Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslag nr. L 28 – det, vi nu skal behandle – er en udmøntning af dele af iværksætterpakken. Det er en bred aftale, hvor der er blevet givet og taget, og hvor et stort flertal både i forhold til ansigter herinde i Folketinget og partier endte med at støtte op. Når vi snakker om iværksættere, er jeg enormt glad for det brede samarbejde om denne aftale. Brede aftaler er med til at skabe stabile rammevilkår, og det gør, at iværksættere ved, hvad de har at rette sig efter.

Alle ved, at forudsætninger for vækst er driftige og handlingsorienterede virksomheder. Det er med til at skabe nye arbejdspladser både i byerne og på landet. Konkurrencedygtighed er ensbetydende med en fortsat finansiering af vores velfærdssamfund.

I det lovforslag, som vi behandler, foreslås det at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager i skattefri porteføljeaktier. Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen. Det bemærkes også, at der derudover foreslås en adgang for selskaber til at vælge realisationsprincippet i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Senere vil selskabet overgå til lagerbeskatning. Der ændres også i progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst. Derudover er der også andre elementer, der er indeholdt i forslaget.

Jeg synes, at når man skal se på positive og negative ting og vurdere et lovforslag som helhed, skal man også altid se på, hvad der ikke kom med i aftalen, herunder f.eks. store lempelser i aktieindkomstskatten. Så jeg synes alt i alt at det er en balanceret aftale, hvor der er blevet givet og taget, og jeg har i hvert fald haft det indtryk i forhandlingsforløbet, at alle kan se sig selv i den her aftale. Så med de bemærkninger glæder jeg mig til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Vi har haft iværksættere i Danmark i mange år, men vi kunne nok have haft endnu flere. Desværre har der fundet børsnoteringer sted både i Norge og Sverige, som burde have fundet sted i Danmark. Det er vi hastigt i gang med at rette op på, og det her forslag handler om et af de problemer, som har redet iværksættere som en mare.

Med forslaget ophæves beskatningen af udbytter, som selskabet modtager på porteføljeaktier. Det vil altså sige, at hvis man har et moderselskab for oven, der ejer under 10 pct. af nogle aktier i et underliggende aktivt selskab, bliver udbyttet dér altså ikke beskattet mellem de selskaber. Men vigtigst af alt, og det er det, jeg vil koncentrere mig om, er, at der er mulighed for, at investorer ikke rammes af lagerbeskatningen, hvor vi jo altså har et selskab, en investor, der ejer aktier i et porteføljeselskab. Sådan er det desværre i dag, og skrækeksemplet hedder GomSpace, hvor direktøren har haft aktier i selskabet, og ved nytårstid er de steget rigtig, rigtig flot på Børsen. Og da de jo lagerbeskattes i dag, har det medført en stor skatteregning. Vedkommende har så været i lockup ifølge sine aftaler – han kunne ikke gå ud at sælge aktierne – og på det tidspunkt, han kan sælge aktierne, er de muligvis slet ikke det værd, som de var, da de blev beskattet. Det giver nogle frygtelige skattemæssige problemer, kan jeg roligt sige, og jeg er meget ked af, at vi ikke får samlet op på det over for de mennesker, som er blevet ramt af det her. Men det kan åbenbart ifølge ministeriet teknisk set ikke lade sig gøre.

Men fremadrettet retter vi op på det, sådan at der nu bliver tale om, at man ikke længere behøver at blive lagerbeskattet. Men det er altså underligt, at udskydelsen af den tvungne overgang fra lagerbeskatning i 7 år binder i hele 7-årsperioden. Altså, der skal man vælge én gang for alle, at nu skal man have lagerbeskatning efter 7 år. Det burde kunne lade sig gøre også i den mellemliggende periode at vælge om, om man så må sige. Men det er noget, vi kan kigge på, og det er da heldigvis i om ikke småtingsafdelingen, så i hvert fald afdelingen for finesser, og det kigger vi på i udvalget. Det kan være, der er nogle ting, der skal rettes op på. Men det her er et super, super godt forslag, som vi har ventet rigtig, rigtig længe på. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Meget af debatten indtil nu har handlet om ændringerne i forhold til realisationsbeskatning i forhold til den her periode på 7 år, men man kan jo sådan set sige, at hvis man kigger på indholdet i den samlede iværksætterpakke, udgør den del sådan set kun omkring 20 mio. kr. i forbedringer i forhold til iværksætteri. Jeg vil egentlig gerne bruge lidt af min tid på at tale om nogle af de lidt større delelementer i aftalen, og hvor der i hvert fald bliver allokeret endnu flere midler til fremtidige forbedringer af iværksætterforholdene her i Danmark. Den allerstørste del er jo, at man med den her aftale får ophævet beskatningen af dem, der udbyder sig som selskaber, der modtager de her skattefri porteføljeaktier. Det er selvfølgelig, fordi man har ønsket at lave en model, hvor dem, der investerer i unoterede aktier, får en bedre stilling i forhold til den måde, de bliver beskattet på, hvis der kommer en gevinst, men også, i forhold til at det skal være mere interessant for investorer at investere i unoterede selskaber. Der putter man jo så de her 450 mio. kr. ind som en del af det, og jeg tror egentlig på, at hvis man kigger på den sammensætning, der har været i Danmark igennem mange år, har der i stigende grad været en større og større efterspørgsel efter, at vi fik nogle stærkt forbedrede vilkår for dem, der har investeret i unoterede selskaber. Det kommer så på plads med den her iværksætterpakke, som Danmarksdemokraterne jo også er en del af.

