L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 43
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 28

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2024

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven,

aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«)

[af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA, M, DF og RV) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behand-

ling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DD) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr.

5 og 6.

tredje mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (KF) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at SF finder det dybt kritisabelt, at udvalget har fået

under 24 timer til at behandle meget omfattende ændrings-

forslag, som vil give betydelige skattelettelser på anslået

over 130 mio. kr. til en række holdingselskaber med 7 års

tilbagevirkende kraft.

SF finder det mangelfuldt belyst, hvordan provenutabet

for statskassen på 170 mio. kr. er beregnet, hvor mange der

forventes at få gavn af denne bagudrettede skattelettelse,

hvordan de administrative konsekvenser af lovforslaget vil

blive håndteret, og om ordningen er kontrollerbar for myn-

dighederne. SF er bekymrede for lovkvaliteten med en så

forhastet lovproces.

SF er imod det samlede lovforslag og er i særdeleshed

skeptiske over for effekten på iværksætteri af de påtænkte

skattelettelser i form af en forhøjet progressionsgrænse for

beskatning af personlig aktieindkomst og en forhøjelse af

loftet for indskud på aktiesparekontoen.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemær-

ker, at Danmarksdemokraterne er med i »Aftale om Iværk-

sætterpakken« fra juni 2024. Danmarksdemokraterne er gla-

de for at være med i aftalen, der vil medvirke til at forbedre

vilkårene for iværksættere i Danmark.

I forbindelse med udmøntning af aftalen og lovforslaget

har aftalepartierne – minus Danmarksdemokraterne, der ved

en fejl ikke var indbudt til forhandling – ændret i aftalen,

således at ændringer i den udskældte lagerbeskatning skulle

få virkning med tilbagevirkende kraft fra 2018, og at det

skulle finansieres med en udskydelse af ændringen af pro-

gressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst

med 1 år, så den først skulle træde i kraft i 2026.

Efter at fejlen med, at Danmarksdemokraterne ikke var

med omkring disse ændringer, blev opdaget, har Danmarks-

demokraterne benyttet lejligheden til at ønske, at skattemini-

steren ruller lagerbeskatningen yderligere tilbage til den 1.

januar 2015 og lader finansieringen ske gennem en gradvis

AX030803

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

indfasning af progressionsgrænsen for beskatning af person-

lig aktieindkomst.

Skatteministerens ændringsforslag herom afventes, hvor-

for Danmarksdemokraterne vil vente med at redegøre for

sin stilling til det samlede lovforslag til 2. behandling, når

indholdet af skatteministerens ændringsforslag kendes.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget be-

mærker, at Det Konservative Folkeparti bakker op om lov-

forslaget og de løsningsforslag, der er kommet bagudrettet,

men at partiet ønsker afklaring af en løsning på det problem,

der bagudrettet er for ejere af virksomheder, der er blevet

solgt til et børsnoteret selskab.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternati-

vet generelt støtter bedre vilkår for iværksættere og gode

rammevilkår for fremtidens iværksættere.

Alternativet har også en overordnet skattepolitik, som

handler om mindre skat på almindelig indkomst og mere

skat på kapitalafkast. Dette lovforslag rummer mange for-

skellige ting, f.eks. forskerbeskatning, som ikke kun vedrø-

rer iværksættere, og positive tiltag vedrørende fantomskat,

men efter en samlet vurdering af alle elementerne kan Alter-

nativet ikke støtte forslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af SF og DD):

Til § 1

Nr. 4

udgår.

[Sikring af, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., alene

vedrører udbytter af porteføljeaktiebeholdninger]

Nr. 6

affattes således:

»6.

§ 2, stk. 8,

indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer:

»Reglen i 7. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selska-

bet m.v. er hjemmehørende i et land, der er medlem af

EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-

mark. Det er tillige en betingelse for anvendelsen af 4. pkt.,

at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse

i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, med-

mindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU eller

beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.««

[Skattefritagelse for udbytter af unoterede porteføljeaktier

udvides, når den retmæssige ejer har bestemmende indfly-

delse og beskatningen skal nedsættes efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst]

Efter nr. 12 indsættes:

»01.

