L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 45
Offentligt

16. december 2024

J.nr. 2024-2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes supplerende ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen

af ovennævnte lovforslag. Samtidig ønsker jeg at trække ændringsforslag nr. 8, 11, 12 og

13 i betænkningen tilbage.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, ak-

tieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Ud-

møntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken) (L 28)

Til § 4

14)

Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:

»1.

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-ni-

veau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for ind-

komståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret

2027 og senere indkomstår, beregnes som en endelig skat på 27 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

15)

Nr. 2 udgår, og i stedet indsættes:

»2.

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau)

for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret

2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og se-

nere indkomstår, beregnes med 42 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

Til § 9

16)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til han-

del på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015

eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med

den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige

ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked el-

ler en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne

Side 2 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral han-

delsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier for aktier,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2024]

17)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisati-

onsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af, at den

skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den

1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4, skal underrette told- og

skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf se-

nest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. An-

modningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skatteplig-

tige i hele den periode, hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisa-

tionsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier, der er op-

taget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024,

træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, senest i forbindelse

med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8.

En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at

der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skatte-

pligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der

ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de

sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen

for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7. For-

pligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en

skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genopta-

get efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter

stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen

som følge af ændringsforslag nr. 16]

Side 3 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Til nr. 14 og 15

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke

overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27

pct.

Aktieindkomsten er defineret i personskattelovens § 4 a og består bl.a. af aktieud-

bytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster på visse inve-

steringsbeviser.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke over-

stiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skat-

ten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der oversti-

ger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct. Skatten indgår i slut-

skatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskat-

telovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 27 pct. af den

samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktie-

indkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 48.300 kr. (2010-ni-

veau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbelø-

bet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det er en for-

udsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 27 pct. af beløb, der ikke

overstiger grundbeløbet, og med 42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf.

personskattelovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges

slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for

de følgende indkomstår.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefæl-

les positive aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsæt-

ning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt re-

sterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dob-

belt grundbeløb, dvs. 96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ ak-

tieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefæl-

lerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modreg-

nes i ægtefællens slutskat.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbeløbene i stk. 1 og 2 efter §

20.

Side 4 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Personers aktieindkomst beskattes således efter gældende regler med 27 pct. op til

en progressionsgrænse på 63.300 kr. (2025-niveau) og med 42 pct. af den del af

indkomsten, der ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskattes af ak-

tieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers indkomst lægges sammen, og at progressi-

onsgrænsen udgør det dobbelte, altså 166.200 kr. (2025-niveau).

I lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det at affatte personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1.

pkt., således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400

kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.

Det foreslåede ville indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieind-

komst forhøjes til 83.100 kr. i 2025-niveau.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at

ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«

Forslaget ville ligesom den foreslåede ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1,

jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af ak-

tieindkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, ville, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, indebære, at pro-

gressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst med virkning fra og med ind-

komståret 2025 forhøjes fra 63.300 kr. (2025-niveau) til 83.100 kr. (2025-niveau).

For ægtefæller vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det

dobbelte, dvs. 166.200 kr. om året (2025-niveau).

Med ændringsforslag nr. 14 foreslås det, at skatten af aktieindkomst, der ikke

overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et

grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb

på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes

som en endelig skat på 27 pct.

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at skatten af aktieindkomst, der overstiger

et grundbeløb på 51.500 (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på

57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr.

(2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes med 42 pct.

Med ændringsforslag nr. 14 og 15 foreslås således en gradvis indfasning af forhø-

jelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vil indebære, at progressionsgrænsen for beskatning

af aktieindkomst forhøjes til 67.500 kr. (2025-niveau) for indkomståret 2025 og

135.00 kr. (2025-niveau) for ægtefæller. For indkomståret 2026 vil det indebære,

at progressionsgrænsen forhøjes til 75.800 kr. (2025-niveau) og 151.600 kr. (2025-

Side 5 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

niveau) for ægtefæller. Endelig vil det for indkomståret 2027 indebære, at progres-

sionsgrænsen forhøjes til 83.100 kr. (2025-niveau) og 166.200 kr. (2025-niveau)

for ægtefæller.

Med ændringsforslagene vil den aftalte forhøjelse af progressionsgrænsen være

fuldt indfaset fra og med indkomståret 2027. Det vil sige 83.100 kr. (2025-niveau)

og 166.200 kr. (2025-niveau) for ægtefæller.