Så synes jeg jo også, det er vigtigt, at vi med aftalen også får hævet progressionsgrænsen for beskatning af personlige aktieindkomster. Det er jo sådan set en god måde at tilskynde folk til at investere en del af deres likvider, måske nogle, der bare står på en bankbog, med henblik på aktieindkomst osv.

Så alt i alt er der en række delelementer i det her samlede lovforslag. Det her er en udmøntning af dele af iværksætterpakken, men det er naturligvis nogle gode dele, og det er naturligvis også noget, som vi som aftaleparti støtter.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I SF anerkender vi vigtigheden af at sikre gode rammer for iværksættere i Danmark. Iværksætteri er med til at skabe vækst, innovation og arbejdspladser, og derfor er det naturligvis også vigtigt at have de rigtige rammevilkår og et system, der understøtter dem, der tør at tage springet og starte egen virksomhed. Vi anerkender også, at der var flere gode elementer i iværksætteraftalen. Nogle af tiltagene kan være med til at lette livet for iværksættere og styrke deres muligheder for at vokse, men desværre rummer aftalen også en række dyre og ulighedsskabende skattelettelser, som vi i SF ikke kan bakke op om. Et klart eksempel er forhøjelsen af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst. Det er en skattelettelse, der entydigt kommer de bedst stillede til gode – dem, der allerede har betydelige aktieindkomster. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor en sådan fordelingsmæssigt skæv skattelettelse overhovedet er en del af en iværksætterpakke.

I SF savner vi også dokumentation for, at den forhøjede progressionsgrænse reelt styrker iværksætternes muligheder i Danmark. Hvor er evidensen for, at det markant vil gøre en forskel for dem, der starter nye virksomheder? Vi ser det snarere som en lempelse, der øger uligheden og prioriterer skattelettelser til de mest velhavende over for investeringer i velfærden og fællesskabet. Vores holdning i SF er klar: Vi mener, at vi som samfund bør prioritere velfærd frem for skæve skattelettelser. Vi skal sikre, at alle i Danmark har adgang til god sundhed, uddannelse og social tryghed, og fundamentet for et stærkt samfund, hvor også, vil jeg gerne understrege, iværksættere kan trives, er, at vi netop ikke investerer i skæve skattelettelser, men i bedre velfærd.

At bruge store beløb på skattelettelser, der primært gavner de mest velhavende, er efter vores mening en forkert prioritering. Så selv om vi i SF ser nødvendigheden af at skabe gode vilkår for iværksættere, kan vi ikke støtte et forslag, der indeholder så skæve og ulighedsskabende elementer. SF er derfor imod forslaget. Jeg skal også hilse og sige fra Enhedslisten, som desværre ikke kan være her, fordi de fejrer deres 30-årsfødselsdag, at de også stemmer imod forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Så kommer vi endelig til rent faktisk at forbedre vilkårene for Danmarks mange dygtige iværksættere. Det har taget mere end 1000 dage, fra man første gang hørte S tale om at gøre noget, til vi så står her i dag, så som en med min egen baggrund og fortid i det danske startupmiljø glæder det mig gevaldigt.

Jeg gik til valg på meget af det her. Jeg kender mange af dem, det vil hjælpe. Så jeg er glad og stolt over at være med til endelig at levere, og tak til alle dem, som er med. Der er mange gode ting med i den her pakke, som LA og andre gode kræfter har kæmpet for, fremsat beslutningsforslag om og forhandlet sig frem til. Nogle af dem er større end andre, men det er alt sammen godt. Vi bliver nok ikke verdens bedste iværksætterland, som titlen vist var på regeringens udspil, men vi bliver et bedre iværksætterland. Vi bliver et land, hvor stat og skattemyndigheder ikke i samme omfang er modspillere. Så jeg er glad, selv om vi skulle være gået meget længere; det er fremtidens konkurrenceevne og velstand, som er på spil.

At iværksætterskatten nu skal gå bort og usavnet ud i glemslen, er herligt. Det gør det meget nemmere at tiltrække den rette mængde kapital til den rette værdisætning af selskabet, da investorer ikke skal kæmpe om alle sammen at have over 10 pct. i ejerandel.

