L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 12
Offentligt

Til Folketingets Skatteudvalg

SPØRGSMÅL TIL LOVFORSLAG L28 (FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SEL-

SKABSSKATTELOVEN, AKTIESPAREKONTOLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGS-

LOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE.

(UDMØNTNING AF DELE AF AFTALE OM IVÆRKSÆTTERPAKKEN).

ADVOKATFIRMA

WWW.KROMANNREUMERT.COM

CVR-NR. DK 62 60 67 11

PARTNER

MICHAEL NØRREMARK

Vi har følgende spørgsmål til ovenstående lovforslag.

KØBENHAVN

TLF.:

+45 38 77 44 61

MOB.: +45 24 86 00 53

1.1

INDGÅENDE UDBYTTE

I bemærkninger til lovforslaget introduceres begrebet "holdingselskab,

som opret-

tes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse".

Begrebet anvendes i bemærkningerne som forklaring på hvorfor det er nødven-

digt at ændre selskabsskattelovens § 13, således at det er en betingelse for at et

dansk selskab kan modtage skattefrit udbytte, at det danske selskab er "retmæs-

sig ejer" af udbyttet.

Det anføres således (vores understregning):

"Betingelsen om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§ 1, nr. 6, hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestem-

mende indflydelse for, at udenlandske selskaber uden for EU vil kunne mod-

tage skattefrie udbytter på unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk sel-

skab bestemmende indflydelse på det udbyttegivende selskab, og er det

udenlandske selskab hjemmehørende uden for EU, vil det således ikke

kunne modtage skattefrie udbytter på en unoteret porteføljeaktie. Som det

fremgår af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette bl.a. omfatte til-

fælde, hvor en række investorer udøver fælles bestemmende indflydelse via

en aftale eller via en skattemæssigt transparent enhed.

Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestem-

mende indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes

med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne

[email protected]

31. OKTOBER 2024

SAGSNR. 8105

DOK. NR. 54033245-2

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 AARHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

omgåelsesmulighed forhindres imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske moderselskaber

skal være retmæssige ejere af udbytteudlodningen.

Når selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) har fælles bestemmende indflydelse som

følge af det fælles ejede danske holdingmoderselskab, vil det udbyttemodtagende holdingmoderselskab

være skattepligtig af udbytteudlodningen, i det omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage ud-

bytteudlodningen skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse. Beskatningen

af udbytteudlodningen vil evt. skulle nedsættes, hvis selskabsdeltageren (den retmæssige ejer af sin del

af udbyttet) ville være berettiget til nedsættelse af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem datterselskabets (udbyttegiverens) hjemland og deltagerens hjemland.

Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefrihe-

den for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene

er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. Ud-

bytteudlodninger, der akkumuleres i et dansk holdingmoderselskab og således ikke videreudloddes, vil

fortsat være skattefrie for holdingmoderselskabet. Udbytteudlodningerne til et dansk moderselskab vil

også fortsat være skattefrie, hvis aktionæren, der modtager de gennemstrømmede udbytter, selv ville

være berettiget til skattefritagelse, eller hvis aktionæren selv beskattes af det gennemstrømmede ud-

bytte på gennemstrømningstidspunket med mindst 22 pct. (f.eks. en fysisk person hjemmehørende i

Danmark)."

Begrebet synes også anvendt i bl.a. i høringsskemaet (bilag 1) hvor Skatteministeriet svarer på et spørgsmål

fra KPMG (spørgsmål 6 i høringsvaret fra KPMG indeholdt i bilag 1).

"Det vurderes, at C Ltd har fællesbestemmende indflydelse i det danske selskab via ejerskabet af EUCo.

EUCo ejer således 100 pct. af A og skal anses for at være en selskabskonstruktion, hvorigennem aktio-

nærerne udøver deres fælles bestemmende indflydelse på samme måde, som hvis aktionærerne inve-

sterede via en transparent enhed som fx et K/S. C kan derfor ikke opnå skattefrihed efter selskabsskat-

telovens § 2, stk. 8. Der skal derfor ske indeholdelse af udbyttekildeskat med 27 pct. af den del af udbyt-

tet, der tilfalder C. EUCo vil kunne tilbagesøge forskellen mellem 27 pct. og 22 pct."

