L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 29 Bilag 1
Offentligt

2. oktober 2024

J.nr. 2024 - 5307

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven,

skattekontrolloven og forskellige andre love (Terminaladgang for skatteforvaltningen i

Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sankti-

onsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat

m.v.).

Rasmus Stoklund

/ Per Hvas

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet anfører mht. forsla-

get om at modernisere straffebe-

stemmelsen i skatteforvaltningslo-

vens § 60 vedr. omkostningsgodt-

gørelse, at Advokatrådet ikke har

nogen kommentarer til den fore-

slåede bødepraksis, idet Advokat-

rådet er enig i, at rådgivere - her-

under advokater - bør straffes, hvis

de forsætligt eller groft uagtsomt

medvirker til, at der udbetales om-

kostningsgodtgørelse i strid med

reglerne.

Advokatrådet anfører, at det imid-

lertid giver anledning til kommen-

tarer, at der i lovforslagets pkt.

2.5.2 er beskrevet aftaler, som an-

giveligt er på »no cure - no pay«-

vilkår.

Advokatrådet bemærker, at der i

lovforslaget er en sidestilling med

en »underhåndsaftale« mellem ad-

vokaten (rådgiveren) og klienten

om at fakturere fuldt honorar med

henblik på uberettiget at opnå ad-

gang til omkostningsgodtgørelse,

mens der i virkeligheden reelt kun

opkræves 50 pct. af fakturaens på-

lydende, med en aftale på »no cure

- no pay«-vilkår.

Advokatrådet bemærker, at denne

sidestilling efter Advokatrådets op-

fattelse er udtryk for en misforstå-

else, og Advokatrådet opfordrer til

at ændre formuleringen af be-

mærkninger på dette punkt.

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår tydeligere, at det afgø-

rende er, om der anmodes om om-

kostningsgodtgørelse for et beløb,

der ikke svarer til det, den skatte-

eller afgiftspligtige har aftalt med

rådgiveren.

Side 2 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet anfører, at lovforsla-

gets beskrivelse af en »under-

håndsaftale« ikke er udtryk for en

aftale på »no cure - no pay«-vilkår,

sådan som dette udtryk ifølge Ad-

vokatrådet normalt forstås. Det

anføres, at efter den forståelse,

hvor udtrykket normalt forstås,

består en aftale på »no cure - no

pay«-vilkår i, at advokaten

–

eller

andre rådgivere

–

forpligter sig til

kun at modtage salær, såfremt kli-

enten vinder sagen, eller såfremt

visse succeskriterier indfries, hvor-

ved advokaten lader sit honorar

falde bort, såfremt førnævnte be-

tingelser ikke opfyldes.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Advokatrådet bemærker, at en af-

tale på »pactum de qouta litis«-vil-

kår består i, at advokatens honorar

udmåles som en bestemt andel af

det udbytte, der opnås ved gen-

nemførelse af en sag, så som for

eksempel modtagelse af 20 pct. af

en eventuel tilkendt erstatning for

at føre en erstatningssag. Det an-

føres, at sådanne aftaler om resul-

tatbaseret afregning indtil indførel-

sen af de nye advokatetiske regler

fra 1. september 2022 udtrykkeligt

var forbudt, mens der nu alene

gælder et krav om, at en advokat

ikke må indgå aftaler med klienter

eller andre om, at advokatens ho-

norar skal fastsættes på en måde,

som kan påvirke advokatens uaf-

hængighed under udførelsen af

hvervet.

Lovforslaget omtaler ikke aftaler

på »pactum de qouta litis«-vilkår.

Side 3 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet anfører, at der intet

odiøst er i

afregningsaftaler på ”no

cure no-pay”-vilkår eller i aftaler

på "pactum de quota litis"-vilkår,

alt under forudsætning af, at det

samlede vederlag ikke er urimeligt,

jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Det

anføres, at tværtimod giver så-

danne aftaler muligheder for, at

berettigede søgsmål gennemføres,

selvom klientens betalingsevne

ikke muliggør en sagsførelse på

normale vilkår. Det anføres, at det

har grundlæggende retssikkerheds-

mæssige fordele - ikke blot i skat-

tesager.

