L 28 - 2024-25 - Bilag 46: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 46
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 28

Folketinget 2024-25

Ændringsforslag stillet den 16. december 2024 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven,

aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love.

(Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«)

[af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]

skatteministeren:

Til § 4

14)

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbe-

løb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et

grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret

2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for

indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes som en

endelig skat på 27 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

15)

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på

51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbe-

løb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og

et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret

2027 og senere indkomstår, beregnes med 42 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

Til § 9

16)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der

første gang er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller

senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og

med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024,

finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige

ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel

på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang

blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede por-

teføljeaktier for aktier, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden

fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2024]

17)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

En skattepligtig, der på baggrund af et valg

om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge

af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1.

januar 2015 til og med den 31. december 2024, jf. stk.

4, skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget

og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den

1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§

26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skat-

teansættelserne for den skattepligtige i hele den periode,

hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisa-

tionsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk.

7. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget

om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 6, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger

efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8.

En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses

for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skattean-

AX030823

L 28 - 2024-25 - Bilag 46: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

sættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har

været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrø-

rer, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages

de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber,

der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen

for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genop-

tagelsen efter stk. 7. Forpligtelsen til at betale et eventuelt

skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansæt-

telse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse

er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der

har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagel-

se af skatteansættelsen som følge af ændringsforslag nr. 16]

Bemærkninger

Til nr. 14 og 15

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af

aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300

kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27 pct.

Aktieindkomsten er defineret i personskattelovens § 4

a og består bl.a. af aktieudbytter, realiserede gevinster fra

aktier og ikkerealiserede gevinster på visse investeringsbevi-

ser.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af

aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, jf. person-

skattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skatten, og

udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskat-

telovens § 67.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af

aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr.

(2010-niveau), med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og

den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet

efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter

kildeskattelovens § 67.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelo-

vens § 65 27 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes

det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten

negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slut-

skatten.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet

på 48.300 kr. (2010-niveau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den

anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst

med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det

er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved ind-

komstårets udløb.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med

27 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med

42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf. personskat-

telovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den

skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb

fremføres til modregning i slutskatten for de følgende ind-

komstår.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes be-

løbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. per-

sonskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat

efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb, dvs.

96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ ak-

tieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæs-

sigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan mod-

regnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefæl-

lens slutskat.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbe-

løbene i stk. 1 og 2 efter § 20.

Personers aktieindkomst beskattes således efter gældende

regler med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 63.300

kr. (2025-niveau) og med 42 pct. af den del af indkomsten,

der ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskat-

tes af aktieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers indkomst

lægges sammen, og at progressionsgrænsen udgør det dob-

belte, altså 166.200 kr. (2025-niveau).

I lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at affatte person-

skattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., således at skat af aktie-

indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr.

(2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27

pct.

Det foreslåede ville indebære, at progressionsgrænsen for

beskatning af aktieindkomst forhøjes til 83.100 kr. i 2025-

niveau.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«

Forslaget ville ligesom den foreslåede ændring af person-

skattelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebæ-

re, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst

forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, ville, jf. lovforslagets §

9, stk. 2, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning

af aktieindkomst med virkning fra og med indkomståret

2025 forhøjes fra 63.300 kr. (2025-niveau) til 83.100 kr.

(2025-niveau). For ægtefæller ville progressionsgrænsen for

beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 166.200

kr. om året (2025-niveau).

Med ændringsforslag nr. 14 foreslås det, at skatten af

aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 51.500

kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på

57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grund-

beløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og

senere indkomstår, beregnes som en endelig skat på 27 pct.

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at skatten af ak-

tieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 51.500 (2010-

niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr.

(2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på

63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere

indkomstår, beregnes med 42 pct.