Lagerskatten på børsnoteringer får vi også gjort op med. Nye noteringer kan i 7 år vælge realisationsbeskatning, og det vil modvirke, at andre kommer i samme groteske klemme, som vi desværre har efterladt en gruppe af dygtige iværksættere i. At bygge en virksomhed op fra bunden, endelig børsnotere sig og så se det hele gå ned i personlig ruin er simpelt hen unfair, og jeg synes helt personligt, at vi også burde hjælpe de ramte bagudrettet, men det er da trods alt glædeligt, at vi i det mindste får det løst fremadrettet. Aktiesparekontoen får et løft, og det samme gør progressionsgrænsen på skatten på aktieindkomst. Det er alt for lidt, men i den rigtige retning.

Sluttelig vil jeg pege på en øm tå, som fortsat udestår at blive håndteret korrekt. Vi har aftalt, at der i en arbejdsgruppe skal kigges på skattekreditordningen. I går var jeg sammen med hr. Mohammad Rona og hr. Serdal Benli til et event om emnet, og jeg vil anbefale, at den her arbejdsgruppe kommer meget hurtigt frem til en konklusion, og at man har eksperter med udefra, og som ikke kun arbejder i Skatteministeriet.

Hvad definitionen fremover skal være på, om noget er innovation eller ej, er ikke så vigtigt. Det allerallervigtigste er, at vi får gjort op med den underlige praksis, som skattemyndighederne pludselig er begyndt på, nemlig at genåbne tidligere udbetalinger og kræve dem tilbagebetalt. Som jeg forstår det, er det rundt regnet 1.600 selskaber, som lige nu svæver et eller andet sted mellem nødlidende og dødsdømt på grund af den nye praksis. Jeg citerer:

Vi bad skat drysse gødning ud på vækstlaget. De kom med Roundup. Citat slut.

Sådan sagde en af startupperne til det event i går aftes. Så jeg vil derfor opfordre ministeren, skattemyndighederne og mine ordførerkollegaer til at få stoppet disse genoptagelser. Folk har i god tro søgt ved skattemyndighederne og fået udbetalt de her kreditter, og det er helt urimeligt over for dem, at de nu skal drænes. Men hvad værre er sådan set, at alle selskaber, der har fået udbetalt sådan en skattekredit igennem altid, nu ingen nye investeringer kan tiltrække; der er ikke nogen investorer, der vil røre de her selskaber med en ildtang, fordi de alle sammen er bange for, at skattemyndighederne kommer og banker på døren og beder om at få en stor tilbagebetaling, og så kan selskabet måske endda ikke overleve. Det er arbitrært, og det er usundt, så lad os endelig rette op på det.

Men det hele er egentlig positivt her i sin grundholdning, så jeg vil bare sige, at LA stemmer for, og jeg er personligt utrolig glad for den her aftale. Og så har jeg lovet at hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også stemmer for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Tak for debatten indtil videre, og tak til alle de partier, der står bag iværksætteriaftalen fra i år. Som moderat får man tit skudt i skoene, at man ikke har en stærk ideologi eller en lang historie, eller at man som et nyt parti ikke har særlig meget politik på hylderne, men jeg kan i hvert fald sige så meget, at det at styrke erhvervslivet og den danske drøm om et stærkt iværksætteri jo er noget, som står vores hjerte meget nær.

En stærk iværksætteristemme, der er med til at drive de danske ildsjæle, som drømmer om at realisere idéer, så de bliver til handling, kommer i sidste ende også samfundet til gavn. Det er, hvad der finansierer bl.a. vores velstand og vores velfærd, og det er også med til at sætte fut under kedlerne, der driver vores lokomotiv for hele samfundet. Så derfor er jeg ikke bare glad i dag; jeg er faktisk meget stolt over at stå heroppe i dag og i forslaget se nogle af de ting, vi selv gik til valg på, men også nogle af de gode forhandlinger, der har været mellem de forskellige partier, der er med i aftalen. Så endnu en gang tak for det.

Det er et fantastisk lovforslag, der hjælper iværksættere og også gør det markant nemmere at starte virksomhed i dag. Vi forbedrer bl.a. adgangen til kapital, reducerer bureaukrati og fjerner unødvendige skatter, som i for lang tid har været en hæmsko for nogle iværksættere. Det er alt sammen markante og bedre rammevilkår for vores kære iværksættere derude.

