den
ansættelse,
som
skatteforvaltningen har foretaget på baggrund af de oplysninger, som er
indberettet til skatteforvaltningen. Det eksisterende sanktionsniveau skal ses i
sammenhæng med, at de fleste borgere
ikke har indsigt i, hvilke oplysninger
skatteforvaltningen automatisk er i besiddelse af, og at det må formodes, at et
stort antal borgere lægger til grund, at skatteforvaltningen har alle relevante
oplysninger til brug for deres skatteansættelse og rent faktisk ikke eftergår
- og
muligvis heller ikke har den fornødne indsigt til at eftergå
- om den automatisk
genererede opgørelse er korrekt.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
5
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0006.png
Advokatrådet
Den eksisterende sanktionspraksis for passiv skatteunddragelse (1/3 af den
unddragne skat) er senest bekræftet
ved vedtagelsen af skattekontrolloven i 2018.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
6
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0007.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0008.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0009.png
19. august 2024
LNI
DI-2024-03526
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Udkast til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse
oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse
tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse
af kildeskat og klarere lovgivning om eSkatData
Skatteministeriet har 26. juni 2024 (j.nr. 2024-1724) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
et udkast til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i
indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for
indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om
eSkatData.
I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0010.png
19. august 2024
LNI
DI-2024-03640
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet
Skatteministeriet har 1. juli 2024 (j.nr. 2024-963) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et
udkast til lovforslag om sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0011.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail:
[email protected]
og cc
[email protected]
og
[email protected]
J.nr. 2024-963
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-030653
20. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love (sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)
Skatteministeriet har 1. juli 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet) i høring.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til
følgende bemærkninger.
Overordnede bemærkninger
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater er naturligvis enige i, at
svindel med offentlige midler skal sanktioneres.
Udkastet til lovforslag og navnlig udkastet til lovbemærkningerne rejser imidlertid en
række problemstillinger i relation til omkostningsgodtgørelse, som bør adresseres,
før lovforslaget fremsættes. De pågældende forhold er følgende:
1. Svindel med omkostningsgodtgørelse er allerede kriminaliseret i
straffeloven
Svindel med offentlige midler kan i dag straffes efter blandt andet straffelovens § 279
om bedrageri. Den foreslåede bestemmelse om straf for svindel med
omkostningsgodtgørelsesordningen tilfører derfor ikke noget nyt retsværn mod
svindel, som ikke allerede eksisterer.
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Det, som lovforslaget skal ramme, er den situation, hvor parterne har en aftale med
et indhold, men over for Skattestyrelsen giver udtryk for, at aftalen har et andet
indhold, med det formål at formå Skattestyrelsen til at udbetale
omkostningsgodtgørelse, som vedkommende skatteyder ikke er berettiget til. Den
beskrevne situation udgør bedrageri omfattet af straffelovens § 279.
Den foreslåede bestemmelse skaber en dobbeltregulering i forhold til straffelovens §
279, som er uhensigtsmæssig og overflødig. Skatteministeriet bør derfor i
lovbemærkningerne redegøre for og præcisere, hvilke svindelsituationer, som
bestemmelsen skal ramme, som ikke allerede er kriminaliseret i straffeloven.
Straffelovens § 279 har en strafferamme på op til 8 års fængsel, altså en væsentlig
højere strafferamme end den foreslåede strafferamme på fængsel op til 1 år og 6
måneder. Også af denne grund ses der ikke at være behov for de foreslåede
bestemmelser, idet de ikke tilfører nogen ny sanktionsmulighed, som ikke allerede
findes.
2. Svindel med offentlige tilskud kan ikke sidestilles med
skatteunddragelse
I lovforslaget lægges op til, at straffen for svindel med omkostningsgodtgørelse, som
er svindel med offentlige tilskud, skal straffes på samme niveau som
skatteunddragelse.