Det lignende begreb "fælles

bestemmende indflydelse"

findes i ligningslovens § 2. Dette begreb anvendes til

at beskrive det forhold, at selskabsdeltagere indgår en aftale, som giver en fælles bestemmende indflydelse

over et relevant selskab, jf. således formuleringen i stk. 2, 3. pkt.:

"Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere,

med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse"

Det fremgår specifikt af bemærkningerne, at begrebet "holdingselskab,

som oprettes med henblik på at udøve

den fælles bestemmende indflydelse"

udgør en mulighed for at omgå fælles bestemmende indflydelse efter

ligningslovens § 2, og dermed er forskelligt fra begrebet

"fælles bestemmende indflydelse".

Os bekendt er det første gang at begrebet

"holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles

bestemmende indflydelse"

benyttes. Det er uklart for os hvad dette begreb egentlig betyder, og dermed også

SIDE 2

L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

hvad det er for situationer, hvor Skatteministeriet mener, at der er kan være behov for at forhindre et misbrug

ved at indføre kravet om "retmæssig ejer".

I FSR's høringssvar (indeholdt i bilag 1) spørger FSR hvad der menes med begrebet. Der svares imidlertid

ikke på spørgsmålet i høringsskemaet (bilag 1).

Som vi forstår bemærkningerne mener Skatteministeriet muligvis, at begrebet bl.a. skal dække følgende situa-

tion:

En række i øvrigt uafhængige aktionærer ejer aktier i det danske selskab H. Blandt aktionærerne er der en

aktionær (aktionær A) som ejer 9% af aktierne i H. Aktionærerne i H har ikke indgået en aftale om fælles be-

stemmende indflydelse over H, og A's indflydelse i selskab H består således alene i, at A råder over 9% af

stemmerne i selskab H. De øvrige aktionær i H ejer de resterende 91% af aktierne i H og de øvrige aktionærer

råder derfor over 91% af stemmerne i H. H ejer 100% af aktierne i det danske selskab D, og H råder derfor

over 100% af stemmerne i selskab D. Efter gældende ret anses A ikke for at have bestemmende indflydelse

over hverken H eller D. For os at se er realiteten også, at A hverken har bestemmende indflydelse (herunder

fælles bestemmende indflydelse) over selskab H eller D, da A jo alene råder over 9% af stemmerne i selskab

Som vi forstår Skatteministeriet, er Skatteministeriet enig i, at A i ovenstående eksempel ikke kan anses for at

have bestemmende indflydelse over H. Samtidig forstår vi, at Skatteministeriet mener, at der kan være til-

fælde, hvor H er oprettet med henblik på at A og de øvrige aktionærer i H udøver en fælles bestemmende ind-

flydelse over D, og at det er sådanne tilfælde hvor der kan være behov for at forhindre et misbrug.

Vi har overvejet, om det Skatteministeriet mener med begrebet er, at hvis en aktionær hjemmehørende i et

land udenfor EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger med Danmark) har en ejerandel på mindre end 10%

i et dansk holdingselskab, holdingselskabet ejer aktier i et dansk driftsselskab, og driftsselskabet udlodder

udbytte til holdingselskabet, som af holdingselskabet straks videreudloddes, så skal holdingselskabet altid

anses for oprettet med henblik på at udøve fælles bestemmende indflydelse i driftsselskabet med den konse-

kvens, at holdingselskabet pr. automatik ikke kan anses for retmæssig ejer af den del af udbyttet, som videre-

udloddes til aktionæren, som er hjemmehørende i et land udenfor EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger

med Danmark).