Med ændringsforslag nr. 14 og 15 foreslås således en

gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for

personers aktieindkomst.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vil indebære, at progres-

sionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes til

67.500 kr. (2025-niveau) for indkomståret 2025 og 135.000

kr. (2025-niveau) for ægtefæller. For indkomståret 2026 vil

det indebære, at progressionsgrænsen forhøjes til 75.800

kr. (2025-niveau) og 151.600 kr. (2025-niveau) for ægtefæl-

ler. Endelig vil det for indkomståret 2027 indebære, at pro-

L 28 - 2024-25 - Bilag 46: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

gressionsgrænsen forhøjes til 83.100 kr. (2025-niveau) og

166.200 kr. (2025-niveau) for ægtefæller.

Med ændringsforslagene vil den aftalte forhøjelse af pro-

gressionsgrænsen være fuldt indfaset fra og med indkomst-

året 2027, dsv. 83.100 kr. (2025-niveau) og 166.200 kr.

(2025-niveau) for ægtefæller.

Ændringsforslag nr. 8 og 12 i betænkningen ændrede lov-

forslagets § 9, stk. 2 og 5, og indebar, at den foreslåede æn-

dring af forhøjelsen af progressionsgrænsen blev udskudt fra

indkomståret 2025 til indkomståret 2026. Da det nu i stedet

foreslås, at progressionsgrænsen forhøjes gradvis frem mod

2027, og grundbeløbene fremgår direkte af de foreslåede af-

fattelser af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

2. pkt., er der ikke behov for at ændre virkningstidspunktet i

lovforslagets § 9, stk. 2 og 5. Ændringsforslag nr. 14 og 15

træder således i stedet for ændringsforslag nr. 8 og 12, som

trækkes tilbage.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangs-

punkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeak-

tier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved por-

teføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer

mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er

investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede ak-

tier), skal gevinst og tab medregnes ved indkomstopgørelsen

efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst

eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved

indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,

anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi

ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i

indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang

for selskaber til at vælge realisationsbeskatning af porteføl-

jeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeakti-

er). Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være

mulig i en periode på 7 år efter den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber

kan vælge, at investeringer i nynoterede porteføljeaktier

beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter lager-

princippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil

også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børs-

noterede selskab f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse,

forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første

børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforsla-

gets § 9, stk. 4, at få virkning for aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at selskabers ad-

gang til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier,

jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier i selskaber,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet ef-

ter lagerprincippet, som følge af at de har aktier i et selskab,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en mul-

tilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med

den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, også

får mulighed for at vælge realisationsprincippet for aktier i

dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisa-

tionsbeskatning i disse tilfælde kun skal gælde, hvis selska-

bet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før

sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et

reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der

ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før sel-

skabet første gang blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget

med henblik på at udelukke eventuelle nye selskabsinve-

storer fra muligheden for at vælge realisationsbeskatning

vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på

et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i

perioden fra den 1. januar 2015 til og med den 31. december

2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest

den 1. juli 2025, jf. ændringsforslag nr. 17.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at

vælge realisationsbeskatning for aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til

og med den 31. december 2024, de samme, som der efter

lovforslaget skal gælde for aktier i selskaber, der første gang

optages til handel på et reguleret marked eller en multilate-

ral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle

de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren ejer i

perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsaktionæren

således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret

selskab, hvor nogle af aktierne i selskabet er omfattet af

lagerprincippet og andre er omfattet af realisationsprincip-

pet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet sel-

skab, som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele pe-

rioden på 7 år, hvor selskabsaktionæren ejer aktier i det

selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller

en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den

1. januar 2015 og frem. Hvis selskabet har købt flere aktier,

efter selskabet er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier også

skulle omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden og

aktierne er valgt beskattet efter realisationsprincippet, vil

adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kildeartsbe-

grænset.

Efter udløb af perioden på 7 år, efter at selskabet er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt beskatning

efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet

L 28 - 2024-25 - Bilag 46: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

ved opgørelse af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som

selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anven-

des aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen

af det første indkomstår, hvor aktierne overgår til lagerbe-

skatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i

tilknytning til børsnoteringen eller i løbet af perioden på 7

år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre primoværdien for

det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen

eller efter børsnoteringen og i løbet af perioden på 7 år har

skiftet skattemæssig status fra datterselskabsaktier eller fra

skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier,

opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatnings-

lovens § 33 A.