Lovforslaget har ikke til formål at

forhindre anvendelsen af afreg-

ningsaftaler på ”no cure, no pay”-

vilkår i forholdet mellem rådgive-

ren og dennes klient.

Lovforslagets bestemmelse vedrø-

rer overtrædelse af reglerne om

omkostningsgodtgørelse. Der hen-

vises til kommentaren ovenfor.

Advokatrådet anfører, at i en situa-

tion, hvor der foreligger en reel

no-cure-no-pay-aftale, dvs. en af-

tale, hvor advokaten (eller anden

rådgiver) har påtaget sig kun at op-

kræve et honorar, såfremt sagen

vindes, er det klart, at der ikke kan

blive tale om omkostningsgodtgø-

relse, såfremt sagen tabes, efter-

som der som nævnt ikke er noget

honorarkrav.

Det anføres, at såfremt sagen vin-

des, har advokaten imidlertid krav

på honorar efter den indgåede af-

tale, men klienten har samtidig

krav på 100 pct. godtgørelse af ho-

noraret hos Skattestyrelsen. Det

anføres, at ved en sædvanlig no-

cure-no-pay aftale vil klienten i

denne situation være forpligtet til

at betale det aftalte honorar, men

vil altså reelt blive kompenseret

fuldt ud herfor gennem

Lovforslaget har ikke til formål at

ændre i ordningen om omkost-

ningsgodtgørelse, herunder om be-

tingelserne for at kunne få om-

kostningsgodtgørelse.

Efter lovforslaget vil det være for-

bundet med straf forsætligt eller

groft uagtsomt at afgive urigtige el-

ler vildledende oplysninger eller

fortie oplysninger til brug for be-

regningen af omkostningsgodtgø-

relse.

Side 4 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omkostningsgodtgørelsen (helt i

overensstemmelse med reglernes

formål).

Advokatrådet anfører, at de »un-

derhåndsaftaler«, som er beskrevet

i lovforslaget, således ikke er ken-

detegnet ved at være reelle aftaler

på hverken »no cure - no pay«- el-

ler »pactum de qouta litis«-vilkår:

En aftale på »no cure - no pay«-vil-

kår forudsætter, at advokaten lader

sit honorar falde helt bort, såfremt

sagen tabes, eller de aftalte succes-

kriterier ikke opnås, og i en sådan

situation kan der selvsagt ikke ud-

stedes nogen faktura, når de aftalte

betingelser for honorarbetaling

ikke opfyldes.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Advokatrådet bemærker, at det er

yderst uheldigt, når der i lovforsla-

get synes at være en sidestilling

mellem

ulovlige ”underhåndsafta-

ler”

og fuldt ud lovlige aftaler på

”no cure – no pay”- eller ”pactum

de qouta litis-vilkår.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret på dette punkt.

Advokatrådet henstiller til, at det i

det endelige lovforslag tydeliggø-

res, at de beskrevne »underhånds-

aftaler« ikke er udtryk for aftaler

indgået på »no cure - no pay«- eller

»pactum de qouta litis«-vilkår, lige-

som Advokatrådet henstiller til, at

det præciseres, at »no cure - no

pay«-aftaler og »pactum de qouta

litis«-aftaler kan anvendes som

grundlag for ansøgning om om-

kostningsgodtgørelse, så længe de

advokatetiske regler overholdes,

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 5 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder navnlig kravet om, at det

endeligt opkrævede salær ikke må

være urimeligt, jf. artikel 54, stk. 1,

i de advokatetiske regler, jf. rets-

plejelovens § 126, stk. 2, samt at

salæraftalen ikke må være indgået

på en måde, som kan påvirke ad-

vokatens uafhængighed ved udfø-

relsen af hvervet, jf. artikel 57 i de

advokatetiske regler, jf. retsplejelo-

vens § 126, stk. 1.