§ 17, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »udbytteudlod-

ningstidspunktet«: » og er retmæssig ejer af udbytteudlod-

ningen«.«

[Sikring af værnet mod videreudlodning gennem mellemlig-

gende danske moderselskaber]

Til § 3

Efter nr. 7 indsættes:

»01.

§ 26, stk. 1,

ændres »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,« til: »§

23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af SF):

Til § 5

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d,

affattes således:

»d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab,

der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med

den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte

sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbelt-

beskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at

mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres,

består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs-

eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de

seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en

overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte

eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet

selskab, jf. § 2, stk. 3.««

[Lovteknisk omformulering af den foreslåede ændring]

Efter nr. 5 indsættes:

»01.

§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d,

affattes således:

»d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab,

der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med

den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte

sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbelt-

beskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at

mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres,

består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs-

eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de

seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en

overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte

eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet

selskab, jf. § 2, stk. 3.««

[Lovteknisk omformulering af den foreslåede ændring]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af SF og DD):

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

Til § 8

Efter nr. 2 indsættes:

»01.

§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »350.000 kr.« til:

»130.000 kr.««

[Nedsættelse af grænsen for, hvornår unoterede aktier m.v.

skal tages ud af pensionsordningen]

Til § 9

stk. 2

udgår »og § 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

stk. 3

ændres »og 10-12« til: », 10-12 og 01«.

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3]

10)

stk. 3

ændres »3 og 4« til: »3, 4 og 01«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

11)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der

første gang er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2018 eller

senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og

med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024,

finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige

ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel

på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,

mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang

blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede por-

teføljeaktier for aktier, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden

fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2024]

12)

stk. 5

indsættes før »§ 6, nr. 1,«: »§ 4 og«.

[Forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst ud-

skydes til indkomståret 2026]

13)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

En skattepligtig, der på baggrund af et valg

om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge

af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1.

januar 2018 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4,

skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget og

anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1.

juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26

og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatte-

ansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor

der er sket beskatning af aktierne efter lagerprincippet. For

aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller

en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget om be-

skatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

6, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter

skattekontrollovens § 2.

Stk. 8.

En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses

for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skattean-

sættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har

været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrø-

rer, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages

de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber,

der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen

for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genop-

tagelsen efter stk. 7. Forpligtelsen til at betale et eventuelt

skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansæt-

telse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse

er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der

har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagel-

se af skatteansættelsen som følge af ændringsforslag nr. 11]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter gældende regler skal udenlandske selskaber m.v.

betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis sel-

skabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplys-

ninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst

eller konvention eller en administrativt indgået aftale om

bistand i skattesager. Det følger af selskabsskattelovens § 2,

stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre

end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for

selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU,

at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer

mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende

selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 4, er det foreslået i selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 8, 6. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den

retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.

Det fremgår af bemærkningerne, at der er tale om en

konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3,

hvor det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., bl.a. fore-

slås at ændre begrebet »selskabet m.v.« til »den retmæssige

ejer af udbyttet«. Udvidelsen af bestemmelsen til også at

finde anvendelse på indirekte ejede ejerandele er en følge af

forslaget om ændringen til retmæssige ejere.

Ændringen kan imidlertid føre til, at selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 4. pkt., finder anvendelse i situationer, hvor

den umiddelbare modtager af udbytteudlodningen (den ret-

te indkomstmodtager) ejer mere end 10 pct. af aktiekapita-

len. Dette er ikke hensigten.

Med ændringsforslaget foreslås det derfor, at lovforsla-

gets § 1, nr. 4, der er konsekvensændringen af selskabsskat-

telovens § 2, stk. 8, 6. pkt., udgår. Herved sikres det, at

selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., kun kan finde

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

anvendelse, når selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det tilsvarende i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., at ændre »selskabet

m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, at ændre »det

sammen med« til »denne sammen med« og efter »§ 2,«

at indsætte »direkte og indirekte«. Disse ændringer er også

ifølge bemærkningerne konsekvensændringer som følge af

lovforslagets § 1, nr. 3.