Folk har drømme omkring det her, og jeg kan jo se, at i regeringsgrundlaget stod der, at vi ville afgive omkring 300 mio. kr. til iværksætteri, og nu er det tal jo også markant større. Det er 2,2 mia. kr. fra 2024 til 2026 og så et varigt beløb på over 1 mia. kr. fra 2027 og frem. Det styrker dansk erhvervsliv, og det styrker dansk iværksætteri. Tak for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Ordføreren snakkede meget om iværksætteri, men når man kigger ned i den her aftale og i lovforslaget, kan det være det svært at få øje på – i hvert fald i store dele af aftalen – hvilken betydning eller hvilke fordele det skulle give for iværksættere. Hvis vi f.eks. kigger på spørgsmålet om den her skattefritagelse for beskatning af porteføljeaktier, men sådan set også på den anden del omkring produktionsgrænsen, så er det jo investeringer i en hvilken som helst slags virksomhed; det er investeringer i JYSK eller Novo Nordisk eller andre, som absolut ikke er kendetegnet ved at være iværksættervirksomheder, og når man investerer penge ved eksempelvis at købe aktier dér, er det jo penge, som andre aktionærer får, når de sælger de pågældende aktier. Det vil sige, at meget af det her intet har med iværksætteri at gøre; det har noget at gøre med at give nogle skattefordele til nogle mennesker i vores samfund, som i forvejen har mere, end de kan bruge.

Kan ordføreren forklare, hvordan det er iværksætteri, at man skal have skattefordele ved at investere i Novo Nordisk eller i JYSK?

Ordføreren.

Tak for det, formand. Det er jeg sådan set ikke på nogen som helst måde enig i. Det her handler lige så meget om, og det har debatten også peget på, at vi jo bliver nødt til at have nogle virksomheder i Danmark, som gerne vil vokse sig store i Danmark, og som bliver i Danmark. Problemet lige nu og her er, at lige så snart danske virksomheder begynder at vokse sig lidt store, så forsvinder de ud herfra. Relativt set har vi markant færre børsnoteringer i Danmark, end vi f.eks. har i Sverige og Norge, og det er jo et problem – det er et kæmpeproblem. Det her iværksætteriudspil er jo bl.a. også med til at sørge for, at nogle af de her danske virksomheder bliver i Danmark.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror ikke, at jeg er uenig i, at vi skal understøtte iværksættere i Danmark, også når de er blevet lidt større og vi gerne skal have dem til at blive her. Jeg har bare meget svært ved at se, hvordan en lempelse af beskatningen af porteføljeaktier i virksomheder skulle bidrage specielt til det. Det er et meget bredt redskab. Hvorfor ikke begrænse det til at sige: Vi giver en skattelettelse, når der er tale om investeringer i iværksættervirksomheder eller i virksomheder, der er vækstvirksomheder, ligesom som vi f.eks. gjorde med investorfradraget? Altså, man kan jo godt målrette de her ting, men det er et et stumpt redskab, man har brugt her, og det vil sige, at man har brugt en masse penge på noget, der intet har med iværksætteri at gøre, overhovedet. Hvorfor?

Ordføreren.

Altså, vi bruger omkring 2,2 mia. kr. over de næste par år på det her, og så bruger vi varigt 1,2 mia. kr., og jeg er jo sådan set ikke bleg for at sige, at hvis der er nogle gode idéer derude i forhold til iværksætteri, også fra hr. Pelle Dragsted, så vil jeg meget gerne høre dem, for vi har jo en ret god finansieringsportefølje til det her på over 1 mia. kr. om året, som jeg også synes at vi skal kigge på. Og jeg har jo ikke sagt, at fordi vi er kommet med sådan et udspil, så er alt bare rigtig godt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag drejer sig i sin enkelhed om, at pengene skal flyde derhen, hvor de har det bedst. Vi er i Det Konservative Folkeparti rigtig glade for, at man med lovforslaget gør flere ting for at gøre det nemmere for pengene at flyde i retning af danske virksomheder og danske lommer. Vi er glade for, at man med lovforslaget forhøjer progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr., og at man sikrer, at grænsen for to mennesker i et ægteskab kombineres, så progressionsgrænsen altså står ved det dobbelte af de 83.100 kr. Det er god konservativ logik, at man behandler ægtefæller som én enhed med hensyn til skatteforhold, når nu et ægtepar er en enhed i så mange andre henseender. Det kunne vi godt tænke os at lave mere af.

Det er også godt, at man ønsker at forhøje loftet for aktiesparekontoen, og at reglerne om underskudsfremførsel forbedres til gavn for virksomheder, der ønsker at investere. Så er det også godt, at man ønsker at lave en lempelse af bruttoskatteordningen, så virksomheder får nemmere ved at rekruttere talentfuld arbejdskraft – nøglemedarbejdere, der kræver en vis gage. Det er også et godt skridt i den rigtige retning.

Reglerne om, at man kan slippe for lagerbeskatning, hvis man binder sig til at blive realisationsbeskattet i 7 år, kan synes en smule rigide, man i det store hele tæller langt flere ting i forslaget i en positiv retning end i en negativ retning, og vi kan i Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte forslaget. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted.

For det, og tak til ordføreren for talen. Hvis man nu har nogle penge, man gerne vil bruge på noget, og man sidder ved et forhandlingsbord, tænker ordføreren så, at det at sikre 3.500 kr. ned i lommen på de tusind rigeste danskere er den bedste måde at bruge dem på? Det er jo det, man gør med ændringen af progressionsgrænsen, hævelsen af progressionsgrænsen. Er det en god måde at prioritere de her midler, som man sidder og forhandler om i en iværksætterpakke, på?