Advokatrådet anfører, at det ene-

ste eksempel på strafbare forhold

efter den nye § 60, stk. 2, der næv-

nes i bemærkningerne, er et ek-

sempel, som allerede må antages at

være strafbart efter straffelovens §

279 om bedrageri. Advokatrådet

opfordrer til at oplyse om situatio-

ner, som vil være omfattet af for-

slaget til § 60, stk. 2, og som ikke i

forvejen er kriminaliseret i straffe-

loven, idet bestemmelsen efter Ad-

vokatrådets opfattelse i modsat

fald synes overflødig. Advokatrå-

det anfører, at eventuelle eksem-

pler i givet fald bør nævnes i be-

mærkningerne til lovforslaget.

En straffebestemmelse i skattefor-

valtningsloven vil bl.a. opretholde

muligheden for, at en straffesag

for overtrædelse af reglerne om

omkostningsgodtgørelse vil kunne

blive behandlet administrativt og

eventuelt afsluttet ved vedtagelsen

af et bødeforelæg, når betingel-

serne i øvrigt er opfyldt. Det vil

ikke være muligt, hvis straffesagen

vil skulle behandles efter straffelo-

ven.

Advokatrådet opfordrer til i stedet

til at søge problemerne løst ved at

rejse straffesager mod rådgivere,

der medvirker til bedrageri ved at

indgå underhåndsaftaler om, at der

ikke er en reel hæftelse, frem for at

lovgive på et felt, der allerede har

de fornødne hjemler for at straffe.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Advokatrådet har afgivet en be-

mærkning til tiltaget om at

Tiltaget er taget ud af lovforslaget,

men forventes at kunne fremsættes

Side 6 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modernisere sanktionspraksis ved

grov uagtsom passiv skatteunddra-

gelse.

på et senere tidspunkt, i hvilken

forbindelse Advokatrådets be-

mærkninger vil blive gennemgået

og kommenteret.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv roser og anerken-

der, at der med lovforslaget ryddes

op og saneres i overflødig lovgiv-

ning. Dansk Erhverv håber, at det

kan være starten på en god tradi-

tion, hvor der bliver dedikeret

mindst et lovforslag pr. ministe-

rium pr. folketingsår til at rydde

op, sanere, forenkle og luge ud i

myriaden af regler.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger.

Danske Advokater

Det anføres, at Danske Advokater

naturligvis er enige i, at svindel

med offentlige midler skal sanktio-

neres. Danske Advokater bemær-

ker, at lovforslaget og dets be-

mærkninger rejser en række pro-

blemstillinger i relation til omkost-

ningsgodtgørelse, som bør adres-

seres, før det fremsættes.

Danske Advokater anfører, at

svindel med offentlige midler i dag

kan straffes efter blandt andet

straffelovens § 279 om bedrageri.

Danske Advokater bemærker, at

den foreslåede bestemmelse om

Straffelovens § 279 angår kun, når

handlingen er begået med forsæt.

Den foreslåede straffebestemmelse

i § 60, stk. 1, angår også den situa-

tion, hvor der groft uagtsomt er

afgivet urigtige eller vildledende

Side 7 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

straf for svindel med omkostnings-

godtgørelsesordningen derfor ikke

tilfører noget nyt retsværn mod

svindel, som ikke allerede eksiste-

rer.

oplysninger eller fortiet oplysnin-

ger til brug for beregningen af om-

kostningsgodtgørelse.

Danske Advokater anfører, at det,

som lovforslaget skal ramme, er

den situation, hvor parterne har en

aftale med et indhold, men over

for Skattestyrelsen giver udtryk

for, at aftalen har et andet indhold,

med det formål at formå Skattesty-

relsen til at udbetale omkostnings-

godtgørelse, som vedkommende

skatteyder ikke er berettiget til.

