Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 5
Offentligt
2923297_0001.png
Til Folketingets Skatteudvalg
Kongens Lyngby, 21. oktober 2024
Spørgsmål til L 28 2024-25 vedr. Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken
1. Baggrund
Indledningsvist vil vi udtrykke tilslutning til hensigten bag L 28 og udmøntningen af dele af
Aftale om Iværksætterpakken. Særligt glædeligt er forslaget om skattefrihed for udbytte fra
skattefri porteføljeaktier.
Nedenfor fremføres visse bekymringer og spørgsmål relateret til den forslåede udformning af
reglerne om skattefri udbytte fra skattefri porteføljeaktier i lovforslagets § 1. Særligt vedrører
vores spørgsmål det nye krav om retmæssigt ejerskab i Selskabsskattelovens (SEL) § 13 i
relation til udbytter fra både datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri
porteføljeaktier, som tilsyneladende indføres med det eneste formål at udenlandske portefølje
investorer hjemmehørende udenfor EU med bestemmende indflydelse ikke undgår dansk
udbyttekildeskat.
2. Udgående udbytter
Det foreslås i § 1 nr. 6, at indsætte følgende nyt pkt. efter 7. pkt. i SEL § 2, stk. 8:
”Er
den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det
tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende
selskab, jf. ligningslovens § 2. Reglen i 8. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor den
retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.”
Det er derved klart, at Skatteministeriet ikke ønsker at udvide skattefriheden til investorer
udenfor EU, hvor disse investorer efter EU-retten ikke har krav på ligebehandling med danske
investorer. Dette følger også af svar til Fagbevægelses Hovedorganisation i bilag 1 til L 28.
Samtidig følger det af svar til Dansk Erhverv i bilag 1 til L 28, at formålet er at imødegå risikoen
for, at investorer hjemmehørende udenfor EU i et land, som Danmark ikke har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, utilsigtet kan opnå ret til skattefrit udbytte.
1
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0002.png
Spørgsmål 1
Skatteministeriet anmodes om at oplyse, hvilke ikke EU-lande der på nuværende tidspunkt
opfylder betingelserne i 9. pkt. hvorved investorer hjemmehørende i disse lande derved kan
undtages fra 8. pkt.?
Spørgsmål 2
Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor man ikke ønsker skattefrihed for investorer omfattet
af 8. pkt., dvs. hvad er formålet med kravet om, at en retmæssige ejer hjemmehørende udenfor EU
ikke må have bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, i det udbyttegivende selskab?
Spørgsmål 3
Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor alle DBO-lande ikke undtages, men kun EØS DBO-
lande i 9. pkt.?
Spørgsmål 4
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for om Skatteministeriet mener, at begrebet
”bestemmende indflydelse” i LL § 2
altid er sammenfaldende med EU-domstolens praksis
vedrørende afgrænsningen af anvendelsesområdet mellem etableringsfriheden og kapitalens fri
bevægelighed eller om der kan opstå situationer, hvor en skatteyder har bestemmende indflydelse
efter LL § 2, men fortsat er beskyttet af kapitalens fri bevægelighed?
Spørgsmål 5
Hvor sidstnævnte er tilfældet, er Skatteministeriet så enig i at det vil udgøre en EU-stridig
forskelsbehandling at pålægge dansk kildeskat.
3. Indgående udbytter
Det foreslås i § 1 nr. 10, at indsætte », når modtageren er retmæssig ejer af
udbytteudlodningen« i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., efter »udlandet«:
Det foreslås tilsvarende i § 1 nr. 11, at der i den foreslående SEL § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. fremgår
følgende:
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte
selskaber
m.v.
modtager
af
skattefri
porteføljeaktier,
jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af
udbytteudlodningen.
Det er angivet i lovbemærkningerne, at:
”Betingelsen
om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6,
hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestemmende indflydelse for, at
udenlandske selskaber uden for EU vil kunne modtage skattefrie udbytter på
unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk selskab bestemmende indflydelse på
det udbyttegivende selskab, og er det udenlandske selskab hjemmehørende uden for
EU, vil det således ikke kunne modtage skattefrie udbytter på en unoteret
porteføljeaktie. Som det fremgår af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette
2
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0003.png
bl.a. omfatte tilfælde, hvor en række investorer udøver fælles bestemmende
indflydelse via en aftale eller via en skattemæssigt transparent enhed.
Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestemmende
indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes med henblik på at
udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne omgåelsesmulighed forhindres
imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske moderselskaber skal være
retmæssige ejere af udbytteudlodningen.”
Vi forstår heraf, at den
eneste
begrundelse for at indføre et retmæssig ejerskabskrav for danske
modtagere af udbytte, herunder ved rent danske udbytteudlodninger, er en frygt for omgåelse
af kravet om bestemmende indflydelse i SEL § 2, stk. 8, 8. pkt. (som alene indføres fordi disse
investorer muligvis ikke beskyttet af EU-retten). Det angives også i svar til FSR i bilag 1 til L 28,
at den begrænsede skattepligt ellers ”nemt
kunne undgås”.
Spørgsmål 6
Kan Skatteministeriet bekræfte, at dette er den eneste grund og det eneste scenarie, som ønskes
modvirket ved at indføre et krav om retmæssig ejer i SEL § 13? Såfremt dette ikke er tilfældet,
bedes Skatteministeriet forklare, hvilke scenarier der yderligere ønskes modvirket og hvorfor
dette behov skønnes vigtigt.
Spørgsmål 7
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, hvorvidt der er foretaget nogen konkrete
vurderinger fra Skatteministeriets side af, hvor ”nemt” det eksempelvis
i praksis er for en
kapitalfond at udøve den fælles bestemmende indflydelse ”blot ved at oprette et dansk
holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse”
og
simpelthen udgå transparente enheder mellem investorerne og de underliggende investeringer?
Spørgsmål 8
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for om der er foretaget en
propernationalitetsvurdering, dvs. om målet om at ramme så snæver en omgåelsesmulighed er
proportionalt med midlet om at alle danske udlodningerne skal forholde sig til en retmæssig ejer
vurdering og potentielt indeholde og tilbagesøge udbytteskat.
4. Nærmere om begrebet retmæssig ejer ved indgående udbytter
Hvis lovforslaget vedtages i den fremsatte form, vil det for alle danske selskaber som foretager
en udbytteudlodning - hvad enten til danske investorer eller udenlandske investorer
–
betyde,
at disse skal foretage en retmæssig ejer vurdering.
Det er åbenlyst, at der med begrebet retmæssig ejer i SEL § 13 indføres en betydelig
retsusikkerhed, som blandt andet bevidnes af det betydelige antal af bindende svar, som
forholder sig til spørgsmålet om indeholdelse af udbytteskat. Denne usikkerhed overføres i
givet fald til alle udlodninger, idet alle danske udloddende selskaber potentielt bliver
indeholdelsespligtige efter KSL § 69 og derved hæfter for skatten, eftersom der altid skal
foretages en retmæssig ejer vurdering. I en sådan vurdering indgår som bekendt et krav om
kendskab til de bagvedliggende ejere og cash flow, hvis indeholdelse skal undgås, uagtet at der
er tale om en ren dansk udlodning.
3
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0004.png
Et krav om retmæssigt ejerskab, er os bekendt aldrig anvendt i rent nationale transaktioner
eller i forhold til domicilstatens beskatningsret og er ikke egnet til dette formål. Det er en dansk
nyskabelse, såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form.
Begrebet
retmæssig
ejer
findes
primært
i
skatteretlig
henseende
i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og enkelte EU-direktiver og er ikke afdækket i dansk
intern ret. Det skal således som et mindstemål klart fremgå af loven eller dennes
bemærkninger, hvad begrebsindholdet er og om dette skal forstås i overensstemmelse med for
tolkningen i den internationale skatteret. De foreløbigt indeholdte kommentarer, indeholder
vage henvisninger til, at begrebet »retmæssig ejer« blandt andet er andet anvendt i OECD’s
modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet
i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Ligeledes fremgår det, at der eksisterer en
dansk retspraksis om begrebet, hvorefter »retmæssig ejer« må forstås i lyset af OECD-
modeloverenskomsten, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug.
