Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt
2951870_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 2586
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 5. december 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
 L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-24 fra EY
2951870_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. december 2024 fra EY, jf. L 28 - bilag
35.
Svar
EYs henvendelse er en opfølgning på svaret på spørgsmål 38, hvor det blev bekræftet, at
den danske beskatning skal nedsættes på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Thailand og det andet EU-land i et eksempel, hvor udbytter strømmer fra et
driftsselskab i Thailand gennem et dansk holdingselskab videre til et moderselskab i et
EU-land.
EY anmoder om bekræftelse på, at de skattemæssige konsekvenser for det danske hol-
dingselskab vil være, at den danske skat efter datterselskabslempelse efter selskabsskatte-
lovens § 17, stk. 2, vil være 0, hvis der indsættes følgende yderligere forudsætninger i ek-
semplet:
Datterselskabet i Thailand har betalt selskabsskat i Thailand med 15 pct. af et overskud på
100, at datterselskabet udlodder nettooverskuddet på 85 til holdingselskabet i Danmark,
som straks videreudlodder udbyttet til EU-moderselskabet, og at det danske holdingsel-
skab ikke har anden skattepligtig indkomst. DBO-satserne på 0 pct. til Danmark hhv. 15
pct. til det andet EU-land er fortsat gældende. Koncernen opnår således en skattefordel
på 15 ved arrangementet.
EY spørger endvidere til, om det kan bekræftes, at der ved prøvelsen af, om der realiseres
en skattefordel ved et indirekte ejerskab af et udloddende selskab, (kun) skal tages hensyn
til følgende skatter:
•
Kildeskat i udbyttet indeholdt af det udloddende selskab.
•
Selskabsbeskatning af udbyttet i alle mellemled før den retmæssige ejer inklusive
lempelse for juridisk og økonomisk dobbeltbeskatning.
•
CFC-beskatning og global minimumsbeskatning af den indkomst, der ligger til
grund for udbyttet, i alle mellemled før den retmæssige ejer.
•
Kildeskat i udbyttet indeholdt af alle mellemled før den retmæssige ejer.
•
Selskabsbeskatning af udbyttet hos den retmæssige ejer inklusive lempelse for juri-
disk og økonomisk dobbeltbeskatning.
•
CFC-beskatning og global minimumsbeskatning af den indkomst, der ligger til
grund for udbyttet, hos den retmæssige ejer.
Kommentar:
Det har ikke være hensigten, at det danske holdingselskab i EYs eksempel skulle være be-
rettiget til datterselskabslempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, da datterselskabs-
lempelsen vil medføre, at udbyttebeskatningen af holdingselskabet ikke vil virke som en
værnsregel mod omgåelsen af kildelandets udbyttebeskatning. I eksemplet vil koncernen
beholde skattefordelen på 15 ved misbruget.
Side 2 af 3
 L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-24 fra EY
2951870_0003.png
Det vil derfor blive præciseret ved et ændringsforslag, at danske holdingselskaber ikke vil
være berettiget til datterselskabslempelse, hvis de ikke er retmæssige ejere af udbytteud-
lodningen og således alene misbruges til gennemstrømning.
Det bemærkes, at det danske holdingselskab fortsat vil være berettiget til lempelse for
eventuel kildebeskatning i datterselskabslandet. Hvis Thailand i overensstemmelse med
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand opkræver en kildeskat
på 10 pct. af udbytteudlodningen til det danske holdingselskab, vil det danske holdingsel-
skab kunne få creditlempelse i den danske beskatning af udbytteudlodningen, dvs. de 15
pct. i EYs eksempel.
Ved udbyttegennemstrømning er det typisk kildelandets lovgivning, der bliver omgået.
Vurderingen er derfor, om denne lovgivning omgås, og der med arrangementet opnås en
skattefordel i forhold til dette lands lovgivning. Det er ikke relevant for denne vurdering,
om der betales skat andetsteds efter andre regelsæt. Der kan i den forbindelse fx henvises
til præmis 109 i EU-Domstolens dom i sag C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16.
Det fremgår heraf, at der ved vurderingen af, om der foreligger en omgåelse, konkret vil
skulle vurderes, om udbyttegennemstrømningen økonomisk set er et rent kunstigt arran-
gement, hvis formål er at omgå den pågældende stats lovgivning,
Dette princip fraviges dog, når det skal vurderes, om et dansk holdingselskab, som i EYs
eksempel bliver anvendt til at omgå et kildelands beskatning. I dette tilfælde vil både kil-
delandets og den danske beskatning blive taget i betragtning.
Side 3 af 3