Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 22
Offentligt
Vedr. L 28
Til Skatteudvalget
Forslag til enkel overgangsordning for iværksættere vedr. L 28
Jakob Neua Nørgaard
 L 28 - 2024-25 - Bilag 22: Henvendelse af 19/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard
2939390_0002.png
Intro
Vi foreslår at man implementerer en simpel overgangsordning, som gælder for de iværksættere /
selskaber, som ejede mindre end 10% af aktierne i et selskab før dette selskab blev børsnoteret,
siden d. 1. januar 2018.
Den provenumæssige påvirkning ved dette løsningsforslag
medfører en beregnet éngangsudgift i spændet:
46,1 – 84,4 millioner kroner.
Efter en grundig gennemgang af de 63 danske selskaber, som er blevet børsnoteret siden 1. januar
2018, findes der 22 selskaber, som har haft en kursudvikling, hvor ejerne kan være i risikozonen for at
være ramt af aktieavanceskat, som betales efter lagerprincippet.
Af disse 22 selskaber har 11 en ejerstruktur, der kan føre til uhensigtsmæssig lagerbeskatning.
I disse 11 selskaber har vi identificeret 27 iværksættere / selskaber, som har haft et ejerskab, som gør
at de kan være ramt af aktieavanceskat, som betales efter lagerprincippet. Heraf har de 26 potentielt
fået en større skatteregning, end de ville have fået ved realisationsbeskatning.
Derudover er der en række ubekendte ejere, som enten er private (som ikke betaler lagerskat) eller
selskaber (som betaler lagerskat). De ubekendte ejere er medtaget i beregningerne.
(Se bilag 1 for en liste over selskaberne)
 L 28 - 2024-25 - Bilag 22: Henvendelse af 19/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard
2939390_0003.png
Forslag til overgangsordning vedr. L28
Det fremgår i disse dage af medierne, at aftaleparterne bag iværksætterpakken synes at være
positivt stemt for at finde en løsning, som kan hjælpe den gruppe af iværksættere, der er blevet
uhensigtsmæssigt ramt af aktieavanceskat som betales efter lagerprincippet.
I den forbindelse er vi bekendt med at Skatteministeriet har beregnet, at en bred løsning vil
koste henved 580 millioner kroner og 60 millioner i administration.
Hvis man i stedet implementerer nærværende løsningsforslag, så vil provenupåvirkningen kun
være mellem
46,1 – 84,4 millioner kroner.
fordelt på 22 selskaber.
Det skyldes at nærværende forslag udelukkende fokuserer på at hjælpe den type
iværksættere, der er blevet omtalt i medierne, som har betalt skat af penge, som de aldrig har
tjent.
Almindelige porteføljeinvestorer, som har investeret efter børsnoteringen, er således ikke
omfattet af forslaget. Det skyldes at denne type investorer typisk har haft rig mulighed for at
sælge deres aktier og betale skatten. Har de ikke har solgt aktierne, så skyldes det oftest
spekulation i stigende aktiekurser.
For iværksættere, der ejede under 10% af aktierne i et selskab før børsnoteringen, er
situationen dog helt anderledes. I flere tilfælde har lagerskatten nemlig haft katastrofale
konsekvenser for dem.
Forslaget tilsigter derfor at ramme de iværksættere / selskaber som kan dokumentere, at de
ejede mindre end 10% af aktierne i et selskab før dette blev børsnoteret.
Disse iværksættere er helt uforvarende endt i denne uretfærdige situation på grund af lock-
up-perioder eller insiderstatus, som har gjort at de ikke har haft mulighed for at sælge deres
aktier. Derfor er de endt med at skulle betale skat af penge, de aldrig har tjent eller haft
mulighed for at få.
Løsningsforslag til overgangsordning
Vi kan ret enkelt udpege de selskaber, som er i risikozonen for at være blevet ramt af
lagerskatten.
Det kan vi ved at gennemgå børsudviklingen for de 63 danske selskaber, som er blevet
børsnoteret i Danmark Sverige og Norge siden d. 1. januar 2018.
Efterfølgende kan vi ved at gennemgå børsprospekterne for disse virksomheder, identificere
ejerkredsens sammensætning umiddelbart før børsnoteringen.
Når ejerkredsen er identificeret, kan der laves en beregning af hvilke ejere, som er i reel risiko
for at skulle betale lagerskat. Disse data kan evt. sammenkøres med CVR-registreret som
kontrol.
Vi vil på de næstkommende sider beskrive metoden.
 L 28 - 2024-25 - Bilag 22: Henvendelse af 19/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard
Metodebeskrivelse
Hvilke børsnoteringer kan være ramt?
Ved at gennemgå aktiekurserne fra og med børsnoteringsdatoen, så kan man præcist
udpege hvilke selskaber, hvor der er en risiko for, at en ejer potentielt er blevet ramt
af lagerskat.
Vi har identificeret 22 ud af de 63 børsnoterede selskaber, som potentielt er i risiko for
at have en ejer, som er blevet ramt af lagerbeskatning.
Der er tale om følgende selskaber:
Cessatech, CS MEDICA, Dancann Pharma, Danish Aerospace Company, Dataproces
Group, DecideAct, FluoGuide, FOM Technologies, Freetrailer, Gubra, A/S, Hove,
Konsolidator, LED iBond International, Monsenso, Penneo, Q-Interline, Scandinavian
Medical Solutions, Scandion Oncology, Seluxit, Shape Robotics, ViroGates, WPU -
Waste Plastic Upcycling AS
Hvilke iværksættere / ejere er ramt?