Danske Advokater bemærker, at

den beskrevne situation udgør be-

drageri omfattet af straffelovens §

279. Danske Advokater bemærker,

at den foreslåede bestemmelse i

lovforslaget udgør en dobbeltregu-

lering, som er uhensigtsmæssig og

overflødig. Danske Advokater an-

fører, at der i lovbemærkningerne

bør redegøres for, hvilke situatio-

ner den foreslåede bestemmelse

skal ramme, som ikke allerede er

kriminaliseret i straffeloven.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Danske Advokater bemærker, at

straffelovens § 279 har en straffe-

ramme på op til 8 års fængsel, altså

en væsentlig højere strafferamme

end den foreslåede strafferamme

på fængsel op til 1 år og 6 måne-

der. Også af denne grund ses der

ikke at være behov for de foreslå-

ede bestemmelser, idet de ikke til-

fører nogen ny sanktionsmulighed,

som ikke allerede findes.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om forskellen i tilregnel-

seskravet mellem straffelovens §

279 og den foreslåede straffebe-

stemmelse § 60, stk. 1.

Side 8 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at

svindel med omkostningsgodtgø-

relse er svindel med offentlige til-

skud. Danske Advokater bemær-

ker, at svindel med offentlige til-

skud intet har med skatteunddra-

gelse at gøre. Danske Advokater

bemærker, at det ville være uhel-

digt, hvis svindel med offentlige

tilskud medfører forskellige straffe

alt efter, inden for hvilket ministe-

ries ressortområde, som svindlen

er begået. Danske Advokater be-

mærker, at der skulle gerne være

samme straf for svindel for samme

beløb, uanset om svindlen vedrø-

rer sociale ydelser, landbrugstil-

skud, omkostningsgodtgørelse el-

ler andre former for tilskud.

Det falder uden for formålet med

lovforslaget at tilkendegive et øn-

sket sanktionsniveau for overtræ-

delse af regler om f.eks. lands-

brugstilskud.

Danske Advokater anfører, at det

er uheldigt, at der i lovbemærknin-

gerne angives retningslinjer for

strafudmålingen, da Danske Advo-

kater finder, at retningslinjer for

strafudmåling via Justitsministeriet

bør koordineres på de forskellige

ressortområder, som yder offent-

lige tilskud, således at det sikres, at

samme overtrædelse medfører

samme straf uanset ressortområde.

Det fremgår af Justitsministeriets

lovkvalitetsvejledning pkt. 7.6.3

om regulering af strafniveauet, at

det er Straffelovrådets vurdering,

at der er opnået gode erfaringer

med, at Folketingets tilkendegivel-

ser om strafniveauet i typesituatio-

ner eller normaltilfælde fremgår af

lovforarbejder. Straffelovrådet an-

befaler derfor, at denne metode

også fremover anvendes i de til-

fælde, hvor Folketinget ønsker at

give anvisninger om strafniveauet

for en bestemt type forbrydelse.

Det vil bero på en politisk beslut-

ning, om der som foreslået af

Danske Advokater skal ske en ko-

ordineret regulering af strafumålin-

gen via Justitsministeriet.

Side 9 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at det

er fuldt lovligt for en klient og en

advokat at aftale, at advokaten ikke

er berettiget til salær, hvis sagen ta-

bes, og er berettiget til normalt

fuldt salær, hvis sagen vindes.

Denne lovlige afregningsform,

som er i klienternes interesse, kal-

des populært ”no cure, no pay”.

Danske Advokater anfører, at det

også er lovligt at aftale, at advoka-

ten afregner en procentdel af kli-

entens økonomiske udbytte af sa-

gen. Danske Advokater bemærker,

at denne afregningsform kaldes

”pactum de quota litis”,

og at for-

delen ved denne afregningsform

for klienten er, at det kun koster

noget for klienten at føre sagen,

hvis sagen vindes.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Advokatrådet.

Danske Advokater anfører, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen udtrykkeligt har anbefalet at

lovliggøre afregningsformen ”pac-

tum de qouta litis” i redegørelse af

14. januar 2021 om ”Konkurrence

i Advokatbranchen”.

Danske Ad-

vokater bemærker, at som direkte

følge heraf blev de advokatetiske

regler ændret for at muliggøre

denne afregningsform.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Advokatrådet.