Ordføreren.

Jeg vil sige til ordføreren, at alle skattelettelser i De Konservatives øjne er gode skattelettelser. Så er det jo klart, at vi sagtens kan have en drøftelse om, hvordan man målretter ting bedst. Men i hvert fald vil jeg sige, at jeg intet har imod, at formuende mennesker bliver mere formuende, hvis bare det sker som produkt af, at der rent faktisk sker noget vækstskabelse og bliver noget profit.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, men vi står jo i en situation, hvor f.eks. vores folkepensionister lige nu er totalt hægtet af den økonomiske udvikling, fordi deres pension, og det gælder også førtidspensionister og andre, ikke er fulgt med inflationen. Synes ordføreren i den situation så, at det er en klog måde at anvende rigets midler, om jeg så må sige, på, altså at sikre de tusind rigeste danskere en ekstra check på 3.500 kr.? Det er måske en slags dyr årgangsvin, eller hvad ved jeg, det kan bruges til. Men mener ordføreren ikke, at de penge kunne have været bedre brugt på at løfte f.eks. vores fattigste folkepensionister?

Ordføreren.

Jeg vil sige det sådan, at der jo er mange midler i det danske kongerige, der bliver brugt uhensigtsmæssigt. Jeg synes nu, de her penge bliver brugt hensigtsmæssigt. Vi synes jo også i Det Konservative Folkeparti, at de ældre skal have gode leveforhold. Vi synes jo f.eks. ikke, det er hensigtsmæssigt, at man bruger midlerne fra en flyafgift på en ældrecheck. Vi kunne godt tænke os, at vi sætter lidt mere specifikt ind. Men jeg tror ikke, vi kommer nærmere til ordføreren. Vi synes, det her er en god aftale, og derfor støtter vi den. Og diskussionen om ældre er en lidt separat diskussion for mig at se.

Så er det hr. Serdal Benli.

Tak til ordføreren for talen. Som jeg også sagde i min egen ordførertale, anerkender vi sådan set vigtigheden af at skabe gode rammer for iværksættere i Danmark. Ordføreren nævnte selv i sin ordførertale, at det var rigtig godt med en forhøjet progressionsgrænse. Jeg satte også spørgsmålstegn ved det i min ordførertale, og jeg vil gentage det her. Vi savner stadig væk dokumentation for, at en forhøjet progressionsgrænse reelt styrker iværksætternes muligheder i Danmark.

Er der noget evidens for det, som vi ikke er bekendt med, men som ordføreren er bekendt med, og kan ordføreren oplyse os om, at det reelt forholder sig sådan, at en forhøjelse af progressionsgrænsen vil styrke iværksætternes muligheder?

Ordføreren.

Tak. Jeg vil sige det sådan, at det jo er et princip, at pengene flyder derhen, hvor de har det bedst. Så er jeg godt klar over, at der er andre henseender, hvor det også er gældende, end bare med hensyn til skat. Det er også vigtigt, at vejene er gode og institutionerne er gode m.v.

Hvis ordføreren beder mig om at komme med specifikke eksempler på forskningsbaseret viden, har jeg det ikke lige liggende foran mig, men i hvert fald er det jo sådan, at vi i Danmark er et sted, hvor der bare ikke er særlig mange børsnoteringer. Det kunne faktisk ikke blive meget dårligere. Med det her lovforslag og den her pakke forsøger man jo at gøre noget ved det.

Jeg vil sige det sådan, og det sagde jeg også til den forrige ordfører, at når det sikres, at man rent faktisk får en gevinst ud af sine investeringer, altså at man beholder noget mere af det selv,så er man også mere tilbøjelig til at investere og satse på nogle projekter, som forhåbentlig kan blive en succes til gavn for kongeriget som helhed.

Hr. Serdal Benli.

Tak for det. Vil ordføreren så bekræfte mig i, at det her reelt er en skattelettelse, der ensidigt kommer de bedst stillede til gode og dem, der allerede har betydelige aktieindkomster?

Ordføreren.

Det har vi jo til gode at se, men hensigten er i hvert fald, at det er en skattelettelse, og at det er en skattelettelse, som skal komme dem til gode, som nu engang får god gavn af det, fordi de f.eks. investerer i noget, som giver et afkast.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Jeg er lidt nysgerrig på sådan den generelle holdning fra Det Konservative Folkeparti, for nu har vi jo lavet en rigtig god aftale med hinanden, og jeg vil starte med at kvittere for det, anerkende det og anerkende det gode samarbejde, vi har haft.

Men i den her aftale er der f.eks. ikke store lempelser af aktieindkomstbeskatningen, og der vil jeg bare høre, om det er et synspunkt, som Konservative efterfølgende har tænkt sig at forfølge, altså at man gerne vil have nogle massive skattelettelser i forhold til aktieindkomstskatten.