Ændringsforslag nr. 8 og 12 i betænkningen ændrede lovforslagets § 9, stk. 2 og 5,

og indebar, at den foreslåede ændring af forhøjelsen af progressionsgrænsen blev

udskudt fra indkomståret 2025 til indkomståret 2026. Da det nu i stedet foreslås, at

progressionsgrænsen forhøjes gradvist frem mod 2027, og grundbeløbene fremgår

direkte af de foreslåede affattelser af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2, 2. pkt., er der ikke behov for at ændre virkningstidspunktet i lovforslagets §

9, stk. 2 og 5. Ændringsforslag nr. 14 og 15 træder således i stedet for ændrings-

forslag nr. 8 og 12, som trækkes tilbage.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne gevinst og

tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes ved ind-

komstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst eller

tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og

aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i ind-

komstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved ind-

komstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes af-

ståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang for selskaber til at vælge

realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen

til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter den før-

ste børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer i

nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter

lagerprincippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil også omfatte

eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab f.eks. som følge af en

Side 6 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første

børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforslagets § 9, stk. 4, at få virk-

ning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at selskabers adgang til at vælge realisati-

onsbeskatning af porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier

i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet efter lagerprincippet, som

følge af, at de har aktier i et selskab, der er optaget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1.

januar 2015 til og med den 31. december 2024, også får mulighed for at vælge rea-

lisationsprincippet for aktier i dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisationsbeskatning i disse til-

fælde kun skal gælde, hvis selskabet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30

dage før sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der ejede aktier i det noterede

selskab mindst 30 dage før, selskabet første gang blev optaget til handel på et re-

guleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget med henblik på at

udelukke eventuelle nye selskabsinvestorer fra muligheden for at vælge realisati-

onsbeskatning vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2015 til

og med den 31. december 2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest den 1. juli 2025, jf. æn-

dringsforslag nr. 17.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at vælge realisationsbeskat-

ning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med

den 31. december 2024, de samme, som der efter lovforslaget skal gælde for aktier

i selskaber, der første gang optages til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle de aktier i samme selskab,

som selskabsaktionæren ejer i perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsak-

tionæren således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor

nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre er omfattet af

Side 7 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

realisationsprincippet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet selskab,

som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele perioden på 7 år, hvor selskabs-

aktionæren ejer aktier i det selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den fra 1. januar 2015

og frem. Hvis selskabet har købt flere aktier, efter selskabet er optaget til handel på

et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier også skulle

omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden, og aktierne er valgt beskattet

efter realisationsprincippet, vil adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kil-

deartsbegrænset.

Efter udløb af perioden på 7 år efter at selskabet er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt be-

skatning efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse

af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anvendes aktiens anskaffelses-

sum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor aktierne overgår

til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i tilknytning til børsnote-

ringen eller i løbet af perioden på 7 år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre pri-

moværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen eller efter børsnoteringen

og i løbet af perioden på 7 år har skiftet skattemæssig status fra datterselskabsak-

tier eller fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier, opgøres an-

skaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Den skattemæssige

statusændring sidestilles med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er

således værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår til skattepligtige

porteføljeaktier og derved går fra at være en skattefri aktie til en skattepligtig por-

teføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på

tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier i sådanne tilfælde ud-

gøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en beskatning af de urealise-

rede gevinster og tab, der er optjent over perioden.

Ændringsforslag nr. 11 i betænkningen indeholdt en lignende ændring for børsno-

teringer i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2024. Ændringsforslag nr.

16 træder i stedet for ændringsforslag nr. 11, som trækkes tilbage.

Side 8 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Til nr. 17

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i

§ 9, stk. 7, 1. og 2. pkt.,

at selskaber,

som ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af valg af realisationsprincip-

pet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet i perioden 1. januar 2015 til og med 31. de-

cember 2024, jf. ændringsforslag nr. 16, skal underrette Skatteforvaltningen om

valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uan-

set fristerne i skatteforvaltningsloens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse

skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den

skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 23, stk. 7.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende genoptagelse af skatteansæt-

telsen for de omfattede indkomstår vil ikke kunne omgøres. Genoptagelsen af skat-

teansættelsen vil i øvrigt skulle følge de almindeligt gældende regler for genopta-

gelse. Dette gælder også med hensyn til udbetaling af eventuelle nedsatte skattebe-

talinger for perioder med lagerbeskatning, som vil indebære en rentetilskrivning

eller eftergivelse af ikke betalt skat. Tilsvarende gælder manglende betaling af

skattebeløb, der skyldes eventuelle forhøjelser af skatteansættelsen som følge af

det ændrede valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de indkomstår i hele perioden, hvor

indkomst fra de pågældende aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet.

Der vil ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse kunne

foretages andre ansættelsesændringer end dem, der er en direkte følge af valget om

anvendelse af realisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer vil

kun kunne foretages i det omfang, der sker genoptagelse efter de almindelige gen-

optagelsesregler, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet den 6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede ak-

tier i det pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den 6. juni 2019,

kunne anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for afsluttede indkomstår

med henblik på at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre gevinst og tab på de pågæl-

dende aktier, som fortsat er i behold, efter realisationsprincippet til og med den 6.

juni 2026. Med udløb af 7-års perioden pr. den 7. juni 2026 vil der dermed, hvor

selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske beskat-

ning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2026.