Danske Advokater anfører, at det

er uheldigt, at det i udkastet i be-

mærkningerne anføres, at ”no

cure, no pay” aftaler ikke overhol-

der reglerne. Dette er en misfor-

ståelse og bør ændres. Klienter og

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Advokatrådet.

Side 10 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deres advokater kan ikke straffes

for at indgå lovlige aftaler.

Danske Advokater anfører, at

tredjemandstilskud dækker den si-

tuation, at en tredjemand, ofte en

arbejdsgiver eller en fagforening,

dækker en persons omkostninger

ved at føre en retssag. Danske Ad-

vokater angiver et eksempel på

tredjemandstilskud og bemærker,

tredjemandstilskud er fuldt lovligt

og gjort skattefri for modtageren

efter ligningsloven. Danske Advo-

kater anfører, at skattefriheden for

omkostningsgodtgørelse og tredje-

mandstilskud modsvares af, at kli-

enten ikke har fradrag for udgiften

til advokatens honorar, og at tred-

jemanden ikke har fradrag for

tredjemandstilskuddet.

Lovforslaget indeholder ikke æn-

dringer i reglerne om tredjemands-

tilskud.

Danske Advokater anfører, at der

kan være et behov for at få prøvet

en afgørelse fra Skattestyrelsen, og

at dette behov er legitimt. Danske

Advokater bemærker, at omkost-

ningsgodtgørelsesordningen er en

væsentlig hjælp for skatteyderne.

Danske Advokater anfører, at

uden ordningen var der mange

skattesager, som ikke ville blive

ført, og selv med ordningen er der

mange skatteydere, som opgiver

deres sag, fordi de ikke har råd til

at tabe en sag. Danske Advokater

anfører, at ordningen derfor er et

væsentligt retssikkerhedselement

på skatteområdet.

Lovforslaget indeholder ingen æn-

dringer med hensyn til muligheden

for at kunne få omkostningsgodt-

gørelse.

Side 11 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres, at Foreningen af

Danske Skatteadvokater og Dan-

ske Advokater ikke oplever pro-

blemer med ordningen, og at det i

dag er relativt klart, hvad der er

omkostningsdækket, og hvad der

ikke er. Danske Advokater bemær-

ker, at lovforslaget skaber en øget

usikkerhed om, hvad der er rigtigt

og forkert, og det anføres, at straf-

febestemmelser bør være klare og

entydige.

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår tydeligere, at det afgø-

rende er, om der anmodes om om-

kostningsgodtgørelse for et beløb,

der ikke svarer til det, den skatte-

eller afgiftspligtige har aftalt med

rådgiveren.

Danske Advokater har afgivet en

bemærkning til tiltaget om at mo-

dernisere sanktionspraksis ved

grov uagtsom passiv skatteunddra-

gelse.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Advokatrådet.

Danske Regioner

Danske Regioner har ingen be-

mærkninger.

Datatilsynet

I forhold til forslaget om terminal-

adgang for skatteforvaltningen i

Grønland til visse oplysninger i

indkomstregisteret kan det efter

Datatilsynets umiddelbare opfat-

telse være tvivlsomt, om den eksi-

sterende aftale vil kunne udgøre et

gyldigt overførselsgrundlag i hen-

hold til databeskyttelsesforordnin-

gens kapitel 5 for etableringen af

en terminaladgang for den grøn-

landske skatteforvaltning, idet

etableringen af en terminaladgang

væsentligt vil ændre omfanget og

karakteren af de behandlingsaktivi-

teter, som beskrives i aftalen.

En terminaladgang for skattefor-

valtningen i Grønland til de oplys-

ninger, som hidtil har været ud-

vekslet automatisk, og som findes i

indkomstregisteret, ændrer ikke på,

hvilke oplysninger skatteforvalt-

ningen i Grønland modtager. Den

ændrer alene på, hvornår skattefor-

valtningen i Grønland kan få op-

lysningerne. Dermed vurderes af-

talen fortsat at kunne udgøre over-

førselsgrundlaget.

