Tak for det, formand. Målsætningen om at skabe bedre vilkår for iværksættere og for danske virksomheder i det hele taget er jo god. Det, man skal spørge sig selv om, er, hvordan vi bedst gør det, særlig når man bruger vores fælles midler, som jo er betalt af andre skatteydere.
Noget af det, som vi i Enhedslisten synes at man burde kigge på, er sådan noget som minimumsgrænsen for moms. Det er sådan noget som bedre vilkår for små iværksættere ved offentlige udbud. Det er sådan noget som skat, altså hele kontakten til skattevæsenet, som mange iværksættere virkelig kæmper med; hver gang man ringer, er det en ny medarbejder, man får i røret, og så kan man ligesom starte forfra. Det er sådan noget som sociale ydelser, altså at de mennesker, der er selvstændige i vores land, og de mennesker, der er iværksættere, stadig væk har betydelig ringere vilkår end lønmodtagerne, når det kommer til barsel, til pension og til dagpenge. Det er noget, der særlig holder rigtig mange kvindelige iværksættere tilbage, ved vi.
Så alt det var det, vi havde håbet på at vi skulle diskutere i iværksætterforhandlingerne, som vi egentlig også havde set frem til at deltage i.Men det blev, som det plejer. Iværksætteri bliver brugt som en rambuk for generelle skattelettelser til dem i vores samfund, der har mest. Det bliver brugt som etstumt redskab, som ikke hjælper vores iværksættere, i hvert fald ikke målrettet, men som til gengæld øger uligheden i vores samfund.
Lad os se på den konkrete aftale. 600 mio. kr. – det er en betydelig del – bliver brugt på at skattefritage avancer på porteføljeaktier i selskaber. Det lyder teknisk, men det handler egentlig bare om, at de aktier, der er placeret i et selskab, altså et selskab, som køber aktier i et andet selskab, fremover skal beskattes mindre. 200 af de her 600 mio. kr. kan vi se går lige i lommen på udenlandske investorer, altså investorer i andre dele af verden.
Det her omfatter jo investeringer i alle typer af selskaber. Langt de fleste vil tilgå allerede veletablerede selskaber. Det kunne være Novo Nordisk. Det kunne være Jysk. Det kunne være mange andre. Det er altså selskaber, som ikke har brug for kapital, overhovedet. Der er et enormt dødvægtstab i det her, og det er det, der er så ærgerligt, hver gang vi diskuterer iværksætteri og små selvstændige: Det bliver altid de store, der får fordelene. Det bliver aldrig de små.
Vi har brug for en erhvervspolitik i det her Folketing, som faktisk tilgodeser de små og ikke altid de store. Progressionsgrænsen, som flyttes opad, og de 3.500 kr., der ryger ned i lommen på de 1.000 rigeste danskere – og så i øvrigt også på rigtig mange andre – handler om det samme problem. Her er der også tale om, at det er ligegyldigt, hvad de investerer i. Det er ikke, fordi de investerer i iværksætteri, at de får en belønning. Det kunne man måske diskutere. Det er jo det, man f.eks. har gjort med investorfradraget. Der kan man så diskutere andre ting, men der har man i hvert fald forsøgt at målrette det. Det gør man ikke her. Det er igen det brede stumme redskab, og reelt er det jo bare en skattelettelse til de mennesker, der har de største kapitalindkomster i vores samfund. Det er ikke andet end det, og det synes jeg er et problem, for vi lever i et samfund, hvor uligheden er steget i tre årtier, og den er højere end nogensinde.
Hvis vi fortsætter med den hast i forhold til forøgelsen af vores ulighed, kommer vi på niveau med Storbritannien i løbet af 10-15 år. Storbritannien vil folk kende som et langt mere brutalt klassesamfund end det danske. Vi så her kort efter sommer, hvad den slags store økonomiske skel kan udarte sig i af polarisering og uroligheder. Det ønsker vi jo ikke i Danmark. Men alligevel har skiftende regeringer, næsten lige meget hvem det var, ført en politik, der tilgodeså dem i toppen.
Uligheden er ikke kommet af sig selv; den er et resultat af politiske aftaler, primært skatteaftaler, hvor man simpelt hen har flyttet penge fra den brede befolkning, altså almindelige danskere, til dem oppe i toppen. Det værste er, synes jeg, at vi lige nu har nogle grupper i vores samfund, som i den grad er hægtet af. Det gælder ikke mindst vores folkepensionister, vores førtidspensionister og mange af dem, der bor til leje i Danmark. De er efterladt på perronen. Dem er der ikke nogen der fører store lobbykampagner for. Og så vælger man at bruge milliarder på skattelettelser til mennesker, som intet mangler.
Vi burde være her i Folketinget for at føre politik for dem, der har allermest brug for os, og det er ikke de 1.000 rigeste danskere. Det er folkepensionister. Det er førtidspensionister. Det er lavtlønnede lønmodtagere. Det er dem, der har brug for politik. Dem oppe i toppen skal nok klare sig. Tak for ordet.