Ifølge
disse
kommentarer
har
udtrykket
til
formål
at
sikre,
at
dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke hjælper til skatteunddragelse eller skatteflugt
gennem »kunstgreb« og »kunstfærdige juridiske konstruktioner«, der gør det »muligt at drage
fordel både af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der følger
af dobbeltbeskatningsoverenskomster.« I de reviderede kommentarer fra 2003 er dette
uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil være »i overensstemmelse med
hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller
fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på
anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som »gennemstrømningsenhed«
(conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.«.
Tilsvarende hensyn er ikke til stede i en national dansk kontekst og selvom der henvises til
Højesteretspraksis, skal det jo erindres, at denne praksis konkret vedrører forståelsen af netop
overenskomster og EU-direktiver i en grænseoverskridende kontekst, hvorfor det ikke synes
åbenbart, at dette uden videre kan overføres til en dansk kontekst.
Dette er ikke betryggende for helt almindeligt forekommende selskabsstrukturer, idet
erfaringen viser, at Skatteforvaltningen vil henholde sig til lovens ordlyd og forsøge at
udstrække dette og næppe lade denne indsats være begrænset af nogle vage lovbemærkninger
til et så uklart begreb.
Når man samtidig har vanskeligt ved at se det egentlige værnshensyn bag indførelse af et krav
om retmæssigt ejerskab i danske forhold, synes indførelsen at være ganske uproportional, og
rækker videre end de rene porteføljeaktionærer, idet problemstillingen efter forslaget omfatter
alle former for skattefrit udbytte.
Værnshensynet er således vanskeligt at få øje på, hvis man antager, at det udbytte som udloddes
op gennem en dansk holdingselskabsstruktur i sidste ende, ikke kan forlade Danmark til
udenlandske porteføljeaktionærer uden for EU, som indgår i en konstruktion som fører til
statuering af kontrol (LL § 2). Denne sidste bemærkning er båret af praktiske overvejelser, idet
det næppe vil være praktisk muligt for eksempelvis en kapitalfond at erstatte en sædvanlig
anvendt juridiske struktur med anvendelse af kommanditselskaber med danske
4
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0005.png
holdingselskaber af kapitalselskabsform. Dermed indføres endnu en værnsregel af hensyn der
ikke synes realistiske.
Af ovenstående årsager
opfordres
Skatteministeren til at droppe denne betingelse i SEL § 13 og
finde en mindre indgribende metode til at imødegå den identificerede omgåelsesmulighed.
Anvendelsen af betingelsen om retsmæssigt ejerskab i SEL § 13 er simpelthen uegnet i en dansk
kontekst.
Spørgsmål 9
Hvis kravet om retmæssig ejer fastholdes i SEL § 13 og derved skal anvendes i national kontekst
bedes Skatteministeriet redegøre nærmere for hvilket indhold begrebet skal tillægges, herunder
om begrebet automatisk tillægges samme indhold som i EU-retten, i dansk retspraksis eller i lyset
af OECD’s modeloverenskomst (herunder
statisk eller dynamisk?) med inddragelse af
international retspraksis osv.?
Spørgsmål 10
Kan Skatteministeriet bekræfte, at det i retmæssig ejer-vurderingen i SEL § 13 skal vurderes om
der opnås en skattefordel ved omgåelse af kravet om bestemmende indflydelse (som er hele
formålet med at indføre et krav om retmæssig ejer i SEL § 13), og derigennem vurderes om der er
tale om misbrug eller ej?
Spørgsmål 11
Hvorledes vil Skatteministeriet sikre tilstrækkelig vejledning til, at Skattestyrelsen ikke ser sig
nødtvunget til at anvende betingelsen om retmæssigt ejerskab uden for egentlige
misbrugstilfælde, og anvende dette i forhold til helt sædvanlige selskabsstrukturer, herunder
hovedaktionærers holdingselskaber med stor usikkerhed til følge?
Spørgsmål 12
I forlængelse af ovenstående, Skatteministeriet bemærker i høringsskemaet, at Skattestyrelsen
har gennemført en række tiltag, som allerede har bidraget til at reducere sagsbehandlingstiden
for behandling af ansøgninger om refusion af udbytteskat. Kan Skatteministeriet venligst oplyse
den nye reducerede sagsbehandlingstid på refusion af udbytter.
