Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt
2929723_0001.png
1. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/10-24 fra Gorrissen Federspiel
2929723_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. oktober 2024 fra Gorrissen Federspiel,
jf. L 28 - bilag 2.
Svar
Henvendelsen fra Gorrissen Federspiel vedrører den foreslåede ændring af selskabsskat-
telovens § 2, stk. 8, om skattefrihed for udbytter af skattefrie porteføljeaktier, og indsæt-
telsen af to nye punktummer
et nyt 8. pkt. hvorved det stilles som en ekstra betingelse,
hvor den retmæssig ejer af udbyttet er hjemmehørende uden for EU, at denne ikke har
bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, i det udbyttegivende selskab, og et nyt 9.
pkt. hvorefter denne ekstra betingelse ikke finder anvendelse, hvis den retmæssige ejer er
hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst med Danmark.
Gorrissen Federspiel påpeger, at den eksisterende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2,
stk. 8, 7. pkt., også indeholder en undtagelse for selskaber hjemmehørende i EU, og anfø-
rer, at det i forhold til denne eksisterende bestemmelse tilsvarende bør gælde, at den ikke
skal finde anvendelse, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er med-
lem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er således
efter Gorrissen Federspiels opfattelse meget vanskeligt at forstå, hvorfor udbyttemodta-
gere hjemmehørende i et EØS-land skal sidestilles med EU-lande i relation til 8. pkt., men
ikke i relation til 7. pkt.
Kommentar:
Det kan bekræftes, at EØS-aftalens bestemmelser om de frie bevægeligheder (etablerings-
frihed) medfører, at den eksisterende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7.
pkt., tilsvarende ikke bør finde anvendelse, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i
et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-
mark.
Der vil blive udarbejdet et ændringsforslag med en ændring af den foreslåede bestem-
melse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 9. pkt., således at retmæssige ejere, der er hjemme-
hørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, også vil blive undtaget fra betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7.
pkt.
Side 2 af 2