Side 12 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet har hermed ikke taget

stilling til, om der kan etableres et

gyldigt overførselsgrundlag.

Datatilsynet henviser endvidere til

reglerne om autorisation og ad-

gangskontrol i bekendtgørelse om

sikkerhedsforanstaltninger til be-

skyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige

forvaltning i Grønland.

Der er opmærksomhed på, at

denne bekendtgørelse opstiller re-

levante regler om autorisation og

adgangskontrol.

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser i form af omkostninger

for erhvervslivet, som ikke oversti-

ger bagatelgrænsen for forelæg-

gelse for Regeringens økonomiud-

valg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Vedr. indhentelse af kontroloplysninger

hos visse tredjemænd

FSR anfører, at lovforslaget inde-

bærer en udvidelse af Skattefor-

valtningens muligheder for at ind-

hente oplysninger m.m. hos tredje-

mænd. FSR er generelt positive

overfor regler, der tilsigter et fair

og rimeligt skattesystem for alle,

og som giver Skatteforvaltningen

de nødvendige kontrolmuligheder.

FSR bemærker, at skattereglerne

dog også altid bør værne om den

enkeltes retssikkerhed. FSR ser

gerne, at reglerne underlægges

pligtmæssigt loveftersyn

–

f.eks.

efter 1 og 3 år

–

for at sikre, at

Skatteforvaltningen anvender de

nye kontrolbeføjelser, sådan som

det er tiltænkt med forslaget, og

En revisionsbestemmelse kan an-

vendes, hvor det må forventes, at

der efter nogen tid kan være behov

for at overveje, om der i lyset af

indhentede erfaringer m.v. vil være

anledning til at ændre eller justere

lovens bestemmelser.

Det vurderes, at Skatteforvaltnin-

gen til stadighed vil have behov

for at indhente oplysninger fra

tredjemand til brug for indberet-

ningskontrol og kontrol vedrø-

rende indeholdelse af kildeskat.

Derfor indsættes der ikke en revi-

sionsbestemmelse som foreslået af

FSR.

Side 13 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at vurdere at de foreslåede æn-

drede regler er tilstrækkelige til at

sikre den ønskede kontrolindsats.

Vedr. sanering og modernisering af regler

i skattelovgivningen

Det anføres, at FSR generelt er po-

sitiv overfor regelsanering, og at

FSR derfor også generelt er positiv

overfor sanering og modernisering

af sanktionsbestemmelser i skatte-

og afgiftslovgivningen.

Det anføres desuden, at skattekon-

trolloven er styrket med bl.a.

”Af-

tale om styrkelse af skattekontrol-

len” fra 2020 og ”Aftale om rets-

sikkerhed på skatteområdet” fra

2022, og at Skattestyrelsen inden

for de sidste fem år har modtaget

midler til at ansætte omkring 1.200

flere medarbejdere med primær fo-

kus på kontrolopgaver. Det anfø-

res, at FSR som samfundets tillids-

repræsentanter vogter tillidssam-

fundet med omhu, og at FSR bak-

ker op om de politiske initiativer i

kontroløjemed. Det anføres, at

kontrol er vigtigt, for at skattesy-

stemet kan fungere effektivt og

retfærdigt

Det anføres, at når Skatteforvalt-

ningen tilføres et betydeligt antal

øget ressourcer, stiller det store

krav til ministeriets overordnet an-

svar for behørig forvaltning med

henblik på at sikre en fortsat ens-

artet og retssikkerhedsmæssig for-

svarlig praksis. FSR har de seneste

1-2 år erfaret, at den øgede

Det er vurderingen, at et eventuelt

»skærpet professionsansvar« og

kravene til bedømmelsen af, om

der er handlet ansvarspådragende,

ikke har sammenhæng med en

øget kontrolindsats.

Side 14 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrolindsats også har medført et

oplevet skærpet professionsansvar,

der næsten tenderer til et objektivt

ansvar. FSR vil gerne appellere til

fokus på tendensen til skærpet

professionsansvar og objektiveret

ansvarsvurdering og samtidig op-

fordre til øget indsigt i revisors ar-

bejde og funktioner i Skatteforvalt-

ningen.