Ordføreren.

Tak. Jeg kan forsikre ordføreren om, at vi selvfølgelig også ønsker skattelettelser på aktiebeskatningsdelen. Det er også en del af det erhvervsudspil, vi er kommet med for nylig. Vi ønsker, at der ikke skal være nogen progression, og vi ønsker i det hele taget, at der skal være en flad aktiebeskatning på 25 pct.

Vi er så også forstående over for – vi er jo borgerlige stemmer, der arbejder – at vi er i et Folketing, der er bredt besat, og vi indgår jo i en aftale, hvor der også er røde partier iblandt. Så vi synes egentlig, det er en aftale, der rammer mange af de balancer, som jo er til stede med den mandatfordeling, vi ser i Folketinget i dag. Så det er realpolitik, når det er godt, ville jeg mene.

Så er det hr. Anders Kronborg igen.

Det havde jeg lidt på fornemmelsen, og jeg havde også på fornemmelsen, at ambitionerne var store i forhold til at lave massive skattelettelser med hensyn til aktieindkomstbeskatningen. Det er jo også et af de områder, der virkelig, om man så må sige, koster boksen, og hvor der skal ud og findes rigtig mange milliarder, hvis man skal efterleve den her skattelettelse. Der synes jeg også bare, at det er rimeligt, at man som ansvarligt parti så også redegør for, hvordan man vil finde de mange milliarder at givetil aktionærerne.

Ordføreren.

Det er en helt rimelig efterspørgsel fra ordføreren, og der kan jeg forsikre ordføreren om, at vi i vores erhvervsudspil har flere elementer om finansiering, bl.a. at vi skal lave en bindende bureaukratilov, som gør, at vi kommer tilbage til 2011-niveauet for statsligt ansatte, altså ansatte i administrationen. Det vil skaffe 11,5 mia. kr. Så vil vi jo også lempe reglerne for bl.a. beløbsgrænsen, således at det nemmere kan lade sig give sig at rekruttere arbejdskraft fra udlandet, og således at vi øger bnp med cirka 20 mia. kr.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre i ordførerrækken til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Målsætningen om at skabe bedre vilkår for iværksættere og for danske virksomheder i det hele taget er jo god. Det, man skal spørge sig selv om, er, hvordan vi bedst gør det, særlig når man bruger vores fælles midler, som jo er betalt af andre skatteydere.

Noget af det, som vi i Enhedslisten synes at man burde kigge på, er sådan noget som minimumsgrænsen for moms. Det er sådan noget som bedre vilkår for små iværksættere ved offentlige udbud. Det er sådan noget som skat, altså hele kontakten til skattevæsenet, som mange iværksættere virkelig kæmper med; hver gang man ringer, er det en ny medarbejder, man får i røret, og så kan man ligesom starte forfra. Det er sådan noget som sociale ydelser, altså at de mennesker, der er selvstændige i vores land, og de mennesker, der er iværksættere, stadig væk har betydelig ringere vilkår end lønmodtagerne, når det kommer til barsel, til pension og til dagpenge. Det er noget, der særlig holder rigtig mange kvindelige iværksættere tilbage, ved vi.

Så alt det var det, vi havde håbet på at vi skulle diskutere i iværksætterforhandlingerne, som vi egentlig også havde set frem til at deltage i.Men det blev, som det plejer. Iværksætteri bliver brugt som en rambuk for generelle skattelettelser til dem i vores samfund, der har mest. Det bliver brugt som etstumt redskab, som ikke hjælper vores iværksættere, i hvert fald ikke målrettet, men som til gengæld øger uligheden i vores samfund.

Lad os se på den konkrete aftale. 600 mio. kr. – det er en betydelig del – bliver brugt på at skattefritage avancer på porteføljeaktier i selskaber. Det lyder teknisk, men det handler egentlig bare om, at de aktier, der er placeret i et selskab, altså et selskab, som køber aktier i et andet selskab, fremover skal beskattes mindre. 200 af de her 600 mio. kr. kan vi se går lige i lommen på udenlandske investorer, altså investorer i andre dele af verden.

Det her omfatter jo investeringer i alle typer af selskaber. Langt de fleste vil tilgå allerede veletablerede selskaber. Det kunne være Novo Nordisk. Det kunne være Jysk. Det kunne være mange andre. Det er altså selskaber, som ikke har brug for kapital, overhovedet. Der er et enormt dødvægtstab i det her, og det er det, der er så ærgerligt, hver gang vi diskuterer iværksætteri og små selvstændige: Det bliver altid de store, der får fordelene. Det bliver aldrig de små.