Med ændringsforslaget foreslås det, at også lovforslagets

§ 1, nr. 5, der er konsekvensændringen af selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 8, 7. pkt., udgår, idet 7. pkt. hænger nøje

sammen med 6. pkt.

Til nr. 2

Efter lovforslaget skal udenlandske selskaber m.v. betale

en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis den retmæs-

sige ejer er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplys-

ninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst

eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bi-

stand i skattesager. Satsen nedsættes dog til nul, hvis udbyt-

tet modtages af skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 4 C. Dette følger af selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre

end 10 pct. af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for

selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU,

at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer

mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende

selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det er tillige en betingelse, at den retmæssige ejer ikke

har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab,

jf. ligningslovens § 2, hvis den retmæssige ejer er hjemme-

hørende uden for EU, Norge og Island, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 8, 8. og 9. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den i lovforslagets

§ 1, nr. 6, foreslåede indsættelse af selskabsskattelovens §

2, stk. 8, 8. og 9. pkt., affattes således, at reglen i 7. pkt.

dog ikke finder anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemme-

hørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbelt-

beskatningsoverenskomst med Danmark, og at det tillige er

en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den retmæssige

ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende

selskab, jf. ligningslovens § 2, medmindre den retmæssige

ejer er hjemmehørende i EU eller beskatningen af den ret-

mæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningso-

verenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøer-

ne eller Grønland.

Det vil betyde, at reglen i 7. pkt. ikke skal finde anven-

delse, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende i et land, der er

medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. Forslaget er en følge af EØS-aftalens be-

stemmelser om etableringsfriheden.

Det vil desuden betyde, at det som udgangspunkt er en

betingelse, at den retmæssige ejer af udbyttebetalingen ikke

har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab,

jf. ligningslovens § 2. Betingelsen finder dog ikke anvendel-

se, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU, eller

hvis beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har

med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Kredsen af porteføljeaktionærer, der kan modtage udbyt-

ter skattefrit fra unoterede danske selskaber, udvides hermed

i forhold til lovforslaget til også at omfatte tilfælde, hvor

den retmæssige ejer af udbyttebetalingen har bestemmende

indflydelse i det unoterede danske selskab, hvis den retmæs-

sige ejer har ret til nedsættelse af den danske kildebeskat-

ning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Ændringsforslag nr. 2 stillet i 1. udkast til betænkning

indeholdt også en ændring af lovforslagets § 1, nr. 6. Denne

ændring er indarbejdet i nærværende ændringsforslag nr. 2,

som derfor træder i stedet for ændringsforslag nr. 2 i udkast

til betænkning, som trækkes tilbage.

Til nr. 3 og 9

Efter gældende ret er udbytter, som danske selskaber

modtager af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatnings-

lovens § 4 A, skattefrie. Dette følger af selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2. Det er dog ikke alle datterselskabsudbyt-

ter, der er skattefrie. Det er f.eks. en betingelse for, at der

er tale om datterselskabsaktier, at det udenlandske dattersel-

skab er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

I de tilfælde, hvor det danske selskab ikke er skattefri

af udbyttebetalingen, kan det danske selskab få lempelse i

skatten på det modtagne udbytte for den skat, som dattersel-

skabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet

i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet til moderselskabet (underliggende selskabsskatter).

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat en betingel-

se i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et

dansk moderselskab skal være retmæssig ejer af udbytteud-

lodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlod-

ningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.

2, 1. pkt., skal bl.a. hindre, at Danmark kan bruges som gen-

nemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder

et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk

selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra det-

te selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye

betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfæl-

de skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige

indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.

Beskatningen kan eventuelt nedsættes, hvis der er en dob-

beltbeskatningsoverenskomst mellem datterdatterselskabets

hjemland og moderselskabets (den retmæssige ejers) hjem-

land.

