L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt

19. november 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 15. november 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/11-24 fra Kromann Reumert, jf. L 28

- bilag 20.

Svar

Kromann Reumert indleder med at henvise til deres tidligere henvendelse (L 28 - bilag

12) og skatteministerens kommentarer til henvendelsen (L 28

–

svar på spørgsmål 16).

Kromann Reumert ønsker som opfølgning 5 supplerende spørgsmål besvaret.

Spørgsmål 1

Kromann Reumert spørger til en kommentar i høringsskemaet (side 52 til spørgsmål 6 fra

KPMG). Spørgsmålet fra KPMG vedrørte en selskabsstruktur, hvor det danske selskab,

A ApS, er 100 pct. ejet af EUCo, som er hjemmehørende i et EU-land. C Ltd ejer under

10 pct. af EUCo og er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en DBO med

Danmark, men som udveksler skatteoplysninger med Danmark efter en informationsud-

vekslingsaftale.

Kromann Reumert spørger endvidere til skatteministerens kommentar til spørgsmål 1 i

en henvendelse fra FSR (L 28 - svar på spørgsmål 12), der angår samme selskabsstruktur,

men med den ændring, at EUCo i stedet er et dansk kapitalselskab (selskab B).

Det er i begge svar tilkendegivet, at både EUCo og selskab B skal beskattes af den del af

udbytte fra selskab A, som videreudloddes til selskab C.

Kromann Reumert spørger, om det er korrekt forstået, at det er opfattelsen, at EUCo

henholdsvis selskab B i de to eksempler ikke er retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra

selskab A, fordi der er tale om misbrug? I bekræftende fald bedes det oplyst og begrun-

det, hvorfor der i de to eksempler er tale om misbrug?

Kommentar:

Begrundelsen for, at der i eksemplerne er tale om misbrug er, at KPMG i indledningen af

deres høringssvar skrev, at det kunne lægges til grund, at den initiale modtager i deres ek-

sempler ikke var den retmæssige ejer.

Det har derfor været forudsat, at EUCo i deres eksempel ikke var retmæssig ejer af udbyt-

teudlodningen. Det er tilsvarende forudsat, at Selskab B ikke er retmæssig ejer af udbytte-

udlodningen.

Side 2 af 7

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Spørgsmål 2

Kromann Reumert uddyber faktum i tre af de fire eksempler, hvor det i svaret på den før-

ste henvendelse fra Kromann Reumert (L 28

–

spørgsmål 16) blev tilkendegivet, at det

ikke var muligt konkret at tage stilling til eksemplerne, da oplysningerne i beskrivelsen af

eksemplerne udelukkende fokuserer på etableringen af ejerstrukturen. Kromann Reumert

anmoder om, at det på baggrund af den uddybede beskrivelse af faktum vurderes, om der

er tale om misbrug.

Det første eksempel vedrører et dansk holdingselskab (selskab H), der ejer 100 pct. af ak-

tierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Der er to ejere af det danske holdingselskab,

hvoraf den ene er et dansk selskab (selskab A), som ejer 91 pct. af aktierne i selskab H.

Alle aktierne i selskab A ejes af en dansk person. De resterende 9 pct. af aktierne i selskab

H er ejet af et selskab i USA (selskab B). Der er ikke mellem selskab A og selskab B ind-

gået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskab H eller selskab D. Ejer-

strukturen har været uændret siden 2015.

Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-

mindeligt driftsselskab i Danmark, og at udbytter, der udloddes til selskab H (og videre til

selskab A og selskab B), er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af over-

skud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke har

nogen aktivitet, hvortil midlerne skal bruges. Det kan endvidere lægges til grund, at sel-

skab H er etableret i 2015, for at selskab A og selskab B kunne investere i Selskab D sam-

men. Baggrunden for etableringen af selskab H var, at investeringen i selskab D delvist

blev finansieret ved et banklån. Selskab H blev etableret for at optage dette banklån, såle-

des at selskab A og selskab B ikke hæftede for banklånet. Banklånet er optaget i selskab H

(i stedet for fx selskab D), så der kan gives sikkerhed i aktierne i selskab D til långivende

bank (ligeledes bruges lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det ville være i strid med

selvfinansieringsreglerne, hvis banklånet blev optaget i selskab D).

Det andet eksempel vedrører et dansk holdingselskab (selskab H), der ejer 100 pct. af ak-

tierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Eneejeren af selskab H er et dansk selskab (sel-

skab A), som således ejer 100 pct. af aktierne i selskab H. Alle aktierne i selskab A ejes af

en dansk person. Ejerstrukturen blev i 2015 etableret ved, at selskab A stiftede selskab H.

Selskab H købte herefter 100 pct. af aktierne i selskab D fra en uafhængig tredjemand.

