Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt
2956863_0001.png
21. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 19. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke beregningstekniske forudsætninger af væsentlig betydning for provenuskønnet, som det har været nødvendigt at anvende i beregningen for provenukonsekvensen af ændringsforslagene
2956863_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2024 fra Jakob Neua Nør-
gaard, jf. L 28 - bilag 22.
Svar
Jakob Neua Nørgaard foreslår Skatteudvalget at kigge på en konkret udmøntning for til-
bagevirkende kraft af forslaget om midlertidig periode med realisationsbeskatning af note-
rede porteføljeaktier.
Han foreslår at afgrænse muligheden for genoptagelse af tidligere år til de selskabsaktio-
nærer, som også ejede porteføljeaktier (ejerandel under 10 pct) i selskabet forud for børs-
noteringen. Forslaget skal gælde for børsnoteringer den 1. januar 2018 og senere.
Jakob Neua Nørgaard anfører, at denne løsning, efter hans vurdering, vil medføre et min-
dreprovenu på mellem 46,1-84,4 mio. kr. som en engangsudgift, og at de administrative
omkostninger ved en sådan ordning bør være næsten ubetydelige.
Kommentar:
Jeg har i mit svar på spørgsmål 17 redegjort for, at de provenumæssige konsekvenser ved
at indføre bestemmelserne fra L 28 med tilbagevirkende kraft vil indebære et finansie-
ringsbehov på ca. 580 mio. kr. (2025-niveau).
Jakob Neua Nørgaards forslag adskiller sig fra forudsætningerne for de tidligere oplyste
provenumæssige konsekvenser ved, at forslaget alene omfatter en mindre andel af danske
selskabers beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier i peri-
oden 1. januar 2018 til 31. december 2024.
Skatteministeriet har ikke umiddelbart adgang til detaljerede oplysninger om fordelingen
af selskabers danske og udenlandske porteføljeaktier hhv. før og efter disse er børsnote-
ret. For at skønne over de provenumæssige konsekvenser ved Jakob Neua Nørgaards for-
slag lægges det derfor beregningsteknisk til grund, at en begrænset andel af selskabernes
samlede skønnede beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeak-
tier holdes af selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier (ejerandel under 10 pct)
i selskabet forud for børsnoteringen.
Det bemærkes i den forbindelse, at alle selskaber, der opfylder kravet om at være porte-
føljeaktionær inden børsnoteringen, som udgangspunkt vil have fordel af at anmode om
genoptagelse af skatteansættelsen efter de foreslåede regler. Det gælder også selskaber,
som udelukkende har haft gevinst på de pågældende aktier, idet de ved genoptagelsen vil
kunne opnå en skatteudskydelse.
På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget vil indebære et sam-
let mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Der er
ved provenuvurderingen ikke indregnet renter af de nedsatte skattebeløb i forbindelse
med en genoptagelse af tidligere års skatteansættelse for de berørte selskaber. Derudover
udestår en vurdering af de administrative konsekvenser i Skatteforvaltningen.
Side 2 af 2