Samtidig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 1, at op-

hæve den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, 11. pkt., hvorefter der skal ske kildebeskatning

af udbyttet ved videreudlodningen fra det indskudte danske

selskab til det udenlandske selskab.

Med ændringsforslagets nr. 3 foreslås det, at sel-

skabsskattelovens § 17, stk. 2, ændres, så der efter udbyt-

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

teudlodningstidspunktet indsættes », og er retmæssig ejer af

udbytteudlodningen«.

Ændringsforslaget medfører, at det vil være en betingelse

efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, at det danske udbyt-

temodtagende selskab er retmæssig ejer af udbytteudlodnin-

gen.

Med ændringsforslaget vil der ikke kunne opnås lempelse

for underliggende selskabsskatter efter selskabsskattelovens

§ 17, stk. 2, hvis det danske selskab er skattepligtigt af

udenlandske datterselskabsudbytter som følge af misbrug,

hvor det ikke er retmæssig ejer af udbytterne. Herved sikres

det, at antimisbrugsreglen kan modvirke omgåelse, hvor det

danske selskab indsættes med henblik på at omgå udenland-

ske kildeskatter.

Det danske selskab vil kunne få lempelse i den danske

beskatning efter ligningslovens § 33 eller dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten i det omfang, det udenlandske datter-

selskab pålægges kildeskatter ved udlodningen til det dan-

ske selskab.

Med ændringsforslag nr. 9 foreslås det i lovforslagets § 9,

stk. 3, at ændre », og 10-12« til: », 10-12 og 01«.

Ændringsforslaget betyder, at ændringen får virkning for

udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, lige-

som de andre ændringer vedrørende udbyttebeskatningen.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1, opgøres

gevinst og tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-7,

jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet.

Med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indsætte et

nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Med ændringsforslaget foreslås det i aktieavancebeskat-

ningslovens § 26, stk. 1, at ændre »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,«

til »§ 23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9,«.

Der er tale om en konsekvensændring, der ved en fejl

ikke indgik i det fremsatte lovforslag. Ændringsforslaget er

således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås en anden lovteknisk til-

gang i forhold til den foreslåede ændring af ligningslovens

§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, der er indeholdt i lovforslagets

§ 5, nr. 4, idet der i stedet foreslås en nyaffattelse af den

pågældende bestemmelse.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås en anden lovteknisk til-

gang i forhold til den foreslåede ændring af ligningslovens

§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, der er indeholdt i lovforslagets

§ 5, nr. 4, idet der i stedet foreslås en nyaffattelse af den

pågældende bestemmelse.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det at nedsætte grænsen

for, hvornår unoterede aktier m.v., der er placeret i en pen-

sionsordning, skal afstås eller erhverves for frie midler. En

nedsættelse af denne grænse tjener til at understøtte, at de

friere rammer for investering af private pensionsopsparinger

i unoterede aktier m.v., som er aftalt med iværksætterpak-

ken, kan anvendes efter hensigten, således at det bliver mu-

ligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af

deres pensionsopsparing i unoterede aktier m.v.

Efter pensionsbeskatningslovens § 30 B skal en kontoha-

ver, hvis den samlede værdi af rateopsparinger og opsparin-

ger i pensionsøjemed i et pengeinstitut bortset fra den del

af opsparingen, der anbragt i et aktie- og anpartsselskab,

hvis aktier eller anparter ikke handles på et reguleret marked

eller multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier m.v.) og

andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab,

er faldet til under 350.000 kr. den 31. december, inden 3

måneder efter dette tidspunkt enten afstå de nævnte kapi-

talandele eller erhverve dem for frie midler.

Hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår

de nævnte kapitalandele eller erhverver de pågældende kapi-

talandele for frie midler, skal kontohaveren straks give med-

delelse til pengeinstituttet herom. Herefter finder reglerne

i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, dvs. afgiftsberigti-

gelse, tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der

kan henføres til nævnte kapitalandele, og som kunne være

udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

De friere rammer for investering af private pensionsord-

ninger, der er foreslået med lovforslagets § 8, for så vidt an-

går godkendte, udenlandske pensionsordninger, og som, for

så vidt angår danske pensionsordninger, vil følge af Finans-

tilsynets påtænkte ændring af bekendtgørelse nr. 2640 af

28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparings-

former i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgø-

relsen), vil indebære, at grænsen for, hvor meget der som

minimum skal investeres i hvert unoteret selskab, sænkes fra

100.000 kr. til 50.000 kr. Derudover vil det for opsparing op

til 2 mio. kr. indebære, at kravet om, at værdien af de unote-

rede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20

pct. af kundens samlede opsparing, forhøjes til 25 pct. For

opsparing over 2 mio. kr. vil der ikke være begrænsning på

værdien af de unoterede kapitalandele, idet kravet om højst

at udgøre 50 pct. på investeringstidspunktet for opsparing op

til 4 mio. kr. og højst 75 pct. for opsparing over 4 mio. kr.

ophæves.

Disse placeringsregler følger for pensionsordningerne i

pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark af puljepensi-

onsbekendtgørelsen, mens det for pensionsordninger i pen-

geinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har ind-

gået aftale med på det finansielle område, og som af Skat-

teforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstige-

de pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

kapitel 1, reguleres i pensionsbeskatningslovens § 12.

Efter lovforslagets § 8, for så vidt angår godkendte, uden-

landske pensionsordninger, og som følge af Finanstilsynets

påtænkte ændring af puljepensionsbekendtgørelsen vil der

med en pensionsopsparing på 200.000 kr. kunne placeres

ned til blot 50.000 kr. – svarende til 25 pct. af opsparingen

– i et unoteret selskab. I tilfælde af at opsparingens værdi er

uændret den førstkommende 31. december, vil pensionsbe-

skatningslovens § 30 B, stk. 3, finde anvendelse, da værdien

af opsparingen eksklusive værdien af de unoterede kapita-

landele i så fald vil være 150.000 kr. Det vil betyde, at

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

kontohaveren inden 3 måneder vil skulle afstå eller erhverve

de unoterede kapitalandele for frie midler.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre grænsen

i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, 1. pkt., fra

»350.000 kr.« til »130.000 kr.«.

Denne med ændringsforslaget foreslåede nedsættelse af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3,

vil understøtte, at de friere rammer for placering af private

pensionsopsparinger i unoterede aktier m.v. kan anvendes

efter hensigten, herunder også, for så vidt angår pensionsop-

sparinger med en værdi under 350.000 kr., samtidig med at

reglen fortsat vil sikre, at der til stadighed vil være en vis

likviditet i pensionsopsparinger, der har oplevet et værdifald

i den del af opsparingen, der normalvis er mest likvid. Den

foreslåede grænse på 130.000 kr. vil sikre omtrent samme

forhold mellem den tilstrækkelige beløbsmæssige størrelse

af en pensionsopsparing, hvor placeringsreglerne giver mu-

lighed for at investere pensionsopsparingen i unoterede ka-

pitalandele, og beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens

§ 30 B, stk. 3, der indebærer, at de unoterede kapitalandele

skal afstås eller erhverves for frie midler.

Ændringsforslaget omfatter både de foreslåede ændringer

af pensionsbeskatningslovens § 12, jf. lovforslagets § 8,

som finder anvendelse for udenlandske pengeinstitutter, og

de ændringer af puljepensionsbekendtgørelsen, som Finans-

tilsynet har haft i offentlig høring i perioden fra den 21.

august 2024 til den 18. september 2024, og som vil skulle

finde anvendelse for danske pengeinstitutter. Finanstilsynet

påtænker at sætte ændringerne af puljepensionsbekendtgø-

relsen i kraft den 1. januar 2025, hvilket svarer til den fore-

slåede ikrafttrædelsesdato for lovens § 8, jf. lovforslagets §

9, stk. 1.