Vi har brug for en erhvervspolitik i det her Folketing, som faktisk tilgodeser de små og ikke altid de store. Progressionsgrænsen, som flyttes opad, og de 3.500 kr., der ryger ned i lommen på de 1.000 rigeste danskere – og så i øvrigt også på rigtig mange andre – handler om det samme problem. Her er der også tale om, at det er ligegyldigt, hvad de investerer i. Det er ikke, fordi de investerer i iværksætteri, at de får en belønning. Det kunne man måske diskutere. Det er jo det, man f.eks. har gjort med investorfradraget. Der kan man så diskutere andre ting, men der har man i hvert fald forsøgt at målrette det. Det gør man ikke her. Det er igen det brede stumme redskab, og reelt er det jo bare en skattelettelse til de mennesker, der har de største kapitalindkomster i vores samfund. Det er ikke andet end det, og det synes jeg er et problem, for vi lever i et samfund, hvor uligheden er steget i tre årtier, og den er højere end nogensinde.

Hvis vi fortsætter med den hast i forhold til forøgelsen af vores ulighed, kommer vi på niveau med Storbritannien i løbet af 10-15 år. Storbritannien vil folk kende som et langt mere brutalt klassesamfund end det danske. Vi så her kort efter sommer, hvad den slags store økonomiske skel kan udarte sig i af polarisering og uroligheder. Det ønsker vi jo ikke i Danmark. Men alligevel har skiftende regeringer, næsten lige meget hvem det var, ført en politik, der tilgodeså dem i toppen.

Uligheden er ikke kommet af sig selv; den er et resultat af politiske aftaler, primært skatteaftaler, hvor man simpelt hen har flyttet penge fra den brede befolkning, altså almindelige danskere, til dem oppe i toppen. Det værste er, synes jeg, at vi lige nu har nogle grupper i vores samfund, som i den grad er hægtet af. Det gælder ikke mindst vores folkepensionister, vores førtidspensionister og mange af dem, der bor til leje i Danmark. De er efterladt på perronen. Dem er der ikke nogen der fører store lobbykampagner for. Og så vælger man at bruge milliarder på skattelettelser til mennesker, som intet mangler.

Vi burde være her i Folketinget for at føre politik for dem, der har allermest brug for os, og det er ikke de 1.000 rigeste danskere. Det er folkepensionister. Det er førtidspensionister. Det er lavtlønnede lønmodtagere. Det er dem, der har brug for politik. Dem oppe i toppen skal nok klare sig. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Nu går vi til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. For Alternativet er det en mærkesag, at Danmark skal have en stærkere og mere samfundsnyttig iværksætterkultur. Vi står over for en global klimakrise, som betyder, at alle sektorer af samfundet, herunder også erhvervslivet, skal omstille sig til en produktion og et forbrug, der passer på og genopretter både klimaet, naturen og miljøet. Det kræver innovation og nye løsninger og produkter.

Alternativet har den klare holdning, når det kommer til skattepolitikken, at skatten på almindelig arbejdsindkomst skal sænkes, mens der skal højere skat på kapitalafkast og brugen af ressourcer. Vi synes, at det er retfærdigt og hensigtsmæssigt at føre en skattepolitik, hvor vi belønner dem, der arbejder, uanset om det er frivilligt arbejde, lønarbejde eller arbejde i hjemmet, frem for dem, der foretager en passiv investering. Når beskatningen af udbyttet fra f.eks. porteføljeaktier ophæves, favoriseres investorer og pengetankselskaber, og det synes vi er skævt. Vi skal huske, at der er tale om investeringer med en ejerandel på under 10 pct.

Selv om vi i Alternativet er glade for de politiske forslag, der sådan generelt bliver gennemført i Folketinget for at forbedre vilkårene for iværksættere, så synes vi, at den her aftale og lovforslaget her har meget lidt at gøre med iværksætteri. For selv om vi deler aftalepartiernes ønske om bedre rammevilkår for fremtidens virksomheder, er det bare ikke det, vi ser i aftalen. Men der er enkelte positive elementer i lovforslaget, som rent faktisk handler om iværksætteri. F.eks. er vi positive over for de tiltag, der handler om at afskaffe fantomskatten.

Når det så er sagt, kan vi ud fra en samlet vurdering af alle elementerne, og særlig fordi lovforslaget gavner passiv kapitalanbringelse mere end egentligt iværksætteri, desværre ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så giver vi ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Hr. Steffen W. Frølund stillede et spørgsmål tidligere vedrørende skattekreditter, som jeg håber at hr. Steffen W. Frølund også vil stille som udvalgsspørgsmål. For jeg synes, at det var et interessant spørgsmål, han rejste, og det fortjener at blive besvaret grundigere, end jeg har mulighed for at gøre nu. Tidligere i debatten rejste hr. Steffen W. Frølund spørgsmålet, og det skal vi selvfølgelig følge op på. Så jeg ser frem til den videre behandling af den del af den foreløbige debat.

