L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 28 - endeligt svar på spørgsmål 16

Offentligt

11. november 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 1. november 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2024 fra Kromann Reumert,

jf. L 28 - bilag 12.

Svar

Henvendelsen fra Kromann Reumert vedrører begrebet "holdingselskab, som oprettes

med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse". Begrebet anvendes i be-

mærkningerne som forklaring på, hvorfor det er nødvendigt at ændre selskabsskattelo-

vens § 13, således at det er en betingelse for, at et dansk selskab kan modtage skattefrit

udbytte, at det danske selskab er "retmæssig ejer" af udbyttet.

Kromann Reumert påpeger, at det specifikt fremgår af bemærkningerne, at begrebet "hol-

dingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse"

udgør en mulighed for at omgå fælles bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2,

og dermed er forskelligt fra begrebet "fælles bestemmende indflydelse".

Kromann Reumert mener, at det er uklart, hvad begrebet egentlig betyder, og dermed

også hvad det er for situationer, hvor Skatteministeriet mener, at der er kan være behov

for at forhindre et misbrug ved at indføre kravet om "retmæssig ejer". Kromann Reumert

forstår bemærkningerne således, at begrebet muligvis bl.a. skal dække følgende situation:

En række i øvrigt uafhængige aktionærer ejer aktier i det danske selskab H. Blandt aktio-

nærerne er der en aktionær (aktionær A) som ejer 9 pct. af aktierne i H. Aktionærerne i H

har ikke indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over H, og A's indflydelse i

selskab H består således alene i, at A råder over 9 pct. af stemmerne i selskab H. De øv-

rige aktionær i H ejer de resterende 91 pct. af aktierne i H og de øvrige aktionærer råder

derfor over 91pct. af stemmerne i H. H ejer 100 pct. af aktierne i det danske selskab D,

og H råder derfor over 100 pct. af stemmerne i selskab D. Efter gældende ret anses A

ikke for at have bestemmende indflydelse over hverken H eller D. For Kromann Reumert

at se er realiteten også, at A hverken har bestemmende indflydelse (herunder fælles be-

stemmende indflydelse) over selskab H eller D, da A jo alene råder over 9 pct. af stem-

merne i selskab H.

Kromann Reumert forstår, at Skatteministeriet mener, at der kan være tilfælde, hvor H er

oprettet med henblik på, at A og de øvrige aktionærer i H udøver en fælles bestemmende

indflydelse over D, og at det er sådanne tilfælde, hvor der kan være behov for at forhin-

dre et misbrug. Kromann Reumert går derfor ud fra, at brugen af begrebet "holdingsel-

skab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse" i denne

sammenhæng skal forstås på den måde, at begrebet alene er et eksempel på en situation,

hvor der muligvis kan foreligge et misbrug, men at dette altid skal afgøres konkret, således

at begrebet ikke er udtryk for, at ethvert ejerskab under 10 pct. i et dansk holdingselskab

udgør misbrug, hvis ejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land udenfor

EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger med Danmark).

Side 2 af 3

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Kromann Reumert opstiller fire eksempler, hvor de spørger om holdingselskabet er op-

rettet med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. I alle fire eksempler

fokuseres der på, om der ved etableringen af ejerstrukturen

–

herunder af det danske hol-

dingselskab

–

har været nogen hensigt hos de involverede selskaber om at opnå nogen

skattefordel i forhold til beskatning af udlodning af udbytte fra holdingselskabet eller de

underliggende selskaber.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at det altid vil være en konkret vurdering af, om det danske holding-

selskab er retmæssig ejer af udbytteudlodningen og dermed skattefri af det modtagne ud-

bytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er således ikke ethvert ejerskab med

en ejerandel på mindre end 10 pct. af kapitalen i et dansk holdingselskab, der udgør mis-

brug, hvis ejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU, Norge og Is-

land.

Det vil konkret skulle vurderes, om den eller de pågældende transaktioner, dvs. udbytte-

gennemstrømning, økonomisk set er et rent kunstigt arrangement, hvis formål er at omgå

den danske beskatning, se præmis 109 i EU-domstolens dom i sag C-115/16, C-118/16,

C-119/16 og C-299/16.

Dette vil kunne være tilfældet, hvis holdingselskabet kunstigt er oprettet med henblik på

at udøve den fælles bestemmende indflydelse og opnå en skattefordel ved at lade udbyt-

terne strømme igennem holdingselskabet. Der er imidlertid alene tale om et eksempel på

et kunstigt arrangement. Formålet med kravet om retmæssig ejer er at hindre adfærd, der

består i rent kunstige arrangementer, der ikke kan begrundes forretningsmæssigt, og som

indebærer, at den normalt skyldige skat undgås.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på oprettelsen af holdingselskabet eller

på etableringen af ejerstrukturen. Der vil fx også kunne være tale om misbrug, selv om

holdingselskabet er oprettet og drevet af forretningsmæssige årsager, hvis transaktionen er

et kunstigt arrangement, dvs. at det er kunstigt, at udbytterne strømmer igennem holding-

selskabet, og der opnås en skattefordel ved gennemstrømningen. Det er derfor heller ikke

muligt konkret at tage stilling til de fire eksempler, som Kromann Reumert opstiller, da

oplysningerne i beskrivelsen af eksemplerne udelukkende fokuserer på etableringen af

ejerstrukturen.

Kromann Reumert påpeger i henvendelsen, at det er uklart, hvilke situationer bestemmel-

sen skal forhindre. Hertil skal bemærkes, som også anført af EU-domstolen i præmis 91 i

EU-domstolens dom i sag C-585/22, at det er uundgåeligt, at en bestemmelse, der har til

formål at forhindre misbrug, anvender abstrakte begreber, hvilket gør det muligt at om-

fatte det størst antal situationer, der skabes med skattesvig og skatteundgåelse for øje.

Side 3 af 3