Ændringsforslaget til lovforslagets § 8 vil efter det fore-

slåede tilsvarende blive omfattet af lovforslagets § 9, stk.

1, og derved efter det foreslåede træde i kraft den 1. januar

2025.

Til nr. 8 og 12

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af

aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300

kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27 pct.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af

aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr.

(2010-niveau), med 42 pct.

Progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst er

således efter gældende ret 63.300 kr. (2025-niveau), jf. per-

sonskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 4, jf. § 9, stk. 2, er det foreslået, at

progressionsgrænsen for aktieindkomst forhøjes til 83.100

kr. (2025-niveau) med virkning fra og med indkomståret

2025.

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at lade henvisnin-

gen til § 4 i lovforslagets § 9, stk. 2, udgå.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen

for aktieindkomst ikke får virkning fra og med indkomståret

2025.

Med ændringsforslag nr. 12 foreslås det i stedet, at § 4 får

virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen

for aktieindkomst først sker fra og med indkomståret 2026.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 5, hvorved en del af lovforslagets § 5, nr. 4, foreslås

udskilt i et særskilt nummer.

Til nr. 11

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangs-

punkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeak-

tier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved por-

teføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer

mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er

investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede ak-

tier), skal gevinst og tab medregnes ved indkomstopgørelsen

efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst

eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved

indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,

anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi

ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i

indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang

for selskaber til at vælge realisationsbeskatning af porteføl-

jeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeakti-

er). Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være

mulig i en periode på 7 år efter den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber

kan vælge, at investeringer i nynoterede porteføljeaktier

beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter lager-

princippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil

også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børs-

noterede selskab, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse,

forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første

børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforsla-

gets § 9, stk. 4, at få virkning for aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 11 foreslås det, at selskabers ad-

gang til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier,

jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier i selskaber,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2018 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet ef-

ter lagerprincippet, som følge af at de har aktier i et selskab,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en mul-

tilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med

den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, også

får mulighed for at vælge realisationsprincippet for aktier i

dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisa-

tionsbeskatning i disse tilfælde kun skal gælde, hvis selska-

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

bet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før

sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et

reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der

ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før sel-

skabet første gang blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget

med henblik på at udelukke eventuelle nye selskabsinve-

storer fra muligheden for at vælge realisationsbeskatning

vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på

et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i

perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december

2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest

den 1. juli 2025, jf. ændringsforslag nr. 13.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at

vælge realisationsbeskatning for aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2018

til og med den 31. december 2024, de samme, som efter

lovforslaget skal gælde for aktier i selskaber, der første gang

optages til handel på et reguleret marked eller en multilate-

ral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle

de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren ejer i

perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsaktionæren

således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret

selskab, hvor nogle af aktierne i selskabet er omfattet af

lagerprincippet og andre er omfattet af realisationsprincip-

pet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet sel-

skab, som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele pe-

rioden på 7 år, hvor selskabsaktionæren ejer aktier i det

selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller

en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den

fra 1. januar 2018 og frem. Hvis selskabet har købt flere

aktier, efter selskabet er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier

også skulle omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden og

aktierne er valgt beskattet efter realisationsprincippet, vil

adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kildeartsbe-

grænset.

Efter udløb af perioden på 7 år efter at selskabet er opta-

get til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt beskatning

efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet

ved opgørelse af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som

selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anven-

des aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen

af det første indkomstår, hvor aktierne overgår til lagerbe-

skatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i

tilknytning til børsnoteringen eller i løbet af perioden på 7

år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre primoværdien for

det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen

eller efter børsnoteringen og i løbet af perioden på 7 år har

skiftet skattemæssig status fra datterselskabsaktier eller fra

skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier,

opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatnings-

lovens § 33 A. Den skattemæssige statusændring sidestilles

med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er så-

ledes værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår

til skattepligtige porteføljeaktier og derved går fra at være

en skattefri aktie til en skattepligtig porteføljeaktie omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien

på tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier

i sådanne tilfælde udgøre primoværdien for det første ind-

komstår med lagerbeskatningen.