Side 9 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Det foreslås ved forslaget til

§ 9, stk. 7, 3. pkt.,

at der for aktier, der er optaget til

handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træf-

fes valg om beskatning efter realisationsprincippet i forbindelse med, at selskabet

indgiver oplysninger efter skattekontrollovens § 2. Formålet hermed er at sikre, at

selskabet ikke i disse tilfælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de al-

mindelige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter bestemmelserne i forslaget til

§ 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en

sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for den skattepligtige, der fo-

retages som følge af genoptagelsen, kunne have konsekvenser for skatteansættel-

serne for de sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansættelser efter

skatteforvaltningslovens almindelige regler vil kunne genoptages med henblik på

at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den æn-

dring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved skatteforvaltnings-

lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

at en anmodning om genoptagelse ef-

ter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen

for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den peri-

ode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan fo-

retages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en di-

rekte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foreta-

get som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivelsen af en genoptagelsesan-

modning efter stk. 7 samtidig vil skulle anses for en genoptagelsesanmodning for

eventuelle sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med ændringen af

den skattepligtiges skatteansættelser blive taget stilling til, hvilke eventuelle ansæt-

telsesændringer der som en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges

skatteansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er indgået i sambeskat-

ningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for selskaber, der er indgået i sam-

beskatningen i den relevante periode, også selv om de ikke længere er sambeskat-

tet med den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et indkomstår opstår et skattekrav

herunder mod et selskab, der ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi

det er udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af selskabet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen efter lagerprincippet har

medført, at den skattepligtige i et indkomstår har haft et underskud, som er udnyt-

tet af et andet selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisationsprincip-

Side 10 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

pet medfører, at underskuddet formindskes eller helt bortfalder, vil skatteansættel-

sen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genopta-

ges med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte

følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige. Dette vil

gælde, også selv om selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der sker en forhøjelse af det

(tidligere) sambeskattede selskabs indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet

det underskud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen efter forsla-

get til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvist bortfalder.

Det foreslås i forslaget til

§ 9, stk. 8, 2. pkt.,

at forpligtelsen til at betale et eventu-

elt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et ind-

komstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler

den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmodning om genoptagelse efter

den særlige overgangsregel i § 9, stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et ind-

komstår kan rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skatteansættel-

ser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., idet den skattepligtige, der har

anmodet om genoptagelse, i stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skat-

tekravet skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter som følge af den

ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge af en ændring af skattean-

sættelsen for et selskab, der f.eks. som følge af et salg ikke længere indgår i sam-

beskatningen, sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant »uden-

forstående« selskab kan rettes et skattekrav, som selskabet og dets ejere er uden

indflydelse på, og som køberen efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil

kunne opnå dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i et til-

fælde, hvor selskabets underskud er blevet udnyttet af et andet selskab i en natio-

nal sambeskatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav på at modtage

en betaling svarende til skatteværdien af underskuddet. Da selskabet således har

modtaget en betaling svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der

er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen til at betale det skatte-

krav, der opstår ved ændringen af skatteansættelsen for det sambeskattede selskab,

der har udnyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere modtagne

betaling.

Ændringsforslag nr. 13 i betænkningen indeholdt en lignende ændring for børsno-

teringer i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2024. Ændringsforslag nr.

17 træder i stedet for ændringsforslag nr. 13, som trækkes tilbage.

Side 11 af 12

L 28 - 2024-25 - Bilag 45: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om, hvilke selskaber der havde

danske og udenlandske porteføljeaktier før og efter disse blev børsnoterede. Det er

beregningsteknisk lagt til grund, at en begrænset andel af den samlede skønnede

beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier ejes af

selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier i selskabet mindst 30 dage før

børsnoteringen.

Ændringsforslag nr. 16 og 17 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et

samlet mindreprovenu på ca. 195 mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 130

mio. kr. udbetalinger af det nedsatte skattebeløb. 65 mio. kr. vedrører beregnede

renter af det nedsatte skattebeløb efter de almindelige regler.

Ændringsforslaget indebærer et mindreprovenu på 140 mio. kr. (2025-niveau) i

2025 og et mindreprovenu på 55 mio. kr. (2025-niveau) i 2026.

Ændringsforslag nr. 14 og 15, der vedrører gradvis indfasning af den foreslåede

forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst fra 2025 til

2026, vurderes at indebære et merprovenu på 130 mio. kr. (2025-niveau), efter til-

bageløb og adfærd, i 2025 og 55 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd

i 2026, set i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslagene nr. 16 og 17 vurderes isoleret set, og med betydelig usikker-

hed, at medføre administrative omkostninger for Skattestyrelsen svarende til sam-

let ca. 43 mio. kr. (ca. 54 årsværk) til behandling af genoptagelsessager. Dertil kan

der være omkostninger forbundet med opkrævning, som for nuværende ikke er

vurderet. Varetagelse af opgaven kræver omprioritering af ressourcer i Skattesty-

relsen, som i perioden vil have konsekvenser for andre væsentlige områder. Givet

opgavens omfang og kompleksitet vil opgaven strække sig over en årrække.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vurderes isoleret set at medføre administrative om-

kostninger svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 til vejledning i Skattestyrelsen og 0,2

mio. kr. til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2025-2030.

Side 12 af 12