Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 9
Offentligt
2925411_0001.png
Fra:
Jakob Neua Nørgaard <[email protected]>
Sendt:
24. oktober 2024 13:45
Til:
Thea Halse <[email protected]>
Emne:
Vedrørende L 28
Kære skatteudvalg
Jeg er en af de iværksættere, som er trådt frem for vise urimelighederne ved den
lagerbeskatning, som små anpartsselskaber rammes af ved børsnotering af
vækstvirksomheder.
Jeg glæder mig derfor over den politiske aftale, som ligger til grund for L28, fordi det er en
indrømmelse af, at de hidtidige regler har været åbenlyst urimelige.
Sådan som lovforslaget er formuleret, får jeg imidlertid ikke selv
og heller ikke de andre, som er
trådt frem - glæde af lovændringen, fordi den kun får fremtidig virkning.
Jeg har hele tiden fået at vide, at dette skyldes, at der ikke er tradition for lovgivning med
tilbagevirkende kraft.
Stor er derfor min forbavselse, når jeg kan konstatere, at Folketinget nu med det fremsatte L57 vil
løse er skatteproblem for tingets egne medlemmer og gøre det med ikke mindre end 12 års
tilbagevirkende kraft. Et forslag, der angiveligt vil redde medlemmerne for en skatteregning på
næppe under 3 mio. kr.
Endnu mere forbavset er jeg dog over at være blevet gjort opmærksom på, at Folketinget tilbage i
2017 vedtog en lov om virksomheders fradrag for lønudgifter. En lov som fik virkning 10 år tilbage i
tid og som ifølge lovforslaget (L104, 2017/18) medførte et årligt provenutab på ikke mindre end
430 mio. kr. efter tilbageløb. Et astronomisk beløb sammenlignet med, hvad det vil koste at hjælpe
nogle få iværksættere.
Det står for mig på denne baggrund klart, at det ikke er fordi, at der ikke kan lovgives med
tilbagevirkende kraft. Det handler kun om vilje til at gøre det.
Jeg vil på denne baggrund indtrængende opfordre udvalget til at sikre, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen for L28 ændres, sådan at reglerne får tilbagevirkende kraft til
børsnoteringer i 2019 og fremefter som foreslået af Foreningen af Børsnoterede
Vækstvirksomheder, jf. herved side 21 nederst i høringsskemaet til L28.
Venlig hilsen
Med venlig hilsen
Jakob Neua Nørgaard
Direktør
L 28 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 24/10-24 fra Estaldo
2925411_0002.png
Estaldo.com
Hobrovej 42D, st+1.st
DK-9000 Aalborg
Tlf. +4571960808
Mobil. +4531325157