Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt
2956860_0001.png
16. december 2024
J.nr. 2024 - 2586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af ”Aftale om Iværksætterpakken”).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 49 af 12. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Sigurd Agersnap.
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om at oplyse, om nødvendigt ved skøn, hvor mange personer der knytter sig til hhv. 50 pct. og 80 pct. af provenueffekten af ændringsforslagene, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der beløbsmæssigt påvirkes mest af ændringsforslaget
2956860_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke beregningstekniske forudsætninger af væsentlig betydning
for provenuskønnet, som det har været nødvendigt at anvende i beregningen for prove-
nukonsekvensen af ændringsforslagene?
Svar
Med L 28 udmøntes dele af
Aftale om Iværksætterpakken,
herunder den aftalte mulighed for
midlertidig periode med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
(dvs. hvor selskabet har en ejerandel under 10 pct.). Forslaget gælder for børsnoteringer
fra 1. januar 2025 og frem.
Der er i forbindelse med behandlingen af lovforslaget fremlagt et ændringsforslag, hvor
det foreslås, at forslaget om midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede
porteføljeaktier tillægges virkning tilbage i tid, fra og med 1. januar 2018. Ændringsforsla-
get indebærer bl.a., at selskabsinvestorer, der ejede porteføljeaktier i et selskab, der første
gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i pe-
rioden 1. januar 2018 til og med 31. december 2024, og selskabsaktionæren ejede aktierne
mindst 30 dage inden børsnoteringen af dette selskab, kan vælge realisationsbeskatning af
de noterede porteføljeaktier i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor aktierne
første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacili-
tet.
Jeg har i mit tidligere svar på spørgsmål 30 redegjort for, at Skatteministeriet ikke umid-
delbart har adgang til detaljerede oplysninger om fordelingen af selskabers danske og
udenlandske porteføljeaktier hhv. før og efter disse er børsnoteret. Det er i de prove-
numæssige konsekvenser derfor lagt til grund, at en begrænset andel af selskabernes sam-
lede skønnede beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier
holdes af selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier (ejerandel under 10 pct.) i
selskabet forud for børsnoteringen.
Da Skatteministeriet, jf. ovenstående, ikke umiddelbart har adgang til detaljerede oplys-
ninger om fordelingen, er det derfor ikke umiddelbart muligt at skønne over antallet af
personer, der knytter sig til provenuvurderingen, og hvordan disse personer særskilt på-
virker provenuvurderingen.
Jeg henviser derudover til L 28
bilag 22 (bilag 1 og løsningsforslag, jf. henvendelse af
19. november 2024 fra Jakob Neua Nørgaard). Heraf fremgår Jakob Neua Nørgaards bud
på, hvor mange og hvilke selskaber der er berørt af lagerbeskatningen i forbindelse med
børsnoteringen af deres virksomhed.
Side 2 af 2