Svindel med offentlige tilskud har intet med skatteunddragelse at gøre. Det ville være
uheldigt, hvis svindel med offentlige tilskud medfører forskellige straffe alt efter,
inden for hvilket ministeries ressortområde, som svindlen er begået. Der skulle gerne
være samme straf for svindel for samme beløb, uanset om svindlen vedrører sociale
ydelser, landbrugstilskud, omkostningsgodtgørelse eller andre former for tilskud.
Derfor er det uheldigt, at der i forarbejderne angives retningslinjer for
strafudmålingen, idet retningslinjer for strafudmåling via Justitsministeriet bør
koordineres på de forskellige ressortområder, som yder offentlige tilskud, således at
det sikres, at samme overtrædelse medfører samme straf uanset ressortområde.
3. No cure, no pay og pactum de quota litis er lovlige salæraftaler
Det er dyrt at føre en retssag. Derfor er det fuldt lovligt for en klient og en advokat at
aftale, at advokaten ikke er berettiget til salær, hvis sagen tabes, og er berettiget til
normalt fuldt salær, hvis sagen vindes. Denne lovlige afregningsform, som er i
klienternes interesse, kaldes populært ”no cure, no pay”.
Det er også lovligt at aftale, at advokaten afregner en procentdel af klientens
økonomiske udbytte af sagen. Denne afregningsform kaldes ”pactum de quota litis”.
Fordelen ved denne afregningsform for klienten er, at det kun koster noget for
klienten at føre sagen, hvis sagen vindes.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udtrykkeligt anbefalet at lovliggøre
afregningsformen ”pactum de qouta litis” i redegørelse af 14. januar 2021 om
”Konkurrence i Advokatbranchen”. Som direkte følge heraf blev de advokatetiske
regler ændret for at muliggøre denne afregningsform.
Det er uheldigt, at det i udkastet i bemærkningerne anføres, at ”no cure, no pay”
aftaler ikke overholder reglerne. Dette er en misforståelse og bør ændres. Klienter og
deres advokater kan ikke straffes for at indgå lovlige aftaler.
2/4
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
4. Tredjemandstilskud
Tredjemandstilskud dækker den situation, at en tredjemand, ofte en arbejdsgiver
eller en fagforening, dækker en persons omkostninger ved at føre en retssag.
Tredjemandstilskud er fuldt lovlige og er endda gjort skattefri for modtageren i den
udtrykkelige bestemmelse herom i ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2.
Som eksempel på tredjemandstilskud kan nævnes den situation, at en arbejdsgiver
ansætter en udenlandsk forsker på forskerskatteordningen. Hvis skattestyrelsen
efterfølgende gør gældende, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen
ikke er opfyldt for den pågældende forsker, vil arbejdsgiveren have en selvstændig
interesse i at få dette spørgsmål prøvet, idet forskeren ellers må antages at opsige sin
stilling som følge af brudte forudsætninger for ansættelsen eller alternativt kræve en
væsentligt højere løn til dækning af merskatten. I den situation er det lovligt og
skattefrit for forskeren og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren refunderer den
del af forskerens udgifter ved at føre sagen, som ikke er omfattet af
omkostningsgodtgørelse.
Medarbejderen hæfter over for advokaten for det fulde salær, og det er netop
medarbejderens udgift, som tredjemandstilskuddet skal dække. Går yderen af
tilskuddet (arbejdsgiveren) konkurs, før tilskuddet er ydet, hæfter klienten
(forskeren) for betaling af advokatens honorar og må selv betale beløbet til
advokaten.
Det bemærkes, at skattefriheden for omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud
modsvares af, at klienten ikke har fradrag for udgiften til advokatens honorar, og at
tredjemanden ikke har fradrag for tredjemandstilskuddet.
Tredjemandstilskuddet gør ikke omkostningsdækningen større.
Omkostningsgodtgørelsen vil udgøre præcis samme beløb, som hvis der ikke var ydet
tredjemandstilskud.
Der kan konkret være et behov for at få prøvet en afgørelse fra Skattestyrelsen. Dette
behov er legitimt. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en væsentlig hjælp for
skatteyderne. Uden ordningen var der mange skattesager, som ikke ville blive ført.