Efter at have identificeret de børsnoterede selskaber, som er i risikozonen, så kan vi
efterfølgende analysere ejerstrukturen.
For at analysere ejerstrukturen anvendes de officielle oplysninger fra selskabernes
børsprospekter, hvor ejerkredsen før og efter børsnoteringen fremgår. (Bilag 2)
De officielle børsprospekter tegner et helt klart billede af antallet af kendte og
ubekendte ejere, som potentielt er berørt.
Da vi kender børsværdien fra NASDAQ på ethvert givent tidspunkt, så kan vi ud fra
ejerstrukturen beregne den mindste og største provenupåvirkning.
Denne metode tager også højde for en eventuel gruppe af ukendte ejere, der enten
kan være private (som ikke skal betale lagerskat), eller selskaber (der skal betale
lagerskat).
Den eneste ubekendte faktor er eventuelle danske selskaber, som har haft mulighed
for at investere i et udenlandsk selskab før en børsnotering. Dette scenarie beskriver
vi nærmere i (Bilag 3).
Hvor stor er provenupåvirkningen
Provenupåvirkningen af dette løsningsforslag vil være
46,1 – 84,4 millioner kroner.
(bilag 4)
Hvis nogle ejere har solgt ud af deres aktier i perioden, så vil dette påvirke provenuet
i nedadgående retning. Vi har i vores beregningsmetode taget udgangspunkt i det
værst tænkelige scenarie.
Der findes kun ét selskab blandt de 22, hvor aktierne er steget i hele perioden. Her vil
en ejer kunne have realiseret aktier og indbetalt lagerskatten. Ved at skifte til
realisationsbeskatning kan der således opstå en mindre forskydning i
provenupåvirkningen som dog må antages at være meget begrænset.
 L 28 - 2024-25 - Bilag 22: Henvendelse af 19/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard
2939390_0005.png
Forslag til finansiering af overgangsordningen
Finansieringen til en overgangsordning kan findes i statens opjusterede rådighedsbeløb, som
for nyligt er blevet offentliggjort, er steget med 16 milliarder frem mod 2030.
Beløbet på
46,1 – 84,4 millioner kroner.
er et engangsbeløb. Det er mest sandsynligt, at det
ligger nærmere de 46,1 millioner, da flere allerede har solgt deres aktier for at betale
lagerskatten, hvilket har resulteret i realiserede gevinster eller tab.
Statsministeren har desuden for nylig udtalt, at der ikke mangler penge, men derimod
arbejdskraft. Det ville derfor være bemærkelsesværdigt, hvis man ikke vil anvende blot en lille
del af rådighedsbeløbet til at hjælpe iværksætterne, så de ikke skal betale skat af penge, de
ikke har tjent. Iværksætterne er jo netop dem, der driver innovationen, som gør det muligt at
opnå mere med færre ressourcer.
Vi beder jer også huske, at de penge, der er taget fra iværksætterne, er blevet omdannet til et
fremførbart underskud, så på en mærkværdig måde har iværksætterne allerede pengene til
gode hos SKAT.
Alternativt er der afsat 170 millioner kroner på finansloven for 2025 til at afskaffe AM-bidraget
for unge under 18 år, men dette er nu udskudt til 2026. Regeringens beslutning om at reservere
disse midler blev meldt ud i starten af juni 2024, cirka tre uger før iværksætteraftalen, mens
beslutningen om at udskyde tiltaget til 2026 er truffet for nylig.
Det ville derfor være oplagt at anvende en procentdel af de 170 millioner kroner til at
implementere dette forslag som en overgangsordning i L28, som præcist vil ramme de
iværksættere, der er negativt påvirket af lagerbeskatningen.
Afsluttende bemærkninger
L28 skelner allerede mellem aktiebesiddelse før og efter børsnotering ved valg af
beskatningsform. En enkel overgangsordning, der udelukkende gælder for de selskaber, som
ejede aktier før en børsnotering, vil præcist kunne hjælpe de små iværksættere, der ikke har
kunnet modregne deres lagerskat i andre aktiviteter.
Løsningsforslaget kræver ikke en omfattende fremsøgning eller gennemgang af ejere for
Skattestyrelsen. Løsningen indebærer helt enkelt, at selskaber, der ejede under 10% af
aktierne i et selskab før selskabet blev børsnoteret, selv kan ansøge om at genåbne deres
selvangivelse med henblik på at overgå til realisationsbeskatning.
For at begrænse de administrative byrder, kan man eventuelt indføre en ansøgningsfrist på 6-
12 måneder fra lovens vedtagelse. Det vil sikre, at der ikke vil tilgå en langtidspåvirkning i
Skattestyrelsens administration.
Man kan desuden stille krav om at ejerskabet før børsnoteringen skal dokumenteres f.eks.
ved selskabets ejerbog, børsprospekt eller lignende. Samt at ændringen skal indberettes af
en advokat eller statsautoriseret revisor, hvormed dette forslag ikke efterlader risiko for
uberettiget udnyttelse af overgangsordningen.
Efter udløbet af perioden på 7 år fra børsnoteringen overgår selskabet automatisk til
lagerbeskatning i tråd med det fremsatte lovforslag L28, hvormed de samme regler der gælder
for nye børsnoteringer, vil være gældende fremadrettet.
Dette forslag fungerer som en nålestiksoperation, der rammer præcist. Og det sikrer, at
iværksættere, der uhensigtsmæssigt er blevet pålagt lagerskat, enten undgår konkurs eller at
de kan få tilbagebetalt de beløb, som de har betalt for meget i skat af indtægter, som de aldrig
nogensinde har haft.
Efter tilbageløb og adfærd må provenueffekten forventes at være relativt beskeden.