Spørgsmål 13
Skatteministeriet bedes ligeledes redegøre for, hvorvidt Skatteministeriet mener, at de nuværende
regler vedrørende kildeskat og den generelle omgåelsesklausul i LL § 3 ikke allerede dækker det
eller de misbrugstilfælde, som ønskes modvirket ved at indføre et krav om retmæssig ejer i SEL §
13.
5
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0006.png
5. Samspillet mellem reglerne
For så vidt angår samspillet mellem SEL § 13/LL § 16A og dansk kildeskat efter SEL § 2 synes
der at være sket en ændring af lovbemærkningerne fsva. høringsudkastet og lovforslaget:
Høringsudkastet
Det bemærkes, at der alene vil skulle ske
indeholdelse af dansk kildeskat én gang i en
udbyttegennemstrømning, selv om der måtte
være flere gennemstrømninger af det samme
udbytte fra danske selskaber. Ejes et dansk
driftsselskab
f.eks.
indirekte
af
et
moderselskab i et land, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med
Danmark, via både et holdingselskab i et andet
EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved
gennemstrømning til først det danske
holdingselskab og siden holdingselskabet i det
andet
EU
land
alene
skulle
ske
kildeskatteindeholdelse ved det første led i
gennemstrømningen.
Lovforslag L28
Det bemærkes, at der alene vil skulle ske dansk
beskatning af udbytteudlodningen én gang i
en udbyttegennemstrømning, selv om der
måtte være flere gennemstrømninger af det
samme udbytte fra danske selskaber. Ejes et
dansk driftsselskab f.eks. indirekte af et
moderselskab i et land, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med
Danmark, via både et holdingselskab i et andet
EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved
gennemstrømning til først det danske
holdingselskab og siden holdingselskabet i det
andet EU-land alene skulle ske indeholdelse af
udbyttekildeskat ved udlodningen fra
holdingselskabet til selskabet i det andet EU-
land (det andet led i gennemstrømningen), da
der ikke er tale om misbrug i første led (mellem
de to danske selskaber), når udbyttet er
skattepligtigt i andet led.
Skatteministeriet svarer tilsvarende FSR i bilag 1 til L 28, at der ikke vil være tale om misbrug i
første led (udlodningen fra driftsselskabet), hvis der er begrænset skattepligt i andet led
(udlodningen fra holdingselskabet), idet indsættelsen af det danske holdingselskab ikke giver
en skattefordel. Dette gælder både, hvor udlodningen fx sker direkte til et selskab, der ikke er
omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og
hvor udlodningen fx sker til et udenlandsk selskab hjemmehørende i EU, der ikke er retmæssig
ejer af udbytteudlodningen.
Ovenstående bemærkninger vedrører en situation, hvor der i princippet kan ske beskatning
efter enten SEL § 13/LL § 16A (første led) eller SEL § 2 (andet led.).
Ovenstående bemærkninger synes alene relateret til en situation, hvor der faktisk udløses
kildeskat efter SEL § 2. Retmæssig ejer-kravet i SEL § 13 indføres netop for at finde anvendelse
i en situation, hvor der ikke er kildeskat på videreudlodningen efter SEL § 2, fordi den fælles
bestemmende indflydelse udøves ved at oprette et dansk holdingselskab fremfor at den udøves
gennem en transparent enhed.
Dette kan illustreres som følger:
6
 L 28 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S
2923297_0007.png
Det er uklart, hvordan beskatningen skal ske i et sådant scenarium, hvor der principielt kan ske
beskatning af både Holdingselskab og Nyt Holdingselskab efter SEL § 13/LL §16 A, da ingen af
disse selskaber er retmæssige ejere af udbyttet.
Det fremgår dog af lovbemærkningerne ovenfor, at der alene vil skulle ske dansk beskatning af
udbytteudlodningen én gang i en udbyttegennemstrømning, selvom der måtte være flere
gennemstrømninger af det samme udbytte fra danske selskaber.
Spørgsmål 14
Skatteministeriet bedes med udgangspunkt i eksemplet redegøre for, hvordan beskatning skal ske,
herunder, hvoraf hjemlen til kun at beskatte én gang i en udbyttegennemstrømning fremgår.
---oo000oo---
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, i det omfang dette måtte give
anledning til spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen
Jakob Bundgaard
Managing Director, Professor, Ph.D.
Michael Tell
Specialist Partner, Ph.D.
Juliana Saadat
Senior Associate
7