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en

beskatning af de urealiserede gevinster og tab, der er optjent

over perioden.

Til nr. 13

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i § 9, stk.

7, 1. og 2. pkt., at selskaber, som ønsker at få ændret skatte-

ansættelsen som følge af valg af realisationsprincippet, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet i perioden den 1. januar 2018 til og med den

31. december 2024, jf. ændringsforslag nr. 11, skal underret-

te Skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagel-

se på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne

i skatteforvaltningsloens §§ 26 og 27. Anmodningen om

genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skat-

tepligtige i hele den periode, hvor der er sket beskatning af

aktierne efter lagerprincippet.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende

genoptagelse af skatteansættelsen for de omfattede ind-

komstår vil ikke kunne omgøres.

Genoptagelsen af skatteansættelsen vil i øvrigt skulle føl-

ge de almindeligt gældende regler for genoptagelse. Dette

gælder også med hensyn til udbetaling af eventuelle nedsatte

skattebetalinger for perioder med lagerbeskatning, som vil

indebære en rentetilskrivning eller eftergivelse af ikkebetalt

skat. Tilsvarende gælder manglende betaling af skattebeløb,

der skyldes eventuelle forhøjelser af skatteansættelsen som

følge af det ændrede valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de ind-

komstår i hele perioden, hvor indkomst fra de pågældende

aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet. Der vil

ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede be-

stemmelse kunne foretages andre ansættelsesændringer end

dem, der er en direkte følge af valget om anvendelse af re-

alisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer

vil kun kunne foretages i det omfang, der sker genoptagel-

se efter de almindelige genoptagelsesregler, jf. skatteforvalt-

ningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et

reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den

6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede aktier i det

pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

6. juni 2019, kunne anmode om genoptagelse af skattean-

sættelserne for afsluttede indkomstår med henblik på at an-

vende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre

gevinst og tab på de pågældende aktier, som fortsat er i

behold, efter realisationsprincippet til og med den 6. juni

2026. Med udløb af 7-årsperioden pr. 7. juni 2026 vil der

dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der føl-

ger kalenderåret, skulle ske beskatning efter lagerprincippet

fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås ved forslaget til § 9, stk. 7, 3. pkt., at der

for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træffes valg

om beskatning efter realisationsprincippet, i forbindelse med

at selskabet indgiver oplysninger efter skattekontrollovens

§ 2. Formålet hermed er at sikre, at selskabet ikke i disse til-

fælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de almin-

delige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter be-

stemmelserne i forslaget til § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i

den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en

sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for

den skattepligtige, der foretages som følge af genoptagel-

sen, kunne have konsekvenser for skatteansættelserne for de

sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansæt-

telser efter skatteforvaltningslovens almindelige regler vil

kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer

af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring,

der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer

uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., at en anmod-

ning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning

om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle

selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskat-

tet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved

denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af

ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte

følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligti-

ge, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivel-

sen af en genoptagelsesanmodning efter stk. 7 samtidig vil

skulle anses for en genoptagelsesanmodning for eventuelle

sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med æn-

dringen af den skattepligtiges skatteansættelser blive taget

stilling til, hvilke eventuelle ansættelsesændringer der som

en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges skat-

teansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er

indgået i sambeskatningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for sel-

skaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante

periode, også selv om de ikke længere er sambeskattet med

den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et ind-

komstår opstår et skattekrav, herunder mod et selskab, der

ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi det er

udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af

selskabet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen

efter lagerprincippet har medført, at den skattepligtige i et

indkomstår har haft et underskud, som er udnyttet af et an-

det selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisa-

tionsprincippet medfører, at underskuddet formindskes eller

helt bortfalder, vil skatteansættelsen for det sambeskattede

selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genoptages

med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættel-

sen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget

vedrørende den skattepligtige. Dette vil gælde, også selv om

selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der

sker en forhøjelse af det (tidligere) sambeskattede selskabs

indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet det under-

skud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen

efter forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvis

bortfalder.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 2. pkt., at forpligtel-

sen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af

en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et

selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., på-

hviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse

efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmod-

ning om genoptagelse efter den særlige overgangsregel i § 9,

stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et indkomstår kan

rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skat-

teansættelser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt.,

idet den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i

stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skattekravet

skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter

som følge af den ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge

af en ændring af skatteansættelsen for et selskab, der f.eks.