Selv med ordningen er der mange skatteydere, som opgiver deres sag, fordi de ikke
har råd til at tabe en sag. Ordningen er derfor et væsentligt retssikkerhedselement på
skatteområdet.
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater oplever ikke problemer
med ordningen, og det er i dag relativt klart, hvad der er omkostningsdækket, og
hvad der ikke er. Lovforslaget skaber en øget usikkerhed om, hvad der er rigtigt og
forkert. Straffebestemmelser bør være klare og entydige, og lovforslaget, herunder
bemærkningerne, skaber ikke større klarhed.
5. Skærpelse af straf ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 16
Det er i § 10 foreslået, at straffen ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 83 hæves fra en bødestraf på 1/3 af det unddragne beløb til 1x
det unddragne beløb. I lovbemærkningerne anføres det, at en sådan passiv
skatteunddragelse ved grov uagtsomhed ikke længere kan anses for mindre
bebrejdelsesværdigt end groft uagtsomt skattesvig omfattet af § 82. Bestemmelsen
går med forskellige formuleringer tilbage til 1971 og blev fra dagældende
3/4
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
skattekontrollovs § 16 overført uændret (på dette punkt) til § 83 i 2017-
skattekontrolloven. Hensynet bag den gældende praksis er, at den skatteyder, der
ikke aktivt bevirker en urigtig og strafbar skatteansættelse ikke skal straffes så hårdt,
som den skatteyder, der aktivt har bidrager hermed. Dette gælder naturligvis ikke i
den situation, hvor skatteyderens passivitet er forsætlig med henblik på at unddrage
statskassen det forkert angivne beløb. Dette grundhensyn er ikke ændret
–
det er
nøjagtigt samme grundlæggende hensyn, der gør sig gældende nu som tidligere. Det
er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at begrunde den foreslåede
strafskærpelse ud fra, at dette hensyn skulle have ændret sig. Tværtimod bør den af
Skatteministeriet ønskede skærpelse
–
hvis den fastholdes - motiveres med ønsket
om at skærpe straffen på dette område.
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
Jakob Skaadstrup Andersen
Advokat
Formand Foreningen af
Danske Skatteadvokater
Martin Bekker Henrichsen
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen af
Danske Skatteadvokater
4/4
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0015.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0016.png
Skatteministeriet Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Sendt i kopi til
[email protected]
20. august 2024
J.nr. 2024-11-0133
Dok.nr. 630025
Sagsbehandler
Rikke Madsen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om et
indkomstregister, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
1.
Skatteministeriet har den 26. juni 2024 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger
til ovennævnte lovforslag.
2.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1, at der foreslås indført et nyt stk. 3 i § 7 i lov om et
indkomstregister
1
. Følgende fremgår af den foreslåede bestemmelse:
”>>Stk.
3.
Skatteforvaltningen i Grønland har terminaladgang, jf. stk. 1, til de op-
lysninger i indkomstregistret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem
den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning
m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag til denne aftale, skal ud-
veksles automatisk fra Danmark til Grønland.<<”
Om overførselsgrundlaget for etableringen af en terminaladgang til indkomstregistret fremgår
følgende i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databe-
skyttelsesforordningen).
Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrækkelighedsafgørelse om
Grønland efter databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 3, og Grønland be-
tragtes derfor som et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Der skal
derfor sikres et overførselsgrundland ved overførsel af personoplysninger til
Grønland. Dette er sket i form af Administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem
Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger. Aftalen udgør
et overførselsgrundlag for personoplysninger til Grønland og indeholder de for-
nødne garantier med henblik på at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personop-
lysninger, som forlader EU. Den administrative aftale er indgået i medfør af aftale
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1
Lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0017.png
af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til und-
gåelse af dobbeltbeskatning m.v.”
Det kan efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse være tvivlsomt om den eksisterende aftale
vil kunne udgøre et gyldigt overførselsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens
2
kapitel 5 for etableringen af en terminaladgang for den grønlandske skatteforvaltning, idet
etableringen af en terminaladgang væsentligt vil ændre omfanget og karakteren af de behand-
lingsaktiviteter, som beskrives i aftalen.