Den skattemæssige statusændring sidestilles med afstå-

else og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er således vær-

dien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår til skat-

tepligtige porteføljeaktier og derved går fra at være en

skattefri aktie til en skattepligtig porteføljeaktie omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på

tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier

i sådanne tilfælde udgøre primoværdien for det første ind-

komstår med lagerbeskatningen.

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en

beskatning af de urealiserede gevinster og tab, der er optjent

over perioden.

Ændringsforslag nr. 11 i betænkningen indeholdt en lig-

nende ændring for børsnoteringer i perioden fra den 1. ja-

nuar 2018 til den 31. december 2024. Ændringsforslag nr.

16 træder i stedet for ændringsforslag nr. 11, som trækkes

tilbage.

Til nr. 17

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i § 9, stk.

7, 1. og 2. pkt., at selskaber, som ønsker at få ændret skatte-

ansættelsen som følge af valg af realisationsprincippet, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet i perioden fra og med 1. januar 2015 til

og med den 31. december 2024, jf. ændringsforslag nr. 16,

skal underrette Skatteforvaltningen om valget og anmode

om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025

uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansæt-

telserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den

skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprin-

cippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende

genoptagelse af skatteansættelsen for de omfattede ind-

komstår vil ikke kunne omgøres. Genoptagelsen af skattean-

sættelsen vil i øvrigt skulle følge de almindeligt gældende

regler for genoptagelse. Dette gælder også med hensyn til

udbetaling af eventuelle nedsatte skattebetalinger for perio-

der med lagerbeskatning, som vil indebære en rentetilskriv-

ning eller eftergivelse af ikkebetalt skat. Tilsvarende gælder

manglende betaling af skattebeløb, der skyldes eventuelle

forhøjelser af skatteansættelsen som følge af det ændrede

valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de ind-

komstår i hele perioden, hvor indkomst fra de pågældende

aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet. Der vil

ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede be-

stemmelse kunne foretages andre ansættelsesændringer end

dem, der er en direkte følge af valget om anvendelse af re-

alisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer

vil kun kunne foretages, i det omfang der sker genoptagel-

se efter de almindelige genoptagelsesregler, jf. skatteforvalt-

ningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et

reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den

6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede aktier i det

pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den

6. juni 2019, kunne anmode om genoptagelse af skattean-

sættelserne for afsluttede indkomstår med henblik på at an-

vende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre

gevinst og tab på de pågældende aktier, som fortsat er i

behold, efter realisationsprincippet til og med den 6. juni

2026. Med udløb af 7-årsperioden den 7. juni 2026 vil der

dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der føl-

ger kalenderåret, skulle ske beskatning efter lagerprincippet

fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås ved forslaget til § 9, stk. 7, 3. pkt., at der

for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træffes valg

om beskatning efter realisationsprincippet, i forbindelse med

at selskabet indgiver oplysninger efter skattekontrollovens

§ 2. Formålet hermed er at sikre, at selskabet ikke i disse til-

fælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de almin-

delige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter be-

stemmelserne i forslaget til § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i

den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en

sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for

den skattepligtige, der foretages som følge af genoptagel-

sen, kunne have konsekvenser for skatteansættelserne for de

sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansæt-

telser efter skatteforvaltningslovens almindelige regler vil

kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer

af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring,

der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer

uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., at en anmod-

ning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning

om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle

selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskat-

tet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved

denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af

ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte

følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligti-

ge, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

L 28 - 2024-25 - Bilag 46: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 16. december af skatteministeren