Da der ikke med lovforslaget forslås indført en lovregel med et sådant indhold, da en sådan regel for os at se i

øvrigt ville være i strid med reglerne om kapitalens frie bevægelighed, og da det i de ovenfor citerede lovbe-

mærkninger anføres, at betingelsen ikke vil have betydning uden for misbrugstilfælde, går vi ud fra, at det ikke

er tilfældet, og at det afgørende i forhold til betingelsen om "retmæssig ejer" er, om der konkret foreligger mis-

brug.

Vi går derfor ud fra, at brugen af begrebet

"holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles

bestemmende indflydelse"

i denne sammenhæng skal forstås på den måde, at begrebet alene er et eksempel

på en situation, hvor der muligvis kan foreligge et misbrug, men at dette altid skal afgøres konkret, således at

begrebet ikke er udtryk for, at ethvert ejerskab under 10% i et dansk holdingselskab udgør misbrug, hvis eje-

ren er et selskab der er hjemmehørende i et land udenfor EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger med

Danmark).

SIDE 3

L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

Spørgsmål 1:

Kan Skatteministeriet bekræfte, at det er korrekt forstået, at betingelsen om "retmæssig ejer" alene har betyd-

ning i misbrugstilfælde, og at det forhold, at en aktionær hjemmehørende i et land udenfor EU/EØS (og som

skal udveksle oplysninger med Danmark) har en ejerandel på mindre end 10% i et dansk holdingselskab, hol-

dingselskabet ejer aktier i et dansk driftsselskab, og driftsselskabet udlodder udbytte til holdingselskabet, som

af holdingselskabet straks videreudloddes, ikke pr. automatisk anses for misbrug og derfor ikke automatisk

betyder, at holdingselskabet ikke kan anses for retmæssig ejer af den del af udbyttet, som videreudloddes til

aktionæren, som er hjemmehørende i et land udenfor EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger med Dan-

mark).

Det følger af EU-domstolens praksis, at misbrug forudsætter dels tilstedeværelsen af et objektivt element (i

form omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som lovgivningen forfølger, ikke er opnået, selv om

betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt), dels et subjektivt element, der består i en hensigt hos

den eller de relevante skatteydere om at drage fordel af lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der

kræves for at opnå denne fordel.

Hvis et holdingselskab ikke er oprettet med henblik på at opnå skattemæssige fordele foreligger der derfor

ikke misbrug.

Spørgsmål 2:

Et dansk holdingselskab (selskab H) ejer 100% af aktierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Ejerne af det

danske holdingselskab er dels et dansk selskab (selskab A) som ejer 91% af aktierne i selskab H. Alle akti-

erne i selskab A ejes af en dansk person. De resterende 9% af aktierne i selskab H er ejet af et selskab i USA

(selskab B). Der er ikke mellem selskab A og selskab B indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse

over selskab H eller selskab D. Ejerstrukturen har været uændret siden 2015.

I dette eksempel har der ikke ved etableringen af ejerstrukturen - herunder selskab H - været nogen hensigt

hos de involverede selskaber om at opnå nogen skattefordel i forhold til beskatning af udlodning af udbytte fra

selskab D eller selskab H. Efter de indtil nu gældende regler har selskab B således være begrænset skatte-

pligtig af udbytte fra H.

Efter vores opfattelse er der derfor ikke tale om misbrug. Som følge heraf er det vores opfattelse, at hvis sel-

skab D udlodder udbytte til selskab H, som straks herefter videreudlodder udbyttet til selskab A og selskab B,

så skal selskab H anses for retmæssig ejer af hele udbyttet fra selskab D.

Vi beder Skatteministeriet oplyse, om Skatteministeriet er enig i dette.

Hvis Skatteministeriet ikke er enig beder vi Skatteministeriet begrunde hvorfor der er tale om misbrug.

Spørgsmål 3:

Et dansk holdingselskab (selskab H) ejer 100% af aktierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Eneejeren af

selskab H er et dansk selskab (selskab A) som således ejer 100% af aktierne i selskab H. Alle aktierne i sel-

skab A ejes af en dansk person.