Med forslaget følges der op på dele af aftalen om iværksætterpakken, som regeringen og et bredt flertal indgik før sommerferien. Forslaget skal gøre det lettere og mere attraktivt at etablere og drive virksomhed, skabe mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv, så det står stærkt i den internationale konkurrence, og sikre, at vi også i fremtiden kan nyde godt af et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Konkurrencedygtige virksomheder er med til at skabe arbejdspladser, vækst og velstand og er en vigtig forudsætning for finansieringen af velfærdssamfundet. Samtidig spiller erhvervslivet en afgørende rolle i forhold til at finde og udvikle fremtidens løsninger på alt fra grøn teknologi, medicin og andre former for produkter og servicer.

Med forslaget fjernes nogle knaster i skattereglerne, der opleves som urimelige, og hvor iværksættere er kommet i klemme. Bl.a. styrkes markedet for risikovillig kapital, så iværksættere får bedre adgang til kapital. Forslaget styrker også rammerne for iværksætteres ansættelse af internationale talenter. Og så giver forslaget bedre mulighed for at skabe flere vidensbaserede iværksættervirksomheder, så vi bedre kan bruge den forskning i verdensklasse, som bedrives i Danmark. Lovforslaget udmønter også en række skattelettelser. Holdningerne til dem har været blandede. Nogle ser gerne, at der indføres endnu større skattelettelser. Andre ser anderledes på det.

Regeringen og aftalepartierne har ønsket at indgå en balanceret aftale, der styrker dansk erhvervsliv og gør det mere konkurrencedygtigt. Iværksættermiljøet har længe efterspurgt en række af de skattelettelser i lovforslaget, som nu realiseres. Vi imødekommer det ved at fjerne nogle af de knaster, som tidligere har besværliggjort, at en god idé, har kunnet vokse sig større og blive til en succeshistorie i dansk erhvervsliv.

Med lovforslaget styrker vi også incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder, og i løbet af 2025 vil vi begynde på den anden del af udmøntningen af iværksætterpakken på skatteområdet. Her vil vi også styrke rammerne for iværksættere i hele landet. Vi vil bl.a. øge muligheden for medarbejderejede virksomheder.

Afslutningsvis vil jeg sige tak for ordet og den foreløbige debat. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Først er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, tak for talen, og også velkommen til ministeren. Jeg tror, det er første gang, at vi har haft en interaktion her i salen.

Hele debatten her går rundt om det her mediværksætteri. Hvad for en evidens har regeringen for, at f.eks. sænkelser af avancebeskatning af porteføljeaktier skulle tilgodese iværksættere?

Ministeren.

Nu er det jo ikke kun regeringens aftale. Det er jo et bredt flertal i Folketinget, der har indgået den her aftale. Jeg tror ikke, at der er nogen steder, man sådan kan slå op i en tabel og sige, at hvis man vedtager x forslag, vil der ske y. Den sådan meget ensidige kausalitet kan man jo ikke konkludere at der er i den her slags sager.

Men eftersom mange virksomheder har svært ved at rejse kapital og har svært ved at finde nogle, der tør investere i dem, kan man jo sige, at jo flere der så har mulighed for det, jo mere kan det jo komme til at bidrage til, at vi så også her skaber nogle gunstigere betingelser for de virksomheder, der kunne tænkes at ville investere yderligere. Men hvor den kapital flyder hen, og om det bliver den risikovillige kapital, vi ønsker, kan man jo ikke vide med sikkerhed. Det er klart.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og også tak til ministeren for et ærligt, synes jeg, svar om det her. Det, der bare kan undre mig lidt, er, at man bruger de her stumpe redskaber, altså at man ligesom giver en sænkelse på investeringer, uanset om man investerer i veletablerede virksomheder eller iværksættervirksomheder. Man bruger jo mange penge: 600 mio. kr. er trods alt en slags penge i forhold til det her med at sænke beskatningen af porteføljeaktier.

Så hvorfor har man ikke målrettet det her mod de her iværksættere og vækstvirksomheder, sådan som vi har eksempler på at man kan gøre med andre tiltag? Jeg synes, det virker som sådan en lidt lemfældig omgang med vores skattemidler.

Ministeren.

Der tror jeg, at man skal se iværksætterpakken i sin helhed. Den rummer 46 initiativer, og den del, hr. Pelle Dragsted nævner nu, er så ét element. Det er klart, at der er alle mulige andre initiativer, som også spiller en rolle – også noget af det, der ligger i det her med at gøre det lettere for forskere at komme hertil. Der er alt muligt andet, der også spiller ind.

Men når etablerede virksomheder, også veletablerede virksomheder, som hr. Pelle Dragsted peger på, får adgang til de her skattelettelser, kan de jo også være med til at gøre livet lettere for nystartede virksomheder, fordi de investerer i nystartede virksomheder eller accepterer spinoffs – medarbejdere, der vil starte selv, som de investerer i. Der kan være alle mulige modeller, hvor den her risikovillige kapital kan flyde ud og gavne iværksætteri.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.