Datatilsynet har hermed ikke taget stilling til om der kan etableres et gyldigt overførselsgrund-
lag for etableringen af en terminaladgang.
Eventuelle spørgsmål og yderligere vejledning om overførselsgrundlag for behandlingen skal
rettes til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret.
3.
I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, om indførelsen af terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret henviser Datatilsynet endvidere for en ordens skyld til det, som fremgår af
tilsynets høringssvar af 13. oktober 2005 til Skatteministeriet (tilsynets j.nr. 2005-112-0239 og
-0240) til høring over udkast til forslag til lov om et indkomstregister (eIndkomst). Datatilsynet
anførte i den forbindelse bl.a. følgende:
”I forlængelse heraf skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på sikkerheds-
bekendtgørelsens regler om autorisation og adgangskontrol. Det fremgår såle-
des af bekendtgørelsens § 11, at kun de personer, som autoriseres hertil, må
have adgang til de personoplysninger, der behandles. Der må kun autoriseres
personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne be-
handles, og de enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke
har behov for. Der må endvidere autoriseres personer, for hvem adgang til op-
lysninger er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og systemtekniske
opgaver.
Efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 12 skal der træffes foranstaltninger for a
sikre, at kun autoriserede brugere kan få adgang, og at disse kun kan få adgang
til de personoplysninger og anvendelser, som de er autoriserede til.”
Datatilsynets høringssvar vedlægges som bilag til orientering. Datatilsynet henviser i øvrigt til
sikkerhedsbekendtgørelsen
3
.
4.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rikke Madsen
Side 2 af 2
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
3 Bekendtgørelse nr. 1404 af 29. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning Grønland
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0018.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0019.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0020.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Morten Jensen
Sendt digitalt til: til
[email protected], [email protected]
g
[email protected]
Den 20. august 2024
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af momsloven,
opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2024 - 963
FSR
–
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), som
Skatteministeriet har sendt i høring den 1. juli 2024 med høringsfrist den 22. august
2024.
Generelle bemærkninger
FSR er generelt positive overfor regelsanering. FSR er derfor også generelt positive
overfor sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser i skatte- og
afgiftslovgivningen.
En række politiske aftaler, herunder bl.a.
”Aftale om styrkelse af skattekontrollen” fra
2020 og
”Aftale om retssikkerhed på skatteområdet” fra 2022
har styrket
skattekontrollen, øget kontrolindsatsen og tilført væsentligt flere ressourcer til
Skatteforvaltningens kontrolarbejde. Inden for de sidste fem år har Skattestyrelsen
modtaget midler til at ansætte omkring 1.200 flere medarbejdere med primær fokus på
kontrolopgaver.
Selv om vi i FSR som samfundets tillidsrepræsentanter vogter tillidssamfundet med
omhu, bakker vi også op om de politiske initiativer i kontroløjemed. Kontrol er vigtigt for
at skattesystemet kan fungere effektivt og retfærdigt.
Når Skatteforvaltningen tilføres et betydeligt antal øget ressourcer, stiller det store krav
til ministeriets overordnet ansvar for behørig forvaltning med henblik på at sikre en fortsat
ensartet og retssikkerhedsmæssig forsvarlig praksis. FSR har de seneste 1-2 år erfaret,
at den øgede kontrolindsats også har medført et oplevet skærpet profesionsansvar, der
næsten tenderer til et objektivt ansvar. FSR vil gerne appellere til fokus på tendensen til
skærpet professionsansvar og objektiveret ansvarsvurdering og samtidig opfordre til øget
indsigt i revisors arbejde og funktioner i Skatteforvaltningen.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0021.png
Ved et objektiviseret ansvar er der en risiko for, at revisor i stigende grad vil afstå fra at
behandle sagerne, fordi ansvarsrisikoen er for stor. Dette vil hverken være til gavn for
erhvervslivet eller samfundet i sin helhed.
