Tak for ordet, formand. Torsdag kl. 16.31 modtog Skatteudvalget et ændringsforslag fra skatteministeren til det lovforslag, som vi nu behandler. Med ændringsforslaget skulle loven her og punktet om lagerbeskatning af nynoterede porteføljeaktier virke med tilbagevirkende kraft i 7 år. Det er ikke nogen lille ændring, vil jeg sige. Men torsdag er jo længe siden, i hvert fald i dansk politik, og ændringsforslaget er allerede forældre. For i går, altså godt et døgn før anden behandling og efter udvalgsbehandlingen – det var uden for betænkningen – kom der et nyt ændringsforslag fra regeringen: Nu skulle loven gælde med 10 års tilbagevirkende kraft, og det er det, vi behandler nu, efter at vi har haft 24 timers betænkningstid. Og det er ikke kun, når man skal give en skattelettelse for flere hundreder millioner fremadrettet fra den 1. januar. Den diskussion har vi haft i forbindelse med førstebehandlingen, og det må vi forstå er regeringens og flertallets prioriteter.
Det, vi skal diskutere nu, er, om skatteministeren nu også skal til at uddele checks 10 år tilbage i tiden for at have betalt skat. Hører man det, tænker man, at der må være sket en fejl, altså at staten må have lavet en fejl, altså at man må have opkrævet en forkert skat, måske have brudt loven, måske have haft et drilsk it-system. Det sker jo, men det er ikke tilfældet her. Skatteministeriet har opkrævet præcis den skat, der stod i loven; præcis den skat, som blev vedtaget af Folketinget; præcis den skat, som man kunne slå op for at se, hvad man skulle betale. Det er tilmed en skat, som man har skullet betale, fordi man har truffet det valg at eje sine aktier igennem med et holdingselskab med de risici, som det også indebærer, og med de få mindskede risici, som det indebærer. Det er en måde at eje aktier på, som der er mange skattemæssige fordele ved, men som der også kan være den ulempe ved, at man betaler lagerskat af børsnoterede aktier.
Den er blevet kaldt »skatten fra helvede« i Berlingske, og den har da også været godt træls for en række virksomhedsejere. Men skatten er ikke en fejl. Den er blevet vedtaget i Folketinget. Den har været kendt på det tidspunkt, hvor den blev betalt, eller hvor den skulle betales, og hverken på det tidspunkt, hvor man valgte at oprette et holdingselskab i stedet for at eje aktierne personligt. Den har altså haft et demokratisk mandat i ryggen.
Jeg vil sige, at det er et nybrud, at man på den måde udbetaler checks bagudrettet. Og spørgsmålet er jo: Hvor stopper det? Hvad med bagudrettede lettelser i topskatten? Hvad med tilbagebetaling for tidligere betalte p-afgifter? Hvad med de folk, der handler med kryptovaluta, som fremover bliver lagerbeskatning, hvis regeringen sit udspil står til troende – skal de så kunne få pengene betalt tilbage bagudrettet om 10 år. Det her er skruen uden ende. Der er ketchup, der vælter ud af flasken, og som er meget svær at få tilbage i den igen. Og jeg har forstår godt, hvis man har et andet politisk udgangspunkt, at man i fremtiden ikke kun vil kæmpe for en lavere skat; man kan jo også kæmpe for lavere skat med tilbagevirkende kraft.
Samtidig må man spørge regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet, om de synes, at det her skaber et mere retfærdigt samfund. 2 mio. kr. bruger man nu på nogle få virksomhedsejere. Jeg kan forstå, at nogle af mine borgerlige kolleger har udtalt, at deres hjerte bløder for dem, som har betalt lagerskat. Sådan har jeg det ikke. Mit hjerte bløder for de børn, som lige nu ikke får den hjælp, de har drømt om, fordi de ikke har fået julehjælp, og for de pensionister, som har svært ved at få pengene til at række til julegaver til børnebørnene, og for de familier, hvor pengene er få og det bliver ekstra tydeligt i juledagene, og for de hjemløse, som mangler et sted at være til jul. Dem bløder mit hjerte for i de her dage – og ikke for de virksomhedsejere, som har oprettet et holdingselskab for derved at kunne slippe billigere i skat, men som derfor har skullet betale lavere skat, sådan som loven sagde.