SIDE 4

L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

Ejerstrukturen blev i 2015 etableret ved, at selskab A stiftede selskab H. Selskab H købte herefter 100% af

aktierne i selskab D fra en uafhængig tredjemand. Selskab H finansierede delvist købet af selskab D ved opta-

gelse af et banklån.

Selskab A sælger nu i alt 45% af aktierne i selskab H. Køberne af aktierne er 5 forskellige selskaber i USA,

som hver køber 9% af aktierne i selskab H fra selskab A. Selskab A ejer herefter 55% af aktierne i selskab H,

mens de 5 selskaber i USA hver ejer 9% af aktierne i selskab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestem-

mende indflydelse over selskab H eller selskab D.

I dette eksempel har der ikke ved etableringen af ejerstrukturen - herunder selskab H - været nogen hensigt

hos de involverede selskaber om at opnå nogen skattefordel i forhold til beskatning af udlodning af udbytte fra

selskab D eller selskab H.

Efter vores opfattelse er der derfor ikke tale om misbrug. Som følge heraf er det vores opfattelse, at hvis sel-

skab D udlodder udbytte til selskab H, som straks herefter videreudlodder udbyttet til selskab A og de 5 sel-

skaber i USA, så skal selskab H anses for retmæssig ejer af hele udbyttet fra selskab D.

Vi beder Skatteministeriet oplyse, om Skatteministeriet er enig i dette.

Hvis Skatteministeriet ikke er enig beder vi Skatteministeriet begrunde hvorfor der er tale om misbrug.

Spørgsmål 4:

Et dansk selskab (selskab A) ønsker at købe 100% af aktierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Selskab D

er ejet af en uafhængig tredjemand, og selskab A er ejet af en dansk person.

Til brug for købet af selskab D etablerer selskab A et dansk holdingselskab (selskab H), og selskab H optager

et banklån for at finansiere købet af selskab D. Banklånet er imidlertid ikke alene tilstrækkeligt til at selskab H

kan finansiere købet af selskab D. Et selskab i USA (selskab B) indskyder derfor midler i selskab H ved at

tegne stemmeløse aktier i selskab H, således at selskab B efter aktietegningen vil eje 9% af kapitalen i sel-

skab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskab H eller selskab D.

Efter gennemførelsen af selskab B's aktietegning i selskab H og selskab H's køb af selskab D vil ejerstruktu-

ren være som følger: Selskab A ejer 91% af aktierne i selskab H (og råder over 100% af stemmerne i selskab

H), mens selskab B ejer 9% af aktierne i selskab H (men råder ikke over nogen stemmer i selskab H). Selskab

H ejer 100% af aktierne i selskab D og råder over 100% af stemmerne i selskab D.

I dette eksempel har der ikke ved etableringen af ejerstrukturen - herunder selskab H - været nogen hensigt

hos de involverede selskaber om at opnå nogen skattefordel i forhold til beskatning af udlodning af udbytte fra

selskab D eller selskab H. Der er herunder ikke tale om, at selskab H er et

"holdingselskab, som oprettes med

henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse"

idet selskab B alene ejer stemmeløse aktier i sel-

skab H og derfor slet ikke har nogen indflydelse over selskab H eller selskab D.

Efter vores opfattelse er der derfor ikke tale om misbrug. Som følge heraf er det vores opfattelse, at hvis sel-

skab D udlodder udbytte til selskab H, som straks herefter videreudlodder udbyttet til selskab A og selskab B,

så skal selskab H anses for retmæssig ejer af hele udbytte modtaget fra selskab D.

SIDE 5

L 28 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 31/10-24 fra Kromann Reumert

Vi beder Skatteministeriet oplyse, om Skatteministeriet er enig i dette.

Hvis Skatteministeriet ikke er enig beder vi Skatteministeriet begrunde, hvorfor der er tale om misbrug.

Med venlig hilsen

Kromann Reumert

Michael Nørremark, Partner, Advokat

Rasmus Alexander Mejlholm Bech, Advokat

Jens Bodorf Nielsen, Advokatfuldmægtig

Kopi til

SIDE 6