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivel-

sen af en genoptagelsesanmodning efter stk. 7 samtidig vil

skulle anses for en genoptagelsesanmodning for eventuelle

sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med æn-

dringen af den skattepligtiges skatteansættelser blive taget

stilling til, hvilke eventuelle ansættelsesændringer der som

en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges skat-

teansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er

indgået i sambeskatningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for sel-

skaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante

periode, også selv om de ikke længere er sambeskattet med

den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et ind-

komstår opstår et skattekrav, herunder mod et selskab, der

ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi det er

udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af

selskabet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen

efter lagerprincippet har medført, at den skattepligtige i et

indkomstår har haft et underskud, som er udnyttet af et an-

det selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisa-

tionsprincippet medfører, at underskuddet formindskes eller

helt bortfalder, vil skatteansættelsen for det sambeskattede

selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genoptages

med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættel-

sen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget

vedrørende den skattepligtige. Dette vil gælde, også selv om

selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der

sker en forhøjelse af det (tidligere) sambeskattede selskabs

indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet det under-

skud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen

efter forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvis

bortfalder.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 2. pkt., at forpligtel-

sen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af

en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et

selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., på-

hviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse

efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmod-

ning om genoptagelse efter den særlige overgangsregel i § 9,

stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et indkomstår kan

rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skat-

teansættelser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt.,

idet den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i

stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skattekravet

skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter

som følge af den ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge

af en ændring af skatteansættelsen for et selskab, der f.eks.

som følge af et salg ikke længere indgår i sambeskatningen,

sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant

»udenforstående« selskab kan rettes et skattekrav, som sel-

skabet og dets ejere er uden indflydelse på, og som køberen

efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil kunne opnå

dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet

om genoptagelse, i et tilfælde, hvor selskabets underskud

er blevet udnyttet af et andet selskab i en national sambe-

skatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav

på at modtage en betaling svarende til skatteværdien af un-

derskuddet. Da selskabet således har modtaget en betaling

svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der

er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen

til at betale det skattekrav, der opstår ved ændringen af

skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har ud-

nyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere

modtagne betaling.

Ændringsforslag nr. 13 i betænkningen indeholdt en lig-

nende ændring for børsnoteringer i perioden fra den 1. ja-

nuar 2018 til den 31. december 2024. Ændringsforslag nr.

17 træder i stedet for ændringsforslag nr. 13, som trækkes

tilbage.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven

ser for det offentlige

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om,

hvilke selskaber der havde danske og udenlandske porteføl-

jeaktier, før og efter disse blev børsnoterede.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at en begrænset

andel af den samlede skønnede beholdningsværdi af nyno-

terede danske og udenlandske porteføljeaktier ejes af sel-

skabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier i selskabet

mindst 30 dage før børsnoteringen.

Ændringsforslag nr. 16 og 17 skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 195

mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 130 mio. kr. ud-

betalinger af det nedsatte skattebeløb. 65 mio. kr. vedrører

beregnede renter af det nedsatte skattebeløb efter de almin-

delige regler.

Ændringsforslagene indebærer et mindreprovenu på 140

mio. kr. (2025-niveau) i 2025 og et mindreprovenu på 55

mio. kr. (2025-niveau) i 2026.

Ændringsforslag nr. 14 og 15, der vedrører gradvis ind-

fasning af den foreslåede forhøjelse af progressionsgrænsen

for beskatning af aktieindkomst fra 2025 til 2026, vurderes

at indebære et merprovenu på 130 mio. kr. (2025-niveau)

efter tilbageløb og adfærd i 2025 og 55 mio. kr. (2025-ni-

veau) efter tilbageløb og adfærd i 2026 set i forhold til det

fremsatte lovforslag.

Ændringsforslagene nr. 16 og 17 vurderes isoleret set

og med betydelig usikkerhed at medføre administrative om-

kostninger for Skattestyrelsen svarende til samlet ca. 43

mio. kr. (ca. 54 årsværk) til behandling af genoptagelses-

sager. Dertil kan der være omkostninger forbundet med op-

krævning, som for nuværende ikke er vurderet. Varetagelse

af opgaven kræver omprioritering af ressourcer i Skattesty-

relsen, som i perioden vil have konsekvenser for andre væ-

sentlige områder. Givet opgavens omfang og kompleksitet

vil opgaven strække sig over en årrække.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostninger svarende til 0,6 mio.

kr. i 2025 til vejledning i Skattestyrelsen og 0,2 mio. kr.

til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i

2025-2030.