som følge af et salg ikke længere indgår i sambeskatningen,

sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant

»udenforstående« selskab kan rettes et skattekrav, som sel-

skabet og dets ejere er uden indflydelse på, og som køberen

efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil kunne opnå

dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet

om genoptagelse i et tilfælde, hvor selskabets underskud

er blevet udnyttet af et andet selskab i en national sambe-

skatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav

på at modtage en betaling svarende til skatteværdien af un-

derskuddet. Da selskabet således har modtaget en betaling

svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der

er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen

til at betale det skattekrav, der opstår ved ændringen af

skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har ud-

nyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere

modtagne betaling.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Ændringsforslag nr. 11 og 13 skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 140

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 100 mio. kr. ud-

betalinger af det nedsatte skattebeløb. 40 mio. kr. vedrører

beregnede renter af det nedsatte skattebeløb efter de almin-

delige regler.

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om,

hvilke selskaber der havde danske og udenlandske porteføl-

jeaktier, før og efter disse blev børsnoterede. Det er bereg-

ningsteknisk lagt til grund, at en begrænset andel af den

samlede skønnede beholdningsværdi af nynoterede danske

og udenlandske porteføljeaktier ejes af selskabsaktionærer,

som også ejede porteføljeaktier i selskabet mindst 30 dage

før børsnoteringen.

Ved virkning i 2025 vil det samlede mindreprovenu på

140 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd skulle

finansieres i 2025.

Ændringsforslag nr. 8 og nr. 12, der vedrører udskydelse

af den foreslåede forhøjelse af progressionsgrænsen for be-

skatning af aktieindkomst fra 2025 til 2026, vurderes at til-

vejebringe finansiering på 170 mio. kr. (2025-niveau) efter

tilbageløb og adfærd i 2025.

Ændringsforslaget vurderes således at tilvejebringe finan-

siering af udgifterne forbundet med at give den foreslåede

mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevir-

kende kraft.

For så vidt angår ændringsforslagets initiativ vedrøren-

de realisationsbeskatning, vurderes initiativet isoleret set

med usikkerhed at medføre administrative omkostninger for

Skattestyrelsen svarende til samlet 30,0 mio. kr. (ca. 38

årsværk) til behandling af genoptagelsessager. Dertil kan

der være omkostninger forbundet med opkrævning, som for

nuværende ikke er vurderet. Varetagelse af opgaven kræver

omprioritering af ressourcer i Skattestyrelsen, som vil have

konsekvenser for de væsentlige områder, hvor ressourcerne

skal tages fra. Givet opgavens omfang og kompleksitet vil

opgaven strække sig over en årrække. Både tidshorisont og

omfang skal afklares nærmere.

For så vidt angår ændringsforslagets initiativ vedrørende

forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst, vurde-

res initiativet isoleret set at medføre administrative omkost-

ninger svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 til vejledning i Skatte-

styrelsen og 0,2 mio. kr. til systemudvikling i Udviklings-

og Forenklingsstyrelsen i 2025-2030.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til

1. behandling den 10. oktober 2024. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet

har den 14. november 2024 over for udvalget afholdt en

teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. juni 2024

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 299,

folketingsåret 2023-24. Den 2. oktober 2024 sendte skatte-

ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 42 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 28 skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 51 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret, med undtagelse af spørgsmål nr. 48-51, som

forventes besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S)

fmd.

Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)

Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)

Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA)

Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)

nfmd.

Karsten Filsø (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

L 28 - 2024-25 - Bilag 43: Betænkning afgivet den 13. december 2024

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)