Modernisering af sanktioner ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
Der foreslås et sanktionsniveau for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
mhp. at skærpe muligheden for at straffe bl.a. advokater og revisorer, som misbruger
ordningen med omkostningsgodtgørelse. Det fremgår, at forslaget bl.a. vil medføre, at en
bøde for forsætlig uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse vil blive udmålt til
det dobbelte af det udbetalte beløb.
Vi har forstået, at det politiske ønske er at skærpe straffeniveauet i de situationer, hvor
en rådgiver har medvirket til at opnå en uberettiget omkostningsgodtgørelse. Det kan
være tilfældet i de såkaldte "no cure, no pay" sager, fordi det er en betingelse for at opnå
ret til omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til
rådgiverbistand, hvilket ikke er tilfældet i disse sager.
FSR
–
danske revisorer bakker generelt op om, at bevist omgåelse eller forsætlig
medvirken skal underlægges skærpet straf. Det gælder naturligvis også ved medvirken
til uberettiget omkostningsgodtgørelse.
Ud fra en generel retssikkerhedsmæssig betragtning, bør det dog ikke glemmes, at reglen
om omkostningsgodtgørelse også har et reelt formål. Med ordningen får borgere og
virksomheder dækket deres sagsomkostninger, hvis de vinder en sag mod
skattemyndighederne, mens de får dækket 50 pct., hvis de taber. I en tabt sag skal
borgeren eller virksomheden altså betale 50 pct. af omkostningerne og eventuelt også
50 pct. af modpartens udgifter. Med et skærpet straffeansvar kan der være en risiko for
en indirekte forringelse af ordningen med store konsekvenser for særligt den enkelte
borger og mindre virksomheder, der risikerer at være mere påpasselige med at indbringe
deres
–
ellers måske berettigede
–
sager for domstolene. Et tillidsbaseret skattesystem
er ikke et skattesystem hvor borgeren og den lille virksomhed må opgive at få prøvet en
sag mod Skatteministeriet.
Sanering af reglerne om revisorpålæg
Det foreslås, at ophæve bestemmelserne om revisorpålæg i skattekontrolloven og
opkrævningsloven. FSR er enig i ophævelsen med den nævnte begrundelse om, at
sanktionen ofte ikke vil være effektiv for de relevante virksomheder.
Hvis nærværende giver anledning til yderligere drøftelser, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
Side 2
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0022.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Tina Charlotte Olsen
Sendt digitalt til: til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Den 22. august 2024
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i
Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af
kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol
og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om
eSkatData, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 - 1724
FSR
–
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til
lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i
indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for
indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere
lovgivning om eSkatData, som Skatteministeriet har sendt i høring den 26. juni 2024
med høringsfrist den 22. august 2024.
Lovforslaget indebærer bl.a. en udvidelse af Skatteforvaltningens muligheder for at
indhente oplysninger m.m. hos tredjemænd. FSR er generelt positive overfor regler, der
tilsigter et fair og rimeligt skattesystem for alle, og som giver Skatteforvaltningen de
nødvendige kontrolmuligheder. Skattereglerne bør dog også altid værne om den enkeltes
retssikkerhed. FSR ser gerne, at reglerne underlægges pligtmæssigt loveftersyn
–
f.eks.
efter 1 og 3 år
–
for at sikre at Skatteforvaltningen anvender de nye kontrolbeføjelser,
sådan som det er tiltænkt med forslaget, og for at vurdere at de foreslåede ændrede
regler er tilstrækkelige til at sikre den ønskede kontrolindsats.
Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0023.png
22. august 2024
Skatteministeriet
[email protected]
Cc.
[email protected]; [email protected]
Att. Morten Jensen/Deniz Rohat Önder
Høringssvar vedr. Skatteministeriets j.nr. 2024-963 – udkast til lovforslag vedr. bl.a. omkost-
ningsgodtgørelse i pakken om ”Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet”
1
1.1
GÆLDENDE RET
Omkostningsgodtgørelse
Skatteforvaltningslovens § 52 fastslår, at:
”Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person om-
fattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bi-
stand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes
en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har
fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.”
Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, at:
”Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter,
hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af
at told- og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et
skatteankenævn for Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller Skatte-
ministeriet indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf.
§ 40, stk. 1, eller Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af
skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn,
et motorankenævn eller Landsskatteretten for domstolene eller Skatte-
ministeriet anker en dom til højere instans. Godtgørelse efter 1. pkt.
ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som af-
holdes til sagens behandling ved den pågældende administrative kla-
geinstans eller domstolsinstans. Dog ydes godtgørelse også for godt-
gørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om hen-
stand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes,
efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne
direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige
for at gennemføre den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysnin-
ger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0024.png
22. august 2024
dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsin-
stansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til
det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår,
og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved
denne hjemvisningsinstans.”
(vores understregninger)
Bestemmelsen er behandlet i lovforlag som fremsat af 30. oktober 2014 nr. 42.
Af lovforslaget som fremsat (vedhæftet), afsnit 3.5.1, 3. afsnit, fremgår følgende om bestemmelsen:
”Siden 2004 har SKAT ydet omkostningsgodtgørelse i sager, som en
klageinstans eller domstolene hjemviser til fornyet behandling, ligesom
der ydes godtgørelse for afsluttende arbejder, i det omfang udgifterne
direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at
realisere den trufne afgørelse i klagesagen. Denne praksis har gen-
nem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Proces-
suelle regler på SKATs område« og » Den juridiske vejledning«.”
(vo-
res understregning)
1.2
Bøde for urigtige oplysninger
Af udkast til lovforslagets afsnit 2.5.1 fremgår, at:
”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkost-
ningsgodtgørelse. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 60 stk. 2.
Der er i dag ikke fastlagt en bødepraksis for overtrædelse af § 60,
stk. 1.”
2
DEN FORESLÅEDE ORDNING
Af udkast til lovforslagets afsnit 2.5.3 om den foreslåede ordning fremgår det bl.a., at:
”Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil medføre, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregnin-
gen af omkostningsgodtgørelse.
[…]
Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse af § 60,
stk. 2, jf. stk. 1, om uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse
på 500.000 kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægs-
bøde svarende til det dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbe-
taling af omkostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangs-
punkt skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen er
indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige skatte- og
2
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0025.png
22. august 2024
afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på en konkret vurdering,
hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal
henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen. Det er i dette til-
fælde skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, der hjemler fængsel indtil 1
år og 6 måneder.”
3
SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN
Implementeringen af et MAP-resultat viser sig ofte at være meget ressourcekrævende. Dette skyldes,
at justeringerne normalt påvirker flere indkomstår, men også involverer ældre indkomstår. Justeringerne
medfører normalt også betydelige konsekvenser for de efterfølgende indkomstår, der ikke er justerede.
Disse konsekvenser kan bl.a. være ændringer i afskrivninger, udnyttelse af underskud og anvendelse
af rentebegrænsningsregler. Virksomheder, der får justeret deres indkomst gennem MAP-processen,
er ofte en del af større eller mindre sambeskatningskonstruktioner, hvilket yderligere øger kompleksite-
ten af implementeringen. I sådanne tilfælde vil der være et stort behov for rådgivning i forhold til korrekt
implementering af MAP-resultatet, og ofte anmoder Skattestyrelsen direkte om hjælp fra skatteyderen
til at udarbejde nye sambeskatningsopgørelser.
Vi er dog bekymrede for, at anmodning om godtgørelse for disse omkostninger kan blive betragtet som
afgivelse af urigtige oplysninger, hvis omkostningerne til implementeringen ikke er omfattet af reglerne
om omkostningsgodtgørelse.
Kan ministeren derfor bekræfte, at disse omkostninger helt eller delvist vil være omfattet af reg-
lerne om omkostningsgodtgørelse?
Med venlig hilsen
Michael Bernardo Villinger
Director
Rune Meldgaard Christensen
Director
3
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0026.png
 L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2914033_0027.png