Selskab H finansierede delvist købet af selskab D ved optagelse af et banklån. Selskab A

sælger nu i alt 45 pct. af aktierne i selskab H. Køberne af aktierne er 5 forskellige selska-

ber i USA, som hver køber 9 pct. af aktierne i selskab H fra selskab A. Selskab A ejer her-

efter 55 pct. af aktierne i selskab H, mens de 5 selskaber i USA hver ejer 9 pct. af aktierne

i selskab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskab H

eller selskab D.

Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-

mindeligt driftsselskab i Danmark, og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og

videre til aktionærerne i selskab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge

af overskud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette

Side 3 af 7

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

ikke har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil midlerne skal bruges. Det kan endvi-

dere lægges til grund, at årsagen til, at køberne erhverver aktier i selskab H i stedet for sel-

skab D, er, at køberne derved skal betale en lavere købesum, end hvis køberne købte ak-

tier i selskab D (som følge af gælden, der ligger i selskab H).

Det tredje eksempel vedrører et dansk selskab (selskab A), der ønsker at købe 100 pct. af

aktierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Selskab D er ejet af en uafhængig tredje-

mand, og selskab A er ejet af en dansk person. Til brug for købet af selskab D etablerer

selskab A et dansk holdingselskab (selskab H), og selskab H optager et banklån for at fi-

nansiere købet af selskab D. Banklånet er imidlertid ikke alene tilstrækkeligt, til at selskab

H kan finansiere købet af selskab D. Et selskab i USA (selskab B) indskyder derfor midler

i selskab H ved at tegne stemmeløse aktier i selskab H, således at selskab B efter aktieteg-

ningen vil eje 9 pct. af kapitalen i selskab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestem-

mende indflydelse over selskab H eller selskab D. Efter gennemførelsen af selskab B's ak-

tietegning i selskab H og selskab H's køb af selskab D vil ejerstrukturen være som følger:

Selskab A ejer 91 pct. af aktierne i selskab H (og råder over 100 pct. af stemmerne i sel-

skab H), mens selskab B ejer 9 pct. af aktierne i selskab H (men råder ikke over nogen

stemmer i selskab H). Selskab H ejer 100 pct. af aktierne i selskab D og råder over 100

pct. af stemmerne i selskab D.

Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-

mindeligt driftsselskab i Danmark og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og vi-

dere til aktionærerne i selskab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af

overskud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke

har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil midlerne skal bruges. Selskab H er indsat

for at opnå, at selskab A og selskab B ikke hæfter for banklånet. Banklånet er optaget i

selskab H (i stedet for fx selskab D), så der kan gives sikkerhed i aktierne i selskab D til

långivende bank (ligeledes bruges lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det ville være i

strid med selvfinansieringsreglerne, hvis banklånet blev optaget i selskab D).

Kommentar:

Det fremgår af fast praksis, at spørgsmålet om retmæssig ejer af en udbytteudlodning er

en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.

Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over

udlodningen.

Der er kun få og abstrakte oplysninger om de enkelte udbytteudlodninger i de tre eksem-

pler. Det fremgår af beskrivelsen i alle tre eksempler, at udbytterne er udlodninger af det

løbende overskud i driftsselskabet, og at de strømmer igennem holdingselskabet, da dette

ikke har nogen aktivitet (udover banklånet i andet og tredje eksempel), hvortil midlerne

skal bruges.

Der ses ikke at være nogen oplysninger om, hvorfor udbytterne strømmer igennem hol-

dingselskaberne, udover at holdingselskabet ikke har nogen aktivitet. Det er således fx

Side 4 af 7

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

ikke oplyst, om der kan forventes at være behov for nye investeringer i driftsselskabet,

som holdingselskabet i givet fald må tilvejebringe kapital til.

Det er ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at gennemstrømning ikke udgør misbrug, at hol-

dingselskabet, hvor udbytterne strømmer igennem, oprindeligt er etableret af forretnings-

mæssige grunde, eller fx tidligere har modtaget udbytter, der er akkumuleret i holdingsel-

skabet og efterfølgende reinvesteret i driftsselskabet.

Et holdingselskab vil kunne skifte karakter til at blive en del af et kunstigt arrangement,

hvor et hovedformål med holdingselskabet bliver at fungere som gennemstrømningsen-

hed med henblik på at opnå skattefordele. Karakterskiftet vil fx kunne ske i forbindelse

med, at der kommer nye investorer ind i selskabet, hvis disse investorer som forudsæt-

ning for investeringen får kontrol over direktionen eller bestyrelsen i holdingselskabet og

sikrer, at overskud i driftsselskabet løbende udloddes til holdingselskabet og straks videre-

udloddes. Hvis den eksisterende struktur allerede muliggør misbruget, vil de nye investo-

rer have ikke behov for at ændre strukturen ved fx at oprette nye holdingselskaber.

De nye investorers mulighed for at

”gennemtrumfe

deres vilje” vil naturligvis være større,

hvis de erhverver en bestemmende eller en betydelig andel i holdingselskabet. Der vil der-

for være større risiko for misbrug i det andet eksempel, hvor de nye investorer til sammen

erhverver 45 pct. af holdingselskabet. Det er ikke afgørende, at der ikke indgås en formel

aftale om fælles bestemmende indflydelse. Det vil være de reelle forhold, der vil være af-

gørende.

