Skatteudvalget 2024-25
L 27
Offentligt
2930854_0001.png
5. november 2024
J.nr. 2024-3682
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - Forslag til Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil
(Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 31. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mette Thiesen (DF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 27 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om mulighed for "lex banko", så bankoforeningerne kan fortsætte deres fællesskab og sociale samvær
2930854_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der ikke er mulighed for en form for ”lex banko”, dvs.
særlige og lempeligere regler for bankospil, således at bankoforeningerne i videst muligt
omfang kan fortsætte deres fællesskab og sociale samvær omkring banko?
Svar
Banko er et socialt samlingspunkt for mange mennesker i Danmark. Derfor er det vigtigt
at bevare banko som aktivitet, og det er også formålet med de foreslåede regler, som ud-
mønter den politiske aftale om
Enklere regler for lotteri og banko,
som et enigt Folketing har
indgået.
Ønsket om
en ”lex banko”, der sikrer særlige regler for bankoforeninger,
var også
fremme i forbindelse med forhandlingerne. Der er flere årsager til, at ønsket ikke er imø-
dekommet i aftalen.
I Danmark er der monopol på lotteri. Monopolet er koblet til donationer til velgørende/-
almennyttige formål enten via udlodningsloven (Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet),
via Varelotteriet og Landbrugslotteriet eller via de almennyttige lotterier.
Almennyttige lotterier, herunder banko som udbydes af bankoforeninger, udbydes således
som en undtagelse til monopolet. Formålet med at udbyde spillet skal således være at ind-
samle midler til almennyttige formål. Donationselementet er således en forudsætning for,
at spillet overhovedet må udbydes.
For at kunne udbyde almennyttigt lotteri skal der således være en donation af en vis stør-
relse. Dette gælder uanset hvilken form for almennyttigt lotteri, der afholdes. Det vil sige
uanset om det er banko, skrabelodder, lotteri mv. Almennyttige lotterier skal underlægges
det samme donationskrav til størrelsen af donationen, og donationskravet skal være så
højt som muligt. Et lavere donationskrav vil betyde, at spillet i højere grad er i fokus end
donationen. Hvis spillet ikke er et almennyttigt lotteri, kan det ikke udbydes uden at være
i strid med monopolet, og derudover vil en afgiftsfritagelse for de almennyttige lotterier
være statsstøtte, som ikke vurderes at kunne godkendes af EU-Kommissionen.
Bankoforeningerne kan med den indgåede aftale og forslaget til nye regler vælge, om de
vil fortsætte deres bankospil som almennyttigt lotteri, hvor der er afgiftsfrihed, men også
krav om en minimumsdonation på 15 eller 35 pct. af salgssummen eller om de vil fort-
sætte deres spil på det liberaliserede marked uden et donationskrav, men med betaling af
afgift.
Jeg mener derfor, at vi med de nye regler sikrer, at bankoforeningerne kan forsætte med
at skabe fællesskaber og socialt samvær omkring spillet.
Side 2 af 2