FSR anfører, at ved et objektivise-

ret ansvar er der en risiko for, at

en revisor i stigende grad vil afstå

fra at behandle sagerne, fordi an-

svarsrisikoen er for stor. Dette vil

hverken være til gavn for erhvervs-

livet eller samfundet i sin helhed.

Lovforslaget indeholder ikke reg-

ler, hvorved der bliver indført ob-

jektivt ansvar.

Det anføres, at FSR har forstået, at

det politiske ønske er at skærpe

straffeniveauet i de situationer,

hvor en rådgiver har medvirket til

at opnå en uberettiget omkost-

ningsgodtgørelse. Det kan være til-

fældet i de såkaldte "no cure, no

pay" sager, fordi det er en betin-

gelse for at opnå ret til omkost-

ningsgodtgørelse, at den skatte-

pligtige hæfter for udgifterne til

rådgiverbistand, hvilket ikke er til-

fældet i disse sager.

Det bemærkes hertil, at FSR bak-

ker generelt op om, at bevist om-

gåelse eller forsætlig medvirken

skal underlægges skærpet straf.

Det gælder naturligvis også ved

medvirken til uberettiget omkost-

ningsgodtgørelse.

Side 15 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres, at det ud fra en gene-

rel retssikkerhedsmæssig betragt-

ning dog ikke bør glemmes, at reg-

len om omkostningsgodtgørelse

også har et reelt formål. FSR anfø-

rer, at med ordningen får borgere

og virksomheder dækket deres

sagsomkostninger, hvis de vinder

en sag mod skattemyndighederne,

mens de får dækket 50 pct., hvis

de taber. I en tabt sag skal borge-

ren eller virksomheden altså betale

50 pct. af omkostningerne og

eventuelt også 50 pct. af modpar-

tens udgifter. FSR anfører, at med

et skærpet straffeansvar kan der

være en risiko for en indirekte for-

ringelse af ordningen med store

konsekvenser for særligt den en-

kelte borger og mindre virksomhe-

der, der risikerer at være mere på-

passelige med at indbringe deres

–

ellers måske berettigede

–

sager for

domstolene. Det anføres, at et til-

lidsbaseret skattesystem er ikke et

skattesystem, hvor borgeren og

den lille virksomhed må opgive at

få prøvet en sag mod Skattemini-

steriet.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Danske Advokater.

Det bemærkes desuden, at det ikke

anses for en forringelse af ordnin-

gen om omkostningsgodtgørelse at

straffe uberettigede anmodninger

om udbetaling af omkostnings-

godtgørelse, der er begået forsæt-

ligt eller groft uagtsomt.

FSR er enig i forslaget om at op-

hæve reglerne om revisorpålæg

med den nævnte begrundelse om,

at sanktionen ofte ikke vil være ef-

fektiv for de relevante virksomhe-

der.

KPMG

KPMG udtrykker bekymring for,

at en anmodning om omkost-

ningsgodtgørelse for udgifter i for-

bindelse med implementering af et

Straf for overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse vil kræve, at

der er den fornødne tilregnelse til

Side 16 af 17

L 29 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

MAP-resultat kan blive betragtet

som afgivelse af urigtige oplysnin-

ger, hvis omkostningerne til imple-

menteringen ikke er omfattet af

reglerne om omkostningsgodtgø-

relse.

gerningsindholdet, det vil sige for-

sæt eller grov uagtsomhed.

KPMG spørger, om udgifter til

implementering af et MAP-resultat

helt eller delvist vil være omfattet

af reglerne om omkostningsgodt-

gørelse.

For afgørelser efter skatteforvalt-

ningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, gæl-

der de almindelige regler om godt-

gørelsesberettigede udgifter.

Der henvises til Den juridiske vej-

ledning afsnit A.A.13.4, herunder

afsnittet om udgifter til afsluttende

arbejder.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger.

Side 17 af 17