Risikoen for, at der er tale om misbrug vil også være betydelig større, hvis ejerkredsen el-

ler udbyttepolitikken ændres i forbindelse med eller efter lovændringerne. Hvis der er tale

om en uændret ejerkreds og udbyttepolitik, som i det første eksempel, vil risikoen for, at

der er tale om misbrug være begrænset, da der næppe vil være tale om omgåelse af de nye

regler.

Det skal generelt understreges, at misbrugsvurderingen som nævnt kræver, at der foreta-

ges en konkret bedømmelse af samtlige faktuelle omstændigheder i forbindelse med en

transaktion. Der er derfor kun muligt at angive elementer, der i konkrete tilfælde vil

kunne påvirke vurderingen. Selv om der i de opstillede eksempler ikke er angivet konkrete

oplysninger, der specifikt peger i retning af, at der er tale om misbrug, vurderes det der-

imod ikke at ville være retvisende at tilkendegive en entydig vurdering af, om der i eksem-

pler som de opstillede kan være tale om misbrug.

Spørgsmål 3

Kromann Reumert henviser til, at det i høringsskemaet er bekræftet:

1) at det ikke er ethvert ejerskab med en ejerandel på mindre end 10 pct. af kapita-

len i et dansk holdingselskab, der udgør misbrug, hvis ejeren er et selskab, der er

hjemmehørende i et land uden for EU, Norge og Island, samt

2) at misbrugstilfælde konkret må vurderes ud fra, om udbyttegennemstrømningen

er (i) et kunstigt arrangement, (ii) hvis formål er at omgå den danske beskatning.

Side 5 af 7

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Et dansk driftselselskab (D), ejes 100 pct. af et dansk holdingselskab (H), der ejes 91 pct.

af et dansk selskab (A), og 9 pct. af et amerikansk selskab (B). Når der udloddes udbytte

fra D til H, videreudlodder H dette udbytte til A og B. Der er ikke indgået en aftale om

fælles bestemmende indflydelse mellem A og B.

Kromann Reumert går ud fra, at skatteministeren ikke mener, at ovenstående eksempel

indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan tages stilling til, om der er tale om mis-

brug, men anmoder om, at dermed udgangspunkt i ovenstående ejerstruktur opstilles et

eksempel på en situation, hvor der vurderes at være tale om misbrug, og tilsvarende et ek-

sempel på en situation, hvor der ikke vurderes at være tale om misbrug.

Kommentar:

Der kan henvises til kommentarerne til spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Kromann Reumert opstiller følgende eksempel:

Et dansk koncernmoderselskab (A) ejer igennem sit holdingselskab (H) et driftsselskab

(D). Strukturen har været således i mange år, og H er oprettet for at A har kunne opsamle

overskud fra D i H. A får efter et antal år behov for yderligere likviditet, og sælger derfor

9 pct. af aktierne i H til en tredjemandskøber i form af et selskab i USA (K). Der indgås

ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse mellem A og K.

D drives videre i en årrække med K som passiv investor. Efter de foreslåede nye regler

træder i kraft, frasælges D, og H udlodder hele provenuet fra salget af D til A og K, idet

H ikke længere har nogle aktivitet eller funktion som holdingselskab og derfor blot skal

likvideres.

Kromann Reumert anmoder skatteministeren om at tage stilling til, om dette eksempel er

udtryk for misbrug efter denne forslåede ændring af selskabsskattelovens § 13, således at

det danske holdingselskab ikke anses for retmæssig ejer af udbytte fra selskab D.

Kommentar:

Der ses ikke umiddelbart at være noget misbrug i den beskrevne situation, idet det lægges

til grund at K har været passiv investor uden indflydelse i D.

Spørgsmål 5

Kromann Reumert anmoder om, at det bekræftes, at lovforslagets bemærkninger og

kommentarerne i høringsskemaet ikke skal forstås således, at den blotte besiddelse af en

ejerandel (på mindre end 50 pct.) i et holdingselskab (etableret som et kapitalselskab fx et

dansk ApS eller A/S) i sig selv giver bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2,

stk. 2, over datterselskaber til holdingselskabet, dvs. at en selskabsdeltager, der fx ejer en-

kelte eller meget få aktier i et holdingselskab, ikke alene af denne grund anses for omfattet

af armlængdeprincippet i ligningslovens § 2 (og evt. dokumentationspligt) i forhold til

transaktioner med ethvert datterselskab, som holdingselskabet måtte kontrollere, og at

Side 6 af 7

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

dette gælder uafhængigt af, om holdingselskabet måtte blive anset for retmæssig ejer af

udbytte fra datterselskaberne.

Kommentar:

Det kan bekræftes. Der ændres ikke på definitionen af koncernforbundne parter i transfer

pricing reglerne.

Side 7 af 7