Det var det politiske i det her forslag, som jeg mener er grundlæggende anderledes end det, vi behandlede ved førstebehandlingen. Men det her ændringsforslag også kom med i en sådan hast, at det er stillet af skatteministeren uden for betænkningen i udvalget. Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber at skatteministeren vil komme op at svare på.
Det fremgår tydeligt af ændringsforslag, at det her ikke handler om småpenge. Skatteministeriet har gættet på 195 mio. kr. – de skriver selv »med betydelig usikkerhed« og vi mangler simpelt hen at få oplyst, hvad der ligger til grund for Skatteministeriets skat på provenu konsekvenserne. Hvad ligger til grund for, at prisen nu er 185 mio. kr.? Tidligere har den været højere, har vi hørt under udvalgsbehandlingen. Nu er den kommet ned. Men man må svare på, hvad det er, der er forudsætningen for den beregning.
Det andet spørgsmål er: Hvor mange får så glæde af de checks, som skatteministeren udbetaler og skal uddele. Det har vi ikke kunnet få svar på. Vi har hørt et bud i Skatteudvalget, som er, at det er under 50 personer. Det er folk, som kan se frem til, at der tikker en check ind på et flot millionbeløb. Nogle har allerede været ude i pressen og glæde sig, nogle over en check på 22 mio. kr., nogle over en check på 8 mio. kr. En siger, at miraklernes tid ikke er forbi. En anden siger, at han ikke turde tro på det. Det forstår jeg godt. Men hvor mange personer regner man med i Skatteministeriet for glæde af det her? Er det 10? Er det 30? Er det 100?
Det tredje spørgsmål er: Er det her forslag så overhovedet finansieret? Skatteministeriet regner med, at administrationen af den her kompensationsordning vil kræve 54 årsværk. Oversat betyder det arbejdstimer for 43 mio. kr.
Der står i ændringsforslaget, at så må man jo nedprioritere andre væsentlige opgaver i Skattestyrelsen. Så hvad er det for nogle opgaver, man vil nedprioritere? Er det udbytteskat, som der skal føres mindre kontrol med i fremtiden? Er det momskarruseller, hvor der skal være mindre kontrol? Er det svindel med udlejningsejendomme, eller hvad er det, man vil føre mindre kontrol med?
Tidligere har det jo været sådan, at hvis man skulle finansiere med opgavebortfald, så skulle man anvise hvor. Og tidligere har det også været sådan, at når man ansatte flere mennesker i Skatteministeriet, som sagt, at man faktisk kunne føre kontrol, der gav mere end udgiften til lønnen ind til statskassen igen. Det har man ikke skal af med det her forslag. De 54 mennesker, hvor man må gå ud fra, at en stor del af dem i dag sidder og laver kontrol og kradser penge til statskassen, er ikke regnet med i forslaget. Jeg vil sige i så meget stilfærdighed, som jeg kan at jeg tror, at hvis SF var kommet med sådan et forslag til en finanslovsforhandling, så havde fået at vide: Det er ikke godt nok, og I har simpelt hen ikke regnet på, om det er finansieret.
Jeg vil egentlig også høre finansministeren, om det ligger inden for rammerne af finanslovsaftalen, hvor man jo skulle nikke til, at man ville afskedige 1.000 medarbejdere, 100 af dem på skatteområdet, at man nu flytter 54 oveni, uden at vi kan få at vide hvorhen. Er det inden for den aftale, man lige har indgået? Vi har lige hørt om besparelsen på 0,6 medarbejdere på Kulturministeriets område i forbindelse med L 97. Her er der tale om 54 medarbejdere, hvad vi kan ikke få at vide hvor.
Selv hvis man er for de forslag, mener jeg, at man må være interesseret i, er et helt basale spørgsmål kan blive besvaret. Indtil det sker, er det her forslag ikke økonomisk ansvarligt. Vi ved ikke, hvad det koster. Det er skævt, og det er i den grad forhastet. Med det vil jeg også bede om at få sagen i udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og jeg håber, at der flere, der vil deltage i behandlingen. Tak for ordet.